17 år siden

Hold op, som tiden går. 17 år siden. Et sted ved jeg det jo godt og på en anden måde, så kan jeg ikke forstå, hvor tiden bliver af. Det er lidt skræmmende at tænkte på, hvor meget, der er sket siden dengang. Terrortruslen ligger stadig og lurer lige under overfladen og det har der desværre været mange eksempler på siden. Ingen med fly, men sikkerheden er jo også helt hysterisk, hvilket den desværre er nødt til at være, af netop samme grund.

Og ja, jeg husker stadig godt, hvor jeg var. Jeg gik på uddannelse dengang og var hos min veninde og skolekammerat. Vi er iøvrigt stadig veninder. Og hun var vist i køkkenet eller ihvertfald et andet rum, og jeg var i stuen, hvor TV’et var tændt og indslaget med tårnene kom på. Først troede jeg, at jeg så syner, at det var en film eller noget og så gik det op for mig. Og jeg råbte på min veninde og så gik dagen med at fatte, hvad der var sket og se nyheder. Ganske rystende, som det jo var for alle.

Det er noget, der ikke skal glemmes, og alle dem, der mistede livet, fortjener at blive husket, mindst den ene gang om året.

Jeg ligger stadig syg, vejret er heller ikke til andet. Men klart, jeg ville da hellere være ude i verden og det skal jeg helst seneste fredag. Men nu må vi se -jeg gør hvad jeg kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.