Tankefuld


Nicolaj Stott på Rightquest Carlras (Special Quest-All Right) i sommer

Ganske som alle andre, er jockey og hestefotos meget ofte de allerbedste, når de ikke er bevidst om, at de bliver fotograferet. Her var det en sommermorgen, hvor jeg var ude og cykle, og meget “overraskende” kørte forbi banen også, og fangede blandt andet de her to.

Jeg husker tydeligt første gang, jeg sådan rigtig så Rightquest. Han er blændende smuk, og en af de heste, jeg også gerne ville have købt – han er nemlig lige blevet solgt til det Nordjydske. Men som I ved, ingen penge har jeg nok af.

The Jockey

Jeg har nævnt det før, at der som regel er et foto, der er en favorit fra dagens “høst” om man vil. Da jeg tog det her foto, var jeg i tvivl om, at det ville blive godt, men heldigvis, er det jo fint bare at skyde løs og skrotte bagefter. Så sjovt, når fotos man var i tvivl om, så bliver favoritten for dagen.

Jockey’en er en af flere, som jeg jo kender fra banen og som også har redet flere af vores heste – Martin Rodriguez – en god jockey og en rigtig sød fyr.

En søndag i Sverige

Tjah, ikke svært at gætte, at når jeg bevæger mig over sundet, så er der gerne i hesteøjemed. Således var dette en af de sidste løbsdage på året, og stalden havde to heste til start. Jeg har ikke rigtig været på farten her i sommer, og en tur over broen var lige til at klare, hvis der var plads til mig. Det var der heldigvis.

Alt var pakket og klart, og hestene skulle bare læsses, og de var superflinke og gik lige op begge to. En stor lettelse, for det er langt fra sjovt, når hestene ikke har lyst til køretur. Vel derovre, kunne vi bestemt heller ikke klage, en flot 2. plads og en 6. plads, som også gav lidt penge. Det eneste, der kunne klages over, var temperaturen! Det var koldt – meget koldt, så min plan om at tage dynefrakke på, skulle jeg have holdt fast i. Eftersom det de seneste gange, har været for varmt, tænkte jeg, at det var det garanteret. Jeg tog fejl, det var p….koldt. Men mødte mange jeg kender, og fik også sludret med en sød dame, der har været i sporten i mange år, mens jeg fik varmen i cafeteriaet. Spændende og rigtig hyggeligt, når folk gerne deler deres historie. Jeg fik som altid taget fotos, og dem, som er blevet til noget, er blevet gode, men vores heste startede så sent på dagen, at jeg mistænkte, at det ville være for mørkt for mig, der ikke har en “rigtig” flash (endnu en ting til ønskelisten), og jeg fik ret.

Desværre må jeg der eller tidligere have reddet mig et eller andet, for sidst på dagen derovre fik jeg rigtig ondt i maven og følte mig ikke på toppen og det vedblev at være sådan og da jeg endelig landede her orkede jeg intet, udover at smide mig på sofaen. Intet har jeg lavet siden andet end at ligge der og lige lunte ud og prøve at spise en smule. Det er ikke sådan, at jeg ligger i hede omfavnelser med toilettet heldigvis, men jeg har blæsende hovedpine, en snert af feber og altså ondt i maven. Er det noget, der er til gang måske? Håber det snart går over, jeg har alt for meget, jeg skal, til det her – synes ellers lige jeg har taget min tørn, men det må “nogen” vist have glemt.


Notnowhoney (GB)/Per-Anders Gråberg og Loyal (DEN)/Oliver Wilson kæmper om 2. og 3. pladsen i Fars Löpning, og kommer ind i nævnte rækkefølge efter Spirit of Life (SWE)/Rafael De Oliveira

Fredagsforhindringer

Det har så lige taget mig hele aftenen at få uploadet og postet dette indlæg. Det er jo langt fra produktivt, kan I nok forstå. Af samme grund skriver jeg heller ikke ret meget indtil problemet er løst.

Tog i stalden til morgen, og havde faktisk rigeligt at se til. Vi havde flere dejlige besøg og den obligatoriske gåtur blev også gennemført. Der er stadig farver derude, men det er på sidsten.

Vel hjemme faldt jeg i søvn, fik et bad og lidt at spise og nu hygger jeg bare til jeg snart går i seng. Imorgen skulle jeg gerne have ryddet mere op, og gjort rent. Vi får se, men jeg kan jo ikke blive ved at udskyde. Hviles skal der, for jeg skal have energi til søndagens tur til det svenske.

Kan I nu have en god weekend!

R.I.P.

Stykket her blev sunget så smukt for os i kirken i dag, hvor vi tog afsked med min tante, af koret hun også selv var medlem af. Her smukt sunget af koret fra King’s College, Camebridge, hvor jeg næsten lige har været.

Bisættelser er altid noget hårdt noget, at komme igennem. Og selvom vi i afdødes ånd holdt “fest” bagefter, er det svært ikke at fælde en tåre undervejs, hvilket vi da også var mange, der gjorde. Og bagefter er man helt drænet følelsesmæssigt.

Som præsten sagde, der ryger så mange tanker igennem en. For min tante var det godt, at få fred. Hun har været meget syg, meget længe og det var ikke værdigt mere. Så for hende godt, men som ofte er det de efterladte, der sidder tilbage med savnet og sorgen. Sorgen bliver mindre, og savnet vil forblive, omend i mindre “rå” tilstand. Jeg taler jo af erfaring desværre.

Det var trods omstændighederne, dejligt at se alle familiemedlemmer, men vi må altså ses udover bisættelser lidt oftere, det andet er for trist. Så på trods var det en god dag og en smuk afsked.

Årets sidste


Staldens Monte Carlo med jockey Carlos Lopez får en flot 2. plads i gårsdagens hovedløb – Basnæsløb

I går var det årets sidste løbsdag. Det er altid lidt underligt, og hvad skal man (ikke mig, jeg ved godt, hvad jeg skal) nu bruge sine lørdage (hovedsageligt) på. Det føles som om, der er evigheder til næste sæsson, og så går det faktisk vildt hurtigt lige pludselig.

I går gik det rigtig fint, vejret var perfekt, men dagen var alt for kort. Den fik slut inden den fik begyndt. Det var ikke mindst fordi, tiden løb fra mig, så jeg mistede første løb. Det er vist ikke sket for mig før, men lidt ærgerligt.

Nu er der kun Sverige tilbage, og der er det så planen, at vi har et par heste, der skal over på søndag (Malmö), og der håber jeg så også at deltage.

Ellers er ugen allerede godt besat – faktisk for besat, for jeg skal helst ikke for meget, så i princippet skal der ikke puttes meget mere på den.

Det var en af de mere sørgelige begivenheder, der gør, at en af dagene, allerede er besat. Et familiemedlem skal bisættes og det er jo aldrig på den måde planlagt.

Normale tilstande med kage til

Jeg skulle i stalden i dag. Dog har jeg på mødetider ikke indført normale tilstande endnu, og eftersom antallet af heste her til vinteren er for nedadgående, er der sådan set heller ingen grund til at komme tidligere.

Jeg overgik mig selv i går. Jeg fik lavet vegetardeller (opskriften var ikke god, men jeg fik reddet den), og bagt skrub-af-kage. Hvorfor skrub-af-kage? – en af pigerne skal rejse på ferie i morgen. Det var den her kage, jeg bagte og den er altså rigtig dejlig.

Dagens startede med, at jeg fik at vide, at jeg var sendt fra himlen – slet ikke tosset! De stod lige og skulle bruge mig, til at køre med op med et par heste, der skulle på ferie. Vi fik “madammerne” læsset og kørte afsted. Det gik fint, og vi kunne køre hjem igen, kun for delvist at sidde lidt fast i morgentrafikken, men det kunne heldigvis have været værre. Jeg blev smidt af på Klampenborgvej og så kunne chafføren køre videre – hun var travl.

Så gik dagen ellers ret fredeligt og endte med en dejlig gåtur med Kicker og Saz og selvfølgelig Susie. Vi var afsted tre kvarter og skoven er fantastisk lige nu. Skynd dig ud og nyd den, hvis du kan, for om få dage, så er farverne væk.

I dag skulle jeg kunne få resultatet af de røntgenfotos jeg fik taget forleden, så jeg ringede fluks, da jeg landede her tilbage – mine røntgenfotos var normale. Så jeg er en glad snart ex-patient. Hovedpinen er væk, og nu er der kun en irriterende hæshed og hosten tilbage, oveni lidt mathed, men det går bestemt den rigtige vej. Nu vil jeg slappe af (sådan udover rengøring etc. her) indtil sæssonens sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane på søndag og fernisering hos Jeppe Eisner – med andre ord – lade op.

En lang, men dejlig dag – og de sidste farver

Dagen startede ikke specielt godt. Jeg vågnede klokken 4.00!!! Det var bestemt ikke planen. Meningen var, at jeg skulle sove længe, og så melde min ankomst i stalden, så vi kunne gå tur med racerpony 1&2. Jeg troede aldrig, jeg ville blive i stand til det, lige først, men efterhånden gik det okay, og jeg kom (meget mod forventning) afsted. Vejret var allerede der rigtig flot, og blev bare smukkere som dagen gik.

Som jeg vist før har været inde på, når man er selvstændig træner og iøvrigt meget ofte generelt selvstændig, har man mange kasketter. Det har en galoptræner også. Når jeg er medhjælpende, får jeg pludselig også mange kasketter på. I dag hed den bybud og skraldemand, udover selvfølgelig hestepasser. Vi fik gået tur med de to banditter, og mødte flere af “kollegaerne” på vejen blandt andet en hest, vi er mange, der er vilde med – Master Chef (IRE), for vi stod (hestene fik græs) på en hovedfærdelsåre.

Efter at have sat hestene ind igen og fået givet Kicker æbler og modtaget våde kys for dem, var planen at fange de sidste flotte farver i Dyrehaven, og det gjorde jeg så en times penge. Jeg endte efter en smuk runde oppe ved Fortunen, og ville forbi og hilse på en anden favorithest incl. ejer, men det var kun hesten, jeg fandt. Så jeg er nødt til at tage forbi igen.

Så skulle jeg (igen) handle noget, jeg havde glemt, og det fik jeg også gjort, og lidt ekstra (som det ofte går – også for dig?), og så hjem. Egentlig har jeg “bjerge” af opvask, masser af rengøring etc., der ventede, men det løber ingen steder, og i morgen er atter en dag.

Der var uhørt smukt derude i dag, og jeg er glad for, at jeg tog mig sammen fra morgenen af. Jeg prøver, at passe på mig selv, og jeg har måske lige “spændt buen” en anelse i overkanten i dag, men hvor ofte er det så flot vejr…Og farverne er altså væk om ganske kort tid, især fordi det blæser en del her.

Nu vil jeg holde fri og slappe af og iøvrigt sove mindst 5 kvarter i timen.

Tomatsuppe med champignon

Det er ved at være noget siden, men far og jeg var til frokost hos min søster. Hun serverede den dejligste suppe for os med stegte brødkcroutoner til, og det smagte bare dejligt. Jeg skrev for at få opskriften, og købte de nødvendige svampe, men jeg hørte ikke noget retur, og så måtte jeg jo se, om jeg på “gefühl” kunne genskabe, og det må jeg sige lykkedes meget godt. Så nu får du, hvad jeg gjorde.

Brød som er blevet en anelse kedeligt kan med fordel skæres i tern og smides i fryseren til dette formål. Det havde jeg gjort, så jeg havde lige en portion klar. De blev sat over og stege i vegansk smør (Fri). Suppen rækker til 2 personer som forret, men kun en som hovedret i de her mål, ellers skal du lave gange op. Nu er jeg spændt på, hvor tæt jeg er på, hvordan den egentlig blev lavet. Jeg spekulerede på, om der var hvidløg i, men det tror jeg ikke, der var, men der sker intet ved, at tilføje evt.

Tomatsuppe med champignon

1 portion brødtern til brødcroutoner
1 stort løg
6-8 friske cherrytomater
(evt. en dåse med hele cherrytomater)
1 dåse flåede hakkede tomater
1 bakke (250 g) champignon
Et par stilke frisk timian (hvis ikke du har, så tørret)
2 spsk tørret persille (eller noget frisk i tilsvarende mængde)
½ l grønsagsboillon
2 spsk
salt og peber
1 tsk sukker
1 dl hvid- eller rødvin
Fri vegansk margarine til stegning

Brødcroutonerne steges gyldne og lækre i margarinen, og sættes til side – eventuelt i ovnen, hvis du vil have dem varme.

Champinon skæres i tynde skiver og steges gyldne på panden. Imens svites løget i en gryde til gennemsigtigt, der tilsættes vin, som damper af, grønsagsboillon, krydderier, flåede tomater og friske tomater i halve. Suppen koges i ca. 15-20 minutter og de sidste par minutter hældes champignon i og låget tages af. Smages til med salt og peber evt og serveres rygende varm med brødcroutoner. Enjoy!

Blomkåls-, oste-, pastagratin


Ikke den mest fotogene ret i verden, men hold nu op, det smagte godt

Guderne skal vide, at det ikke er den store kreativitet, der præger madlavningen her for tiden, af åbenlyse årsager. Men selv, når jeg har det skidt, har jeg jo rester, der skal bruges fra de dage, hvor jeg lige tager mig sammen. Noget af det, jeg har taget mig sammen til at lave, var den dejlige Grønsags-cous-cous. I den er der blomkål, men jeg brugte ikke hele hovedet, hvorfor der var rester til overs. Derudover havde jeg fuldkornspasta til overs fra en dag med pastasalat. Det skulle også bruges. I har nok hørt om den engelske ret “Culiflower Cheese” og den amerikanske “Macaroni Cheese”. Jeg har set opskrifter hist og pist på fusioner, og nu ville jeg så lave min egen.

Jeg har før været inde på, at det med fuldkornspasta, som jeg kun finder vellykket i ganske sjældne tilfælde, men som nævnt før, så tror jeg også, det har noget med vane at gøre. Så jeg har købt lidt, så jeg har og kan bruge, når det lige kommer over mig. En af de tilfælde, var min græske tomatsauce, som bare fungerede perfekt. Nu var jeg så spændt på at se, om det var tilfældet her, og det var det. Det smagte himmelsk. Jeg vitterligen slikkede tallerkenen, så godt var det og jeg vil lave det igen, også uden rester. Men nok snak, her er hvad jeg gjorde.

Blomkåls-, oste, pasta-gratin

ca. 300 g blomkål
samme mængde (i fylde) pasta kogt
½ liter grønsagsbouillon
½-1 dl piskefløde eller havrefløde (kan udelades)
½ liter soyamælk
½ tsk gurkemeje
½ tsk paprika
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
½ tsk røget paprika
salt, hvid peber
2 spsk mel
2 dl vand
1 spsk vegansk margarine/smør
100-200 g vegetarisk cheddarost
2-3 spsk rasp

Kog blomkålen i grønsagsbouillon ca. 10 minutter og gem bouillon. Kog pastaen mør og sæt til side. (begge dele kan med fordel gøres om morgenen eller dagen før, hvilket gør middagen let).

Tænd ovnen på 200 C. Smelt smørret og put vand (først) og melet i en meljævner. Ryst meljævningen og lav en opbagning (ikke for høj varme) med grøntbouillon og så meget sojamælk, du synes, men sovsen skal være så den hænger på. Riv osten og rør godt til den er smeltet Tilsæt fløde, krydderierne og smag til med salt og peber. Smagen må gerne være noget kraftig, da pasta sluger meget smag. Lad simre et par minutter for saucen ikke bliver tynd evt. afhænging af, hvor meget fløde, du kommer i, og hvor tyk din sauce er.

Find en gratin/pateform incl. låg frem (høje sider) og put pastaen i bunden af formen, og fordel blomkålen over. Dernæst fordeles saucen over og der drysses med rasp til sidst. Læg låg på, da du ellers risikere at gratinen brænder i toppen. Du kan tage låget af de sidste 10 minutter, for at få rapsen gylden.

Bages i 30 minutter til boblende og gylden.

Du kan servere en salat til, hvis du synes, men ellers er det bare en ultimative comfortfood, der kan nydes som den er.

Update: Jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt løgpulver og hvidløgspulver så det har jeg tilføjet, for dem, som undrer sig.