Tribute to an old friend



Et af Anna’s andre føl, men ikke Preussen-Wind

For snart mange år siden tilbragte jeg mange, mange weekender hos en speciel og fuldstændig hestetosset dame i det Nordsjællandske. Damen hed Anna Aaby. Lidt interessant er det, at en af hendes hopper Preussen-Rose blev bedækket med Temple Wind XX, som var opdrættet af Bechmann Racing, som jeg nu har tilknytning til. Preussen-Wind kom han til at hedde. Det viser sig, at efter at jeg har været i kontakt med TAF og spurgt dem, så er den god nok. Den hingst man finder ved at google Preussen-Wind, er ikke den hest, men en senere, der desværre er afgået ved døden. Hvad der skete med Anna’s Preussen-Wind, ved jeg ikke endnu, men har sendt en mail til den ihvertfald første ejer, så må vi se, om jeg hører fra hende.

Nu lever Anna ikke længere. Jeg vidste godt, hun var kommet på plejehjem og skrev til hendes søn, for at høre, hvordan og hvorledes, og fik nyheden, at Anne gik bort i november. Jeg kan ikke tælle, hvor mange weekender, og timer det er blevet til omkring hendes køkkenbord med hyggelige sludre og lidt at spise. Anna havde mange historier og de var altid interessante, for hun havde et rigt og spændende liv. Det var også hos Anna, jeg mødte mit første æsel og ikke mindst æselføl “Smultron”, som bare var det sødeste. Lidt ked af, jeg ikke vidste, hun var gået bort, for jeg ville gerne have vist hende den sidste ære og være kommet til hendes bisættelse. R.I.P. dear friend og tak for mange dejlige timer!

Jeg har også fået lov at bringe den nekrolog, som man bragte på TAF’s hjemmeside, da Anna døde. Den ses ikke umiddelbart, for de har fået ny hjemmeside, men her er den.

NEKROLOG

Søndag d. 19.november indløb meddelelsen om Anna Aaby`s bortgang. Anna blev 85 år gammel.
Annas interesse for heste og hesteavl fik hun vel om nogen ind med modermælken. Hendes far Dr. Arvid Aaby-Ericsson var i mange år en højt anerkendt hippolog og leder af Svensk varmblodsavl og araberavl.
I 1964 da Anna flyttede ind på hendes ejendom Åengen i Helsinge, forærede han hende en 4-årig hoppe ved navn Pyramida, indkøbt på stutteri Racot i Polen. Pyramida fik under Anna’s ejerskab stor betydning for trakehneravlen langt ud over landets grænser. Hoppen fik i alt 15 føl, heraf to kårede hingste, nemlig Gunnarsønnerne Pyrgos og Pyrmont. Sidstnævnte opnåede som første dansk avlede trakehnerhingst udmærkelse som reservefløjhingst i Neumünster i 1972. Naturligvis med en stolt Anna som deltager.
Anna var med blandt den gruppe, der i 1971 stiftede Trakehner-Avlsforbundet i Danmark. Hun var medlem af den første bestyrelse og stod som stambogsfører for de første svære opgaver med at samle og registrere vore heste, en opgave hun på yderst kompetent vis løste til alles tilfredshed.
Ved stambogskontorets overflytning til Århus valgte Anna at blive i Helsinge, hvorfra hun i de kommende år hyppigt optrådte som international dommer primært for pony- og araberhestene.
Vi vil huske Anna som et varmt, engageret og imødekommende menneske, der altid var parat med råd og vejledning og som altid tænkte på dyrenes ve og vel.
Æret være Anna`s minde.

Anders Dahl


Motiv fra Anna’s forhave incl. hendes pony, som jeg med skam erkende ikke lige kan huske, hvad hed

Sweet Sixteen – Tillykke!


Min dejlige nevø bliver 16 år i dag. Tillykke til ham fra mig. På ovenstående foto, taget af mig, er han halvandet. Hvor bliver tiden af?

Himmelsk #60

Ugens himmelske foto er fra stakken, jeg scannede ind, fra min tur til Guatemala i 1996, så det kan ses at fotointeressen ikke er nogen ny ting. Dette er taget, på den højeste pyramide derude, som var 48 meter over havet’s overflade. Det var en lang tur op, men som det ses, kigger man ned på junglen. Det var helt fantastisk og meget nær himlen.

Mandagstema – Eksotisk

Mandagstema’et, er Eksotisk. Noget af det mest eksotiske jeg nogensinde har oplevet, og formentlig kommer til at opleve, var min tur til Guatemala, Honduras og El Salvador tilbage i 1996. Det var en kæmpe oplevelse, med så mange indtryk, at nu så mange år senere, kan jeg stadig reflektere på den tur.

Ovensiddende er fra pyramiderne i Tikal, som for mig var et af de meget store øjeblikke på turen. At sige de var imponerende forslår slet ikke. Bemærk venligst manden ved foden af pyramiden. Og det vil I nok kunne forstå. Et af vinterens projekter skal være at få så mange som muligt at de mange, mange fotos, jeg tog scannet ind. Der ligger en lille bitte del af dem her, og du kan jo så tjekke igen.

Himmelsk #54

Den himmelske udsigt er taget på Kystvejen, Charlottenlund den 13. august i år, og en af de få solopgange, der bliver taget her i huset af den simple årsag, at der ligger huse i vejen for mig. Så skal jeg tage solopgange, skal jeg meget tidligt op og bevæge mig efter det. Det gjorde jeg så der.

Mandagstema – Efterår


Charlottenlund Fort


Transport på Galopbanen


Dyrehaven

På norsk hedder Efterår Höst. Og det er temaet for i dag. Helene vil gerne have lidt ord om, hvad efterår betyder for os. Det skal hun så få. Først og fremmest, er efterået for mig eksplosionen af farver. Det er uhørt smukt, og jeg elsker det, sålænge det står på. Det skulle efter min bedste mening have lov at stå sådan længere, men sådan er det ikke, og så satte vi muligvis heller ikke så stor pris på dem (hvis vi er en af dem, der gør).

For en passioneret fotograf er farverne jo lige sagen. Det er min overbevisning, at farverne må komme før i Norge, for her er de altså knapt begyndt endnu, så jeg har måtte ty til arkiverne for at finde nogen. Det er så heldigvis heller ikke noget problem, for de inspirer altid til fotos.

Udover farverne, som jeg bliver trist over forsvinder, slutter noget andet også lige straks, og det er sæssonen på Galopbanen. Ikke at den er slut endnu, men vi bevæger os med hastige skridt i den forkerte retning, når efterårsfarverne først begynder, og senest start november, er det slut. I år er det 29. oktober. Så er der ikke flere løb, og det mindst ugentlige møde med mange, mange dejlige venner på Klampenborg Galopbane, er slut for året. Det er altid trist.

Det var så det triste. Det positive, er varme sokker, sterinlys, uldne tæpper, te på kanden og film på DVD’en – og mere tid til det! Hver årstid sin charme tænker jeg! Ovenfor er et par af mine favoritefterårsfotos.

Dagens bedste email – kameraklar!

Der var flere dejlige mails i dag – og også i går fik jeg en sød hilsen fra en veninde, men den bedste i dag:

- KAMERAET ER FÆRDIGT og klar til afhentning fra nu af, og lavet på garantien!

Så er min weekend vist reddet. Nu skal jeg så bare have noget vejr lignende i dag og tørt please, så kan jeg tage fotos på banen lørdag. Dejligt.

Dagen er gået i stalden, hvor jeg efter en uges penge uden heste igen kunne være sammen med verdens bedste Neppe. Han havde tydeligt også savnet mig, så det var bare superskønt at se ham. Jeg havde bagt brød til pigerne, og det faldt også i god jord.

Efter et hurtigt bad, var jeg så nede og gøre min borgerpligt. At sætte det famøse kryds. Man skal stemme, så det gavner andre end en selv! Ja, det er da det, jeg mener, jeg gør hver gang. Det JEG synes, er bedst for os allesammen. Om “allesammen” så er enige, er jo en anden snak!

Så alt i alt en okay dag indtil nu bortset fra den sk… ryg, som stadig ter sig. Nu vil jeg gå ind og slappe lidt af.

Scandinavian ABC – O


Otto, mig og Anciba juni 1996


Otto juni 1996

Vi er nået til O i bogstavlegen og O er for mig = Otto (Columbian Friend (USA) – Galite (FR)). Otto er selvfølgelig en hest. En meget smuk og meget charmerende hest.

Derudover var han (før jeg mødte ham) en dygtig galophest, der løb på distancen 1000-1600 m og så var han hingst. Jeg skriver var, for jeg går ud fra, at han ikke er hos os mere. Hvis han lever er han så ( i galoptermer) pr. 1/1-11 fyldt 30. Og ellers gør han det 27/4. Jeg kendte hans ejer, og hvordan det egentlig kom sig, husker jeg ikke. Men jeg mener, jeg mødte ham hos Desmond Scarlett (tidligere jockey og siden træner) og jeg blev så inviteret til at se Otto. Og så var jeg solgt.

Hans søde buddie Anciba (en araberblanding) var simpelthen også noget af det kæreste. Ham er jeg helt sikker på ikke er hos os mere, for han havde allerede dengang et meget dårligt helbred og var også ældre end Otto. Jeg mener, at jeg har hørt, at han er gået bort Otto, men jeg er ikke sikker. Så ved du det, så lad mig lige vide. Men jeg er rigtig glad for den tid, jeg fik med de to skønne heste. Otto er ikke meldt død hos Dansk Galop, men derfor kan han sagtens være det alligevel.

Dyreelskerens hjertesorg


“Unkas” en af de dejligste schæferhunde, jeg har kendt. Han var en smuk, smuk hund med det dejligste temperament, og var iøvrigt min læges. Jeg fik ofte lov at hilse på ham, sådan udenfor nummer, hvis der var tid, og fotograferede ham også som det ses, og lægen fik på tryk

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker dyr. De har været min store glæde hele mit liv, og er stadig. I min barndom havde vi altid hund, og min far har stadig. Vi har haft to schæfterhunde, og det har været den hund, jeg altid har holdt mest af. Når det er sagt, så er jeg helt ligeglad, hvilket dyr man mishandler. Gør man den slags, eller på nogen måde udsætter dyr for den slags uhyrligheder, man desværre hører om alt for ofte, så er man et meget, meget skidt menneske i mine øjne. Så er det sagt. Det skal ikke tolereres overhovedet i min bog.

Desvære har vi kunne følge netop sådan en historie på ganske nært hold Ovre hos Lone. Hvad skal man snart gøre i Dagens Danmark? Lone gør alt, hvad hun kan og alligevel er hunden tilbage, hos en ejer, der mishandler den!!! Mit hjerte kan slet, slet ikke tage den slags!! Spred budskabet, hvis vi er nok, der “råber op”, er der måske (forhåbentlig) nogen, der lytter SNART!

Efter jeg skrev ovenstående, er der så blevet grebet ind, men efter min mening, burde ejeren fratages retten til Kennelhold og ekskluderes promte. Der skal være absolut nul tolerance i den slags sager, efter min mening. Når Dansk Kennelkllub åbenbart er for “vattede” til at tage den beslutning, kan man jo kun opfordre til, at man boykotter Kennel Mai Tuk, så der på et tidspunkt ikke er basis for hendes usmagelige forretning.

Mandagstema: Sort & hvidt

Mandagstemaet er Sort & Hvidt. Og som så ofte før, faldt noget mig ind med det samme og det var dette foto, af min nu desværre afdøde hankat “Tutten”. Fotoet er taget med mit analoge spejlrefleks. Jeg ved ikke nøjagtig hvilket år det er fra, men jeg ved, det er fra før 1997.

Jeg gik på et fotokursus, og dette var den første opgave vi fik, og jeg fik meget ros for det, og det er spot on, som jeg husker min lækre mis på 8 kilo. Han var iøvrigt rød og det har gjort, at jeg smelter, når jeg ser en rød kat. Han var meget speciel og kunne kun lide sin mor, så stor var min sorg, da han forsvandt i en alder af 11 år. Fotoet illustrerer, hvor dejlig han var og er netop sort/hvidt. Og det er ikke noget, jeg elles har gjort det i ret meget, men lige dette er jeg vild med, og det hænger også på væggen.