Strategi og planlægning

Her i dag kunne jeg godt mærke, at det ikke ville blive den store forkromede aktivitet. Det burde være gået op for mig, at sådan ender det indimellem, og at jeg ikke kan køre på uendeligt. Det er der vel ingen der kan, min grænse er bare mindre. Altså var det efter princippet, at alt jeg nåede i dag var godt nok, også selvom det ikke var så meget. Det endte dog med, at jeg rent faktisk fik læsset bilen med ting, der dels skal til min far og dels skal til Svalerne, så i morgen skal jeg så på farten igen. Der er til et læs mere, men så er det også slut. Men det er så efter at en nabo har fået et par ting. Var det ikke tilfældet havde jeg nok måtte en tur mere udover.

En anden ting, jeg egentlig godt har vidst også, er at det med at spise sundt og tabe sig og hele det cirkus, altså kræver nogen strategier og noget planlægning. Hvis ikke jeg tager dem i brug, er jeg dømt til at mislykkes. Planlægningen og strategien går på, at jeg absolut har mest energi om morgenen/formiddagen. Det vil sige, at skal jeg f.eks. have noget salat i løbet af dagen skal jeg snitte og gør klar og i det hele taget forberede mad der. De dage, jeg så er i stalden må det blive straks jeg kommer hjem derfra, for senere har jeg som regel (ikke altid, men slet ikke på stalddage) energien til noget som helst senere.

Som sagt så gjort. I dag lavede jeg til formiddag den fine salat set ovenfor, og jeg pressede også en stor portion hjemmelavet juice med rødbede, gulerod, citron, appelsin og rød grapefrugt – uhm! Iøvrigt vil jeg lige give et tip videre, hvis nogen kan bruge det. I dag da jeg skulle presse juice, slog det mig pludselig, at det var åndssvagt, at bruge en affaldspose til pulben (putter i beholderen, så jeg slipper for at vaske den af, og kan smide direkte ud). Helt tilfældigt faldt mit øje på en hundepose, jeg havde liggende, og det slog mig, at den formentlig lige var korrekt størrelse! Guess what? Det var den. Som var den lavet til det, så fremover bliver det dem, jeg køber til det. Hermed er tippet givet videre.

Nu vil jeg hen og slappe af, for selvom jeg ikke har overanstrengt mig, så startede jeg på nul energi, så der er faktisk jo så minus af skeer nu.

Jackfruit Jackpot

Endnu en dag i oprydningens tjeneste. Nu kan jeg se lys for enden af tunnelen. Jeg fik pakket bilen så den var stoppet fuld og ordnet lidt her, og så kørte jeg. På vejen besluttede jeg, at jeg lige ville forbi stalden og hilse på og få et Kickerkys. Det giver altid glæde og energi. Så det gjorde jeg og hilste på mange andre og det holder jeg bestemt også meget af. Og så fik jeg set træneren, som lige er kommet hjem fra ferie også.

Derefter gik turen ud til Svalerne med hele læsset og de var som altid glade modtagere. For en gangs skyld havde jeg energien til det, så jeg gik på jagt efter Jackfruit. Den kan bruges til mange sjove ting udi det vegetariske køkken og det ville jeg gerne prøve. Problemet har været, at få fat på det her Jackfruit. Jeg prøvede først en grønthandler på Nørrebrogade. No luck, men der købte jeg en pose melonfrø (ristet og saltet). Det gør jeg så ikke igen, for de er SÅ salte, at det næsten kunne være lyv. Heldigvis kostede de ikke alverden. Derudover tog jeg Guavajuicen. Jeg har ikke smagt før, men bare det faktum, at det findes, synes jeg var spændende. I det hele taget, er der så mange eventyrlige ting i de her invandrebutikker. Jeg elsker at gå på opdagelse. Når jeg nu alligevel var der greb jeg en dåse sortøjebønner. Som I ved, elsker jeg dem, men har aldrig set dem på dåse. Rar at have i en snæver vending.

Så var det over at finde bilen. Jeg kom i tanke om, at jeg ved en tidligere lejlighed ved besøg på Jægersborggade, var stødt på en anden af de her butikker lige derved, og jeg tænkte, jeg måske der kunne være heldig. Om ikke andet, ville jeg der kunne få en yndlingssnack Bombaymix. Der fik jeg godt nok en lang næse, for butikken var lukket og der var nu Det Grønne Hjørne, som sikkert også er et besøg værd, men ….

Nu var spørgsmålet om jeg skulle køre hjem, eller om jeg skulle vove pelsen og køre til centrum, hvor jeg ved, der skulle være “bid”. Jeg besluttede at køre mod byen. Faktisk troede jeg, det var hos en købmand derinde, som også er etnisk. Det var det ikke, men der fik jeg Bombay Mix, som bare smager så godt. På vej derhen havde jeg passeret Thai Asian Market, så nu jeg var der, måtte jeg jo lige se, om det så var der, og det var det, så jeg skyndte mig at købe to dåser. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvad jeg skal lave med dem. Men nu ved, I hvor I kan få om ikke andre steder. Jeg har stadig en plan om, at prøve at få min egen grønthandler til at tage dem hjem. Det er lidt langt, at skulle helt til centrum, hver gang, men på den anden siden kan man lave en udflugt ud af det. Og dem gør jeg det jo i i forvejen. Min bekymring var parkering, men det viste sig, at Istegade er et fint sted at parkere i hvertfald i dag, var der masser af plads, og så gik jeg rundt hjørnet til Halmtorvet. Mission accomplished!

Så var jeg også brugt op, men jeg kørte alligevel lige forbi Aldi og Lidl på Østerbro. Sidste sted købte jeg intet, og så var det hjemover. Nu sidder jeg her og er godt træt, men glad for en god snak med min veninde i Holland over Skype. Nu hedder den afslapning i stor stil.

Indhyllet i tåge

IMG_8602opt2_Tåge

Faktisk kan jeg godt lide tåge! Det giver en helt speciel stemning. Som det ses, var det allerede i morges meget tåget, og det er kun blevet værre op ad dagen. Sådan noget vejr passer mig især glimrende, når jeg skal have en indehygge-, slap-af-weekend. Det må man sige, jeg har haft i dag. Jeg har intet produktivt bedrevet udover at sove og se fjernsyn.

Hele det der cirkus flytning, har taget på kræfterne, og det kommer til at vare lidt, inden jeg er ovre det. Især også fordi, jeg nu har oprydning her bagefter. Godt nok kan jeg tage det i mit tempo, men jeg vil altså også være færdig nu. Så i morgen går det løs igen.

I går var jeg lige et smut forbi stalden. Kicker var som altid skøn, og gav masser af kys og snøvlede mig til i sukkersavl efter han havde fået Polo. Det også så æbler udløser altid mundvand i rigelige mængder. Ellers var det ikke den bedste dag. Jeg havde åbenbart til i går udviklet store talenter for enten at forskrække folk, aflede dem, så de glemte ting, eller gå i vejen! Sådan føltes det ihvertfald, men jeg fik da givet fuglene noget at spise, hvilket jeg er sikker på, de satte pris på i den her kulde.

Udfra et hestemæssigt synspunkt, er det dejligt sneen forføjer sig og også hvis man har så meget dødsforagt, at man cykler i det. Men fra et fotografisk synspunkt, ville jeg gerne have nået at fotografere det smukke sne. Men det nåede jeg altså ikke i denne omgang. Jeg må forlade mig på, at det bliver sne og frost igen på et tidspunkt. Som det nu er, måtte jeg nøjes med tågen i morges, og det var også fint nok.

Håber I har nydt jeres weekend, jeg vil smide mig på min seng igen og slappe helt af.

IMG_8605opt2_Tåge

Mere død end levende

Det har været hektisk her på det seneste for nu at sige det mildt! Hvorfor så det? Tjah, min far skulle jo flytte. Han har fået en beskyttet bolig, og den var sådan set klar, men sålænge hans lejlighed ikke var solgt, behøvede vi ikke skynde os voldsomt. Det blev den så lige pludselig og så fik vi travlt.

Som det vides, har jeg været syg i umidelige tider inden det her, så jeg stod nærmest ud af sengen efter 2 mdr.’s sygdom, og så kunne jeg ellers starte en marathon flytning, der først lige er slut nu. Jeg behøver ikke at fortælle, at det kræver noget, stort set uden hjælp. Når man dertil lægger, at min far er typen der intet smider ud stort set, så kan I selv regne den ud, når viljen til det heller ikke, var den største. Det var jo så en nødvendighed når man flytter ned på en 1/4 af den plads man havde. Flyttet er han, med alt for meget, men så må han sortere og smide noget ud igen. Han trives det nye sted, og får god mad og kan altid kalde hjælp. En stor tryghed for os og ham. Så det er godt.

Overskriften hentyder til min tilstand nu. Jeg er mere død end levende, hvilket ikke er så underligt egentlig. Den hentyder også til, alle de mennesker, der går bort for tiden. Det er næsten dagligt, der er store profiler, der falder bort. Senest Glenn Frey, der var grundlægger af et fantastisk band Eagels. Lige så længe, jeg har elsket musik, har jeg elsket Hotel California, så selvfølgelig skulle I have det nummer.

Nu forestår der et arbejde for mig med at komme på plads her, efter jeg har fået nogle ting, fra min far og køren væk af det, jeg sorterer fra.

En lille weekendhilsen med pasta til

Jeg er noget tavs – jeg ved det! Det bliver bedre, men ikke lige den første uge eller mere. Hvorfor vender jeg også tilbage til, men det tager alle mine kræfter og ikke engang stalden får besøg andet end sådan en “hurtig overflyvning”. Blandt andet her til formiddag, hvor jeg gæstede dem. Der skete heller ikke meget dernede. Vejret sætter sine begrænsninger for hesteudfoldelserne, så vi var en meget sluttet samling af hele 4 personer i dag. Men stadig hyggeligt og i dag var Kickermusen hjemme, og det var jo bare skønt at se ham.

Efterfølgende mødte jeg min veninde til hest, lige hernede, og istedet for at køre hjem, susede jeg til Mattssons Rideskole for at mødes med hende. Det var superhyggeligt og vi fik også hilst på andre hestemennesker og jeg fik set hendes fremtidige ridt. En dejlig hest.

Således opladet med gode mennesker og heste kørte jeg hjem, og det havde hjulpet for jeg fik Julepynten i kælderen (4 kasser) og jeg fik taget to hylder op og tømt den ene reol i kælderen. Så der sker da lidt. Imorgen slapper jeg nok bare af, for jeg skal være aktiv igen i ugen.

Pastaen på foto, er en, jeg lige smækkede sammen til frokost. Rester er en god ting – altid. Det sætter gang i kreativiteten. Her er det cherrytomater, som jeg vanligvist bruger til en pasta med løg, hvidløg og basilikum og det i sig selv er super. Men i dag havde jeg en rest løgsuppe (ikke engang en halv portion, men den kunne sagtens bruges i pastaen istedet for løgene og så havde jeg også en rest aubergine, der blev stegt sammen med hvidløg til en start og så var der mad. Det smagte bare skønt. Ideen er til fri afbenyttelse. Jeg tilsatte så idag en smule fetaost, men det behøver man ikke.

Helbredet er endelig okay igen, og jeg skal bare energimæssigt komme mig, men med det program, der ligger lige for kniber det lidt. Men jeg må indrette mig og prøve at lade up indimellem. God weekend til jer.

Godt Nytår 2015

Når nu ikke Facebook vil lege med, så må jeg jo skrive det her i stedet. Jeg havde skrevet et fint indlæg med videoen der ligger her også, og tror I ikke Facebook slettede det med likes, kommentarer og hele dynen!!! Det har jeg dog aldrig prøvet før. Møgrirriterende, men så kan vi da skrive her og der slettes intet.

I det nye år ønsker jeg mig ikke så meget andet end at helbredet arter sig så godt som muligt. Helt slippe for bøvl gør jeg nok ikke, men det ville da være en ønskedrøm. Derudover vil jeg bare gerne have så mange gode oplevelser, som overhovedet muligt indenfor de afstukne rammer.

I året der er gået, har jeg heldigvis haft masser. Modgang slipper ingen af os for, men så må vi putte så meget godt i posen indimellem, at der er noget, at stå imod med, til dårligere tider. Rigtig Godt Nytår, jeg håber, I får lige, hvad I ønsker jer, i det nye år.

Juleupdate og for mange kokke

IMG_8595_600_Juleaften

Så blev det også Jul. Og som ofte, formede den sig langt fra, som planen var. Første hurdle var, at jeg måtte sige fra til at fodre de firbenede, som jeg ellers plejer Juleaften. Den tjans er jeg ellers meget stolt af, men helbredet spørger ikke om den slags.

Ganske som frygtet, blev det en renden til lægen inden Jul og jeg var igennem først en antibiotikakur, der overhovedet ikke hjalp. Så lod vi se, om infektionstal faldt – det gjorde det ikke, endnu en kur, dennegang en hestekur på 3 dage. Resultatet var lige nedslående. Så var jeg til lægen (en erstatnings en af slagsen), der var fortravlet og vist ikke tog mig særlig alvorligt – det skulle bare ses an. Hvis ikke bedre, skulle jeg ringe, det gjorde jeg så, og talte med sekretæren. “Blev du podet?”, nej det kunne jeg jo ikke prale med og må indrømme, at jeg ikke lige selv tænkte på at foreslå. Så siger hun Gudhjælpemig “Jamen, læge X. er da ellers halsspecialist, det skulle du da have sagt”! For det første, har jeg aldrig været hos den læge før. Som er endnu en tilføjelse, til en snart længere række nu, og for det andet, hvordan hulen skulle jeg vide, at hun var halsspecialist. Det havde måske været smart at fortælle mig det, og uagtet, så ville det måske have været smart, hvis hun havde sat sig lidt ind i tingene og selv foreslået.

Jeg er ked af at sige det, men det er blevet nøjatigtig “for mange kokke fordærver maden”, som jeg frygtede. Ingen ved, hvad den anden laver. Når man som jeg og formentlig også mange andre, har et bøvlet helbred, duer det altså ikke at komme ind til 10 forskellige hele tiden. Det betyder, der er alt for megen baggrundsviden, der går tabt, og man skal forklare helt forfra. I mit tilfælde, ville det tage det meste af en dag, og fortælle alt det, der kræves i nogen tilfælde. Nu er beslutningen, at kan jeg ikke ikke komme til “min egen” læge, så venter jeg. Jeg gider simpelthen ikke blive hevet rundt i manegen på den her måde (endsige føle mig til grin).

Jeg ved ikke, om lægen i sin tid hele tiden havde det her scenarie i tankerne, da han overdrog sin praksis til den nye læge. Det håber jeg ikke! Mit bedste bud må være, at også han tager sig til hovedet, som det har udviklet sig. Bare så lille en ting, som der er sat 10 minutter af til hver patient. Hvad hulen kan man nå på 10 minutter??? Jeg bliver stresset på forhånd, når der er så travlt og stresset og glemmer ofte, hvad jeg også kom for, og jeg føler ikke, der er tid til mig. Sidst jeg var hos min læge følte jeg nu, at han tog sig tiden til mig, men det var så også i hans frokostpause, som han undværede. Det er ikke meningen, at man skal føle sig til besvær meget af tiden, når man som jeg trækker den og trækker den og aldrig render unødigt. Det er bare ikke godt nok, og jeg tænker, det her system er Frankensteins monster og skruen uden ende. Flere og flere patienter og flere og flere læger, sygeplejersker og sekretærer – hvorfor ikke bare sige stop?? Hvornår slutter det, og hvem har noget ud af det her? Ikke paienterne ihvertfald, og personalet virker stresset og har slet ikke det overskud de havde. Det er trist, meget trist! Var det virkelig det, der var målet?

Nå det var et lille “opstød”, men det plager mig virkelig, at det skal være sådan, for det kunne være så godt, som det var i starten. Men for nu at vende tilbage til Julen, så var jeg den 23. lige nede og hilse på i stalden og spise morgenmad med pigerne. Og selvfølgelig hilse på Kickertutten og alle de andre. Dejligt at se dem, men frisk var jeg jo ikke. Få dage efter steg min feber igen og bedst som jeg tror, den falder, kommer den igen. Den læge jeg så var til, som jo var specialist, fortalte mig, at det var lægevagten, hvis jeg fik feber igen o.s.v. Jeg har ikke ringet til lægevagten, det kunne jeg ikke drømme om (medmindre, jeg fik meget høj feber), for de gør lige nøjatigt ingenting, og jeg gider altså ikke skulle forklare og gøre ved til dem. Det er mere besvær end det er værd. Jeg foreslog jo, at jeg evt. fik en antibiotikakur, så jeg havde den liggende til nødstilfælde, men det ville sekretæren ikke. Sjovt nok har lægen gjort det før, for han ved godt, jeg er ansvarlig. Nej det havde ikke hjulpet, men kunne måske have gjort, jeg kunne have haft en bedre Jul end tilfældet har været. Som det er, er jeg stadig op og ned af skalaen og ikke frisk. Lige i skrivende stund, har jeg ingen feber, men jeg tør ikke tro på noget, da det hurtigt kan gå den anden vej og jeg heller ikke har det godt, under alle omstændigheder. Jeg tog også febernedsættende i forgårs, for at få det bedre, så det er ikke til at regne med endnu. Selvsagt, skal jeg have en tid efter Nytår, hvis tingene ikke er normaliseret, og infektionstallet skal uanset tjekkes.

Ellers er Julen gået med masser af fjernsyn, og der er på den konto ingen ende på alt det, jeg har fået set og stadig får set. Det er hyggeligt nok, men al ting med måde, og jeg har for længst nået grænsen for, at jeg synes, det er hyggeligt bare at være her, men det spørges der desværre ikke om.

Der er masser at skrive om, og i det hele taget at gøre, men sålænge det ikke er bedre, må det bare blive som det kan. Juleaften fik jeg dog Julemaden, der som sidste år var den dejlige nøddesteg, men den så væsentlig pænere ud i år, og blev flettet smukt. Jeg tænker, øvelse gør mester, og nu var jeg jo sløj, men som første forsøg under givne omstændigheder, var jeg godt tilfreds. Tilbehøret var lidt anderledes i går, med brune kartofler, rødkål og rødkålssalat. Klik på foto nedenfor, hvis du også vil prøve nøddestegen, der jo altså også kan spises ellers med lige det til, du har lyst til.

IMG_8594opt2_Juleaften2015

Ganske som frygtet…..

IMG_2878opt2_Sne

blev jeg lige færdig med en hestkur af rang af antibiotika, i går, og der var der en kortvarrig bedring, som så er næsten forsvundet igen i dag. Ganske som jeg havde set i ånden. Der er noget helt i skudder-mudder i systemet, og ikke engang den stærkeste antibiotika, kan få bugt med det. Jeg ved skisme snart ikke lige, hvad jeg stiller op, eller lægen for den sags skyld.

Desværre er det nok som frygtet, at jeg bare må ligge mig (som jeg nu har gjort i Guderne må vide, hvor længe) og vente på, det bare går over. Hvis jeg kunne, ville jeg selvfølgelig til den her halsspecialist, men han har ikke tid før i januar (jeg har en tid), og nu er det Jul lige om et sekund, så uanset, sker der jo intet alligevel nu.

Det betyder, at Julen (igen for jeg ved ikke, hvilken gang) er stort set aflyst, udover hvad jeg kan gå her og sysle med selv. Det har jeg prøvet tonsvis af gange, så det er såmænd ikke det, der piner mig voldsomt, mere at jeg simpelthen er SLØJ og har feber. Jeg håber, I har det væsentlig bedre og nyder den sidste søndag i advent.

Vegansk Ostesuppe med ristede brødtern

Den her suppe, har jeg lavet mange gange i gamle dage, dels alene, men især var det en, en tidligere veninde og jeg yndede at lave, når vi skulle hygge os. Det skal ingen hemmelighed være, at den originale, er Karolines. Så vil du have en vegetariske version, så er den der.

Eftersom jeg har sat mig for at prøve at veganisere gamle yndlinge, så har jeg længe villet kaste mig over denne, for det er meget let gjort. Nu ligger jeg så her og “blomstrer”, og da jeg alligevel var ude i byen i går, købte jeg Toffuti Flødeost til formålet.

Jeg var meget spændt på, om den kunne leve op til mine forventninger, og det kan den sagtens. Den er cremet og fyldig og smager næsten som originalen, og er altså rigtig god. Uagtet man spiser den ene eller den anden version, er det ikke en til hverdagsbrug mest p.g.a. kalorierne, men til fest f.eks. som en varmende forret til buffet eller bare generelt, er den fantastisk. Dem er meget mættende, så spiser du den til hverdag, kan du evt. nøjes med den. Prøv selv.

Det skal lige siges, at fotos ikke er op til standard, og de vil blive lavet om snarest muligt, men eftersom jeg ligger syg, var der ikke det store overskud. Men opskriften fejler ikke noget.

Vegansk Ostesuppe med ristede brødtern
(4 personer)

2 spsk fri eller anden plantemargarine
2 spsk hvedemel
1 liter grøntsagsbouillon
225 g Tofutti Flødeost Naturel (1 pk) i mindre stykker
1 dl Soyafløde
1 porre i meget tynde ringe
1?2 tsk groft salt
friskkværnet peber
Franskbrødstern, ristet i enten vegansk smør eller oliven- eller rapsolie
4 skiver franskbrød uden skorper
25 g Fri eller 2 spsk olie
1 tsk delikatessepaprika

1. Smelt smørret i en tykbundet gryde.

2. Tilsæt mel og bag det godt sammen.

3. Kom ¼ af bouillonen i og når det koger tilsættes resten af bouillonen lidt efter lidt. Lad suppen koge godt igennem.

4. Tilsæt flødeosten og evt. fløde. Lad suppen koge ved svag varme til flødeosten er smeltet.

5. Tilsæt porreringene og varm suppen igennem.

6. Smag til med salt og peber.

Franskbrødstern

1. Skær franskbrødsskiverne i mindre tern.

2. Lad fedtstof blive gyldent gyldne i en pande og tilsæt paprika.

3. Lad paprikaen bruse af og rist brødtern.

En køkkentjans

Der er ikke sket noget som helst her den sidste måned. Det være sig rengøring og iøvrigt. Som vides, har jeg flere projekter, der står og venter, end jeg orker at tænke på. Når jeg ikke har været ved at brække mig, så svimmel og dårlig har jeg været, så har jeg prøvet at gøre lidt, sådan bare for at holde det værste væk. Og det kunne da bestemt være meget værre.

Men når det er sagt, så trænger der selvklart for en del nu. I dag lykkedes det mig, at få skuret komfuret og køkkenbordet meget, meget grundigt, ligesom jeg har fået ryddet op, og så har jeg hvilet indimellem. Det føles godt at få lavet bare lidt.

Mad skal jeg dog trods alt også have, og jeg arbejder p.t. også på at få ryddet ud i gemmerne i fryseren. Så det blev sådan en lidt blandet middag til aften, men faktisk den slags jeg rigtig godt kan lide. En rest salat fra i går, en tomattærte fra fryseren og mine specielle ris, som jeg elsker – idag uden linser. Det smagte dejligt.

Som nævnt før, er der flere ting, jeg skulle have haft gjort og hjulpet med, her i weekenden, og jeg har det skidt med, at måtte svigte, men det er altså ikke godvilligt. Hvordan går det så? Tjah, det går lige, sålænge jeg bare skal klare mig her, men mere end det, er ikke realistisk endnu. Halsen gør ondt med svingende styrke og svimmelheden og feber er stort set lige så uforudsigelig, så….. you do the mats! Jeg håber, I har haft en god lørdag om ikke andet.