Udeliv…

IMG_6204opt2_Chrl.Fort
Ovenfor fra min tur til Charlottenlund Fort forleden, men det er jo langt fra det hele

Erika har lyst til at fokusere på udeliv. Det er ikke lige det, der falder først for i dag, men det har det da været ofte og det bliver det i høj grad, så snart vejret vender. Det er mange ting, det er have, det er galopbane, og utallige ture til diverse spændende steder. Her et par links til “lidt” mere sommerligt udeliv:

Haveforeningsbesøg

En fanastisk morgen på banen

En højsommerdag i Bernstorffsparken

En dejlig tur i Botanisk Have

Den dejlige tur til Læsø

Som tiden dog går – 9 år siden i dag

IMG_7341_HellerupKirkegårdopt2
Området, hvor mor ligger fotograferet tilbage i 2007

I dag er det 9 år siden, jeg mistede min elskede mor. Hun er savnet stadig, og jeg tænker på hende, hvis ikke dagligt så ihvertfald mange gange på en uge. Jeg kan stadig få den tanke, at jeg skal ringe til hende, men det kan jeg jo selvsagt ikke.

Når det er sagt, så er jeg sikker på, hun er med mig hele tiden og passer på mig. Fotoet ovenfor er taget tilbage i 2007, og som det tydeligt ses på det foto, så er jeg ikke den eneste, der ikke kender de der regler.

Jeg har tændt et lys for mor, og prøver at slappe af i dag. Hovedet er helt tosset ovenpå gårsdagens selskabelighed.

Mandagstema – Efterår

Jeg elsker efterår, som er mandagstemaet og de farver og de muligheder, det giver mig som fotograf. Jeg kan gå helt amok, når de smukke farver begynder at vise sig, hvilket varer lidt endnu. Det vidner mine fotoalbums også om. Jeg har samlet en mappe med nogen af de bedste efterårsfarver her.

Omkring et skarpt hjørne

Lige om straks har jeg fødselsdag. Sådan en har man jo gerne en gang om året, og selvfølgelig også jeg. Normalt, har jeg intet imod at have fødselsdag, og det har jeg vel egentlig heller ikke dennegang – og så alligevel. Det er som om, der både hos mig selv og andre ligger en vis forventning til lige netop denne fødselsdag, der runder et meget skarpt hjørne. En milepæl kan man vel næsten kalde det.

Føler jeg mig gammel eller mere end jeg gjorde sidste år? Nej! – hvad så? Jamen det er bare sådan noget med, at man føler, at man “burde” holde en stor fest. Og så vil nogen sige, at nej de behøver man ikke. Og nej det gør man ikke, men hvis ikke når man fylder rund, hvornår så. Sandheden er, at det ville jeg da skrækkeligt gerne. Jeg elsker alle mine dejlige venner, og intet ville fryde mig mere end holde en dejlig stor fest med masser af mad og drikke. Men jeg aner ikke, hvor jeg skulle få den slags penge fra. Måske sætter jeg for høje krav til det, men jeg har kigget på priser, og ligemeget hvordan jeg vendte og drejede det, så blev det astronomiske summer vi røg ud i.

Selvfølgelig kunne jeg da gå ud og låne til at holde den her fest. Men hånden på hjertet, så er det også et spørgsmål om, at jeg herhjemme mangler rigtig mange ting og få ordnet. Jeg trænger for at få malet, ligesom jeg mangler flere møbler. Min sofa er en arvet sag fra omkring 70′erne, og omend den er yderst behagelig, så er den altså ikke for køn, og kunne godt trænge en udskiftning, ligesom jeg også har fortalt om den store stol, der ikke kan mere. Derudover er der de nye spisestole, der eventuelt også skal have en ny makker, en markise til altanen og…..! Så I ser mit dilemma – forhåbentlig.

Det bliver altså på trods af det runde skarpe hjørne en fredelig fødselsdag med en lille fejring her og der og det kan vel være mindst lige så godt. Så kan jeg leve højt på det resten af året :-) Så til alle mine kære venner: I er meget værdsat, også selvom jeg ikke formår at give jer den fest I har fortjent.

Er der noget, der mangler sådan her midt i livet? Aner vi en midtvejskrise? Til det første, både nej og ja! Og krise – nej. På mange måder har jeg det bedre end nogensinde i mit liv, og gør og er lige der, hvor jeg gerne vil være, når det nu er, som det er. Er der ting, jeg gerne ville lave om? Det er for stort et spørgsmål, og jo også hypotetisk. Det er ikke værd at ærge sig over, det vi ikke kan lave om. Og at skrue tiden tilbage, er altså noget, der bare ikke lader sig gøre. Hvis jeg skal sige, jeg mangler noget, så mangler jeg den søde kæreste, en livspartner at dele alle de dejlige, dejlige venner og oplevelser med. Et står fast – han er nødt til at dele kærligheden til hestene og hvis ikke – ihvertfald respektere den og give den plads. Ellers gider jeg ikke. Det er de og menneskerne, der følger med alt for vigtige i mit liv til andet.

Så det er vel, hvad jeg mangler og så et bedre helbred. Det sidste får jeg ikke, så det kan jeg lige så godt også prøve at finde mig i. Det går op og det går ned, og således keder jeg mig aldrig. Det eneste der må og skal gå nedad er vægten og der kæmpes. Efter fødselsdagen bliver der lagt en stram kurs. Jeg gider ikke mere. Men lige nu vil jeg bare glæde mig over alle de gode venner, en dejlig sommer, flere gode oplevelser i posen i form af besøg hist og pist – livet som sådan!

Held i uheld

Man kan sige meget om vejret og det gør “man” også! Personligt har jeg ikke det vilde imod, at det ikke er stegende hedt, men jeg kan da godt lide dage på min altan, og havde da bestemt også set frem til dage, hvor jeg kunne nyde den lidt – bare lidt!

Nu arter vejret sig så slet ikke i år, og det er vist kun i glimt, vi får noget, der er en snert af sommervejr. Som tingene går her og med DSB’s støjforurening, kan det for mig være det samme med bedre vejr. De har personligt sørget for ikke bare at spolere trafikken og mulighederne for at komme frem, men også sommeren (som så ikke er her), for os der bor tæt på stationen.

Et er, at man skal informere. Det kan jeg forstå, og jeg kan også forstå, at man skal gøre det så turister og andre kan være med. Men prøv at forestille dig, en høj damestemme bekendtgøre omkørsler og manglende tog først på dansk og siden på engelsk hvert 10. minut!!! Det er altså slet slet ikke sjovt, og jeg takker skaberen for, at han har givet os en kold sommer, for jeg kan ikke have vinduer eller altandøren åben til den side, hvis ikke jeg næsten vil blæses ud af min egen lejlighed.

I disse vores så moderne tider, og skal det være muligt at gøre bedre. Alle kan jo læse (det kan blinde så ikke), men plakater der informere kunne være en mulighed, med angivelse af nærmere information på nærmeste station med personale, internettet informere strålende også. Det må være muligt at slå højtalerne fra på mindre stationer, hvor der iøvrigt er så stille, som der er her. Det er voldsomt generende, og jeg kan umuligt være den eneste, der synes det!

Og ja, jeg har skrevet direkte til DSB og klaget min nød! Så lige p.t, er jeg mere end tilfreds med den kolde sommer, men jeg har ikke lyst til at blive udsat for samme behandling igen, for havde det været varmere, havde jeg været nødt til at flygte hjemmefra. Det kan da ikke være meningen….

Min sol er gået ned….

Jeg ved, jeg er håbløst bagud – i det hele taget og nu med både med løbsfotos og mine skriv fra Berlin. Lige nu er der ikke meget, der interesserer mig.

Igår fik jeg en besked, jeg faktisk har frygtet et stykke tid. Min bedste ven Neppe tog til en bedre verden i går.

Han havde en gammel skade i sit ene forben, som blev for meget at blive ved at leve med. Således mistede jeg det ubetingede bedste selskab og jeg indrømmer gerne, jeg er helt sønderknust. Derfor er her lige lidt stille.

R.I.P. min sødeste ven.

Mandagstema – B som i blå

Jeg havde ikke noget, der sådan lige sprang mig i øjenene, da jeg skulle finde ud af, om jeg synes, jeg havde noget til ugens Mandagstema – B som i Blå.

Jeg lavede en søgning på “blå” i mit fotoalbum, og op kom en del fotos, men jeg var ikke i tvivl om, at det skulle være lige præcis dette. Ikke et nyt foto, men taget i Tivoli 2007.

Mandagstema – Hjerteformet


Fine Dandy (Miesque’s Son(USA) – Estefania (FR)) med Jockey Nicholas Cordrey, Trækker Iben Hjort Buskop, og Træner Hanne Bechmann efter at have vundet The Darley Arabian, 16. august 2008

Mandagstema er hjerteformet denne her uge. Det er noramalt ikke noget, jeg sådan lige ville kunne spytte ud af ærmet, men lige dennegang kunne jeg altså. Og nu tænker I, hun kan da også få en en hest blandet i hvad som helst – og ja, det indrømmer jeg gerne. Men kig godt på Dandy’s stjerne. Hvis ikke den er perfekt hjerteformet, så ved jeg ikke, hvad er. Og det var det første der faldt mig ind, da jeg så ham i sin tid og da jeg så dagens tema.

Vi har haft mange, mange dejlige heste i stalden, og ham her er bestemt en af de dejligste, og også meget talentfuld. Desværre gik han i stykker, som mange galopheste gør det. Men vi nød ham sålænge det varede. Så vidt det vides går han og hygger sig ovre i det jydske. Og det er ham velundt. Han var en af de heste, jeg glædeligt havde taget til mig, havde jeg haft magt på flere planer til det. Er glad for, han har en god ejer. Således mit bidrag. Du kan se flere her.

Valentineshilsen til alle jer

Tjah ingen stor hemmelighed, at jeg ikke har nogen “Mr. Right” at fejre Valentinesdag med i dag. Det er okay, og lige nu står der ligesom også andre ting på programmet, kan man jo roligt sige. Så at fejre er nok ikke lige det, der står øverst på min seddel uanset om jeg så havde haft. Men lidt omsorg og hygge og forkælelse, kan man vel altid bruge. Det er der så ikke så meget af – ikke på den måde ihvertfald.

Min Valentinesaften er indtil nu gået med, at lufte hund en times tid, og så skal jeg jo også have lidt aftensmad. Og hyggen, tjah den bliver her ved computeren. At Valentinesdag ikke kun er for kærestepar, men også er dagen, hvor man kan sende hilsener til venner m.m. er det vist de færeste, der tænker på. Men jeg tænkte på mens jeg gik tur, at jeg ville sende en hilsen her:

En stor og varm kærlig hilsen til alle mine dejlige venner, der støtter og opmuntre mig i en tid, der for nu at sige det mildt, er rigtig barsk. Jeg holder utroligt meget af jer, og I er guld værd, hver og en. Tak for det, og for alle gode tanker og hilsener, der stadig bliver sendt til far og jeg. Det hjælper altså – det gør det.

Jeg håber far snart vil være så meget “med”, at han også kan sætte pris på jeres support. Hermed prøver jeg at udtrykke tak for os begge. Vi har indtil nu vundet “slaget”, men mangler “krigen” som sådan, og der er lang vej igen, så vi er taknemmelige for forsat støtte. Tusind, tusind tak!

Ved du hvad HSP er?

Det gjorde jeg heller ikke, indtil forleden dag, hvor jeg “faldt over” begrebet.

HSP – betyder Highly Sensitive Person

Det er nu gået op for mig, at jeg i høj grad, hører under den kategori. Det er der så bare aldrig blevet taget hensyn til og formentlig vidste man jo heller ikke i min barndom, at der var noget sådant. Men tydeligtvis, så hænger mange ting sammen med netop det, kan jeg se nu. Endnu en ah-ha oplevelse. Egentlig dejlige nok på en måde, at få selvom det er lidt sent. Heldigvis, kan jeg jo nu på mange planer tage alle de hensyn i verden, jeg vil.

Hvis du vil læse mere om Særligt Sensitive, så kan du gøre det flere steder. Jeg husker ikke lige hvordan, jeg havnede på sitet, men faktum var, at det gjorde jeg. Der er megen god information, ligesom der er er mange artikler site m.m. rundt på nettet. Særlig vigtigt, er det jo at være opmærksom på børnene, som ikke selv i samme grad, kan beskytte sig selv. Jeg kommer med et par links, og så kan I selv studere mere:

Sensitiv Ballance – Sensitiv Balance har fokus på at hjælpe særligt sensitive mennesker til at reducere og håndtere overstimulering og på at opbygge et liv i balance med sensitiviteten

Bøger om særligt sensitive mennesker på Saxo.com – bl.a. Elaine N. Aron’s bog, der har fået fokus på problemet.

HSP-Foreningen – Gode råd og information etc.

HSP-grupper på Facebook