Morgenstund har guld i mund

Udgivet den 27. august 2012 af Deborah

Ja det har den, men ikke klokken 4.45 for da er det mørkt nu! Jeg var ikke så specielt træt, da jeg stod op i morges. Men det kan jeg så hilse og sige, det blev jeg.

Da jeg kom hjem efter at have hentet et par småting, gik jeg ud som et lys og sov til klokken 19. Så skulle jeg finde noget aftensmad – det fik jeg også gjort, omend det blev en meget let omgang. Og nu sidder jeg her og hænger og er bare træt – så ved I, hvad? Nu kan jeg så gå i seng! Hm, så slemt troede jeg ikke det var at have fødselsdag!

Hedeflip

Udgivet den 18. august 2012 af Deborah

I morges så det ellers ud som om, vi slap for det her hedeflip. Det kan jeg så melde, at det gør vi ikke. Der pustes og stønnes af varme. Det bliver slemt til løb i morgen, men det er så en relativt kort dag, så det går nok.

Lørdagen er gået med oprydning, opvask og sidst, men ikke mindst galop på min computer. Vi havde hest til start i Aalborg, og Imaginenowar gik sørme hen og vandt. Vi havde faktisk mere end en, og de andre to gjorde det også fint. Kollegaerne på Enghavelyst fulendte dagen med en sejr til en god ven af mig Hovsa.

Jeg fik lavet mig en dejlig økologisk hakkebøf bernaise, som smagte dejligt med ovenristede kartofler og selvfølgelig bløde løg til.

Desværre har helbredet det ikke særlig godt. Hovedpine hele dagen og jeg snotter også stadig. Håber, en god nats søvn kan hjælpe på det. Det kan for hulen da ikke blive ved. Nå, men planen er stadig løb i morgen, så må vi se. Jeg kan jo hvile mig bagefter som det passer sig.

Ovensiddende foto er himlen herude igår aftes, som var så flot, at jeg måtte prøve at fotografere den og det gik lige. Indlæg har jeg masser af i hovedet, men samme hoved gør, at jeg ikke er så produktiv. Det kommer som det bedst kan. God weekend til jer.

Frysermadfrenzy

Udgivet den 25. april 2012 af Deborah

Hm, nej stille duer jeg ikke til at være længe. Ikke at jeg vil sige så forfærdelig meget, for jeg har været i sving siden i morges og mit hoved brokker sig mere end godt er. Jeg vil ind og hvile mig. Det har jeg ikke endnu gjort i dag. Dødtræt er jeg.

Jamen hvad har jeg så lavet? Jeg har lavet 3 aluforme – 3,4 dl (tror jeg de hedder) med tomatsauce og smidt i fryseren og en dobbelt portion porrecremesuppe. Du husker, jeg fandt nogle porrer forleden. De skulle jo bruges, ligesom der også kom masser af peberfrugt og fennikel i tomatsaucen, som er blevet himmelsk. Nu vil jeg lige poste lidt andet også, og så vil jeg skynde mig ind på sofaen. Gad vide, om jeg nogensinde får tid/kræfter nok? I doubt it!

Og aftensmaden er ikke engang lavet endnu. Ikke at det tager længe men alligevel – kartoffelcurry – måske i en lidt anden version – det er plads til improvisationer heldigvis. Tidligere i dag var det ikke vejr til andet end noget varmende. Og det kan sagtens stadig gå omend det er bedre nu.

Frokost….

Udgivet den 20. marts 2012 af Deborah

Resten af den dejlige bagte squash fra forleden, fik 1½ min. i mikroovnen, og blev spist sammen med en færdigblandet salatmix fra ALDI tilsat en dressing jeg havde, og cherrytomater og et drys purløg og to kartoffeldimser også fra ALDI. Det smagte skønt, og kan varmt anbefales.

Morgenen er godt brugt som først hundelufter, hestepasser og babysitter – i små mængder til det miderste, for svimler stadig, så kun Neppe fik fornøjelsen af mig. Jeg sov næsten ikke i nat, og er underligt nok ikke ved at dejse om. Det viser hvor uforudsigelig mit system er. Men jeg vil dog smide mig på sofaen, og falder nok også i søvn. Senere får så se, hvad og hvor meget jeg får lavet. Vejret – det er ikke noget at tale om. Trist! God dag til dig, på trods.

365 – 18

Udgivet den 8. februar 2012 af Deborah

Det perfekte par, på mange måder! The Kicker og Fie. De er bare gode sammen og som det ses, uhyggeligt fotogene. Emil og jeg var lige forbi stalden i dag og sige hej.

Fra negativt til positivt

Udgivet den 6. september 2011 af Deborah

I dag er mit humør ikke det bedste. Jeg er træt og når ikke nok (selvom jeg dog har nået noget, så langt fra, hvad jeg satte mig for). Sådan er det bare engang imellem, og det går over, og jeg må jo prøve, at nå det jeg kan. Det jeg ikke når, det når jeg nok i morgen. Men altså tiden løber som sand mellem fingrene på mig. Og det ved jeg godt, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Det kan bare være lidt orkesløst indimellem.

Jeg har jo som det vides gang i flere søgninger efter flere Slægtshitorier og ting, og i den forbindelse, melder jeg mig til mange forskellige fora og sager, i håb om, at de kan være til hjælp. Det kræver igen en masser overskud og tid at få skrevet til dem, som jeg heller ikke har, men ….. Ayway, så så jeg på en af disse denne lille historie og den er da sød!

This is something to think about when negative people are doing their best to rain on your parade. So remember this story the next time someone who knows nothing, and cares less, tries to make your life miserable.

A woman was at her hairdresser’s getting her hair styled for a trip to Rome with her husband. She mentioned the trip to the hairdresser, who responded: “Rome? Why would anyone want to go there? It’s crowded and dirty. You’re crazy to go to Rome…So, how are you getting there?”

“We’re taking Continental,” was the reply. “We got a great rate!”

“Continental?” exclaimed the hairdresser. “That’s a terrible airline. Their planes are old, their flight attendants are ugly, and they’re always late. So, where are you staying in Rome?”

“We’ll be at this exclusive little place over on Rome’s Tiber River called Teste.”

“Don’t go any further. I know that place. Everybody thinks it’s going to be something special and exclusive, but it’s really a dump.”

“We’re going to go to see the Vatican and maybe get to see the Pope.”

“That’s rich,” laughed the hairdresser. “You and a million other people trying to see him. He’ll look the size of an ant. Boy, good luck on this lousy trip of yours. You’re going to need it.”

A month later, the woman again came in for a hairdo. The hairdresser asked her about her trip to Rome.

“It was wonderful,” explained the woman, “not only were we on time in one of Continental’s brand new planes, but it was overbooked, and they bumped us up to first class. The food and wine were wonderful, and I had a handsome 28-year-old steward who waited on me hand and foot…

And the hotel was great! They’d just finished a $5 million remodeling job, and now it’s a jewel, the finest hotel in the city. They, too, were overbooked, so they apologized and gave us their owner’s suite at no extra charge!”

“Well,” muttered the hairdresser, “that’s all well and good, but I know you didn’t get to see the Pope.”

“Actually, we were quite lucky, because as we toured the Vatican, a Swiss Guard tapped me on the shoulder, and explained that the Pope likes to meet some of the visitors, and if I’d be so kind as to step into his private room and wait, the Pope would personally greet me. Sure enough, five minutes later, the Pope walked through the door and shook my hand! I knelt down and he spoke a few words to me.”

“Oh, really! What’d he say?”

He said: “Who fucked up your hair?”

Dagen derpå

Udgivet den 3. august 2011 af Deborah

Det var en god aften. Dejlige venner var på besøg og de kunne lide maden. Hjemmelavede frikadeller og kartoffelsalat. Jeg har iøvrigt et spørgsmål til jer. Det er mig umuligt at få mine frikadeller så saftige og lækre som jeg husker min mors, eller nogle andre, jeg også har smagt. Jeg tilskriver det fedtprocenten i kødet, som man jo ikke kan købe over en vis procent længere – så skal det nok hakkes specielt. Hvad gør I og hvad for noget kød lavede man frikadeller af før, for forskel det er der altså, selvom jeg følger opskrifter til punkt og prikke.

Bortset fra det går det udemærket, og jeg sluger lige den sidste kaffe inden jeg iler over på biblioteket og siden ud med kameraet. Så jeg må afsted. To be continued.

Så blev billetten betalt

Udgivet den 14. juni 2011 af Deborah

Jeg glæder mig i denne tid (nej ikke til Julesneen falder hvid)! Derimod glæder jeg mig til november, hvor jeg skal med en veninde på tur med Dansk Galop.

Vi skal til Irland. Nu gætter du så aldrig, hvad turen går ud på. Kunne det have noget med heste at gøre? Joh “bare lidt” ! Irland er et stort land indenfor galopsporten og vi skal se det ypperste af det. Det bliver så spændende. Har du lyst kan du kigge de saftige detaljer her.

Ændrede smagsløg

Udgivet den 7. februar 2011 af Deborah

Jeg elsker indisk mad, men var kørt lidt fast i det og skulle prøve noget nyt. Egentlig skulle jeg lave Kylling Tikka, men sådan blev det ikke. Hvad der dog blev til noget var, at den yoghurtsovs, jeg ville lave til. Der skal frisk korriander i en del asiatisk mad og indtil engang i sidste uge, havde jeg et meget anstrengt forhold til denne kryderurt. Da jeg prøver at udvide mit madrepetoire, så købte jeg forleden altså en bakke med det her, som jeg førhen kaldte sæbesmagende.

Jeg tænkte, jeg ville starte simpelt, så jeg rørte yoghurt, koriander og en anelse cayennepeber sammen og smagte til med salt – intet andet. Og ved I hvad? Nu er jeg faktisk ret vild med det lige i den form. Nogengange er det timing og hvor åben man lige er for noget tror jeg. Om jeg kommer til at spise store mængder frisk koriander ved jeg ikke, men nu har jeg da fået startet et sted. Der med ikke sagt, at man skal komme koriander i alt. Det skal kun bruges der hvor det passer. Jeg kan huske engang, jeg fik det i gaspazio, og det passede bestemt ikke.

Her til aften har jeg fået det igen til en rest karryris med grøntsager. Det smagte dejligt. Jeg skal lade vide, når jeg udvider min korianderverden.

Snerydningsstatus

Udgivet den 22. december 2010 af Deborah

Cykler, der klogeligt havde fået lov at blive hjemme

Jeg undre mig såre. Nu har jeg på det seneste bevæget mig en del ud i verden. Både til Bilka og ned i mit lokale område. Det der stikker i øjenene, er i høj grad MANGLEN på snerydning. Villaejerene er særligt slemme. I morges mødte jeg endda en mand, er lige akkurat kunne rydde, så han kunne få sin bil ud, men fortovet – det rørte han ikke.

Nu er vi jo (desværrre) ikke alle automobilkørende, og af samme årsag, er der sjovt nok folk, der er på gåben. Især fordi modellen med at bevæge sig ud på cykel (nogen gør det utroligt nok), er en hasaderet affære, jeg vil tro resultere i mange brækkede lemmer. Dem der vil risikere det, må selvfølgelig selv bestemme. Men jeg gider ikke, udover jeg ikke vil have min fine cykel ud i alt det salt.

Når man så er tvunget til at bevæge sig rundt på gåben og med det offentlige, ville det jo være rart, om der også var ryddet for sne. Snerydning – lad mig lige se….. er det et ord i den danske ordbog? Udfra tilstanden på gader og stræder og ikke mindst på Ordrup Station, skulle man bestemt ikke tro det. På stationen har de lige akkurat ryddet trappen, så man kan komme op på perronen. Men det hjælper altså ikke meget, hvis man falder og brækker arme og ben der. For ryddet er der OVERHOVEDET ikke! Det er ganske simpelt for dårligt.

Udover at perronen ikke er ryddet, så har der som vanligt været hærværk deroppe med skrald, flasker og ting spredt udover det hele. Hvem sagde, vi sparer penge på ubemandede stationer? Jeg tror ikke på det i fem minutter. I det tilfælde var de gode gamle dage godt nok bedre da!! Man skal heller ikke ønske sig at komme med en barnevogn eller indkøbsvogn (som gjorde jeg og en ældre dame forleden) og skulle ønske at komme med elevatoren. For den virkede ikke. Den kunne sjovt nok køre op, men ikke tale om, at den ville køre ned, om vi så bad pænt nok så mange gange. Det står skidt til.

På fortovene, er der bare ikke ryddet. Forleden da jeg gik en ganske pæn tur ned for at hente mad til Garbo, mødte jeg 3 fortov, der var ryddet. Resten var ikke. Det er simpelthen for dårligt. Noget af problemet består også i, at når man så endelig tager sig sammen og rydder kørebanen. Så skubber man det op på fortovet, så der i kanten ligger kæmpe dynger, som er fuldstændig uoverskuelige at skovle væk ved håndkraft. Det nytter jo ikke bare at skubbe det rundt, det skal jo ligesom fjernes også. Men det bliver det ikke. Men et eller andet sted, burde en smal sti ryddet på fortovet være muligt, så man ikke skal gå med livet i hænderne af skræk for at falde, helt bortset fra, at det er rigtig hårdt at gå i.

deborah.dk

- mad, fotografering – og meget mere!

Kategoriarkiv: Deborah's dag