Sidegevinst fra forleden

På min tur til Klampenborg forleden, fik jeg en sidegevinst med hjem. Udover frisk luft og smukke kig til vand og villaer og en enkelt hest, så fandt jeg den her plante. Det er en Fingerphiledenron, som stod udenfor og var smidt ud og tydeligt stort set død. Eftersom den tydeligt var forladt besluttede jeg mig for at se, om der var noget af den, der mod forventning var i live. Det var der som det ses.

Det store blad var fuldstændig slattent (jeg mistænker, den har stået der noget tid), men jeg ved det ikke. Hele denne gren var dog i live og da den kom i vand, blev bladet fint og spændstig, hvilket giver håb om overlevelse. Dette var let at se, for den var grøn og saftig, da jeg brækkede den af. De fine kødfulde “knopper” du kan se på close-up foto, er, hvad der nu, hvor den står i vand, bliver til nye rødder og en ny plante forhåbentlig. Jeg har altid ønsket m ig sådan en, og nu får jeg så en helt gratis. Det har jeg slet ikke noget i mod, og de der gratis planter er ofte de bedste. Ihvertfald aflæggere. Og så elsker, jeg når sådan et projekt lykkes. Jeg laver også aflæggere af de planter jeg har og starter nye til at give væk af. Jeg har også overvejet og sælge nogle på Mellem Haver.

Til gengæld har jeg her over Julen smidt 3 orkideer ud, og må konstaere, at uanset hvor meget jeg anstrenger mig, er dem og jeg ikke gode venner. Jeg har stadig en tilbage, og en jeg er usikker på, om overlever. Men jeg køber ikke nye. Det cirkus orker jeg ikke, men jeg vil stadig forsøge, at holde liv i den ene.

Jeg skal lade jer vide, hvordan det går med Fingerphilidenronen.

Dagen i dag er brugt godt på mere oprydning og rengøring og bæren Julepyntskasser i kælderen og vaske. Derudover har jeg fået lavet sund mad også. Jeg er træt nu, meget træt, men jeg kan så også slappe helt af med god samvittighed, efter de sidste kasser er nede og den sidste vask hængt op. Jeg håber jeres dag også har været effektiv.

Knitrende klart

Det knitrende klare startede i går. Og som det plejer at gå ved man aldrig, hvornår det slutter. Så jeg greb dagen og kastede mig udenfor. Jeg skal jo også have genoptaget det med at gå, og i det hele taget stramme op på den konto. Så en tur ud i går, var mere end passende. jeg endte med at gå til Bellevue/Mattssons Rideskole og så snød jeg godt nok og tog toget retur. Det var egentlig ikke meningen, men jeg ved jo aldrig, hvor ondt jeg får, og jeg kunne mærke, at nu var det ligesom nok, så jeg hoppede på toget. Jeg fik også taget et par fotos af det dejlige vejr. Efterfølgende var det bare afslapning og en sludder med min bror i USA. Så dejligt, at få en sludder med ham. Jeg savner dem derovre og ville ønske, jeg var derovre som sidste år i varmen ikke mindst. Men det kommer igen. Det talte vi også om.

Jeg har gennem længere tid haft problemer med min telefon og opladning og nu måtte jeg gøre noget. Det eneste sted, jeg sådan lige kunne se, der havde reparation fra gaden var MyTrendyPhone. Der ligger en i indre by og så ligger der blandt andet også en i Hillerød. Jeg kan rigtig godt lide Hillerød og køreturen med toget er næsten den samme, så det blev den. Jeg skulle dog lige finde den, og det var ikke helt så let, men med hjælp fra søde borgere deroppe, lykedes det.

Konkulsionen er, at det er kablet. Så formedlest 49,- kr. fik jeg et sådan, og håber så, at problemet er løst. Jeg ventede meget længe, og der var megatravlt, så har du brug for deres assistance, og er helt sikker på, hvad problemet er, så book tid online. Det kan man nemlig. Efter den omgang gik jeg retur mod stationen. En tur på 1,5 km, så jeg fik da gået noget i dag også. Klog af skade, har jeg lært at tanke op med smertestillende (det havde jeg så ikke gjort i går), for det med at spille helt og næsten ikke kunne gå, når jeg skal retur, holder ikke.

Jeg fandt en “Dollar-Store” på vejen, og der fandt jeg et par ting, der også passende kunne kommemed hjem. Og så spiste jeg en Panino (Ciabatta) sandwich, uden mozarella fra Piccola Italia. Den smagte dejligt. Jeg tilstræber jo en vegansk kost nu, men det var først bagefter, at det slog mig, at der formentlig jo også er ost i pestoen. Oh well, det er der ikke at gøre ved, så må jeg huske det næste gang. Egentlig ville jeg vente med at spise noget til jeg kom hjem, men klokken var efterhånden mange og jeg var helt dårlig af sult, så der var ingen vej udenom. Jeg havde kun fået en af de gode Alpro To Go Yoghurt i morges, og det kan altså ikke holde en gående hele dagen.

Jeg var her retur ved 14-tiden og nu slapper jeg af igen. I morgen står den igen på oprydning og rengøring. Fotos foroven er fra i dag fra Hillerød og nederst er fra i går på min tur til Klampenborg. Som det ses, var det begge dage knitrende klart og de stakkels fugle i Hillerød frøs om numsen vil jeg tro, men der var frostfrit i et lille område nær kysten. Om det er slået fri, eller bare ikke var frosset ved jeg ikke. Men ellers var Slotssøen frossen.

Positiver i en ellers negativ start på året

  • Varmemåleraflæsning overstået (sidste år blev jeg snydt)
  • Troldepost, som ses ovenfor (dobbelt blomst og perlelås)
  • Helbredet er endelig på vej i rigtig retning
  • Som en start er nisserne nu pakket ned, så kommer resten
  • Vægten er lavere end længe, og det til trods for, at jeg har ligget syg
  • Dokumenteret på ny vægt købt i Fields forleden. Den er både flot og kostede ikke alverden og kan mere end den, der “døde
  • Har fået begyndt på Yoga herhjemme, omend der er masser af plads til forbedring
  • Det må gerne blive bedre i 2018

    Det er meget normalt, med en Nytårshilsen med update og status på året. Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige om det.

    Selvfølgelig startede året superfint med, at jeg var i USA og besøge min nye familie og det var og er selvfølgelig stadig fantastisk. Når det er sagt, er det heller ikke uden problemer, og således fandt jeg en bror og en søster. Sidstnævnte, så jeg, men havde siden ikke kontakt til. Det var der komplicerede grunde til, som jeg ikke vil ind på. Men en af grundene til, at jeg ville og skulle afsted, da jeg kom det, var, at min søster var meget syg allerede dengang. Ja, som så mange andre cancer. Hendes var en brystcancer, der havde spredt sig til Guderne må vide hvor.

    Den 17. december, som var nøjagtigt et år på dagen siden, jeg mødte hende, døde hun så. Det var en af de mindre gode ting i dette år. Selvom jeg ikke havde kontakt til hende, så var det en forspildt mulighed for, hvad der måske (det tror jeg nu ikke), kunne være kommet senere, og uanset er 53 tidligt at gå bort.

    Min store glæde, har jo været og vil altid være hestene og de gode mennesker dernede, og det er dem der redder mig fra at gå helt fra snøvsen i de der bøvlede perioder. Dem har der været flere af i året, der er nu er gået. Og der kommer sikkert også nogen i det nye år.

    Der er en del udfordringer lige p.t. synes jeg. Jeg har jo været sløj i over en måned nu, og må nok indse, at måske andre ting, vil gå bedre, så er helbredet ikke på tapetet. Det er som, det er, og lever helt sit eget liv.

    Nytårsfortsætter – ork, masser, men det må I vente med at høre om, for det gider jeg slet ikke tænkte på, før jeg får det bedre. Projekter her der skal gøres færdig, har jeg til gengæld nok af, så jeg kommer ikke til at kede mig, heller ikke i det nye år.

    Troldene – dem skal der nu købes færre af, for jeg har dælme også andre ting. Så det er et af fortsætterne. Ovenfor ses den nyeste sølvkugle den sidste før låsen. Den hedder Zanzibar, og den er rigtig fin, synes jeg. Den lille sølv, er jeg også vild med, men ville ønske den var større. Den hedder Hjerteprint.

    For nu håber jeg, at jeg snart bliver frisk nok til at gå i krig med projekterne, og ikke mindst pakke Julepynt ned. Jeg synes lige, jeg har hængt det op, men sådan er det. Og så håber jeg, I kommer godt ind i det nye år og får en dejlig Nytårsaften.

    Ekstra Jul med gaver til

    Der er ellers ikke meget Jul over det. Jeg ligger her og ligger og er hundedårlig igen. Mere end træls. Jeg havde oprydning, projekter, testning af opskrifter, stalden og……sådan kunne jeg snildt blive ved at remse op, med ting, jeg gerne ville. Som det er er jeg bare liggende, og har overhovedet ikke lyst til andet. Det eneste, jeg foretager mig er lidt netsurfing indimellem, TV og lydbog. Det er det. Det er også hyggeligt nok, men nu har det ligesom stået på over en måned, og så begynder, jeg ihvertfald, at blive noget træt i betrækket. Det er vel rimeligt nok…..

    Anyway, så ventede jeg på en gave, der skulle komme fra min bror og familien i USA. Frygten gik jo på, om vi skulle igennem endnu et toldhelvede. I dag ringende det så lige pludselig på døren, og det var pakkeposten. Og det var pakken fra min bror. Slet ikke dårligt, når man ligger her og er dårlig. Jeg åbende og der åbenbarede sig fine ting. En pose Bugels (de smager anderledes end dem herhjemme), en malebog, farveblyanter, og så var der også nogle fotos af familien derovre, som ikke er på fotos her. Det var mest af vores fælles far, og min bror, da han var bette. Dejlig gave, og så det sødeste kort som min bror har skrevet. Det blev jeg meget glad for.

    Nu mangler jeg bare nogle stoppere (Troldekugler), jeg har købt, men som ikke er dukket op. Jeg håber inderligt, de kommer med posten i morgen, som er postdag.

    Om to dage, skulle jeg have haft min venindes hunde et par dage, men eftersom jeg er så dårlig, så har jeg meldt forfald. Heldigvis var der fint mulighed for en “plan B”. Ellers havde jeg taget dem, når jeg havde lovet det, for pasning var dennegang ikke “for sjov”. Jeg håber bare, jeg snart bliver frisk i det hele taget, men også så jeg har overskud til at have dem. Det nyder jeg meget. Og min veninde ved også, at jeg ikke ville melde fra, medmindre, det var højst nødvendigt.

    De andre gaver kan også ses på foto, og dem nævnte jeg jo i går, et sæt tøj fra min søster, Bodyshopgaveæske fra nevøerne, Pilgrimhalskæde fra min veninde ( ja hende med hundene). Nu vil jeg ligge og slappe af og se TV – ikke engang malebog orker jeg. Jeg fik dog, lavet aftensmad, og det smager altid godt. Jeg håber jeres dag har været langt bedre end min har, ihvertfald helbredsmæssigt.

    Here we go again!

    Så blev det Juleaften, og jeg var forberedt. Jeg havde fået slået min virus ned og havde det fint. Så jeg drog afsted i går for at hente min forudbestilte mad (foto ovenfor). Hjem og gøre gaver klar og selv sørge for, at komme til at se præsentabel ud. Jeg må indrømme, at jeg til hverdag ikke når det vilde i make-up og den slags, også fordi, det ikke er lige det, når man skal i stalden. Men når det er, jeg skal ud og have gæster, kan jeg godt lide at pynte mig og gøre mig pæn. Og hvis ikke Juleaften, hvornår så? Så den fik på alle tangenter med make-up. Og så skulle jeg bare tage toget til min ex-svoger, hvor jeg skulle være med hans mor, min søster og nevøerne.

    Vi havde en superhyggelig aften, og fik simpelthen grint, så jeg fik helt ondt i maven. Det er godt nok længe siden. Det var rigtig dejligt.

    Som jeg nævnte, så fik jeg jo de her helvedespiller for at slå virus ned. Og det hjalp lige nøjatigt i går, og jeg havde det fint, lige indtil jeg kom hjem. Så skal jeg love for, at jeg var smadret. Først tilskrev jeg det en lang aften, rødvin ogh vad har vi. Men nej, da jeg vågnede i dag, var jeg lige vidt igen. Jeg har monsterondt i halsen og jeg er rigtig sløj. Jeg fatter det ikke, nu er det således lige over en måned, jeg har været dårlig. Jeg må ikke tage flere af helvedespillerne, omend jeg snød og tog en eksta her i dag. Ikke at det har gjort den store forskel, jeg er lige skidt. Så….Suk! Jeg har stadig ingen feber, selvom det grangiveligt føles sådan, så der er ikke andet for nu, at bare blive liggende. Jeg skulle ellers have været i stalden i morgen, men det kan jeg skyde den berømte hvide pil efter.

    Jeg tænker, man ikke kan få det hele, så jeg må vel bare være glad for, at jeg fik en god Juleaften….Omend jeg synes, at jeg godt kunne tilkomme lidt mere, så er det jo ikke op til mig.

    Gaverne – Jeg fik et meget fint sæt af min søster med bukser og bluse, en lækker gaveæske fra Bodyshop af mine nevøer og en fin halskæde fra Pilgrim af min veninde. Gaven fra min familie i USA, er med vanlig omhu ikke dukket op! Jeg fatter ikke, hvad der foregår, men dukker den ikke op lige straks, vil jeg sige, de ikke skal sende noget, for det er til at få dårlige nerver af. Mine pakker/breve kommer til dem, næsten hurtigere eller lige så hurtigt som indenrigs her.

    Dagen er brugt her i min seng, udover det meget lange bad jeg tog med ansigtsmasker, skrubbe mig ditten og datten og bagefter ordnet fødder, og smurt ind i de nye lækre cremer. Så selvom jeg er skidt, så dufter jeg godt og er silkeblød og lækker. Det kan jeg så desværre ikke bruge til så meget, men det er altid dejligt i det mindste at være velpejet.

    Jeg håber, I har haft en dejlig Jul indtil nu og ønsker jer fortsat nogle dejlige Juledage.

    Hvad der sker på et år….bl.a.

    Det er Jul lige om lidt. Julestemning…..ikke i vild grad, men jeg prøver da, at tromme lidt op, men det er ikke det vilde. Jeg er stadig ikke frisk, men takket være de piller, jeg har fået, har jeg det bedre, omend jeg ikke er frisk. Men jeg bliver frisk nok til at få min Juleaften afviklet på fin måde, håber jeg da. Om formiddagen skal jeg ud og hente min Julemad, jeg skal have med ud til min ex-svoger. Jeg har købt den her, og glæder mig lidt til ikke at skulle stå i køkkenet, udover for at andrette maden. Jeg håber, jeg kan transportere uden for store vanskeligheder.

    Jeg har ikke lavet det vilde, andet end at at ligge her og ladet min krop prøve at komme sig, og har på mange planer heller ikke haft lyst til andet. I morgen kommer en veninde forbi med en Julehilsen og jeg skal have hendes hunde et par timer, og så drikker vi en kop te sammen. Så gik den dag,og så er det Jul….

    Jeg har igen fundet lidt fotos fra sidste år, hvor jeg var i Arizona, en dag, hvor jeg gik en tur til vandet. Horseshoe Harbour. Dejligt sted. Et privat område, men som det ses, kan man sagtens få fine fotos derfra alligevel.

    Der er sket meget på det år. Ikke mindst i min familie, hvor vi siden har mistet to familiemedlemmer, som jeg ikke nåede at lære at kender. Så trist eftersom det var relativt unge mennesker begge to. Senest var det min søster her den 17. december, som var nøjagtigt årsdagen for, at jeg mødte hende derovre sidste år. Hun blev endnu et canceroffer.

    Det bliver min første Jul, herhjemme uden min far, og det bliver underligt, helt sikkert. Sidste år var jeg jo i USA, og var distraheret af alt, der skete derovre. Den luksus har jeg desværre ikke i år. Jeg ville gerne være derovre nu, det skal ingen hemmelighed være. Men det kommer jeg igen, og det glæder jeg mig til. Foreløbig vil jeg her i Julen få ordnet en masse fotos derfra og få dem uploadet, så jeg kan vise dem i albums der. Det er dejlige minder at have.

    Nu vil jeg ønske jer, en rigtig Glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår med et godt helbred.

    Skrækindjagende – Så fik jeg også prøvet det

    Tjah, jeg er ikke helt sikker på, hvad der er mest skrækindjagende mig eller den oplevelse, jeg havde idag. Det må I vurdere. Jeg ved ihvertfald, at jeg blev gal, men lad mig nu starte med begyndelsen.

    Jeg har, som I ved ligget syg, og gør til dels stadig. I dag var vejret så godt og ikke mindst tørt, at jeg tænkte at en lille gåtur var okay. Ikke mindst fordi, jeg nu havde resultat af blodprøverne, som alle var normale. Ikke at jeg får det bedre af det, men stadig. Virus som nu har stået på i 3 uger. Så langt så godt, planen var at gå over til min veninde og aflevere et Julekort, og det gjorde jeg, og medbragte kameraet. Min veninde, var som ventet ikke hjemme, så jeg afleverede bare kortet og gik hjemover igen. Jeg gik dog en lidt anden rute for variationens skyld.

    Det var så her på hjemvejen det her lille optrin skete. Og set i lyset af den historie, jeg postede på Facebook tidligere, var det ironisk. Og jeg skal sige, noget lignende så vid jeg husker aldrig er sket før.

    Jeg en middelaldrende dame (omend jeg godt ved, jeg til nøds kan gå for at være yngre, så dog voksen), kommer gående helt fredeligt og krydser gaden. Samtidig med, at jeg gør det stiger en ældre dame ud af sin bil og begynder at gå mod en gangsti, hvor jeg også går over mod. Hun er ældre og slæber på en nogle poser. Da hun ser, jeg stiler mod samme sti som hende, standser hun brat op og kunne hun have løbet, havde hun formentlig gjort det. Nu var hun som sagt ældre og havde poser på slæb.

    Grunden til, at jeg ser, at hun rædselslagen stopper op og vender om og går, er at jeg stopper for at tage foto nedenfor. Og nu kunne det jo være, hun havde glemt noget, men nej det havde hun ikke, og derudover så jeg udtrykket i hendes ansigt. Først lader jeg som ingenting og går bare videre. Men netop for at bekræfte, hvad jeg allerede vidste, så stopper jeg op og vender mig, og igen får hun det her skrækslagne udtryk i ansigtet. Så kunne jeg ikke dy mig og råbte af hende

    Jeg bider altså ikke!

    Jeg ved ikke, hvad hun havde forestillet sig, men eftersom jeg er en, hvad mamn normalt ville kalde en helt almindelig pæn dame, så kan det kun tilskrives min anderledes hudfarve, at hun åbenbart troede, jeg ville springe på hende. Havde jeg været yngre, kunne det have været et spørgsmål om alder alene, men helt ærlig. Uanset, var det da en overreaktion udover, hvad jeg nogensinde har været ude for. Har jeg oplevet ubehageligheder før. Ja det har jeg, men det er heldigvis år siden nu, og det var faktisk på Galopbanen, men fra en person, jeg ikke forventer bedre fra. Men man bliver sgu noget sær ved det. Hvad den her dame ellers har oplevet og hvorfor hun reagerede som hun gjorde, ved jeg ikke. Og jeg burde måske have spurgt hende, men det gjorde jeg så ikke. Hun forsvandt ind i sin opgang, som var ligev ed, hvor foto er taget.

    Men jeg synes historien var oplagt til bloggen og derfor kommer den her sammen med fotoet, der udløste det, og et par andre. Foreløbig vil jeg ønske jer god weekend.

    Glade Jul – 2. søndag i advent

    Jeg er normalt, langt fra at være lyseslukker. Tværtimod prøver jeg altid at være positiv, og indgyde det samme i andre. Julen er en højtid, jeg førhen elskede. Dette ikke mindst p.g.a. min mor, som elskede Julen også. Jeg tror ikke, det i min fars barndom, var noget sådan særligt af mange årsager.

    Da min mor døde, så døde Julen faktisk også lidt for mig. I mange år, kunne jeg intet positivt se ved Julen overhovedet, og jeg sprang den helst over. Og gjorde alt for, at komme så hurtigt igennem den som muligt, uden at tillægge den større vægt eller iøvrigt deltage i noget, hvis jeg kunne blive fri. Vel også fordi, jeg aldrig har fået fornøjelsen at holde Jul for nogen. Det giver det jo en anden indgang. Jeg ved ikke, om andre har det ligesådan, at barndommens Jul, var den bedste, men sådan er det helt sikkert for mig.

    Noget andet slog mig i går. Julen er i høj grad også facadernes tid. Julen er idyllens tid. Hyggeligt samvær, glade familier, forelskede kærester og lykkelige ægtepar og søde børn. Og jeg håber da, der er masser af dem. Men det er også tiden, hvor der er rigtig mange, der kører på facade, og hvis folk vidste, hvad der var bag facaden, så ville de i mange tilfælde få et chock. Mange ægteskaber er så ødelagte, at de burde have været opløst for mange år siden, der er sygdom, utroskab, dødsfald, manipulation, kontrol og endda i mange tilfælde sikkert også misbrug og mishandling. Det glemmer mange.

    Normalt, er jeg heller ikke en dyt ked af at være alene. Slet ikke, men nogle situationer, bringer savnet efter den eneste ene op, for selvfølgelig ville jeg da gerne have en, at være noget for. Julen er også sådan en tid. Den bringer også savnet af de kære, man har mistet, og dem man gerne ville have kendt. Her tænker jeg på mine forældre, både dem her og de biologiske. Dertil kommer, at det også er traditioneres tid. Men når man ingen har, at lave traditioner med længere, så bliver det også årsag til sorg. Andre har bygget deres traditioner med andre venner, famlie etc., og så sidder man her og kan ærligt talt godt føle sig udenfor.

    Lige nu fylder alt det lidt for meget, og jeg prøver at arbejde mig ud af det så godt jeg kan, på trods af, at jeg lige nu er langt fra motiveret og helbredet stadig driller. Lys i adventsstagen, godt fjernesyn, Julekortskrivning og snart en kop kaffe, for det har jeg ikke fået endnu. Til gengæld har jeg fået brasede kartofler og hjemmelavet vegansk pølse og grønlangkål (den var så ikke helt så vellykket som ønsket, men ikke værre end det kan rettes). Der er også flere malebøger der venter.

    På mange punkter, har jeg det let og rigtig godt, og det er jeg også bevidst om.Jeg har tonsvis af dejlige venner (her er det en sorg ikke at have mere energi til samvær end tilfældet er og ofte må melde fra til ting, på grund af heldbred), en bolig jeg elsker og har mulighed for at dyrke de ting, jeg har lyst til og en rejse af og til. Det er altsammen noget, jeg er bevidst om, at være meget taknemmelig for og også er. Men trods min ellers altid positive tilgang til tingene, synes jeg ikke det gør noget, at I ved, at der også er ting, der gør mig ked af det og trist. I lige nu er det lidt svært.

    Jeg tænker, der er positiver og negativer ved alt, men det kan godt gøre mig ked af det, når jeg nogengange ser, hvordan folk spilder deres liv, selvom det er deres beslutning. Hver eneste af os har ansvar, at være lykkelige og gøre det som er rigtigt for os. Man kan ikke gøre alle tilpas og det skal man heller ikke. Man har pligt til at være så lykkelig som muligt, og få det bedste ud af den tid, man har her. Ingen har ret til at fortælle andre, hvordan de skal leve deres liv. At man undervejs selv bliver såret eller træder nogen over tæerne, er uundgåeligt, men tiden er kort, og det er afgørende, at du sætter dig og finder ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du ønsker af livet. Tro mig, det vigtige er ikke penge, position og status….Og så vil jeg iøvrigt prøve at finde mit positive jeg frem, så meget så vel muligt, for det har erfaringen også lært mig, at andet kan ikke betale sig…..Og tak, hvis I læste med så langt.

    På falderebet minder jeg lige om, at jer der ikke er på Facebook og også dem der er selvfølgelig, kan synes om indlægget på det lille hjerte under indlægget.

    Ugeslut, et smut ud og Troldepost

    Så blev det fredag, og hele ugen er brugt herhjemme. Mest i min seng, for jeg har ikke haft det godt. Nu var det så, jeg gerne ville sige, at det går meget bedre, men det kan jeg ikke. Ihvertfald ikke uden at lyve, og det giver jeg mig ikke ud i. Hver gang jeg foretager mig noget, sådan lige udover det mest nødvendige, så bliver jeg dårlig igen.

    Således også i dag, hvor jeg prøvede formen af ved at tage i stalden en tur og hilse på. Det gik fint lige indtil, jeg var på vej hjem, så fik jeg det monsterskidt igen, så nu har jeg intet bedrevet herhjemme til gengæld. Og det var egetnlig meningen. Det må så blive i morgen. Det er åbenbart meget begrænset, hvad jeg kan forlange af min krop lige p.t. Desværre ved jeg også, at jeg har bare at lytte, for ellers bliver det endnu værre. Men træt af det, det er jeg helt sikkert. Det ooplivende moment i stalden, var at hilse på Monty, som var på folden, da jeg kom. Han elsker at sludre og leget, og vi fik en længere sludder. Smuk er han, som det ses også. Dejligt også at lige se pigerne, som red lige da jeg kom, og træneren og en anden hesteveninde, der kom næsten samtidig med mig, også bare for at hilse på. Strøm har vi stadig intet af, så det er mindre morsomt.

    Endnu et lyspunkt, da jeg kom hjem. Og det var kuglerne ovenfor. Armbåndet kom for nogle dage siden. Lige siden jeg fandt ud af, at man kunne få de her armringe, har jeg ønsket mig et, men det er pænt dyre. Igen kom grupperne på Facebook mig til hjælp. Jeg skulle egentlig ikke have købt lige nu, men nu var den der, og der er ikke så mange til salg af dem. Dels den rigtige størrelse og en glat, som jeg ønskede mig. Så jeg sprang på, og næste måned får jeg stoppere, så jeg kan komme igang med at bruge det. Fantastisk. Næste måned får jeg også en lås, jeg har ønsket mig hele tiden. Nemlig en Perlelås, som potentielt med tiden også kan bruges til min perlehalskæde, hvor låsen er i stykker. Så det skal jeg også have lavet. Kuglen i midten hedder Symboler, og er også en, jeg har ønsket mig længe.

    Nu vil jeg have en kop varm te med rom (en mere), for jeg hundefryser og har ondt i halsen. Og så vil jeg tænde Juletræet og min lyskæde på mit pengetræ i stuen. Jeg må jo gøre, hvad jeg kan for at hygge mig, når jeg nu åbnebart skal ligge her. Foreløbig vil jeg ønske jer en god weekend.