En hed lørdag i Kongeligt selskab incl. en vinder

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte på Klampenborg Galopbane i går

Træner Hanne Bechmann, Cloud Walker og jockey Rafael Oliviera og ejer Jens Lauritzsen (Stald Shaker)

Det var en varm dag i går. Ulideligt varm, både for heste og mennesker. Heste blev skyllet med koldt vand ustandseligt for at køle dem ned og vi andre tømte vandhaner så ofte det lod sig gøre. Jeg havde ikke taget shorts på, et faktum jeg fortrød, men jeg tror nu, jeg ville have haft det varmt uanset. Så jeg tror ikke, det gjorde det store i den sidste ende. Jeg holdt fotograferingen på så lidt, jeg kunne forsvare. Der var stadig meget, for vi havde også heste til start og så er der hovedløbene, og så løber det alligevel op.

Et af løbene var HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie for kvindelige amatørryttere. Og Prinsessen er altid venlig at stille op. Og jeg skulle have mit kongelige portræt, hvilket jeg også fik i år. Jeg har også været heldig med hendes Majestæt Dronning Margrete. Nu kunne jeg godt tænke mig, at kaste mig over nogle af de andre, men det må jeg prøve at finde ud af.

Et andet hovedløb, var Breeders Cup Trial, som vores smukke Cloud Walker gik hen og vandt. Det klager vi jo ikke over, og derudover fik vi også en 3. plads til Magnum i Guineas Trial og en 3. til Frøken Smilla også. Så alt i alt en god dag.

Efterfølgende tog vi en drink og en sludder i stalden. Egentlig ville vi have spist noget pizza dernede, men mange kunne og ville ikke deltage, så vi endte med at være 3 der tog på La Sirena og fik noget at spise. Som det ses fik jeg min pizza og den var rigtig god, og jeg har fået den før. Lige da vi ankom, ankom de 2 Harley Davidson motorcykler også, under stor larm. Gutterne der kørte sad lige bag os, og senere stødte der faktisk 2 mere til. Da den foreste startede, kunne jeg nemt være trillet af stolen af forskrækkelse så meget larmede den, havde det ikke været for stolens armlæn.

Vi sad der lige til klokken var 21.30 og det var så dejligt. Jeg tænkte at den halve times gåtur hjem var rigtig fint til mig, og det var det også, bortset fra, at jeg var godt træt, efter en lang dag i solen. Men jeg nåede hjem på vanlig tid, lige inden det blev mørkt. Jeg har haft bedre dage, af mange årsager, men den sluttede heldigvis godt i dejligt selskab, og det hjalp da på det.

I dag har jeg sovet og da jeg vågnede stod jeg op, fik et bad og noget at spise og så sov jeg til klokken 14. Og så har jeg bare slappet af og ordnet fotos. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend.

En underlig uge

Efesos med sin ejer og trækker Christel Preuthun i vindercirklen

Det har været en højst besynderlig uge. Jeg var i Sverige mandag, en tur der på alle måder sagtens kunne have været meget bedre. Så var jeg i stalden onsdag, bare for en kort bemærkning. Det er altid hyggeligt, men onsdag er sådan en “død” dag, hvor der ikke rigtig sker noget. Men så havde jeg da været der.

Torsdag stod den på et smut til Hellerup, hvor jeg skulle scannes. Det gik også fint. Det værste er, at man skal ligge bomstille så længe. Det her tog næsten en time. Men det gik og så er det overstået.

Fredag var dagen, hvor en god ven fra stalden skulle bisættes, og det var nøjatigt samme tid som jeg skulle til Herlev til samtale om et vedvarende problem. Så jeg kunne ikke komme med, men var selvfølgelig med i, hvad jeg så hørte var en meget smuk bårebuket. Min aftale gik godt, det er den samme læge, jeg ser Gudskelov og han er utroligt sød. Desværre er vi ikke en dyt klogere og jeg skal til flere undersøgelser.

Jeg var færdig da jeg kom hjem, så jeg lagde mig til at sove. Det var lige før, jeg ikke havde nået løb i tide (aftenløb), men det gik. Dette fordi jeg ikke brugte min telefon som vækkeur, men en clockradio. Vi havde 3 heste til start og fik faktisk nogle fine resultater. I rækkefølge blev det en 2. plads til Stinger, en 3. plads til Carolus og en vinder til Spotless. Vi var glade.

For mig, er det altid dejligt, at se den smukke skimmel her ovenfor. Det var ham der vandt foran vores Stinger – han er en fantastisk hest og utroligt smuk, som det også ses her. Han hedder Efesos, og jeg har fotograferet ham med held før.

Derudover var det selvfølgelig rigtig dejligt at se min venindes hest – Heart Of Stone (GB) vinde. Og var der fine Spotless, som overraskede os og gik hen og vandt. Den slags overraskelser, er man jo ikke ked af. Udover bisættelse, hospital og løb altsammen på en dag, var det i går også mine forældres bryllupsdag, som jeg aldrig fik dvælet særligt ved. Men havde de levet havde det været 61 år.

Jeg er dødtræt nu, men tænker jeg tager et hurtigt bad og så tager et smut ud i verden. Det hører I om, og så ønsker jeg jer en dejlig weekend.

Heart Of Stone (GB) med trækker Heidi Schmidt

Spotless med trækker Thea Raarup i vindercirklen

Tak fordi, du læste med. Ønsker du at bruge nogle af fotos vist, så kontakt mig venligst og lad være at kopiere. På forhånd tak!

En tur til Jägersro

Tirsdag var godt og vel booket og planlagt. Først stalden og derefter skulle jeg ud og drikke kaffe med en veninde. Egentlig ville jeg gerne til Sverige, for vi havde hest til start, men jeg kan jo ikke det hele. Og det havde taget min veninde og jeg uger at finde en dag, hvor vi begge kunne.

Altså tog jeg relativt tidligt fra stalden og hjem i bad og begyndte at gøre klar til vores kaffedestination, da jeg fik en sms. Min veninde, var blevet dårlig (det er hun så stadig). Dermed åbnede det for muligheden for alligevel at komme til Sverige, hvis altså jeg kunne få et lift. Og det fik jeg selvølgelig. Både ud og hjem. Transporten over og en af jockyerne på vej hjem.

Hyggeligt endelig at være på Jägersro i dejligt vejr. Det tror jeg faktisk ikke er sket før. Således var der lagt op til en god aften i det svenske og det blev det også. Altid hyggeligt at se alle hestevennerne og få taget “lidt” fotos.

Fighter som vi havde med fik en 4. plads og ses her ovenfor. Her i weekenden er der ikke løb og det giver mulighed for at nå noget, herhjemme, og det er bestemt ikke af vejen. Og ovenpå en relativt hård uge på flere planer, skal der også slappes af. Også i morgen er der nemlig planer, der skal jeg ud og spise frokost med min søster. Mere om det senere….

Årets første….

I går var det året første løbsdag. Som altid var det skønt at se alle igen og vejret var der egentlig heller ikke meget at klage på, udover blæsten som var noget generende. Især når man får et halvt ton grus indunder kontaktlinserne. Det skyller sig selv ud til sidst, men stadig.

Der var ting på banen, der bestemt ikke fungerede, og det er synd, for der var velbesøgt igår. Rigtig velbesøgt. Men man kan ikke forvente, at folk har lyst til at komme, hvis de skal stå i kø i timevis for de mest basale ting. Ærgerligt!

Løbsmæssigt gik alt efter planen, og der var fine væddeløb og som altid dejlige heste. Staldens heste var en blandet flok og såleds også præstationerne og en første løbsdag, er altid svær. Man er nødt til at få hestene ud for at kunne vurdere, hvor de er. Nogen skuffede og andre gjorde som forventet, og sådan er det. Det var trods alt kun første dag. Vores bedste var en 4. plads.

Jeg tror, jeg har været inde på det før. Sådan en dag slider på mig. Lige så meget, som jeg nyder den, lige så smadret er jeg i dag. Det dels fordi, det er en meget, meget lang dag for mig, og så går jeg jo uafbrudt sådan en dag. Helt nøjatigt bliver det til lige knap 5 km på sådan en dag. Efter løb var jeg så i stalden og vi hyggede os der. Og det elsker jeg da også, men inden jeg var her, var klokken jo henad 19. At sige, jeg har ondt i dag, forslår således ikke og selvom jeg har sovet længe, er jeg også træt.

Det forklarer også, hvorfor jeg konstant er bagud både med fotos og herhjemme, for i dag har jeg ingen energi til at lave noget som helst. Jeg har ellers rigeligt at tage fat på, men jeg er også nødt til at lytte til min krop, når den er helt færdig. Det er en svær ballance, og ikke en, der er nem at finde og som jeg stadig slås med. I dag er det dog ikke svært, for jeg har så ondt, at jeg ikke kan fokusere på meget andet.

Nu hedder den smertestillende og så må vi se. Jeg har dog fået vasket op, og så skal jeg have skiftet sengetøj, og meget mere sker der nok ikke. Måske lidt fotos, men i dag kommer helbredet først. Jeg håber, I har flere kræfter til at lave lige, hvad I har lyst til i dag, hvor vejret igen er flot.

Det første foto, er vinder af dagens første løb, Nicolaj Stott og Tante Tove vinder på smukkeste vis. Her kigger Nicolaj desværre efter konkurrenterne, men stadig et fint foto af “Tanten”.

Fotoet nedenfor, er et rigtigt vinderbillede, men det er faktisk snyd. For hesten incl. jockey vandt til alles overraskelse ikke. Men det var først lige før mål, at der kom en hest susende helt ude ved hegnet, og overaskede alle. Det var Klampenborgs Amatørdronning Lea Olsen som er en sand mester i lige netop det nummer og tog en flot sejr.

Liam Doran på Vejovis

Solen kom og gik igen

Det var egentlig meningen, at jeg ville blive hjemme i går og få ordnet projekter her. Men da jeg stod op, var vejret så dejligt, at jeg tænkte, luften havde godt af mig. Samtidig var det noget nær 100 år siden, jeg havde været nede på banen og fotografere lidt, så det synes jeg også, jeg skulle. Det er også en okay gåtur, og så ville jeg forbi stalden lige og sige hej også, og så ender det på mit mindstmål som er 5 km eller mere.

Jeg nåede banen, og det kan ses på foto ovenfor, hvor flot vejret var, og mosekonen bryggede. Det gør hun ofte, for banen er jo en mose. Den første jeg så i aktion var Nicolaj Stott på Little Lily (GB). De så fine ud, og det er lidt sjovt, for hoppens mor Lady Lily (IRE) var jeg helt vild med. Senere sludrede jeg med flere andre, og så blandt andet noget af min træners opdræt også.

Da jeg havde stået der lidt og tænkt på, om nogen af vores kom, og klokken efterhånden mange, og så jeg trillede ned mod stalden. Det viste sig at være godt, jeg gjorde, for jeg var eftersøgt. Det er er længere forklaring, men kort fortalt, noget med en hest, der skulle “til frisøren” og jeg er frisørmester. Det blev ordnet og inden jeg fik set mig om, var klokken igen mange. Sådan er det i godt selskab og jeg havde jo egentlig ikke noget at stresse over.

Som det også ses på fotos nedenfor, så ændrede vejret sig fra det fine til overskyet og en ret dramatisk himmel over banen, da jeg gik hjemover. Og for at det ikke skulle være løgn mødte jeg to hesteveninder på vej hjem, der var fordybet i sludder og inden jeg fik set mig om, så gik der også lidt tid der.

Men det betød jo så, at da jeg endelig landede herhjemme, var klokken blevet henad 14, og jeg havde ingen energi til projekter her. Det må blive i ugen så, for i dag har jeg heller ikke været meget værd, men har dog ordnet fotos.

Jeg håber, jeres weekend har været god, og så må vi se, hvad den nye uge bringer. For weekendens vedkommende, er jeg glad for, at jeg kom ud i det gode vejr, mens det var der og fik gået 5,5 km.

En fredelig mørk weekend

Nicolaj Stott på vej rundt svinget på Frøken Smilla (forest) 6. september 2017

jeg er ligeglad med kulde som sådan, og sådan set også nedbør, men når det bare er gråt, for at være gråt og mørkt som graven og så blæser oveni. Så bliver jeg udfordret. Sådan har det været hele weekenden, og koldest var det her i dag, hvor jeg endelig skulle lidt ud. Jeg havde aftalt med min staldveninde, at jeg skulle med op og se til hendes hest, som nu står et andet sted. Hun kom og hentede mig og så kørte vi op til Smilla. Jeg tog et par fotos deroppe, men grundet intet, som i slet intet lys, så de på facebook, og er nogenlunde, men bare taget med mobilen. Istedet får i et af Frøken Smilla i løb fra september måned, hvor det som det ses var meget, meget flot vejr. Og lige nu der trænger jeg for noget sol.

Jeg kan godt mærke, at min tur til Arizona, har gjort det ekstra udfordrende, at være her i det her vejr. Hestemæssigt, er det heller ikke særligt spændende, for flere heste er på landet. Kicker har været inde og ham var jeg nede og se til torsdag/fredag og det var dejligt at se ham, men han suser også op på landet igen. Og han er altså den største motivation lige p.t., det skal ingen hemmelighed være, selvom jeg elsker alle hestene.

I går var jeg sløv og lå bare her og nussede computer og så fjernsyn hele dagen. I går kunne jeg ikke falde i søvn og faldt først i søvn da klokken var henad 03.30, så jeg har været lidt træt i dag. På trods lykkede det mig at rydde en del op på mit skrivebord, så det var jeg glad for. Projekterne fortsætter imorgen og så skal jeg en tur på posthuset og hente en pakke. Ellers byder ugen på min nevø’s fødselsdag og stalden ihvertfald fredag igen.

Hvad der sker på et år….bl.a.

Det er Jul lige om lidt. Julestemning…..ikke i vild grad, men jeg prøver da, at tromme lidt op, men det er ikke det vilde. Jeg er stadig ikke frisk, men takket være de piller, jeg har fået, har jeg det bedre, omend jeg ikke er frisk. Men jeg bliver frisk nok til at få min Juleaften afviklet på fin måde, håber jeg da. Om formiddagen skal jeg ud og hente min Julemad, jeg skal have med ud til min ex-svoger. Jeg har købt den her, og glæder mig lidt til ikke at skulle stå i køkkenet, udover for at andrette maden. Jeg håber, jeg kan transportere uden for store vanskeligheder.

Jeg har ikke lavet det vilde, andet end at at ligge her og ladet min krop prøve at komme sig, og har på mange planer heller ikke haft lyst til andet. I morgen kommer en veninde forbi med en Julehilsen og jeg skal have hendes hunde et par timer, og så drikker vi en kop te sammen. Så gik den dag,og så er det Jul….

Jeg har igen fundet lidt fotos fra sidste år, hvor jeg var i Arizona, en dag, hvor jeg gik en tur til vandet. Horseshoe Harbour. Dejligt sted. Et privat område, men som det ses, kan man sagtens få fine fotos derfra alligevel.

Der er sket meget på det år. Ikke mindst i min familie, hvor vi siden har mistet to familiemedlemmer, som jeg ikke nåede at lære at kender. Så trist eftersom det var relativt unge mennesker begge to. Senest var det min søster her den 17. december, som var nøjagtigt årsdagen for, at jeg mødte hende derovre sidste år. Hun blev endnu et canceroffer.

Det bliver min første Jul, herhjemme uden min far, og det bliver underligt, helt sikkert. Sidste år var jeg jo i USA, og var distraheret af alt, der skete derovre. Den luksus har jeg desværre ikke i år. Jeg ville gerne være derovre nu, det skal ingen hemmelighed være. Men det kommer jeg igen, og det glæder jeg mig til. Foreløbig vil jeg her i Julen få ordnet en masse fotos derfra og få dem uploadet, så jeg kan vise dem i albums der. Det er dejlige minder at have.

Nu vil jeg ønske jer, en rigtig Glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår med et godt helbred.

Et smut til Jägersro

Så er ugen godt i gang. I dag stod den på heste og et smut til Sverige. Vejret var for en gangs skyld rigtig flot. Blå himmel og så galt sol. Vi kørte 4 mennesker derover, og havde en dejlig tur. Den er ikke særlig lang, og slet ikke, når man er så fint kørende, som vi var. Vel ankommet,hilste vi på heste og pigerne, som var kørt i forvejen iransporten.

Så var det over i vægten, og hilse på en masse mennesker, men jeg kan da konstatere at der var nogen, der smuttede for mig. Vi blev så også kun til vores heste, havde løbet. En 3. plads blev det til og en uplaceret.

Det passede sådan set helt fint vejrmæssigt, for skyerne var begyndt at trække sammen lige før vores heste skulle løbe (samme løb) og på vejen hjem regnede det. Det var dog heldigvis holdt op, da vi nåede Enghavelyst. Jeg gik ned for at sige farvel til Kicker, og han kvitterede med, at give mig et helt uopfordret kys. Og selvfølgelig fik han både Polo og en gulerod.

Så kørte jeg på posthuset med et par pakker til familien i USA. Jeg vil hellere være for tidligt på den med Juleposten derover, omend jeg må sige, det er gået ret fint de andre gange. Nu håber jeg så, de kan bruge indholdet.

Så var det hjem. Jeg trængte for noget varmt både at spise og drikke Jeg tog en kop te med rom i og et stykke kage. Da vi landede derovre fik jeg en snert af ondt i halsen, og følte mig faktisk lidt sløj. Og det er så ikke gået over. Heldigvis ikke værre, men ….Jeg skal til staldkomsammen i morgen, så jeg har ikke tidtil den slags. Men nu må jeg prøve at sove og hvilke mig og bare slappe af indtil i morgen faften, så forhåbentlig går det bedre der. En af staldveninderne, havde hørt, at der er mange syge for tiden. Jeg vil helst ikke være med i statestikken. Jeg håber, I har haft en god dag, Fotos: Øverst Banen på Jägersro og nederst Monte Carlo på vej til start med Jockey Carlos Lope<.

Weekend og updates

Nicolaj på Tante Tove med trækker Matilde efter de vandt dagens første løb

Jeg kom til løb i går, og det var så skønt at se alle vennerne på banen. Det er det altid, men endnu mere i går, fordi jeg ikke var der sidst. Jeg havde det sådan set fint nok, men måtte meget hurtigt opgive alt hvad der hed fotografering, for det pisseregnede fra start til slut, og jeg orkede ikke engang at forsøge. Det eneste jeg fik forsøgt, var dagens første løb, men det blev som ventet noget makværk, undtagen nogle få.

Og da jeg i forvejen har mængder af fotos, der skal ordnes og publiceres, så holdt jeg med sindsro fri, og fik sludret med en masse mennesker, og set løbene ordentligt for en gangs skyld. Jeg tror, der kommer mange flere af de dage. Efter løb var jeg nede med guf til racerponyen, som også startede igår. Stalden fik to 3. pladser, som var helt godkendt og 2 uplacerede. Den ene af dem Kicker.

Helbredet har drillet, men nu er der kommet lys for enden af tunnellen. Helt modsat af, hvad jeg selv troede, viste det sig, at mine fodproblemer var af ortopædisk art, og jeg har nu fået indlæg. Det har allerede hjulpet på fødderne, men det tager lige noget tid. Hvad det også har haft kæmpe indvirkning på, er min ryg og hofter.

Det viste sig, at jeg modsat hvad jeg troede ikke var ½ cm skæv, men hele 1½ cm, og det giver altså effekt hele vejen. Smerterne i mine hofter, er stort set forsvundet! Det er en lettelse, så stor, at jeg næsten ikke kan udtrykke det, for jeg har nærmest kravlet nogen gange.

Fantastisk og den søde, søde fyr (Jørgen) hos Snow, Ski & Fun, der forklarede det hele så godt. Det med fødderne er meget, meget almindelig også som hos mig, hvor de har rendt til undersøgelse, så er du i tvivl, så få en henvisning til en ortopæd, og se om du har problemer med din forfod, for så kan du meget, meget let få de symptomer. Rigtig mange har de der føleforstyrrelser i fødderne. Min Ortopæd Michael Lohmann, anbefalede det her sted, og ikke uden grund. Jeg anbefaler i stor stil videre, for det var så positivt og jo selvfølgelig ekstra, fordi det allerede har hjulpet.

Og så skal min søde læge jo også have sin ros, for det var ham, der foreslog, at vi startede med Ortopæd, og jeg var lige ved at tænke, vi skulle aflyse, men på opfordring fra ham, lod jeg være, og godt det samme, for det var der “hunden lå begravet”. Så for en gangs skyld gode nyheder den vej rundt.

Til gengæld bliver man megatræt, når man pludselig går anderledes, og jeg har da også sovet en masse i dag. Men det er jo i en periode. Nu hygger jeg mig og nyder, at jeg har fået tømt begge altaner for planter og sat dem ind, der skal det og jeg har fået aftensmad. Nyd jeres søndag aften.

Et år siden i dagI

I dag er det et år siden, jeg sagde farvel til min far på Gentofte Hospital. Det var underligt,men samtidig, var det også afslutning på flere års bekymring og evig ængstelse for, hvad der skete næste gang. For var der noget, der var sikkert, så var det, at der blev en næste gang. Det var kun et spørgsmål om, hvornår.

Til sidst nåede vi enden,hvor der ikke kom nogen næste gang. I starten var det svært at forholde sig til, for jeg ihvertfald troede langt henad vejen, at det “bare” var endnu en krise og så kom far sig igen, igen. Det gjorde han ikke. Og så var det om ikke et chock, så ihvertfald trist. For samtidig med, at vi var helt realtistiske, så bliver man jo aldrig parat til sådan at sige farvel. Men der var ikke noget at gøre, det skulle vi.

Det har været en stor trøst, at jeg var der og sad hos far, da han gik bort. Det nåede jeg ikke med min mor, fordi jeg på det tidspunkt boede langt væk. Men da var min søster og far hos hende. Da far døde, var der kun mig. Og det var så fredeligt som det kan være. Og det er jeg glad for. Han sov stille ind.

På denne dag, vil jeg sige, at jeg selvfølgelig tænker meget på min far, men jeg er ikke som sådan ked af det. Det kunne ikke være anderledes, og vi havde allerede haft ham “til låns” længe. Han skal have tak for alt, han gjorde, og jeg håber, han er glad for, hvordan hans døtre er kommet i vej, når han sidder deroppe og kigger ned.