Årets længste og mors dag

Fotoet var egentlig ment at skulle været postet i går aftes, men min udbyder havde åbenbart hovedrengøring, for alt var nede af den årsag. Så var det svært! Og det er første her for en times tid siden, de kom op igen. Jeg fangede lige lyset gennem de her dramatiske skyer udenfor mit vindue i går aftes. Og jeg ved, der skal handles hurtigt, for de forsvinder lige så hurtigt igen. Og også her, men jeg nåede det.

Gad vide, om det flotte lys var en hilsen fra mor. Det er hendes fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 82 år, og hun er savnet lige så meget, som da hun pludselig tog videre for 13 år siden. Selvfølgelig gør det ikke ondt på samme måde mere, men savnet er der altid. Især når tingene ikke lige går helt, som man gerne vil. Mor var der altid til at trøste, og selvom det ikke lige var noget, hun kunne “fixe”, så hjalp det altid at tale med hende om det. Selvfølgelige har jeg gode veninder, der udfylder den plads nu og selvfølgelig også dengang, og de gør det fantastisk, og jeg ville ikke undvære en eneste, men ens mor er noget særligt. Det ved vi vist alle.

Humøret er ikke det bedste for tiden. Mine ryg- og hoftesmerter er gået helt amok, efter jeg i min stræben efter at ville se, hvor langt formen rakte trak Kicker til løb for 1½ uge siden. det har så nu efterfølgende vist sig at være en yderst dårlig ide. Ikke til at vide, men sådan er det altså. Jeg har smerter, der vil noget kan jeg sige og derudover er humøret bare ikke godt, men voldsomme smerter oveni, gør det da ingenlunde bedre. Smerter har jeg stort set hele tiden, men heldigvis da ikke i dette omfang, så det bliver da forhåbentlig bedre igen. Humøret plejer også at komme på plads igen, så det satser jeg så på, det også gør dennegang.

For nu holder jeg mig i ro, og så må vi se, om det bliver stalden i morgen som planen er, eller hvordan. Heldigvis er der adspredelse nok, selvom jeg ikke skal i stalden eller ud. Jeg har fotos nok til et helt liv, ligesom jeg har et nyt projekt i gang, som bare skal ud “af skuffen” nu, for det har taget alt for længe. Derudover er der masser af dejligt TV, lydbog og malebøgerne som jeg også har forsømt senest. Kede mig? Aner ikke, hvordan man gør – Gudskelov! Men jeg gad nu godt, der var visse ting, der ville gå min vej alligevel. Ifølge kalenderen er det årets længste dag, så jeg har god tid til det den vej rundt.

Lidt generel update

Som beskrevet tidligere har jeg faktisk haft lidt travlt senest og det fortsætter sådan lidt endnu. Ikke så meget i form af pasninger (jo en enkelt her på torsdag/fredag), men fordi jeg skal rende til lægen i et væk.

Mandag som jo var i går, skulle jeg til egen læge for resultat af lungefunktionstest. Kort fortalt, er mine lunger fine, og jeg puster faktisk over 100%. Med andre ord, jeg er i dårlig form til trods for, at jeg har kæmpet som en gal for at komme i bedre form. Jeg kan kun konstatere, at jeg så åbenbart ikke har gjort nok. Det talte vi lidt om, og jeg forklarede, hvordan tingene fungerer, eller nærmere ikke. Lægen mente at jeg skal blive ved at prøve så meget jeg kan, men også være realistisk omkring, at jeg altså har en helt tosset ryg, og den giver problemer hele vejen rundt. Hvis jeg gør så meget, jeg overhovedet kan, og ikke lader stå til og bliver ved at prøve at tabe i vægt, så er det fint. Så jeg knokler på, så meget jeg kan med de begrænsninger jeg nu har. Og til oplysning går vægten nedad og det skal den blive ved med. Derudover skal jeg så rende til tests onsdag og torsdag.

I dag er totalt slappe af dag. Som illustration af hvor dårlig min krop er, prøvede jeg i lørdags at trække Kicker fra stalden ned på banen og i paddocken. Susie min staldveninde, skulle trække ham, men var sød at lade mig tage en test på, om det kunne lade sig gøre. Det kunne det delsvist. Men de sidste runder måtte Susie tage. Ikke fordi jeg ikke kunne gå, men jeg kunne bare ikke gå stærkt nok. Mine hofter låser fuldstændig, og det gør det helt umuligt, at gå hurtigere. Ned bagom på vej ned på banen gik det endnu stærkere og det gik da slet ikke. Jeg er ked af, jeg ikke kan, men jeg er ikke den eneste. Måske når der er røget mere vægt og jeg er kommet i endnu bedre form. Men for nu er den plan altså skrinlagt, foreløbig for jeg har følt, jeg har været revet midt over de sidste dage. Men Kicker var en engel.

Som vides, havde jeg lige lidt tekniske problemer her på siden for kort tid siden. Min blogengel og tekniske vidunderhjælper fik lynhurtigt styr på det og jeg kom op og køre igen. I oprydningen af mindre heldige elementer, jeg have installeret fik han slettet et plugin, jeg havde installeret for at få sidebar på alle sider. Sådan er dette tema nemlig ikke indrettet. Hvis man har installeret et oversættelsesplugin så skal man ligesom have det hele med over. Det har han så også fixet for mig, så nu kan der oversættes til lige hvilket sprog, der måtte ønskes. Det er selvfølgelig især super i forhold til udenlandske venner og selvfølgelig ikke mindst min familie i USA.

I dag hygger jeg med computer og TV og prøver at få styr på fotos, så meget det er muligt. Jeg kunne sagtens tage på fotoekspedition eller foretage mig noget, og der er også ting, jeg gerne ville, men min krop gør, ondt ondt, så jeg må hellere bare slappe af i dag. Og helt generelt er jeg træt. Så formentlig bliver jeg bare her, medmindre, jeg oplever et helt usædvanligt boost af energi.

Fotoekspedition – Bella Sky

Bella Sky, og det er afkørslen før Lufthaven, så var der ikke meget at betænke sig på. Så som sagt så gjort og oven i fik jeg så Crowne Plaza Copenhagen Towers.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om nogen af dem, men det er interessante fotoemner og som sådan, er jeg ihvertfald okay med dem. De fleste, der kender mig ved, at jeg ikke er ret glad for moderne byggeri. Me n det var fint, at køre forbi og altid sjovt at fotografere noget nyt. Rækkehusene, er fotograferet, fordi de også er helt nye og ligger klods op ad Bella Sky. Faktisk står jeg stort set med ryggen til den foreste række, på det foto med vandet og Bella Sky.

Bagefter kørte jeg i lufthaven og bedrev ventetiden med en kop iskaffe i Starbucks. Den var god, og så kom de kære mennesker hjem og vi kørte hjemover. Og det var meget af vejen i sneglefart, for det var myldretid og fredag. Men hjem kom jeg og de også til sidst. I morgen er det græsgalopdag og klokken sniger sig derud af, så jeg må hellere snart sove, for det er jo tidligt. Hvis alt går som forventet, skulle der så gerne blive nogle gode fotos ud af det. Overskyet i den forbindelse er super.

Hunde- og kattepasningsdage

Emma verdens sødeste og mest velopdragne hund. Der skulle også have været et foto af Rose, den anden søde hund, men jeg kunne ikke både holde hende og fotografere

Geels Skov – der er dejligt

Tæt på min venindes hus ligger dette dejlige grønne område med en lille sø i midten – oplagt til de mindre hundeture og forbi var vi stort set hver dag, lange eller korte ture

Dronningebusk

Denne Clematis var bare fantastisk som det ses

Gule valmuer som bien også syntes om

Klartrehortensia

Dronningebusk close-up

Det har været et par “travle” uger. Ikke sådan at jeg ikke har kunnet nå det jeg skulle, men jeg har været mange steder og ikke hjemme i den sidste del. Det føles vel altid lige lidt stressende, at være hjemmefra. Jeg fortalte allerede her, om at jeg var hos hestene nogle dage. Det var superhyggeligt og også første gang, jeg så årets føl. Der er ikke noget bedre end sådan nogle tutter. De var meget forskellige, den ene kravlede nærmest ned i lommen på en, hvorimod den anden og yngste, var mere reserveret.

Her i ugen har jeg passet hus, bil, hunde og katte for en anden veninde. Kattene passer jo nærmest sig selv, og gør lejlighedsvise besøg som katte nu gør. Men en af dem beærede mig dog med sit selskab i sofaen. Hundene var supersøde og nemme og en sand fornøjelse. Især er Emma nok den mest velopdragne hund, jeg nogensinde har oplevet. Hun går løs, og man kan styre hende næsten uden at gøre det. Hun stopper selv, når hun skal og er bare så fantastisk og så kunne hun vise mig vej på veje, jeg ikke kendte.

Den dag vi var i Geels Skov lykkedes det selvfølgelig klovnen her, at fare vild. Emma havde faktisk vist mig, hvilken vej, jeg skulle, men jeg lyttede ikke – my mistake! Min telefon var selvføglelig løbet tør for strøm, så nu var gode råde dyre. Heldigvis mødte vi Matilde. Hun gik med os og fik os på rette vej og vi fik en hyggelig sludder. Hvis du læser med Matilde – Tusind tak. Det var både hyggeligt og supersødt af dig.

Fredag var det så store hjemdag for min veninde og hendes unger og jeg skulle hente dem i lufthavnen. Eftersom bilen indgik i aftalen, havde jeg jo den at suse rundt i. Og den var jeg godt nok fristet til at beholde – en dejlig Suzuki Vitara, som jeg nød i fulde drag. Egentlig en pæn stor bil, men supernem at køre, men ikke benzinøkonomisk! Automatgearet hjælper så heller ikke i den sammenhæng.

I går var løbsdag, hvor jeg for første gang skulle prøve at trække Kicker til løb. Det var en testrun for at se, hvor meget min stakkels krop kunne klare og om, det ville være noget, jeg kunne fremover evt. Det var fra starten klart at Kicker aldrig ville være et problem, hvorfor han også er den eneste jeg overhovedet ville forsøge med. Han kunne ikke være sødere og ganske som når vi ellers går tur, kunne jeg styre tempoet. Jeg havde dog følgeskab, og de synes ikke, at vi gik stærkt nok. Så kom vi ned på banen, og skulle gå i paddock og igen – Kicker er en engel.

Igen blev min nemesis andre mennesker i paddocken. Hesten der gik bag mig var lige ca. ½ så stor som Kicker og var tillige ikke til sinds at tage det så roligt som vi kunne og gjorde, selvom jeg gik så hurtigt, jeg kunne. Så da der var et par omgange tilbage overtog min veninde Susie for mig, hvilket var planen. Det var ikke, at jeg ikke kunne gå, for det kunne jeg, men jeg kunne ikke gå hurtigere. Det underlige er, at jeg stivner i mine hofter, og så kan jeg simplethen ikke gå hurtigere. Og det er ikke til at vide, hvornår det sker, og det er faktisk meget ubehageligt. Jeg forstår det ikke helt for faktisk er jeg jo hybermobil, så burde kunne “strække ud”, men sådan er det ikke i praksis.

Da hestene gik bagom, gik jeg så med, og der går de endnu hurtigere, når de har fået jockeyen på. Her gik Kicker endda sidst, men det var ingen hjælp for mig, der sakkede håbløst bagud til trods for mine bedste anstrengelser. Så der blev det ihvertfald klart, at det med at trække hest, bare ikke er for mig. Så skal jeg ihvertfald i endnu bedre for, end tilfældet er. Det prøver jeg også på, så vi må se. Men i forhold til, hvor ondt jeg har i dag i hofter og ben og ryg, så er jeg det åbenbart ikke endnu. Men jeg trak ham hjem, så Susie kunne hjælpe en anden af pigerne, som trak for første gang, og hvis hest fik en 2. plads.

Jeg prøver ikke at føle mig for ked af det, men selv den anden pige, der trak og som er ½ min alder og i god form, kunne mærke det (også hendes første gang). Så jeg behøver ikke føle mig helt så håbløs og i det mindste prøver jeg. Susie synes, jeg gjorde det godt. Kicker? Han endte desværre helt udenfor præmierækken, hvilket er usædvanligt for ham.

Sorte Holger og fædrenes synder

Jeg låner en bil i øjeblikket, og bilradioen er indstillet på en kanal, jeg ikke sådan hører så meget Radio 24/7. I den forbindelse hørte jeg udsendelsen om Sorte Holgers søn (klik for at lytte udsendelsen), og hvordan han oplevede en barndom med en storkriminel og meget selvcentreret og voldelig far. Det var ikke for sarte sjæle kan jeg afsløre. Og selv som voksen er han tydeligt påvirket af faderens overgreb.

Efter at have hørt udsendelsen blev jeg nysgerrig på ham her Holger og fandt faktisk en udsendelse lavet om ham, året før han ifølge sønnen dør en smertefuld død af cancer, hvilket også ifølge sønnen, ikke var spor for meget til ham. Han havde helst set ham pint og plaget meget mere. Det er interessant, at høre begge sider af samme historie, og at Holger slet ikke nævner sin søn stort set. Lyt og se selv og dan dig dit eget indtryk af en forbryderverden fra før “verden gik af lave”. Og så er jeg helt vild med indretningen i Holgers lejlighed, som er så 70’erne som det næsten kan blive. Fantastisk! Skriv endelig og fortæl, når du har lyttet og set. Klik på linket her og se “Sorte Holger, en gammel skurk

Artikler:

5. august 1998 – Ærlige penge, fast arbejde – ikke her!

Nye lyserøde sko!

Normalt er jeg ikke til lyserødt sådan udi tøj og sko. Det skal være noget helt særligt, hvis det endelig er, og i meget afmålte mængder. Men de her sko, har jeg set for noget tid siden og faldt for dem med det samme og de var lyserøde på den helt rigtige måde. Jeg havde umiddelbart bare ikke lige råd til dem , synes jeg.

Fornyeligt lysnede den økonomiske kvæde ret betragteligt, ligesom der faldt ekstra i min turban og så var der intet at betænke sig på, de lyserøde sko (Skechers Burst) skulle i hus, og det kom de. Jeg har før været inde på mine eventyr mareridt udi køb af sko online. Det er helt slut nu med mindre, jeg nøjagtigt ved, hvad jeg køber såsom mine staldstøvler. Ellers bliver sko fremover købt hos Ordrup Sko, hvor jeg fik god og saglig vejledning og så kan man prøve skoene i en fysisk butik. Se det er sagen og til samme penge.

Iøvrigt er der utroligt mange slags modeller og såler indenfor Skechers, og jeg har da rodet helt rundt i det. Også det kunne jeg her få svar på alt det. Er du ikke til det lyserøde, så frygt ikke, de dejlige og superbehagelige sko findes i mange farver. Næste køb fra min side bliver et par sandaler af en slags, fra samme mærke. De findes også i mange former og farver.

De seneste dage

De seneste dage har været travle. Nok ikke set med normale øjne, men for mig, har det været. Jeg har passet dyr for min træner, mens hun var borte et par dage. Det er for mig svært at finde en bedre måde, at starte dagen end at kigge heste og ikke mindst små føl. Dejlige er de.

Udover hestene er der to hunde (Labrador) og en flok høns, jeg også skulle holde et øje på. Og så var der en masse blomster, der også gerne ville have “lidt” vand. Men sålænge det var dejligt vejr var det jo bare hyggeligt at nusse rundt.

Søndag var dog en relativt hurtig omgang, for der skulle jeg videre til banen, hvor jeg også skulle være stand-in og hente sadlerne til de af vores heste, der skulle starte. For meningmand lyder det nok underligt, men når hestene starter, skal de gå med forskellig vægt, og jockeyens udstyr og vægt skal passe til den. Derfor pakker jockeyen sadler og udstyr til hver hest, han vejer ind med, så det passer og det skal afleveres, så hestene kan blive sadlet op, inden de går ned på banen.

Søndag havde vi 3 heste til start, men dagen startede skidt. Det regnede, og det blev det så iøvrigt ved med til lige før, jeg landede herhjemme, hvor det så iøvrigt blev ret flot vejr. Typisk. Efter løb fik vi som ofte en drink i stalden og sad og sludrede, det var hyggeligt.

I går var det så sidste morgen hos hestene, og det var rigtig dejligt vejr og en anden hesteveninde mødte mig deroppe og vi sad i solen og kiggede på heste og drak en kop kaffe. En dejlig afslutning på hele “forløbet”. Så var det i stalden, hvor træneren var ankommet og Kickerkys fik jeg sørme også. Og så var det hjem og gøre rent, for de næste dage skal jeg også passe dyr. Mere om det senere.

I regn og mere regn

Falconet/Jacob Johansen vinder Pokalløb (L) for for 3. gang. En historisk bedrift. En fantastisk hest. Han vinder foran Karmastrikesback/P.-A. Gråberg og Jubilance/Jan-Erik Neuroth

Jeg ved ikke, hvordan vejret har været i andre dele af landet, men her har det regnet hele dagen. Fra i morges hvor jeg kørte nordpå til selvfølgelig lige lidt før, jeg landede hjemme her for ca. en time siden. Typisk!

Vejret lagde sin dæmper på dagen, som ellers bragte fine væddeløb og som altid snak med mange dejlige venner på banen. Fra min stald havde vi 3 heste til start. Jeg havde lovet at hjælpe med sadler og det gjorde jeg, så jeg var der meget, meget tidligt i dag og så retur med sadlerne.

Som sagt øsede det ned, så fotograferingen blev begrænset til et løb i dag, dagens hovedløb Pokalløb (L), hvor vi også havde hest med – Stinger. Han sluttede på en 6.plads. Som set ovenfor, så vandt Falconet en historisk sejr for sin ejer Lone Kaj-Nielsen og træner Bent Olsen. Nedenfor er det Falconet, jockey Jacob Johansen og trækker Susanne Springer.

27. maj 2017 – Indian Vegetarian (Home Cooked) Regional Food Festival

Det var på Facebook, jeg så om dette arrangement i Nørrebrohallen. Jeg meldte mig som interesseret, og så kunne jeg jo hoppe på, eller lade være. Det gør jeg til flere ting. Ofte har jeg ikke kræfterne til at tage afsted, men sådan er det. I dette tilfælde lykkedes det mig, at komme afsted. Ikke at det lige lå i kortene, for jeg var også i stalden og så var kræfterne ligesom brugt, så da jeg var færdig der, så da jeg endelig kom hjem, kunne jeg dårligt stå på benene. Men jeg tog et bad, og kom afsted. Og da jeg først kom afsted, gik det fint nok.

I den periode var der tog-omlægninger, og det betød at den sædvanlige C-linie var udskiftet med en F, der netop kører til Nørrebro St. smart! Jeg stod af toget og skulle så bare gå ganske kort, og så var jeg der. Jeg købte to billetter til noget mad, og en til noget vand. Og så var jeg klar til at gå på opdagelse. Da jeg ankom var klokken 14, og arrangementet var til kl. 17, og der var allerede boder, der var ved at løbe tør for nogle slags mad. Så jeg blev letter panikket og tænkte, jeg hellere måtte skynde mig at få noget. Og det gjorde jeg så. Det kan ses ovenfor, hvad. Det smagte skønt, og min eneste anke over dette var, at jeg ikke kunne spise mere, end jeg gjorde. Det var meget lækkert. Og som det ses, var jeg ikke den eneste, der var mødt op, og da jeg gik var der endnu flere, og flere strømmede til. Det var god timining at komme, da jeg gjorde.

Jeg var der ikke så voldsomt længe igen, men jeg fik da siddet på en af betonklodserne (anti-terrordimser) og spist min mad i en sol, der på det tidspunkt bankede ned fra en fuldstændig skyfri himmel. Det var næsten for varmt – det må man så ikke sige, men det er altså sandt.

Jeg havde fået fyldt op på oplevelseskontoen og i mavsen og ikke mindst også kameraet, og så kan jeg dårligt forlange mere. Mæt og glad tog jeg toget retur hjem igen. En god oplevelse og jeg håber, de laver det igen, så jeg kan smage mere spændende mad. Arrangementet var stillet på benene af HSS Denmark:

Hindu Swayamsevak Sangh (HSS) Denmark, er en frivilig, non-profit, social and kulturel organization. SANGH, som organisationen populært kaldes, har som mål at organisere det hinduistiske samfund for at bevare, praktisere og promovere hinduistiske idealer og værdier.

Hyldest til en fætter

Som alle vist efterhånden ved, så fandt jeg jo min biologiske familie. Nogen siger, jeg ikke siger så meget om det mere. Er det forkert? Jeg kan jo ikke blive ved med at svælge i, hvor meget jeg elsker min nye familie, og selvfølgelig ikke mindst min bror. Det ville I sgu nok blive trætte af. Men bare rolig, jeg er mindst lige så glad for min nye familie og min bror som jeg hele tiden har været, hvis ikke mere.

Som i andre familier er alt ikke kun fryd og gammen og det er ikke noget glansbillede, man træder ind i. Det er det heller ikke her. Der er flere “issues”, men det er jo virkeligheden og hører med. I den her virkelighed, havde jeg også en fætter og en kusine i USA. En fætter, som var lige gammel med mig – født 8. maj og en kusine. Da jeg fik kontakt til min bror og familien som sådan skrev jeg også til dem selvfølgelig.

Min kusine har jeg haft kontakt til siden i større eller mindre grad, hvorimod min fætter aldrig svarede eller godkendte mit venskab på Facebook. Hvorfor ved jeg ikke, men nu er det så ihvertfald for sent. Desværre var han allerede der, ret syg, og det skulle blive værre. Den 15. maj døde han, efter at have ligget i koma en uge, og i går blev han stedt til hvile.

Min bror har taget den tunge tur til Ohio, hvor den del af familien bor (og hvor også vores fælles far boede til sin død i 1989). Det må være tungt for min kusine, som således mister sin bror og eneste søskende. Jeg er ked af det for hende og min brors skyld, og for min egen del ked af, at jeg aldrig nåede at lære min eneste biologiske fætter at kende. R.I.P.

Fotos er fra Ordrup Kirkegård, taget 17/5