Temperaturen op og humøret ned

Jeg var i stalden i dag, omend jeg var træt dels ovenpå søndag og mandags selskab,og dels sov jeg ikke henad klokken 02.00. Det var dels på grund af varmen, og så det faktum, at jeg har nogle personlige/private ting, jeg slås med i øjeblikket. Humøret er på absolut nulpunktet og det er kun med opbydelsen af alle mine kræfter, at jeg får hevet mig selv nogenlunde op ved rode.

Lørdag var jeg på banen, og egentlig var det ikke heller der den store lyst, der prægede mig. Dog er jeg jo ikke dummere, end jeg godt ved, at intet kan få mig op af “hullet” i højere grad end vennerne dernede. Ikke at problemerne forsvinder -langtfra, men det bliver da noget mere til at bære, når man har gode mennesker omkring sig, der gør alt, hvad der er muligt for at hjælpe. Blandt andet stor tak til en veninde, der kørte mig og cykel hjem efter vi havde sludret i ihvertfald nok en halv time, mens folk forsvandt omkring os. Det var meningen vi skulle have regn, men det var nu meget behersket, hvad der kom her.

Grundet den manglende søvn og iøvrigt træthed, overvejede jeg helt at undlade stalden i dag. Men jeg blev enig med mig selv om, at jeg kunne sove, når jeg kom hjem. Det har jeg så ikke gjort endnu, men til gengæld har jeg fået vasket, lavet mad og selvfølgelig fået et bad. Jeg nød hestene som altid, og de er det eneste, der sådan kan få smilet frem lige nu. Ham her på foto er en af dem, der i særdeleshed kan få smilet frem. Daurehøj Carlras hedder han, og vi er slemt gode venner, selvom han faktisk står hos naboen. Men der hjælper jeg jo også, hvis behov. Han fik et bad i dag og så stod vi udenfor og hyggede os i solen og jeg lokkede Thea til at tage fotos af os. Det gjorde hun godt. Tusind tak for det!

Med andre ord, jeg hænger gevaldigt i humør og håndbremsen, men jeg prøver. Faktisk hygger jeg mig godt med at ordne fotos og i det hele taget bare hygge mig her. Jeg prøver at gøre gode ting for mig selv, og tage en dag ad gangen og indimellem en time. Sådan er det lige nu, og nok et godt stykke tid, og så må jeg bare forholde mig til det, så godt jeg kan og sige tak til dem, der er der for mig. I ved selv, hvem I er. Men det er hårdt, når man begynder at betvivle sin egen eksistens, og sådan har jeg det lige nu. Så godt nok smiler jeg på fotoet, men det var en kortvarig affære afledt af den skønne, skønne hest. Og nej, jeg hverken vil eller kan gå mere ind i de nærmere omstændigheder.

Dagen har været godt brugt med hestene og vennerne dernede. Masser af vasken hest og et par ture på banen og jeg fik rykket man på Sunny. Han blev flot, men at forvente taknemmelighed fra hans side, er vist at strække den. Vi gispede os igennem morgenen og formiddagen og også for hestene er det ulideligt varmt, hvorfor vandslangen er flittigt i brug. Jeg kan kun sige at jeg på ingen måde har misundt dem, der har været ude og ride i dag. Nu vil jeg prøve at få sovet i nogenlunde ordentlig tid og så må vi se, hvornår jeg synes, der er lidt at fortælle igen….Jeg håber, I nyder sommeren, hvor end I er, men varmt er der sikkert….

Fotos: Thea Raarup

Weekendtanker

Så blev det weekend. Jeg hænger nogeti håndbremsen, og ikke mindst siden mit dejlige besøg hos Sandie, hvor fotoet også er fra. Jeg var noget flad i forvejen og så tager sådan en tur noget ud af mig. Det er svært for mange at forstå, men det behøver de sådan set heller ikke. Bare kan jeg konstatere, at nu har jeg ondt i halsen. Det startede i går, og er så fortsat i dag. Nu håber jeg, det ikke bliver meget værre end det er lige nu. Jeg tror, den med te med Strohrom skal prøves her til aften, men det er ikke lige noget skoldhedt, man har lyst til p.t., men det må vist til.

Jeg håber, jeg kan sove mig fra det, men det prøvede jeg jo så også i går. Så det føles og ser lidt sort ud. Om ikke andet, har jeg fundet nogle persienner nu, så dem skal jeg have fundet ud af, om jeg kan få til at passe her på en eller anden måde. Jeg havde en fyr ude og måle op, og det ville koste spidsen af en jetjager og kunne fragte mig 2x til USA, så nej, det kommer ikke til at ske. Så nu håber jeg, at jeg kan få det til at hænge sammen i morgen. Noget skal der ske, for p.t. lever jeg for nedrullede gardiner, og det er lige voldsomt nok. Jeg skal holde jer opdaterede. Noget skal jeg nok få lavet, for som altid er der fotos nok at gå igang med at sortere og redigere.

På altanen gror mine squash helt vild og mine pelargonier har det også godt. Blomster der er af anden beskaffenhed har svært ved at tage varmen. Det nye Oliventræ trives heldigvis.

Planer har jeg som altid nok af, blandt andet vll jeg gerne have sat system i mine yogaøvelser, som jeg skal igang med at lave hver dag og ligeledes fodøvelser. Jeg vil også gerne have malet meget mere i mine malebøger, men der stjæler fotos al tiden, så der skal igen ompriorieteres meget hårdt, eller ihvertfald er jeg nødt til at planlægge tiden til at male, for ellers bliver det ikke.

Der er heldigvis ikke galop, nu hvor jeg ikke er frisk, så planen er først og fremmest at få målt op til de persienner og hvad der så bliver gjort udover det er bonus som jeg har det lige nu. Men vi må se. Jeg håber, I har en god weekend og ikke skal slås med dårligdom.

En tur til Paradis

Eller det er ihvertfald så tæt på som jeg synes man næsten kan komme det i Danmark. En skøn veninde, fantastiske omgivelser og masser af heste og oveni en dejlig baby. Så kan man da ikke forlange meget mere? Jeg gør ihvertfald ikke, og jeg nyder det altid så enormt meget, at komme op til Sandie. Faktisk slog jeg mig sådan en sommer gerne mere permanent ned der i en campingvogn/tinyhouseting på hendes jord. Det gad jeg altså godt.

Men det til en side, så var der nok, der skulle kigges på og der blev spist kage og drukket kaffe til den store guldmedalje og det var bare skønt. Selv baby besluttede sig for at samarbejde mere end normalt og sov så der blev tid til at sludre. Senere blev det til snacks og vin også. Vi skulle jo have en vinderdrink, for sidst Sandies heste vandt (begge to), var jeg “selvfølgelig” ikke på banen.

Så gik turen ud for at se hesteditto’er – altså babyer. Og for Sandie og jeg, er det stort set lige så godt. Og dejlige var de alle, men der var især en, jeg havde set særlig frem til at se og det var min hjerteveninde Lumineuse’s føl. Og også at se hende, for hende har jeg altid været vild med, som jeg vist også har nævnt her før.

Det var et skønt føl, men jeg fik dårligt tid til at studere det sådan meget nærmere, for Lumi lagde hårdt beslag på mig og var tydeligt tilfreds med, at se mig og blive kælet for. Jeg kunne dårligt slippe fra hende, og det var mig og ikke hende der afbrød vores kæleseance. Ellers havde jeg nærmest stået der endnu. Men så skønt, og et smukt stort hoppeføl har hun fået efter Al Shemali (GB), og så er hun nu i fol ved Binary File (USA), hvilket bliver megaspændende også. Føllet er blevet døbt, men før det er helt sikkert, lader vi det være en hemmelighed.

Sandie havde lidt arbejde indimellem, og det var fint, så tullede jeg bare rundt og kiggede (og fotograferede) lidt hist og pist og blandt andet fik jeg også hilst på en anden favorit nemlig Einsteins Folly (IRE), som jeg ganske som Lumineuse var vild med inden Sandie fik ham. Vi deler fuldstændig smag i heste. At sige at Einstein var i hopla forslår ikke helt, men smuk det er han som det ses.

Tiden går alt for stærkt i godt selskab, og vi kunne sagtens have brugt mere tid, men der var også turen hjem og den blev lang. Med det offentlige, er det noget nær helvede. Ikke så meget p.g.a. tiden det tog, men fordi det i tider, hvor man kan utrolige ting, ikke kan noget så lavpraktisk som at sørge for, at der er luft, endsige bare vinduer i toge og busser, der kan åbnes. Det betød, at jeg til sidst var ganske dårlig af varmen, som var ulidelig som alle vist er bevidst om. Jeg forsår ikke, hvorfor det ikke er muligt at tænke sig om. Men hjem kom jeg og det var dejligt alene af den grund.

Jeg håber, Sandie har tid og lyst til at få besøg snart igen, for jeg elsker at komme derop og se hende og de skønne omgivelser. Foreløbig siger jeg tusind tak for i går. Du kan holde musen over fotos for tekst.

Klik nedenfor for at se flere fotos:
Læs resten

Et par lyspunkter

Det var egentlig ikke min mening, jeg ville i stalden i dag. Men så i går, tænkte jeg, at hestene jo plejer at gøre underværker, så jeg gav det et forsøg. Og jeg vil sige så meget, at jeg følte mig budt meget velkommen, både at to- og firbenede. Jeg havde ikke været der mange minutter, før min hjælp var efterspurgt, og det var den så løbende over dagen, på “begge sider af gaden”, om jeg så må sige. Jeg hjælper også rigtig meget hos naboen, og det har jeg intet imod. Det er jo også venner derovre. Og det var faktisk der jeg startede. Jeg synes jo altid en hands-on oplevelse er skøn og derfor nyder jeg altid at fornemme forskellige heste og samtidig hjælpe. Således har jeg både haft en Derby- og en Breedersvinder i hænderne i dag og alle de andre dejlige. Jeg klager ikke den vej rundt, men alligevel var det ikke det boost, det skulle være for mit humør. Jeg må vist bare konstatere, at jeg er et ufedt sted lige nu og prøve at “overleve” så godt jeg kan!

Dagens forsøg endte med faktisk at blive hele to ting. Dels skulle jeg prøve om jeg kunne gå en lille tur op i skoven med en af vores heste, nu hvor jeg i den grad mangler min gå-turven Kicker. Det gik sådan set fint, det meste af tiden, men så blev han forskrækket og vi gik retur. Men det kunne da lade sig gøre. Andet forsøg var, om jeg kunne rykke man på en af vores heste alene. Jeg gjorde forsøget og tog erfaringen fra en anden pige i stalden som jeg implementerede, og det gik over al forventning og jeg sparede os alle for noget tid og han blev rigtig flot. Som ofte var det først bagefter, jeg kom på, at jeg skulle have taget før og efterfotos. Så I må bare tro mig, når jeg siger, han blev flot.

Der ventede dog nogle lyspunkteri form af Trolde. Nej jeg er ikke kommet mig over min Troldemani, og gør vist heller ikke. Det er utroligt, så megen glæde sådan nogle små stykker sølv og glas, kan give. Selv når jeg tuller rundt her, kan jeg have glæde af mine kugler og armbånd/ring. Jeg har faktisk det med de blå/grønne kugler på nu. Det er sjældent, jeg køber kugler i butikkerne. Som regel er det i grupperne på Facebook, jeg køber mine kugler brugte. Men jeg har dog nu nogle stykker købt fra nye og en af dem, der kom i dag var netop en sådan fra Diamonds4Ever, som har udsalg på Unikakugler indtil i morgen. På den armring med de blå/grønne kugler er det glaskuglen i midten med prikkerne. Den kunne jeg ikke stå for, og den måtte i kurven. Kunne jeg have købt flere – sagtens. Men faktisk skulle jeg slet ikke købe nogen kugler, og det holder jo lige nøjagtigt ingen steder som I ser. De to andre kugler var en sølv, der hedder Spirituelt mønster og den fine “Egern” på det beige/brune armbånd. Den anden glas på det armbånd er heller ikke så gammel igen, og også rigtig fin. Der skal leges mere med dem, og også på armbånd.

Jeg var vågen klokken Guderne må vide hvor tidligt i morges og faldt selvfølgelig i søvn da jeg kom hjem og vågnede først klokken 18.30. Nu ligger jeg så bare her, og nyder, at luften emmer af ny regn og forhåbentlig kommer der mere, men jeg tvivler. Det batter desværre ikke meget, den sjat, der kom.

Dagen i morgen byder besøg af gardinmand (tilbud på persienner) og en tur til byen, men det hører I om.

Søndagsupdate

Jeg har ikke rigtig skrevet på senest. Og det er med god grund. Der sker ikke så meget lige nu. Jeg har faktisk ikke engang været i stalden. Det er usædvanligt, og jeg var heller ikke til løb i går. Faktum er, at jeg ikke er på toppen og så vil jeg hellere nusse rundt her. En slags sommerferie for mig, at gå her og hygge og få ordnet en masse projekter. Og dem er der nok af. Nogen af dem, er fra før min far gik bort. Men det skrider fremad nu, og det giver også en slags overskud. Jeg tænker, vi alle har perioder, hvor vi har brug for at “trække stikket lidt ud”? Under alle omstændigheder har jeg lært at lytte, når systemet fortæller mig, at jeg skal og har behov.

I dag har jeg fået en reol/hylde til mit køkkenn forærende. Nu forestår arbejdet med at få det overskab ned, der hænger der, og få malet køkkenet i samme omgang og…..ja hylden skal også have en tur, men jeg skal først beslutte, hvilken farve. Så endnu et projekt, som også har været tiltrængt længe. Jeg skal nok vise den på et tidspunkt, men lige nu står den i kælderen.

Forleden købte jeg en buket pæoner billigt. Det var så med god grund, for de holdt ikke længe på nær en knop, som jeg så følte mig inspireret til at sætte i den kinesiske vase på foto. Den gav jeg mine forældre da de havde sølvbryllup. Den stod på et meget flot chatol min mor og far havde på en endevæg i stuen. Nu har jeg den så. Hos mor stod den bare til pynt, og det kan også være den skal det, når blomsten ikke kan mere.

Helt symptomatisk, så gik det hverken værre eller bedre, at vores ene hest gik hen og vandt, nu jeg selvfølgelig ikke var der. Dens første sejr i karrieren. Og en rigtig god veninde havde ikke en, men hele to sejre.

Med andre ord, jeg lader op med de små ting. Jeg har behov for at prøve alt hvad jeg kan for det kniber, at finde de positive takter lige i øjeblikket. Men jeg tænker de kommer igen, det plejer de da. Jeg håber, I har haft en god weekend og nydt det gode vejr.

Fotos er så opstillingen i mit vindue med den kinesiske vase og mors portræt, som også har fået et par knækkede petunier som selskab. Nederst er foto fra min tur til byen. De smukke blomster op ad den grafittiplagede mur med kig mod Israels Plads og legeplads. Det er iøvrigt nok den grimmeste og mest mislykkede plads i hele københavn. Jeg ved simpelthen ikke, hvad de har tænkt på. Der ligger nogen af Københavns ældste og flotteste ejendomme ud til den plads som er et betonhelvede af rang, uden træer og med en boldbaner, larmende og gold. Hold nu op, hvor må de være kede af det, dem som har smukke, smukke lejligheder her. Jeg fatter ikke, man kan lave noget, så forfærdeligt i det hele taget, men da slet, slet ikke der!

En anderledes lørdag

Lørdag plejer at være galopdag. I lørdags var der ikke galop. Jeg har en dejlig veninde, der rider om lørdagen og hun er næsten lige begyndt at ride på en ex-galopper, som jeg synes rigig godt om. Så vi aftalte, at jeg skulle komme op og se hende ride og det gjorde jeg. Det var dejligt vejr og jeg kunne sagtens tåle noget motion, så jeg gik derop. Fotos er fra turen til Mattssons Rideklub, hvor jeg også kender et par andre mennesker. Det var rigtig hyggeligt, og det blev vi enige om, at vi ville gøre igen.

“Basse” som Bassiano kaldes i daglig tale, var skøn og dejlig, omend meget frisk, men det gik fint alligevel. Efter endt gerning blev jeg kørt hjem for at gå i den hede, der nu var, ville jeg ikke udsætte mig selv for. Men fint at lave noget andet end galop, selvom det stadig involverede heste. Bassiano, ses på de to nederste fotos. De sidste er sjovt, fordi han elsker vandposten de har i gården på Mattssons, og måden han drikker på. Han drikker ikke som heste gør normalt med læberne i overfladen af vandet. Han stikker hele mulen (gerne hovedet, hvis han kan komme afsted med det) under vand, mens han drikker.

Iøvrigt blev jeg således meget heldig og se min dejlige veninde 2 gange på en weekend, for hun var her om søndagen og få lidt mad og en kop te på altanen, og det var så hyggeligt, og selvfølgelig havde hun hundene med.

Bytur med indlagt parkvandring og drinks

Dagen i går var afsat til hygge, efter stalden. Det bliver nogengange lidt rigeligt med flere ting på en dag, men det gik. Først var der stalden, hvor den stod på hestevask i lange baner. Fik hygget med flere, men måtte sande igen, hvorfor jeg nogengange også hader sporten. En yndlingshest er blevet flytttet til et andet sted. Det er rigtig hård ved mig. Især nu, hvor jeg stadig prøver at vænne mig til, ikke have Kickertutten. Anyway, det spørges der jo ikke om, så jeg må bare tilpasse mig, men Guderne skal vide, at det for mig og de andre, er det sværeste ved sporten og selvfølgelig når vi mister heste på ulykkelig vis.

Det var en af pigerne fra stalden, jeg skulle på farten med senere, og vi var som ofte de sidste til at gå og havde ikke travlt. Hun kørte hjem (hun bor i byen) og jeg kørte også hjem og fik et bad (sjældent har et bad, været så dejligt). Midt i, at jeg var ved at gøre klar blev jeg ringet op, og det forsinkede mig, for det var en samtale, jeg var nødt til at tage. Men der var ikke noget, der hastede.

Så kom jeg afsted og var lige forbi for at få mit togkort fornyet. Det skulle selvfølgelig også være besværligt, men jeg fik det klaret og kørte mod byen. Vi mødtes og var først et smut forbi African Touch, hvor jeg ikke havde været før. Det var en fejl, for de havde så mange dejlige ting (se kollagen). Blandt andet nogle puder, jeg mægtigt godt kunne lide. Sjovt nok tog jeg ingen fotos af dem, for jeg tænkte ligesom, at jeg skulle stoppe på et tidspunkt. De var ikke bilige og det er tingene ikke derinde, men de er jo importeret langvejs fra og håndlavede og unikke. Krusene var jeg også vild med og…..Anyway. Vi var sultne, for ingen af os havde fået noget siden om morgenen og vi var henne omkring klokken 15 nu.

Jeg havde købt et Tipstertilbud til Green Burger (100% vegansk), og det var så det, vi skulle bruge. Godt vi mødte sultne, for det var mættende og dejlig mad, og vi kunne trille derfra.. Vi gik en tur over og kiggede på markedet ved Torvehallerne (se kollage) og det er sjovt at kigge, men meget der er uhyrligt dyrt. Grønsags- og blomstermarkedet er dog rimeligt og som det ses, var der fantastiske blomster og ikke specielt dyrt i forhold til, hvad man giver for noget relativt kedeligt. Jeg købte et par kaktus med hjem, dem har jeg altid godt kunnet lide, og så købte jeg en bakke nye kartofler som jeg har spiste nogen af i dag. Det er om at nyde det mens det er her.

Da vi havde fået nok af det, ville min veninde give en drink og vi gik over til La Hacienda og fik en drink. Et glas rose. Det var bortset fra horder af larmende unger (vi undrede os over, hvorfor de skal larme SÅ meget), rigtig dejligt at sidde der, men jeg tror, jeg vælger et andet sted næste gang. Man kunne dårligt få ørenlyd. Nu var vi i parken så vi gik en tur, og der var basis for et par gode fotos. Da vi havde gået en runde, var vi lige forbi Torvehallerne igen, jeg skulle have kaktus, som jeg havde set tidligere og så hævede vi mødet. Jeg sprang på toget, og stod af på Nordhavn, for jeg skulle lige i ALDI og hente nogle forsyninger. Og så hjem igen. Da jeg stod på perronen der mødte jeg en veninde, som jeg har gået i Folkeskolen med. Vi har længe talt om at ses, men livet har det med at komme i vejen. Heldigvis har vi forståelse begge veje, og ventet bare til tingene forhåbentlig passer bedre og der er knap så meget at se til. Nu fik vi lige en sludder i toget, for vi skulle af samme sted. Dejligt lige at se hende også. Den perfekte slutning på en dejlig, men en varm og lang dag.

3. dag i træk

Så blev det 3. dag i træk, jeg var på Herlev i dag. Jeg skulle til scanning. Den blev bestilt i går, og de havde uventet en tid og ringede og spurgte, om jeg kunne komme. Og selvom jeg næsten var ved at segne ved tanken, greb jeg den selvfølgelig, så det også blev overstået. Det gik rigtig fint og hurtigt med at komme derud. Jeg var der i rigtig god tid og kom til stort set med det samme. Så jeg var færdig, da jeg ellers skulle have været til.

Det hjælp også at jeg havde hentet en vejledning i, hvordan jeg kom til afdelingen, for Herlev og deres etager og i det hele taget….. håbløst at finde tingene. Men det gik lige efter bogen det hele, og jeg var også hurtigt hjemme for toge og busser spillede også max med, så det var dejligt. Så skal jeg bare vente på alle resultater. Jeg har grundet eftervirkningerne fra gårsdagens undersøgelser, ligget stille i dag og gør også i morgen. Lørdag skulle jeg jo gerne til løb.

Lykken midt i alt det her hospitalsrenderi, er at jeg i går fik nyt komfur. Jeg havde et komfur, der nok var ihvertfald 20 år gammelt. Først gik der en plade og den har været gået længe. Og for kort tid siden gik der en mere. Ikke holdbart, så jeg ringede til udlejer og fik så i går et nyt komfur. Det her er ovenikøbet fuld størrelse og med varmluft og hele baduljen. Der er ikke et øje tørt. Nu kan der komme gang i bageriet igen. For med det gamle var det næsten ikke til, da det ikke var stabilt overhovedet.

Den flotte Rhododenron er faktisk taget på banen. Egentlig er det rosentid og jeg har også en stakfuld, jeg skal vise jer, men det her var hvad jeg lige kunne overskue nu. I morgen er atter en dag.

Mit Hjem er Mit Slot

Som jeg nævnte så er det en uge med tingene oveni hinanden. Det bliver næste uge også. Man kan sige, det havde været optimalt, hvis der havde været en bedre fordeling af det, sådan helt generelt. Men også i forhold til, hvad det er. Denne uge har været hygge, hygge og mere hygge, mens næste uge, bliver læge, læge, og hospital også x2, så der er grænser for, hvor sjovt det er. Men jeg glæder mig til forhåbentlig at få nogle svar.

I tirsdags havde jeg en aftale med min veninde. Det var jo Grundlovsdag og også Fars Dag, og hun havde derfor fri. Vi havde aftalt, at vi skulle på Mit Hjem er Mit Slot Messe i Haveselskabets Have på Frederiksberg.

Vi tog toget, og derefter Metroen næsten til døren. Det var næsten helt uoverskueligt, hvad man skulle se hvornår og hvordan, for det er stort. Men vi nåede meget. Og jeg tror ærligt jeg kan sige, vi så det hele, omend jeg selvfølgelig ikke kan være helt sikker. Der var ikke den ting, der ikke kunne fås. Dog så vi ikke vandmiljøer (små springvand etc. til indendørs og ude), og det var vi overraskede over. Men klikker du på linket ovenfor, kan du se alle udstillerne. Fotos nedenfor, er af mine indkøb,som var snacks, en gammel skål (russisk), et Sherryskilt til min karafel, to engelske pelargonier og en duftpelargonie. Jeg ville egentlig have købt noget te, men den har jeg så fundet online og kan købe der, så det er dejligt.

Generelt vil jeg sige, at det er dyrt derinde. Ting, som helt sikkert kan fås billigere er skruet op i pris. Men der er gode handler indimellem, men der er langt imellem. Til gengæld er det godt, at være der den sidste dag, for så vil de gerne af med tingene. Så se dig godt for. Men jeg vil helt sikkert gerne derind igen, men håber på knap så varmt vejr.

Undervejs var vi sultne, og ikke mindst tørstige. Vi fandt end dejlig cafe, der heldigvis lå i skyggen. Vi fandt endda siddepladser og jeg købte sandwich til os (en med laks til min veninde og en hummus til mig). Dertil en hyldesaft og noget vand. Det var lige, hvad vi trængte til og så gik vi videre. Det skal ingen hemmelighed være, at det var meget, meget varmt, og til sidst var vi trætte og trillede hjemover til min veninde, der gav en kop te på altanen.

I morgen får jeg hundebesøg og skal iøvrigt bare lige lave, hvad der passer mig ellers. Dem har jeg så til mandag aften, hvor min veninde kommer og henter og spiser middag. Og så starter hele ugen med et rend til læger. Godt jeg kan få ladet op. I går var jeg også afsted i hyggeligt ærinde, og det kommer der også mere om.

Østergro, Lundtofte og Taarbæk

Mandag var en travl dag og hele ugen bliver travl. Faktisk for travl, men det er det bedste selskab og som jeg før har sagt, engang imellem, er der bare ikke noget at gøre ved, at tingene falder oveni hinanden.

Det er en noget turbulent tid, hvor jeg udover hygge med veninderne, render til undersøgelser i et væk. Næste uge ryger der også flere dage på den konto. Og for at få overskud til det, er det nok fint nok, at fylde op med gode oplevelser også mens vejret er så flot.

Mandag var således en gammel aftale, jeg havde med en hesteveninde, som ville invitere mig ud og spise. Et specielt sted, og det var specielt og rigtig, rigtig hyggeligt og dejlig mad. Udsigten var der bestemt heller intet i vejen med og i det hele taget, var det bare en rigtig god oplevelse. Vi vidste ikke, at man kunne bestille vegansk, og fik den vegetariske udgave, men ville begge gerne have haft den veganske. Så det gør vi næste gang. For vi var enige om, at det ville vi rigtig gerne igen.

Man kan kun sidde der en time, for så kommer næste hold. Og så vidste vi ikke helt, hvad vi ville. Inden vi skulle mere, havde vi en aftale om, at vi skulle på Lundtofte Kirkegård og hilse på min venindes mand og andre vi også kender derude. Og det var vi så. Der er utroligt dejligt, og vi nød også der at gå rundt og kigge på blomster og bare slappe af.

Vi havde talt om kaffe her, men vejret var ikke til kaffe. Vi havde mere lyst til en is. Så vi kørte til Lyngby Sø, men til vores store overraskelse, fandt vi et lukket ishus. Vejret var da ellers helt perfekt til at holde åben, så det gav ikke mening. Og der var masser af mennesker fra sejlklubben.

Nå, men vi kunne jo ikke gøre fra eller til, så vi tog videre, og blev enige om Tårbæk Havn, og der fik vi en is og så var der ovenikøbet Jazz på havnen også, hvor vi sad og nød solen gå nedad og alle de glade mennesker, der var samlet der. Så alt i alt en rigtig dejlig aften, med god mad, fantastisk selskab og dejlige oplevelser hele vejen rundt Man kan ikke bede om meget mere.