Solen kom og gik igen

Det var egentlig meningen, at jeg ville blive hjemme i går og få ordnet projekter her. Men da jeg stod op, var vejret så dejligt, at jeg tænkte, luften havde godt af mig. Samtidig var det noget nær 100 år siden, jeg havde været nede på banen og fotografere lidt, så det synes jeg også, jeg skulle. Det er også en okay gåtur, og så ville jeg forbi stalden lige og sige hej også, og så ender det på mit mindstmål som er 5 km eller mere.

Jeg nåede banen, og det kan ses på foto ovenfor, hvor flot vejret var, og mosekonen bryggede. Det gør hun ofte, for banen er jo en mose. Den første jeg så i aktion var Nicolaj Stott på Little Lily (GB). De så fine ud, og det er lidt sjovt, for hoppens mor Lady Lily (IRE) var jeg helt vild med. Senere sludrede jeg med flere andre, og så blandt andet noget af min træners opdræt også.

Da jeg havde stået der lidt og tænkt på, om nogen af vores kom, og klokken efterhånden mange, og så jeg trillede ned mod stalden. Det viste sig at være godt, jeg gjorde, for jeg var eftersøgt. Det er er længere forklaring, men kort fortalt, noget med en hest, der skulle “til frisøren” og jeg er frisørmester. Det blev ordnet og inden jeg fik set mig om, var klokken igen mange. Sådan er det i godt selskab og jeg havde jo egentlig ikke noget at stresse over.

Som det også ses på fotos nedenfor, så ændrede vejret sig fra det fine til overskyet og en ret dramatisk himmel over banen, da jeg gik hjemover. Og for at det ikke skulle være løgn mødte jeg to hesteveninder på vej hjem, der var fordybet i sludder og inden jeg fik set mig om, så gik der også lidt tid der.

Men det betød jo så, at da jeg endelig landede herhjemme, var klokken blevet henad 14, og jeg havde ingen energi til projekter her. Det må blive i ugen så, for i dag har jeg heller ikke været meget værd, men har dog ordnet fotos.

Jeg håber, jeres weekend har været god, og så må vi se, hvad den nye uge bringer. For weekendens vedkommende, er jeg glad for, at jeg kom ud i det gode vejr, mens det var der og fik gået 5,5 km.

Weekend med indlagt hygge

Lørdag besluttede jeg, at jeg skulle ud og gå en tur. Selvom det var gråt, så er det min erfaring, at det ofte giver gode fotos. Noget, jeg er begyndt at værdsætte mere. Og jeg har jo den her målsætning om, at jeg skal prøve at komme ud, så meget som muligt. Som sagt, så gjort. Jeg havde en ide om Charlottenlund Fort, fordi det var noget siden, jeg havde gået derned, og kilometermæssigt ville en tur derned og retur gøre status rigtig fin. Sådan gik det så ikke. Hvorfor skal jeg fortælle senere. Før jeg nåede så langt, gik jeg igennem Travbanen, og først mødte jeg Mads. Han arbejder også på Galopbanen og vi hilste lige med vink (han kørte traktor). Så kom der to heste på banen, og sjovt nok var det en træner, jeg som ganske, ganske ung lærte at kende, da jeg var i praktisk hos Travtræner Per Hansen – nemlig Axel Jacobsen. Allerede dengang var Axel på vej op, og er siden blevet hvis ikke den bedste Travkusk/træner i Danmark, så ihvertfald helt i toppen af disse. Han var en utroligt sød mand dengang, og det tænker jeg, at han stadig er. Hvem hans kvindelige medkører er, ved jeg så ikke, men det var da lidt sjovt, at det lige var ham, nu jeg skulle møde nogen. Det gør jeg meget sjældent. Og som om det ikke var nok, mødte jeg lidt efter en af vores jockeyer fra banen, der var ude og løbe en tur, og så var jeg ved Charlottenlund Fort.

Så kommer vi til, hvorfor jeg aldrig fik gået hele turen. Jeg har en fætter, der nyeligen er flyttet til Strandlund, som ligger umiddelbart ved siden af Fortet. Så nu jeg var der, ville jeg se, hvor hans bolig var, så jeg vidste det, når jeg skulle besøge ham (det havde vi talt om, at jeg skulle). Så jeg gik hen og kiggede, og jeg gik bagom, så jeg gik en runde, så jeg så begge sider af hans ejendom. Det viste sig, at være heldigt, at jeg gjorde det, for ellers havde jeg ikke mødt ham. I det samme, jeg er drejet om hjørnet kommer min fætter kørende. Han insisterede på, at jeg gik med op og fik en drink, og det gjorde jeg så. Sådan gik det til, at det meste af eftermiddagen gik med hyggelig snak og at drikke dejlig vin. Det var så hyggeligt og han har fået en dejlig bolig, som lige passer til ham. Det glæder mig for ham. Bagefter kørte han mig retur, så jeg fik ikke gået den tur.

Jeg har nævnt det før. Jeg elsker at møde nogen, jeg kender, når jeg er ude og gå tur. De år, hvor jeg boede på Lolland-Falster, mødte jeg jo aldrig nogen jeg kendte. Af den simple årsag, at der ikke var nogen. Jo, jeg havde et par veninder, men slet ikke som herinde. Og det var også min største motivation for at flytte retur og jeg er så glad for alle dem, jeg nu kender og kan hilse på. Som for at understrege dette, mødte jeg i går på vej hjem fra stalden, en af pigerne fra banen og vi fik en lang sludder. Tak for det også.

Søndag var det fødselsdag hos min veninde, som har gjort det til en vane efterhånden, at holde sin fødselsdag på Restaurant Charlottenlund Fort, og det blev søndagen brugt på. Rigtig hyggeligt, for jeg kender flere af hendes venner og veninder rigtig godt, så det blev Charlottenlund Fort x2.

Jeg var som sagt i stalden i går, og jeg havde rigtig travlt. Maner blev rykket og heste blev børstet i en lind strøm, og det var dejligt. Min kickermus fik særlig TLC og jeg hyggede mig meget med ham. Senere kom min veninde med hundene, og de er her endnu og bliver hentet senere i dag. I morgen står den på stald igen. Grunden til mit efterslæb her er, at jeg var uden net over weekenden og først fik nyt modem tirsdag.

Husk, jeg altid gerne modtager en hilsen herinde, og er du ikke på Facebook, kan du synes om opslaget på det lille hjerte under indlægget.

Fotos: fra oven – Træner Axel Jacobsen (nærmest) med følge, En dejlig villa og et smukt træ på Travbanevej, de to næste Charlottenlund Fort, Strandlund, Direkte op til Strandlund ligger disse fantastiske rækkehuse på Sundvænget, som jeg elsker.

Efterslæb

Jeg kæmper stadig for at få ryddet op og få styr på alle mine projekter. Hvordan kan du dog stadig have gang i det? Tjah, det kan jeg, fordi nu har jeg altså været syg i over en måned her fornyelig, og jeg har jo selv, når jeg har det optimalt, mine dårlige dage og ikke så megen energi som andre. Og på dårlige dage, får jeg altså ikke bedrevet meget. Der er mange, der ikke forstår det. Det skal de heller ikke. Men jeg ved, hvordan jeg har det, og i forhold til, hvordan jeg har det, så er jeg som regel godt tilfreds med, hvad jeg får lavet. Og sådan er det. Det er mig, der skal leve med det. Og så er der jo mange, der glemmer, at der jo er en grund til, at jeg ikke arbejder.

I dag ville jeg over og hente en pakke, og valgte at gå derover og nu jeg var derovre var jeg forbi verdens bedste optiker og få mine kontaktlinser til de næste 3 mdr. og et tjek. Altid dejligt at se dem derovre. Da jeg gik over, var vejret tvivlsomt, og det havde lige regnet. Jeg fik lov at gå i tørvejr og da jeg var færdig i butikken, var det klaret op, og var rigtig flot. Så jeg gik hjem også, og fik således 6,4 km. Slet ikke så ringe endda.

Og så fik jeg noget nyt i dag. Det var velllykket, hvis jeg selv må sige det – du kan også prøve.

Jeg sover ad pommeren til for øjeblikket og har fået en megadårlig vane med at ligge vågen til klokken sent, og sover derfor også sent, og …. en dårlig cirkel. Så nu skal jeg have det vendt. Ad det må jeg hellere komme til at sove, så jeg kan lave bare en smule i morgen. Troldearmbåndet, er nyeste sammensætning og en helt ny en.

En fredelig mørk weekend

Nicolaj Stott på vej rundt svinget på Frøken Smilla (forest) 6. september 2017

jeg er ligeglad med kulde som sådan, og sådan set også nedbør, men når det bare er gråt, for at være gråt og mørkt som graven og så blæser oveni. Så bliver jeg udfordret. Sådan har det været hele weekenden, og koldest var det her i dag, hvor jeg endelig skulle lidt ud. Jeg havde aftalt med min staldveninde, at jeg skulle med op og se til hendes hest, som nu står et andet sted. Hun kom og hentede mig og så kørte vi op til Smilla. Jeg tog et par fotos deroppe, men grundet intet, som i slet intet lys, så de på facebook, og er nogenlunde, men bare taget med mobilen. Istedet får i et af Frøken Smilla i løb fra september måned, hvor det som det ses var meget, meget flot vejr. Og lige nu der trænger jeg for noget sol.

Jeg kan godt mærke, at min tur til Arizona, har gjort det ekstra udfordrende, at være her i det her vejr. Hestemæssigt, er det heller ikke særligt spændende, for flere heste er på landet. Kicker har været inde og ham var jeg nede og se til torsdag/fredag og det var dejligt at se ham, men han suser også op på landet igen. Og han er altså den største motivation lige p.t., det skal ingen hemmelighed være, selvom jeg elsker alle hestene.

I går var jeg sløv og lå bare her og nussede computer og så fjernsyn hele dagen. I går kunne jeg ikke falde i søvn og faldt først i søvn da klokken var henad 03.30, så jeg har været lidt træt i dag. På trods lykkede det mig at rydde en del op på mit skrivebord, så det var jeg glad for. Projekterne fortsætter imorgen og så skal jeg en tur på posthuset og hente en pakke. Ellers byder ugen på min nevø’s fødselsdag og stalden ihvertfald fredag igen.

Kosmetik uden ubehageligheder

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg foretrækker min kostmetik og make-up fri for dyreforsøg, og en masse ubehageligheder. Selvsagt, er jeg ikke “dullet op” til det vilde, når jeg skal i stalden, omend jeg selvfølgelig sagtens kunne komme lidt mascara på, men det gør jeg altså ikke. Når jeg ikke skal i stalden, kan jeg rigtig godt lide at bruge make-up, og da som minimum lidt læbestift/lipgloss på. Og til særlige lejligheder og når lysten kommer over mig, får den selvfølgelig en ekstra tand.

Meget ofte er jagten på kosmetik uden dyreforsøg og som også er vegansk (det går jeg efter nu om stunder) en noget speget affære, hvor man skal have lidt hist og lidt pist og ofte online til temmeligt pebrede priser. Det var jo rart at kunne finde et sted, til det hele. Jeg fandt jo et dejligt mærke, da jeg var i USA, men igen, så koster det også ikke meget, meget, men når man lægger porto oveni, så begynder et at “bide”.

Så i dag så jeg en artikel om mascaraer uden kemikalier, og fandt det her mærke, der nu også sælges i Danmark. Det skal sige, at jeg ikke har prøvet det endnu, men jeg vil gøre så snart, jeg løber tør, for en eller flere ting. Hvis du prøver, så lad mig vide.

Der er den internationale side, og der er link til flere sider over hele verden. Det var sådan, jeg fandt den danske. Jeg personligt, glæder mig til at prøve ElfCosmetics. Du kan trykke på fotos og komme til henholdsvis den internationale side og nederst den danske.

Sidegevinst fra forleden

På min tur til Klampenborg forleden, fik jeg en sidegevinst med hjem. Udover frisk luft og smukke kig til vand og villaer og en enkelt hest, så fandt jeg den her plante. Det er en Fingerphiledenron, som stod udenfor og var smidt ud og tydeligt stort set død. Eftersom den tydeligt var forladt besluttede jeg mig for at se, om der var noget af den, der mod forventning var i live. Det var der som det ses.

Det store blad var fuldstændig slattent (jeg mistænker, den har stået der noget tid), men jeg ved det ikke. Hele denne gren var dog i live og da den kom i vand, blev bladet fint og spændstig, hvilket giver håb om overlevelse. Dette var let at se, for den var grøn og saftig, da jeg brækkede den af. De fine kødfulde “knopper” du kan se på close-up foto, er, hvad der nu, hvor den står i vand, bliver til nye rødder og en ny plante forhåbentlig. Jeg har altid ønsket m ig sådan en, og nu får jeg så en helt gratis. Det har jeg slet ikke noget i mod, og de der gratis planter er ofte de bedste. Ihvertfald aflæggere. Og så elsker, jeg når sådan et projekt lykkes. Jeg laver også aflæggere af de planter jeg har og starter nye til at give væk af. Jeg har også overvejet og sælge nogle på Mellem Haver.

Til gengæld har jeg her over Julen smidt 3 orkideer ud, og må konstaere, at uanset hvor meget jeg anstrenger mig, er dem og jeg ikke gode venner. Jeg har stadig en tilbage, og en jeg er usikker på, om overlever. Men jeg køber ikke nye. Det cirkus orker jeg ikke, men jeg vil stadig forsøge, at holde liv i den ene.

Jeg skal lade jer vide, hvordan det går med Fingerphilidenronen.

Dagen i dag er brugt godt på mere oprydning og rengøring og bæren Julepyntskasser i kælderen og vaske. Derudover har jeg fået lavet sund mad også. Jeg er træt nu, meget træt, men jeg kan så også slappe helt af med god samvittighed, efter de sidste kasser er nede og den sidste vask hængt op. Jeg håber jeres dag også har været effektiv.

Knitrende klart

Det knitrende klare startede i går. Og som det plejer at gå ved man aldrig, hvornår det slutter. Så jeg greb dagen og kastede mig udenfor. Jeg skal jo også have genoptaget det med at gå, og i det hele taget stramme op på den konto. Så en tur ud i går, var mere end passende. jeg endte med at gå til Bellevue/Mattssons Rideskole og så snød jeg godt nok og tog toget retur. Det var egentlig ikke meningen, men jeg ved jo aldrig, hvor ondt jeg får, og jeg kunne mærke, at nu var det ligesom nok, så jeg hoppede på toget. Jeg fik også taget et par fotos af det dejlige vejr. Efterfølgende var det bare afslapning og en sludder med min bror i USA. Så dejligt, at få en sludder med ham. Jeg savner dem derovre og ville ønske, jeg var derovre som sidste år i varmen ikke mindst. Men det kommer igen. Det talte vi også om.

Jeg har gennem længere tid haft problemer med min telefon og opladning og nu måtte jeg gøre noget. Det eneste sted, jeg sådan lige kunne se, der havde reparation fra gaden var MyTrendyPhone. Der ligger en i indre by og så ligger der blandt andet også en i Hillerød. Jeg kan rigtig godt lide Hillerød og køreturen med toget er næsten den samme, så det blev den. Jeg skulle dog lige finde den, og det var ikke helt så let, men med hjælp fra søde borgere deroppe, lykedes det.

Konkulsionen er, at det er kablet. Så formedlest 49,- kr. fik jeg et sådan, og håber så, at problemet er løst. Jeg ventede meget længe, og der var megatravlt, så har du brug for deres assistance, og er helt sikker på, hvad problemet er, så book tid online. Det kan man nemlig. Efter den omgang gik jeg retur mod stationen. En tur på 1,5 km, så jeg fik da gået noget i dag også. Klog af skade, har jeg lært at tanke op med smertestillende (det havde jeg så ikke gjort i går), for det med at spille helt og næsten ikke kunne gå, når jeg skal retur, holder ikke.

Jeg fandt en “Dollar-Store” på vejen, og der fandt jeg et par ting, der også passende kunne kommemed hjem. Og så spiste jeg en Panino (Ciabatta) sandwich, uden mozarella fra Piccola Italia. Den smagte dejligt. Jeg tilstræber jo en vegansk kost nu, men det var først bagefter, at det slog mig, at der formentlig jo også er ost i pestoen. Oh well, det er der ikke at gøre ved, så må jeg huske det næste gang. Egentlig ville jeg vente med at spise noget til jeg kom hjem, men klokken var efterhånden mange og jeg var helt dårlig af sult, så der var ingen vej udenom. Jeg havde kun fået en af de gode Alpro To Go Yoghurt i morges, og det kan altså ikke holde en gående hele dagen.

Jeg var her retur ved 14-tiden og nu slapper jeg af igen. I morgen står den igen på oprydning og rengøring. Fotos foroven er fra i dag fra Hillerød og nederst er fra i går på min tur til Klampenborg. Som det ses, var det begge dage knitrende klart og de stakkels fugle i Hillerød frøs om numsen vil jeg tro, men der var frostfrit i et lille område nær kysten. Om det er slået fri, eller bare ikke var frosset ved jeg ikke. Men ellers var Slotssøen frossen.

Positiver i en ellers negativ start på året

  • Varmemåleraflæsning overstået (sidste år blev jeg snydt)
  • Troldepost, som ses ovenfor (dobbelt blomst og perlelås)
  • Helbredet er endelig på vej i rigtig retning
  • Som en start er nisserne nu pakket ned, så kommer resten
  • Vægten er lavere end længe, og det til trods for, at jeg har ligget syg
  • Dokumenteret på ny vægt købt i Fields forleden. Den er både flot og kostede ikke alverden og kan mere end den, der “døde
  • Har fået begyndt på Yoga herhjemme, omend der er masser af plads til forbedring
  • Det må gerne blive bedre i 2018

    Det er meget normalt, med en Nytårshilsen med update og status på året. Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige om det.

    Selvfølgelig startede året superfint med, at jeg var i USA og besøge min nye familie og det var og er selvfølgelig stadig fantastisk. Når det er sagt, er det heller ikke uden problemer, og således fandt jeg en bror og en søster. Sidstnævnte, så jeg, men havde siden ikke kontakt til. Det var der komplicerede grunde til, som jeg ikke vil ind på. Men en af grundene til, at jeg ville og skulle afsted, da jeg kom det, var, at min søster var meget syg allerede dengang. Ja, som så mange andre cancer. Hendes var en brystcancer, der havde spredt sig til Guderne må vide hvor.

    Den 17. december, som var nøjagtigt et år på dagen siden, jeg mødte hende, døde hun så. Det var en af de mindre gode ting i dette år. Selvom jeg ikke havde kontakt til hende, så var det en forspildt mulighed for, hvad der måske (det tror jeg nu ikke), kunne være kommet senere, og uanset er 53 tidligt at gå bort.

    Min store glæde, har jo været og vil altid være hestene og de gode mennesker dernede, og det er dem der redder mig fra at gå helt fra snøvsen i de der bøvlede perioder. Dem har der været flere af i året, der er nu er gået. Og der kommer sikkert også nogen i det nye år.

    Der er en del udfordringer lige p.t. synes jeg. Jeg har jo været sløj i over en måned nu, og må nok indse, at måske andre ting, vil gå bedre, så er helbredet ikke på tapetet. Det er som, det er, og lever helt sit eget liv.

    Nytårsfortsætter – ork, masser, men det må I vente med at høre om, for det gider jeg slet ikke tænkte på, før jeg får det bedre. Projekter her der skal gøres færdig, har jeg til gengæld nok af, så jeg kommer ikke til at kede mig, heller ikke i det nye år.

    Troldene – dem skal der nu købes færre af, for jeg har dælme også andre ting. Så det er et af fortsætterne. Ovenfor ses den nyeste sølvkugle den sidste før låsen. Den hedder Zanzibar, og den er rigtig fin, synes jeg. Den lille sølv, er jeg også vild med, men ville ønske den var større. Den hedder Hjerteprint.

    For nu håber jeg, at jeg snart bliver frisk nok til at gå i krig med projekterne, og ikke mindst pakke Julepynt ned. Jeg synes lige, jeg har hængt det op, men sådan er det. Og så håber jeg, I kommer godt ind i det nye år og får en dejlig Nytårsaften.