Hvad der sker på et år….bl.a.

Det er Jul lige om lidt. Julestemning…..ikke i vild grad, men jeg prøver da, at tromme lidt op, men det er ikke det vilde. Jeg er stadig ikke frisk, men takket være de piller, jeg har fået, har jeg det bedre, omend jeg ikke er frisk. Men jeg bliver frisk nok til at få min Juleaften afviklet på fin måde, håber jeg da. Om formiddagen skal jeg ud og hente min Julemad, jeg skal have med ud til min ex-svoger. Jeg har købt den her, og glæder mig lidt til ikke at skulle stå i køkkenet, udover for at andrette maden. Jeg håber, jeg kan transportere uden for store vanskeligheder.

Jeg har ikke lavet det vilde, andet end at at ligge her og ladet min krop prøve at komme sig, og har på mange planer heller ikke haft lyst til andet. I morgen kommer en veninde forbi med en Julehilsen og jeg skal have hendes hunde et par timer, og så drikker vi en kop te sammen. Så gik den dag,og så er det Jul….

Jeg har igen fundet lidt fotos fra sidste år, hvor jeg var i Arizona, en dag, hvor jeg gik en tur til vandet. Horseshoe Harbour. Dejligt sted. Et privat område, men som det ses, kan man sagtens få fine fotos derfra alligevel.

Der er sket meget på det år. Ikke mindst i min familie, hvor vi siden har mistet to familiemedlemmer, som jeg ikke nåede at lære at kender. Så trist eftersom det var relativt unge mennesker begge to. Senest var det min søster her den 17. december, som var nøjagtigt årsdagen for, at jeg mødte hende derovre sidste år. Hun blev endnu et canceroffer.

Det bliver min første Jul, herhjemme uden min far, og det bliver underligt, helt sikkert. Sidste år var jeg jo i USA, og var distraheret af alt, der skete derovre. Den luksus har jeg desværre ikke i år. Jeg ville gerne være derovre nu, det skal ingen hemmelighed være. Men det kommer jeg igen, og det glæder jeg mig til. Foreløbig vil jeg her i Julen få ordnet en masse fotos derfra og få dem uploadet, så jeg kan vise dem i albums der. Det er dejlige minder at have.

Nu vil jeg ønske jer, en rigtig Glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår med et godt helbred.

Jeg kan overraske – også mig selv!

Dagen er forløbet meget fredeligt, og “banke under bordet”, så har helbredet været artigt, og det følese som om, jeg er på vej tilbage. Jeg tør ikke glæde mig for tidligt, men so far so good. I går fik jeg som sagt gået en tur på 5 km, og det gjorde, at jeg var noget mast og sløj, da jeg kom hjem.

Faktisk tænkte jeg på at gå en tur, fordi vejret var så fint. Jeg tænkte så galt på en udflugt. Men jeg endte på den konklusion, at hvis jeg skulle bruge energi på noget, måtte jeg vist hellere gøre rent. Knap så eksotisk, men nødvendigt, så jeg har simpelthen fået støvsuget og vasket gulv. Og skal vi ikke bare sige, at det var energi godt givet ud.

På et tidspunkt blev jeg inspireret af en yndlings TV-Person Kirstie Allsopp, og hende hjemmelavede Jul. Der var meget, jeg kunne kaste mig over, men da jeg ledte efter en opskrift fra programmet, faldt jeg over noget andet, nemolig hjemmelavede hundekiks. Jeg ville så gerne lave dem veganske, og selvfølgelig fandt jeg også sådan nogen (3 ingredienser), og fik lavet en portion af dem, til mine små hundevenner. Det kan nemlig være, vi skal ud og gå en tur i morgen – ja også deres mor.

Nåh, ja udover det, startede jeg dagen med kaffe og en chat med en veninde, jeg lige har fundet, efter at have ledt efter hende i flere årtier. Det er skønt, at været i kontkat igen. Hun ville gerne se, hvordan der ser ud her, hvor jeg bor og rundt om, og fotos er jo ikke lige det, jeg mangler, men nu tog jeg så lidt af udsigten i dag også, hvor vejret var så fint, og blandt andet solnedgangen ovenfor. Nu vil jeg bare slappe af og nyde, at jeg har været mere produktiv end i flere uger. God aften til jer.

Dagen med Snowbird fotos

Som nævnt, så er jeg stadig dårlig. Direkte affødt af det, så ringede jeg i går til lægen, og jeg blev enig med sygeplejersken om, at jeg skulle komme forbi i dag og få taget blodprøver.

Det var klokken 10.10, så jeg havde god tid, omend jeg sov lige til telefonen vækkede mig. Også et tegn på, noget er galt, for normalt vågner jeg før, jeg bliver vækket.

Jeg har noget tid spekuleret på, at jeg ville skrive et brev til min søster i Berlin vedrørende kopi af alt, hvad hun har omkring vores mor. Fotos, papirer og breve. Det kan blive for sent, at spørge, så nu springer jeg ud i det. Og jeg har ikke rigtigt noget at tabe. Det brev, villeg jeg gerne h ave ud af verden, så det var blev planen, at det skulle være i dag, så det kunne komme med Juleposten. Jeg skulle skrive det ud på biblioteket, for det var klar, men det kunne ikke blive inden, det kunne jeg ikke nå. Derudover sneede det ganske meget, da jeg skulle afsted, men så måtte jeg gøre det på vej hjem.

Besøget hos lægen afslørede, som ventet, at jeg har en virus, men det bliver jeg jo ikke mindre dårlig af. Imorgen skal jeg have svar på resten af blodprøverne, og så lægger vi en plan for, hvad så. Suk!!

Da jeg var færdig gik jeg over til biblioteket – og ja det sneede stadig. Heldigvis har jeg jo mine dejlige gummistøvler og regnjakke, så jeg blev ikke våd. Jeg fik udskrevet, hvad jeg skulle, puttet i kuvert og sat porto på. Dejligt og så gik turen over for putte postbakken og så hjemover.

Jeg nåede også lige et par ærinder, Fakta, Apotek og Helsekosten, og så var jeg også færdig. Så har jeg ligget her siden og skrevet mails og set fjernsyn og ja jeg er lige sløj! Jeg håber lægen bevilger de nævnte mirakelpiller.

Jeg har stadig masser af fotos fra min tur til Arizona, I ikke har set. Nu tænkte jeg, at dels for at få dem ordnet, og dels for, at I kan se nogen, så bliver det løsningen, når jeg ikke lige har noget, jeg ellers synes, jeg gider bruge her i vinter. Fotos her er min bror og svigerindes hus og det anddet er fra området, hvor det bor. Og ja, jeg ville ønske, jeg var derovre.
En “Snowbird” er det, folk fra Arizona kalder folk, der overvintre der.

Det måtte jo blive min tur

Det har trukket op til det en uges tid nu. Ondt i halsen on/of og sådan bare “en tanke” af noget, uden det rigtig blev til noget. Nu er det så blevet til noget, og jeg føler mig reelt syg og sløj, har ondt i halsen og er ved at blive godt forkølet. Egentlig var planen stald i morgen, men det bliver ihvertfald ikke. Om det så måske gør fredag, ved jeg ikke, men i skrivende stund tvivler jeg meget på det.

Lige nu, kan jeg ikke andet end ligge i min seng og har sovet det meste af dagen. Det forlyder, der er mange, der er syge, og en af pigerne i stalden har også lige haft en tur, så ikke overraskende , måtte det blive min tur. Fotoet er fra da jeg modtog den smukke lilla kugle for ikke så længe siden.

Skræmmende tæt på – hvordan ved man det?

I min stue, har jeg den fine elpejs, og den er jeg meget glad for, og den er skøn, når det er lidt råt, og man lige fryser lidt, og vil man ikke varmen, kan man jo have den tændt bare med flammerne, som jeg jo endelig fandt ud af. De seneste gange, jeg har tændt den, har jeg undret mig for der bredte sig en fæl lugt som af brændt plastik. Det kunne jeg ikke få til at stemme. Jeg tænkte, at det måske var fordi det var længe siden, jeg havde haft den tændt. Den teori røg hurtigt, for det blev ved.

I går morges var netop sådan en rå morgen og jeg prøvede for sidste gang med samme resultat. Det lugtede så grimt, at jeg havde åbnet altandøren i stuen. Normalt åbner jeg i soveværelset. Men det viste sig at være megaheldigt (nogen har holdt hånden over mig), at jeg gjorde. Da jeg går hen for at lukke altandøren spotter jeg et lysglimt ude til venstre for mig og ser stikdåsen i flammer! Jeg troede først ikke mine egne øjne, men fik selvfølgelig benene på nakken ud og hente en klud til at slå flammerne ud med, og så fik jeg taget strømmen fra, og det gik stærkt. Som det ses, har det hele tiden været den, der lugtede. Men hvorfor? Det er som det ses en stikkontakt til flere ting, men der var selvfølgelig både TV en omformer (lyskæde), udover stereoanlæg. Anyway, jeg skal ud og købe en 2 nye stikdåser. Vores søde jockey i stalden fortalte at godt nok, ser de ud til, at være til flere ting, men de kan oftest ikke klare mosten. Nej det kan jeg så se. Det undrer mig bare, for jeg har brugt den på samme måde hele tiden. Så hvordan hulen sikrer man sig, at den slags ikke sker. Jeg tænker, man hellere må fordele på flere dåser, men det bliver jo en skov af dåser. Det er det i forvejen her, og det er et helvede, for her er næsten ingen stikkontakter. Er der nogen af jer, der har prøvet noget lignende?

Iøvrigt vil jeg så godt lige advare. Min underbo fortalte om tre tilfælde, hvor der var gået ild i en tørretubmler. Så lad aldrig jeres tørretumbler kører, uden at I er der. Jeg tør slet ikke tænke på, at dette let kunne være sket, når jeg ikke var hjemme, og følgerne af det!

På vej i en ny stil

Den nye stil, siger hun. Ja det gør hun. Der er skuet voldsomt op for motionen her de seneste dage. Jeg har gået mellem 6 og 7,5 km om dagen. Bådes fordi jeg gerne vil i bedre form, og så fordi, at jeg gerne skulle skrue voldsomt ned på kilokontoen. Det går ikke. Det slog mig en dag her nyeligen, at i stedet for, at fokusere på det store billede, og blive helt overvældet, så må jeg tage det uge for uge, og så bliver det straks mere – ja, spiseligt! Og så viser det sig, at mit mål faktisk ikke er så langt ude i fremtiden.

Lige nu har jeg ingen vægt, og det er selvfølgelig vigtigt for det store billede, og for at kunne holde fokus. Om galt skal være, kan jeg gå til min læge og blive vejet en gang om ugen. Det har de tilbudt, og det er også en måde at holde fokus på. Uanset, hvad jeg gør, skal jeg nok holde jer opdateret. Hvor meget og hvor lidt og i hvilken form, er jeg ikke helt selv klar på endnu, men det vil vise sig.

Så i den gode ånd af at gå så meget som muligt, har jeg gået ned til stalden i forgårs, også lørdag. I går slog jeg så et smut indenom Dyrehaven og Fuglesangssøen og fik taget nogle fotos. Ideen var i princippet rigtig fin, men der var vådt, og der var en, der var så dum, at hun ikke havde taget gummistøvler på, og måtte vaske sneakers, da jeg kom hjem. Jeg begynder at mangle den berømte vaskemaskine nu.

Inden turen i Dyrehaven, var jeg forbi Jeppe Eisner og se hans årlige novemberudstilling. Han var alene, da jeg kom, så vi havde lige tid til en sludder inden, der kom flere gæster. Det er så også den dag, jeg indtil nu, har gået længst med 10.000 skridt og 7,5 km. Jeg har besluttet, at vejen frem, er at gå i stalden for med, det jeg så går mens jeg er der, så ryger der godt på kontoen også, og så har jeg klaret motionen den dag, for når jeg først kommer hjem er der ikke mere energi. Nu skal jeg så bare have indlagt diverse øvelser i planerne. Men det føles godt, at være målrettet.

Dagen i går gik med en tur i stalden og der hyggede jeg om hele 3 heste, og ikke mindst Kicker. Det er lidt en udfordring for tiden, for vi har ingen strøm, så der er ingen kaffe, varme, vaskemaskine eller noget som helst der virker, og at få det lavet er åbenbart, en udfordring af de større.

Lige nu sidder jeg også drikker kaffe og tager hul på dagen. Jeg er vågnet med en irriterende hovedpine, men har nu spist min yoghurt og taget en hovedpinepille, så jeg håber, det hjælper. Nu er det så bare, hvad dagen bringer, men det får vi se, men jeg tænker, at det er ved at være tid til at få Julepynten hentet i kælderen også. Jeg håber jeres dag bliver god.

Østerbro’s skønheder

på vej til Sortedam Dossering

Lige en ejendom efter mit hoved. Kig detaljer! Der er intet nyt byggeri, der står mål med sådan noget som det her

Ejendommen ovenfor close-up

En ganske anden stil, men stadig en utroligt smuk ejendom

Igen en anden stil, men knap så spændende som de to første

Udsigt til den anden bred. Jeg havde lige set et opslag på Facebook om boliger med tårne og se lige her

Den her ejendom var rigtig interessant, og vi havde lige gået og sludret om ornamenter på bygningen – de kan ikke ses her på nær to, men der de er på hele fronten af ejendommen – de 12 kvindelige dyder. Vi mødte en flink mand, der kunne se og høre os tale om, og han vidste at ejendommen er Soldenfeldts Stiftelse. Megasmuk ejendom, og en man stadig kan om bolig i, er man enlig og bosiddende i København

De ligger som perler på en snor, den ene smukke ejendom efter den anden. Ulempen dennegang var de sk.. valgplakater, som ingen steder pynter. Jeg mener tiden langt er løbet fra dem, og de skulle forbydes – er det bare mig?

Sortedamslund er en Andelsforening har det vist sig ved research efterfølgende. Endnu en meget smuk ejendom

En helt fantastisk ejendom som ved hjælp af Google blev fundet frem til at være Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Stiftelse

Udsigt over søerne

Denne gade ligger så godt nok ikke på Østerbro, men i centrum lige ved Nørreport. Men de smukke ejendomme skulle lige med

For noget tid siden lovede jeg jer, at jeg ville vise de smukke huse, vi mødte på vores tur til Østerbro. Som jeg sagde, så fortjener de deres eget indlæg. Der var flere rigtig flotte og især to som var særligt interessante, men det kan I læse om ovenfor under fotos.

Jeg har fortalt om vores tur til Østre Anlæg og bagefter gik vi så hen langs søerne og ned ad Sortedam Dossering og der ligger godt nok nogle smukke ejendomme, som det ses ovenfor.

Ingen hemmelighed, at jeg elsker gamle ejendomme/huse/villaer, og de her herskabelige ejendomme, er lige mig. Skulle jeg bo i København, skulle det være deromkring med udsigt over søerne, men det ved vi så også godt, nok koster derefter. Og så er jeg iøvrigt mere end tilfreds, hvor jeg er. Kan I have en rigtig god weekend.

Fredag i drømmeland

Jeg har været i drømmeland de seneste dage. Hovedet er stået helt af, og udmattelsen er til at føle på. Jeg kan ikke foretage mig ret meget fornuftigt, og gør jeg det, så kommer regningen promte. Nu fik jeg ordnet lidt i går, og som følge deraf sov jeg til klokken 10 i dag. Noget jeg ellers aldrig gør. I går var det til klokken 12. Kort fortalt, har jeg det ad pommeren til lige nu. Det er heldigvis sjældent, det er så grelt, men selv jeg har de dage (nogengange uger). Det værste er, jeg aldrig ved, hvor længe det varer. Lige nu satser jeg på at være bare nogenlunde menneske søndag, hvor jeg får besøg.

Oveni at hovedet er tosset så vågnede jeg op, og havde drømt noget helt “tosset”. Dele af drømmen var jeg gerne blevet i, men det meste var noget sludder. Så det har på alle måder været en dag i drømmeland. Da jeg var kommet i tøjet, tog jeg min cykel og kravlede over til Kop og Kande, hvor min cykelklokke var kommet. Den gamle var gået i stykker for noget tid siden og jeg havde ingen ny fået. Som med så meget, var det først, da jeg ingen havde, at jeg opdagede, hvor meget man mangler den. Så var jeg i Kop og Kande efter noget andet og de havde nogle sjove cykelklokker, så jeg købte mig en. Jeg skal prøve at fotografere den, når jeg får den sat på. Udover cykelklokken var det lidt fornødenheder så klokken blev alligevel relativt mange inden jeg var retur for lidt frokost. Bare lidt suppe. Nu vil jeg hvile hovedet, for er der noget der ikke gør det bedre, så er det at hænge her. Rigtig god weekend! Fotos er fra forleden, hvor jeg var i Ellemosen. Der gik vi igennem Ordrup Kirkegård, hvor de fleste er fra. Det af bilen er på vej væk fra Mosen. Og døren er lige før, vi når hjem.

Relativt flittig

Jeg har været flittig i dag. Ikke i forhold til så mange andre, men i forhold til, hvordan jeg har det i dag og i det hele taget lige for tiden, så er jeg mere end godt tilfreds. Mit hoved er mere end tosset for tiden og det sætter sit tydelige præg på, hvad jeg får lavet og især ikke får lavet. Jeg malede i malebog forleden og det var rigeligt, og så igen behøver det ikke at have været det. Udover det, så er min tinnitus helt tosset også, og humøret er ikke på toppen, så alt i alt, så er jeg ikke glad.

Men jeg prøver, at bevare det positive outlook, og i dag, tog fanden ved mig. Jeg har for noget siden lånt en boremaskine og borene, har jeg selv. Så har jeg bare ikke fået mig taget sammen til at hænge ting op. Det fik jeg så gjort i dag. En kurvehylde i badeværelset og to billeder i soveværelset. Væggene her i huset er en historie for sig selv, som jeg før har været inde på. Så enten er det slagbor og hele svineriet eller også, er det smuldrervægge. Jeg har været ude i begge i dag, men projektet er lykkedes. Jeg mangler dog det sidste ude i spisekammeret, hvor væggen nærmest er af halm og puds og bare man kigger på den, så falder skidtet ned om ørerne på en. Nu har jeg lappet med polyfylla, og så skal jeg have hængt op i morgen og lappet det sidste.

Ikke at klokken var så mange, da jeg var færdig, men mit hoved var færdigt, som i helt færdigt. Det eneste, der hjælper bare lidt er, at sove, og det gjorde jeg så. Så har jeg fået aftensmad og vasket op og nu ligger jeg i min seng og ser TV og skriver lidt her. Nu vil jeg tage en pille og sove meget godt til i morgen tidlig, hvor planen er Kickerkys og godt selskab og så er der en der har kage med i morgen. Hyggeligt. Foto er fra min hundetur søndag.

En ny oplevelse – Ellemosen

Jeg havde fint besøg i weekenden som sagt, og vi skulle selvfølgelig ud og gå tur. Vi gik mod centrum af Ordrup og endte ved stien bagved Ordrupdal, hvor jeg i sin tid startede mit liv med galophestene. Og ved siden af ridestien går en gangsti. Den besluttede vi at tage, for at se, hvor den endte.

Der var meget vådt, og jeg var lidt spændt på, om det gik med mine fine Shechers sko, men det gik lige med lidt springen rundt. Hundene er jo ligeglade. De var dog i snor her, af hensyn til eventuelle heste ved siden af. Dem mødte vi også nogen af, men først lige til sidst på turen ned mod Ordrupdal. Så gik vi videre og det viste sig, at der her ligger noget, der hedder Ellemosen, og er et rigtig fint område.

P.t. måske ikke det meste spændende og så alligevel. Som sagt før, så elsker jeg jo efterårsfarverne, og vand giver altid spændende fotos. Og vand var der masser af. Der var nærmest ikke andet. Hele vejen rundt næsten er der ophøjede gangstier (helt ligesom i Nymosen), og det er altså også nødvendigt, for ellers ville man synke i. Jeg skal helt sikkert derned igen til forår/sommer. Tænk jeg ikke har vidst det område lå der til trods for, at jeg har boet her det meste af mit liv. Men det er da skønt, at få sådan et område forærende lige pludselig. Og hundene og jeg havde det stort set for os selv. Og det her var weekend endda. Først lige på vej ud så vi tegn på andet liv.

Jeg kan læse mig til, at området har heddet Ordrup Sø, og så blev omdøbt til Ellemosen! Guderne må vide hvorfor. Ellemosen giver assosiationer til den helt anden ende af kommunen, og slet ikke Ordrup. Det her er hjertet af Ordrup og af den grund burde det hedde noget med Ordrup. Gerne Ordrup Sø. Sjældent har et navn været så misvisende. Men uagtet, havde vi en god tur og var afsted i 1½ time.