Onsdagsstatus

Ja jeg ved det, en lidt kedelig overskrift, men hvad hulen skal jeg snart finde på…..Det går lidt stærkt her i øjeblikket. Og dog ikke stærkt, der foregår bare så meget om ørerne på mig, at jeg bliver helt rundtosset. Ikke noget, jeg som sådan kan skrive om, fordi det er privat, men I kender det sikkert det med at føle sig helt overvældet. Imdrømmet der skal ikke så meget til her, som der sikkert skal for andre, men sådan er det altså.

Oveni alt det udefra kommende, har jeg alle mine projekter, jeg desperat forsøger at få “i land” og jeg må sige, jeg har overgået mig selv lidt, hvilket føles rart. Ikke at andre nødvendigvis synes det er noget særligt, men når det indimellem føles som en kamp, at få noget som helst fra hånden, så er det dejligt. Og af erfaring ved jeg jo, at jeg skal nyde det, sålænge jeg har energi til det. Det kan tids nok gå modsat.

Jeg har handlet ind, og handlet ind her på det sidste. Det gør man hele tiden, men nu var jeg ved at løbe tør for nogen basisvarer, og så kræver det lige en større omgang. I ALDI fandt jeg en pande med keramisk overflad (se ovenfor). Sådan en har jeg haft kig på også noget tid. Til 129,- kr. gik det nok an. Det var med lidt bævende hjerte, for almindelige slip-letpander, er jeg helt færdig med – det l…! Men jeg skal melde, at den her pande er superfantastisk, og jeg er meget glad for den. Jeg kiggede på nettet og der var en eller anden kok, der skrev, at de var super til grønsager, men ikke til kød. Eftersom jeg ikke spiser kød, er det jo let nok. Så om han har ret skal jeg så ikke udtale mig om. Går du amok i grønt så kan jeg ihvertfald skrive under på, at den er super. Aldi har heldigvis varerne igen med jævne mellemrum, så med lidt held, kan jeg få en til, og du kan få en, hvis du ønsker.

På panden har jeg blandt andet stegt masser af grønsager til mine fastedage. Som ofte fik jeg inspiration hos Klidfaster, og blomkålsbøffen var et stort hit. Sådan en har jeg spist 2 gange lige efter hinanden – blomkål er bare godt. Min version var så bare vegansk (jo, jo osten er skam vegansk – Wilmersburger), og så brugte jeg peberfrugt, portobellosvamp, løg og aubergine. I bedste genbrugsstil brugte jeg en rest tomatsuppe, som blev blendet som sauce. I dag lavede jeg samme nummer, men bare med en skive selleri, jeg kogte og stegte let senere. Det var også godt, men jeg må sige blomkålen vinder det race. Jeg tror sellerien kræver mere fedtstof for at blive, som jeg husker den med bløde løg smager det nemlig rigtig godt. Men det kan blive en anden dag, jeg har stadig masser af selleri tilbage. Sellerien var uden ost, og sådan kan man jo variere over samme tema.

En af projekterne var at få fundet og bestilt en vinduespudser. Jeg kan slet, slet ikke huske, hvornår de er blevet pudset sidst. På et tidspunkt havde jeg en udemærket pudser, men han holdt bare op med at komme, uden at give besked eller noget som helst. Jeg gik der og ventede på at høre, hvornår han havde tænkt at komme. Må indrømme, jeg blev sur. En ting er man ikke vil komme mere, men man kan skisme give besked. Og så har jeg en gang forsøgt mig udi at prøve lidt pudsning selv. Skal vi ikke bare sige, at jeg var meget langt fra at være imponeret over resultatet. Faktisk er det meget længe siden, jeg fandt et ophæng et sted, hvor jeg tog en lap med detaljer på den her vinduespudser. Men med vanlig omhu og sneglefart og tågehjerne, har jeg intet fået gjort ved det. Nu slog jeg dem op på nettet, og de har supergode anmeldelser og jeg fik en fin pris, og nu er de bestilt til på tirsdag. Glæder rmig tilat nypudsede vinduer. Og så kan man tegne abb. og med klippekortordning får man så på et tidspunkt en gratis pudsning. Det gider jeg da godt, forudsat jeg altså er tilfreds, men det kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle være.

Desværre slås jeg stadig med min venstre skulder som stadig er mindre end funktionsdygtig. Det gør også, at lysten til stalden er mindre end ingenting lige nu. Helt almindelige ting herhjemme kniber, fordi selv ordinære bevægelser dårligt lader sig gøre. Godt nok er det den venstre, men stadig bruger man jo begge hænder i stalden også. Jeg vil dog prøve at tage derned lørdag, men lige nu har jeg det rigtig godt med, at tingene herhjemme skrider fremad. Det var ikke ret længe før, sæssonen starter og så får jeg slet ikke tid eller kræfter til det herhjemme. Om jeg så sender alle mine hjerneceller i sving, kan jeg ikke forstå, hvorfor den skulder er gået sådan i selvsving. Det eneste jeg kan forestille mig er, at den har fået sådan en på hatten, da jeg jeg i sin tid også fik min store hjernerystelse. Det er jo noget siden, men måske der er noget, der er gået i udu, for det føles som om, hængslerne ikke er som de skal være, hvis jeg skal prøve at forklare det.

Nu skal jeg til lægen næsten onsdag for resultater af de prøver, jeg fik taget i dag, og så må jeg tage den med lægen der og få en henvisning til en røntgen/scanning, bare for at udelukke. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg lige stiller op, for jeg gør selvfølgelig alt, hvad jeg selv kan.

Jeg skal også have eksperimenteret lidt mere i køkkenet, som jeg jo også holder meget af. Lige nu har jeg dej over til nogle lækre boller. Eneste forskel er, at jeg bruger tørgær, så det bliver spændende, om det virker. Det burde det. Imorgen vil jeg også sætte en surdej over. En af planerne er også, at jeg skal bage mere, for faktisk synes jeg, det er rigtig sjovt og tilfredsstillende. Vi får se, man har et standpunkt til man tager et nyt – men ingen skal sige, jeg ikke forsøger.

Spinatdejpakker

Som oftest stammer denne opskrift fra en kok som jeg ser lidt af på TV – Bill Granger. Han er Australier, men er flyttet med familien til Notting Hill i London, hvor han også har åbnet en restaurant. Jeg har tænkt mig, jeg skal forbi Notting Hill, når jeg kommer til London. Om jeg skal på hans restaurant må vise sig når jeg når så langt.

Han lavede nogle dejpakker, der mindede om de her, og det var det, der gav mig ideen. I princippet kan man tilsætte f.eks. soltørrede tomater og svampe, men det skal ikke være for vådt. Dejen jeg brugte var den superalsidige pizzadej, som også kan bruges til fladbrød. Jeg tænkte at fladbrød og de her pakker, ikke var langt fra hinanden, og som det ses, gik det ganske udemærket.

Spinatdejpakker
(3 portioner)

1 portion pizzadej

Fyld:

150-200 g spinat blade
(jeg brugte frosen, som var dryppet af siden aftenen før
og vredet godt, inden brug)
½ dl pinjekerner, ristede og hakkede
200 g Wilmersberger vegansk ost
1½ spsk hakket mynte
Lidt revet citronskal
sort peber

Lad spinaten falde sammen i en slip-let-pande over medium varme et par minutter. Bruger du den frosne, behøver du ikke dette trin, men huske at få så meget væde fra, du kan i begge tilfælde. Put i en skovl og lad køle af inden citronskallen, pinjekernerne, osten og mynten røres i. Smages til med peber.

Del dejen i 3 små kugler. Rul ud med en kageruller og rul hver kugle i cirkler på størrelse med en stor middagstallerken. Del fyldet lige mellem cirklerne, fordeles med en ske på halvdelen af cirklen og efterlad 2 cm fri som kant. Fold den anden halvdel over og press kanten sammen så den er sikker. Varm non-stik panden op til meget varm og pensl pakkerne med lidt olie og steg i 2-3 minutter. Pensl den anden side og steg dem på den anden side. Hold de færdige varme, mens de sidste steges. Serveres som de er som en frokostret eller en let aftensmad. Hvis du vil have en salat til, er en let tomat/agurksalat altid god.

Marts er også….

Mad med Medfølelse. Jeg ved ikke, om du husker det, men for et år siden var det min hensigt, at gå all-in som veganer. Den holdt så ikke helt stik, men som jeg også senere skrev, så er det hovedsageligt sådan jeg spiser, og iøvrigt prøver at leve. Og en måned om året kan jeg ihvertfald sagtens gå “all in” som det hedder på moderne dansk. Det burde de fleste kunne, ligesom det er muligt at tilstræbe at spise grønt en gang om ugen, og da gerne mere.

At grøn mad er lækker og sund burde ikke være nogen nyhed for nogen overhovedet, og skulle de være i tvivl, så er der mængder af inspiration allevegne. Jeg kan næsten ikke sortere i det, så meget er der. Først og fremmest er der jo Mad med Medfølelse, som hele tiden bringer inspiration til spændende mad, der kan spises her i marts. Der er masser af veganske opskrifter her på siden og der er også Kirsten’s dejlige side, hvor der er både vegetariske og veganske retter i rigt mål. Nedenfor vil jeg bringe nogen af mine yndlingsopskrifter, både af mine egne og andres, og så synes jeg da, at er du ikke hoppet på den, så kan du nå det endnu – Marts med Medfølelse. Klik på fotos, så kommer du til opskriften. Udover hvad der allerede ligger her, har jeg to opskrifter liggende til udgivelse senere. Så her kommer også hele tiden nyt.


Af Kirstens dejlige opskrifter, jeg har prøvet er der følgende, som jeg varmt kan anbefale –

Vegetarisk Paella

Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

Peruviansk Suppe med Quinoa

Udover Kirstens side, er der også Plantepusherne, som jeg er blevet meget glad for også. De leverede jo Julefrokosten til far og jeg her i november, og også på deres side ligger der mængder af dejlig opskrifter.

Og der er mange, mange flere dejlige opskrifter, som også jeg har planer om at prøve. Men kig dig omkring, der er masser af inspiration bare herinde og også med link videre, skulle du have brug for det. Udover at de opskrifter, der ligger her, så deler jeg masser af veganske links på min side på Facebook, hvis du er derinde, ligesom der er tonsvis af udenbys veganske sites, hvis du kan det. Men der kommer flere og flere danske, og der er linket til dem og mange af de andre i min sidebar. Skulle du have lyst til en hel madplan, så ligger der en på Veganer.nu. God fornøjelse med Marts Med Medfølelse.

En tur mere

Som du måske så, var jeg på lidt af en indkøbstur forleden. Som jeg skrev, så købte jeg ikke noget, da jeg var i Svalernes Butik, men faktisk så jeg et halstørklæde (et rør), som jeg egentlig havde fingre i, og siden fortrød, jeg ikke fik med. Så efter stalden i går, tog jeg turen igen. Det var på chancen, for tørklædet kunne snildt være væk, men så havde jeg forsøgt. Det var det ikke, og jeg fik det. Kan man have for mange halstørklæder eller tørklæder – tjah, men til 30,- kr., synes jeg godt, jeg kunne tillade mig at “frådse”, så det gjorde jeg (tørklædet er fra Pieces), og købte en messinghældeting også, som jeg synes var superdekorativ til samme penge og et par småting til ialt 5,- kr., så det var ikke det vilde. Jeg vil sige, jeg synes udvalget i butikken er blevet dårligere, end jeg husker det til en start, og hvis jeg lige sådan skulle vælge, ville jeg langt hellere tage til loppemarkedet. Men det bliver en anden gang – og så skal jeg stadig minde mig selv om, at jeg faktisk prøver at rydde ud og ikke samle mere til huse!!

Nu jeg var afsted, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være, at skyde lidt fotos fra det smukke Østerbro, dennegang dog “kun” med mobilen. Som det ses var vejret fint til en start, men inden jeg nåede hjem igen, var det blevet overskyet og det blæste en pæn kold vind. Den tur tog lige den sidste energi, og i dag er jeg mere død end levende.

Derfor står på indehyggedag. Jeg havde egentlig projekter, jeg ville igang med her, men det får blive tirsdag. I morgen har jeg lovet at komme i stalden, men så skal jeg ogoså have en pause så jeg kan blive færdig her. Nu gider jeg simpelthen ikke vade rundt i det rod mere, nu skal det væk. Og jeg skal også have hvilet lidt. Som jeg var inde på, så har jeg lavet lidt for meget her senest. Der var ellers en orgelkoncert, jeg også gerne ville til i dag, men det er da helt udelukket. Vejret bakker mig op i den beslutning, det er mørkt, gråt og regnfuldt – lige en dag til indehygge. Jeg har “tygget” mig igennem to afsnit af Sons of Anarchy og har to mere – lykken på sådan en søndag. Og så har jeg planer om lidt kreativt i køkkenet. Ganske som en søndag gerne må være i mit hoved. Håber du har en god en!

Facinerende historie og ikke mindst fabelagtige fotos

Jeg så dokumentar i går. Jeg havde sat mine telefon til at minde mig om, at jeg skulle se den. Normalt optager jeg bare, men jeg havde også noget andet, der skulle optages. Nu ville jeg hellere have optaget denne, men skidt nu med det. Foreløbig ligger den online

Er du det mindste interesseret i fotografering, skal du se den. Er du tillige den, der elsker en usædvanlig historie, så er der da slet ingen tvivl. Du behøver ikke se mange af hendes fotos, for at blive overbevist om, at hun i den grad var en fabelatigt fotograf.

Udover at se filmen, er der også hjemmesiden, som du kommer til ved at klikke ovenfor på screenshot og så er der også en facebookside og på Wikipedia. Hendes værker får nu den anderkendelse, de fortjener og har været vist over hele verden, så galt i København. Er godt nok ked af, jeg ikke har set, for det ville jeg rigtig gerne. Det værste er, de lige har været her – Øv!! Jeg må krydse fingre og håbe udstillingen kommer igen. Men som sagt, se dokumentaren, som er meget interessant.

Superovereffektiv fredag

Man må sige, jeg formår, at kunne gå på weekend med fantastisk samvittighed. Jeg har været så effektiv i dag. Jeg ville have sorteret de bøger, der skulle ud, og have dem kørt væk i dag. Det fik jeg gjort. Nogen røg med andre genstande til “Svalerne”, og dem jeg vidste, de ikke ville have, blev kørt til forbrænding. Når jeg ikke engang kan give dem væk, så må det være sådan. Ikke nogen bøger, der som sådan var noget “særligt” – bogklubbøger, som alle drukner i. Jeg vitterligen hader, at smide noget ud, der ikke fejler noget, men i dette tilfælde, var der altså ikke andet at stille op.

Mens jeg var afsted, fik jeg en lys idé. Jeg har siden jeg flyttede ind her, haft en minireol stående i kælderen, og egentlig ikke rigtig haft noget at bruge de til synes jeg. Nu fandt jeg på, at den skulle op, for at give lidt mere plads til de bøger, jeg har beholdt. For efter reolerne kom i kælderen kniber det faktisk. Op kom den omend, jeg er svært bange for, at min ryg ikke takker mig for det (kryds fingre for, jeg kan tage evt. problemer i opløbet).

Jeg fik byttet om på den og mit lille sengebord, som kom over på den anden side af sengen, og en taburet fungerer nu som plantesøjle, eller hvad vi skal kalde det. Puh! Nu skal den så fyldes med bøger. Et par er kommet i, men nu er jeg så smadret, at jeg ikke orker noget som helst andet end lige at lave noget pasta til aften (en fastedag, der røg i vasken, fordi jeg blev dårlig) og så et bad. Udover det tidligt til køjs, for de firbenede venter i morgen. Rigtig god weekend til jer.

Solstråler og en enkelt pandekage

Det har været en god dag. Ikke mindst, fordi jeg har fundet ud af, at når anklen kommer i sving, så kan jeg godt gå på den. Ikke at den ikke kan svigte mig lige pludselig, men jeg kan dog gå, hvilket er mere, end jeg kunne til en start. Det var i sig selv nok, men jeg havde også besluttet, at jeg ville ned og have Kickerkys i dag. Så går det hele meget bedre, når man har set hans lille fjæs og ikke mindst, fået kys. Jeg slog vejen forbi Fakta, hvor de har nogle poser med danske æbler. De er et hit, skal jeg hilse og sige, både hos Kicker og de andre, der fik. Så solstråler i form af det gode selskab dernede og faktisk har den rigtige sol også vist sig i dag.

Jeg var sørme også lidt praktisk i dag. Dels børstede jeg Kicker, fik smidt et par dækkener på hist og pist og ikke mindst, fik jeg hilst på og nusset og børstet min store baby Good One, som er kommet ind igen. Det er så lidt siden, men nu har jeg jo lige holdt en lille “kunstpause”. Skal vi ikke bare sige det sådan, at han bestemt ikke er skrumpet, mens han har været væk. Man glemmer, hvor store de er, og lad mig sige det sådan, han er meget stor. Men han nød at blive nusset om.

Et par ture på banen blev det også til, inden jeg måtte suse afsted igen. Jeg skulle over til lægen for en blodprøve. Jeg hverken tror eller håber, den viser noget, men så er den taget. Medmindre der skulle være noget galt, regner jeg med, at vi taler om det, når jeg skal derop den 25. Det er jo lige straks.

Det var Pandekagedag i tirsdags. Noget jeg først fik taget mig sammen til at gøre noget ved sent på aftenen. Jeg tror, jeg har nævnt det før. Pandekager og jeg, er ikke specielt gode venner. Om vi kan blive det, ved jeg ikke, men det lykkedes mig at lave én velllykket pandekage og to meget lidt velllykkede. De to spiste jeg tirsdag, og den velllykkede tænkte jeg, at jeg kunne spise som “snack” en anden dag. Det var så i dag, og den skulle sørme da foreviges – den første pandekage i et stykke! Jeg må bare øve mig, til jeg finder formlen. Godt jeg kan være noget så stædig. Den er helt vegansk, og opskriften findes her. Den blev serveret med agavesirup, Tofutti Creme Fraiche, og friske blåbær.

Udover at fortære en pandekage, har jeg lavet aftensmaden klar lige til at stege og lune. Slet ikke så ringe endda, som de siger hjemme i Jylland.

Stemmer!

Jeg ved ikke, om du så dokumentaren “I skyggen af stjernerne (2013)”(20 Feet From Stardom)i går? Hvis ikke du gjorde, kan den ses online (på DR) i en begrænset periode. Selv har jeg været superheldig, for jeg har set Lisa Fischer både med Rolling Stones og Luther Vandross live, og husker hende tydeligst fra Rolling Stones koncerten. Da jeg var til Luther’s koncert, var jeg ikke så bevidst om, hvem hun var. Men hun har været med på alle hans tours indtil hans død og koncerten i Tivoli, er en oplevelse, jeg aldrig glemmer og koret var en stor, stor part af det. Så meget ved jeg da. Lisa Fischer har sunget på flere albums, end der er skrevet på Wikipedia. Blandt andre har hun også sunget på Al Jarreau albummet “L is for lover” og der er sikkert mange andre, og har muligvis også været med på hans tours.

Det har altid været en stor ting hos mig, det med stemmer. Det er det vel for alle i større eller mindre grad og efter smag, men da jeg især i mange år var meget soulfixeret, er det ingen stor overraskelse, at de her kvinder, er så gode, som tilfældet er. Slet ikke. Jeg håber vitterligen, du ser dokumentaren, som også har mange af de stjerner med, der bruger pigernes fantastiske stemmer, blandt andre Mick Jagger.

Judith Hill, kendte jeg fra “This is it” DVD’en, som jeg jo har, men ellers ikke. Ved lidt søgen rundt omkring, er hun også en, der bestemt er værd at holde øje på. De andre damer, kendte jeg ikke som sådan til, men nu holder jeg øje med dem alle. For hold op, jeg synes, de er fantastiske! Nu kan du selv se, hvad du synes, om dem jeg lige har fundet lidt om nedenfor. Ellers kan du gå ind på Wikipediasiden og se, hvem de andre medvirkende er, og selv finde mere.

Om Filmen – 20 Feet From Stardom på Wikipedia

20 Feet From Stardom Website

20 Feet From Stardom på IMDB

Se mere nedenfor:

Læs resten

Passende på Valentinesdag

Den her sang fik jeg lyst til at poste for noget siden, men tænkte så, at jeg ville gemme den til i dag, for der passer den godt. Ikke at jeg som sådan selv har “en rigtig” Valentine, men jeg har da en god ide om, hvordan han skulle være. Når man når en vis alder, har man jo være “rundt i manegen” et par gange, så man har da lært lidt. Hvis jeg kunne ønske mig helt frit, så var der bestemt “nogen” fra “gemmerne”, der godt måtte materialisere sig, men man kan ikke leve i fortiden. Men lad mig så sige, at jeg desværre kun har mødt en af lige den slags, jeg tænker på. Man har da lov at håbe, at der findes flere. Men dagens sang er så dedikeret til ham, og til ham der måske engang dukker op.

Når nu jeg ikke spiser kærestefrokoster eller iøvrigt på anden måde hygger mig med en sød veninde eller andre, for slet ikke at tale om, at jeg skulle have været ned og få Kickerkys i dag – hvad laver jeg så? Tjah, det skal jeg sige jer – så lidt som vel muligt. Den der udmattelse, jeg har talt om før, har ramt mig i svær grad og jeg er ikke til pænt brug overhovedet helt bortset fra, den sk… ankel, jeg nævnte forleden, stadig laver ballade.

Jeg håber dælme, at den snart holder op og den ikke giver sig til at give mig permanente og vedvarende smerter også i hvile. Ved konsultation af Google, kan jeg se, at mine muligheder for hjælp, er yderst begrænsede og stort set ikke eksisterende (noget jeg tidligere også har talt med den søde læge om). Det eneste, man kan er enten udskiftning af ankelled (så skal det bliver meget værre, udover skidtet ikke er særligt holdbart) eller insprøjtning af binyrebarkhormon. Eller jeg skal sætte mig ned og konstatere, at jeg ikke kan gå!!! Tal lige om Pest eller kolera! Således vil jeg ønske dig en dejlig Valentinesaften, med hvad end du putter i den og fortsat god weekend.

Mexi-burger med mango og agurk

Jeg ved, jeg har nævnt de her Mexi-burgere ofte! Jeg undskylder, for skulle jeg være “en rigtig” madblogger, skulle jeg jo lave det hele fra bunden. Det ville jeg da også rigtig gerne, men sådan “spiller klaveret” altså ikke her desværre. Så jeg må ty til lette løsninger på nogen fronter. Faktisk er de her burgere, uanset også de bedste, jeg har smagt indtil nu, så det er intet “offer” for mig på nogen måde. Burgerbollerne ville jeg gerne selv lave, for de er alt andet lige bedre hjemmegjorte, men det måtte blive de købte i dag.

Som ofte fandt jeg inspirationen til den her burger i en kødopskrift. Jeg kan godt lide, at finde inspiration, og så lave mit eget “spin” på det. Det her er inspireret af en kyllingeburger, men originalen, er meget anderledes. Her er, hvad jeg gjorde.

Mexiburger med mango og agurk

1 Nutana Mexiburger
1/4 mango i tynde skiver
1 forårsløg
1 spsk. sød mangochutney
1-2 tsk. chilisauce
ca. 3 skiver agurk
en smulle hakket persille
1 spsk vegansk mayonaise el. alm. mayonaise
1 burgerbolle købt eller hjemmelavet

Varm burgeren i ovnen. Bollen lunes en smule, når du er klar med resten af ingredienserne. Skær agurkeskiverne. Rør mayonaisen med chilisauce, persille og salt og peber. Lun burgerbollen og tag den ud, og smør den ene halvdel med manochutney. Læg burgeren ovenpå, dernæst mayonaise, mangoskiver, agurk, og drys med skiver af forårsløg. Kan spises som den er, som frokostret eller til aften, og man kan selvfølgelig servere pomme frites til, hvis man ønsker det. Burgeren kan være fuldstændig vegansk, hvis man laver den veganske mayonaise. Håber du synes om min lille kreation.