Udenfor sæsson

Som de fleste ved, så er galopsæssonen igang fra slut april til hen mod vinteren, og så har vi altså en pause. Og vi skulle jo nødigt kede os, så lørdag var fuldt besat med heste, heste og flere heste. Og inden da, var jeg sådan set også et ærinde, og det er her, disse fotos er taget.

Jeg havde om fredagen været i Lyngby på vejen hjem fra Herlev Hospial, hvor jeg havde været til undersøgelse “for en gangs skyld”. På vejen ser jeg de her søde lyskæder (batteri), som jeg kunne tænke mig, eftersom jeg skifter ud fra levende lys til kunstigt lys. Nå, men der var 2 slags, og jeg tog dem med ind i butikken (HW-hjørnet) for at blive klog på forskellen. Den fandt vi, og jeg beslutter, hvilken jeg vil have og skal så tage en mere på vej ud. Hvad tror I jeg glemmer? Derfor skulle jeg så ud til Lyngby om lørdagen og hente den manglende. Det fik jeg så også gjort, helt uden problemer. Så var jeg lige i Meny, og hente æbler til smukke Dustin, som jeg jo skal ride imorgen, og så hentede en af hesteveninderne mig lige ved. Det er der på Gl. Jernbanevej fotos er taget.

Så gik turen til Enghavelyst, for indvielse af den nyrestaurerede stald. Da vi var vel færdige der kørte jeg med en anden veninde videre til hingstefremvisning på York Stutteri i Hørholm. Da vi var færdige med det var vi et smut i Espergærde og kigge til hendes hest også. Så alt i alt endte det med, at blive en lang dag. Men i det bedste selskab. Jeg har ikke fået nævnt vejret, men det var helt fantastisk, og har også været i dag. Som det ses var lyset fantastisk.

I dag har jeg ordnet fotos, og iøvrigt lavet en smule praktisk her, og slappet af, for det skal jeg jo også. I morgen skal jeg ride og så får jeg besøg af en veninde om aftenen. Så er ugen da skudt godt igang, skulle jeg mene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.