Arizona – The Final Countdown!

Disse to fotos er taget 30. december på vej ud til Botanical Gardens

Jeg har været til Galop 2 gange, mens jeg har været er. Her er lidt fotos fra 2. gang på Turf Paradise

Der var en ting, der var hel sikker, vi skulle nå, mens jeg var her, og det var Grand Canyon, og det gjorde vi, men det blev en tur ikke uden forhindringer. Mere om det senere og flotte fotos af det fantastiske sted. Det nederste foto er taget, da vi skulle retur til Hotellet og selvfølgelig klarede det op der.

Resten af fotos er fra lige her omkring, hvor min bror bor og fra min gåture her. Jeg tror godt I kan forstå, hvorfor jeg har svært ved at tage hjem. De orange frugter er clementiner som gror i folks haver her, ligesom grapefrugt, citroner og appelsiner også gør

Det er eftermiddag og jeg sidder i stuen og nyder livet. Min bror og nevø er lige kørt et ærinde, og det er kun hunde og jeg, der er her. Døren står åben og luften er dejlig mild og det er blå himmel og vatpudeskyer. Egentlig lige vejr til endnu en gåtur. Men vi gik tur i går aftes, og mit knæ brokker sig. Jeg skal heller ikke bruge hele energikontoen, for i morgen er det hjemdag. Deraf “Final Countdown”. Tiden er fløjet afsted, og jeg kan ikke sige, at jeg på nogen måde er desperat for at komme hjem. Ikke at jeg ikke bliver glad for det, når jeg først er der, men det bliver ikke let at undvære først og fremmest min familie, men sandelig også det gode vejr og i det hele taget Phoenix som bare er skøn. Så jeg er faldet pladask for begge dele. Men det er skønt at have sådan et sted at komme retur til. Og retur det skal jeg helt sikkert. Vi taler allerede om, hvad der skal ske næste gang.

Jeg ved ikke, hvor hurtigt jeg får skrevet indlæg om det forskellige, men nu synes jeg, I skulle have en forsmag på, hvad der venter og så er der jo meget mere. I går aftes var vi piger ude og spise. Pigerne er min svigerinde, niecerne og jeg selv. Den ene niece havde lovet, vi skulle på noget der hedder Olive Garden. Det er en kæder af restauranter med italiensk mad. Hvor italiensk den er, kan så diskuteres. Jeg vil kalde det italiensk inspireret. Der er ikke mange uafhængige restauranter her, men utroligt mange kæder i udi alle slags køkkener. Det er måske så en af de ting, jeg er knap så vild med. Når det er sagt, så smagte det dejligt og min svigerinde og jeg fik begge en Strawberry Daquri, som er blevet en ny ting, jeg er helt vild med.

Nu skal jeg så bare overlevet den lange tur hjem, hvilket jeg selvfølgelig gør, og så må vi se, hvor hårdt det tager på mig, at flyve den anden vej. Jeg var ret smadret, da jeg kom herover, men som jeg har oplevet det før, og hvad andre fortæller, er det langt fra så slemt den anden vej. Det håber vi og så ses vi på den anden side.

Musikken er sangen der inspirerede overskriften og jeg elsker den sang, og iøvrigt forsanger Joey Tempest’s stemme. Så det er såmænd derfor.

Smuk & Sexet

I dag var jeg ude og gå en tur. Det var jeg som bekendt også forleden dag. Vejret her i dag hedder som varmest 18 grader, blå himmel og sol. Jeg ville ikke gå så langt som forleden, men jeg gik da i 1½ time, så slet ikke så ringe endda, som de siger derovre. Men i stille og roligt tempo med tid til at suge indtryk til sig. Og hvad har jeg så fotograferet. Tjah, jeg har andre fotos end viste, men nu har jeg så valgt, at fokus skulle være på denne bil i dag. Det er en Dodge Challenger, og der er en del af dem herovre.

Kan en bil være sexet? Ja, det synes jeg godt den kan, og kan den, er denne det altså. Den og så Chevrolet Corvette og Mustangen minder om hinanden, og toppen er denne og Mustangen. Selvom jeg altid har været vild med Mustangen, så må jeg indrømme, at denne er noget helt for sig. Den er bare så rå!

Min bror har lovet mig en, vinder han i Lotto eller hvis han på anden måde kommer til en bunke penge. Det er langt fra et sikkert kort, men jeg værdsætter i stor til, at han tænker på sin søster. Har jeg sagt, jeg er vild med min bror *S*? Vi har også samme smag i biler og mange andre ting. Selvfølgelig er vi ikke enige i alting. Blandt andet er mit trang til ingen kød og og Earth, Wind & Fire to punkter, hvor vi ikke er. Men vi er lige glade for hinanden af den grund.

Med andre ord, jeg har det stadig supergodt her, og det er tæt på, at jeg er megafristet til at blive her. Jeg elsker at være her på alle måder. I weekenden skal vi til Grand Canyon og det bliver da helt vildt også. Og til dem som ikke har set det på facebook, så var jeg ude og køre på Harley Davidson i går. En af min brors venner, har sådan en lækker sag og havde lovet mig en tur, og det fik jeg så. Det var fedt!

En lille update fra Arizona

Så er der mindre tid tilbage, end der er gået. Jeg er bange for, at den tid, der er tilbage vil gå alt, alt for stærkt. Da jeg bookede denne her tur, var jeg bange for, at det ville blive en alt for lang tur. En bekymring, jeg slet ikke havde behøvet at have – tværtimod. Som jeg har nævnt for nogen – var det ikke for mine dejlige venner derhjemme, og selvfølgelig her ikke mindst de firbenede, kunne jeg sagtens blive her.

Det er ingen overdrivelse, at dette fremover bliver mit andet hjem. Min svigerinde var så sød i dag, da hun spurgte om jeg troede, jeg kom igen. Hun lød helt bekymret for, at jeg ikke ville. Jeg måtte jo så skuffe hende med, at hun skulle slås for at blive fri, hvis de gerne vil se mig, og det vil de allesammen heldigvis. Normalt er jeg ikke mundlam eller har svært ved at finde ordene, men i dette tilfælde slår selv mit ordforråd ikke til. Vi har det SÅ fantastisk sammen, og min taknemmelighed og glæde over min nye familie her, kender ingen grænser og ord er vitterligen fattige her.

Derudover er folk her utroligt søde og jeg har endnu ikke kunnet holde ikke at tale med fremmede, for folk er så søde og imødekommende, så jeg har fået flere hyggelige sludre med folk henad vejen. Således også i dag, da jeg var ude og gå en lang tur – over 9.000 skridt og næsten 7 km. Det var så heller ikke meningen, at det skulle have været helt så langt. Men nu havde jeg sat mig et mål, et dejligt område med en menneskeskabt sø, og fine boliger rundtom. Mere om det senere, men begge fotos er fra i dag.

Indgangen til dagens samtale med en meget venlig herre var denne Corvette, der ses herunder. Det var faktisk hans kones, og udover denne havde de en ældre Jaguar (Corvetten er også ældre) og en Harley Davidson motorcykel. Som jeg sagde til ham, han var da en mand efter mit hoved.

I morgen står den på et have/bolig marked og afhængig af vejret må vi se, hvad vi gør, men holder det tørt har vi også galop på programmet. Men alt i alt, så har denne “snowbird” (folk der overvintre i Arizona) det mere end udemærket, nu hvor hun næsten er kommmet sig over sin virusinfektion. Der er lidt hoste tilbage, men med min svigerinde, der er sygeplejerske, der der da råd for det også.

14. august 2016


Vi startede turen med, at køre bag ved denne Ferrari – den kunne om ikke ses, så ihvertfald høres


Skolegade i Valby, hvor Halifax ligger til højre


Den lækre burger, jeg fik. En veggieburger med tilbehør som en “Liverpool” burger (dog uden bacon og drueagurker). Det var superlækkert og noget, jeg sagtens kunne finde på igen


Starten af Smedestræde, som jeg gerne ville se og vise min veninde


Smedestræde nummer 10 – der har min far boet


Vue op mod den anden ende


Hvor Nordisk Film engang lå, ligger denne rædsel af en ejendom. Sjældent har jeg set noget så grimt! For helvede altså, hvorfor kan de ikke bygge noget pænt. Og så hvorfor i det hele taget rive Nordisk Film ned – en kulturskat af de helt store!


Endnu et eksempel på vandalisme i mine øjne. Dette hus står helt sikkert til at blive revet ned. Det kunne blive helt fantastisk flot og havde nogle meget, meget smukke detaljer, ligesom der var et fint sidehus til og i det hele taget en meget særlig bygning. Jeg bliver så vred


Samme hus, set oppe fra Valby Langgade


På vej hjem ad Jagtvej, som også undergår store, store forandringer – ikke altid til det bedre heller

Søndag var det en dato, der som alle andre vender tilbage, men det er også min fødselsdag. Jeg har den holdning, at man ikke kan løbe fra den alligevel, så kan man lige så godt fejre den. Og egentlig er det da bestemt også noget at fejre. Min søde veninde, ringede dagen før, og spurgte hvad jeg skulle. Jeg havde ikke nogen planer, og jeg havde forgæves forsøgt at få fat på min far og søster, og det lykkedes ikke. Da jeg rigtig gerne ville lave noget, så greb jeg da chancen, da hun sagde, at hun synes, vi skulle gå ud og spise frokost og så ville hun give. Jeg skulle så prøve at finde nogle ideer til, hvad. Halvdelen af de ellers udemærkede ideer, jeg kom op med, var enten langpokker i vold og krævede en længere tog- og gåtur. Noget jeg slet, slet ikke orkede, eller også havde de ikke åben til frokost. Men jeg ville gerne prøve noget, jeg ikke havde prøvet. Det er ligesom blevet tradition på min fødselsdag, hvis jeg skal ud. Jeg har længe haft et godt øje til Halifax Burger – ikke mindst fordi de har vegetariske muligheder. Det er jo langt fra alle burgersteder, der har det. Så sådan blev det. Min veninde har bil, så vi drog udover stepperne.

Langt henad vejen anede hun ikke, hvor hun var. Godt at jeg så gjorde og GPS’en også gjorde. Jeg har endda boet på Valby Langgade engang for mange, mange år siden, men det er en helt anden historie. Deruover kørte vi vejen som jeg i sin tid kørte ud til en gammel ven, før han flyttede udenlands, så jeg er kendt den vej rundt. I følge oplysningerne på nettet skulle det være til at holde i Skolegade. Men nu er der jo en del butikker og restauranter deromkring, så der var godt fyldt op. Men lige som vi kom, var der en, der kørte – perfekt.

Ind kom vi og satte os i en bås med vores menukort. Man sammensætter selv sin burger – et supersmart koncept. Vi valgte en Liverpool tilbehør eller hvad vi skal kalde det (min uden bacon og drueagurk), og så var der selve bøffen, hvor min selvsagt var vegetarisk og så var der fritter eller i det hele taget en kartoffel/chips etc. der skulle vælges, og så dybbelse. Hold nu op! Og noget at drikke skulle vi j o også have. Vi nåede i land og ventede faktisk ikke ret længe, så kom vores burgere. Og du kan jo selv se, hvordan min så ud. Det var super, superlækkert. Det gør jeg rigtig gerne igen og min veninde synes også det var en supergod ide. Hun havde også villet prøve længe, så det var perfekt.

Efter maden kunne vi trille helt hjem faktisk. Og jeg havde intet spist inden. Jeg ville gerne vise hende Smedestræde, hvor min far har boet sammen med sin bror, da han var ung. Så der trillede vi ned. Og der er superhyggeligt, men meget skæmmende for hele området er den rædsel de har smækket op, hvor Nordisk Film har ligget. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor grim den er, men I kan selv se den på foto. Jeg gad godt sparke nogle byplanlæggere- og arkitekter m.m. meget, meget hårdt bagi. Nu er jeg generelt meget lidt glad for nybyggeri, men det der slår da det meste i grimhed.

Så gik vi lidt længere hen ad Valby Langgade, og havde også der et lille ærinde idet, bygningen jeg har boet i ligger der. Den er godt nok også en af de mindre pæne. Og i det hele taget, er de godt igang med at ødelægge Valby som de har ødelagt så meget andet. Hyggen skal med fandens vold og magt nedlægges, mases til ukendelighed i sterilt nybyggeri. Nej, jeg bryder mig ikke om det. Hvor der før var en hyggelig plads, hvor der om lørdagen var marked er der nu også en plads, men jeg tvivler på marked og så en megabygning, der iøvrigt går nedad Skolegade, og hvori også Halifax ligger.

Da vi havde set det, gik vi tilbage, så kørte vi hjemover. Vi kørte ad Jagtvej hjem, for den anden vej var spærret i den retning, vi skulle på Valby Langgade, som de også er ved at ødelægge med trafikforanstaltninger. Så fik vi også set det. Så kørte vi hjem til min veninde og fik en kop te og sludrede. Men vi var dælme trætte til sidst, og så kørte hun mig hjem. AFtensmad behøvede jeg ikke tænke på. Til gengæld havde jeg gaver, der skulle pakkes ud fra en af pigerne i stalden. Rigtig skønne små ting, der lige var mig.

Resten af aftenen brugte jeg på at chatte og sludre med min bror, søster og kusine i USA. De var altså den bedste gave, jeg nogensinde har fået, eller nogensinde vil få. Skal nok skrive mere om det, men lige nu er jeg så bombet i mit hoved, at jeg dårligt ved, hvad jeg selv hedder. Lidt ad gangen, men jeg er glad! En dejlig, dejlig fødselsdag.

Forventninger og realiteter

I mandags fik jeg min lånebil. Jeg var noget spændt på, hvordan jeg ville synes om den, og hvordan den ville være at køre i. Den er noget større end, hvad jeg er vant til, så alene der, var den anderledes. Den var så også et mærke, jeg har hørt om, men aldrig kørt i, nemlig Dacia. Egentlig havde jeg ingen forventninger, men mange har hørt om modellen Duster og har måske deres fordomme. Vedkommende, jeg skulle låne af, var opmærksom og havde bemærket min forkærlighed for meget dyre og luksuriøse biler. Og ingen tvivl der, selvfølgelig kan jeg godt lide de lækre store biler, intet om det, men jeg er altså også realist.

Så sålænge jeg kan have noget at køre i overhovedet, er jeg mere end glad. Selvfølgelig må det gerne være så komfortabelt og rart det kan indenfor et givent budget. Jeg har jo som før nævnt, puslet lidt med tanken om en bil, og det gør jeg lejlighedsvis stadig. Sålænge jeg kan låne, er det godt, men den dag får jo også en ende, og når man som jeg har kørt bil uafbrudt siden man var 18 (og iøvrigt elsker at køre bil), så er det altså ikke noget, man sådan lige ligger på hylden.

Nu skulle jeg så teste den her bil i går, for jeg bestemte mig jo for at komme ud under åben himmel. Og det viste sig at være lige, hvad doktoren havde i tankerne for mit noget lunefulde humør og til test af bilen helt perfekt. Den og jeg viste sig at være “a match made in heaven” og jeg nød den i den grad, at jeg nu bare ikke vil af med den igen. Det slipper jeg nok ikke om ved, men nu da jeg så var i den tankegang, var jeg nu her lige inde og se, hvad sådan en sag egentlig koster. Og jeg blev glædeligt overrasket. Den er faktisk ikke dyrere, end hvad jeg havde tænkt oprindeligt, tager jeg den “skrabede” model. Det skal jeg så lige finde ud af, hvad dækker.

Den lånte er en noget dyrere model – Sandero Stepway. Den er superbehagelig at sidde i, og den kører som en drøm. Ligesom at tage noget behageligt kendt tøj på, der bare er fantastisk rart at have på. Jeg er overbevist og tænker i den grad på Mette og hendes Aygo, for hun kunne have fået den her til samme penge, og mere plads til sin kæmpe hund. Nu går jeg i tænkeboks, men jeg skal ikke undlade at NYDE den de dage, jeg har tilbage og så må vi se. … Den jeg har lånt, er som den øverste (farven, men har viste ekstraudstyr, hvis man går ind under modellen og er diesel), og skulle jeg selv have, blev det som nedenfor og med benzinmotor.

Burt og den helt nye Trans Am

Alle der læser med her, ved jeg elsker biler. En af de første biler, jeg virkelig kastede min kærlighed på var den Pontiac Trans Am, der var med i filmene “Smokey and The Bandit” med Burt Reynolds i hovedrollen. Som du kan se ude i min sidebar, så læser jeg p.t. en selvbiografi af og læst af Burt selv. Selvfølgelig er der også en masse om filmen han gjorde til et kæmpe hit. Og ikke nok med filmen blev et kæmpe hit – forespørgslen på Trans Am steg med 700%, hvilket må siges at være en sjat.

Siden har man flere gange forsøgt at lave en ny version af den elskede bil, men det er aldrig rigtigt lykkedes. Det er det så nu med Burt’s velsignelse og han har endda sat sin autograf på en limited Bandit version i 77 eksemplarer.

Bilen er udstyret med 230 nye dele og har højydende motorer, der generere 840 hestekræfter, ifølge Tod Warmack fra Trans Am, Worldwide. Skulle du have lyst til en sådan, så starter prisen på $70,0000 for en basismodel og $115,000 for Bandit modellen.

Men vær ikke i tvivl, havde jeg pengene, købte jeg den.

Planlagt speciallægebesøg

Den her tid, har jeg udsat, og udsat, fordi som det jo vides, var jeg jo syg i en lang periode. Nu kom jeg så endelig til 2. og endelige aftale hos speciallægen. Ikke noget, der tog lang tid, og jeg undrer mig over, hvorfor han ikke klarede det allerede første gang, jeg var der. Jeg gætter på, at han skulle pine et besøg mere ud af mig , for at få penge igen fra Sygesikringen. Dette er min helt personlige teori, men jeg forstår det ikke, når det var så hurtig en omgang. Gangen før jeg var der, oplevede jeg lægen som meget sød og omhyggelig og imødekommende. Ikke at han var decideret uhøflig i dag, men han var tydeligt mærket af, at de var bagud og jeg følte mig lidt hastet igennem. Især set i lyset af, at konklusionen var, at jeg formentlig skal have et kirugisk indgreb.

Jeg sad lidt forvirret tilbage, og vidste egentlig ikke helt, hvordan forløbet ville være, og måtte spørge sekretæren på vej ud. Det var så ikke så kompliceret. Det er sagen uvedkommende. Jeg synes ikke, man skal sidde med den følelse, når man går fra lægen. Men det er vist en trend, der breder sig!! Jeg gad vide, hvor skylden ligger.

Anyway, nu skal jeg så vente på besked fra Sygehuset og til samtale (eventuelt undersøgelse – det blev jeg sådan set ikke helt klar over). Der vil jeg så få forelagt, hvad de kan/vil tilbyde, og så må vi se. Jeg skulle gerne høre noget indenfor 10-14 dage. Jeg håber før, for Guderne må vide, hvor længe der går før det så kan udføres, skal jeg opereres, hvad jeg helt klart tror, jeg skal.

Hvad fejler jeg så? Tjah, det er så privat, men jeg kan sige, det er ikke noget farligt, men generende og det skal bare overstås, så jeg kan komme videre. Gudskelov, kan jeg skrive sådan.

Nu vil jeg slappe af. Jeg skal tidligt op, og så får jeg besøg af to små venner i morgen.

Selvforskyldt ufrivilligt off-line

Som jeg har hintet lidt om, så har jeg gang i det helt store oprydning- og rengøringsprojekt og i det hele taget, at få gjort ting, som bare har “hængt” og ventet alt for længe. I går da jeg tændte min computer, var nettet pist væk verschwunden! Som i alles ist weg, weg! Hm! Og så bandede jeg da lidt, for jeg ville faktisk gerne have været online. Jeg resonnerede, at der nok var en fejl på ledningen, for det er ikke mange dage siden, de skrev, at der var problemer. Jeg tjekkede strømforsyningen og kunne konstatere, at det ikke var der, den haltede, og kunne intet forstå, for routeren var uden lys!

Hen på aftenen, hvor mit hoved var stået helt og aldeles af og havde været et godt stykke tid – det meste af eftermiddagen (hvilket igen betød mindre lavet end planlagt), slog det mig pludseligt, at der på denne her router sidder en knap, der kan trykkes på. Jeg havde godt nok flyttet på den, men synes ikke jeg havde trykket på noget. Konkusion – det havde jeg, for jeg kunne gå lige ind og trykke på den og så var der lys over land. Det var jo dejligt at slippe for problemer med det.

Lørdagen gik i stalden. Vi var mange mennesker, og spiste dejlig morgenmad og fik ordnet heste også, så det var dejligt. Men vi har mange heste nu, og det betyder også, at dagene bliver lige lange nok. Så hvis ikke jeg førhen var træt, når jeg kom hjem, så er jeg det ihvertfald i øjeblikket. Så lørdag fik jeg ikke lavet noget særligt.

I går fik jeg dog begyndt og lavede også lidt indtil hovedet stod af, og jeg måtte kapitulere og lægge mig. Til gengæld har jeg så fået hængt 3 billeder op i dag, dog kun for at konstatere at jeg skal hænge de to (små) om, men det er ingen stor operation. Nu har jeg fået et bad og vil have en kop te og slappe af med lidt TV. Troels Kløvedal og turen til Grækenland har lige underholdt. Altid spændende og oplysende at se synes jeg, og så elsker jeg jo Grækenland.

Foto er fra marts sidste år og på Jægersborg Allé, hvor jeg ofte handler og hvor ikke mindst, den søde læge bor. Som den opmærksomme læser vil vide, er jeg vild med Tesla, og dengang var der ikke så mange, som der er nu. De er ved at være “en sand plage” nu, og hvis jeg skulle fotografere dem nu, kunne jeg dårligt bestille andet. Men dengang gad jeg stadig godt, og jeg synes stadig, den er flot. Som jeg vist nævnte på et tidspunkt, selv min nabo har en nu. Iøvrigt gad jeg godt vide, hvorfor man skal skjule nummerpladen, for så vidt jeg har kunne spotte, kan man da intet bruge det reg. nummer til eller??? Enlighten me please!