Nu ser her sådan ud


Du husker måske, at jeg var på Hellerup Kirkegård, da Hr. Møller gik bort? Anyway, nu var jeg der så igen forleden, og tænkte, jeg lige ville give en update på, hvordan det fantastiske gravsted, ser ud nu, her 2 år efter.

Det hjalp ikke…..


Skyerne hang tungt over byen, da jeg forlod den


Et lille smut til Lyngby og Body Shop blandt andet – her hovedgaden længere oppe


På vejen hjem ville jeg forbi mor med en blomst og på C. V. E. Knuths Vej 4 A, 2900 Hellerup, ligger dette smukke hus, som iøvrigt er til salg for den nette sum af 7,4 mill. Det er lige min slags hus og minder iøvrigt meget om mit barndomshjem


Dette hus ligger nær ved, men er dog ikke til salg, bare rigtig smukt


Englen har jeg fotograferet før, men den bliver ikke mindre smuk med årene, synes jeg. Tænk hvad den har kostet engang. Det er nogen, der har villet ære deres forældre, der har rejst den, og jeg synes, den er fantastisk, selv bagfra


En buket fine Dahliaer til mor

Det er åbenbart 2 skridt frem og 3 baglæns igen, jeg vågnede med hamrende hovedpine. Havde besluttet, at jeg ville et smut til Lyngby og få min fødseldagsgave hos Body Shop, og det gjorde jeg så. Tænkte at luften havde godt af mig og det måske kunne hjælpe på hovedet med frisk luft og fototerapi. Det gjorde det ikke! Men skade har det forhåbentlig heller ikke gjort. Til gengæld var det en dårlig ide, for udover hovedet, brokkede hofterne sig voldsomt i dag, så jeg slæbte mig rundt, men jeg gjorde det dog.

Det var nok at presse den at tage på Kirkegården, men nu havde jeg jo købt blomsterne, men det holdt hårdt at komme hjem igen, men det kom jeg, som det ses. Sofaen kalder….

140814 – Fødselsdag

Som nogen ved, havde jeg fødselsdag for nogle dag siden. Det slog mig lige i går, at jeg jo ikke får chancen for at skrive 140814 igen, og derfor skulle den udnyttes! Ja, det er de mest fjollede ting, jeg kan komme i tanke om.

Det var en dejlig fødselsdag, helt som jeg gerne ville have den. Men det blev rigeligt på en gang. Næste år må jeg dele det op. Det lyder ynkeligt, og sådan føles det også, men jeg må erkende, hvad jeg kan og ikke kan holde til.

Jeg startede med at stå relativt sent op og kørte til bageren og hentede dejlig morgenmad. Brød, winerbrød og juice. Med havde jeg ost som jeg havde købt på forhånd. Dagen i stalden gik som det plejer, og jeg fik gået en ½ time med Kicker. Kunne sagtens have gået længere, men hvis jeg også gerne ville på banen og se De Franske Madammer Lariyda og Indigo, var vi nødt til at begrænse os. Vi nåede det lige Kicker og jeg, og med på banen kom jeg også. Træneren ville gerne give bobler og det skulle hun bestemt have lov til. Jeg elsker bobler. Jeg drikker ikke meget længere, men bobler elsker jeg, og det fik jeg. Udover bobler havde to af pigerne også købt en lille hilsen til mig og skrevet et kort til mig. En smuk halskæde fra Susie og en dejlig te og kager fra Søs, og vi fik et glas sammen inden jeg skulle hjemover.

Dagen før, havde jeg lavet mad, så det var stort set klart, undtagen pynten af den Cheesecake (opskrift kommer), jeg havde lavet, skulle på, og så skulle jeg lige smide en Raita (yoghurtsauce med korriander, citronsaft og hvidløg) sammen. Og ja al maden var vegansk.

Det var til at klare. Men som vanligt tog alt længere end jeg havde regnet med, for jeg skulle også støvsuge og rydde op, inden far, søster og nevøer kom. Det fik jeg gjort og jeg fik en lur, men var helt smadret først, men det gik heldigvis bedre senere. Også af dem fik jeg fine gaver, chokolade og vin af far og vin og det flotteste dejfad af min søster – lige sådan et, jeg manglede!

Gæsterne var glade for maden og spiste godt, men jeg havde alligevel fået lavet for meget. Det gjorde ikke noget. Jeg spiste noget af det dagen efter, og smed to portioner dal i fryseren. De er dejlige at have på en dårlig dag. Udover staldhygge og gæster fik jeg et utal af hilsener både på mail, sms, med posten og ikke mindst på Facebook. Tusind tak for dem alle!

Jeg skal iøvrigt ikke bruge ligeså meget mad p.t., for jeg har nu skruet op for fasten og faster 3 dage om ugen 4:3, hvilket man kun må, hvis man har et reltivt højt BMI – over 30, og det har jeg desværre, og det SKAL der gøres noget ved.

Energien er røget helt i bund, og jeg har en tur med et hoved, der slet ikke samarbejder eller lader mig fungerer normalt. Så lige nu, har jeg time-out fra alting, indtil energien er tilbage.

Dagen derpå og forbedringer

Det er dagen derpå, og ikke fordi dagen i går, var særligt anstrengende, men jeg har fået hvilet for lidt senest, og det rammer så nu. Når jeg vågner og er i det der underlige humør og små ting, går mig voldsomt på og jeg bliver meget følelsemæssigt sårbar. Lige først, kunne jeg ikke lige komme på hvorfor, men så tænkte jeg mig lige om. Stalden i alt for mange dage i træk nu, men det er den der Derbyfeber, så sker der så meget, og Guderne forbyde, jeg skulle gå glip af noget.

Det bliver jeg altså nødt til engang imellem. Så nu, holder jeg lige lidt pause, så må vi se, hvornår jeg orker igen. Et par dages fri, plejer at være nok at lade op på. Meningen var, jeg skulle have lavet noget praktisk her, og det får jeg også, om det bliver helt fysisk, eller “bare” her på computeren må vise sig. Nu har jeg lige fået vegansk koldskål (Alpro vanillieyoghurt) og kammerjunkere og citronte, og lidt smertestillende indenbords, så ender det vel med, at jeg bliver nogenlunde menneske på et tidspunkt. Nok om det, og til vigtigere ting.

Som jeg har været ind på før, så har jeg mange besøg her på bloggen, men næsten ingen smider en hilsen længere. Dels er det den store blogdød, og dels tror (håber) jeg, at mit seneste påhit udi spam-løsning har noget af skylden. Jeg brugte SweetCaptcha, og det har virket. Ikke det der ligner spam stort set i alt den tid, jeg har brugt, udover nogen, der åbenbart var menneskeskabte. Men det er jo også sådan, at mange læser og blogger via tablets og telefon nu, hvorfor den løsning ikke duer. Man kan nemlig ikke hive på en tablet eller en mobil. Altså måtte der ske noget andet. Nu har jeg forhåbentlig fundet en bedre løsning, som I som brugere slet ikke ser. Så vid, at nu kan du smide kommentarer, uden at skulle hive eller udfylde noget som helst. Ser frem til at høre fra jer.

Den der kartoffelsalat – igen!

Jeg elsker, elsker kartofler i enhver form. Så at tro, at jeg nogensinde kommer til at “hoppe på vognen” med ikke at spise dem, kan godt glemmes. Især elsker jeg dem i den her kartoflleslat, som jeg har fra min mor, der fik den af en dame mor og far, havde ansat for snart mange, mange år siden – deraf navnet. Det er vitterligen verdens bedste. Jeg har bragt den i almindelig vegetarisk version før. Her er forskellen, at den så laves vegansk. Det har jeg gjort med succes nogle gange, og det fungeer udemærket.

Det der skal gøres anderledes er, at Mayonaisen, er tilført den hvidløg og karry, der ellers skulle i kartoffelsalaten. Så den skal ikke i her. Mængden af yoghurt (som til dels er creme fraiche i den anden version) skal også tilpasses nøje, da ballancen mellem det fede og yoghurten er meget vitigtig. Den må ikke blive for tynd, så en overvægt af mayonaisen som du skal sørge for at lave så tyk du kan. Du kan med fordel afdryppe yoghurten så den bliver tykkere, inden brug også. Krydderurterne kan du sagtens komme et helt bundt i af (de små potter), hvis du synes. Prøv dig frem, men god det er den uanset.

Fru Olsens kartoffelsalat

1 portion (200 g ca.) mayonaise

1-1½ kg kogte kartofler

2-4 spsk. soyayoghurt

2 spsk løg

salt, peber

½ bdt. purløg

½ bdt. dild

pyntes med kvarte tomater

Alt til dressingen blandes, og vendes i kartoflerne, der er skåret i tern. Pyntes med tomater.

Jeg spiser den til mange ting, men her er den sammen med linsedeller, som er Luna’s også, dog tilpasset min smag i krydderier (skruet lidt ned ca. halveret – prøv dig frem til din favoritsmag).

Nu med ny tagrende


Hullet i væggen, hvor tagrenden skal sidde på min altan. Den del kommer først mandag


Den store lift, der er primus motor i det her projekt at komme til 2. sal


Igennem haverne måtte monstret af en lift og lidt beskyttelse lægges ud. Håber ikke skaderne er for store på haverne, men der var ingen anden mulighed


Den her lå i min altankasse hos ærterne – der er færdige nu – går ud fra, det er et insektbo af en slags


Husets længde uden tagrende


Fast arbejde at sætte sådan en op, her skrues holderne til selve renden på


Den funklende nye tagrende i zink. Rigtig flot er den

Allerede tidligere på ugen var de igang. De har lagt an til det længe med mulighed for den her lift til at komme ind. Det er kompliceret at forklare, men det var ikke bare lige. Anyway, nu lykkedes det og endda har vejret spillet med i en grad, så det er helt utroligt. Nu skal det så bare helst ikke regne for meget indtil næsten uge, for delen der skal lede væk fra min altan mangler endnu. Men det er der vist heller ikke den store risiko for, at det gør.

Flot er den sådan en zinktagrende. Og så er den endda ikke ret meget dyrere end plastik (kunne den flinke tømrer fortælle) – det håber, jeg alle dem, der står for at skulle have ny “skriver bag øret”, så vi eventuelt kunne slippe for de grimme plastik.

Startede med at feje og rydde op på altanen. Ærterne var færdige og jeg kunne spise de sidste par stykker i en meget sund og mættende salat til frokost. Mod forventning overlevede en vin, jeg tog et skud af i vinters og gror helt vildt (det er den på nederste foto), så den er blevet bundet op, og min salat og døde petuniaer skåret ned. I ærtekasserne og hos de helt nedskårne petuniaer har jeg plantet frø af Susie’s tagets, som nok skal komme, så er der ikke helt tomt. Jeg må sige, mine ærter skuffede mig, jeg havde regnet med flere, ligesom min squash vist ikke bliver til noget. Jeg tror, jeg har været for sent ude. Mine tomater har det til gengæld godt, og er endelig begyndt at blive røde. jeg forsøger igen næste år, og skal bare forspirer før. Mine chili/pebre når det desværre heller ikke. I husker måske mine gentagne uheld med det uduelige plastikdrivhus!

Nu vil jeg ind og slappe lidt af, hvis ikke der farer en djævel i mig og jeg får tømt en kasse med ting. Man ved aldrig, men jeg allerede overgået mig selv med (undskyld udtrykket) flere hestelængder i dag.

Stegende hed søndag


The Kicker og Carlos Lopez før løbet i dag


Opløbet i Almost Derby Handicap – Rækkefølge i mål Ulrikke Nielsen/Footstepsofspring (FR) (blå/gul), Elione Chaves/Simbad (FR) (brun/lys blå) og Carloz Lopez/The Kicker

Forstå mig ret, jeg kan godt lide solskin og godt vejr, men i dag var det lige en postgang for varmt til mig ihvertfald. Endnu mere varmt må det have været for hestene og selvfølgelig jockey’er, men det er nu hestene, jeg føler for. Heldigvis var der hele dagen en dejlig brise, som vedholder nu, for ellers havde det været ganske ulideligt. Og det var sådan set slemt nok. Men alt forløb godt, og ingen uheld.

Fra vores side var Simbad og “racerponyen” aka Kicker i vælten i dag og de gjorde det begge rigtig godt. Simbad havde jeg på forhånd truet med bål og brand ligesom jeg havde været efter jockeyen også, men det er kun sjov, for det bliver, jo som det bliver, men vi var ved at blive lidt trætte i ansigtet af 4. pladser. Idag fik den store en flot 2. plads og ikke mindst kæmpede han som en løve. Rigtig skønt at se ham folde sig ud. Den bedste Kicker fik en 3. plads og var således som altid i pengene.

Ellers går det på bedste beskub her. Min ryg er tosset, så jeg er ikke til det vilde. Jeg rydder stadig op herhjemme for fuld kraft, og jeg kan endelig se lidt lys for enden af tunnelen. Stadigvæk? Siger du måske – ja, for når jeg nu får noget ind, så er jeg nødt til at rydde ud i det jeg har, og så har jeg også noget stående i kælderen nu, der skal videre, men ting tager tid her. Men jeg er lykkelig for de seneste dages fremskridt.

Bloggeriet og foto, har altså taget bagsædet, og det er ikke fordi, jeg ikke har noget at sige. Jeg har bare for lidt kræfter p.t. og vælger at bruge dem på lejlighed og det virkelige liv, når jeg endelig kan overskue at bevæge mig og iøvrigt være aktiv.

Det har været en varm og meget lang løbsdag i dag. Det er ikke ofte, jeg ønsker en sådan skal slutte, men i dag fik jeg nok, det skal jeg gerne indrømme. Var lige forbi stalden og se til de firbenede og få en lille sludder med de få to-benede, der dukkede op og så hjem og få noget at drikke og spise. Håber du nyder det gode vejr her stadig, søndag aften og har haft en god weekend iøvrigt.


Ganske som vi andre, var Simbad efter løbet godt tilfreds med egen indsats – her i vindercirklen

Blomster, “rønner” og konebilen – Strandvejen


Jeg elsker, når jeg falder over et hus, der får lov at beholde sin sjæl og ikke er et hvidt helvede – det her hus, er et af de første huse på Strandvejen, når man kommer nordfra, dejligt “uklinisk”


Det her hus, har jeg fotograferet meget ofte, og jeg kan ikke beslutte, hvad jeg egentlig synes om den glasting, de har smækket på, hvad var et flot gammelt hus. Hvad der undrer mig er, at de har fået lov


“Bel Air, er også et dejligt hus, som heller ikke er hvidt, og et hus, jeg også godt kan lide


Op ad den smukke mur omkring huset voksede der denne smukke stokrose….


…. og en enkelt solsikke, som jeg normalt ikke er så vild med, men denne havde “noget”


På den anden side af gade, fandt jeg de smukke lyserøde roser i kaskader – oh hvem der havde have


Ja, der er konebiler og så er der konebiler. Her er det ikke sådan meget indlysende, og jeg kan godt lide, at hvad jeg formoder, er konebilen, er min yndling (stationcar), men jeg er ikke kræsen, jeg tog glædeligt imod begge


Længere fremme på turen op af en sidevej, var det straks mere tydeligt, hvad der var konebilen – jeg ville helt klart helst have Jaguaren (under tag) – som jo også var årsagen til fotoet


Lige ved siden af var det skønne lavendler, som lige kan anes ovenfor

Det er ikke ukendt, at jeg bor i et område, hvor der er mange penge i omløb, sådan set med helt almindelige øjne. Der ligger nogen “kasser” på størrelse med mindre palæer, bortset fra at huse selv i beskeden størrelse koster formuer. Og så kan man på en almindelig gå- eller cykeltur, og selvfølgelig køretur møde op til flere luksusbiler.

I dag var det så en cykeltur, og himlen blev mere og mere sort. Der var kommet et par dryp, og jeg var mere end tilfreds med, at jeg havde vendt næsen hjemover. Jeg drejede ved Hvidørevej (Hvidøre er også en bygning) og her faldt mit øje på stokrosen og længere henne de lyserøde roser og……

Jeg fandt vej op af en gangsti, jeg ikke havde været på før, og dermed endte jeg på en vej, hvor jeg heller ikke havde været. For enden af den, fandt jeg noget af en perle, men mere om det en anden dag. Nu skal jeg ind og slappe af.

Buick Riviera – Et rigtigt dollargrin

Jeg nåede ned på Strandvejen, som retteligen jo hedder Kystvejen helt ude ved vandet, men som man har en tendends til at kalde Strandvejen hele tiden, men det er altså ikke rigtigt. Anyway, da jeg nåede hen, hvor man kører op på Strandvejen, så holdt den her der sammen med en gammel Rover 3500 V8 – jo den fotograferede jeg også, men den her var attraktionen lige sådan.

Et rigtigt Dollargrin en Buick Riviera, og så vidt jeg kan se en model 1966. Det er ikke mange af den slags biler, man ser mere. De koster “en krig” i benzin og sikkert også vægtafgift, omend der var en regel om, at biler over 25 år fik nedsat som veteranbilstatus, men om det er sådan mere, ved jeg ikke. Men fin var den, og det var da et lille kuriosum på min tur.

En lille tur ud


Potala (Mingun-Belvedere) og Cathrine Weilby på græsset for første gang


Hvem siger ukrudt ikke kan være flot?


Kim Andersen på Kingsbridge og Nicolaj Stott på Rightquest Carlras


Man kan altid finde gode motiver i Dyrehaven, uanset om det kun er en kort tur

Jeg besluttede, at jeg ville ud en lille tur i dag. Nu var rengøringen jo overstået, og vejret var (på det tidspunkt) rigtig fint. Som det “vanedyr” jeg er, og fordi jeg synes om det, startede jeg med, at køre på banen. Tænkte, at eftersom det var mandag, så var der nok en græsgalop eller to. Det viste sig senere, at jeg lige var gået glip af 2. Men jeg fik en, og den var til gengæld en græsdebut for en to-åring og en hilsen på søde Cathrine, som var ovre for at ride den. “Gilbert” og Mona var føreheste og alt forløb i bedste ro og orden.

Bagefter var jeg et smut i stalden og en tur tilbage og se vores to heste (Kicker og Imaginenowar) gå et arbejde, og så smuttede jeg, for jeg tænkte, at jeg ville en tur i Dyrehaven. På dette tidspunkt, var der allerede kommet dryp, og himlen blev mere og mere sort. Hm!! Meningen var en meget længere tur, men dels var jeg ikke superfrisk, og dels gad jeg ikke blive fanget af regnen, så jeg ville prøve at nå hjem inden regnen kom (jeg anså det for mere end sikkert, at det gjorde den). Så jeg vendte næsen hjemover ad Kystvejen og Strandvejen.