IXUS er gået itu!

Jeg har faktisk taget “dagens foto” i dag. Men jeg kan ikke få det ud af mit IXUS, der pludselig har besluttet at have en objektiv fejl, og ikke trækker det ind og beder mig starte kameraet op igen. Det har jeg så gjort (overdrivelse fremmer forståelsen) ca. 700 gange, uden det gør en forskel.

Spørgsmålet er så, om det er enden på det eller hvordan. At få det lavet kan vel dårligt betale sig? Nogen der ved noget? Det har så holdt siden 2007 – er det vitterligt, hvad man kan forvente?

Dagens post

Jeg indrømmer. Jeg har intet foto fået taget i dag. Jeg har været ude, men glemte kameraet. Ikke godt. Jeg har det ikke helt på toppen i disse dage, og igår litterligt kravlede jeg hjem fra træning. Der havde jeg så kameraet med, og fik taget nogen fotos, selvom det langt fra var fotovejr. Det regnede nemlig.

I dag har jeg været i stalden og har da også fået lavet lidt, men godt har jeg ikke haft det. Har stadig hammerondt i ryggen, men prøver at tage til træning imorgen, så må vi se, hvordan. Medmindre jeg altså ikke kan gå i morgen – sådan føles det lige nu. Må hellere smutte i seng. Jeg efterlader jer med fotos, fra turen hjem i går, som viser et par af mine favorithuse på lige den strækning.

Dum som jeg egentlig var, tog jeg en lidt anden vej end planlagt eller dvs. stod af bussen før meningen var, så jeg kom til at gå et stykke. Det viste sig hurtigt at være en meget dårlig ide. Hold op, jeg var glad, da jeg endelig nåede hjem. Den fejl gør jeg ikke igen imorgen. Så meget står fast.

IKEA tur/retur

Det var dagen derpå. Jeg var meget spændt på, hvordan min gamle krop ville tage den her fitnessforestilling. Den har faktisk taget det fint. Overraskende fint. Da jeg kom hjem igår, havde jeg for første gang i lange tider ikke ondt i ryggen. Som i OVERHOVEDET ikke ondt! Det var altså en noget surealistisk oplevelse, når man har konstant ondt i ryggen. Det i sig selv gjort, at jeg var parat til at styrte derned med fuld skrue næsten med det samme (overdrivelse fremmer forståelsen). Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, men hvis de gode takter fortsætter, så ender det måske med, at jeg bare ikke har ondt i ryggen mere. I dag har den også været god ryggen. Jeg måtte dog tage smertestillende i morges. For der var den øm, men på en helt anden måde end ellers. Imorgen tidligt, går det løs igen.

Dagen idag blev brugt på et projekt, der hed ny persienne til stuen. Den ene af to persienner på altandøren, var gået i stykker, og skulle erstattes. Og eftersom de jo skal være ens, måtte jeg til IKEA. Nu tænker du – ah, IKEA Gentofte. Og det var ret beset også det mest nærliggende, hvis ikke det lige var fordi omtalte persienne, ikke har været til at opdrive der i flere måneder. Jeg fatter det ikke! Hvor svært kan det være, at sende nogen over fra det ene varehus til det andet??? Altså måtte jeg køre til Taastrup for at få min persienne! Og mig der i forvejen er godt sur på IKEA efterhånden. De gør ikke meget for at hjælpe mig ud af den tilstand. Nå, men idag havde jeg min nye mp3 afspiller med, og jeg lyttede “Luftkastellet, der blev sprængt” mens jeg gik rundt i IKEA. Det hjælp gevaldigt på det. Jeg fik persiennen, en vandforstøver (formedlest 10 kr, og jeg havde lige givet 30 for en i IMERCO i går!), en pakke lampelys, 2 bloklys (røde – sjovt nok kan de brændes hele året, og jeg synes, de er kønne også senere end Julen og især til 15 kr.), og en opvaskebørste. En hel anden ting, jeg købte, som jeg havde glemt jeg manglede, var bøjler. Jeg har ikke megen skabsplads, men jeg mangler bøjler. Helt ulideligt, h vis man ikke kan få hængt det op, der skal det. Det kan jeg så nu. 10 stk.’s bøjler til 45,- kr. – jeg købte to bundter. Så skal jeg ikke derud foreløbig.

Så kunne jeg køre hjem, og det eneste der stod tilbage på dagens huskeseddel var en Lottokupon, og så skulle Julen bæres ud. Jeg har pillet ned, og det ligger på mit spisebord. Nu skal det så “bare” i kasser og i kælderen. Det skal jeg helst nå i morgen, når jeg kommer hjem fra Fitness, for planterne skal overtage pladsen på spisebordet – der kommer vinduespudseren nemlig. Sov godt!

Godt Nytår!


Min søde guide i Newmarket, Jean Bucknell på vores staldvisit hos William Jarvis

Kære venner

Tusind tak for året der er gået. Jeg synes, dette år har været udsædvanlig godt ved mig. Propfyldt med fantastiske oplevelser og hele to hesterejser. Indimellem har jeg selv prøvet at proppe så mange gode oplevelser i kufferten som muligt, og hvis jeg skulle nævne dem alle, sad jeg her nærmest til næste år samme tid. Jeg føler mig heldig. Fantastiske venner, og muligheden for at være i et miljø, jeg elsker, så meget jeg kan og orker, med de begrænsninger, der er mig givet. Det er meget at være taknemmelig for.

Selvfølgelig vil der altid være ting, man ikke er så glad for, men jeg føler virkelig, at de gode oplevelser har stået i kø i år. Dog skal nævnes, at hackningen af horseracing.dk absolut ikke var på den gode side. Jeg håber snart den kommer op igen, for den er savnet ihvertfald af mig til mangt og meget, og andre har da også spurgt til den.

Som sagt, mange, mange dejlige oplevelser, som jeg håber, at jeg får flere af i det nye år, og tak til alle for venskaber og dejlige stunder. Selvom jeg har set mange dejlige steder, er det jo menneskerne man møder på sin vej og er sammen med, der gør det hele. Som vist foroven min dejlige guide Jean i Newmarket, som var helt fantastisk, hvem uden jeg langt fra havde fået så meget ud af min tur, som tilfældet blev. Skal du derover viser Jean rundt og jeg har hendes nummer. Det kan varmt anbefales. Med det vil jeg slutte og ønske jer alle et lykkeligt Nytår med lige, hvad I ønsker jer.


Zoffany hos Coolmore i Irland

Panamera S

Nej det var ikke Julegaven :-) – Og ærligt, jeg ville ikke have en Porsche. Jeg har aldrig haft den store lidenskab for dem, skal jeg blankt indrømme. Dog er jeg varmet lidt mere op til dem på det seneste, uden det dog ændre på, at jeg ville vælge noget andet, hvis jeg havde den slags penge.

Men jeg har det med at “falde over” de lækreste biler, på de underligste tidspunkter. Og selvom jeg nok bor i “lækre-biler-området”, så er sådan en “svend” som denne ikke hverdagskost. Jeg vil sige, at meget har ændret sig – også her. Da jeg flyttede hertil, faldt man nærmest over Porsche Cayenne, som enhver husmor med respekt for sig selv, da skulle køre i.

Det skal siges, at prisen på sådan nogen starter over de 2 mill. og så stiger det bare. Jeg vil formode, at priserne på ovensiddende er noget lignende. Der er en ny derinde, som koster 2,6 mill. så det er vel der nogenlunde vi er. Man kan jo så bygge sin egen og købe alverdens udstyr. Nu ser man altså ikke så mange mere. Nu ligger jeg mærke til dem, når jeg møder dem. Når man “vader i” dem, så ser man dem til sidst ikke, men på det punkt, kan krisen godt mærkes.

Det var på vej ned og fodre hestene i går, at jeg mødte den her. Og grunden til, at jeg vidste, hvad det var for en, sådan umiddelbart er, at jeg lige har set den i Top Gear. Det er den eneste 4-dørs Porsche, i klassisk Porsche design. Cayenne fås selvfølgelig også med 4 døre. Så nu har I set den, Porsche Panamera. Og hvad synes Top Gear gutterne så – de synes den var rigtig lækker, men at det ikke var en Porsche, men fed, fed at køre i. Det skal den dælme også være, til den pris!!!! Ville du købe den?

Jul på Frederiksberg


Værndamsvej (støder op til Gl. Kongevej) var rigtig Julepyntet. Rigtig festligt, lige som det skal være

Og nej ikke i maj, men i går, hvor jeg var på en lille tur med min far. Det var superhyggeligt. Jeg havde besluttet, at jeg skulle have æblesaft hos Claus Meyer til fremstilling af æblegløgg. Det viste sig så i dag, at jeg kunne få den sammen slags æblesaft hos Netto til halv pris – typisk. Nå, men så blev jeg så klog. Og uanset, hvor lækker Claus’ ting og forretning er (iøvrigt alt for “kold” til mig), så har jeg ikke råd til at betale mere end højst nødvendig. Så det er altså dobbelt op, bare fordi der står Claus Meyer “i nakken” på det. Men dem, der har råd, skal da være så velkomne.

Anyway, jeg hentede far, og vi kørte derud over stepperne. Min far har haft forretning selv i mange år, af flere forskellige slags. Således er han rigtig godt kendt i byen, og det er hyggeligt, at ture rundt med ham, og høre hans historier om forskellige ting fra “gamle dage”. Som efterhånden jo også hidhøre min barndom *host*!! En af hans gode venner bor også derinde, men om han var hjemme vides ikke. Han opholder sig også meget af året andetsteds i landet, og gerne op mod Jul. Ham er jeg iøvrigt også på Julekort med. Får de sjoveste Julekort fra ham.

Vi fik den famøse Æblesaft til dyr penge (igår synes jeg det var okay, at betale 30 kr. pr. liter og så fandt jeg ud af i dag, at samme princip fås i Netto til halv penge fra Løgimose), allehåndekapsler hos Specialkøbmanden, der også ligger derinde og så trillede vi hjemover.

Da blev far så enig med sig selv om, at vi skulle have noget frokost. Vi prøvede Sankt Peder, men glem det bare. Der skal bestilles bord, hvilket jeg godt frygtede. Det behøvede vi så ikke på Ordrup Kro, som vi så besøgte istedet. Det var faktisk den oprindelige ide. Det var superlækre stykker smørrebrød til 54,- kr. for 3 stk. Som det ses på foto, lækker lun kamsteg med svær, nystegt fisk med remoulade og rejer og en med roastbeef. Vi sluttede seancen med en kop kaffe. Det var en fin frokost. Synd der ingen gæster var, udover os, og så en dame, der kom og drak en enkelt øl. Men de tror måske, at Kroen er lukket. Det kan jeg så fortælle den ikke er. Der tages først beslutning om Kroens skæbne i det nye år.

Nu vi er ved de lokale spisesteder, var Cafe Victoria også oppe og vende. Nu skifter den ejer IGEN, og vi mister endnu et sted, hvor man kunne få god dansk mad også! Det var det, der var så fedt ved det før, der var noget for enhver smag. Kortet var (indrømmer jeg) førhen enormt, og mindre kunne gøre det. Men en mellemting ville være fint.

Og nu vi er ved de “sure opstød”, så undre jeg mig over hvorfor alt skal være så koldt og uhyggeligt. Jeg bryder mig f.eks. ikke om den kunst, der hænger på Victoria. Hvorfor kan det ikke være helt almindelige hyggelige ting, der hænger rundt omkring. Udsagnet gælder i høj grad også for Meyer’s butik, som også er rigtig kold og uhyggelig. Hyggelig er den ihverfald langt fra. Det er sikkert bare mig, der er ved at blive gammel, men der er snart ingen steder, hvor det er hyggeligt mere. Det være sig forretninger, cafeer, restauranter og private boliger.

Jeg vil gerne ud og have helt almindelig mad (også dansk mad) til en rimelig penge engang imellem. Italiensk mad er fint, men det kan man sgu få så mange andre steder. ØV – thumbs down! Det nærmeste jeg så kan komme det, er Sankt Peder, og dér er hyggeligt. Sikkert også derfor det er så søgt, og har været altid. Men udover dette lille opstød, så havde vi en dejlig dag far og jeg. Dem samler jeg på.

Dagen sluttede med, at jeg tog en tur ned i stalden og lukkede den dejligste yndlingsneppe ud på fold og ordnede ham og gjorde ved. Det satte han stor pris på. Og på bedre vis kunne dagen ikke sluttes. Der var en der var træt senere, og gik ud som det berømte Julelys. Det tror jeg også, jeg gør i aften, godt hjulpet af en pæn mængde smertestillende (ad en ryg, der er gået i selvsving)! God aften til jer.


Ham her mødte vi også. Han var lidt underligt placeret i et galleri med moderne kunst. Men sød var han og vægten, som har været brugt til at veje korn på. Det kunne min far jo fortælle, eftersom han har brugt sådan en engang


Kandiserede æbler hos bageren! Jeg kan ikke mindes at have set sådan nogen før – måske på noget marked, men ikke hos bageren! Festlige ser de ud, men hvordan smager de? Nogen der ved? Jeg forestiller mig, det er en vammel affære?


Ham her stod helt alene ude på vejen foran en butik. Jeg kunne godt have taget ham og lanterner med under armen


De dejlige stykker smørrebrød, vi fik på Ordrup Kro. Uhm smagte godt. Synd at oplevelsen skulle ødelægges af røgdunst fra kroen, som er inde ved siden af og hvor der åbenbart må ryges. Hjælper ikke, at det er adskilt, når døren står åben til iøvrigt meget lidet attraktivt lager!!!Men maden smagte rigtig fint. Selve de fysiske faciliteter, trænger til den berømte kærlige hånd – no doubt, men ikke noget, der som sådan generer mig