Der er heste, og så er der heste!

Som med så meget andet, er der forskel på heste! Det være sig udseende, sind og kapacitet! Denne hest, som vi så på Klampenborg for første gang i dag, er ikke hvilken som helst hest. Han hører til en helt speciel kategori af heste. Han er en Gallileo søn – Giuseppe Piazzi (Gallileo – Belesta) og er født i Irland, hvor Gallileo også står. Sidstnævnte er verdens dyreste og bedste avlshingst og således er Guiseppe Piazzi i en liga for sig selv alene af den grund (sammen med Frankel iøvrigt), men også rent prismæssigt kræver det udsædvanlige midler, at købe en sådan hest. Og lad os bare sige, det er de færeste forundt. Så har jeg ikke sagt for meget.

At han udover prisen og afstamningen er noget ganske særligt, kan næsten ses på foto (taget efter han vandt i dag). Han er ganske enkelt gudesmuk! Jeg tror ikke, der var en eneste, der ved lidt om heste, der ikke bare tabte underkæben og skulle have den samlet op fra grus, græs eller hvad de nu lige stod på. Wow!

Iøvrigt blev dagen, som jeg frygtede ville blive forfærdelig, ikke mindst fordi jeg var så udmattet inden jeg tog afsted, faktisk ganske fin. Det skyldtes ikke mindst det gode selskab på banen og alle de søde mennesker, jeg hilste på og fik en sludder med. Den bedste medicin. Men træt – det er jeg dælme stadig. Nu står den på afslapning, og så må vi se, hvor langt jeg når i morgen, når jeg alligevel skal sidde og se Svensk Derby.

Weekend og megameget væddeløb

Det er weekend – igen! Jeg synes, det er hele tiden. Ikke noget som sådan at klage over der, bortset fra, at jeg overhovedet ikke kan følge med tiden. Det går for stærkt. Det er i det hele taget, men der er tider, hvor man gerne så tiden gå i stå og bare gerne ville kunne hive i nødbremsen. Sådan har jeg det i øjeblikket.

At sove dårligt, og føle sig fuldstændig drænet og udmattet hele tiden, gør ikke sagen bedre kan jeg hilse og sige. Det betyder også, at mange af de planer, jeg havde for sommeren ikke er blevet til noget som helst endnu. Ikke at sommeren er forbi, men jeg synes, intet jeg har nået. Nu var jeg så lidt på turisttur forleden, og det var da noget, og rigtig hyggeligt.

Weekenden har ikke de vilde planer. I eftermiddag er der galop på Klampenborg, hvor jeg skal ned og se om jeg kan få lidt fotos, af nogle heste, jeg ikke har i forvejen og så iøvrigt bare se løbene. Løbene starter 15.45 og løb på en fredag er ikke hverdagskost. Det har sin forklaring i, at der er Svenskt Derby i morgen så derfor var Klampenborg så nødt til at vige.

Formen i dag er bestemt intet at prale med. Jeg har sovet elendigt og er fuldstændig mast, jeg har møgondt i mit knæ, de har lovet noget regn, men det skulle stoppe til løbene begynder, og så at vågne op til endnu et terroranslag – det er ikke ligefrem fremmende for humøret. Skal vi ikke satse på, at jeg liver lidt op senere – der er ikke andet for.

For nu vil jeg ønske jer god weekend med et foto fra sidste år med et foto af Inaya (IRE), der vinder på Klampenborg (sort/hvide farver) – hun er en af de heste, jeg får at se senere i dag. Udover hende er det til venstre Nicolaj Stott/Storm, Rafael De Oliviera/Call Of Duty og Carlos Lopez/The Kicker.

Endelig – Inderhavnsbroen

Det var endelig tørvejr og man anede endda blå himmel og sol indimellem. Der måtte ske noget. Nu var den her bro jo endelig åbnet, og jeg tænkte, at den ville jeg så ind og se. Hvor meget jeg end elsker at fotografere/og samvær med hestene, så nyder jeg altså også, at lave noget andet engang imellem.

Først havde jeg lige lidt gaveindkøb, jeg skulle have ordnet. Det blev gjort i Waterfront Shopping Center (men iøvrigt nok det mindst vellykkede shoppingcenter i mands minde). Der kan man holde i flere timer, og der lå butikken, jeg skulle bruge. Jeg fik klaret, hvad jeg skulle og kørte hjem og smed bilen.

Afsted med toget og Metroen, og så var jeg på Kongens Nytorv, hvorfra jeg så gik resten. Hvad med mit knæ? Jamen gå kan jeg sådan set sagtens, sålænge jeg ikke skal bøje det for meget. Det var mere min ene hofte, der var slidt op på vejen hjem, men det er jo en anden historie, som jeg desværre er vant til.

Skal vi ikke bare sige, at jeg ikke var den eneste, der havde fået den ide…. Og det var ikke så underligt, for vejret artede sig i den grad til det flotte Turen over broen blev mest brugt til, at tage nogle fotos af udsigten som bestemt er rigtig flot. Og så undrede man sig jo over, at den var delvist spærret og at man ikke måtte cykle på den. Det har sin forklaring i, at belægningen simpelthen skal laves om, fordi den er for glat. Der havde været nogen, der virkelig havde taget en r*vtur på den konto, fortalte en af de flinke vagter mig.

Nu jeg var der, var det jo oplagt, at tage turen videre over på Papirøen, når nu man var der og især fordi jeg intet havde spist indtil da. Jeg snusede rundt og fandt noget, jeg gerne ville spise. Jeg fandt min pung frem for at finde mit Visakort og væk var det!! Første reaktion var panik og ringen til den seneste butik jeg var i. Senere kunne jeg så godt se, at det var dumt, hvilket jeg kom i tanke om allerede, da jeg talte med dem. Jeg var jo kørt ud af P-kælderen med kortet, så det måtte være i bilen. Ved eftertanke kunne jeg også huske, noget var faldet ned, og at det sikkert var kortet.

Det efterlod mig med det problem, at finde et sted, hvor de tog mobilepay. Og det gjorde de hos Madenitaly, og jeg havde allerede haft kig på deres lækre pizzaer på vejen ind. Jeg elsker pizza, og jeg fik to forskellige slags, en med frisk tomat/ rucoola/ mozarella og en med kartoffel/rosemary/Pesto. Det er helt sikkert de bedste stykker pizza, jeg har fået nogensinde, så hermed varmt anbefalet! Og jeg skal helst sikkert prøve igen.

Nu manglede jeg noget at drikke! Ingen der tog mobilepay (underligt synes jeg, men okay…). Jeg opgav og begav mig mod byen. Lige før den famøse bro, stod der en pige og solgte flasker med vand til en 10’er og jeg havde l ige 10 kr. i min pung. Således blev jeg også reddet fra, at tørste ihjel.

Som det ses, var Nyhavn fluepapir og mange nød det endelig var blevet godt vejr, ligesom der på vandet var livlig aktivitet af tourbåde og både i alle afskygninger. Det er også med at gribe det gode vejr, når det endelig viser sig….. Vel hjemme fandt jeg selvfølgelig mit kort nøjagtigt, hvor jeg troede det var. Jeg skal huske at lægge det på plads med det samme!

Det havde været hyggeligt med lidt selskab på turen, men det må jeg have næste gang, jeg skal derud. Nu hvor det er så let at komme til Papirøen må jeg derud lidt oftere. Jeg har nemlig en, jeg skal besøge derude, men hun var der ikke i går ihvertfald. Så nu må jeg lige have styr på nøjatige tider.

Weekend og regnvejr

Det har regnet det meste af weekenden. Mit humør har været skidt. Det er meget sjældent, at det dukker så voldsomt, men det sker – også for mig. Jeg har prøvet at “flygte” lidt fra de dårlige “vibes” ved at få styr på nogle af de resterende projekter her. Og noget har jeg da udrettet. Desværre har jeg også udviklet en hovedpine, der næsten er blevet konstant. Ikke heller fremmende for noget som helst. Vejret har ikke hjulpet med regn af tropiske propertioner. Nu har banen vist fået nok vand!

Ad banen, var der netop løb lørdag aften. Det er sjældent jeg springer en løbsdag over, men det var aftenløb. Jeg er ikke tilhænger af det koncept på nogen som helst måde, for jeg kan slet ikke se ideen. Denne lørdag var der synligt også mange andre, der heller ikke kunne, og med det vejr forstår man det godt. Det var ikke sådan, at det regnede. Det stod ned i stænger.

Med det vejr, har jeg mest holdt mig indenfor og på trods prøvet at hygge mig. Og langt henad vejen er det da også gået. Jeg har fået god hjælp af dejlige venner, og endda haft besøg af en veninde til aften, der med glæde hjalp mig med at spise den lasagne, jeg havde kreeret. Det var en succes.
I morgen står den på stalden og Kickerkys, og det hjælper nok også som altid. Fotoet er fra sidste søndag, hvor Kicker fik en 3. plads, hvilket var mere end godkendt. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend.

Tirdagstræt og lægebesøg

Det har været en lidt “tung” dag i dag. Den startede ikke sådan, men som dagen skred frem, blev den det.

Jeg startede i stalden i morges efter først at have måtte styrte ud af døren, fordi bilen holdt ulovligt parkeret. Jeg troede faktisk, jeg havde været rigtig god og læst det fordømte skilt, men nej. Nå, men flyttet blev den og jeg kørte i stalden. Det syn der mødte mig, var Monte Carlo på folden, og sød er han altså. Det plejer gerne at være Kickertutten, der går der, men jeg kan afsløre, at han bestemt ikke blev snydt, men kom derud senere og hyggede sig gevaldigt.

Egentlig plejer jeg ikke sådan at “gå i utide” når jeg først er kommet. Jeg plejer gerne at blive til den bitre ende. Ikke i dag. Jeg gik fuldstændig kold, og måtte tage hjem. Helt smadret var jeg, og jeg faldt da også i søvn. Men op igen skulle jeg, for jeg skulle til endnu et speciallægebesøg! Det fik jeg også klaret og blev lidt klogere.

Træt var jeg stadig og hovedpine fik jeg. Først fik jeg en email, der gav mig mere hovedpine og senere var der andre ting, der bestemt ikke hjalp. Enden på det blev, at jeg nu på trods, har fået skrevet lidt herovre om Monte Carlo’s sejr og nu vil jeg så gå i seng og prøve at sove. Det har knebet med, at få sovet ordentlig senest eller ihvertfald få hvilet nok. Og det går ikke, som ofte får jeg så en snert ondt i halsen, som et vink med en vognstang om, at jeg godt kan “skrue lidt ned”! Så det bliver jeg vist nødt til.

En ny kugle

Jeg gør gerne folk en tjeneste eller hjælper dem, hvis jeg kan. Og når man gør det, så får man også igen, og nogle gange mere end forventet.

Denne smukke kugle er netop udslag af dette. Er den ikke bare flot? Den er straks kommet i armbåndet og jeg er utroligt glad for den.
Tusind tak til den søde giver, som ved, hvem h*n er!

Endnu engang, næsten rørt til tårer

Nicolaj Stott vinder Breeders Cup Consolation på Monte Carlo i går

I går var en lang, lang dag. Normalt er der jo løb om lørdagen, men for en gangs skyld var det så søndag. Som regel er jeg ikke i stalden i weekenden, for jeg skal ligesom holde lidt fri, og det er også fair nok, at give de piger, der ikke kan komme til daglig pladsen. Men lørdag skulle jeg ned med guf til Kicker, som også skulle starte i går. Og når jeg så er der, så ender det jo med, at jeg laver lidt. Sådan er det, og det er hyggeligt nok, men således blev det et længere besøg end meningen var. Da jeg kom hjem blev beslutningen at slappe helt af, for jeg vidste søndag ville blive lang.

Breeders Cup er en af de vigtigste løbsdage på året, og således var der potentiale for mange gode fotos og vejret var perfekt fotovejr. Nej fuld blus på solen er ikke det bedste fotovejr, modsat hvad de fleste tror. Jeg startede dagen med, at være oppe klokken tidligt, og tage ned og hjælpe en af de andre piger med at bade de to af vores startere: Kicker og Monte Carlo. Det skulle være tidligt at mange grunde, også fordi trafikken på Klampenborgvej var kompromitteret og ingen vidste, hvordan man kunne komme frem og tilbage – Øresundstriathlon. Det gik nu for min del ganske smertefrit, og det viste sig ikke at være så stort et problem, som alle først havde troet, og Gudskelov for det.

Egentlig troede jeg, at jeg kunne nå en lille lur, men det kunne jeg ikke, for jeg kan godt lide, at være tidlig på den, og således også i går. Ingen lur til mig. Jeg var vågen mellem klokken 4-5 og så skulle jeg op igen klokken 6!

Vi havde fra vores stald hele 4 heste til start, Stinger, Kicker, Valtournanche og Monte Carlo. Der kommer mere om dagen ovre på hestesiden, men her skal nævnes dagens sejr for stalden, som var rørende på mange planer. Dels har jeg nævnt før, at Monte Carlo’s første sejr og løb i det hele taget sidst, var rørende også. Senere blev der så en ekstra grund til, at vi gerne ville have han vandt i går.

Og det gjorde han som næsten båret af englevinger, fløj han i mål. Og jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg var helt utrolig rørt over det, og er sikker på, at vores søde Hanne Wikke var med i hvert eneste skridt. Sådan tror jeg, vi alle havde det. Så igen leverede Monty som vi kalder ham, dagens bedste sejr.

Efter løbene gav træneren og hendes mand pizza og vin i stalden og det var bare superhyggeligt, men hold nu op, jeg var smadret til sidst. Når man er træt i forvejen og så får et par glas bobler eller tre, så slår det altså hårdt lige pludselig. Så da klokken var omkring 20, var jeg her igen. Jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg gik på hovedet i seng, men jeg har sovet dårligt. Efter at have været vågen flere gange, vågnede jeg nogenlunde udhvilet her klokken otte. Nu står den på – ja, gæt selv – fotos! God mandag til jer derude.

En underlig uge

Det har godt nok været en uge med en blandet landhandel af begivenheder. Jeg personligt har været hele skalaen rundt i følelser.

Dels har jeg sloges gevaldigt med mange smerter i min egen ryg. De er aldrig basis for det vildt gode humør, når man har ondt. Til gengæld har jeg som jeg nævnte verdens bedste Wayne til at hjælpe mig. Det er meget at være taknemmelig for, og det er jeg! Tak Wayne!

I fredags fik vi i stalden og alle andre der kendte denne dejlige dame en forfærdelig nyhed, at hun var gået bort alt, alt for tidligt. Vi vidste godt, hun var syg, men havde dårligt fordøjet nyheden om, at det var alvorligt, før hun gik bort. Med tanker på de smerter, hun har haft, var det nok godt for hende, men helt forfærdeligt for hendes efterladte.

Dårligt når vi at “synke” denne nyhed før, vi mandag skal forholde os til, at en af vores jockeys er kommet rigtig slemt til skade i et trafikuheld. Heldigvis gik det bedre end først frygtet.

De planer, jeg ellers havde for weekenden blev skudt i sænk, og jeg fik så til gengæld lavet en masse her. Ellers er tiden gået med – tjah, hvad kunne I forestille jer. Heste, heste og mere heste. Hvis ikke, som når forleden, hvor jeg gik tur med Kicker for første gang i lidt tid, og ellers i stalden og sidste men bestemt ikke mindst, når jeg har ordnet fotos her. Det går der rigtig meget tid med.

Jeg elsker min tid i stalden med alle de mennesker, jeg holder af og ikke mindst hestene selvfølgelig, og så gør det ikke så meget, at jeg ikke skal på sommerferie. Sålænge vejret her er hæderligt, er her jo også dejligt. Jeg satser stadig på lidt uflugter indimellem, men indtil nu er det ikke blevet til det vilde. Vi ser, hvordan det går. Fotoet er fra min tur til York Stutteri. De fotos sidder jeg netop nu og “nørkler med”. Så mere om det senere.

En sandhed med modifikationer

Man plejer at sige, at intet nyt er godt nyt. Ikke helt rigtigt. I flere tilfælde, jeg er stødt på, at intet nyt er langtfra, at være godt nyt. Min relative “tavshed” her, er heller ikke nødvendigvis udtryk, for godt nyt, eller nyt i det hele taget. Men der er masser af nyt, det er bare ikke alt, jeg skriver om her, og så er der også lidt dårligt nyt. Dog er det rimeligt sikkert, at er jeg stille, er det sjældent godt nyt.

Jeg har en ryg, der er gået “i smadder” som jeg også var inde på i mit seneste indlæg. Det gør ikke for den mest interessante læsning og slet ikke tilværelse, når man dårligt kan gå. Jeg havde besøg af min “helt egen” (desværre ikke helt) afrikanske massør forleden, og jeg skal da love for, at han er effektiv. Det vidste jeg nu godt, for jeg kender ham så udemærket fra hans arbejde med hestene. At han så også kan mennesker, er jeg kun glad for.

Han er den eneste, jeg betror min efterhånden noget hærgede krop. Jeg har været til mange fysioterapeuter, og det er de færreste, der har vidst, hvad de gjorde i forhold til mig og min skæve ryg, og de problemer det giver – helt udover, at jeg også er hypermobil – Wayne stoler jeg 300% på, og det har da også allerede hjulpet. Det har vist sig, at jeg har betændelse i en muskel der ligger ret dybt lige ovenpå min iskiasnerve, og hele min ryg og hele min muskulatur var som en flitsbue. Jer der har prøvet noget lignende ved, hvor ubehageligt og smertfuldt den slags kan være.

Jeg laver øvelser, jeg har fået, og så skal jeg se ham igen, formentlig i næste uge. Men lige nu er jeg så byldeøm, hvor han har haft fat, at det lige må vente lidt. For når han tager fat, gør han det grundigt. Jeg var helt udmattet ovenpå den omgang og sov det meste af dagen, efter han gik, men hvis det bare hjælper, så er det okay.

Ellers sker der ikke det vilde. Eftersom jeg næsten ikke har kunnet gå, har jeg koncentreret mig om at ordne ting her på computeren – ikke mindst fotos, som jeg har så mange og nye af, at jeg næsten er ved at brække mig. Det lyder ikke pænt, men jeg fik taget alt, alt for mange senest, så jeg betaler prisen. Jeg elsker resultatet, men det kræver ufattelige mængder arbejde at sortere, og uploade til diverse. Men det må komme, som det nu kan, jeg kan ikke mere end jeg kan, og døgnet har stadig kun 24 timer, selvom jeg godt kunne bruge meget mere. Jeg har jo så også det problem, at mit hoved indimellem står helt af, og så er det, ikke computeren, jeg skal sidde og rode med.

Ellers har dagene været fyldt med terror, bomber, dødsfald m.m. i medierne. Man bliver da noget træt og ked af det hele. I dag var det historien om et 2-årigt barn, der ulykkeligt var blevet dræbt på Vestre Kirkegård, der gjorde mig helt vildt ked af det. Hvordan hulen det kunne ske, forstår jeg ikke, men det har kun kunnet lade sig gøre ihvertfald, hvis forældrene har ladt barnet ude af syne. I mit hoved slipper man ikke et barn på 2 år løs, sådan et sted – ikke så meget som et minut. Skrækkeligt er det. Det lader til, at forældre nu om stunder falder i to grøfter, enten passer de slet ikke på dem, eller også forkrøbler de dem fuldstændig og overpylrer. Men at holde nøje øje med en 2-årig falder ikke ind under “overpylren”!

Der er ikke galop i weekenden, så der bliver plads til lidt andet og blandet andet skal jeg se min far og min søster til lidt hyggeligt samvær. Det er ved at være noget siden, så det glæder jeg mig til. Lige nu er vi ved at drukne i regn, men det er godt for banen – ja man er vel galoptosset!

Forsinket fødselsdag

En fødselsdag kan ikke rigtig være forsinket. Fejringen kan være det, og det var den sådan set heller ikke, men jeg fik en forsinket fødselsdag. Det var dels jeg, der vildfarent troede at mødetiden var fleksibel, men det viste sig så, at det havde jeg misforstået og dels trafikken. Men det værste var turen derop, som tog 1½ time istedet for lige knap en time, og som var hovedårsagen til, at jeg blev temmelig forsinket.

I forvejen er det længere, end jeg bryder mig om at køre, og med en fart af 10 km i timen meget af tiden på vej derop, nåede jeg Roskilde Syd på en time. En tur der normalt ville tage ½. Efter der begyndte man at kunne køre til, og det gjorde jeg så og nåede også frem, men pyh!! Turen føltes 3 gange så lang, som den var – ganske forfærdeligt. Da jeg nåede frem, fortalte Sandie, at var jeg bare kørt 1 time før, havde der intet problem været. Det gør jeg en anden gang, der er sikkert.

Vel fremme var der lagkage og boller og masser af søde mennesker. Senere fik vi lidt mad og sludrede videre. Jeg kørte hjem ved 22-tiden, og det var SÅ flot. Jeg elsker skyer og der var de flotteste formationer. Til gengæld var jeg rystet over folks kørsel. Ikke at der næsten var noget trafik før jeg nærmede mig Taastrup. Men så kom der altså også den ene bil efter den anden susende med fart, så jeg blev helt skræmt over det. En kørte ud i rabatten ved autoværnet i midten og jeg var næsten sikker på, at det ville gå galt, men det gjorde det heldigvis ikke, hvad jeg så. Og i det hele taget kørte folk så stærkt, at havde ordensmagten været til stede, så var der røget nogle kørerkort.

Men helt i tråd med mine observationer – da jeg nåede afkørslen til Jægersborg holdt der netop to ungersvende, kørt ind i autoværnet.

Dagen i dag har været brugt på rengøring, og senere galop på banen, og jeg er træt nu. I tråd med, at jeg var forsinket og helt bombet på den tur, fik jeg ikke stoppet for at tage fotos, som jeg ellers gør og selve fødselsdagen var indenfor og uden heste (bortset da vi var en kort staldrunde og da vi fodrede til aften), så derfor er der ikke flere fotos. Men du kan kigge her og se lidt, fra sidste år på samme dig, hvor jeg også besøgte Sandie.