Årets sidste

Så blev det tid. Det syntes en overgang som om, vi kunne og skulle leve i det dejlige sommerland, for evigt, men intet varer evigt. Og da slet ikke sommer. Jeg skal love for, at det blev efterår lige på en studs. I går kom der noget, der lignede slud og det er der helt sikkert også kommet her. Ovni dette, faldt temperaturen helt vildt.

At sige vi frøs på årets sidste galopdag, rækker næsten ikke. Det var simpelthen isnende koldt. Den bidende vind, gjorde helt sikkert sit. Og regnede gjorde det også. Udover alt det, var det mørkt som graven, så det med at fotografere, var heller ikke særlig sjovt, men jeg fik da et par stykker der duede fint, men jeg tog næsten ingen. Jeg havde ikke lyst. Jeg ville heller stå inde i varmen og sludre med alle de venner, der også gerne ville have lidt varme.

Nederst er det Momento og Thea, da de ankom til banen. Han og Rafael fik en flot 2. plads. Andet er der ikke sket. Ellers fik Monte Carlo en flot 2. plads i dagens hovedløb tæt fulgt af Stinger.

Vi var nogle stykker der fik en drink efterfølgende i stalden. Det var meget underligt, at det nu var sidste gang, vi kunne gøre det, ihvertfald efter løb i den sammenhæng.

Og så var det hjem og få et varmt bad. Varme bade er altid godt, men i går exceptionelt dejligt. I dag har jeg ryddet op og gjort lidt rent og vandet blomster. Og nu er det snart sengetid. I morgen skal jeg ud og ride og håber i det mindste bare på tørvejr. Nu har jeg fået købt mig et par Thermoridestøvler og de kan passende blive indviet.

Jeg håber, I har haft en god weekend.

17. og 18. Oktober – Odense tur/retur

Det er ikke så længe siden, jeg havde besøg af min veninde. Hun var her også fra den ene dag til den anden og det var som havde vi aldrig bestilt andet. Vi er nemlig meget nye venner, men det føles bare slet ikke sådan, når vi er sammen. Det føles som om, vi har været venner altid. Den der indforståethed, som man som regel kun har med gamle venner, den har vi helt naturligt. Det er lidt vildt. Vi synes også om rigtig mange af de samme ting, og har de samme kæpheste. Dem der læser med her, ved at en af mine er ødelæggelse af gamle huse og den deler vi. Noget andet, som vi fandt ud af, vi deler er en passion for Donny Osmond. Ganske som jeg, har hun haft sit værelse tapeseret med ham, så man ikke kunne se væggene. Hold op hvor sjovt. Og sådan finder vi hele tiden ting, vi deler. Det er lykken. Indlægget her handler om min tur til Odense.

Hovebanegården, hvor jeg skulle have toget til Fyn. Lyntog, der fortsatte til Jylland

Jeg var i meget god tid (det kan jeg bedst lide), og ledte efter informationen, så jeg kunne finde ud af hvilken perron mit tog afgik fra. På vejen stødte jeg på Starbucks, og måtte bestemt, have en kop kaffe. Dels fordi jeg ingen havde fået og dels fordi de bare smager vildt godt. Jeg fik en Pumpkin Spice Latte (vegansk) og den smagte supergodt. Man skal vel forkæles lidt, når man skal på miniferie

Dette var udsigten, så snart, jeg kom op fra banelegemet udover Odense. Et ret fint førstehåndsindtryk

Denne statue, er så det første der møder en, når man kommer ud fra Banegårdscentret. En kæmpe statue, og den skulle vise sig, at være en af flere. Denne hedder Treenigheden – Skyggen, Rejsekammeraten og Improvisatoren. Normalt er jeg ikke særlig vild med moderne kunst i det hele taget, men den her kunne jeg sådan set godt forlige mig med

Odense Slot 1723. Alt for smukt til bare huse kommunen, men sådan er der så meget. Det var ihvertfald en smuk fotomulighed, som jeg greb

Odense Teater, Danmarks næstældste – en utroligt smuk bygning, lige efter mit hoved

Sct. Hans Kirke, er stort set sikker på. Jeg har jo ikke været i byen før, og vi så mere end en kirke. Odense har flere i Gotisk stil, men efter udelukkelsesmetoden, er jeg næsten sikker. Vi kom ikke ind og så nogen af dem, dels fordi en var lukket og der var så meget, vi gerne ville. Men næste gang

En af de første gader, vi var oppe ad. Odense, er fyldt med hyggelige gader og ikke mindst passager og hyggelige steder. Skøn by, og skulle jeg flytte, et godt bud fra, hvad jeg nåede at se. Rigtig hyggelig og bedre til at passe på deres gamle bygninger end København, som rask væk river ned istedet for at bevare. De kunne lære meget af Odense på mange måder. Dog er jeg nervøs for udsigten til den der letbane, som jeg ikke kan se noget behov for

Springvandet på Ove Sprogøes Plads. Jeg har ikke kunnet finde noget om det, og om der er nogen symbolik i det. Men de tre dutter kunne udemærket være symbol på Olsen Banden

En af utalllige hyggelige passager. De sorte vimpler, er grundet temaet i byen i de dage (Efterårsferien), nemlig Magiske Dage (før Harry Potter dage, men det må de ikke hedde, men det er det, det handler om)

Endnu en eventyrskulptur – Kejserens Nye Klæder. Min veninde og jeg var enige om, at det måske kammer rigeligt over i forhold til H.C. Andersen. Bevares han er værd at fejre, men det har altså taget overhånd. Jeg er sikker på, der er andre ting, der er værd at nævne i forhold til Odense og ikke mindst personer

Læs mere nedenfor:

Læs resten

Min mandagslykke

I dag var lykkedag. Enhver der læser med, ved at hestene, er min store glæde. Og jeg elsker at komme i stalden og nusse hestene dernede. Intet om det og det bliver jeg selvfølgelig ved med. Men den nye mandagslykke, er mine rideture på Dustin. Han er jordens sødeste hest. Det kan jeg selvfølgelig ikke være 100% sikker på, at han er, men jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være meget bedre, ihvertfald ridemæssigt.

Dagen startede med en af de lidt “kedeligere” aftaler. Og når jeg skriver “kedeligere”, så er det fordi, er der noget min Ortopædkirurg ikke er, så er det kedelig, og superflink er han også. Så var det ikke fordi, at jeg ikke unødigt vil eller skal tage lægens tid, så kom jeg såmænd gerne bare for at sludre med ham. Nå, men eftersom mine hofter stadig bare driller og driller, så måtte vi udi lidt stikkeri igen, igen. Og så havde han forslag til et andet tiltag, som jeg skal prøve.

Efter lægen og et smut i Fakta efter gulerødder gik turen ned til min helt særlige mandagsven Dustin. I dag havde jeg mulighed for at komme ekstraordinært tidligt ud, hvilket jeg var glad for på grund af efterårsferien. Ikke at Dustin bekymre sig meget om store menneskemængder, kapervogne m.m., men jeg er ærligt talt helst fri og vil gerne være i fred, så vidt muligt. Det er selvfølgelig otopi på sådan en smuk dag og så i efterårsferien. Vi havde en dejlig, dejlig tur. Det føles det udover formen som om, jeg aldrig har været fra det. Og jeg kan dårligt finde ord for, hvor fantastisk det er og hvor lykkelig jeg er for det. Især når der er meget andet, der er knap så fedt for tiden, så luner det ekstra, at komme ned til det her smukke fjæs og så er efterårsfarverne og Dyrehaven balsam for sjælen.

Det bliver en travl uge, men det hører I mere om. Jeg havde oprindelig en aftale i morgen, men den omdirigerede vi. Og det passer faktisk os begge meget bedre. Så det er helt fint. Det løber ingen steder. I morgen skal jeg i stalden og så lade op til resten af ugens aktiviteter.

Efterår

Det er rigtig blevet efterår. Jeg forbereder mig på rideture i stiv kuling m.m., men indtil nu, har jeg været rigtig heldig med vejret, og det har været superfint. Men jeg tænker ikke, jeg kan blive ved, at være så heldig. Vi får se. Det bringer mig alt den glæde, jeg ikke ellers kan finde for tiden og jeg er som nævnt, mere end taknemmelig for den mulighed.

Igår fik jeg så glæden, som jeg ikke får mandag. Min veninde, skulle ride en sløjfedressur på ham. En dressurkonkurrence, bare for at øve sig og prøve det (her for hesten’s skyld, men selvfølgelig en kombination). Det gik rigtig flot. Bagefter skulle min veninde skynde sig, så jeg greb Dustin og vi skridtede i 3/4 time i Dyrehaven. Så dejligt. Der var en trillion mennesker, især i forhold, til hvad der normalt er, når vi er ude om mandagen. Men det var en god øvelse i forskellige situationer, jeg ikke har prøvet med ham før. Kapervogne i begge retninger, masser af børn, hunde, klapvogne og cykler. Det gik rigtig fint, og han er fantastisk, men han løber ikke fra sine fuldblodsgener. Det er sjovt, for så flot han havde taget alt det andet, lige så fjollet var han, da han så en stor vandpyt midt på stien. Han gør ikke noget andet lige at stivne og kigge, men helt ærligt, en vandpyt. Men det er typisk fuldblod og en af grundene til, at jeg elsker dem.

I dag har jeg været træt som 10 alderdomshjem og sovet længe og så har jeg set løb fra Norge og nusset rundt her. Det er også derfor, fotos kun er min udsigt, og de tiltagende efterårsfarver herude. I går, da jeg kom hjem mødte jeg min underbo, og vi fik lige en sludder. Så hendes lejlighed og hun så min. Vi blev enige om, at vi snart skal have os en flaske vin og en god sludder. Det er vi nemlig gode til, at sludre. Skønt med sådan en dejlig underbo.

I morgen må jeg dog undvære rideturen, for jeg skal på heldagsudflugt til Glostrup Hospital. Nej jeg ved ikke, om det bliver hele dagen, men det bliver da meget af den. Afhængig af, hvor lang tid det tager, skal jeg formentlig forbi Lyngby på vej hjem og hente nogle bukser i Magasin og så en tur i centret også. Nu må vi se, om jeg orker det. Men jeg kan sådan set lige så godt tage den vej hjem, som så meget andet. Jeg håber, I får en god uge og har haft en god weekend.

En af de der rigtig gode overraskelser og krævementalitet

Jeg har nævnt, at jeg er begyndt at ride igen, her ser I så vidunderet set fra “min plads” på ryggen af ham. Vi var ude i dag i 1½ time, og det var uhørt dejligt. Han er nok jordens sødeste hest, og hvis ikke det, så ihvertfald fuldblod. Ingen hest, og slet ikke en fuldblod er bombesikker, men ham her er godt nok så tæt på som det overhovedet er muligt. Bare det dejligste væsen.

Inden vi tog afsted, havde jeg en lang snak med en af pigerne på Mattssons, og også der, kan jeg kun sige, at jeg er blevet taget rigtig godt taget imod. Nu skal formalia (medlemskab) lige ordnes, og det bliver det også. Jeg var nødt til at se, hvordan min krop ville tage det her, og om det var noget, jeg kunne fortsætte med, men det går rigtig fint. Egentlig havde jeg jo opgivet hele det med at ride. Men nu var der flere ting, der ligesom satte gang i mit ønske om, at gøre det igen. Og hvis noget på nogen måde kan lade sig gøre, som jeg gerne vil. Jamen så skal jeg da gøre det. Chancen her var oprindeligt på et trist grundlag, men som man sige, der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Her var det ihvertfald held i stort uheld for mig, for Dustin, som han hedder har jeg kendt “altid” og lige så længe, har jeg været vild med ham. Lige min type hest. Så gik det hverken værre eller bedre, end jeg jeg kender hans nye ejer, og fik lov at ride ham en gang i ugen. Det kan jeg kun være fuld af taknemmelighed og glæde over.

Turen i dag var præget af kronhjortene og hjortene i øvrigt. De er stadig i brunst og vi så mange. En af de første vi mødte, var et kid der stod på stien. Vi gik stille og roligt den vej, og jeg var overbevist om, at den ville flytte sig. Det gjorde den ikke. Det medførte, at havde jeg kunnet nå, og havde jeg været i højde med, havde jeg kunne række ud og have rørt ved den. SÅ tæt på, har jeg aldrig været før. På vejen hjem ville vi, efter jeg igen havde klokket i ruten, ride ned af en sti, jeg dog kender. Midt på den stod en af de store hanner og den havde åbenbart ikke til sinds at flytte sig. De er ikke at spøge med, så vi vendte bare om. Næste gang, tager vi en helt ny rute, for nu er jeg lidt træt af, at ride i ring.

Lige inden, jeg skulle til at skrive her, læste jeg, at en borger, var rasende, fordi han ingen “god” forklaring har fået på, at han måtte hold i kø i flere timer, da riget var lukket ned forleden. Jamen for helvede!!! Politiet, skal da gøre deres arbejde, ligesom de ikke altid i detaljer, kan forklare forkælede borgere alting. Snup en tudekiks, og klap i! Helt ærlig. Det er nok ikke for sjov, at man lukker alting ned. Politiet skal have lov at gøre deres arbejde. Selvfølgelig er det irriterende, at holde i kø så lang tid, og ubelejligt for rigtig mange, men sådan er det altså. Og så ikke noget jeg lige kan huske, er sket før i den skala. Jeg har dog været her et stykke tid. Hvad hulen sker der for folk….???

Jeg håber, I har haft en god mandag og ønsker jer en fortsat god uge..

Weekendvibes

Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.

Inden forsinket fødselsdagsfejring og lidt om alting

Det har været en travl tid på det seneste. Jeg har to muligheder, jeg kan sætte mig i et hjørne og være depressiv og ked af det eller prøve at abstrahere, og få det bedste ud af hver dag på trods. Det sidste kan klart bedre betale sig. Ingen får noget ud af det første, selvom det ligger lige for indimellem.

Altså har jeg holdt mig beskæftiget. Stalden tager jo heldigvis meget tid stadig. Nu er det officielt, og således kan jeg også her afsløre, at “min” træner holder op med sæssonslut. Det oveni andre ting, er med til, at jeg langt fra er jublende. Det er selvsagt langt mindre alvorligt for mig, end mange andre, og ingen katastrofe som sådan. Men stadig underligt, når man har været der i 11 år. Jeg håber, det bliver okay med tingene i nye former. Dem der kender mig, ved at jeg ikke er glad for forandringer, inden de sker og det altid tager mig noget tid at vænne mig til tanken. Men så plejer det også at gå udemærket. Så det gør det formentlig også nu.

Torsdag fik jeg besøg af mine små venner. Det er også lidt siden, de har været her. De skulle så blive til lørdag, og det passede mig fint. Det kunne lige gå op, at jeg havde dem og gik og forbedredte mig på gæster lørdag aften. Jeg havde en forsinket fødselsdagsmiddag, jeg skulle have afholdt med to veninder. Det blev meget vellykket og vi fik Squash/tomattærte med Misostegte kartofler og kikærter og en grøn salat til. Og til dessert fik vi gulerodskage og kaffe. Gæsterne var meget glade for maden og jeg synes også det smagte rigtig dejligt. Især var jeg meget stolt af min egen gulerodskage, som var et projekt, jeg har villet kaste mig over længe. Det blev SÅ vellykket. Opskriften kommer er her. Al maden var vegansk selvfølgelig.

Fotos er fra min og hundenes morgentur fredag morgen/formiddag. Dejligt at have dem på besøg. Det nyder jeg altid meget. Som nogen har set, så har jeg også genoptaget en anden aktivitet – jeg har været ude og ride. Formentlig bliver det et fast indslag ihvertfald en gang om ugen, og jeg er jublende over muligheden og ikke mindst hesten, jeg får lov at ride på. Jeg kender ham, for han er ex-galophest, og dengang var jeg også meget glad for ham. Så det er en stor glæde, at få lov at nyde ham på denne måde nu.

Overspringshandlinger og feel-good oplevelser selv i det små

Det er svære tider på flere måder. Jeg hængte på humøret i forvejen, da jeg fik beskeden, der lige gjorde det sidste. Selvfølgelig ikke noget, jeg dør af, men noget, der kommer til at vende op og og ned på meget i min hverdag og noget, som betyder meget for mig. Min træner holder op med udgang af sæssonen. Det er har jeg så vidst lidt nu, men jeg synes stadig det er underligt. Det er selvfølgelig rigtig, at også hun gør, hvad der føles rigtigt. Og så må det være sådan. Jeg er ikke værst stillet, for jeg har alternativer, men det er da stadig en omvæltning. Og det ved, dem der læser med her også, at jeg altid skal have min tid til at “sluge”.

Netop fordi, der udover det, er ting, der plager mig, prøver jeg, at tænke på positive ting, og gøre ting, der er godt for mig. I mandags, var jeg f.eks. ude og ride for første gang i 100 år (overdrivelse fremmer forståelsen). Så man er ikke Einstin for at gætte, at jeg har ondt og er øm, som jeg ved ikke hvad. Men det var superdejligt. Igen i morgen skal jeg på hesteryg, så det glæder jeg mig til, ømheder på trods. Jeg håber, at det er et tilvænningsspørgsmål, og at jeg ikke bliver ved at blive SÅ øm og få så ondt. Gør jeg det, må jeg opgive projektet, men nu prøver jeg, og så må vi se. Så ved jeg ihvertfald, at jeg har gjort, hvad jeg kunne. Samtidig gør jeg alt hvad jeg kan på alle andre fronter for at få det bedre med min krop.

Ad helbredet var jeg til lægen i dag. Jeg har nogle problemer med mine hofter, som jeg har rendt om. I dag blev jeg så en indsprøjtning rigere. Så må vi se om det hjælper. Jeg skal evt. have flere.

Med alt det, der er at spekulere på, og som jeg går og ruger over, og er ked af, så gælder det bare om, at samle på positiver. Jeg bliver glad af hestene altid, og jeg var faktisk ekstraordinært i stalden i dag. Der er storløb i Stockholm på fredag, hvor vi har hest til start. Jeg havde lovet at rykke man på den ene rejsende svend, og det gjorde jeg, og han blev rigtig flot. Når man gør noget godt for andre og sætter sig nogle mål, så får man det da lidt bedre, omend det ikke ændre på nogle kendsgerninger, man desværre ingen kontrol har over. Så åmå man prøve at finde noget kontrol og tilfredsstilelse andre steder. Men ingen hemmelighed, jeg har haft det bedre…..

Igår tog fanden således ved mig, for sålænge jeg er i sving, spekulere jeg ikke i ting, jeg alligevel ikke kan ændre på. Så min store altan blev ryddet for pelargonier i altankasserne. Jeg gemmer fra år til år, så behøver jeg ikke købe hvert år, hvilket jo også er sværere nu, hvor jeg ingen bil har. Det går fint, sålænge man har et køligt frostfrit lyst sted, de kan stå. Mine står ude i vinduet i opgangen og det er perfekt. Hvis du har den mulighed, prøv det. Det sparer da noget ikke at skulle købe hvert år. Der blev ryddet op og smidt en masse gammel skrammel u (ødelagte potter m.m.). Ude i opgangen er der et elskab og mælkesab, hvor jeg har potter og skjulere. Der trængte gevaldigt for oprydning og rengøring og det fik jeg også ordnet, så jeg følte mig vældig god

I morgen mere hest og stald og samvær med en god veninde

En tur til Lyngby

Efter at have ligget brak siden sidste fredag, lysner det endelig noget. Ryggen gik fuldstændig i selvsving, og oveni var jeg bare sløj, fik forkølelsessår og var fuldstændig flad. Jeg tror selv, det er udtryk for stress, og det tåler jeg bare slet ikke. Så kan man spørge, hvad jeg har at være stresset over, når jeg ikke arbejder…Det kan man, men får ikke noget entydigt svar, men jeg kan sige så meget, at der er mange beslastninger/omvæltninger, der kan give symptomer, udover noget arbejdsrelateret. Og dem har jeg rigeligt af i øjeblikket. Det har jeg været inde på før, men som sagt før, det meste er privat og andet kan jeg måske komme ind på senere. Uanset, føler jeg mig meget presset i øjeblikket på alle fronter. Så jeg har prøvet at passe på mig selv her, fordi jeg kan mærke, at det er det, jeg skal lige nu.

I dag bevægede jeg mig udenfor, for første gang. Jeg “kom til” at købe noget tøj på udsalg på Magasin’s hjemmeside og kunne så hente i butikken. Derudover købte jeg en ny læbestift. Egentlig ville jeg have en magen til den, jeg i sin tid købte i USA, men den er dels ved at være tom, og dels kan jeg ikke finde den. Hvad værre er, så er den åbenbart i restordre, for den er ikke til at få på deres hjemmeside. Så nu købte jeg en IsaDora istedet. Tøjindkøb var et par cowboybukser til 149,- kr. og en meget smuk jakke til 239,- kr., så det var da rørende.

I modsætning til de foregående dage, var det som det ses fantastisk vejr i dag. Det var dejligt at komme ud og få lidt luft og se noget andet. Den smukke Mercedes, stod faktisk henslængt midt på Hovedgaden. Hvorfor ved jeg ikke, men nu var kameraet jo med, og fin var den.

Nu skal jeg i samme ånd have noget søvn, så der er energi til lidt mere oplevese forhåbentlig, men det hører I om. Men jeg kan godt mærke, det skal være i afmålte doser. Foreløbig vil jeg ønske jer en god fredag.

17 år siden

Hold op, som tiden går. 17 år siden. Et sted ved jeg det jo godt og på en anden måde, så kan jeg ikke forstå, hvor tiden bliver af. Det er lidt skræmmende at tænkte på, hvor meget, der er sket siden dengang. Terrortruslen ligger stadig og lurer lige under overfladen og det har der desværre været mange eksempler på siden. Ingen med fly, men sikkerheden er jo også helt hysterisk, hvilket den desværre er nødt til at være, af netop samme grund.

Og ja, jeg husker stadig godt, hvor jeg var. Jeg gik på uddannelse dengang og var hos min veninde og skolekammerat. Vi er iøvrigt stadig veninder. Og hun var vist i køkkenet eller ihvertfald et andet rum, og jeg var i stuen, hvor TV’et var tændt og indslaget med tårnene kom på. Først troede jeg, at jeg så syner, at det var en film eller noget og så gik det op for mig. Og jeg råbte på min veninde og så gik dagen med at fatte, hvad der var sket og se nyheder. Ganske rystende, som det jo var for alle.

Det er noget, der ikke skal glemmes, og alle dem, der mistede livet, fortjener at blive husket, mindst den ene gang om året.

Jeg ligger stadig syg, vejret er heller ikke til andet. Men klart, jeg ville da hellere være ude i verden og det skal jeg helst seneste fredag. Men nu må vi se -jeg gør hvad jeg kan.