Lidt stolt er man vel altid


Good Girl og Søren Hjorth med hingsteføl (Appel Au Maitre)

Godt nok er hun ikke min sådan i kroner og øre, men hun er det sådan på det følelsesmæssige plan. Hun var “min grå dame”, og vi har haft mange dejlige timer sammen. Ikke mindst, når vi gik tur i Dyrehaven. Det var noget af en oplevelse, for nogen nipsting, kan man ikke kalde Good Girl, og folk glor altså noget, når man kommer vadende med sådan en stor hest og ovenikøbet grå. Flot var og er hun, selvom hun nu er “falmet”.

Forleden – 1. marts – blev hun mor igen. Hun har fået et føl før, Good One, som er hos os nu, og som jeg også tager mig af. Her er hun så afbilledet sammen med sin nye søn (Appel Au Maitre), og han er også en ordentlig krabat, ganske som Good One også var det. Han er sort nu, men formentlig bliver han grå som Good Girl var det. Hun gik igen over tiden, så det er åbenbart en tendens hun har, det med at “lege elefant”, men sålænge der kommer et sundt og rask føl til verden er det såmænd også okay. Så uagtet, hun ikke er helt rigtig min, så tillader jeg mig lidt stolthed over hendes afkom – både Good One og ikke mindst den lille nye fyr her.

Jeg har ikke fejret såan rigtigt, men meget mod sædvane fik jeg lyst til et glas rødvin her til aften, så det er så en lille skål for det nye føl. Ellers har jeg været i Lyngby i dag, hjem og gøre rent og rydde op. Besøg af en hesteveninde med snak te og Fastelavnsboller, og nu sidder jeg her. Den står på tidligt i seng, for i morgen skal jeg til de firbenede.

En afslutning

Du husker måske, at jeg skrev dette indlæg, omkring at få nogle informationer fra min biologiske søster. I dag fandt jeg et kort i min postkasse fra hende, som definitivt lukker den dør, og uden jeg er blevet en klap klogere. Lidt i form af endnu et foto af min mor og hendes mor (vores mormor), men ellers ikke.

Ikke et ubehagligt brev som sådan, men bare meget tydeligt, at der ikke er noget at komme efter der – desværre. Selvom det var ventet, en underlig og trist fornemmelse! Så nu tror jeg ikke, jeg orker at lede mere på nogen måde. Jeg har forsøgt alt, og jeg har ikke mere energi på den konto nu. Den energi jeg har, vil jeg hellere bruge på andre ting. Dukker der mirakuløst informationer op, er det fint, og gør der ikke, så må det være sådan. Så derfor en afslutning!

Update – TV Medion

Endlig en afklaring på det *BIB* TV, som hænger mig langt ud af halsen. Fik opringning i dag fra damen jeg talte med sidst, som bekræftede, at vi har en aftale om, at nu får jeg mine penge. Thank God! Nu skal de bare hente det, og så er den hjemme, og jeg kan finde ud af, hvilket TV, jeg skal have istedet, men det gamle Grundig – det kører endnu :-) Det var dagens gode nyhed.

Et sidste forsøg

Jeg har ikke talt om det længe her,og det er såmænd fordi der ikke har været noget, at fortælle. Omkring min søgen efter biologiske rødder/ophav/informationer.

Lidt er der dog sket nu. En kontakt, jeg har fået i Tyskland, har på mine vegne prøvet at opsøge min biologiske søster i Berlin for et sidste forsøg på eventuelt kontakt, og hvis ikke det, så i det mindste for nogen oplysninger.

Hun var ikke hjemme, men min søde ven, der hjælper fik kontakt til en beboer i ejendommen, der gav en del nye oplysninger. Så informationsrige naboer, kan være en god ting, og var i dette tilfælde. Min biologiske søster rejser tilsyneladende en del, og derfor var hun ikke hjemme. Min veninde efterlod både mit brev, og en hilsen fra hende selv (incl. diverse kontaktinfo.), og så må vi se, hvad der sker. Næste weekend skal hun derned igen, og vil tage forbi og se, om hun kan sludre med naboen igen. Så vi måske kan få en ide om hendes reaktion.

Når man er blevet skuffet så ofte, så forventer man intet, men jeg håber på lidt information og måske fotos. Har tydeligt givet udtryk for, at jeg ikke vil påtvinge nogen mit selskab/en kontakt, men hun er den eneste, der kan give visse informationer, og det kan være for sent lige pludselig. Skulle hun have ombestemt sig, er det selvfølgelig glædeligt og jeg vil selvklart meget gerne se hende/have kontakt. Fingers crossed please! Uanset, kan jeg ikke takke den søde kontakt, jeg har fået i Tyskland nok, for hendes hjælp og engagement.

Solbeskinnet søndag

Det var det mest fantastiske vejr her til morgen, og eftersom det var evigheder siden, jeg havde været ude og motionere kameraet lidt, så greb jeg det, og kastede mig ned i bilen. Jeg kunne have taget cyklen, for vejret var så fint, men nu blev det altså bilen, nu jeg endelig havde den. Turen gik til Galopbanen. Hvorfor nu det? Tjah, simpelthen fordi, banen har fået ny ejer/investorer, og der er den helt store ombygning igang. Det måtte jo foreviges, og det blev det så. Egentlig ville jeg jo også gerne have fanget lidt heste, nu jeg var der, men lige i første omgang var der ikke en hest i miles omkreds. Så susede jeg i stalden og det viste sig, at 2 af vores var på vej, og så kørte jeg retur, og fik også fotos af dem, men dem må I vente med til i morgen for nu er det sengetid her. Efter turen til banen var jeg lige forbi og give “min” baby (Good One) en gulerod og så gik det hjemad. Kickermusen? Han gik ude på walkeren så han må vente med at få opmærksomhed til i morgen.

Derudover har jeg bagt i dag. Fastelavnsboller for første gang nogensinde – veganske med creme, remonce og chokolade. Hele svineriet. De ser gode ud, men jeg faster i dag (ad 5:2 faste), så jeg smager dem først i morgen. Jeg må sige, at det ikke er helt så let, at holde dem tæt, som troet. Jeg synes ellers jeg var meget omhyggelig, men det kræver mere, end jeg lagde i det, så nogen var utætte, men jeg tror de smager alligevel. Opskrift og update på det kommer.

Nu er jeg træt, og vil hvile hovedet. Det driller stadig gevaldigt og hovedpinerne er ikke langt væk, ligesom øresusen er ret udtalt også. Det trætter og irriterer, men jeg prøver at få det bedste ud af det, andet er der ikke at gøre. Svimmelheden er stort set væk, så nu nærmer vi os noget fornuftigt heldigvis.

Og så er vi der igen – TV!

I går da jeg ville se fjernsyn, kunne jeg lige nøjatigt det – se, men ikke høre! Nu er det dælme nok. Da jeg havde kontakt sidst, lovede de mig, at skete der mere, så fik jeg mine penge retur. Det håber jeg så, og har også kontaktet MEDION, Tyskland via Facebook, som venligt skrev tilbage, at jeg måtte sige, hvis de kunne hjælpe. De er også informeret nu, så jeg håber, jeg slipper for mere bøvl med det TV, og så må jeg punge ud, til et andet senere.

Foreløbig kører mit gamle billedrørstv, der er 12 år gammelt stadig, og har aldrig været i stykker! Det er et Grundig, og sjovt nok har jeg aldrig tænkt på, at de selvfølgelig også laver fladskærms-TV. Det må vist være et sådant, jeg skal ud og investere i, og de fås hos Elgiganten, hvor jeg jo har handlet mange ting.

Sagaen om MEDION og et TV

Mit blodtryk er i fare for at ryge igennem taget her til morgen. Jeg var kun lige vågnet, efter iøvrigt ellers at være vågnet med et hoved, der var uden “tåge”, så det ellers tyede til en bedre dag, end dagen i går og forgårs.

Det varede så kun til min telefon ringede, og jeg så, hvem det var. Det var transportfirmaet, der plejer at komme med mit TV. Som du måske husker, blev det fornyeligen sendt til reparation for 5. gang!!! Jeg troede ikke mine egne øren, da han så meddelte, at han var på vej med det IGEN!!!

Han kan som sådan intet gøre, han kører bare. Jeg spurgte så, om jeg kunne nægte modtagelse, og det kunne jeg selvfølgelig, men så står det bare hos dem (transportfirma). Hvad hulen gør man så, andet end jeg igen måtte i telefonen til MEDION. De har utroligt søde kundemedarbejdere, men det hjælper jo ligesom ikke, hvis ledelsen bag, er helt hen i hampen. Hun kunne sagtens forstå, jeg er mere end rasende, og ville sørge for, en fra ledelesen ringede mig op, og så skulle jeg foreløbig tage imod det her TV. Som jeg sagde til hende, hvis ikke 5 reparationer på ingen tid, er grund nok til at få sine penge retur – hel bortset fra loven, hvad er så??? At sige, jeg er træt af dem, det forslår ikke, og jeg kan på ingen måde anbefale jer, at købe et MEDIONPRODUKT, for fanden er løs, hvis det så går i stykker. Et er sikkert, jeg køber aldrig et igen.

Iøvrigt tror jeg, at jeg i et tidligere indlæg kom til at sige, at jeg har en computer derfra. Det passer ikke, min computer er ACER, og fungere upåklageligt. Jeg håber dælme ikke dagen fortsætter i samme toner, for jeg skal til lægen til aften, og iøvrigt så synes jeg nok, dagen er startet irriterende.

Update: Har haft en dame fra Medion i telefonen d.d. De smyger sig udenom ved en masse bortforklaringer, og nu siger de, at der intet var galt med mit TV dennegang. Jeg prøvede at forklare dem, at der intet billede var på mit TV??? Så hvordan kan det være intet galt!! Jamen det kan jo være noget, jeg gør forkert. Right!! Jeg sender mit TV til reparation for 5. gang, for sjov?? Hun medgav dog, at det var voldsomt, men når de ikke havde skiftet noget, og ikke kunne finde en fejl, kunne de intet gøre. Hun måtte jo følge procedurer. Skulle det dog gå i stykker igen, så ville de refundere mine penge!! Jeg kan kun sige, køb ikke et MEDION TV (eller noget andet produkt, da jeg må gå ud fra, at deres kundepolitik ikke er bedre der).

Glæden ved nettet og weekend-hang-over

Det er altså genialt det net. Jeg er på mange måder supergammeldags og hader forandringer sådan generelt set, men nettet det elsker jeg altså! Tal om dobbelt personlighed, men sådan er det altså.

Ingen stor hemmelighed, hvis man har læst med her et stykke tid, at jeg er gammel inkarneret fan af The Osmonds. Og tænk engang, selv jeg kan støde på sange, jeg ikke vidste, de har lavet. Det synes jeg da er fedt, især, når det er sange, der er så gode som dem, jeg stødte på i dag. Den ene ses ovenfor, og er en sang, der nok er mest kendt i Elvis Presley’s variant (giver mig gåsehud hver gang), og den anden jeg kan dele med jer ligger her og denne til sidst. Det er ikke kun disse tre, men faktisk et helt album, jeg ikke kendte til af 7 tracks, som hedder “Yes Ma’am”! Lidt musik til at starte weekenden, er vel aldrig af vejen og slet ikke af den kaliber. Albummet med The Osmonds findes nu også på Spotify, og det var sådan jeg opdagede det.

Ellers går det ikke helt efter planen. Og nej, jeg har ikke været på druk – jeg er ikke frisk, frisk endnu. Så at rideturen, der ellers var min plan i dag blev aflyst af andre årsager, passede faktisk godt nok i sidste ende. Dog var det dagen, hvor jeg skulle i byen og have lidt fornødenheder, nu jeg var kørende. Så det fik jeg ordnet og var et smut i stalden på vejen til Lundtofte. Kicker var som altid gavmild med kys og igen synes han, jeg skulle vaskes, nu jeg gav Polo! Han gør underværker for humøret den hest! Således opløftet skyndte jeg mig videre, for nu var det begyndt at sne – meget! Hele vejen tilbage kunne jeg siger og skriver, køre 40 km/t! Dejligt at lande her. Fik lidt frokost og vaskede op, og så gik jeg ud som et lys og sov til kl. 19. Nu må vi se, om jeg kommer op i morgen til staldtid eller hvordan. Det er ikke sikkert, det bliver tidligt, tidligt som jeg helst vil, men lad os se. Fast står det, at jeg skal se dyner nu, og sove tidligt, hvis jeg skal have håb om det.

Jeg håber, I nyder musikken og ønsker jer en dejlig weekend. Ihvertfald ved jeg, at jeg har mindst en veninde, der vil nyde ovensiddende. Men det er da håbet, der er flere – og så hører jeg gerne, hvad I synes.

Testamentet – Anne Linnet

Det er ved at være lidt siden, jeg læste denne færdig. Det tog mig ikke længe at læse den, men jeg skal love for, den efterlod mig nogetledes mundlam. Der skal, som dem der kender mig ved, noget til. Jeg er sikker på, mange har ting i baggagen, de måske ikke er helt så stolte af, men tro mig, i forhold til damen her blegner det. Når det er sagt, så er det ikke ondskab på nogen måde, bare …. ja, jeg har stadig svært ved at finde ord for det. Men lad mig starte med begyndelsen.

Egentlig har jeg aldrig været særligt vild med Anne’s musik, undtagen sunget af f.eks. Sanne Salomonsen (se nedenfor – den elsker jeg), og i meget små mængder. Det siger sikkert mere om mig, for jeg er generelt ikke så glad for musik sunget på dansk. Hvad det skyldes skal jeg ikke sige, men sådan er det. Man skal dog være tonedøv, hvis man ikke anderkender Anne’s kæmpe talent for musikken og iøvrigt. At hun er en betydelig dansk kulturpersonlighed på godt og ondt, lader sig heller ikke fornægte. Hvorfor disse var grund nok til at læse bogen.

Ligeledes har det jo heller aldrig været nogen hemmelighed, at hun er til både mænd og kvinder. Fred med det, det er hendes privatliv – eller skal vi sige var! Jeg kan her afsløre, at hvis du er bange for at få kaffen eller søndagsteen i den gale hals, så skal du nok stille den fra dig, inden du læser, for der er ikke lagt fingre imellem. Ikke sådan at der er beskrivelser af voldsomme detaljer, men der er som sagt ikke lagt skjul på noget eller noget at misforstå.

Bogen er skrevet med blik fremadrettet (til Anne’s barnebarn) og med tilbageblik i tiden. Anne husker mange spændende detaljer fra 80′erne, hvor jeg jo også var ung, og hvor hun turede rundt i landet. Vi er igennem hendes barndom, ungdom og voksenliv. Rigtig vildt bliver det, da hun konfronteres med sine sado-masochistiske sider, og udlever dem med en amerikansk elskerinde. Som jeg læser det, er det også for hende, en meget voldsom og mørk periode. Og hun gør sig senere fri af både elskerinden og den del. Det er så den yderste del af det. Indimellem er der musik, ægteskab (der naturligt nok ikke kan overleve både hende og mandens promiskuøsitet) og familie. Til trods for mange op og nedture forbliver hun og ex-manden gode venner, men kan altså ikke eksistere som par.

Musikalsk påvirker alt dette også, men det er som om, at jo mere kaotisk privat, jo bedre næsten musikalsk. Det virker som om, at frustrationenerne og følelserne spilles ud, og det har puplikum glæden af.

Det er en voldsom mundfuld, og normalt synes jeg ikke, jeg er så sart igen. Men jeg skal love for, at hvis jeg synes, jeg havde hørt om “spændende” kærlighedsliv før denne bog, så blegnede de fuldstændig. Så har jeg ikke sagt for meget. I links nedenfor udtaler Anne, at hun synes, hun udleverer sig selv, og ikke andre – jeg vil nu mene begge dele, og hvis ikke hun har talt med involverede først (det kan hun dårligt have nået!!!), så vil jeg tro, der muligvis er røget et par “venskaber” på den konto, uden jeg ved det. Når alt dette er sagt, så fremstår Anne meget intelligent og ikke på nogen måder usympatisk, men mere bare rodløs, og i søgen efter accept og kærlighed – og det vil vi jo alle gerne have! Læs den, men som sagt, sæt tekoppen først!

Har du læst den, vil jeg rigtig gerne høre, hvad du synes!

Links:

7. november 2012 – Information – Jeg udleverer kun mig selv

12. november 2012 – Anne Linnets sexliv på bog er en sællert

17. november 2012 Politiken – Man finder ingen hemmeligheder i Anne Linnets Testamente

27. december 2012 – Anmeldelse på Literatursiden

10 år siden i dag

IMG_5287opt2_HellerupKirkegaard
Mors gravsted Julen 2011

Idag er det 10 år siden, jeg mistede min elskede mor! Det er egentlig en dag, jeg helst vil glemme, men det kan man aldrig, så….Dagen som sådan, var helt forfærdelig og tiden i lang, lang tid efter lå i sådant et skær af fuldstændig uvirkelighed. Jeg husker intet overhovedet fra bisættelsen, andet end at jeg græd, og græd. Ved at præstens tale var god, men jeg husker ikke et ord af den. Kirken var fuld og jeg ved, jeg ønskede at vi havde samledes efterfølgende, for at dele minder om mor. Det gjorde vi ikke, for det ønskede min far ikke. Og så kunne jeg jo dårligt gøre mere på den konto.

Savnet forsvinder aldrig – ikke for mig ihvertfald, og jeg ved også, at mor havde det ligesådan med sin mor, da hun gik bort. Mødre er noget særligt (ikke for at forklejne fædre), det hører vi ofte. Det kan selvfølgelig være anderledes for hver og en, men for min del, ophører savnet efter en sludder og samvær med min mor aldrig. Jeg lever med det, og det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan fungere, men det er ofte, jeg tænker, at jeg gerne lige ville dele noget med hende, eller jeg kunne tænke mig at gøre noget sammen med hende.

Det er min helt faste overbevisning, at hun ved, hvor meget hun er savnet, og tænkt på. Egentlig skulle jeg jo i princippet have været på Kirkegården med en blomst og et lys i dag. Jeg har et lys tændt for hende ved hendes foto i stuen, og det må være det. Er stadig ikke helt på toppen. Så må jeg tage derned, så snart jeg er frisk igen.

Kære mor
I dag er det 10 år siden, vi mistede din latter, din omsorg, kærlighed og helt uselviske anstrengelser for os, og vores velbefindende. Det er til stadighed svært at undvære dig, og du er meget savnet. Den eneste trøst for mig, er at vi engang ses igen.

Mange kærlige tanker

Deborah

Jeg har brugt dagen på at ordne fotos i dette indlæg fra netop Hellerup Kirkegård. Det virkede som en passende aktivitet, samtidig med jeg lytter en lydbog (mere om den senere). Nu vil jeg gå ind og hvile mig, og slappe helt af. God tirsdag til jer.