Hjælp!! Skal jeg virkelig give op?

Dette er mit 2. forsøg med ciabattabollerne! Som I kan se, er de lige så flade som den berømte pandekage og ikke hævet. Jeg kan så NU (lidt sent) forstå, at vandet skal være 40 grader varmt – jeg brugte koldt vand – for det har jeg også set brugt. Og dennegang blandede jeg tørgæren i vandet først, for det angav opskriften? Kan nogen fortælle mig hvad hulen, der er RIGTIGT.

Hvis vandet skal have en bestemt temperatur, kunne folk da for hulen godt skrive det i opskriften – nu har jeg smidt Guderne skal vide hvor meget lækkert mel lige ud i skraldespanden. Spises kan de vel godt, men de falder som atombomber i maven, og det er altså ligemeget – øv, øv når man havde glædet sig til luftige boller. Første gange, jeg prøvede var det Kirsten’s opskrift og 2. gang denne. Ikke at der så vidt jeg kan se, er den store forkromede forskel.

Det må være tørgæren der er mit nemesis, for før jeg kastede mig udi det, har jeg aldrig haft problemer med at bage. Jeg synes bare, det er lettere, for det kan man altid have i huset. Men skal jeg på den bekostning smide så meget dejligt mel lige ud i skraldespanden, så er det sgu ligemeget. Er der noget med almindelig gær kan fryses? Hjææælp! Jeg der ellers så godt kan lide at bage, er ved at miste lysten til at prøve – Kage går fint, men det her!!

Fødselsdage og elendighed


Susie og The Kicker sidste år 22. april

Idag er det Kickers fødselsdag! Han bliver hele 6 år gammel. Og “katastrofe”, jeg er der ikke til at give ham æbler og kysse ham halvt fordærvet *S* Jeg er sikker på, de andre forkæler ham lidt, men jeg ville jo gerne have været der. Hvad værre er den pose æbler, jeg har købt. Men om galt skal være, kan jeg spise dem selv.

Med vanlig omhu, er jeg blevet smittet til en omgang et eller andet, og er snottet, har feber og bare rigtig sløj. Jeg kunne selvfølgelig være blevet syg alligevel, men risikoen stiger jo altså temmelig meget, når folk insisterer på, at komme på arbejde møgsyge. Det sætter jeg personligt ikke ret stor pris på, og ville ønske folk ville blive hjemme.

I morgen går jeg formentlig glip af endnu en fødselsdag, og det er min fars. Han ville give morgenmad, men eftersom han ihvertfald ikke har behov for at blive smittet og jeg heller ikke tænker, min søster har, så bliver jeg hjemme. Det er så helt bortset fra, at jeg er for sløj til at tage afsted.

Nu har jeg da bedrevet en smule her i det mindste, og vil gå ind under dynen på min sofa.

Offentlighed og et liv

Forleden blev jeg konfronteret med en holdning, som mange sikkert har. Jeg ved det ikke, men hvis en har den, er chancen der ihvertfald. Vedkommende kom med højlydte ytringer om, at h*n altså ikke forstod folks (sikkert direkte henvendt til mig, men jeg lod som ingenting) behov for at plastre deres liv ud i al offentlighed og de skulle få sig et liv.

Nu er det sådan, at vedkommendes forståelse for noget som helst, heldigvis ikke er nødvendig for, at jeg kan gøre helt som jeg har lyst. Noget helt andet er, at det jo er meget meget langt fra at være hele mit liv, der ender i offentlighed, men nøje udvalgte ting.

Nu har jeg en blog – eller faktisk 2, og skal jeg det, så er jeg i en vis grad nødt til at udlevere mig selv i udvalgt grad, medmindre jeg kun postede fotos, og det kunne jeg jo godt og der ender en af bloggene nok snart, men det er en helt anden snak.

At have en blog og “udlevere” sig selv, er ikke for alle. Det medgiver jeg gerne, men sålænge jeg synes det er sjovt, at have den og rigtig mange har lyst til at læse med, så forbliver det sådan.

Til det med at få et liv! Jeg har skam et liv. Lige det liv, jeg har lyst til inklusiv mine blogs, fotos og facebook m.m. For mig er det sjovt og berigende og en del af mit liv. Ikke det hele, men en, jeg ikke har lyst til at undvære. Sålænge folk ikke engang selv har prøvet, hvad det giver af positiver, så synes jeg ærlig talt de skal lukke sprækken! Det ene udelukker ikke det andet.

Har du også mødt den holdning/fordom eller har du den selv?

Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.

På tur i det gode vejr

Helt forsvundet er jeg ikke, men jeg har haft en på nogle måder stille uge, og på andre en knap så hyggelig uge – noget af det kommer jeg tilbage til. Den er ikke slut endnu og de lidt trælse takter ser ud til at fortsætte, men at “gemme” mig hjælper jo ikke.

I går skulle jeg til forkonsultation hos en plastikkirurg. Nej intet dramatisk, men en lille dims i ansigtet, der skal fjernes. Ikke noget, jeg regner for noget vildt. Turen kunne såmænd også have været i dag, men i dag havde jeg ikke kameraet med, men tog fotos med mobilen. I dag gik turen så bare til min egen længe. Igen helt fantastisk vejr, så jeg gik hele vejen hjem. Ingen skal sige, jeg ikke prøver at presse så meget motion ind i min dag, som jeg kan. Det tager mig ½ times tid, og i det her vejr, var det jo ingen sag, og faktisk gik jeg så ned til Irma på Ordrupvej også, så det blev en pæn tur.

Turen var som det ses ad Hyldegårdsvej, op ad Kirkevej, som går langs Ordrup Gymnasium og ender i Fredensvej. Som det ses, har jeg fotograferet den nye tilbygning. Jeg synes, den er ganske rædselsfuld og det er en ren skandale at bygge sådan en, foran så smuk en gammel bygning. Den ville passe flot til det nye bibliotek, som er mindst lige så grimt og iøvrigt også grønt. Det er så grimt, at jeg ikke har kunnet få mig til at fotografere det overhovedet. Nej, jeg kan ikke lide moderne kunst og arkitektur – slet ikke, eller ihvertfald meget sjældent. Så er det sagt, hvis nogen skulle være i tvivl.

Jeg har ikke været i stalden i denne uge endnu, men regner med, at jeg skal derned i morgen. Senere har jeg en ikke så rar tur, jeg skal til bisættelse.

På den positive note fik jeg pudset vinduer i går. Som jeg har nævnt fandt min tidligere pludselig ud af han ikke ville komme, men dog uden at fortælle mig det. Jeg rider sjældent samme dag, som jeg sadler, så det tog mig længe at finde på noget andet. Underligt nok, for jeg har haft sedlen fra MEM Polering liggende længe. De satte sedler op hist og pist for snart længe siden. Du ved sådan nogle små lapper, som man kan rive af. At den sad her på computeren og gloede på mig, fik jeg jo ikke pudset af, så nu måtte jeg gøre noget. Jeg fandt dem på nettet, og de havde kun gode, gode anmeldelser og jeg skrev for en pris. Du kan selv regne din pris ud, hvis du har vinduer, der kan findes på deres hjemmeside. Mine vinduer var der ikke, så jeg skrev til dem, og de vendte tilbage med en yderst rimelig pris. Der kom en meget, meget sød ung man og pudsede for mig, hurtigt og rigtig flot pudset. Alle pengene værd. Jeg glæder mig over mine nypudsede vinduer, og at jeg har fundet en brugbar fremtidssikret løsning. Så skal du have fundet dig en pudser, så har de min varmeste anbefaling. De pudser i hele storkøbenhavn.

Iøvrigt synes jeg også, det er overordentligt positivt, at jeg har fået meget styr på det herhjemme, nu jeg ikke har brugt så meget tid i stalden. Ikke at jeg er færdig, men det begynder at nærme sig, og ikke mindst, jeg har overblik nu, hvilket er mere end længe. Hvis du kører musen over fotos, kommer der en lille forklaring til hvert foto.

Onsdagsstatus

Ja jeg ved det, en lidt kedelig overskrift, men hvad hulen skal jeg snart finde på…..Det går lidt stærkt her i øjeblikket. Og dog ikke stærkt, der foregår bare så meget om ørerne på mig, at jeg bliver helt rundtosset. Ikke noget, jeg som sådan kan skrive om, fordi det er privat, men I kender det sikkert det med at føle sig helt overvældet. Imdrømmet der skal ikke så meget til her, som der sikkert skal for andre, men sådan er det altså.

Oveni alt det udefra kommende, har jeg alle mine projekter, jeg desperat forsøger at få “i land” og jeg må sige, jeg har overgået mig selv lidt, hvilket føles rart. Ikke at andre nødvendigvis synes det er noget særligt, men når det indimellem føles som en kamp, at få noget som helst fra hånden, så er det dejligt. Og af erfaring ved jeg jo, at jeg skal nyde det, sålænge jeg har energi til det. Det kan tids nok gå modsat.

Jeg har handlet ind, og handlet ind her på det sidste. Det gør man hele tiden, men nu var jeg ved at løbe tør for nogen basisvarer, og så kræver det lige en større omgang. I ALDI fandt jeg en pande med keramisk overflad (se ovenfor). Sådan en har jeg haft kig på også noget tid. Til 129,- kr. gik det nok an. Det var med lidt bævende hjerte, for almindelige slip-letpander, er jeg helt færdig med – det l…! Men jeg skal melde, at den her pande er superfantastisk, og jeg er meget glad for den. Jeg kiggede på nettet og der var en eller anden kok, der skrev, at de var super til grønsager, men ikke til kød. Eftersom jeg ikke spiser kød, er det jo let nok. Så om han har ret skal jeg så ikke udtale mig om. Går du amok i grønt så kan jeg ihvertfald skrive under på, at den er super. Aldi har heldigvis varerne igen med jævne mellemrum, så med lidt held, kan jeg få en til, og du kan få en, hvis du ønsker.

På panden har jeg blandt andet stegt masser af grønsager til mine fastedage. Som ofte fik jeg inspiration hos Klidfaster, og blomkålsbøffen var et stort hit. Sådan en har jeg spist 2 gange lige efter hinanden – blomkål er bare godt. Min version var så bare vegansk (jo, jo osten er skam vegansk – Wilmersburger), og så brugte jeg peberfrugt, portobellosvamp, løg og aubergine. I bedste genbrugsstil brugte jeg en rest tomatsuppe, som blev blendet som sauce. I dag lavede jeg samme nummer, men bare med en skive selleri, jeg kogte og stegte let senere. Det var også godt, men jeg må sige blomkålen vinder det race. Jeg tror sellerien kræver mere fedtstof for at blive, som jeg husker den med bløde løg smager det nemlig rigtig godt. Men det kan blive en anden dag, jeg har stadig masser af selleri tilbage. Sellerien var uden ost, og sådan kan man jo variere over samme tema.

En af projekterne var at få fundet og bestilt en vinduespudser. Jeg kan slet, slet ikke huske, hvornår de er blevet pudset sidst. På et tidspunkt havde jeg en udemærket pudser, men han holdt bare op med at komme, uden at give besked eller noget som helst. Jeg gik der og ventede på at høre, hvornår han havde tænkt at komme. Må indrømme, jeg blev sur. En ting er man ikke vil komme mere, men man kan skisme give besked. Og så har jeg en gang forsøgt mig udi at prøve lidt pudsning selv. Skal vi ikke bare sige, at jeg var meget langt fra at være imponeret over resultatet. Faktisk er det meget længe siden, jeg fandt et ophæng et sted, hvor jeg tog en lap med detaljer på den her vinduespudser. Men med vanlig omhu og sneglefart og tågehjerne, har jeg intet fået gjort ved det. Nu slog jeg dem op på nettet, og de har supergode anmeldelser og jeg fik en fin pris, og nu er de bestilt til på tirsdag. Glæder rmig tilat nypudsede vinduer. Og så kan man tegne abb. og med klippekortordning får man så på et tidspunkt en gratis pudsning. Det gider jeg da godt, forudsat jeg altså er tilfreds, men det kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle være.

Desværre slås jeg stadig med min venstre skulder som stadig er mindre end funktionsdygtig. Det gør også, at lysten til stalden er mindre end ingenting lige nu. Helt almindelige ting herhjemme kniber, fordi selv ordinære bevægelser dårligt lader sig gøre. Godt nok er det den venstre, men stadig bruger man jo begge hænder i stalden også. Jeg vil dog prøve at tage derned lørdag, men lige nu har jeg det rigtig godt med, at tingene herhjemme skrider fremad. Det var ikke ret længe før, sæssonen starter og så får jeg slet ikke tid eller kræfter til det herhjemme. Om jeg så sender alle mine hjerneceller i sving, kan jeg ikke forstå, hvorfor den skulder er gået sådan i selvsving. Det eneste jeg kan forestille mig er, at den har fået sådan en på hatten, da jeg jeg i sin tid også fik min store hjernerystelse. Det er jo noget siden, men måske der er noget, der er gået i udu, for det føles som om, hængslerne ikke er som de skal være, hvis jeg skal prøve at forklare det.

Nu skal jeg til lægen næsten onsdag for resultater af de prøver, jeg fik taget i dag, og så må jeg tage den med lægen der og få en henvisning til en røntgen/scanning, bare for at udelukke. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg lige stiller op, for jeg gør selvfølgelig alt, hvad jeg selv kan.

Jeg skal også have eksperimenteret lidt mere i køkkenet, som jeg jo også holder meget af. Lige nu har jeg dej over til nogle lækre boller. Eneste forskel er, at jeg bruger tørgær, så det bliver spændende, om det virker. Det burde det. Imorgen vil jeg også sætte en surdej over. En af planerne er også, at jeg skal bage mere, for faktisk synes jeg, det er rigtig sjovt og tilfredsstillende. Vi får se, man har et standpunkt til man tager et nyt – men ingen skal sige, jeg ikke forsøger.

Mandagsoverskud


Lennart Hammer på Lady Lily (IRE) 16. oktober 2010

Det er om at dele sol og vind lige. Jeg var ikke klar over, hvornår de vil komme med min pejs, så jeg har ikke sagt, hvornår jeg vil komme i stalden i denne uge, andet end jeg dukker op på et tidspunkt. Derudover vil jeg også gerne videre og være færdig her. Helt færdig bliver man nok aldrig, men ihvertfald har jeg nogle projekter, jeg vil have færdig nu, og så må jeg hive stikket til andre ting. Sådan er det. Jeg kan ikke det hele. Det går så udover stalden lige først.

Til gengæld har jeg haft en god dag og fået smidt stort set alle kasser i kælderen og pakket en masse væk, så jeg er glad. Nu skal jeg så bare have lavet resten. Jeg skal undlade at bebyrde jer med listen af ting, der er lang som herfra og til Rom.

Og fotos….? Tjah når jeg siger, at da jeg fandt ovensiddende foto var det i et helt set, der slet ikke var redigeret – *host*!!! Enough said, men det betyder på positivsiden, at der er mange fotos, vi (incl. mig selv) ikke har et endnu og som forhåbentlig er værd at glæde sig til.

Nu har jeg lige lagt en annonce på nettet og så vil jeg også holde fri og så er der atter en dag i morgen.

Spinatdejpakker

Som oftest stammer denne opskrift fra en kok som jeg ser lidt af på TV – Bill Granger. Han er Australier, men er flyttet med familien til Notting Hill i London, hvor han også har åbnet en restaurant. Jeg har tænkt mig, jeg skal forbi Notting Hill, når jeg kommer til London. Om jeg skal på hans restaurant må vise sig når jeg når så langt.

Han lavede nogle dejpakker, der mindede om de her, og det var det, der gav mig ideen. I princippet kan man tilsætte f.eks. soltørrede tomater og svampe, men det skal ikke være for vådt. Dejen jeg brugte var den superalsidige pizzadej, som også kan bruges til fladbrød. Jeg tænkte at fladbrød og de her pakker, ikke var langt fra hinanden, og som det ses, gik det ganske udemærket.

Spinatdejpakker
(3 portioner)

1 portion pizzadej

Fyld:

150-200 g spinat blade
(jeg brugte frosen, som var dryppet af siden aftenen før
og vredet godt, inden brug)
½ dl pinjekerner, ristede og hakkede
200 g Wilmersberger vegansk ost
1½ spsk hakket mynte
Lidt revet citronskal
sort peber

Lad spinaten falde sammen i en slip-let-pande over medium varme et par minutter. Bruger du den frosne, behøver du ikke dette trin, men huske at få så meget væde fra, du kan i begge tilfælde. Put i en skovl og lad køle af inden citronskallen, pinjekernerne, osten og mynten røres i. Smages til med peber.

Del dejen i 3 små kugler. Rul ud med en kageruller og rul hver kugle i cirkler på størrelse med en stor middagstallerken. Del fyldet lige mellem cirklerne, fordeles med en ske på halvdelen af cirklen og efterlad 2 cm fri som kant. Fold den anden halvdel over og press kanten sammen så den er sikker. Varm non-stik panden op til meget varm og pensl pakkerne med lidt olie og steg i 2-3 minutter. Pensl den anden side og steg dem på den anden side. Hold de færdige varme, mens de sidste steges. Serveres som de er som en frokostret eller en let aftensmad. Hvis du vil have en salat til, er en let tomat/agurksalat altid god.

Marts er også….

Mad med Medfølelse. Jeg ved ikke, om du husker det, men for et år siden var det min hensigt, at gå all-in som veganer. Den holdt så ikke helt stik, men som jeg også senere skrev, så er det hovedsageligt sådan jeg spiser, og iøvrigt prøver at leve. Og en måned om året kan jeg ihvertfald sagtens gå “all in” som det hedder på moderne dansk. Det burde de fleste kunne, ligesom det er muligt at tilstræbe at spise grønt en gang om ugen, og da gerne mere.

At grøn mad er lækker og sund burde ikke være nogen nyhed for nogen overhovedet, og skulle de være i tvivl, så er der mængder af inspiration allevegne. Jeg kan næsten ikke sortere i det, så meget er der. Først og fremmest er der jo Mad med Medfølelse, som hele tiden bringer inspiration til spændende mad, der kan spises her i marts. Der er masser af veganske opskrifter her på siden og der er også Kirsten’s dejlige side, hvor der er både vegetariske og veganske retter i rigt mål. Nedenfor vil jeg bringe nogen af mine yndlingsopskrifter, både af mine egne og andres, og så synes jeg da, at er du ikke hoppet på den, så kan du nå det endnu – Marts med Medfølelse. Klik på fotos, så kommer du til opskriften. Udover hvad der allerede ligger her, har jeg to opskrifter liggende til udgivelse senere. Så her kommer også hele tiden nyt.


Af Kirstens dejlige opskrifter, jeg har prøvet er der følgende, som jeg varmt kan anbefale –

Vegetarisk Paella

Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

Peruviansk Suppe med Quinoa

Udover Kirstens side, er der også Plantepusherne, som jeg er blevet meget glad for også. De leverede jo Julefrokosten til far og jeg her i november, og også på deres side ligger der mængder af dejlig opskrifter.

Og der er mange, mange flere dejlige opskrifter, som også jeg har planer om at prøve. Men kig dig omkring, der er masser af inspiration bare herinde og også med link videre, skulle du have brug for det. Udover at de opskrifter, der ligger her, så deler jeg masser af veganske links på min side på Facebook, hvis du er derinde, ligesom der er tonsvis af udenbys veganske sites, hvis du kan det. Men der kommer flere og flere danske, og der er linket til dem og mange af de andre i min sidebar. Skulle du have lyst til en hel madplan, så ligger der en på Veganer.nu. God fornøjelse med Marts Med Medfølelse.

Indkøbstur – Østerbro/Centrum

Forleden gjorde en med-vegetar/veganerveninde mig opmærksom på, at den gode ost, som jeg har nævnt herinde før, kan fås hos Urtehuset på Østerbro (måske også Lyngby). Det skulle undersøges, og så kunne jeg iøvrigt tage et smut indad mod byen, efter nogen fornødenheder, jeg alligevel skulle have også. Så afsted med mig her til formiddag. Jeg var dog i tvivl i går, om jeg kunne komme afsted, for der blev jeg pludselig dårlig. Til morgen havde jeg blæsende hovedpine, men jeg tænkte, at frisk luft som regel hjælper på det, så ud af døren kom jeg.

Først toget til Østerport og så tog cyklen og jeg mod nord igen – mod Trianglen, hvor Urtehuset ligger lige efter på venstre hånd, kommende derfra. Ganske rigtig, der på hylden lå den famøse ost, men ikke nok med det, der var også andre spændende ting på bedding – Linda Mcartney Cottage Pies. Dem skulle jeg prøve – troede jeg. De var så nye, at de ikke havde fået dem prissat, og kunne derfor ikke sælge mig dem og faktisk skulle de slet ikke have været op. Øv! Nå, men jeg må en tur derind om ikke så længe og have sådan nogen. Det lyder bare godt. Iøvrigt skulle jeg hilse og sige, de har mange spændende ting på vej. Så er du til den slags, så læg vejen forbi. Jeg var på jagt efter en giftfri fugtighedscreme til mit ansigt, som er tørrere end tørt. Så jeg spurgte pigerne, hvad de anbefalede, og hende jeg talte med, anbefalede en fugtighedscreme fra Elisabeth Løvegal. Jeg skal vende tilbage med, hvordan den er, men en test i butikken lovede godt.

Lige ved siden af ligger Svalernes butik, og nu jeg var der, ville jeg lige forbi og se, om der var noget, der fristede. Det var der ikke rigtig, så jeg luskede af igen og begav mig mod Holmens Kirkegård. Jeg havde et lille besøg der, jeg gerne ville aflægge, og det fik jeg også gjort. Da jeg havde været der lidt, var det fint at cykle videre mod centrum til Perch’s Tehus. Grunden til det besøg var en te, jeg nyelige smagte hos min optiker. deres Hvide Tempelte. Den smagte bare for godt, så den måtte jeg have. De har jo som det ses en onlinebutik, men nu var jeg derinde. Der var godt nok travlt og i det hele taget, var der en trillion mennesker i byen – men det var jo også fredag, lønningsdag og dejligt vejr. Jeg trak et nummer og fik udover min tempelte også 100 g Bailey Cream Tea. Det er ikke billigt, at gå derind, men i forhold til den te, jeg nu har smagt, så betaler det sig, at købe kvalitet, når det gælder te og det er jo ikke noget, jeg gør hver dag. Og så har jeg iøvrigt aldrig været der, så det var på høje tid synes jeg.

Efter teindkøb var det op mod Nørreport Station. Først stoppede jeg i Tiger, hvor jeg fik spirekasser, Läkerol, og den sjove glas med sugerør og låg. Videre og oppe til venstre på Nørrevold ligger Den Kinesiske Købmand. Der var et par ting, jeg ville have der og jeg fik næsten det hele, men ikke Jackfruit på dåse. De havde kun i sirup, og det var ikke den model, jeg skulle bruge. Næstefter Irma og så hjem med overstopfyldte cykeltasker. Iøvrigt synes jeg stadig, at Det Nye Nørreport ligner en rumstation til trods for, at jeg nu prøvede at fotografere den fra en anden vinkel og den formidlende omstændighed, at alt ikke længere er gravet op. Det kan være det samme, for det er resten af byen for en stor dels vedkommende så. Der er kraner, gravemaskiner og håndværkere allevegne.

Vel hjemme igen har jeg desværre stadig hovedpine, men vil suse ud og få lidt aftensmad, og så håbe, den er langt væk i morgen. Planen er et smut ned til de firbenede, og så skal jeg iøvrigt have slappet af her i weekenden – jeg har presset citronen lidt for hårdt her senest og regningen kommer prompte – sådan er det. Til gengæld var det dejligt at få noget frisk luft, ligesom jeg er glad for, at få taget lidt fotos af nogle af de mange smukke bygninger, vi har i københavn og ikke mindst på Østerbro. Rigtig god weekend til jer. Hvis I vil se tekst til fotos, så holdes musen henover foto.