Staldtur i bidende sidevind

Monte Carlo (Pistachio-Miss Moet)

Fie på Sunday Pearl (Layman-Front Pearl)

Danni på Temptation (Appel Au Maitre-Embattle)

Det var en kold tur i stalden i dag. Vinden var bidende kold. Heldigvis havde jeg forberedt mig godt og taget den uldne undertrøje og tykke strømper på. Så jeg frøs ikke som sådan. Kicker sørgede fint for, at jeg holdt varmen, da jeg børstede ham. Han synes som altid, det er vildt overvurderet det børsten. Og så var jeg på banen et par gange også. Derudover fik jeg fodret fuglene, og så gik det hverken værre eller bedre, end der var hul i en af mine poser med solsikkekerner, så der måtte ryddes op. Så gik tiden da med det. Lidt sjovt er det, at efter vi i lang tiden ingen røde heste havde, nu pludselig har 3 af slagsen. Det er om at holde tungen lige i munden og holde dem ude af hinanden. Men jeg begynder at kunne se forskellene.

På vejen hjem vaskede og støvsugede jeg bilen. Det trængte den i høj grad for, efter alt det flytteri og sager. Nu er den så god som ny. I morgen står den på at komme på plads her og få gjort rent, det er lige før, det begynder at ligne noget fornuftigt.

Nu fik jeg jo at vide, at jeg skulle drikke mere. Og jeg prøver at holde mig fra de sukkerholdige drikke, selvom jeg som mange andre elsker dem, så går det jo ikke. Faktisk “arvede” jeg en pakke med kamillete fra far nu her, og i modsætning til mange andre, kan jeg rigtig godt lide det, så det kunne være, jeg skulle gå ud og drikke en spandfuld af det – så sover jeg også bedre – forhåbentlig. Hvordan har du det med kamillete?

Østerbro tur/retur i strid storm

Øster Farimagsgade

Classensgade

Forårsbebudere hos blomsterhandlen på Østerbrogade

Willemoesgade

Man skal huske at kigge op, flotte detaljer på en bygning på Rosenvængets Allé

Rosenvængets Allé

Ryesgade

Trianglen

Østerbrogade

Nordre Frihavnsgade

A.L. Drewsens Vej

Jeg havde et lidt kedeligt ærinde i dag på Østerbro. Det var en scanning, og det kan man altså også om søndagen nu. Jeg tænker sgu, det er i overkanten, men nu tilbuddet var der, ville jeg da ikke sige nej. Når man går og er lidt urolig for, hvad det mon kan være, så er det jo rart at få det overstået. Så den vej fint nok.

Inden havde jeg debatteret lidt med mig selv, hvorvidt jeg skulle tage bilen eller toget. Efter at have konstateret, at mit togkort duer endnu, så besluttede jeg, at eftersom shopping er den nye søndagsfornøjelse, måtte jeg hellere tage toget, og uanset, er der jo flere beboere hjemme, så….Og det viste sig hurtigt, at være en yderst klog beslutning.

Jeg greb min cykel og mit kamera, og drog afsted i god tid. Jeg elsker de mange smukke ejendomme på Østerbro, og det gør det altid lidt sjovere, når jeg kan fotografere lidt. Egentlig havde jeg håbet, at fotografere Sortedamssøen, men den er helt ødelagt af, hvad jeg formoder er noget Metrobyggeri. Tænk de vil være det bekendt. Nå, men sådan er det. Altså måtte jeg “nøjes” med de fine gader og bygninger.

Meget forandre sig i disse år, og meget langt fra altid for det bedre (ad Metrobyggerier bl.a.). Der hvor Halifax nu ligger, lå en meget, meget smuk Handelsbanken i sin tid. Det var i noget der ligner 30-40 år min fars bank. Far havde også engang forretning på Østerbro, og derfor, han havde bank der så længe. Han var jo ikke typen, der sådan skiftede, hverken det ene eller det andet. Det kunne han så med fordel have gjort i flere tilfælde. Da de i den grad behandlede ham dårligt til trods for hans lange troskab, fik selv han nok og skiftede. Det siger ikke så lidt. Far havde forretning i Willemoesgade, hvorfor jeg også var der forbi. Dermed tilbragte jeg også meget tid der, da jeg var barn. Jeg har faktisk en overgang boet på en sidegade til Nordre Frihavnsgade. Og selvom jeg synes, det er et dejligt område, var det alt for meget by til mig, og jeg følte mig aldrig hjemme der. Men jeg holder af at komme på besøg derinde.

Doktoren var kvinde og helt uhyrligt smuk, og meget sød og venlig. Intet at klage på, og da hun samtidig kunne fortælle, at hun intet kunne finde af unormaler på mig, kunne jeg jo kun være godt tilfreds. De smerter jeg har oplevet, må så skyldes noget andet og kan faktisk have sin rod i de to store antibiotikakure, jeg har fået. Det stemmer så overens med, at det startede der. Nu må jeg så tale med lægen, hvad jeg skal gøre. Først og fremmeste skulle jeg drikke meget mere, sagde hun og prøve at få skyllet ud. Så nu må jeg bestille tid til den søde læge og få en snak – og det er jo altid godt, at have en undskyldning for!

Efterfølgende tog jeg så en anden rute hjem og gik ad Nordre Frihavnsgade. Også en dejlig gade, med masser af små butikker, cafeer og flere dejlige ejendomme. Jeg var en tur i Brugsen (en kæmpe en) og hos Lagkagehuset for rugbrød, og så til Nordhavn station. Så må jeg indrømme, jeg var godt og vel brugt efter den tur. Ikke mindst mit hoved har det svært med sådan en blæst (læs: storm). Da jeg kom hjem prøvede jeg nogle nye burgere, jeg købte på vejen hos Urtehuset, hvor jeg faktisk var lige inden, jeg vendte næsten mod Ndr. Frihavnsgade. De er gode, rigtig gode og jeg tror ikke heller vanlige kyllingeburgerspisere ville savne noget. Jeg køber dem helt sikkert igen.

Nu har jeg så siddet her og skal nu ud og lave en salat fra en kogebog, jeg købte på min tur til London fra Food For Thought. Det fortæller jeg mere om en anden dag. God aften til jer.

Weekend med tilbageblik og undren

Så blev det igen weekend. Det gør jo ikke en stor forskel for mig, omend stemningen er anderledes på weekender. Meningen var, at jeg skulle lave en hel masse i dag, men som ofte spænder helbredet ben. Jeg har det ikke helt optimalt, så jeg har faktisk mest siddet her og hygget mig. Jeg startede dog dagen med at køre til bageren, og købte 2 af deres Signaturboller, som jeg er helt vild med, men alle deres ting, er bare lækre. Og så var jeg et smut i både Meny og Irma.

Dagens fotos er der to gode grunde til, og de er begge på foto. Dels Liber (GB), som lige har løbte i Dubai, og gjorde det flot, og dels Oliver Wilson, som rider ham her på fotos i Klampenborg Store Sprint 2014, som de vandt foran Master Chef (IRE)/Luis Santos. Jeg var i stalden i går, for første gang i umindelige tider. Det var skønt, og et par af dem, jeg var heldig at møde, var netop Oliver og hans far Brian Wilson.

Jeg åbnede den røde låge for dem. Skoven har i sin visdom fundet på, at lågen simpelthen ikke skal være automatisk længere! Ja, jeg fatter ingenting. Der er X-antal trænere fra Galopbanen, der skal igennem den låge hver dag, og de burde da vide, at man ikke som med en Islænder bare hopper af og trækker igennem og springer op igen på de her heste (ellers burde nogen fortælle dem det)! Nu skal ingen forledes til at tro, det er gratis for galophestene at færdes i skoven, langt fra. Så man skulle jo tro, der var lidt service for de penge. Men nej!

Kunne man så ikke have spurgt trænere og andre, om de eventuelt ville betale lidt ekstra for at beholde den her låge? Bare et forslag, for det er åbenbart omkostningerne ved at gentagne reparationer, der er årsagen. Og det er jo ikke kun galophestene, der skal igennem, der er også almindelige rideheste. Nå, men jeg forstår intet, men jeg håber da, at trænerne finder på eventuelt i samlet flok at henvende sig og få det ændret. Ikke at jeg ikke vil åbne lågen, men jeg kan jo ikke stå der permanent!

Nu vil jeg hen og slappe af og så må vi se, om jeg får lavet lidt i morgen. Desværre skal noget af dagen bruges på et lægebesøg – ja på en søndag! Så det bliver potentielt ikke til så meget. Men så bliver det i ugen der kommer. Jeg er stresset nok ovenpå alt det her flytning, så jeg må tage det i mit tempo. Rigtig god weekend til jer.

IMG_5397opt2_IrishDay2014

Nyheder om Schnitzlerne

Jeg har brokket mig behørigt til Irma og Hâlsens Kök, da min lokale Irma nyeligen fortalte, at deres Schnitzler udgik af sortiment. Det er ikke længe siden, jeg måtte sige farvel til Nature Gourmet’s dejlige boller, som jeg brugte til Boller i Karry og den slags. Fra Hälsen’s Kök, kunne de ikke give mig noget svar, andet end, jeg måtte forsøge, at skrive til Irma igen. Det gjorde jeg så, og “hældte vand ud af ørerne” til Ghita Christiansen, der har været meget tålmodig med alle mine henvendelser vedrørende dette og også bollerne i sin tid. Jeg fandt så Snitzlerne i en lokal Irma idag (Jægersborg Alle) og måtte have en pakke med.

Jeg citerer direkte fra hendes mail:

Det er korrekt denne snitzel har været ude af vores sortiment i et stykke tid, men det er ikke pga. den skal udgå, men pga. den skifter fra at være vegetarisk til vegansk, da der er rigtig mange kundeønsker og stor stigning på dette område. Så æg fjernes og det gøre ikke varen ringere men
nu kan flere kunder købe den. Dette sker på en del af vareserien, og det er derfor vi var udgået i en periode da emballagen var sluppet op.

Her har du en oversigt over alle de produkter vi har inde fast i vores sortiment, der kan være nogle af vores mindre Irma butikker der p.g.a. pladsmangel, ikke kan have alle produkterne i boksen, men vores store butikker vil have hele sortimentet. Jeg håber det er ok jeg bare har sat en kopi ind af min egen
oversigt, her kan du også se, hvilke der nu er veganske , det er de 4 øverste i listen.

Hälsans kök Goumetburger -300 vegansk
Hälsans kök Goumetboller – 300 g vegansk
Hälsans kök Soja nuggets -300 g vegansk
Hälsans kök Schnitzel 332 g-vegansk
Hälsans kök Soja pølser 300 g –
Hälsans kök Grillade Filéer 300 g –
Hälsans kök Cocktail pølser 280 g
Hälsans kök Fars 300 g
Hälsans kök chorizo pølser 280 g

Så det var en god besked jeg kunne sende til dig

Så jeg håber, der er mange, der bliver glade. Ligeledes fandt jeg så bollerne nedenfor, som så godt nok er fra Garden Gourmet i Meny i dag, men nu har jeg så flere muligheder. Jeg skal vende retur, når jeg har smagt begge. Det ser ud til, at de to er et og samme firma, der bare kalder sig forskelligt afhængig af land.

Strategi og planlægning

Her i dag kunne jeg godt mærke, at det ikke ville blive den store forkromede aktivitet. Det burde være gået op for mig, at sådan ender det indimellem, og at jeg ikke kan køre på uendeligt. Det er der vel ingen der kan, min grænse er bare mindre. Altså var det efter princippet, at alt jeg nåede i dag var godt nok, også selvom det ikke var så meget. Det endte dog med, at jeg rent faktisk fik læsset bilen med ting, der dels skal til min far og dels skal til Svalerne, så i morgen skal jeg så på farten igen. Der er til et læs mere, men så er det også slut. Men det er så efter at en nabo har fået et par ting. Var det ikke tilfældet havde jeg nok måtte en tur mere udover.

En anden ting, jeg egentlig godt har vidst også, er at det med at spise sundt og tabe sig og hele det cirkus, altså kræver nogen strategier og noget planlægning. Hvis ikke jeg tager dem i brug, er jeg dømt til at mislykkes. Planlægningen og strategien går på, at jeg absolut har mest energi om morgenen/formiddagen. Det vil sige, at skal jeg f.eks. have noget salat i løbet af dagen skal jeg snitte og gør klar og i det hele taget forberede mad der. De dage, jeg så er i stalden må det blive straks jeg kommer hjem derfra, for senere har jeg som regel (ikke altid, men slet ikke på stalddage) energien til noget som helst senere.

Som sagt så gjort. I dag lavede jeg til formiddag den fine salat set ovenfor, og jeg pressede også en stor portion hjemmelavet juice med rødbede, gulerod, citron, appelsin og rød grapefrugt – uhm! Iøvrigt vil jeg lige give et tip videre, hvis nogen kan bruge det. I dag da jeg skulle presse juice, slog det mig pludselig, at det var åndssvagt, at bruge en affaldspose til pulben (putter i beholderen, så jeg slipper for at vaske den af, og kan smide direkte ud). Helt tilfældigt faldt mit øje på en hundepose, jeg havde liggende, og det slog mig, at den formentlig lige var korrekt størrelse! Guess what? Det var den. Som var den lavet til det, så fremover bliver det dem, jeg køber til det. Hermed er tippet givet videre.

Nu vil jeg hen og slappe af, for selvom jeg ikke har overanstrengt mig, så startede jeg på nul energi, så der er faktisk jo så minus af skeer nu.

Jackfruit Jackpot

Endnu en dag i oprydningens tjeneste. Nu kan jeg se lys for enden af tunnelen. Jeg fik pakket bilen så den var stoppet fuld og ordnet lidt her, og så kørte jeg. På vejen besluttede jeg, at jeg lige ville forbi stalden og hilse på og få et Kickerkys. Det giver altid glæde og energi. Så det gjorde jeg og hilste på mange andre og det holder jeg bestemt også meget af. Og så fik jeg set træneren, som lige er kommet hjem fra ferie også.

Derefter gik turen ud til Svalerne med hele læsset og de var som altid glade modtagere. For en gangs skyld havde jeg energien til det, så jeg gik på jagt efter Jackfruit. Den kan bruges til mange sjove ting udi det vegetariske køkken og det ville jeg gerne prøve. Problemet har været, at få fat på det her Jackfruit. Jeg prøvede først en grønthandler på Nørrebrogade. No luck, men der købte jeg en pose melonfrø (ristet og saltet). Det gør jeg så ikke igen, for de er SÅ salte, at det næsten kunne være lyv. Heldigvis kostede de ikke alverden. Derudover tog jeg Guavajuicen. Jeg har ikke smagt før, men bare det faktum, at det findes, synes jeg var spændende. I det hele taget, er der så mange eventyrlige ting i de her invandrebutikker. Jeg elsker at gå på opdagelse. Når jeg nu alligevel var der greb jeg en dåse sortøjebønner. Som I ved, elsker jeg dem, men har aldrig set dem på dåse. Rar at have i en snæver vending.

Så var det over at finde bilen. Jeg kom i tanke om, at jeg ved en tidligere lejlighed ved besøg på Jægersborggade, var stødt på en anden af de her butikker lige derved, og jeg tænkte, jeg måske der kunne være heldig. Om ikke andet, ville jeg der kunne få en yndlingssnack Bombaymix. Der fik jeg godt nok en lang næse, for butikken var lukket og der var nu Det Grønne Hjørne, som sikkert også er et besøg værd, men ….

Nu var spørgsmålet om jeg skulle køre hjem, eller om jeg skulle vove pelsen og køre til centrum, hvor jeg ved, der skulle være “bid”. Jeg besluttede at køre mod byen. Faktisk troede jeg, det var hos en købmand derinde, som også er etnisk. Det var det ikke, men der fik jeg Bombay Mix, som bare smager så godt. På vej derhen havde jeg passeret Thai Asian Market, så nu jeg var der, måtte jeg jo lige se, om det så var der, og det var det, så jeg skyndte mig at købe to dåser. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg skal lave med dem. Men nu ved, I hvor I kan få om ikke andre steder. Jeg har stadig en plan om, at prøve at få min egen grønthandler til at tage dem hjem. Det er lidt langt, at skulle helt til centrum, hver gang, men på den anden siden kan man lave en udflugt ud af det. Og dem gør jeg det jo i i forvejen. Min bekymring var parkering, men det viste sig, at Istegade er et fint sted at parkere i hvertfald i dag, var der masser af plads, og så gik jeg rundt hjørnet til Halmtorvet. Mission accomplished!

Så var jeg også brugt op, men jeg kørte alligevel lige forbi Aldi og Lidl på Østerbro. Sidste sted købte jeg intet, og så var det hjemover. Nu sidder jeg her og er godt træt, men glad for en god snak med min veninde i Holland over Skype. Nu hedder den afslapning i stor stil.

Indhyllet i tåge

IMG_8602opt2_Tåge

Faktisk kan jeg godt lide tåge! Det giver en helt speciel stemning. Som det ses, var det allerede i morges meget tåget, og det er kun blevet værre op ad dagen. Sådan noget vejr passer mig især glimrende, når jeg skal have en indehygge-, slap-af-weekend. Det må man sige, jeg har haft i dag. Jeg har intet produktivt bedrevet udover at sove og se fjernsyn.

Hele det der cirkus flytning, har taget på kræfterne, og det kommer til at vare lidt, inden jeg er ovre det. Især også fordi, jeg nu har oprydning her bagefter. Godt nok kan jeg tage det i mit tempo, men jeg vil altså også være færdig nu. Så i morgen går det løs igen.

I går var jeg lige et smut forbi stalden. Kicker var som altid skøn, og gav masser af kys og snøvlede mig til i sukkersavl efter han havde fået Polo. Det også så æbler udløser altid mundvand i rigelige mængder. Ellers var det ikke den bedste dag. Jeg havde åbenbart til i går udviklet store talenter for enten at forskrække folk, aflede dem, så de glemte ting, eller gå i vejen! Sådan føltes det ihvertfald, men jeg fik da givet fuglene noget at spise, hvilket jeg er sikker på, de satte pris på i den her kulde.

Udfra et hestemæssigt synspunkt, er det dejligt sneen forføjer sig og også hvis man har så meget dødsforagt, at man cykler i det. Men fra et fotografisk synspunkt, ville jeg gerne have nået at fotografere det smukke sne. Men det nåede jeg altså ikke i denne omgang. Jeg må forlade mig på, at det bliver sne og frost igen på et tidspunkt. Som det nu er, måtte jeg nøjes med tågen i morges, og det var også fint nok.

Håber I har nydt jeres weekend, jeg vil smide mig på min seng igen og slappe helt af.

IMG_8605opt2_Tåge

En lille weekendhilsen med pasta til

Jeg er noget tavs – jeg ved det! Det bliver bedre, men ikke lige den første uge eller mere. Hvorfor vender jeg også tilbage til, men det tager alle mine kræfter og ikke engang stalden får besøg andet end sådan en “hurtig overflyvning”. Blandt andet her til formiddag, hvor jeg gæstede dem. Der skete heller ikke meget dernede. Vejret sætter sine begrænsninger for hesteudfoldelserne, så vi var en meget sluttet samling af hele 4 personer i dag. Men stadig hyggeligt og i dag var Kickermusen hjemme, og det var jo bare skønt at se ham.

Efterfølgende mødte jeg min veninde til hest, lige hernede, og istedet for at køre hjem, susede jeg til Mattssons Rideskole for at mødes med hende. Det var superhyggeligt og vi fik også hilst på andre hestemennesker og jeg fik set hendes fremtidige ridt. En dejlig hest.

Således opladet med gode mennesker og heste kørte jeg hjem, og det havde hjulpet for jeg fik Julepynten i kælderen (4 kasser) og jeg fik taget to hylder op og tømt den ene reol i kælderen. Så der sker da lidt. Imorgen slapper jeg nok bare af, for jeg skal være aktiv igen i ugen.

Pastaen på foto, er en, jeg lige smækkede sammen til frokost. Rester er en god ting – altid. Det sætter gang i kreativiteten. Her er det cherrytomater, som jeg vanligvist bruger til en pasta med løg, hvidløg og basilikum og det i sig selv er super. Men i dag havde jeg en rest løgsuppe (ikke engang en halv portion, men den kunne sagtens bruges i pastaen istedet for løgene og så havde jeg også en rest aubergine, der blev stegt sammen med hvidløg til en start og så var der mad. Det smagte bare skønt. Ideen er til fri afbenyttelse. Jeg tilsatte så idag en smule fetaost, men det behøver man ikke.

Helbredet er endelig okay igen, og jeg skal bare energimæssigt komme mig, men med det program, der ligger lige for kniber det lidt. Men jeg må indrette mig og prøve at lade up indimellem. God weekend til jer.

Godt Nytår 2015

Når nu ikke Facebook vil lege med, så må jeg jo skrive det her i stedet. Jeg havde skrevet et fint indlæg med videoen der ligger her også, og tror I ikke Facebook slettede det med likes, kommentarer og hele dynen!!! Det har jeg dog aldrig prøvet før. Møgrirriterende, men så kan vi da skrive her og der slettes intet.

I det nye år ønsker jeg mig ikke så meget andet end at helbredet arter sig så godt som muligt. Helt slippe for bøvl gør jeg nok ikke, men det ville da være en ønskedrøm. Derudover vil jeg bare gerne have så mange gode oplevelser, som overhovedet muligt indenfor de afstukne rammer.

I året der er gået, har jeg heldigvis haft masser. Modgang slipper ingen af os for, men så må vi putte så meget godt i posen indimellem, at der er noget, at stå imod med, til dårligere tider. Rigtig Godt Nytår, jeg håber, I får lige, hvad I ønsker jer, i det nye år.

Juleupdate og for mange kokke

IMG_8595_600_Juleaften

Så blev det også Jul. Og som ofte, formede den sig langt fra, som planen var. Første hurdle var, at jeg måtte sige fra til at fodre de firbenede, som jeg ellers plejer Juleaften. Den tjans er jeg ellers meget stolt af, men helbredet spørger ikke om den slags.

Ganske som frygtet, blev det en renden til lægen inden Jul og jeg var igennem først en antibiotikakur, der overhovedet ikke hjalp. Så lod vi se, om infektionstal faldt – det gjorde det ikke, endnu en kur, dennegang en hestekur på 3 dage. Resultatet var lige nedslående. Så var jeg til lægen (en erstatnings en af slagsen), der var fortravlet og vist ikke tog mig særlig alvorligt – det skulle bare ses an. Hvis ikke bedre, skulle jeg ringe, det gjorde jeg så, og talte med sekretæren. “Blev du podet?”, nej det kunne jeg jo ikke prale med og må indrømme, at jeg ikke lige selv tænkte på at foreslå. Så siger hun Gudhjælpemig “Jamen, læge X. er da ellers halsspecialist, det skulle du da have sagt”! For det første, har jeg aldrig været hos den læge før. Som er endnu en tilføjelse, til en snart længere række nu, og for det andet, hvordan hulen skulle jeg vide, at hun var halsspecialist. Det havde måske været smart at fortælle mig det, og uagtet, så ville det måske have været smart, hvis hun havde sat sig lidt ind i tingene og selv foreslået.

Jeg er ked af at sige det, men det er blevet nøjatigtig “for mange kokke fordærver maden”, som jeg frygtede. Ingen ved, hvad den anden laver. Når man som jeg og formentlig også mange andre, har et bøvlet helbred, duer det altså ikke at komme ind til 10 forskellige hele tiden. Det betyder, der er alt for megen baggrundsviden, der går tabt, og man skal forklare helt forfra. I mit tilfælde, ville det tage det meste af en dag, og fortælle alt det, der kræves i nogen tilfælde. Nu er beslutningen, at kan jeg ikke ikke komme til “min egen” læge, så venter jeg. Jeg gider simpelthen ikke blive hevet rundt i manegen på den her måde (endsige føle mig til grin).

Jeg ved ikke, om lægen i sin tid hele tiden havde det her scenarie i tankerne, da han overdrog sin praksis til den nye læge. Det håber jeg ikke! Mit bedste bud må være, at også han tager sig til hovedet, som det har udviklet sig. Bare så lille en ting, som der er sat 10 minutter af til hver patient. Hvad hulen kan man nå på 10 minutter??? Jeg bliver stresset på forhånd, når der er så travlt og stresset og glemmer ofte, hvad jeg også kom for, og jeg føler ikke, der er tid til mig. Sidst jeg var hos min læge følte jeg nu, at han tog sig tiden til mig, men det var så også i hans frokostpause, som han undværede. Det er ikke meningen, at man skal føle sig til besvær meget af tiden, når man som jeg trækker den og trækker den og aldrig render unødigt. Det er bare ikke godt nok, og jeg tænker, det her system er Frankensteins monster og skruen uden ende. Flere og flere patienter og flere og flere læger, sygeplejersker og sekretærer – hvorfor ikke bare sige stop?? Hvornår slutter det, og hvem har noget ud af det her? Ikke paienterne ihvertfald, og personalet virker stresset og har slet ikke det overskud de havde. Det er trist, meget trist! Var det virkelig det, der var målet?

Nå det var et lille “opstød”, men det plager mig virkelig, at det skal være sådan, for det kunne være så godt, som det var i starten. Men for nu at vende tilbage til Julen, så var jeg den 23. lige nede og hilse på i stalden og spise morgenmad med pigerne. Og selvfølgelig hilse på Kickertutten og alle de andre. Dejligt at se dem, men frisk var jeg jo ikke. Få dage efter steg min feber igen og bedst som jeg tror, den falder, kommer den igen. Den læge jeg så var til, som jo var specialist, fortalte mig, at det var lægevagten, hvis jeg fik feber igen o.s.v. Jeg har ikke ringet til lægevagten, det kunne jeg ikke drømme om (medmindre, jeg fik meget høj feber), for de gør lige nøjatigt ingenting, og jeg gider altså ikke skulle forklare og gøre ved til dem. Det er mere besvær end det er værd. Jeg foreslog jo, at jeg evt. fik en antibiotikakur, så jeg havde den liggende til nødstilfælde, men det ville sekretæren ikke. Sjovt nok har lægen gjort det før, for han ved godt, jeg er ansvarlig. Nej det havde ikke hjulpet, men kunne måske have gjort, jeg kunne have haft en bedre Jul end tilfældet har været. Som det er, er jeg stadig op og ned af skalaen og ikke frisk. Lige i skrivende stund, har jeg ingen feber, men jeg tør ikke tro på noget, da det hurtigt kan gå den anden vej og jeg heller ikke har det godt, under alle omstændigheder. Jeg tog også febernedsættende i forgårs, for at få det bedre, så det er ikke til at regne med endnu. Selvsagt, skal jeg have en tid efter Nytår, hvis tingene ikke er normaliseret, og infektionstallet skal uanset tjekkes.

Ellers er Julen gået med masser af fjernsyn, og der er på den konto ingen ende på alt det, jeg har fået set og stadig får set. Det er hyggeligt nok, men al ting med måde, og jeg har for længst nået grænsen for, at jeg synes, det er hyggeligt bare at være her, men det spørges der desværre ikke om.

Der er masser at skrive om, og i det hele taget at gøre, men sålænge det ikke er bedre, må det bare blive som det kan. Juleaften fik jeg dog Julemaden, der som sidste år var den dejlige nøddesteg, men den så væsentlig pænere ud i år, og blev flettet smukt. Jeg tænker, øvelse gør mester, og nu var jeg jo sløj, men som første forsøg under givne omstændigheder, var jeg godt tilfreds. Tilbehøret var lidt anderledes i går, med brune kartofler, rødkål og rødkålssalat. Klik på foto nedenfor, hvis du også vil prøve nøddestegen, der jo altså også kan spises ellers med lige det til, du har lyst til.

IMG_8594opt2_Juleaften2015