Så blev det forår

Dagen i dag blev helt fantastisk. Noget man ikke skulle have troet, da man kiggede ud tidligt i morges. Hold nu op, den der knaldblå himmel, der er ikke noget, der er meget bedre for sjælen.

Jeg var træt. Lørdag var jeg til fødselsdag og selvom det var monsterhyggeligt, så trætter det voldsomt. Har ikke sovet nok de seneste dage, og humøret har været sådan lidt svingende. Men med en lille helbredsadvarsel i lørdags, da jeg kom hjem fra fest, var der ingen vej udenom, at holde ved min plan om en god gåtur hver dag. Og jeg kom jo så ikke ud i weekenden, så der måtte strammes op. Altså tog jeg mig sammen og fik noget at spise, og så begav jeg mig afsted. Første stop var Meny, hvor jeg afleverede en anseelig mængde flasker. Noget jeg har svært ved at tage mig sammen til, efter jeg ikke har adgang til bilen længere.

Dernæst gik jeg videre. Var i tvivl om, hvor jeg ville gå hen. Jeg har dog boet her længe, så der er ikke mange kroge, jeg ikke har været i snart, men det lykkedes mig faktisk at finde nogle i dag. Når jeg først kommer igang, er det fint at gå, og i det her vejr, var det helt fantastisk. Det blev også lidt af et nostalgitrip, men det kommer der mere om senere. Jeg kigger ikke sådan på uret når jeg går. I dag lod jeg mig bare inspirere af, hvor jeg ville gå hen og endte helt ovre ved Vilvordevej af mange snørklede omveje og så skulle jeg jo retur igen også, og endte med at gå lige knap 6,5 km og jeg var væk i 2½ time. Det var langt og i skridt, var det næsten målet som er de 10.000 skridt, 9.100 skridt ca. Jeg var da helt stolt af mig selv.

Så var det et bad og så har jeg ligget brak her lige siden, bortset fra noget aftensmad, som var en snitzel og grønsager (også maden bliver der strammet op på). Og nu skal jeg sove, for det er planen, jeg skal i stalden i morgen, så jeg forlader jeg nu. Og så må I have resten tilgode.

Peter Lundin – En morders bekendelser

Jeg ved ikke, hvordan andre har det med Peter Lundin. Men personligt, har han altid facineret mig, og jeg tænker andre har det ligedan. Ikke sådan, at jeg på nogen måde (som mange) kunne finde på at kontakte ham, men selve tanken, at nogen kan være som ham, er i sig selv en gåde, man gerne vil løse eller ihvertfald høre baggrunden for.

Jeg læste en anmeldelse af bogen, hvor en mente, at bogen mangler et forord, der forklarer, at det er en lærebog. Nej, det er det ikke. Det er en selvbiografi, og at den så samtidig giver et usædvanligt indblik ind i psykopatiskmorders sind, er en helt anden snak, og at den så også kan bruges som lærebog. Men skal være mere end almindelig udenfor rækkevidde, hvis man ikke gennemskuer, at Peter Lundin i den grad er helt uden for netop normal rækkevidde på alle måder, og har været det siden sin tidlige ungdom som minimum.

Er han født psykopat, er moderens totale dyrkelse af sin søn, og fuldstændige mangel på respekt for autoriteter med til at forme den del? Jeg er ikke psykolog, men det har ikke hjulpet ihvertfald. Faderen er der stort set ikke, og når han er, gør han intet væsen af at være et forbillede eller en autoritet på nogen måde. Hvis nogen endelig prøver at lære Peter en smule ansvar og hensyn til andre, så skal moderen nok ødelægge det med sin overbeskyttelse og retfærdiggørelse af hans opførsel, stort set ligemeget, hvad han gør. Peter siger det selv: “Hjemme kunne jeg ikke gøre noget galt”!

Vi følger Peter helt fra begyndelsen og op ennem hans barndom og ungdom bliver det tydeligere og tydeligere, at han bare ikke fungerer normalt. Han er med i flere sportsklubber f.eks. og han bliver også smidt ud af den ene efter den anden. Han har store problemer med sit temperament og til sidst opgiver han, og konkludere ikke, som han burde, at han bør ændre sin opførsel/holdning, men derimod bare, at han ikke har brug for dem og begynder derimod at dyrke bodybuilding, som bare fodrer hans narcicisme endnu mere, og skaber et endnu større monster.

Der bliver ikke lagt fingre imellem. Han er meget ærlig i sin beskrivelse af tingene, hans første endefuld og meget mere bliver nøje beskrevet. Og senere hører vi om, hvordan hans mor og senere Marianne Petersen og hendes børn kommer af dage.

Ganske typisk, for folk med hans personlighed, mener han jo ikke, at han er psykopat, og at alle andre har fejlen i at kalde ham det. Han mener så heller ikke, at han er massermorder. Og det vil jeg så lade jer overveje, hvad I synes. En massemorder, er en der har slået ihjel gentagne gange, og det har han altså. Ifølge ham selv, var 2 af gangene uheld, men så står der tilbage, at han med fuldt overlæg har myrdet 2 andre. Jeg vil sige, at han kvalificere sig fuldt ud. Dertil kommer et slagsmål på ord om, hvad en psykopat er. Jeg kan fortælle jer så meget, at når bogen er læst, er I ikke i tvivl om, at også her kvalificerer han sig.

Bogen er interssant, hvis du intereserer dig for avigende personligheder, og psykopater. Peter Lundin’s selvbiografi er et skoleeksempel på en sådan og man kan næsten ikke holde smilet tilbage engang imellem, når man hører, hvor indbildsk man kan blive. Jeg troede ikke, det var muligt, samtidig med, at jeg var klar over, at det måtte være noget i den stil, hvis man skal retfærdiggøre mange af de ting, han har foretaget sig, overfor sig selv. Facinerende i al sin afstumpethed. Læs den!

Weekendhilsen med solskin

Det er weekend, og jeg må sige, at jeg er klar til weekend. Ikke at jeg som sådan jo arbejder, men jeg har været i stalden og begge dage, har jeg haft vanvittig travlt. Der er nedtælling til dels at sæssonen snart starter, men i nærmeste fremtid, er der Staldrundgang den 8. april. Så der er heste, der skal være fine. Som fristørmester står jeg for en stor del af den tjans. Det gør jeg gerne, men det kan godt være lidt hårdt arbejde. Men her i ugen er der ordnet 5, udover at jeg har fået lavet en masse andet også. Og virkelig haft travlt.

Weekenden står på fødselsdagsfejring af en gammel veninde, jeg nyeligen har genoptaget kontakten med efter ca. 15 år, hvis ikke jeg tager meget fejl. Dejligt. Jeg har lovet at tage lidt mad med, så det er jeg ved at forberede nu. Det er til frokost, hvilket passer mig godt. Nu skal jeg bare lægge en plan for, hvordan jeg kommer derud.

Derudover har jeg fået ringet til kommunen og spurgt vedr. evt. tilskud til de her tænder, som helt bogstaveligt trækker tænder ud hos mig. Dels er der ubehaget, men også hele den økonomiske byrde, som jeg har svært ved at overskue lige nu. Gummen gør ondt i den nyopererede side, og det er svært at spise ordentligt. Ikke rart.

Nå, men a pro pos spise, har jeg lavet mad i dag. Til fødselsdagen i morgen, hvor jeg har lovet at tage lidt med og mad til mig selv her til aften, mere fordi jeg havde ingredienserne og gerne ville prøve opskriften. Jeg har lavet Broccolli med vegansk ostesauce. Den er rigtig lækker (min aftensmad). Som anbefalet, ristede jeg også nogle champignon og spiste til. Smagte rigtig godt, og man bliver meget mæt af en lille portion brune ris. Hun bruger brune Jasmin Ris, og det vil jeg selvfølgelig også prøve. Jeg tager måske resten med i morgen, vi må se. Derudover skal jeg lave kartoffelsalat (jeg har kogt kartoflerne og skal bare lave dressingen), og så skal jeg lave Peanut Noodle Pasta Salad. Den har jeg ganske som Brocollisaucen heller ikke prøvet før, men nudler og peanutbuttersauce, det kan ikke gå galt -håber jeg ikke.

Nu vil jeg ud og være færdig. Jeg skulle egentlig have været ude og gå i dag, men mit knæ gør voldsomt ondt, og jeg havde ligesom rigeligt at lave her. Jeg har også nået meget. Så fotoet er ikke fra i dag, men det kunne det næsten have været. Himlen var ikke så blå i dag, men det har været rigtig dejligt. Nu får vi se, hvor meget, jeg skal gå og cykle i morgen, eller om jeg finder på noget andet, når jeg skal til fødselsdag.

Jeg håber ihvertfald, at I får en dejlig weekend, uanset, hvad I skal.

Finding Family by Richard Hill

I’ve just finished with this book a week ago or so. I’m writing this in English, as you’ll have to understand that anyway, to read/listen Finding Family by Richard Hill (I have listened to it on Audible.co.uk. In general I’m crazy about stories like that, and finding my own family has not lessend that.

What makes this story even more attractive to me, is that Richard Hill, has been searching as long as I have. As I read the book, it came appearant, that another thing was the same His birthmother had also died young. Even younger than mine actually. And like me, he started a quest to find his birthfather who was about as elusive as mine has been for about as many years. What he started to do was to record every phonecall and what each person had said and he kept every letter (this was before emails). I was not as wise and I regret that now, but I have most of the letters that came back, just not the ones going out. But still not as efficient as Richard’s Cataloguing everything.

Anyway, as me, he found his mother and we follow his search for friends of her’s from the past, his visits to places she’d been etc. To me ottterly facinating and I wish I had the same oppertunity. Because my mother was and old mother (41), and died so many years back, finding anyone who knew her is otterly impossible now, and the one person who did know her a little bit, don’t want to talk (my halfsister in Berlin). So not an option to me, but one I truly wish I had.

After finding his mother Richards wants to find out who his father is. And as was the case for me, that was not a plain sailing by any means. I won’t give a way the circumstances, but let you read for yourselves. If you have any interest in Genealogy and finding your roots for whatever reason, you’ll find Richard’s story facinating and captivating. Apart from telling a very exciting story, he comes across as really nice man, one I’d love to meet and talk adoption with.

The book gave me a bit of inspiration to things I might be able to do, in search of a bit more answers on my birthmother. If I’ll do it, I don’t know, but if so, you can be sure I’ll tell you about it. I’m sure it’ll give you plenty of inspiration, if you’re searching too.

I thank him for writing this important book. As always please get in touch, if you’ve read it as well.

Links:

Dna Testing Adviser.com – A free information resource for adoptees, genealogists and
others exploring genetic roots

2. maj 2009 – The Wall Stree Journal – Family Secrets: An Adopted Man’s 26-Year Quest for His Father

4. maj 2009 – Adopted Man Identifies Birth Father thru Family Tree DNA Test …

For 85 år siden i dag – en hyldest i fotos!

Far i den nye lejlighed på Brogaardshøj den 13. februar 2016. Eller nærmere et værelse med et lille te-køkken og toilet og bad og en lille gang, men han var rigtig glad for at være der. Og så var vi også

Blev min far født, og således ville i dag have været hans fødselsdag. Den nåede han ikke. Jeg ved ikke, om jeg skal sige desværre. Jeg mangler da min far rigtig meget ofte. Samtidig var hans liv blevet en endeløs renden på hospitalet og var et sted, hvor vi alle bare ventede på næste katastrofe. Han kunne ikke komme til at leve et ordentligt liv, og han ville ikke endnu mere hospital med usigt til endnu mindre livskvalitet end han allerede havde. Jeg håber, han har det godt, hvor han er nu. Og alt taget i betragtning, havde han jo haft et langt og godt liv, hvilket han også selv sagde.

For at fejre ham, som jeg nu bedst kan det, så har jeg samlet alle de her fotos fra fars liv, og som fortæller noget om ham, synes jeg. Nogen er jeg ikke sikker på årstallet på, men det bliver efter bedste evne, og i så vidt jeg skønner i rækkefølge.

Der er selvfølgelig mange flere fotos fra et langt liv, men jeg synes disse viser far som den festabe, han også var. Han kunne rigtig godt lide at være til selskab og have gæster. Engang imellem gad han ikke, men når han så kom afsted/i gang, så var det jo supersjovt, og han underholdt altid. Det er noget, jeg ihvertfald vil huske ham for. Derudover er der lidt andet også. Jeg håber, I vil nyde fotos, og huske far på hans dag – Tillykke far!

Klik nedenfor for at se flere fotos:

Læs resten

Fødselsdagslørdag

I dag skulle jeg tidligt op. Jeg havde selvfølgelig sat min telefon til at vække mig, hvilket uvist at hvilken grund, ikke skete. Det vil sige, jeg vågnede af mig selv en halv time efter jeg havde planlagt at skulle op. Ingen stor katastrofe.

Jeg samlede mig sammen og kom op og gjorde mig klar til at køre. Kage og æbler kom på cyklen, ligesom flagene og jeg drog af. Vejret var ikke spændende fra morgenen af og jeg var træt. Meget træt. Men nu var det altså Kickertuttens fødselsdag, så der var ingen vej udenom det.

Der var travlt i dag også, men ikke så travlt som forleden, hvor jeg for rundt som flue i en flaske. Det havde jeg ligesom besluttet, at jeg ikke orkede. Dels var jeg for træt og dels havde jeg mega-ondt i mit ene knæ.

Til trods for begge ovennævnte, lykkedes det dog, at få ordnet en del og få gjort mig til lidt gavn. Kicker fik flere fødselsdagsgæster og nød al opmærksomheden. Han elsker at “holde hof” og det gjorde han i dag. En helt igennem dejlig fødselsdag for den skønneste hest. På foto ses han, efter skovtur sammen med Victoria.

Da jeg kom hjem stod den på bad og lidt mad og så har jeg bare slappet og hygget her på computeren. Træt er jeg stadig, så jeg må vist sove lige straks.

Forårsfornemmelser

Det snerper sammen på flere fronter. Først og fremmeste sniger foråret sig ind på os lige så stille. Det skulle disse og indlægget før, gerne illustrere. Dertil kommer at også Galopsæssonen er lige om hjørnet. Det er gået vildt stærkt i år, og som mange kan skrive under på, det bliver værre og værre, med at tingene går for stærkt.

I går var jeg i stalden og der gik det også stærkt. Jeg følte til sidst, at jeg var helt rundtosset så mange heste, jeg fik ordnet. Flere. flere gange, dækkener af, børste, dækkener på og videre til den næste. Når de så kom ind igen, blev der vasket, skrabet og givet en slags dækken på, og senere børstet igen og givet det varmeste dækken på igen. Pyh! Jeg sad dårligt ned hele dagen. Så jeg kan roligt sige, at jeg var til nytte.

Senere kom vores massør og så hjalp jeg ham med en enkelt hest og vi vi en kop kaffe og en god sludder. Men hold nu op,jeg var træt til sidst. Det var en lidt for lang dag, og jeg var ikke hjemme før klokken var 15!! Det er vist rekord.

Unødigt at sige, at jeg intet fik lavet i går, og jeg faldt da også i søvn i går eftermiddag. I dag har jeg hygget mig her og ikke været ude og gå. Nu skal jeg sove, for den står på stalden i morgen, hvor det bliver en lidt hyggelig dag, men det hører i mere om i morgen. Foreløbig rigtig god weekend.

Koldt med høj himmel

De sidste dage har vejret været fantastisk flot. Blå, blå himmel og bare så flot, men også koldt, især om natten. Med det flotte vejr, er fulgt de sikre tegn på forår er der helt sikkert, og der kommer hele tiden flere. På min gåtur i forgårs, stødte jeg på de her krokus. Det er smukke blomster og farverne er fantastiske. Men disse var ekstra fine og jeg og kameraet kastede os over dem. Det blev helt vellykket. Det var jo egentlig ikke dem, jeg var taget ud for at fotografere. Faktisk var målet mere at gå en tur end noget som helst andet (et forsøg på mere motion). Men i og med, at jeg tager kamaraet med, har jeg jo muligheden for at skyde løs, hvis jeg finder noget, der egner sig.

Når jeg nu skulle gå tur, kunne jeg jo lige så godt gå en tur på banen. Så det gjorde jeg. Fik sludret med mange søde mennesker derned, og også taget fotos. Altid så dejligt.

Det var også dagen, hvor jeg fik besøg af en veninde, jeg ikke har set i ca. 15 år. Det var skønt at ses, og vi havde alt for lidt tid. Heldigvis lavede vi hurtigt planer for, hvornår vi skal ses igen, så der går ikke så længe igen.

Mandagsstemning på en tirsdag

Det var ikke mandag i dag, men derimod tirsdag. Allerede i går aftes, var jeg i tvivl om, hvilken dag det egentlig var. Jeg måtte så galt tjekke telefonen for at være sikker, for det føltes grangiveligt som om i dag skulle være mandag. Indtil jeg tjekkede havde jeg lige fået lullet mig selv ind i den følelse, at det jo så ikke gjorde noget, at jeg ikke kunne sove, når jeg bare kunne sove i dag. Sludder og vrøvl og jeg lå vågen til ihvertfald kl. 02.00.

Derfor er det unødigt at fortælle, at jeg var mere end kvæstet, da jeg vågnede, men afsted kom jeg og var i stalden ved 7.30-tiden. Jeg fik ordnet striglet en del heste og nusset lidt med Kicker (langtfra nok i dag dog), men der var nok at se til. Og om det var vejret eller hvad det var, hestene var også i mandagsstemning.

Da næstsidste lot tog på bane, var jeg hende der cyklede derned og så det, og så tog jeg hjem bagefter. Jeg var godt nok træt, hvilket også gav sig udslag i, at jeg igen gik ud som et lys efter et bad og en meget lille frokost.

Nu hygger jeg mig her med computer og TV. I morgen får jeg besøg af en veninde, jeg ikke har set i mange år. Det bliver superhyggeligt. Fotos er stalden set fra Ordrup Krat og nederst engen lige bag ved stalden.

Gåtur Geels Skov

I går var det egentlig meningen, at jeg skulle lave ingenting, som i ligge på min seng og ikke bevæge mig mere end allerhøjst nødvendigt. Sådan blev det ikke. Min dejlige veninde havde fri, og spurgte om vi skulle lave noget sammen. Det endte med, at vi kørte til Geel Skov og gik en tur med Tutterne. Og som det ses, var vejret fantastisk. Min skridttæller app, besluttede åbenbart at strejke, så jeg kunne ikke se hvor langt, vi havde gået. Det irriterede mig noget. Men sådan var det så.

Mod planen (at holde mig fra den slags, hvilket altså skal til at håndhæves), købte vi kage og drak te, da vi vendte retur hertil. Jeg vil slet ikke ind på, hvor meget kage vi konsumerede. Men den var god. Nok om det, men efter alt det friske luft og en lang gåtur, var jeg træt, da min veninde gik, så jeg gik ud som det berømte Julelys og sov til senere, hvor jeg skulle have lidt mad. Resten af aftenen var afslapning her og så ordnede jeg fotos til dette indlæg. Og så kunne jeg selvfølgelig ikke falde i søvn, da jeg skulle det.