Det viser sig….

Ad mit indlæg i går, skrev jeg en mail for at forhører mig vedrørende Plantekassen, da jeg intet kunne finde online til ny ejer. Det viser sig, de bygger et nyt Plantecenter samme sted, hvilket ikke fremgår nogen steder, selvom jeg har ledt efter oplysninger. Det var måske smart at gøre opmærksom på.

Nu bliver jeg ikke den store kunde uanset, da jeg ingen have har, men jeg håber sørme, at ny ejer svarer sine (andre) kunder bedre, end den mail, han sendte mig, som svar på en høflig forespørgsel!!! Han fortalte intet om, hvornår det nye center åbner, og oplyste mig om, at hvis jeg havde været så kvik at læse skiltet (ja i fuld fart i bil – det havde da været supersmart), så ville jeg kunne have set det!

Alle der er lokalt kendt, ved at Plantekassen ligger oppe i forhold til vejen, og at man under ingen omstændigheder kan se et skilt nede fra vejen – læse det kan man ihvertfald ikke. Så de forlader sig åbenbart på de gående! Men nu ved I det, at på et tidspunkt kommer der et plantecenter igen.

En spændende dag på flere måder


På vej hjem efter sejr. Michelle og Composed

Jeg har en spændende dag forude. Dels bliver det forementlig dagen, hvor jeg endelig får flyttet mine fotos. Derudover skal jeg stadig have gjort rent og ryddet op og flyttet ting i kælderen. Senere står den på flere fotos fra Scandinavian Open-dagen. I går fik jeg den solcreme, jeg ville have fra en start med posten. Jeg bruger deres Multivitamincreme, som jeg er meget glad for, og min hud er endelig gennemfugtet, så jeg anbefaler varmt de lækre produkter. De koster lidt, men til gengæld er de drøje i brug.

Det er også dagen, hvor jeg starter på 5:2 Planen/Diæten. Den består af, at man spiser, hvad man har lyst til 5 dage om ugen og 2 dage får man som pige 500 kalorier. Dem kan man så dele i 2 eventuelt, hvilket jeg har tænkt mig at gøre. Til aften skal jeg som ofte lade mig inspirere af Klidmoster, som har lavet en side om Diæten, som hun også vil på.

Jeg har faktisk tænkt mig, at jeg skal have hendes aftensmad, nævnt her. Du synes måske det er underligt, at jeg lader mig inspirere af Malou, nu jeg er blevet veganer. Intet underligt i det, det handler i høj grad om smagssammensætninger og sammesætninger i det hele taget – og så laver hun faktisk også vegetariske løsninger engang imellem udover lækkert tilbehør, hvor alle kan være med. Og ingen tvivl om, at Malou er en sand mester (i mine øjne), og langt det meste kan laves vegansk, hvis man tænker sig lidt om. Det må jeg så prøve på *smiler*.

Var der ikke noget med, at du havde veganerkrise? Jo det var der i høj grad og jo jeg har haft mange overvejelser omkring det. Som nævnt for lang tid siden, handler det ikke kun om, hvad jeg godt kan lide og spise, for klart, jeg elsker ost. Men i lige så høj grad jeg elsker det, er jeg helt bevidst om, at det er skidt for mit helbred. Jeg er slet, slet ikke i tvivl. Og man kan jo som vist ofte, sagtens få lækker mad uden og/eller selv lave veganske oste, og forhåbnetlig med tiden købe bedre i butikkerne. Mentalt og fysisk, er jeg ikke i tvivl om, at det ER det rigtige for min krop at være veganer.

Faktisk skal jeg i næste uge ud og spise her, og det glæder jeg mig til. Og håber ikke, jeg bliver skuffet, ligesom jeg gjorde da jeg var her. Noget jeg desværre aldrig nåede at skrive om.

Nu må jeg på trods af træthed og hovedpine, prøve at få lavet lidt og finde ud af, hvad jeg skal spise for mine 250 kalorier til frokost. Og jeg tror det bliver denne. God dag til jer.

Kunne du tænke dig lidt 5:2 inspiration, er der lidt andre blogs her:

Big Cook – Tiny Kitchen

5:2 Vegetarian

5:2 på Pinterest

Vegetarian Recpie Club – All recpies are deliciously Vegan

STOP!

Når man har et dårligt helbred, så er man altså “de gode råds holdeplads”! Jeg er et rimeligt menneske, og jeg ved godt, at hvis og når folk siger noget, er det som regel i god mening. Så jeg er ikke i tvivl om hensigten. Virkningen og hensigten følges bare ikke ad.

Forleden fik jeg en melding der gik på, at “nogen” sørme havde talt om, at jeg jo også kunne gøre dette og hint “så jeg havde noget at stå op til”???? Jeg tror, jeg var så målløs, at jeg bare sagde ja, og nå og hm og iøvrigt bed mig så meget i tungen, at jeg var ved at kvæles. Sjovt nok var vedkommende, som velment ville rådgive en som selv har et dårligt helbred, og så “hopper kæden da helt af”.

Det er mig lidt en gåde, når folk siger sådan noget sludder. For det første har jeg hele mit liv gjort langt, langt mere end jeg overhovedet kunne/burde og for det andet vil jeg nok mene, at hvis nogen har noget at stå op til så er det mig. Nu var meningen så her i forhold til motion. Og selvfølgelig er motion godt, og det ved jeg ligesom godt. Jeg har bare en masse begrænsninger, der absolut ikke går på dovenskab (hvilket jeg troede for længst var sivet ind hos de her personer). Som jeg har været inde på rigtig mange gange, så gør jeg alt, hvad jeg kan og mere til som regel.

En ting er, man ikke forstår, hvordan tingene hænger sammen, eller ikke gider lytte når jeg så prøver at forklare det. Men hvis man kender mig, burde man vide bedre. Jeg burde vide bedre end at tro, at folk forstår, for det er svært at forklare og forstå, men lad være at behandle mig som om, jeg er 5 år. Jeg er midaldrende, og skulle mene, at jeg kender mig og min krop godt efter så lang tid sammen??

Lad være at fortælle mig, hvor meget mere motion du synes, jeg kunne lave, eller hvad jeg skal spise, hvornår jeg skal spise det og hvad du synes er sundt/fornuftigt/ikke godt. Det er min krop og mine valg, og jeg er voksen nok til at finde ud af tingene selv. Du kan så være uenig, og det er din ret, men hvis jeg vil have dine gode råd, så skal jeg nok spørge – det kan jeg sjovt nok også godt finde ud af!

Jeg ved godt, jeg her på bloggen er lidt vag i mine udmeldinger omkring mit helbred, men det er min ret, at vælge hvor meget og hvor lidt jeg har lyst til at fortælle om det. Det er den ene side af det, den anden er, at jeg ikke har en “sygdomsblog” og jeg hellere vil fokusere på det positive i mit liv. Sygdom, smerter, træthed m.m. er selvfølgelig ikke det. Det kommer jo også med, men det skal ikke fylde for meget i min optik. I ovenstående tilfælde var det mennsker, der kender mig rigtig godt i det virkelige liv, og som kender til det meste af mine skavanker. Folk der “kun” læser med her, er jo en helt anden kategori og deres forsøg på råd, tager jeg selvfølgelig ikke ilde op på samme vis.

Skal nu PÅ TRODS (som hver dag) af mit helbred prøve at få lavet noget.

En anderledes evaluering af Derbydag

Ingen der læser med her, eller iøvrigt kender mig, kan være i tvivl om, at jeg elsker Galopbanen, sporten, hestene og alle de gode venner dernede. Selvsagt er man så ekstra varsom med at udtale sig negativt om noget, man holder af og gerne vil promovere positivt. Der er dog en stor negativ ting ved banen, som rigtig mange er mere end kede af og det handler om mad og muligheder (eller mangel på samme) på banen. Problemet er ikke kun at få banen i tale, for det hjælper sådan set ikke. Som jeg har forstået det, har banen overgivet al kontrol og råderet over den slags til Marienlund, som således sidder tungt og mageligt på alt, hvad der hedder mad på banen.

Nu var det så Derbydag, og stalden havde bestilt et bord, og vi havde bestilt mad også selvfølgelig. De andre fik en platte med diverse . Jeg klovn glemte at fotografere den, men det så lækkert ud, og det forlød også, at det var det. Så langt så godt, efter vi havde fået smidt nogen væk, der troede, de skulle have vores bord. Den gik så ikke.

Inden dagen, havde jeg selvsagt været i dialog med Marienlund, for jeg ville sikre mig, at jeg ikke bare sad med en salat, hvilket jeg ikke synes, jeg vil betale mange penge for. Når jeg går ud, vil jeg (også som veganer) have noget udover det, jeg ville lave selv til daglig. Efter megen skriveri frem og tilbage, melder de, at det skal de nok finde ud af, at lave mig en platte også. Jeg tager afsted, og er spændt på, at se, hvad de finder på.

At sige, jeg blev skuffet forslår vist ikke. Det jeg fik var som det ses grønt stabelt dekorativt på en tallerken. Udover lige grøntsager, var der oliven, 3 jordbær og lidt valnødder og tørrede figner/abrikoser. Det var ikke engang en salat – der var ingen dressing af nogen slags heller, så en tør omgang og stivelse var der heller ingen af – jeg kunne nævne pasta, quinoa, bulgur, cous cous, ris, nudler, wraps, for ikke at nævne kartofler eller andre rodfrugter. Man kunne have lavet de lækreste salater. Jeg ville intet have haft imod at få en tallerken med 3 forskellige salater – overhovedet ikke, hvis det var gjort med omtanke og ordenligt.

Det her var lige præcis den løsning, jeg skrev for at undgå. Det var lækre grøntsager, sprøde og flotte, men det er ikke det, det her handler om. Hvad ville du sige, hvis du fik serveret ovensiddende til en pris af 275,- kr.??? Jeg sagde ikke noget på dagen, for hvad skulle jeg så gøre?? Jeg havde ikke tid til at gå hjem og spise noget, og jeg var ærligt talt ved at dø af sult, og blev selvsagt dårligt mæt. Men jeg er godt nok rasende over at de vil være sig selv bekendt – især fordi jeg netop havde skrevet til dem på forhånd. Så var det bedre, de havde sagt, vi kan ikke løfte opgaven. Fint, så havde jeg spist mig mæt hjemmefra og havde hilst på mine venner ved bordet og drukket et glas sammen med dem. Det havde jeg været gladere for. Som det er, føler jeg mig snydt så vandet driver af mig, og det er ufedt!

Man havde sat alle sejl til i forhold til reklamering for denne Derbydag. Det betalte sig, og dagen endte med rekordomsætning. Hvad der var mindre godt, var at man havde glemt at tage højde for den ekstra menneskemmængde i form af ekstra personale. Det gjaldt såvel Marienlund som selve banen. Jeg ved ikke, hvem der står for informationsboderne og udbetalingsboderne/informationer. Folk skulle stå halve timer i kø, hvis de ville hæve penge. Klog af skade hævede jeg, så snart jeg kom rigeligt, men hvad med alle dem, som aldrig har været på banen før – hvor fedt er det lige?

Dertil kommer det evigt tilbagevendende problem med pølseboden, hvor folk stod i en kæmpekø. Det gør folk selv på almindelige løbsdage, og også thaimaden og pandekagerne var overbelastet. En mere af alle de 3 ting, kunne snildt have været beskæftiget.

Kaffevognen vi har været så glade for, når den endelig har været der, var der selvfølgelig ikke. Med det vejr der var, ville folk gerne have en kop kaffe. Oppe ved højen meldte man, at de ikke kunne følge med, så folk der havde betalt rigeligt for deres mad og platter, kunne ikke få en kop kaffe bagefter – hvad hulen ligner det? Det er dog en helt almindelig ting, at man gerne vil have en kop kaffe ovenpå maden.

Læs mere nedenfor:
Læs resten

Århus uheldigheder


Den iøvrigt ellers lækre sandwich


Tyverisikringsdimsen på min trøje

Det lader til, at jeg er uheldsramt i forhold til min Århus-tur, som ellers var så hygsom. Først viste det sig ved nærmere undersøgelse, at den sandwich vi fik på Café Gaya ikke var vegansk, sådan som jeg udtrykkeligt bad om og spurgte til. Det var en sandwich med krydret Goudaost, og det lød rigtig godt og smagte sådan set også rigtig fint. Det smagte så godt, at jeg spurgte, hvor de købte osten henne, og fik at vide, hvor det var. Da jeg så kom hjem og lurede på deres hjemmeside, så undrede jeg mig. For den eneste ost det kunne være, var så langt fra at være vegansk som noget. Den havde dog vegetabilsk løbe, hvilket jeg så i det mindst var glad for. Men det gør den ikke vegansk, hvis den (som tilfældet var), er lavet på ko-mælk. Normalt bliver jeg ikke sur som sådan, men jeg skal gladeligt indrømme, jeg følte mig i den grad snydt.

For det første fordi jeg tydeligt spurgte flere gange, og hun bedyrede, at den var god nok. I forvejen synes jeg det er ubehageligt at føle sig besværlig udi alt det her, men det her var en vegetarisk café, og en bloggerven har endda arbejdet der – vedkommende er også veganer, så det kan ikke være den store overraskelse, hvordan det hænger sammen. Det var det så, eller også var vedkommende ligeglad. En ting er, at jeg har valgt, som jeg har. Men tænk hvis jeg havde været ude i alvorlig allergi og var blevet syg af det – det findes dog også. Efterfølgende har jeg skrevet med nævnte blogger, som har været i dialog med ejeren af cafeen, og forhåbentlig bliver der taget hånd om det. Men også skuffende fordi jeg havde glædet mig til at prøve cafeen, som iøvrigt var hyggelig.

Faktisk var vi der efter vi havde travet byen rundt og storshoppet i Salling. Jeg købte flere dejlige ting – mere om det her og blandt andre ting, en trøje. Jeg har som det vides haft rigtig travlt siden jeg kom hjem, og jeg har ikke kigget nærmere på, eller pakket det tøj ud, jeg købte, andet end min jakke, jeg havde på forleden. I dag ville jeg så have trøjen på. Jeg klipper mærket i nakken af, og undre mig ….Så viser det sig, at den iøvrig supersøde dame, der ekspederede os, har glemt tyverisikringsdimsen, som stadig sidder på.

Nu var “gode dyr rådne”! For Århus er jo lige lidt vej væk. Jeg greb knoglen og tænkte, at det jo måtte kunne ordnes, som det også blev. Jeg sender den over til dem, på deres regning, og så piller de den af og sender retur. Andet er der ikke at gøre. Havde det været en anden slags sikring, kunne jeg have fået den taget af i Bilka eller Føtex. Som det er, må vi gøre sådan her, og det går nok, men jeg føler mig nu lidt uheldig.

Sådan går det op og ned, til gengæld fik jeg, hvad jeg gik efter i dag. Mere om det på et andet tidspunkt. Hovedet ter sig helt tosset i dag, hvorfor det ikke bliver meget mere end dette i dag her ved “dyret” – det må komme som det kan – nu vil jeg ud og have den iste, jeg har over at brygge. Blandt meget andet, jeg købte i dag var en jordbærte, som jeg tænkte kunne gå fint til den mission. Fortsat god dag til jer.

Vegansk sommerlykke!

Som veganer er der mange ting i butikkerne, der er no-go! Især på isfronten. Nu her fik jeg lige den ide, at kigge, hvad der er i en gammel favoritis af min – nemlig champagnebrus og det kan du se her nedenfor.

Indhold:

Limonadeis med sportssmag og vekaoovertræk (3%).

Vand, sukker, vegetabilsk fedt, naturlige aromaer, syre (citronsyre), fedtfattigt kakaopulver, stabilisator (johannesbrødkernemel), emulgator (sojalecithin), farvestof (gurkemejefarve, klorofyll).

Således, kan jeg blive ved at nyde den, og gå ind i en helt almindlig butik og få en is. Det synes, jeg faktisk er lidt stort. Det er noget af det, jeg kan føle, gør det besværligt og træls, når man man altid er nødt til at lave selv eller gå i specialbutikker. Jeg kan godt lide at lave ting selv, ikke et ord om det. Men engang imellem er det rart at kunne ty til “lette løsninger” for mig, for kræfterne rækker ikke altid til det vilde.

Jeg laver en liste over ting, der kan spises sikkert af veganere, af de udvalg, jeg støder på i butikkerne. So watch this space.

Planet RE:think wins the Jury Award in St. Tropez

Why is that so interesting. Well that’s because a very good friend of mine has participated in making it, and is co-owning the production company. Here is a trailer of the film, that I’m hoping to see at some point.

Links:

Planet RE:think

Ace & Ace Production

St. Tropez International Filmfestival

Adoption – af en lidt anden art


I dag har jeg adopteret! En lille pige! Og nej det er ikke et barn, vi taler om, men en orangutang, der hedder Julie! Jeg har hørt om Lone Dröscher’s arbejde før, og fulgt det på afstand i årene. Måske så du dokumentaren om hende og hendes arbejde forleden? Hvis ikke, så kommer den igen på lørdag klokken 13.25, eller du kan se den her.

Lone har udover hjemmesiden også en gruppe på Facebook og det var sådan set den, der fik mig ind på sitet Red Orangutangen, og der læste jeg om Adoption af en orangutang. Da jeg så Julie, var jeg ikke i tvivl – hun skulle være “min baby” – og det er gjort, og jeg har fået bekræftelse på, at alt er gået igennem. Snart vil jeg i posten få foto og adoptionspapirerne. Det er da lidt hyggeligt synes jeg, og jeg er glad for at kunne hjælpe så vigtigt et projekt.

Vil du også hjælpe, så følg linkene ovenfor, du kan gøre det på forskellig vis, og du behøver ikke adoptere en Orangutang som jeg har gjort. Ethvert bidrag vil blive modtaget med tak, er jeg sikker på.

En til havefolket

En ydmyg haveopt2_YdmygHave

.

Passion skinner igennem og slår aldrig fejl. Det er den, der gør, at tingene bliver vedkommende interessante og nærværende og levende, så man føler man selv er der. Gør at man sluger hvert ord og glæder sig til næste skriv.

At evne det i en alder af 19 år, er usædvanligt og især når vi taler om have. Men Mathias Emil har den – passionen og ikke mindst fantastisk viden og indsigt i planterne. Er du haveinteresseret, så er der ingen vej udenom hans blog.

Han er desværre ikke på Facebook (hermed en slet skjult opfordring), men gør sig på Google+, som jeg altså er stået af på. Men bloggen kan alle være med på, og som sagt, har du intersse for blomster/have, så er den et must. Klik på screenshot ovenfor, så kommer du til bloggen.

Her er som Mathias selv beskriver sig selv:

En haveamatør på 19 år.
I snart en halv snes år har haven været min store interesse. Det startede i de små, med radiser i mors staudebed. I dag har jeg mine egne bede og lever og ånder for, hver dag, at lære nyt og blive bedre – jeg suger hele tiden til mig og føler at for hvert spadestik jeg tager, bliver jeg klogere.
Følg mig her på bloggen og læg gerne en kommentar. Så kan vi være fælles om den pragtfulde fornøjelse det er, at have jord under neglene og så småt begynde at blive grønne i fingerspidserne!

Påskeinspiration og status

IMG_5828opt2_Rødkålssalat

Nu er der snart gået en måned med den nye livsstil. Og hvordan har det så været? Tjah, jeg kan jo kun sige, at jeg har ikke tænkt, at det skulle falde mig så let eller at jeg ville blive SÅ glad for det. Et eller andet sted, kunne jeg jo nok have sagt mig selv det, men nej ikke i den grad, som tilfældet er. Jeg ville have troet, at det ville blive kæmpe afsavn (af osten), men kødet var jeg aldrig i tvivl om, at jeg sagtens kan undvære. Som nævnt førhen, så har jeg været vegetar før, og hele hestekødsskandalen, der kun bliver værre og værre, gjorde udslaget, til et skift (dog var tanken vegetar igen, men endte som det ses på veganer), jeg har tænkt over at tage længe.

At der var alle de muligheder og opskrifter derude i blogland var jeg jo heller ikke klar over. Det er et overflødighedshorn af tips, tricks og fantastiske opskrifter. Om du vil gå dydens smalle vej eller du vil prøve at leve lidt som du plejer, med de erstatninger, der nu findes….du kommer ikke til at sulte og der er tonsvis af hjælp og inspiration derude.

Er der noget, der er svært? Ja det er der, men det handler sådan set ikke om mig og min mad, men i højre grad om andres opfattelse af det her og ikke mindst de vanskeligheder, der opstår, når man vil være social. Man føler sig voldsomt besværlig, når man skal undersøge om, der vil være noget at spise til en, når man kommer ud steder. Og ellers er det jo også knap så sjovt selv at skulle tage mad med, men det får være sådan. Men langt Hellere det, end at sidde uden mad. I takt med, at det bliver mere almindeligt, vil der forhåbentlig også være flere steder, hvor man kan få de ting, man gerne vil have, bare i en vegansk udgave. Jeg fik som eksempel prøve at lave de fyldte squash i vegansk udgave i går. Det blev super, men det skal jeg vise på et andet tidspunkt.

IMG_6113opt2_VeganPesto

I forhold til venner og familie, har det ikke været noget stort problem endnu, for jeg foretager mig ikke ret meget i øjeblikket. Det er ikke værre end jeg i mange tilfælde kan tage noget med selv, hvilket jeg også kommer til i næste måned til et familiearrangement. Dertil den fine indkøbte madkasse. Så det er kun på det sociale område, det måske skaber lidt dønninger, og det må jeg jo bare finde ud af henad vejen. Da jeg var vegetar, var det aldrig et problem, og mine venner, var mere end søde til at lave noget lækkert til mig og meget glade for den mad, jeg lavede til dem, og som oftest overraskede over, hvor lækker vegetarisk mad kan være. Jeg er klar over, at udfordringerne er lidt større her, men det lader sig altså gøre. Om ikke andet, kan det være, at når de har smagt lækkert mad her, at de bliver inspireret. Det håber jeg.

Så nej der er kun fordele ved det her for mig. For hver dag der går føler jeg mig sundere, lettere (helt bogstaveligt, har tabt 4,5 kg nu) og glæder mig dagligt over, at jeg kan spise med god samvittighed. Ikke bare vægtmæssigt, en i høj grad overfor de dyr, jeg ser som venner snarere end mad og slipper for at støtte en efterhånden rådden industri. Er du iøvrigt klar over, at grise har intelligens, der ligger over mange hundes og snarere på højde med chimpansers?

Læs mere nedenfor og se endelig de inspirerende links til slut i indlægget:
Læs resten