Bare ikke min dag

Det var ligesom denne her dag bare startede skidt. Jeg vågnede klokken 3 i nat og kunne selvfølgelig ikke bare lige falde i søvn igen. Jeg skulle tidligt op igen idag i et forsøg på at fotografere arbejdende heste. Jeg faldt i søvn, men så sent, at det føltes rigtig skidt, da jeg endelig skulle op. Op kom jeg, og jeg fik slæbt mig ned på banen, kun for at solen bragte lige så meget “ged” i den som i går. Jeg gik over til indgangen for at hilse på og selvfølgelig når alt var overstået, så gik solen bag en sky. Så blev jeg heldigvis børnefornærmet og gad ikke mere og tog ned i stalden.

Indrømmet, jeg var så træt, at jeg intet fornuftigt foretog mig udover at smide et par dækkener på og kysse på Kicker stort set. Jeg var med træneren på banen og det var som altid hyggeligt. Vejret fortsatte sin deroute for nedadgående og med udsigt til regn og en mig, der frøs noget så Gudsjammerligt, så valgte jeg at tage ret tidligt hjem igen.

Efter at have fået bilen var jeg lige ude og handle og så hjem og få lidt at spise og så faldt jeg i søvn på sofaen til klokken 16. Jeg skulle her klokken 19 have været til speciallæge for et mindre indgreb men der var ingen. Jeg sad og ventede tre kvarter, uden der dukkede nogen op. Så skal vi ikke bare sige, det ikke har været min dag i dag…..

Et af lyspunkterne ved dagen var vores staldkat Face, som gav en god krammer i dag og også stillede op som fotomodel. Jeg elsker den lille mis! Og selvfølgelig var selskabet som altid det opløftende element, men jeg var kold og dødtræt, og så er der ikke ret meget sjov ved noget. Vi laver “en ommer” senere på ugen.

Kold og meget blæsende mandag

Jeg var oppe før en vis person fik sko på i morges, og en tur på banen. Det var dejligt bortset fra et batteriproblem, jeg ikke helt forstå, og så ikke mindst den bidende kulde. Hold så lige op, det var koldt. Jeg var meget, meget glad for, at jeg ikke havde pakket termostrømperne ret langt væk og iøvrigt havde jeg vinteroutfit på. Det var slet ikke for varmt. Det stormede så meget, at jeg var lige ved at blæse omkuld dernede. Jeg var slet ikke misundelig på pigerne i dag – hold op en kold omgang.

Weekenden gik med Staldrundgangen i lørdags, hvorefter jeg var godt brugt og om søndagen var jeg til fødselsdag hos min nevø. Det var en rigtig fødselsdag med 2 slags kager, lagkage og fødselsdagskringle. Tillige var der kaffe og te ad libitum og tilvalg af varm kakao og hjemmebagte boller. Så det var lige før, der kunne trilles hjem uden bil. Det var meget lækkert og helt som det skulle være.

Nu sidder jeg her og er noget træt, for som sagt, jeg har været tidligt oppe. Det stormer stadig helt vildt derude og tidligt i seng skal jeg, for jeg skal lige så tidligt op igen i morgen.

I morgen aften skal jeg et smut forbi en speciallæge for et ultra-lille indgreb og så regner jeg med, at jeg skal slappe af på onsdag. Imorgen får vi Susie hjem fra det store udland, så det bliver dejligt at se hende igen.

Lige nu vil jeg have noget aftensmad og det bliver meget let i dag, jeg er træt.

En test af formen

Jeg havde besluttet, at hvis jeg kunne stå på banene, så var det tid til at teste formen og tage en tur i stalden. Det kunne jeg, omend jeg var noget slingrende og død i sværen til at starte med. Det gik okay og med Kickerkys og det iøvrigt gode selskab kommer man rigtig langt. Jeg formåede så galt at gøre mig lidt nyttig, omend jeg faktisk i min meget trætte tilstand til sidst, kom til at glemme noget, jeg havde sagt, jeg ville. Det gik alligevel.

På vejen hjem skulle jeg lige handle fornødenheder, og opdagede så til min rædsel, at vi har mistet vores Mr. Irma. Det er gået fuldstændig henover hovedet på mig, og skal helt sikkert tilskrives, at jeg har ligget syg.

Som for at råde lidt bod på det, traf jeg en af mine yndlingspersoner også på vejen og fik en god snak, så sådan blev der en slags ballance i det.

Nu føler jeg mig overbevist om, at jeg ihvertfald kan komme til Staldrundgang på lørdag, men om jeg skal tage ned og tage fotos i morgen, må lige overvejes. Jeg skal nok ikke overdrive, for jeg er godt nok træt og mine arme er geleklatter efter at have striglet en af vores dejlige heste grundigt. Hestene fælder lige nu, så det kræver lidt knofedt. Nu har jeg dælme også ondt i den anden skulder. Jeg falder vist snart fra hinanden…..Fotoet er fra banen sidste år en kende længere fremme på måneden. Der ser ligedan ud, bortset fra, at vognen og det store træ er væk.

Dagens vejr var fantastisk langt henad vejen – blå himmel og sol. Dog gik solen og der kom skyer senere, men det viste dog takter i den bestemt rigtige retning. Lørdag skulle det blive rigtig flot og op til 17 grader, og det klager vi ikke over.

Påske-sove-mode

Det går heldigvis bedre her med hensyn til helbredet. Jeg kan dårligt påstås, at have været mega-syg på noget tidspunkt, men mindre kan jo bestemt også gøre det og være slemt nok. Lige nu er det værste, at jeg er så træt, at jeg formeligt falder i søvn, bare jeg sætter mig ned og så en tinitus, der i den grad er gået amok. Dem der selv lider af det, ved hvor belastende det kan være og det er måske også det, der trætter. Hvad ved jeg?

Det er en sidste Påskedag, og som sådan er det vel okay bare at slappe af og nyde det (sove og sove og se TV), men egentlig var der jo 100 ting, som I ved. Blandt andet rengøring, der desværre ikke gør sig selv (hvor er den hushjælp, jeg så gerne ville have). Nå, men indtil der dukker sådan en op (not likely), så må jeg jo selv, men i dag bliver det vist ikke, kan jeg lige så godt indse. Jeg er lige vågnet efter at have sovet i, hvad vist er et par timer eller tæt på. Påskeæggene – jo de er kommet frem lige akkurat og er hyggelige at kigge på. Fotoet er genbrug, og hvorfor tage et nyt, når det jeg har virker.

Dog har jeg begået lidt på bloggen(e), og fandt lige noget ny musik i dag, der slet ikke er tosset. Det er altid godt. Og så vil jeg anbefale jer, at I ser videoen om Espen’s vej tilbage. Rigtig god sidste Påske til jer alle.

Når det går galt


Espen Ski på en favorithest – Vuvuzela (USA) ejet af Chess Racing og trænet af Jessica Long

Jeg har fortalt om det før – at galopsporten er en farlig sport, hvor det kan gå galt, og også gør det. Det siger sig selv, at når vi taler om dyr på over 400 kg der løber med en fart af omkring 60-65 km i timen, så er det noget, der kan gå meget galt, når det gør det. Således gik det for Espen, hvilket han fortæller om her. At han er mere end almindelig heldig at være her, er der ingen tvivl om. Heller ikke at vejen tilbage er barsk og ikke bare lige. Held og lykke fremover til Espen.

Påskestatus

Så blev det også påske. Her i huset inklusiv dårligdom og minus varmt vand. Det sidste er dog en sandhed med modifikationer. Vi har varmt vandt, hvis ellers vi lader det løbe i ca. ½ time først. Når vi så får det, skal vi påregne, at det er væsentlig mindre varmt og med mindre tryk end vanligt. Hvorfor så det? Tjah, underboen har fået lavet nyt badeværelse, og i den forbindelser er der selvfølgelig pillet ved mangt og meget, og vandet har været lukket. Det er et gammelt hus, og et sted, er noget ihvertfald gået galt. Hvad værre er, at sådan noget sker op til en Påske, hvor man da om ikke ellers skal have et rensende bad, for slet ikke at tale om, at vaske op. Dårlig timing siger jeg.

Som om det ikke er nok, så er jeg stadig syg og slatten. Som en ringe trøst, kan jeg se rundtomkring, at jeg langt fra er den eneste der er syg. Jeg var forbi den sødeste læge forleden, og hvis bare synet af ham, gjorde lige så meget ved mit helbred, som jeg altid er glad for at se ham, så var meget vundet. Indtil nu går det ihvertfald ikke værre, så jeg håber på, at synet af ham, gør, at jeg kommer i bedring!! Der var intet på lungerne, men jeg fik recept og hentede antibiotika, for hvis ikke jeg er bedre i morgen, så skulle jeg begynde på det. Men lad os nu se – jeg (og lægen) vil helst undgå.

Jeg behøver vel dårligt at fortælle om alle de projekter, jeg ikke får lavet og alle de hyggelige frokoster etc. jeg går glip af, fordi jeg ligger her. Det giver sig selv. At brokke sig, hjælper ikke, så jeg prøver at være positiv og hygge mig på trods – jeg er jo ligesom i skarp træning eller noget! Dagen i dag er gået med at sove. Fortsat god Påske til jer derude.

Farvel til to dejlige mænd

Jeg sidder og er trist! Indenfor få uger, har jeg og mange andre i Galopsporten sagt farvel til to fantastiske mænd, omend meget forskellige.

De var også fædre, ægtefæller og venner for mange, mange flere, og begge store, store personligheder, som vi kommer til at savne rigtig meget.

Desværre fik de en ting mere til fælles og det var, at de begge blev ramt af cancer og det kostede dem livet alt for tidligt. De har begge fred for smerter og lidelse nu, og tilbage sidder vi andre med det savn og tomhed, som mænd af den kaliber nødvendigvis må efterlade.

Selvom man, som jeg, tror på en mening med alting, så kan den dælme være meget meget svær, for ikke at sige helt umulig, at få øje på, når de bedste bliver revet bort alt alt for tidligt.

R.I.P.

Håbet er lysegrønt

Der er stadig sygdom, pudsen næse og soven til den store guldmedalje her i huset. Ikke noget nyt under solen der endnu. Det ser ikke ud til at lette endnu, men med mig er det jo gerne sådan, at jeg ca. er syg dobbelt så længe som alle andre.

Der sker ikke det vilde, men lidt sker der dog. Jeg finder energi til lidt på computeren, og her til morgen fik jeg befriet mine chiliplanter fra spirekassen og sået en omgang mere. Så må vi se, hvad det ender med. Jeg fik også lige klipppet lidt vissent af de vækster, der har overlevet vinteren på altanen. Der er bestemt forår i luften, hvis man spørger planterne. Tulipantræet herude, har store fine knopper, og hvert år er det et mirakel, når det springer ud, som med alle vækster, der beriger os.

Jeg har svunget støvsugerne en anelse, for jeg var ærlig talt ved at om ikke, gå til i skidt, så var det ihvertfald kriminelt. Det er det sådan set stadig, så jeg vil lige tage mig sammen og tage det sidste stykke, så et bad, og ind og slappe af igen. Måske jeg også lige finder lidt Påskepynt frem – den har jeg heldigvis hentet fra kælderen inden, jeg blev syg.

Men chili’erne er lysegrønne, som håbet om snarlig bedring. Dejlige veninder talte jeg med i går og en tilbød endda at handle for mig. Men jeg har mad til weekenden og efter der må jeg så handle online, hvis jeg stadig er lige sløj. Men jeg værdsætter tanke helt enormt, det var meget sødt. Tak – du ved, hvem du er.

Hjælp!! Skal jeg virkelig give op?

Dette er mit 2. forsøg med ciabattabollerne! Som I kan se, er de lige så flade som den berømte pandekage og ikke hævet. Jeg kan så NU (lidt sent) forstå, at vandet skal være 40 grader varmt – jeg brugte koldt vand – for det har jeg også set brugt. Og dennegang blandede jeg tørgæren i vandet først, for det angav opskriften? Kan nogen fortælle mig hvad hulen, der er RIGTIGT.

Hvis vandet skal have en bestemt temperatur, kunne folk da for hulen godt skrive det i opskriften – nu har jeg smidt Guderne skal vide hvor meget lækkert mel lige ud i skraldespanden. Spises kan de vel godt, men de falder som atombomber i maven, og det er altså ligemeget – øv, øv når man havde glædet sig til luftige boller. Første gange, jeg prøvede var det Kirsten’s opskrift og 2. gang denne. Ikke at der så vidt jeg kan se, er den store forkromede forskel.

Det må være tørgæren der er mit nemesis, for før jeg kastede mig udi det, har jeg aldrig haft problemer med at bage. Jeg synes bare, det er lettere, for det kan man altid have i huset. Men skal jeg på den bekostning smide så meget dejligt mel lige ud i skraldespanden, så er det sgu ligemeget. Er der noget med almindelig gær kan fryses? Hjææælp! Jeg der ellers så godt kan lide at bage, er ved at miste lysten til at prøve – Kage går fint, men det her!!

Fødselsdage og elendighed


Susie og The Kicker sidste år 22. april

Idag er det Kickers fødselsdag! Han bliver hele 6 år gammel. Og “katastrofe”, jeg er der ikke til at give ham æbler og kysse ham halvt fordærvet *S* Jeg er sikker på, de andre forkæler ham lidt, men jeg ville jo gerne have været der. Hvad værre er den pose æbler, jeg har købt. Men om galt skal være, kan jeg spise dem selv.

Med vanlig omhu, er jeg blevet smittet til en omgang et eller andet, og er snottet, har feber og bare rigtig sløj. Jeg kunne selvfølgelig være blevet syg alligevel, men risikoen stiger jo altså temmelig meget, når folk insisterer på, at komme på arbejde møgsyge. Det sætter jeg personligt ikke ret stor pris på, og ville ønske folk ville blive hjemme.

I morgen går jeg formentlig glip af endnu en fødselsdag, og det er min fars. Han ville give morgenmad, men eftersom han ihvertfald ikke har behov for at blive smittet og jeg heller ikke tænker, min søster har, så bliver jeg hjemme. Det er så helt bortset fra, at jeg er for sløj til at tage afsted.

Nu har jeg da bedrevet en smule her i det mindste, og vil gå ind under dynen på min sofa.