Lidt stille og på tur

Jeg startede dagen i stalden og der var meget stille på Enghavelyst i går. En meget stor portion af Særen Jensen’s stald var taget til løb i Stockholm, så det giver jo lidt anderledes stemning når halvdelen af stalden mangler. Men vi var der da, og jeg havde taget kage og brød med. Blåbærmuffins, for jeg havde nogle blåbær, der skulle bruges. Det blev de så og muffins blev gode, men opskriften kan forbedres, så det vil jeg gøre på et tidspunkt.

Vi var 3 fra stalden der havde aftalt en tur på landet, og det glædede jeg mig meget til, samtidig med, at det af mange årsager, blev en lidt underlig dag. En tur på landet betød jo, at jeg fik min elskede Kicker at se. Han har det godt og elsker stadig sine Polo og gav også kys, ganske som sidst. Så dejligt at se ham. Jeg mangler ham, hver eneste dag, og jeg har så sent som i forgårs tænkt over, hvor lidt for at sige slet ikke, jeg har været i Dyrehaven i år, fordi jeg ikke har ham, at gå tur med. Selvfølgelig kan jeg gå derud alene, men det bliver bare ikke. Det har i det hele taget været et år, jeg godt kunne rive ud af kalenderen, også den vej rundt.

Når det er sagt ved jeg jo også godt, at sålænge jeg ikke er meget syg, sådan alvorligt, skal jeg ikke klage. Men vi ved allesammen, at alt er relativt. Og jeg har jo stadig mine ting at rende om. Og skal så iøvrigt igen i morgen.

Det var dejligt, at hilse på Kicker som sagt, men han går der jo ikke alene, der er føl og følhopper også, og dem hilste vi også på ligesom hingsten Pistachio – eller vi så ham, for han gad godt nok ikke snakke med os. Til gengæld var resten helt vildt snaksagelige, og det skyldtes også, at vi havde gulerødder med. Men også ellers. Kicker fik både gulerødder og Polo, og det klagede han ikke over, men der var nogle af vennerne, der gerne ville spise dem også – altså Poloerne, som det langt fra er alle, der vil spise.

I morgen står den som sagt på en tur til speciallæge, og måske et smut i stalden. Og så har jeg stadig bunker at lave her. Der er stadig rigtig meget, der er op ad bakke (for nu at sige det mildt) og jeg har det faktisk ikke godt med mange ting lige nu. Men det er privat, og jeg kan ikke gå yderligere ind i det. Når jeg så har sagt det, vil jeg også gerne sige tak til dem, som er der og støtter op i en for mig svær tid. Der er heldigvis mange.

Årets bedste udflugt og det bedste selskab

Vi (Finish’ ejer og jeg) lavede en aftale her fornyeligt, og aftalen blev d.d. medmindre det regnede. Hele morgenen regnede det, og det gav mig visse udfordringer, da jeg var nede og fotografere græsgalops fra morgenen af. Men så klokken lidt over 11 lysnede det, og blev rigtig flot vejr. Jeg greb knoglen og ringede Finish’ ejer op igen og vi blev enige om at gribe det gode vejr, mens det var der. Det var godt vi gjorde, for det var helt perfekt, som det ses på fotos.

Selv var jeg bare så spændt på at se mit hjertebarn igen, og se, hvordan han ville reagere, når han så mig, og om han kunne kende mig. Og selvfølgelig kunne han det. Men det var sjovt at se, hvordan han reagerede. Han kom hen til mig, og man kunne næsten se, hvordan de små grå kørte på højtryk og så snusede han til mig, lidt ligesom en hund ville gøre. Og det tog ham lidt tid og få brikkerne på plads, men så kunne man næsten mærke, at han fandt ud af, hvordan det hang sammen. Jeg havde gulerødder med, for at komme op til ham uden, det gik ikke, så de to røde banditter delte pænt. De går kun Finish og Solo sammen og jeg fik da en ny ven der. Solo var bare så kælen og sød. Jeg kunne næsten ikke løsrive mig. Finish derimod fik nok på et tidspunkt og gik ned og spiste græs. Men da jeg gik ned til ham igen, var han fin og kom hen og sagde hej og gned sit hoved op ad mig og nulrede mig med mulen ligesom han plejede at gøre. Helt fantastisk og se ham, og at han har det så godt. Han er meget, meget fin, og fylder 20 år ved årsskiftet officielt, men hans fødselsdag er 21. april.

Efter vi havde hygget med hestene, og sludret med ejeren af stedet og have plukket blommer, som vi blev opfordret til, kørte vi så over forbi Farasi. Alle ejerene derovre, har vi begge haft kontakt med og kendt mere eller mindre i mange år. Så søde mennesker, som vi begge holder meget af. De gav kaffe og vi sad ude i haven. Så det endte med, at blive en lang, men rigtig god dag. Det var rigtig hyggeligt hele vejen rundt, og vi blev enige om, at det kan vi sagtens gøre igen. Og det vil jeg virkelig se frem til. Tak til alle for det gode selskab og gæstfrihed i dag. Det er højt værdsat, især for tiden, hvor jeg stadig “hænger med mulen”.

Et foto af Finish’ “buddy” – Solo, som bare er helt vildt dejlig også. Jeg var nær aldrig sluppet fra ham, og han kunne sagtens have stået der endnu og hygget. Så sød

Læs resten

Weekend igen, med eftervirkninger fra sidste

Så er det weekend igen. Om jeg fatter, hvor tiden bliver af. Sidste weekend var “bloody murder” som man siger og jeg har været helt bombet siden. Det er alt for meget med to så store dage lige oveni hinanden. Dels for mig personligt, men også for mange andre. Selv folk meget yngre end jeg (og uden mine helbredsmæssige forhindringer), er helt slået ud ovenpå den omgang. Så er der hele aspektet med selve banen, som jeg slet ikke vil ind på, men det er også meget for den. Og så er der heste, der ikke får mulighed for at starte i løb, de ellers kunne have startet i, men nu ikke kan fordi det hele ligger oveni hinanden. Og at tro, at folk går til væddeløb begge dage og gladeligt betaler både indgang og iøvrigt to dage i træk…? Nogen gør, men jeg tror ikke hovedparten gør. Men det er min helt personlige mening. Det devaluerer også selve dagen og de to hovedbegivenheder, som begge fortjener deres opmærksomhed. Men det er desværre ikke op til mig, og således må alt og alle holde for 2 dage i træk. Så nej, jeg synes faktisk, det er en dårlig ide, men sådan er det.

Denne weekend, er jeg stadig håbløst bagud med alle de dejlige fotos, jeg fik taget der. Andre er langt hurtigere end jeg, og ret beset er meget jo det samme og jeg overvejer min fremtid på det punkt, for hvor gerne jeg end vil, kan jeg ikke følge med og er allerede bageud med flere år. Så noget må der ske. Det er ikke, at jeg ikke vil, men jeg kan simplethen ikke. Jeg har hele ugen været så træt, at jeg har kæmpet for at holde mig vågen længe nok til at få et bad og noget at spise, og så bare gå ud som et lys, de dage, jeg har været i stalden. Dagen efter, har jeg så brugt et måske mikroskopisk overskud i stalden og vi er lige vidt. Så hvordan jeg nogensinde skal nå at komme med, ved jeg ikke. Jeg ville rigtig gerne være lige så meget og hurtigt med som andre, men det er jeg altså ikke.

Derudover har jeg flere private ting, jeg slås med og det giver heller ikke ligefrem overskud, og det er der desværre ingen umiddelbar løsning på heller. Som om det ikke var nok, så er min ene hofte, som jeg ellers troede, vi havde fået bedre styr på sammen med den anden, besluttet at gå helt i selvsving igen……Så alt i alt, så er det lidt noget l… for at sige det mildt. Til gengæld nyder jeg jo hestene, når jeg er i stalden og der er god brug for mig. Men sprudlende – nej langt fra…. I morgen står den på projekter her og hygge, og søndag får jeg besøg af en veninde, som jeg har “skyldt” længe. Vi skal bare køre en tur og så drikke te her bagefte. Jeg håber, I får en dejlig weekend med bedre humør end jeg kan præstere. Fotos er netop fra sidste weekend.

Vi nærmer os igen….

Og det er selvfølgelig Dansk Derby og Scandinavian Open Championchip, jeg taler om her. Det strækker sig over hele weekenden, der kommer nu her. I går havde vi, som altid, den traditionsbundne Derbygalop på græsset. Også jeg var som altid på pletten. Af en eller anden grund har det fungeret ad pommeren til for mig igår. Jeg plejer at sige, jeg får de fotos, der er meningen, men det er her godt nok under standard. Det værste er, at jeg ikke helt forstår, hvorfor. Men nogle fik jeg da. Her er blandt andet et par af dem. Det er øverst inderst, skjult Rafael på Monte Carlo og synlig er det Susie på Stinger. Jeg plejer at sige, at jeg ikke kan fotografere dem på cushin tracken, men nu fandt jeg måden at gøre det på. Og så endda et af vores fine heste. Nederst er det Rafael (vores jockey) på sit Derbyridt Good Eye for træner Jessica Long.

Det er træls ikke at være tilfreds, for det er jo noget, man ikke kan gøre om, men sådan er det. Det har jeg for længst lært at bide i mig, for så får jeg nogle andre gode overraskelser, når jeg går de mange igennem , jeg mangler at ordne.

I morgen går turen til Herlev Hospital, som jeg snart er noget træt af, at se på både udvendigt fra og ikke mindst invendigt fra. Lægen er supersød, og det er bare en opfølgende samtale, så jeg forventer intet vildt. Er der flere tiltag bliver det muligvis endnu en scanning, og det gør jo ligesom ikke ondt ihvertfald.

Humøret er ekstremt svingende, og stadig mest i den lave det af skalaen. Men jeg har gode veninder, der gør en stor forskel. Jeg prøver stadig at være god ved mig, og lade så meget op som muligt, for det bliver en ekstremt hårdt weekend. Nu vil jeg sove, så jeg kan stå imod turen til imorgen.

En hed lørdag i Kongeligt selskab incl. en vinder

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte på Klampenborg Galopbane i går

Træner Hanne Bechmann, Cloud Walker og jockey Rafael Oliviera og ejer Jens Lauritzsen (Stald Shaker)

Det var en varm dag i går. Ulideligt varm, både for heste og mennesker. Heste blev skyllet med koldt vand ustandseligt for at køle dem ned og vi andre tømte vandhaner så ofte det lod sig gøre. Jeg havde ikke taget shorts på, et faktum jeg fortrød, men jeg tror nu, jeg ville have haft det varmt uanset. Så jeg tror ikke, det gjorde det store i den sidste ende. Jeg holdt fotograferingen på så lidt, jeg kunne forsvare. Der var stadig meget, for vi havde også heste til start og så er der hovedløbene, og så løber det alligevel op.

Et af løbene var HKH Prinsesse Benediktes Ærespræmie for kvindelige amatørryttere. Og Prinsessen er altid venlig at stille op. Og jeg skulle have mit kongelige portræt, hvilket jeg også fik i år. Jeg har også været heldig med hendes Majestæt Dronning Margrete. Nu kunne jeg godt tænke mig, at kaste mig over nogle af de andre, men det må jeg prøve at finde ud af.

Et andet hovedløb, var Breeders Cup Trial, som vores smukke Cloud Walker gik hen og vandt. Det klager vi jo ikke over, og derudover fik vi også en 3. plads til Magnum i Guineas Trial og en 3. til Frøken Smilla også. Så alt i alt en god dag.

Efterfølgende tog vi en drink og en sludder i stalden. Egentlig ville vi have spist noget pizza dernede, men mange kunne og ville ikke deltage, så vi endte med at være 3 der tog på La Sirena og fik noget at spise. Som det ses fik jeg min pizza og den var rigtig god, og jeg har fået den før. Lige da vi ankom, ankom de 2 Harley Davidson motorcykler også, under stor larm. Gutterne der kørte sad lige bag os, og senere stødte der faktisk 2 mere til. Da den foreste startede, kunne jeg nemt være trillet af stolen af forskrækkelse så meget larmede den, havde det ikke været for stolens armlæn.

Vi sad der lige til klokken var 21.30 og det var så dejligt. Jeg tænkte at den halve times gåtur hjem var rigtig fint til mig, og det var det også, bortset fra, at jeg var godt træt, efter en lang dag i solen. Men jeg nåede hjem på vanlig tid, lige inden det blev mørkt. Jeg har haft bedre dage, af mange årsager, men den sluttede heldigvis godt i dejligt selskab, og det hjalp da på det.

I dag har jeg sovet og da jeg vågnede stod jeg op, fik et bad og noget at spise og så sov jeg til klokken 14. Og så har jeg bare slappet af og ordnet fotos. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend.

En underlig uge

Efesos med sin ejer og trækker Christel Preuthun i vindercirklen

Det har været en højst besynderlig uge. Jeg var i Sverige mandag, en tur der på alle måder sagtens kunne have været meget bedre. Så var jeg i stalden onsdag, bare for en kort bemærkning. Det er altid hyggeligt, men onsdag er sådan en “død” dag, hvor der ikke rigtig sker noget. Men så havde jeg da været der.

Torsdag stod den på et smut til Hellerup, hvor jeg skulle scannes. Det gik også fint. Det værste er, at man skal ligge bomstille så længe. Det her tog næsten en time. Men det gik og så er det overstået.

Fredag var dagen, hvor en god ven fra stalden skulle bisættes, og det var nøjatigt samme tid som jeg skulle til Herlev til samtale om et vedvarende problem. Så jeg kunne ikke komme med, men var selvfølgelig med i, hvad jeg så hørte var en meget smuk bårebuket. Min aftale gik godt, det er den samme læge, jeg ser Gudskelov og han er utroligt sød. Desværre er vi ikke en dyt klogere og jeg skal til flere undersøgelser.

Jeg var færdig da jeg kom hjem, så jeg lagde mig til at sove. Det var lige før, jeg ikke havde nået løb i tide (aftenløb), men det gik. Dette fordi jeg ikke brugte min telefon som vækkeur, men en clockradio. Vi havde 3 heste til start og fik faktisk nogle fine resultater. I rækkefølge blev det en 2. plads til Stinger, en 3. plads til Carolus og en vinder til Spotless. Vi var glade.

For mig, er det altid dejligt, at se den smukke skimmel her ovenfor. Det var ham der vandt foran vores Stinger – han er en fantastisk hest og utroligt smuk, som det også ses her. Han hedder Efesos, og jeg har fotograferet ham med held før.

Derudover var det selvfølgelig rigtig dejligt at se min venindes hest – Heart Of Stone (GB) vinde. Og var der fine Spotless, som overraskede os og gik hen og vandt. Den slags overraskelser, er man jo ikke ked af. Udover bisættelse, hospital og løb altsammen på en dag, var det i går også mine forældres bryllupsdag, som jeg aldrig fik dvælet særligt ved. Men havde de levet havde det været 61 år.

Jeg er dødtræt nu, men tænker jeg tager et hurtigt bad og så tager et smut ud i verden. Det hører I om, og så ønsker jeg jer en dejlig weekend.

Heart Of Stone (GB) med trækker Heidi Schmidt

Spotless med trækker Thea Raarup i vindercirklen

Tak fordi, du læste med. Ønsker du at bruge nogle af fotos vist, så kontakt mig venligst og lad være at kopiere. På forhånd tak!

En tur til Jägersro

Tirsdag var godt og vel booket og planlagt. Først stalden og derefter skulle jeg ud og drikke kaffe med en veninde. Egentlig ville jeg gerne til Sverige, for vi havde hest til start, men jeg kan jo ikke det hele. Og det havde taget min veninde og jeg uger at finde en dag, hvor vi begge kunne.

Altså tog jeg relativt tidligt fra stalden og hjem i bad og begyndte at gøre klar til vores kaffedestination, da jeg fik en sms. Min veninde, var blevet dårlig (det er hun så stadig). Dermed åbnede det for muligheden for alligevel at komme til Sverige, hvis altså jeg kunne få et lift. Og det fik jeg selvølgelig. Både ud og hjem. Transporten over og en af jockyerne på vej hjem.

Hyggeligt endelig at være på Jägersro i dejligt vejr. Det tror jeg faktisk ikke er sket før. Således var der lagt op til en god aften i det svenske og det blev det også. Altid hyggeligt at se alle hestevennerne og få taget “lidt” fotos.

Fighter som vi havde med fik en 4. plads og ses her ovenfor. Her i weekenden er der ikke løb og det giver mulighed for at nå noget, herhjemme, og det er bestemt ikke af vejen. Og ovenpå en relativt hård uge på flere planer, skal der også slappes af. Også i morgen er der nemlig planer, der skal jeg ud og spise frokost med min søster. Mere om det senere….

Årets første….

I går var det året første løbsdag. Som altid var det skønt at se alle igen og vejret var der egentlig heller ikke meget at klage på, udover blæsten som var noget generende. Især når man får et halvt ton grus indunder kontaktlinserne. Det skyller sig selv ud til sidst, men stadig.

Der var ting på banen, der bestemt ikke fungerede, og det er synd, for der var velbesøgt igår. Rigtig velbesøgt. Men man kan ikke forvente, at folk har lyst til at komme, hvis de skal stå i kø i timevis for de mest basale ting. Ærgerligt!

Løbsmæssigt gik alt efter planen, og der var fine væddeløb og som altid dejlige heste. Staldens heste var en blandet flok og såleds også præstationerne og en første løbsdag, er altid svær. Man er nødt til at få hestene ud for at kunne vurdere, hvor de er. Nogen skuffede og andre gjorde som forventet, og sådan er det. Det var trods alt kun første dag. Vores bedste var en 4. plads.

Jeg tror, jeg har været inde på det før. Sådan en dag slider på mig. Lige så meget, som jeg nyder den, lige så smadret er jeg i dag. Det dels fordi, det er en meget, meget lang dag for mig, og så går jeg jo uafbrudt sådan en dag. Helt nøjatigt bliver det til lige knap 5 km på sådan en dag. Efter løb var jeg så i stalden og vi hyggede os der. Og det elsker jeg da også, men inden jeg var her, var klokken jo henad 19. At sige, jeg har ondt i dag, forslår således ikke og selvom jeg har sovet længe, er jeg også træt.

Det forklarer også, hvorfor jeg konstant er bagud både med fotos og herhjemme, for i dag har jeg ingen energi til at lave noget som helst. Jeg har ellers rigeligt at tage fat på, men jeg er også nødt til at lytte til min krop, når den er helt færdig. Det er en svær ballance, og ikke en, der er nem at finde og som jeg stadig slås med. I dag er det dog ikke svært, for jeg har så ondt, at jeg ikke kan fokusere på meget andet.

Nu hedder den smertestillende og så må vi se. Jeg har dog fået vasket op, og så skal jeg have skiftet sengetøj, og meget mere sker der nok ikke. Måske lidt fotos, men i dag kommer helbredet først. Jeg håber, I har flere kræfter til at lave lige, hvad I har lyst til i dag, hvor vejret igen er flot.

Det første foto, er vinder af dagens første løb, Nicolaj Stott og Tante Tove vinder på smukkeste vis. Her kigger Nicolaj desværre efter konkurrenterne, men stadig et fint foto af “Tanten”.

Fotoet nedenfor, er et rigtigt vinderbillede, men det er faktisk snyd. For hesten incl. jockey vandt til alles overraskelse ikke. Men det var først lige før mål, at der kom en hest susende helt ude ved hegnet, og overaskede alle. Det var Klampenborgs Amatørdronning Lea Olsen som er en sand mester i lige netop det nummer og tog en flot sejr.

Liam Doran på Vejovis

Solen kom og gik igen

Det var egentlig meningen, at jeg ville blive hjemme i går og få ordnet projekter her. Men da jeg stod op, var vejret så dejligt, at jeg tænkte, luften havde godt af mig. Samtidig var det noget nær 100 år siden, jeg havde været nede på banen og fotografere lidt, så det synes jeg også, jeg skulle. Det er også en okay gåtur, og så ville jeg forbi stalden lige og sige hej også, og så ender det på mit mindstmål som er 5 km eller mere.

Jeg nåede banen, og det kan ses på foto ovenfor, hvor flot vejret var, og mosekonen bryggede. Det gør hun ofte, for banen er jo en mose. Den første jeg så i aktion var Nicolaj Stott på Little Lily (GB). De så fine ud, og det er lidt sjovt, for hoppens mor Lady Lily (IRE) var jeg helt vild med. Senere sludrede jeg med flere andre, og så blandt andet noget af min træners opdræt også.

Da jeg havde stået der lidt og tænkt på, om nogen af vores kom, og klokken efterhånden mange, og så jeg trillede ned mod stalden. Det viste sig at være godt, jeg gjorde, for jeg var eftersøgt. Det er er længere forklaring, men kort fortalt, noget med en hest, der skulle “til frisøren” og jeg er frisørmester. Det blev ordnet og inden jeg fik set mig om, var klokken igen mange. Sådan er det i godt selskab og jeg havde jo egentlig ikke noget at stresse over.

Som det også ses på fotos nedenfor, så ændrede vejret sig fra det fine til overskyet og en ret dramatisk himmel over banen, da jeg gik hjemover. Og for at det ikke skulle være løgn mødte jeg to hesteveninder på vej hjem, der var fordybet i sludder og inden jeg fik set mig om, så gik der også lidt tid der.

Men det betød jo så, at da jeg endelig landede herhjemme, var klokken blevet henad 14, og jeg havde ingen energi til projekter her. Det må blive i ugen så, for i dag har jeg heller ikke været meget værd, men har dog ordnet fotos.

Jeg håber, jeres weekend har været god, og så må vi se, hvad den nye uge bringer. For weekendens vedkommende, er jeg glad for, at jeg kom ud i det gode vejr, mens det var der og fik gået 5,5 km.

En fredelig mørk weekend

Nicolaj Stott på vej rundt svinget på Frøken Smilla (forest) 6. september 2017

jeg er ligeglad med kulde som sådan, og sådan set også nedbør, men når det bare er gråt, for at være gråt og mørkt som graven og så blæser oveni. Så bliver jeg udfordret. Sådan har det været hele weekenden, og koldest var det her i dag, hvor jeg endelig skulle lidt ud. Jeg havde aftalt med min staldveninde, at jeg skulle med op og se til hendes hest, som nu står et andet sted. Hun kom og hentede mig og så kørte vi op til Smilla. Jeg tog et par fotos deroppe, men grundet intet, som i slet intet lys, så de på facebook, og er nogenlunde, men bare taget med mobilen. Istedet får i et af Frøken Smilla i løb fra september måned, hvor det som det ses var meget, meget flot vejr. Og lige nu der trænger jeg for noget sol.

Jeg kan godt mærke, at min tur til Arizona, har gjort det ekstra udfordrende, at være her i det her vejr. Hestemæssigt, er det heller ikke særligt spændende, for flere heste er på landet. Kicker har været inde og ham var jeg nede og se til torsdag/fredag og det var dejligt at se ham, men han suser også op på landet igen. Og han er altså den største motivation lige p.t., det skal ingen hemmelighed være, selvom jeg elsker alle hestene.

I går var jeg sløv og lå bare her og nussede computer og så fjernsyn hele dagen. I går kunne jeg ikke falde i søvn og faldt først i søvn da klokken var henad 03.30, så jeg har været lidt træt i dag. På trods lykkede det mig at rydde en del op på mit skrivebord, så det var jeg glad for. Projekterne fortsætter imorgen og så skal jeg en tur på posthuset og hente en pakke. Ellers byder ugen på min nevø’s fødselsdag og stalden ihvertfald fredag igen.