Jule- og andre minder

Udgivet den 27. december 2012 af Deborah

Jeg tænker faktisk ofte på Tsunamien i 2004 Ikke så meget på grund af den, men en masse begivenheder det år. Først og fremmest var det også året, hvor jeg startede det med at miste min elskede mor. Så var stilen ligesom lagt. Dernæst mistede jeg en nær, nær veninde. Mistede – ikke fordi hun døde, men fordi hun dikteret af sin tyraniske mand, valgte mig fra. Jeg der ellers havde stået last og brast med hende, og som jeg havde kendt siden, vi var børn.

Det var også året, hvor jeg fandt en stor, stor kærlighed og sjæleven, jeg aldrig tror, jeg finder magen til. Det er ihvertfald ikke sket endnu, lad mig sige det sådan. Lige så hurtigt, jeg fandt den lige så brat og hårdt blev den revet fra mig igen (godt nok først på året efter, men alligevel). For godt til at være sand? Nej den var skam sand. Så at sige, det var et hårdt år forslår vist ikke. Alle 3 ting, var hver for sig helt forfærdelige at komme sig over og tog meget, meget lang tid, men at have dem alle på en gang, mere eller mindre, var rigeligt, skal jeg hilse og sige.

Jeg overlevede, og det gjorde familien ovenfor også. Det er en ny film, der kommer om katastrofen “The Impossible (2012)”. Jeg ved ikke, om jeg skal se den, men jeg behøver den ihvertfald ikke for at blive mindet om 2004.

Dog skete der een god ting også, og den er jeg så til gengæld stadig taknemmlig over, det var nemlig også året, hvor jeg fik min pension, så helt skidt var det ikke. Og man skal jo huske de gode ting og prøve at holde fast i dem. Og selvom jeg ikke har glemt noget som helst af det andet, så er jeg stadig taknemmelig for pensionen hver dag. Og selvom jeg ikke fik min store kærlighed, så ved jeg, at han aldrig glemmer mig heller, og minderne kan ingen tage fra en.

En stor lettelse…. og dog!

Udgivet den 12. november 2012 af Deborah

Egentlig var jeg ret ked af det for noget siden, fordi jeg troede originalen (altså i stor størrelse udover denne) var gået tabt, da jeg mistede en masse fotos. Det viste sig, at det bare er mig, der ikke kan huske, og forleden “faldt jeg over” det og et helt sæt fotos, som er et af rigtig mange, der mangler at blive redigeret og oploadet.

Der lå Majestæten sammen med mange, mange hundrede fotos klar til oprydning – suk! Så glæde fordi jeg det er en af mine egne favoritter, men dog en blandet fornøjelse! Sæt igang – og ja det skal jeg, så snart jeg bliver frisk igen. Heldigvis nærmer vi os noget fornuftigt.

Det der valg…..

Udgivet den 7. november 2012 af Deborah

Så jeg valg – nej det gjorde jeg ikke. Hvorfor gjorde jeg så ikke det? Tjah, fordi jeg dels er syg, og hellere vil se noget andet, og så fordi jeg faktisk frygtede resultatet, som blev nøjatigt som jeg desværre forventede.

Dog så jeg Detektor, som på en god måde opridsede årene med Obama og de forskellige usandheder, der er kommet op, hist og pist! Og hvilke svage og stærke sider, hver enkelt har. Det var faktisk ret interessant. Og orker du ikke de lange sejer træk, er den udesendelse et godt sted at starte. Du kan se den lige her. Jeg havde slet ikke opdaget den der udsendelse Detektor, men det skal jeg bestemt se igen, enten på mit TV eller online.

Havde Romney været bedre? Tjah, det skal jeg ikke kunne sige, men nu får han ikke chancen. Det jeg synes er skræmmende, det er, at folk vælger Obama, som faktisk har gjort det rigtig, rigtig skidt – igen! Det forstår jeg slet ikke. Manden skal jo ikke vælges bare fordi han er sort, men det er det, der sker, og det er ikke godt. At jeg så måske heller ikke synes om mange ting fra Romney, er noget helt andet. Så optimalt, havde en helt 3. nok været bedre i mit hoved, men nej, jeg havde ikke stemt på Obama – no way.

Humble pie og lidt om….

Udgivet den 7. november 2012 af Deborah

Det er ikke så længe siden, jeg brokkede mig. Jeg var træt af velgørenhedsshows, og reklamer for cancer mig ditten og datten. Jeg åd “humble pie” efter min kære veninde, der er i sygehussystemet, fik slået mig oveni hovedet med statestikker og kolde facts. Jeg er ikke for fin til at indrømme, jeg tager fejl. Som jeg også nævnte tidligere, så er det jo ikke, fordi jeg er et dårligt menneske, der ikke ønsker hjælp til de mange ofre for denne her plage. Slet ikke. Men et eller andet sted, er jeg også en meget følsom sjæl, som faktisk bliver påvirket når, når nogen jeg kender eller jeg bare har ansigt på, bliver ramt.

Som for at understrege min fejl udi det her, mistede vi i galopsammenhæng en helt ung pige, få dage efter, jeg skrev mit første indlæg. Hun blev stedt til hvile i fredags.

Derudover er der to i blogsammenhæng, der er hårdt ramt, og en hvor det forhåbentlig ikke er så slemt, og man hører om flere rundtom så nu bliver det hele ligesom understreget. Har jeg ikke nogen meget tæt på, der har været ramt eller er? Ork jo, flere på forskellig vis, faktisk har jeg en veninde, der lige har mistet sin far, også på den konto, ligesom jeg også selv har mistet en veninde helt tilbage i 1997, kun 43 år gammel. Så det er skam ikke nær det. Så jeg spiser altså Humle Pie! Så jeg erkender, at der kan være et stort behov for at gøre opmærksom og samle penge, men om det får mig til at havde det overhovedet bedre med sygdommen eller shows, det ved jeg ikke. Men jeg vil ihvertfald ikke brokke mig over sidste.

Det sætter selvfølgelig ens egne ting i relief, og selvom det er møgirriterende at være syg – stadig, så blegner det jo i forhold til de her alvorlige ting. Selvsagt, når jeg ligger her, så sker der ikke alverden, men det behøver der så heller ikke. Om ikke andet, får man filosoferet lidt over diverse.

Julegaveønske!

Udgivet den 3. november 2012 af Deborah

Med så kort tid til Jul, kan Julegaveønsker vel ikke være for tidligt at gøre det i? Nu var manglen på en ordentig kamerataske direkte skyld i, at jeg mistede mit objektiv. Så nu må det jo ihvertfald ikke ske igen, så det må vel være rimeligt at ønske sådan en sag her i Julegave – ikke? Klik på fotoet, og se flere detaljer om den.

Overvejelser og objektiver

Udgivet den 1. november 2012 af Deborah

Jeg har flere ting oppe og vende p.t. om mange ting. Hvad jeg kommer frem til vil jo nok manifestere sig her på en eller anden måde.

En af de ting, jeg har oppe og vende er indløb af et nyt objektiv til erstatning for det, jeg desværre fik ødelagt nyeligt. At reparere det kan på ingen måde betale sig. Så der må et nyt til.

I går så jeg et på tilbud hos Kamarahuset, men efter konsultation med sagkundskaben der, er det en billig og nogenlunde løsning, der giver mig mere i afstand 300 mm, men forringelser på lysfølsomhed og den skal jeg under ingen omstændigheder ud i. Nu har jeg så fundet et, der er til at betale til omkring 8.600 kr., som ser supergodt ud. Spørgsmålet er om økonomien rækker. Det er så samme rækkevidde jeg havde før, men med bedre lysfølsomhed etc. Det er ikke svært at finde noget, jeg gerne vil have, men noget jeg på nogen måde synes, jeg har råd til.

Har du nogen gode forslag? Skal jeg op i noget, der ligner 300 mm, så er vi på ihvertfald 10.000. Kan det forsvares, når jeg har en million andre ting, jeg skal have? Jeg er syv sind. Jeg tænker også, at jeg ellers simpelthen skal skifte kameraet ud med en nyere model incl. nye objektiver og så sælge det gamle. Men er det overhovedet sælgbart? Det er jo et super kamera. Indput modtages. Nu kan jeg igen i den grad godt mærke, jeg ikke er frisk og skal ind og lægge mig.

Update 3/11: Ad kommentar her på dette indlæg, går det op for mig, at jeg ikke har fortalt, at jeg allerede har et objektiv 35-80. Så den del er dækket. Jeg hælder nu til Canon EF 70-200 f/4l USM.

Endnu en update her samme dag. Jeg kan nu for samme pris få et mere vidtrækkende objektiv, selvfølgelig ikke så godt som ovenfor, kamera OG et objektiv mere for samme pris som ovensiddende koster. Det er lige før, jeg hælder til den model. Således vil jeg også have 2 kameraer, hvilket er praktisk i nogle situationer for mig, oveni kamera 2 har video, hvilket 1 ikke har. Dælme ikke let.

Nej jeg gider ikke!!!

Udgivet den 17. oktober 2012 af Deborah

Jeg er så træt af det. Jeg havde ellers meldt mig til Netto’s tilbuds sms. I dag får jeg så sådan en, der fortæller mig, at i uge 42-43, giver de x-antal kroner til Kræftens Bekæmpelse, ud af de man køber for. Hold op, hvor jeg synes, det er p….irriterende, at man skal TVANGSINDLÆGGES til at være med til at give til Kræftens Bekæmpelse.

Det er formentlig hamrende politisk ukorrekt, men jeg vil altså selv bestemme, hvem jeg giver til, hvornår jeg giver til dem og hvor megetjeg giver. Og får jeg STOPPET DET NED I HALSEN som vi gør hele tiden, så går jeg helt i bakgear, og så gider jeg slet ikke. Jeg har faktisk et indlæg på vej om, at der faktisk findes andre meget alvorlige sygdomme, som ikke nødvendigvis er kræft. Hvorfor skal de have al opmærksomheden? Tror I ikke, der er andre, der kunne bruge en brøkdel af den? Og så er det iøvrigt altid den forbistrede (som også er vigtig ja) brystcancer, vi hører om. Det er cancerformer der er langt mindre “synlige” der er mindst lige så farlige.

Jeg er træt af det, at alt skal syltes ind i velgørenhed her og der og alle vegne og “oh hvor er vi gode”, hvis vi så handler der eller køber dette produkt. Selv bloggene – de få der er tilbage, er invaderet af det. Jeg ville købe et bestemt vaskemiddel fornyeligt, der blev jeg også tvunget udi det samme – så fat det dog, og lad os selv vælge, hvad vi vil give til. Nej jeg købte det ikke og jeg handler heller ikke i Netto i uge ditten og datten. Jeg er træt af det – er jeg virkelig den eneste, der synes, det har taget HELT overhånd??? Om ikke andet, fik jeg luft – og nu er tilbudssms også meldt fra.

Du må ikke…..

Udgivet den 27. september 2012 af Deborah

have andre Guder end mig! Fristes jeg næsten til at sige i den forbindelse. Hver eneste gang, de så meget som pipper om en ny model derovre, så oversvømmes vi med pressemeddelelser, blogindlæg o.s.v.(prøv du bare at google “den nye og så videre”) om, hvornår den nye kommmer, og sammenligninger med tidligere modeller, som ret beset altså ligner den gamle til forveksling (se ovenfor). Den nye har selvfølgelig noget nyt teknik, det er jeg klar over, men den fylder også mere!

Jeg kan ikke udtale mig, for jeg har ikke sådan en IPhone, og skal heller ikke have. Hvis man læste medierne kun i søgen efter en smartphone, skulle man ikke tro, der fandtes andre. Det gør der, og de er mindst lige så gode til ihvertfald den halve pris tør jeg godt vædde på. Jeg har en til langt under, og den er jeg SUPER glad for.

Fred med, at dem som gerne vil og kan give så meget for deres telefon, og som synes den er pengene værd. Det skal de helt sikkert have lov til. Men der går altså “snob” i den et eller andet sted, for jeg nægter at tro, at den kan så meget mere end ALLE de andre…. men det er så bare mig – en mavesur gammel o.s.v. Og ja nu fik den så lige lidt mere spalteplads men bare ikke særlig positivt dennegang!

Når at tage afsked, er det bedste

Udgivet den 22. september 2012 af Deborah

Motiv fra Holmens Kirkegård

For ikke så mange dage siden fik jeg efterretning om, at et familiemedlem var gået bort og i dag skal h*n sendes pænt afsted på den sidste færd. Normalvis ville man nok blive ked af det, og synes at det var for tidligt vedkommende skulle herfra.

I dette tilfælde var det måske snarere (for) sent. Nogengange er livet bare alt, alt for svært og hårdt. Så hårdt at dem der sidder tilbage næsten kun kan sige “Gudskelov”, når vedkommende endelig får fred. Sådan var det i dette tilfælde. Jeg håber og tror, h*n har fred nu for smerter og pinsler på enhver måde.

Uden at vide det helt nøjatigt, tror jeg at nedenstående måske var noget, vedkommende ville synes om, så derfor bliver det afskedssangen herfra. R.I.P.

Støt dem!

Udgivet den 31. august 2012 af Deborah

Det er vi i skrivende stund 7.260 personer der gør!

Jeg har set HELT misforståede kommentarer omkring det her, at det er synd for hestene. Det er ikke synd for hestene. Kender man bare lidt til hestene og den behandling og omsorg de får, så kan jeg fortælle, at der er MANGE – som i RIGTIG mange heste, det er ekstremt mere synd for.

Disse heste er trænet til opgaven, og viser de det mindste tegn på IKKE at kunne klare opgave det være sig fysisk eller psykisk, så bliver de ikke Politiheste – selvklart. Det er alt for farligt både for den ridende og publikum. Så dem der påstår det, ved simpelthen ikke, hvad de taler om.

Selvfølgelig ville det da være skønt om alle dyr kunne leve vildt, men det er virkelighedsflugt, for det lader sig jo ikke gøre. Når det er sådan skal vi sørge for, at dem der er i vores varetægt, har det så godt som overhovedet muligt, og have værdighed og styrke til at slutte deres liv, når det bliver nødvendigt. Det er realiteterne!

Jeg har personligt set disse heste til “Seviceeftersyn” hos Dyrlægen, så jeg ved, de får den bedst mulige behandling. Ellers kan det ikke lade sig gøre! God weekend til jer.

deborah.dk

- mad, fotografering – og meget mere!

Kategoriarkiv: Diverse