Lidt stille og på tur

Jeg startede dagen i stalden og der var meget stille på Enghavelyst i går. En meget stor portion af Særen Jensen’s stald var taget til løb i Stockholm, så det giver jo lidt anderledes stemning når halvdelen af stalden mangler. Men vi var der da, og jeg havde taget kage og brød med. Blåbærmuffins, for jeg havde nogle blåbær, der skulle bruges. Det blev de så og muffins blev gode, men opskriften kan forbedres, så det vil jeg gøre på et tidspunkt.

Vi var 3 fra stalden der havde aftalt en tur på landet, og det glædede jeg mig meget til, samtidig med, at det af mange årsager, blev en lidt underlig dag. En tur på landet betød jo, at jeg fik min elskede Kicker at se. Han har det godt og elsker stadig sine Polo og gav også kys, ganske som sidst. Så dejligt at se ham. Jeg mangler ham, hver eneste dag, og jeg har så sent som i forgårs tænkt over, hvor lidt for at sige slet ikke, jeg har været i Dyrehaven i år, fordi jeg ikke har ham, at gå tur med. Selvfølgelig kan jeg gå derud alene, men det bliver bare ikke. Det har i det hele taget været et år, jeg godt kunne rive ud af kalenderen, også den vej rundt.

Når det er sagt ved jeg jo også godt, at sålænge jeg ikke er meget syg, sådan alvorligt, skal jeg ikke klage. Men vi ved allesammen, at alt er relativt. Og jeg har jo stadig mine ting at rende om. Og skal så iøvrigt igen i morgen.

Det var dejligt, at hilse på Kicker som sagt, men han går der jo ikke alene, der er føl og følhopper også, og dem hilste vi også på ligesom hingsten Pistachio – eller vi så ham, for han gad godt nok ikke snakke med os. Til gengæld var resten helt vildt snaksagelige, og det skyldtes også, at vi havde gulerødder med. Men også ellers. Kicker fik både gulerødder og Polo, og det klagede han ikke over, men der var nogle af vennerne, der gerne ville spise dem også – altså Poloerne, som det langt fra er alle, der vil spise.

I morgen står den som sagt på en tur til speciallæge, og måske et smut i stalden. Og så har jeg stadig bunker at lave her. Der er stadig rigtig meget, der er op ad bakke (for nu at sige det mildt) og jeg har det faktisk ikke godt med mange ting lige nu. Men det er privat, og jeg kan ikke gå yderligere ind i det. Når jeg så har sagt det, vil jeg også gerne sige tak til dem, som er der og støtter op i en for mig svær tid. Der er heldigvis mange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.