Kommentarproblemer – er de væk eller?


Kære Bloglæsere

Jeg fik for kort tid siden en hilsen om, at der var problemer med at kommenterer her på bloggen. Det skal der bestemt ikke være. Jeg holder meget af jeres indput. Så lad mig venligst vide, hvordan det fungerer nu, og om der eventuelt er noget, I kunne tænke jer mere af på bloggen.

Som nævnt forleden, bliver der lidt stille her, da jeg har nogle projekter her, jeg skal have færdig. Glæder mig til det er overstået og jeg kan vise resultatet frem. Imens er der masser af opskrifter og andre sjove ting, at gå på opdagelse i og som sagt, er jeres hilsener altid velkomne.

Mange hilsener

Deborah

Nu også på mail

Gårsdagens aktivitet, mærkes i den gamle krop, sådan er det, men hold da lige op en god dag. Det eneste irriterende var, at dagen gik alt, alt for stærkt. Med kun 20 minutter imellem hvert løb, blev det for mig, meget stresset, og jeg kunne dårligt nå fra paddocken til vindercirklen og tilbage hurtigt nok – ikke uden at det blev stresset faktisk. Men det gik da. Og mere end godt.

Ovensiddende motiv er også fra banen, og et jeg har brugt før, dog som efteråsmotiv. Nu synes jeg , jeg ville have en sommerversion. Nu har jeg siddet og fiflet fotos igen det meste af dagen, og nu må jeg hvile, hvis jeg skal have en chance for at kunne klare, det jeg har sat mig for i morgen.

En helt anden ting, så er det nu meget tydeligt, at det er muligt at abbonnere på bloggen via mail, vil man gerne det. Jeg troede egentlig ikke, der var et behov, men det er der, blev jeg gjort opmærksom på. Og det skal da ikke være det, der afholder nogen fra at gøre. Så øverst i sidebaren lige under oversættelses”dimsen”, er der en boks til email-abonnement. Det var også muligt før, det var bare knap så tydeligt. Nu er der forhåbentlig ingen tvivl. God aften til jer.

WordPress “hajer” søges og noget om komprosmisser

Det er langt fra sikkert, at jeg beholder dette tema. Det ville jeg dog gerne på flere punkter, men der er noget, der undrer mig meget. Da jeg valgte det, var det blandt andet, fordi det som på dette indlæg lavede en fin rammer omkring mine fotos. Det gør det så nu kun som “vinden blæser” – hvordan hulen kan det nu være og er der noget, jeg kan gøre?

Med dette tema fik jeg noget, jeg har savnet meget, i det gamle, nemlig supernem adgang til at kunne skifte baggrund, header og farver på tema’et. Det er ved gennemgang en af de få, hvis ikke det eneste, der kan alle disse, så langt, jeg har nået at lede. Til gengæld, forsvinder sidebaren, som nævnt før, når man klikker ind på de enkelte indlæg, noget jeg synes er yderst usmart. Udover denne mangel, ville jeg også gerne have min sidebar adskilt med en linie. Hvis jeg kunne få disse to ting også, ville lykken være gjort.

Er det jeres erfaring, at man altid må gå på komprosmis med noget, for jeg er som med forrige tema heller ikke tilfreds med dette. I sidste ende, kan jeg komme til at måtte købe mig til, de løsninger, jeg ønsker, og det kan også være, det bliver sådan. Men del gerne jeres erfaringer.

Tema og manglende sidebar/overskrifter

Kære læsere

Nu satte jeg mig for at finde ud af, hvad det her handlede om – de problemer I oplever på det nye tema. Jeg skulle lige have tiden og overskuddet til at sætte mig ind i det hele. Og nu har jeg forstået, hvad I mener. Efter at have nærstuderet tema fra alle vinkler og undersøgt alle indstillinger etc., og søgt på nettet, fandt jeg ud af, at dette tema er et af (heldigvis) få tema’er, der ikke viser sidebar m.m. i de individuelle indlæg. Og det er der, jeres problem ligger. Det vil sige, at man skal trykke tilbage-knappen, for at se, om der er noget andet, man har lyst til at kigge på på siden.

Det er voldsomt upraktisk, og meget lidt brugervenligt! Dette tema skulle jo netop gå for at være simpelt og brugervenligt og det er det også på mange, mange andre måder, især hvad angår header, farver og baggrund. Så det lader til, at jeg skal i tænkebox og dennegang lave lidt mere research på tema’er inden jeg skifter. Jeg drømte simpelthen ikke om, at dette problem ville opstå. Jeg håber, I kan have tålmod til jeg lige kan finde et, der har de andre goder OG sidebaren m.m. ved individuelle indlæg.

God søndag til jer og tak for feedback!

Med tankerne allerede ude af døren

Sender jeg jer ønsket om en dejlig weekend. Min bliver. Galopsæssonstart i det smukkeste vejr, heste og dejlige venner – jeg kan ikke ønske mig mere.

Nu har jeg leget lidt med farven på linkene på tema’et og skiftet til grøn – hvad synes du? Kunne du bedre lide den blå, og hvis du synes om den grønne, er det så den rette? Det er nemlig dejlig nemt i dette tema og gøres med tryk på en knap. Hvilken lettelse. Dog tror jeg, den skal være en tand mørkere, men det bliver i morgen.

Nu vil jeg gøre mig klar, så jeg er i god tid, for ellers ved jeg tiden løber fra mig – især her ved “dyret” – Rigtig god weekeend til jer.

P.S.: Anjoe har nævnt, hun har problemer med det her tema. Jeg forstår ikke helt, hvad hun mener, og kan ikke se nogen. Kan I eventuelt hjælpe?

Forår og forsvundet fil – ved du hvordan?

Selv når jeg ikke synes, jeg har det specielt godt, kan det altså lykkes mig, at få gjort en del her. Jeg har fået sendt mails, vasket op, gjort rent i køkkenet, støvsuget, skiftet banner her (synes ikke, jeg er helt tilfreds, men det må være lige nu) og så har jeg forsøgt at finde min baggrundsfil. Jeg har kigget alle de filer, der kan være på tale, men kan ikke finde, den det åbenbart drejer sig om. Gad vide om nogen kan hjælpe mig?

Jeg kan nu skifte header, og at skifte baggrunden må jo være nogenlunde lige så enkelt, hvis jeg altså bare kunne finde filen. Det er sikkert basis-viden for mange andre, men jeg må jo nå tingene i mit tempo, og det er altså ikke altid så hurtigt. Et sted tænker jeg, at sålænge, jeg har viljen til at ville selv og prøve at lære nyt, er alt ikke tabt. Nu har jeg rodet for meget, og min baggrund er forsvundet?? Det var i et forsøg på at finde ud af, hvilken fil det er. Nu er jeg lige nøjatigt ikke klogere, og har ingen baggrund. Så I må væbne jer, til jeg finder ud af det. Jeg har prøvet at sætte alt som det var, men stadig er min baggrund nu væk.

Jeg glæder mig til første løbsdag på lørdag, og jeg glæder mig delvist også over det smukke vejr og solen. Når det er sagt, er det jo så noget træls, at måtte blive inde, fordi man småsløj. Småsvimmel og bare sådan ikke frisk. Jeg orker snart ikke mere af det. Jeg mistænker det er allergi, der er på spil, og som så “prikker” til min allestedsnærværende svimmelhed. Det er jo min krop, så mon ikke, jeg kan have ret. Jeg ved det ikke, men jeg ved, det har at forføje sig til lørdag!

Så fik jeg skrevet endnu et indlæg fra Berlin. Det næste tid vil jeg prøve at koncentrere mig om, at få orndet de indlæg færdig. Det kan ikke være for tidligt. Og så stresser det ikke.

Nu vil jeg ordne en sidste ting idag, og så slappe af, det er bestemt ikke for tidligt. Håber din dag har været god.

Opdate: Nu løste jeg simpelthen problemet ved at skifte tema. Nu skal jeg så bare rette det til, men det bliver ikke lige i dag. Jeg har længe været træt af mit tema, så nu tog jeg en hurtig beslutning – fortæl mig endelig, hvad I synes.

WordPressspørgsmål

Jeg undre mig, for jeg kan ikke, om jeg så råber og skriger, lave mellemrum mellem indsatte fotos og så min tekst. Nogengange virker det, og andre gange gør det ikke. Ligeledes bruger jeg skriveregler som at der skal være mellemrum efter punkttum også, og det falder enten wordpress eller mit tema også højt og flot på.

Jeg er iøvrigt ikke tilfreds med dette tema, men spørsmålet er, om dette skyldes WordPress eller mit tema. Jeg håber sørme ikke, det er WordPress for det er dælme da dårlig stil så. Nogen der ved nok til at kunne hjælpe mig og som måske kunne anbefale et tema. Det må gerne ligne dette i opbygning og have udskiftelig baggrund, header og iøvrigt være til at lave om på.

Erstatning for Google Reader

FeedlyScreenopt2




Ovre på Perler på Snor fandt jeg en løsning på mit problem med hensyn til Google Reader. Det tager 2 sekunder, så har du alle dine ting ovre i en ny reader, er du også en af dem, der bliver ramt af Google’s dårlige ide.

Det kommer til at kræve tilvænning at bruge noget nyt, men der er ingen vej udenom, så …Du skal være opmærksom på, at Feedly ikke altid som Google selv “fanger” feed’et, når du tilføjer en ny blog. Det må variere lidt, for jeg har oplevet begge nu. Især blogger blogs har den “hikke” med, men tilføj /feeds/posts/default efter blogadresse, så har du feed.

Som Dorthe nævner, også den slags “småting”, er en stor glæde. En ting mindre at bekymre sig om. Nogengange kan man bare ikke overskue mulighederne, og så får man løsningen “serveret” på rette vis og tør springe – tak for det! Blogland er guld!

Næste stor hurdle bliver at få skiftet tema her. Der er flere ting, jeg ikke er tilfreds med, men foreløbig må det være som det er.

De går igennem!

Nu er det jo sådan at der er flere Spamregulerende ting i spil i maskinhuset. Derfor hænder det, at jeres kommentarer havner i spam-mappen, men de går altså igennem, og er som altid meget velkomne!Så hurtigt jeg ser, skal jeg selvfølgelig godkende, skulle det ske. Så kan I ikke lige se jeres kommentar, så skulle den gerne indenfor relativt kort tid vise sig. Så skriv endelig løs!

Kommentarproblem løst efter et smut til byen

IMG_4209opt2_Berlin
Rhododendron fotograferet i haven til det børnehjem, hvor jeg var som bette

Sikke en omtumlet og anderledes morgen. Startede med at jeg fik en mail fra en af jer søde læsere, at I ikke kunne kommentere her. Så fulgte endnu en besked på Facebook fra en venlig sjæl også, og det var så tydeligt, der var et problem.

Igår havde jeg problemer med, at mit afstemnings-plugin ikke viste de ting, det skulle i indlæggene, men gerne ville i sidebaren. Så vidt vides, har jeg stadig det problem, medmindre det også har løst sig med det andet. Først skulle jeg dog lige over til byen for nedennævnte.

Til morgen havde jeg lige et ærinde hos Optikeren, hvor vi er ved at pejle os ind på, at løse mine kontaklinseproblemer. Mine øjne er blevet lidt sarte med tiden, dog uden at være røde eller på anden måde synligt mærket af, at de har brugt linser i snart mange år. Men når det er sagt, så skal jeg jo helst kunne bruge i lang tid endnu. Det kan så måske knibe, for jeg føler mig lidt generet. Men kan jeg bare bruge noget af tiden og så tage briller på, når jeg tuller rundt her eller om aftenen, så er det såmænd også godt. Men min meget kompetente og flinke optiker ville gerne, at jeg skiftede til 1-dagslinser i stedet for vædsker og månedslinser og det er så det, vi prøver i øjeblikket i flere varianter. For med som så meget andet, skal jeg jo være “på tværs”, så det er ikke så lige til at finde noget, der duer. Men vi er da tættere end nogensinde og jeg tror på det.

Jeg kan kun anbefale disse kompetente og utroligt søde mennesker, som overtog efter min gamle optiker for et par år siden. Han havde ret, når han sagde, at dem ville jeg blive meget glad for. Så bor du i området og bruger du briller eller kontaktlinser, og er du ikke tilfreds med den optiker du i øjeblikket bruger, så får de min varmeste anbefaling. Jeg har brugt forretningen siden jeg for snart et helt liv siden, startede med at bruge briller, da jeg gik i skole og så lige til nu. Og jeg har ingen planer om at skifte!

Vel hjemme igen satte jeg mig, og ville prøve at finde kilden til det her problem. Efter at have slået samtlige (næsten) plugins fra og til og test-kommenteret – eller rettere prøvet, nåede jeg et, som faktisk gjorde nøjatigt som det fik besked på. Det havde jeg fået sat “til”, men eftersom det lille hak inden I kommenterer er nok, så behøver I ikke også svare spørgsmål. Problemet var også, at spørgsmålet ikke stod der, men den bare konstaterede, at I ikke svarede, og så kunne I ikke kommentere! Jeg undskylder, men nu skulle alt være i den skønneste orden og jeg modtager med tak kommentarer igen.

Udover alt dette, så fik jeg en ny kontakt på LinkedIn til morgen, ligesom jeg fik jeg lang mail fra min søgeengel i det tyske lige inden, jeg startede denne mail. Den vil jeg svare, og så vil jeg se film, som jeg lånte af min søde veninde, da jeg var og besøge hende.

Derudover er jeg gået i “Berlin-mode” også på foto-siden og har sat mig for at komme videre i mine beretninger fra den skønne Berlintur. Jeg ved mange, er trætte af kulden, så derfor det meget sommerlige foto, der hører til i næste kapitel vi når til i den forbindelse. God dag til jer.