Nemesis for hulen…!


Endnu et skud, fra den dejlige tur til Cambridge 7. september 2014, bygninger/arkitekturen er helt fantastiske

Ja, ja man skal passe på, hvad man siger. Hovmod står for fald og alt det her… uha, jeg måtte spise “humble pie”, da klokken nåede henad 16.30 i går.

Og hvorfor så det? Jamen det skal jeg så fortælle. Som det vides, er jeg syg og i min altvidende tilstand troede jeg jo, at jeg havde helt styr på, at det bare var noget virus. I lyset af det skal ses, at jeg jo har rendt mange, mange ture til lægen for at blive lyttet på, kun for at få at vide, at der intet var, men jeg kunne gå hjem og drikke mere te. Jeg har også haft lungebetændelse, og synes, jeg plejer, at kunne mærke, når det var sådan fat.

Nu var det sådan, at jeg hostede som en gal, og allerede havde mistet 2 nætters søvn på den konto. Så jeg mente at noget af den stærke hostesaft (Pectyl), måtte være på sin plads. Det plejer ikke at være noget problem overhovedet, så jeg ringede bare.

I modsætning til ellers insisterede den gode doktor på, at jeg kom og blev lyttet på. Som I ved, har jeg KUN roser til ham og synes, han er jordens skønneste! Det synes jeg så ikke lige der, og jeg var faktisk noget knotten over at blive jaget ud, når jeg nu rettelig var ret så dårlig. Men netop, når jeg så for en gangs skyld tillod mig at være temmelig utilfreds med det, og endda sige det, så ramte nemesis mig lige i nakken. For jeg kan åbenbart ikke mærke, når jeg har lungebetændelse. Jo, det havde jeg kunnet i sidste ende, men på det her tidspunkt nej!

Jeg fik det lille prik i fingeren og ind og sidde og så ind til den gode doktor, der kunne fortælle, at han altså havde ret, for jeg har lungebetændelse. Så jeg måtte undskylde mange, mange gange både til ham og sekretæren. Jeg beklager, men jeg var simpelthen dårlig (med god grund), udover at jeg også havde nogen andre (private) bekymringer, der gjorde at min tærskel var noget lav. Heldigvis er jeg ikke for fin til at undskylde, og det blev vel modtaget. Så kan jeg lære det – doktoren har altid ret!

Så for nu, hedder den antibiotika (Surlid) i 7 dage. Det er en tablet daglig, så lige til at overskue, og min nervøsitet omrking om jeg kunne tåle, er også blevet lagt i graven, for det går fint.

Vejret er fantastisk, så det er mere end surt at ligge her, men der er ikke at gøre ved det. Til gengæld er folk da “helt væk fra vinduet” – skyderi/drab i en dansk retssal. Tjah, det måtte vel komme…..sørgeligt!

Hestekræfter og hestekræfter

Jeg mødte den her på hovedgaden i Newmarket. Om ikke andet opsigtsvækkende. Men selvom jeg havde pengene, ville jeg nu ikke have den, og da slet ikke i den her farve, omend jeg plejer at være glad for lilla, så gælder det altså ikke biler. Det er en TVR Sagaris, og yep, den koster “spidsen af en jetjager” selv når den er ret så gammel. Det er iøvrigt en britisk bil.

Det var lige, hvad kræfterne rakte til, mens jeg sad og så løb fra Täby, så hestekræfter begge steder. En glæde, at en af de heste, jeg er med til at nusse om vandt. Har iøvrigt problemer med mit site, som går ned ret meget, når jeg skal poste. Det skal der findes en løsning på også. Nu skal jeg ind under dynen, er sløj!

Med vanlig omhu…


University Botanic Garden, Cambridge i søndags, hvor jeg tilbragte hele dagen i den skønne by

er jeg selvfølgelig gået hen og blevet syg. Før jeg tog på min lille ferie, havde en af staldveninderne det og var ret så dårlig. Jeg gruede, og tænkte, det lige kunne passe, jeg blev smittet til min tur! Gudskelov, det først kom efter. Men for sådan et “skravl” som jeg, ville det sgu være dejligt, om folk ville blive hjemme, når de er syge, men sådan er det altså ikke.

Så nu kan jeg bruge de næste x-antal dage på at snøfte, drikke te og være elendig! Heldigvis kan jeg jo sagten underholde mig og indtil nu, har jeg sovet det meste af tiden væk. Jeg mener også, at andre i blogland, har været underdrejet af samme. Okay, det er ved at være længe siden sidst, jeg har haft den slags, så jeg tænker, det var min tur! Pyt skidt, jeg har ikke tralvt, og prøver at få det bedste ud af det og så glæder jeg mit over min dejlige tur.

En anden ting, jeg glæder mig over, er at min favoritblogger over dem alle og den blog som var skyld i, at jeg selv startede kommer igen. Endnu ikke med nye indlæg, men dog oppe! Hvor er jeg glad for at se dig tilbage Anita!

Her i weekenden er der nok at holde øje på, vi har løbsdage på Fyn i dag, hvor stalden har to heste med og ligeledes til storløbsdag på Täby i morgen, er der to. Så er jeg da underholdt med det meget af tiden. For nu er det tid til lidt “brunch” og så skal jeg vist have noget varmt at drikke. God weekend til jer.

Thank you!!!


Warren Hill, Monday 8th. September 2014

Se indlægget på dansk nedenfor!

I’ve landed at home, and have even seen “my” own little Frankel at the stables today, which was lovely. But I am tired like approximately 3 retirement homes, so a good thing, there’s no racing this week at Klampenborg Racecourse.

This entry is not as much going over the trip as such, that’ll come but just to give you a bit of a teaser, and most of all to say thank you to everyone for making my trip lovely. The only downside of it was that due to phone problems, I didn’t get to meet up with lovely friends who live over there. I’m putting my hopes in the next trip to Newmarket – as there’s most certainly going to be one.

I met so many lovely people on my trip going there, being there and going home. People are really friendly so here goes: Ayisha & Sofie, from Stanstead, London, Jay from Lincoln, Clive Brittian, Ross (head lad for Godolphin Staples), and the lady who made me aware of the beautiful sunrise from the get go (trainer?), all the riders at Warren Hill and Long Hill for being friendly and asking about my photos, The lovely two couples at Stanstead Airport, who made my wait more enjoyable, the lovely guy standing in que going to France from Marocco and the helpful staff at the airport, when I made a fool of myself (more about that later).

Also a huge thanks to Jean who managed to meet up with Sue and I at the Horse Racing Museum’s Cafe, and Sue for driving up, and also a huge thanks to Katherine from Juddmonte for helping me figure out the booking and stuff for the Frankel Tour and the lovely guides at Banstead Manor.

Last but not least a huge thank you to my lovely, lovely host Linda at Sandhurst B&B and her husband for being wonderful people and perfect hosts. They have now made two trips perfect and I wouldn’t want to stay anywhere else. I can only be thankful for a lovely trip and meeting such lovely people. If I have forgotten anyone (I pray to God, I haven’t) in my “senile” state of mind, it’s far from on purpose More to follow.

På dansk:

Læs resten

Motorsavsmasakren

Som jeg skrev på Facebook i går, er der ingen lyd, jeg hader så meget som lyden af en motorsav. Det kan drive mig helt ud på overdrevet. Dels selve lyden, men også tanken om, at enten må et træ lade livet, eller også bliver det som det ses ovenfor her, masakreret til ukendelighed. Man kan dårligt se, det er træer mere. De kunne i det mindst have ventet, til de havde smidt bladene. Det var flotte træer med en fin krone, som jeg nyder at se på hver morgen, når jeg står op. Det må jeg sørme da ikke, og de må endelig ikke få lov at være noget, der kunne minde om naturlige træer. For helvede, jeg hader det. Jeg er klar på, at man er nødt til at beskære i et vist omfang, men det der, er sgu ikke okay. Det er et mirakel, hvis de overlever det, stakkels træer.

Nu skal de så skære alt det, de har taget af i stykker, så lige nu, har jeg nerverne udenpå tøjet igen, for de larmer HELT vildt. Igen spørger jeg mig selv, hvorfor danskerne er så beskærings- og fældeliderlige (parden my french). Igen kan jeg fremhæve Berlin, hvor det modsatte er tilfældet. Gade vide, hvorfor folk elsker Berlin så meget – træerne er en del af det, er jeg sikker på. Bare Danmark ville lære lidt!

Ellers går det sin skæve gang. I går havde jeg pludselig hverken telefon, TV eller internet, hvilket gjorde, at jeg fik lavet lidt andre ting. Det er også fint nok, og her til morgen da jeg vågnede, kunne jeg afmelde tekniker. Underligt, hvad der har været galt, men også ligemeget, sålænge, det kommer igen.

Nu må jeg vist hellere prøve at komme lidt i sving med praktiske ting herhjemme. I morgen står den på et smut i stalden og samvær med en veninde senere.

Update: Som frygtet, er træerne blevet fældet!

En af de dage…..


Til venstre ses Carlos Lopez på Sazerac og til højre Kevin Stott på Lillebror i Larch Ærespræmie, som vindes af Kevin Stott og Lillebror

Hvor jeg slet, slet ikke har nået noget særligt. Egentlig var planen, at jeg skulle nå at gøre hele huset rent, men sådan gik det ikke. Som nævnt før, er der dage, som bare må rives ud af kalenderen, og dagen i dag har været sådan en. På trods, har jeg dog fået lagt en masse rent vasketøj på plads og generelt ryddet op og vasket op har jeg også. Fik også lavet risotto til aften for første gang. Det smager faktisk godt, men dagens version skal justeres en smule, men det lader sig let gøre, når jeg ved, hvor “fejlen” ligger, men bestemt ikke sidste gang.

Det er vist bare at konstatere, at skidtet ikke løber nogen steder, og hvis jeg i det mindst får styr på det til rejsen, må det være godt nok, og lige nu kan jeg vist ikke håbe på meget mere. Rammerne er i hus, så det er bare at sætte sig på flyveren, når tid kommer sådan set.

Nu sidder jeg spændt og venter på, at The Seducer, Sazerac og The Kicker skal starte i Stockholm, lige om straks er det de to første i samme løb. Og i aftens sidste løb Kicker. Nu er det blevet så sent, at alle heste har løbet. To ud af Tre fik penge med hjem og Kicker, gjorde det som oftest fantastisk og var 3. i mål.

Nu ser her sådan ud

Du husker måske, at jeg var på Hellerup Kirkegård, da Hr. Møller gik bort? Anyway, nu var jeg der så igen forleden, og tænkte, jeg lige ville give en update på, hvordan det fantastiske gravsted, ser ud nu, her 2 år efter.

Det hjalp ikke…..


Skyerne hang tungt over byen, da jeg forlod den


Et lille smut til Lyngby og Body Shop blandt andet – her hovedgaden længere oppe


På vejen hjem ville jeg forbi mor med en blomst og på C. V. E. Knuths Vej 4 A, 2900 Hellerup, ligger dette smukke hus, som iøvrigt er til salg for den nette sum af 7,4 mill. Det er lige min slags hus og minder iøvrigt meget om mit barndomshjem


Dette hus ligger nær ved, men er dog ikke til salg, bare rigtig smukt


Englen har jeg fotograferet før, men den bliver ikke mindre smuk med årene, synes jeg. Tænk hvad den har kostet engang. Det er nogen, der har villet ære deres forældre, der har rejst den, og jeg synes, den er fantastisk, selv bagfra


En buket fine Dahliaer til mor

Det er åbenbart 2 skridt frem og 3 baglæns igen, jeg vågnede med hamrende hovedpine. Havde besluttet, at jeg ville et smut til Lyngby og få min fødseldagsgave hos Body Shop, og det gjorde jeg så. Tænkte at luften havde godt af mig og det måske kunne hjælpe på hovedet med frisk luft og fototerapi. Det gjorde det ikke! Men skade har det forhåbentlig heller ikke gjort. Til gengæld var det en dårlig ide, for udover hovedet, brokkede hofterne sig voldsomt i dag, så jeg slæbte mig rundt, men jeg gjorde det dog.

Det var nok at presse den at tage på Kirkegården, men nu havde jeg jo købt blomsterne, men det holdt hårdt at komme hjem igen, men det kom jeg, som det ses. Sofaen kalder….

140814 – Fødselsdag

Som nogen ved, havde jeg fødselsdag for nogle dag siden. Det slog mig lige i går, at jeg jo ikke får chancen for at skrive 140814 igen, og derfor skulle den udnyttes! Ja, det er de mest fjollede ting, jeg kan komme i tanke om.

Det var en dejlig fødselsdag, helt som jeg gerne ville have den. Men det blev rigeligt på en gang. Næste år må jeg dele det op. Det lyder ynkeligt, og sådan føles det også, men jeg må erkende, hvad jeg kan og ikke kan holde til.

Jeg startede med at stå relativt sent op og kørte til bageren og hentede dejlig morgenmad. Brød, winerbrød og juice. Med havde jeg ost som jeg havde købt på forhånd. Dagen i stalden gik som det plejer, og jeg fik gået en ½ time med Kicker. Kunne sagtens have gået længere, men hvis jeg også gerne ville på banen og se De Franske Madammer Lariyda og Indigo, var vi nødt til at begrænse os. Vi nåede det lige Kicker og jeg, og med på banen kom jeg også. Træneren ville gerne give bobler og det skulle hun bestemt have lov til. Jeg elsker bobler. Jeg drikker ikke meget længere, men bobler elsker jeg, og det fik jeg. Udover bobler havde to af pigerne også købt en lille hilsen til mig og skrevet et kort til mig. En smuk halskæde fra Susie og en dejlig te og kager fra Søs, og vi fik et glas sammen inden jeg skulle hjemover.

Dagen før, havde jeg lavet mad, så det var stort set klart, undtagen pynten af den Cheesecake (opskrift kommer), jeg havde lavet, skulle på, og så skulle jeg lige smide en Raita (yoghurtsauce med korriander, citronsaft og hvidløg) sammen. Og ja al maden var vegansk.

Det var til at klare. Men som vanligt tog alt længere end jeg havde regnet med, for jeg skulle også støvsuge og rydde op, inden far, søster og nevøer kom. Det fik jeg gjort og jeg fik en lur, men var helt smadret først, men det gik heldigvis bedre senere. Også af dem fik jeg fine gaver, chokolade og vin af far og vin og det flotteste dejfad af min søster – lige sådan et, jeg manglede!

Gæsterne var glade for maden og spiste godt, men jeg havde alligevel fået lavet for meget. Det gjorde ikke noget. Jeg spiste noget af det dagen efter, og smed to portioner dal i fryseren. De er dejlige at have på en dårlig dag. Udover staldhygge og gæster fik jeg et utal af hilsener både på mail, sms, med posten og ikke mindst på Facebook. Tusind tak for dem alle!

Jeg skal iøvrigt ikke bruge ligeså meget mad p.t., for jeg har nu skruet op for fasten og faster 3 dage om ugen 4:3, hvilket man kun må, hvis man har et reltivt højt BMI – over 30, og det har jeg desværre, og det SKAL der gøres noget ved.

Energien er røget helt i bund, og jeg har en tur med et hoved, der slet ikke samarbejder eller lader mig fungerer normalt. Så lige nu, har jeg time-out fra alting, indtil energien er tilbage.

Træls og træt


Carlos Lopez første sejr af 3 på dagen – Monte Carlo (Pistachio-Miss Moet), en skimmel vallak ejet (m.fl.) og opdrættet af Bechmann Racing, vinder sit første løb i overlegen stil

Jeg vitterligen slæbte mig til løb i dag. Så er det altså begrænset hvor sjovt det er, og det blev ikke bedre. Hovedet har en af sine ture og jeg kan intet gøre, andet end tage det med ro. Vejret indbød heller ikke til det vilde, og så truende ud, langt det meste af tiden og der kom også et par dryb, men det blev heldigvis ikke til mere.

Vi havde hest til start, og endda for første gang, og det ville jeg da gerne se. Vores anden start, The Kicker var slettet (ikke noget alvorligt, men nok til, at han ikke skulle løbe). Som det ses ovenfor gik den debut over al forventning og bragte Carlos så meget held, at han vandt hele 3 løb på dagen. Slet ikke så ringe endda, som man siger.

Til gengæld er det ringe og irriterende, at jeg må melde pas til Göteborg i morgen. Det kunne have været hyggeligt, at komme på tur med tøserne, men den forfatning jeg er i, tillader det ganske enkelt ikke. Det er kroppens måde at melde, at jeg har presset buen for hårdt, og der skal “hives i nødbremsen”. Et sted vidste jeg det jo godt, og sjovt nok kan man blive ved at tro “det går måske nok” – Det gør det bare ikke. Kan jeg nu for hulen ikke snart lære det? Anyway, morgendagen bliver sofa, og indehygge med lidt galopløb, når vores to madammer skal løbe i det svenske.

Jeg har som altid mange flere ting liggende, men det må komme som det bedst kan. Foreløbig vil jeg glæde mig over vores smukke grås fine sejr, og trille ind på min sofa.