Black Friday, weekend og snart Jul

Det er Jul, det er cool – siges der. Her føles det ikke så coolt igen. Jeg er igen i år langt, langt fra i Julehumør. Men jeg skal nok prøve at lade være, at ødelægge det for andre. Jeg forsøger, og TV’et gør da sit til, at prøve at hjælpe til med endeløse rækker af Julefilm af varierende kvalitet. I går så jeg denne, som er basseret på en bog, som jeg også vil prøve at tjekke ud på et tidspunkt, eller ihvertfald forfatteren. Lige nu står den på denne. Julemusik og Julepynt har jeg også i bunkevis af, så jeg skulle kunne blive inspireret i stor stil. I dag har jeg dog beskæftiget mig udelukkende med online hygge og pumpkin spice latte m.m. Jeg er træt, selvom jeg egentlig har sovet, det jeg skal.

I går var det tid til at sige farvel til træneren ved en reception i staldenn. Det gik fint, og der var mange mennesker, men det var og er da meget underligt. Vi ser hende selvfølgelig igen, for om ikke andet har vi heste, vi skal hilse på, men det bliver da noget andet. Det bliver forhåbentlig okay for alle parter, når vi lige vænner os til de nye tider. Lige nu står den på ferie, som jeg var inde på. Både for heste og flere af os, som holder vinterpause. Jeg holder dog ikke pause fra mine mandagsture, så jeg får mit hestebehov dækket uanset.

Når man siger Jul, så siger de fleste også Julegaver. Jeg har nærmest afskaffet dem i år. Jeg “gik amok” med en gave til min bror, og det og nu med store udgifter til tænder m.m., så er der ikke til Julegaver i stor stil. Jeg vil hellere give dem noget, når jeg så har overskud til det, men lige nu er der lavvande i kassen og det inden, jeg har fået det fulde overblik over det med tænder etc. Noget jeg også skal have og jeg får styr på noget, der mangler hertil hjemmet. Nogle persienner, jeg har taget tilløb til meget længe. Jeg skal bare have fundet ud af, hvordan jeg får dem hentet. Det bliver ikke dem, jeg gerne ville have, for de er simplethen for dyre. Men mindre kan også sagtens gøre det.

Men til jer, der skal købe Julegaver, har jeg et lille tip. Om det så er til jer selv eller andre, så er den her Bluetoothdims altså en mega smart ting, og lyden er god. Det var min veninde, der gjorde mig opmærksom på den, fordi hun selv har en. Og jeg købte så en og den er altså god og til 200,- kr. kan alle være med, skulle jeg mene (klik på foto). Ellers tror jeg ikke, jeg lige har nogle tips, men kommer jeg på noget, skal jeg selvfølgelig sige det.

Black Friday, købte jeg så noget? Ja, det gjorde jeg, men det var kun ting jeg som sådan manglede og skulle ud og købe alligevel. Og hvorfor så ikke benytte sig af det? Det ville da være åndssvagt, at lade være. Så jeg fik en Body Mist fra Bodyshop (Pink Grape – 30% på alt), som kun fås under udsalg, og så var jeg i Galopshop på banen og købe lidt fornødenheder til mine mandagsture. En jakke, en fleece, handsker og en pung. Altsammen til mere end beskedne priser, så selv min slukne pengepung kunne være med.

Nu vil jeg hvile hovedet, og slappe af. Og så vil jeg igen lige opfordre de af mine venner, der ikke er i galopsporten til at se de fantastiske dokumentarudsendelser fra Stutteri Hjortebo. Seneste er et interview med den nye generation Iben HjortBuskop. Meget interessant. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend og har fået lige det, I ønskede på Black Friday, til den rigtige pris!!

Flere hak på listen, og et smut på landet

Stinger og My Nephew på landet i går

Lidt af det, jeg har fået lavet her siden sidst: 

  • Lavet Græskartærte
  • Ryddet op og ud i køkkenskab og gjort det rent – krydderihylder
  • Hentet vasketøj i kælderen
  • Aflæst måler
  • Skrevet nogle Julehilsener
  • Tjekket postkassen for Guderne må vide, hvilken gang forgæves
  • Sendt Thanksgivinghilsener til familien i USA
  • Installeret mere antivirus på computeren – samme gælder mobil, men kan ikke få mit
  • login til at virke. Mere at skrive om
  • Har selvfølgelig også fået et bad, og smidt en maske i hovedet – længe siden sidst
  • Om lidt udfylde tilfredshedsundersøgelse fra lægen – gad vide, om de vil lytte (nåede jeg ikke i dag, det bliver i morgen)

  • I går var jeg tidligt oppe. Jeg skulle ned klokken lidt i 7, og så hentede en af pigerne fra stalden mig. Vi skulle med et par af hestene på landet. Jeg havde ikke været i stalden dagen før, hvilket jeg ellers skulle have været. Det er ikke så meget ved for tiden. Dels ryger hestene nu på landet, og de andre er ude og ride, og jeg tuller bare rundt der. Ofte er hestene så på walker og så kan jeg ikke engang børste på dem og holde varmen sådan. Så det er helt passende, med den der pause, jeg nævnte. Ingen siger, at jeg ikke kan trille forbi lige og sige hej, og det vil jeg da også gøre, for frisk luft skal jeg da have. Det hører I om, og kameraet kommer jo også med, ihvertfald engang imellem.

    Vi kørte afsted og Gudskelov, vi skulle nordover og ikke modsat, for på motorvejen, indtil vi drejede ved Hørsholm, holdt de i kø i modsat kørebane. Vi landede og fik læsset hestene af og ind i hver sin boks. De skulle lige have dækkener på inden, vi lukkede dem ud igen. Vi startede med, at lukke Stinger ud på en lille fold. De havde sin begrundelse i, at han ikke havde været der før, og vi ved, hvordan han kan være på fold, så fint, at han lige så tingene lidt an alene og brændte det værste energi af. Det gik rigtig fint, og han lavede en lille opvisning for os, som ventet. Vi lod ham blive lidt for en sikkerheds skyld og hentede vi Nephew, og de kom ud på den store fold sammen. Det gik godt, og selvfølgelig tog de en spurt eller 2 ned i den anden ende af folden og tilbage igen. Vi nød og se dem nyde det, men det skal ingen hemmelighed være, at det var p….koldt! Det varmede dog mit hjerte at se min dejligste Kickermus som går på folden overfor, og som fik æble (som den eneste) og gulerødder. De andre fik også. Dejligt at se ham, men de kunne jo også godt mærke at der skete noget usædvanligt, så ikke engang Kicker var helt afslappet. Jeg tror, han kunne kende både Stinger og Nephew, som han har kendt i flere år.

    Da de havde løbet det værste af sig, tog vi dem ind igen og gav dem varmere dækkener på, og så smed vi dem ud igen. Igen observerede vi lidt på dem, men det gik rigtig fint og til sidst synes vi godt, vi kunne køre. På vejen var vi forbi stalden og hente diverse ting, bl.a. min striglekasse som skulle med hjem.

    Jeg havde noget tid ikke været helt frisk, og fik det så tjekket. Det viste sig, at jeg rendte rundt med en infektion, så jeg kom på antibiotika, og det er jeg så stadig. Måske også derfor, jeg har været så smadret. Således også i går, hvor jeg gik fuldstændig “kold” da jeg kom hjem og sov hele eftermiddagen. Det kunne jeg nu godt have risikeret at gøre alligevel, men en infektion gør da ikke noget for sagen.

    I dag har jeg udover ovensiddende, fået ny måler og fik en hyggelig sludder med den flinke mand, der kom og satte op. Jeg spekulerede på, hvad der så skete med de gamle målere. Jo, vi skal jo spare på rescourserne! Så man kører dem til Sverige og destruere dem. Istedet for at sende dem til et 3. verdens land, der kunne bruge dem eller sælge dem for bare 100 kr. Det ville være en indtægt. Det er en million målere, der skal skiftes. Jo, vi skal spare og passe på rescourserne!! Jeg siger ikke mere! Verden er sgu af lave..

    I morgen står den på lidt Black Friday og så skal jeg finde ud af at redigere video, så jeg kan få den uploadet. Nu er jeg godt træt og vil slappe af indtil jeg skal sove.

    Weekend vibes

    Jeg har lige fået mail fra en god veninde. Hun skrev, at hun var helt nervøs for, at jeg ikke har, det bedre, fordi jeg ikke har skrevet noget herinde. Det har hun jo helt ret i. Altså, at jeg ikke har skrevet. Jeg har det fysisk heldigvis okay, hvis man ser bort fra mine permanente skavanker – ad ingen influenza etc. Det er mest fordi, der ikke har været sket det vilde og jeg således heller ikke har det vilde at skrive om. Det jeg potentielt kunne skrive om, er privat og ikke noget, jeg har lyst til at dele og også grunden til, at jeg er noget stille.

    Men nu slog det mig lige, hvad jeg kunne skrive lidt om. Alle mine projekter. Nu drosler stalden og hele den aktivitet ned for mig lidt. Jeg har tænkt, at holde lidt fri nu her, når vores træner stopper. Rigtig mange af hestene går på ferie også hos den nye træner, så jeg kan ligeså godt holde lidt “fri”. Med det mener jeg bare, at så bliver der tid til andre ting. Jeg har 3 millioner projekter her, der af mange grunde bliver skubbet foran mig hele tiden. Nu er jeg begyndt at få styr på dem, et efter et. Selvom jeg ikke er i det bedste humør, så giver det en god følelse at kunne hakke af på to-do-listen.

    Indtil nu:

  • Afkalket toilettet med eddikesyre – virker så godt
  • Ryddet op i køkkenet
  • Taget to planter ind, der var en tur ude og blive vandet på altanen
  • Skiftet sengetøj
  • Købt en motionsmaskine, der er kommet under sengen – i den anledning fik jeg støvsuget under sengen og flyttet min boks over på den anden side
  • Sat en vask over, hængt den op og sat en mere over
  • Har p.t. et græskar i ovnen, og meningen er så i morgen at jeg vil lave en Græskartærte, og “Pumkin Spice Latte”
  • Har lavet en livret til aften – stuvede grønærter
  • Noget af det, jeg jo gerne vil bruge mere tid på er netop at udforske nye madprojekter og der er mange, mange i støbeskeen også, ligesom hele den del, der hedder at få min madblog op og køre, skrider frem, men der mangler jo stadig meget. Og det er noget, jeg gerne vil gøre meget mere i også.

    Også her vil jeg gerne skrive mere (nej, jeg er ikke træt af min blog, som mange andre). Der er masser af ting, jeg brænder for, og jeg kan skrive om, men dels har døgnet kun 24 timer og dels har jeg begrænset med antal skeer. Så det får komme som det kan. Men der er ihvertfald ingen fare for, at jeg kommer til at kede mig. Udover nævnte, er der jo også altid fotos, som jeg i høj grad også er bagud med!!

    Jeg vil også rigtig gerne male noget mere. Det er gået helt i stå. Jeg har tænkt, jeg måske skal male lidt i morgen, når jeg har kokkereret, og hængt den maskinfuld tøj op, der ligger i vaskemaskinen nu.

    Nu er jeg møghamrende træt og vil gå i seng. Jeg har ondt i dag. Som i hele kroppen, men især mine hofter, så jeg tænker, jeg skal have noget smertestilllende også. Rigtig god weekend.

    Mandagstur og dårligt hoved

    Som de fleste ved nu, så rider jeg nu hver mandag. Også i dag…. Dog var det med hiv og sving, for hele weekendenden har mit hoved været helt tosset og det fortsætter i dag. Det gik okay på rideturen, men så snart jeg kom hjem gik mit hoved i koma igen.

    Så træls, når jeg får den slags ture, for man kan ingenting. Nu må vi se, om det bliver stalden i morgen eller om jeg må springe over. Så bliver det torsdag i stedet. Her er et par stemningsfotos fra turen. Du kan se lidt flere her.

    Så af samme årsag bliver dagens indlæg kort og præcist. Men bortset fra ovenstående, havde vi en dejlig tur og var ude i 2½ time og mødtes med en galopveninde.

    Bullshit – en bog om forgangne tider eller?

    Privatfoto fra bogen – Længst til venstre ses Makrellen med sin kone Pia bagpå

    Jeg har altid været facineret af dem – rockere. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for det er jo ikke ligefrem fordi, jeg kommer fra sådant et miljø. Jeg fik måske noget af en forklaring nyeligen, da jeg fandt min biologiske familie, for også der, var der en fancination af nogle af de her ting. F.eks. delte min søster og jeg en afhængighed af virkelighedens krimeshows og i det hele taget lignede vi hinanden ekstremt meget. Desværre var der ikke megen kontakt til hende det sidste år, hun levede, men jeg nåede nok til, at vide, hvor det kommer fra – også via vores fælles far. Man kan ikke sige, at min bror er facineret den vej rundt, for han har meget af sit voksne liv været på den helt anden side af loven, der bekæmper dem.

    Hvorom alting er, har den altid været der for mig. Altid på afstand selvfølgelig. Da den her bog kom frem, var jeg ikke i tvivl om, at den skulle lyttes, så hurtigt som den kom på lydbog. Nu er det jo ikke alt, der kommer på lyd, men eftersom denne bog modtog 2017 Cavlingprisen, skrevet af Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, var jeg ret skråsikker på, at det ville ske. Det gjorde det også relativt hurtigt, og godt for mig. Den har så lige været gemt lidt, men nu har jeg lyttet den. Og jeg forstår, hvorfor den har fået prisen. Den er ualmindeligt grundigt gennemarbejdet og fanstisk fortalt og gør et stykke Danmarkshistorie meget levende.

    Ekstra sjovt er den selvfølgelig at læse eller lytte (her skal også lyde en stor ros til oplæser Maria Garde, som gør et fantastisk arbejde også), når man har levet i den tid. F.eks. kan jeg jo huske mange af de steder der bliver nævnt. Ikke fordi jeg som sådan kom der, men om ikke andet ved man hvor nogle ting er, ligesom jeg som ung faktisk huske, at jeg var konfronteret med Bullshit på vores lokale diskotek Ryttergården, hvor der nu er børnehave. Det var ikke ligefrem en flok man sådan overså.

    Bogen fortæller selvfølgelig Markrellens (Præsident for Bullshit) historie og flere af de mandlige medlemmer, men bogen fortæller i høj grad også kærester/koner og familiens historie, og vi hører fra flere der har været i kontakt med de her nøglepersoner, da de var unge og det hele startede.

    Netop fordi det er så grundigt, og der er så meget historie med, er det ikke så vanskeligt at forstå længere, hvordan tingene havner, hvor de gør og hvorfor både de her mænd vælger det liv og hvorfor pigerne også bliver tiltrukket af miljøet. Mange gange, er det de kommer fra faktisk værre eller også har de simpelthen ingenting, og som det også nævnes i bogen – ingen, som i overhovedet ingen, viser dem en anden mulighed. Jeg tror flere af dem, måske kunne være “reddet” (hvis man ser sådan på det), men jeg tror bestemt også, at hovedparten aldrig ville ønske at blive reddet og måske aldrig ville se det meningsløse i volden, drabene og alle de efterdønninger det giver for de efterladte. Det gør det nemlig selv nu, så lang tid efter. For folk glemmer nok om en hals, at Makrellen, Jønke, Gnid m.fl. har familie og efterladte og det hele påvirker jo også dem.

    Om Rocker/bandekrige er et fortidslevn, tror jeg vist roligt, vi kan konstatere, at det er det ikke. Der har været skyderier for ikke så længe siden. Og jeg tror ikke, det er et problem, der forsvinder. Måden man levede på i 70’erne og 80’erne var selvfølgelig anderledes, men de grundlæggende problemer vil nok altid være der i større eller mindre omfang og dermed også give grobund for, at folk søger de her fælleskaber.

    Jeg kan kun sige, at interessere historie dig, og emnet som sådan, så skal du bestemt læse bogen. Den er vanvittig gribende og velskrevet. Vil du læse flere bøger om emnet, kan jeg nævne følgende:

    2018 – Fra broderskab til mønsterbrud- En ex-rockers kamp for at overvinde fortiden af Rolf Hermansen

    2018 – Oliver Louai – søn af Sandberg

    2017 – Bad Company- fire år i Bandidos af Peter Graae

    2017 – Når helvede fryser til is af Lars Toxværd

    2016 – Exit Hells Angels af Søren Baastrup

    2016 – Exit Sandbergaf Søren Baastrup

    20½4 – Jeg lever stadig af Jørn Jønke Nielsen

    2013 – Expect no mercy- en rockers erindringer af Søren Baastrup & Lennart Elkjær

    2001 – Hell’s Angel – The Life and Times of Sonny Barger and the Hell’s Angels Motorcycle Clubaf Keith Zimmerman & Kent Zimmerman

    Artikler:

    5. februar 2018 – Vice – Rockerne i Bullshit ejede deres kærester. Nu fortæller kvinderne deres egen historie

    25. okt. 2017 – B.T. – 30 år efter den første rockerkrig: Nu fortæller Bullshit-datter om mordet på sin berygtede far

    15. marts 2017 – B.T. – Toprocker er død: Han skød rocker-krigen i gang

    10. august 2013 – Ekstrabladet – Historisk rockermords-hus til salg

    1. maj 2007 – Samvirke – Enken efter Makrellen

    22. maj 2002 – Ekstrabladet – Sådan skød vi Høvding

    Årets sidste

    Så blev det tid. Det syntes en overgang som om, vi kunne og skulle leve i det dejlige sommerland, for evigt, men intet varer evigt. Og da slet ikke sommer. Jeg skal love for, at det blev efterår lige på en studs. I går kom der noget, der lignede slud og det er der helt sikkert også kommet her. Ovni dette, faldt temperaturen helt vildt.

    At sige vi frøs på årets sidste galopdag, rækker næsten ikke. Det var simpelthen isnende koldt. Den bidende vind, gjorde helt sikkert sit. Og regnede gjorde det også. Udover alt det, var det mørkt som graven, så det med at fotografere, var heller ikke særlig sjovt, men jeg fik da et par stykker der duede fint, men jeg tog næsten ingen. Jeg havde ikke lyst. Jeg ville heller stå inde i varmen og sludre med alle de venner, der også gerne ville have lidt varme.

    Nederst er det Momento og Thea, da de ankom til banen. Han og Rafael fik en flot 2. plads. Andet er der ikke sket. Ellers fik Monte Carlo en flot 2. plads i dagens hovedløb tæt fulgt af Stinger.

    Vi var nogle stykker der fik en drink efterfølgende i stalden. Det var meget underligt, at det nu var sidste gang, vi kunne gøre det, ihvertfald efter løb i den sammenhæng.

    Og så var det hjem og få et varmt bad. Varme bade er altid godt, men i går exceptionelt dejligt. I dag har jeg ryddet op og gjort lidt rent og vandet blomster. Og nu er det snart sengetid. I morgen skal jeg ud og ride og håber i det mindste bare på tørvejr. Nu har jeg fået købt mig et par Thermoridestøvler og de kan passende blive indviet.

    Jeg håber, I har haft en god weekend.

    17. og 18. Oktober – Odense tur/retur

    Det er ikke så længe siden, jeg havde besøg af min veninde. Hun var her også fra den ene dag til den anden og det var som havde vi aldrig bestilt andet. Vi er nemlig meget nye venner, men det føles bare slet ikke sådan, når vi er sammen. Det føles som om, vi har været venner altid. Den der indforståethed, som man som regel kun har med gamle venner, den har vi helt naturligt. Det er lidt vildt. Vi synes også om rigtig mange af de samme ting, og har de samme kæpheste. Dem der læser med her, ved at en af mine er ødelæggelse af gamle huse og den deler vi. Noget andet, som vi fandt ud af, vi deler er en passion for Donny Osmond. Ganske som jeg, har hun haft sit værelse tapeseret med ham, så man ikke kunne se væggene. Hold op hvor sjovt. Og sådan finder vi hele tiden ting, vi deler. Det er lykken. Indlægget her handler om min tur til Odense.

    Hovebanegården, hvor jeg skulle have toget til Fyn. Lyntog, der fortsatte til Jylland

    Jeg var i meget god tid (det kan jeg bedst lide), og ledte efter informationen, så jeg kunne finde ud af hvilken perron mit tog afgik fra. På vejen stødte jeg på Starbucks, og måtte bestemt, have en kop kaffe. Dels fordi jeg ingen havde fået og dels fordi de bare smager vildt godt. Jeg fik en Pumpkin Spice Latte (vegansk) og den smagte supergodt. Man skal vel forkæles lidt, når man skal på miniferie

    Dette var udsigten, så snart, jeg kom op fra banelegemet udover Odense. Et ret fint førstehåndsindtryk

    Denne statue, er så det første der møder en, når man kommer ud fra Banegårdscentret. En kæmpe statue, og den skulle vise sig, at være en af flere. Denne hedder Treenigheden – Skyggen, Rejsekammeraten og Improvisatoren. Normalt er jeg ikke særlig vild med moderne kunst i det hele taget, men den her kunne jeg sådan set godt forlige mig med

    Odense Slot 1723. Alt for smukt til bare huse kommunen, men sådan er der så meget. Det var ihvertfald en smuk fotomulighed, som jeg greb

    Odense Teater, Danmarks næstældste – en utroligt smuk bygning, lige efter mit hoved

    Sct. Hans Kirke, er stort set sikker på. Jeg har jo ikke været i byen før, og vi så mere end en kirke. Odense har flere i Gotisk stil, men efter udelukkelsesmetoden, er jeg næsten sikker. Vi kom ikke ind og så nogen af dem, dels fordi en var lukket og der var så meget, vi gerne ville. Men næste gang

    En af de første gader, vi var oppe ad. Odense, er fyldt med hyggelige gader og ikke mindst passager og hyggelige steder. Skøn by, og skulle jeg flytte, et godt bud fra, hvad jeg nåede at se. Rigtig hyggelig og bedre til at passe på deres gamle bygninger end København, som rask væk river ned istedet for at bevare. De kunne lære meget af Odense på mange måder. Dog er jeg nervøs for udsigten til den der letbane, som jeg ikke kan se noget behov for

    Springvandet på Ove Sprogøes Plads. Jeg har ikke kunnet finde noget om det, og om der er nogen symbolik i det. Men de tre dutter kunne udemærket være symbol på Olsen Banden

    En af utalllige hyggelige passager. De sorte vimpler, er grundet temaet i byen i de dage (Efterårsferien), nemlig Magiske Dage (før Harry Potter dage, men det må de ikke hedde, men det er det, det handler om)

    Endnu en eventyrskulptur – Kejserens Nye Klæder. Min veninde og jeg var enige om, at det måske kammer rigeligt over i forhold til H.C. Andersen. Bevares han er værd at fejre, men det har altså taget overhånd. Jeg er sikker på, der er andre ting, der er værd at nævne i forhold til Odense og ikke mindst personer

    Læs mere nedenfor:

    Læs resten

    Min mandagslykke

    I dag var lykkedag. Enhver der læser med, ved at hestene, er min store glæde. Og jeg elsker at komme i stalden og nusse hestene dernede. Intet om det og det bliver jeg selvfølgelig ved med. Men den nye mandagslykke, er mine rideture på Dustin. Han er jordens sødeste hest. Det kan jeg selvfølgelig ikke være 100% sikker på, at han er, men jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være meget bedre, ihvertfald ridemæssigt.

    Dagen startede med en af de lidt “kedeligere” aftaler. Og når jeg skriver “kedeligere”, så er det fordi, er der noget min Ortopædkirurg ikke er, så er det kedelig, og superflink er han også. Så var det ikke fordi, at jeg ikke unødigt vil eller skal tage lægens tid, så kom jeg såmænd gerne bare for at sludre med ham. Nå, men eftersom mine hofter stadig bare driller og driller, så måtte vi udi lidt stikkeri igen, igen. Og så havde han forslag til et andet tiltag, som jeg skal prøve.

    Efter lægen og et smut i Fakta efter gulerødder gik turen ned til min helt særlige mandagsven Dustin. I dag havde jeg mulighed for at komme ekstraordinært tidligt ud, hvilket jeg var glad for på grund af efterårsferien. Ikke at Dustin bekymre sig meget om store menneskemængder, kapervogne m.m., men jeg er ærligt talt helst fri og vil gerne være i fred, så vidt muligt. Det er selvfølgelig otopi på sådan en smuk dag og så i efterårsferien. Vi havde en dejlig, dejlig tur. Det føles det udover formen som om, jeg aldrig har været fra det. Og jeg kan dårligt finde ord for, hvor fantastisk det er og hvor lykkelig jeg er for det. Især når der er meget andet, der er knap så fedt for tiden, så luner det ekstra, at komme ned til det her smukke fjæs og så er efterårsfarverne og Dyrehaven balsam for sjælen.

    Det bliver en travl uge, men det hører I mere om. Jeg havde oprindelig en aftale i morgen, men den omdirigerede vi. Og det passer faktisk os begge meget bedre. Så det er helt fint. Det løber ingen steder. I morgen skal jeg i stalden og så lade op til resten af ugens aktiviteter.

    Efterår

    Det er rigtig blevet efterår. Jeg forbereder mig på rideture i stiv kuling m.m., men indtil nu, har jeg været rigtig heldig med vejret, og det har været superfint. Men jeg tænker ikke, jeg kan blive ved, at være så heldig. Vi får se. Det bringer mig alt den glæde, jeg ikke ellers kan finde for tiden og jeg er som nævnt, mere end taknemmelig for den mulighed.

    Igår fik jeg så glæden, som jeg ikke får mandag. Min veninde, skulle ride en sløjfedressur på ham. En dressurkonkurrence, bare for at øve sig og prøve det (her for hesten’s skyld, men selvfølgelig en kombination). Det gik rigtig flot. Bagefter skulle min veninde skynde sig, så jeg greb Dustin og vi skridtede i 3/4 time i Dyrehaven. Så dejligt. Der var en trillion mennesker, især i forhold, til hvad der normalt er, når vi er ude om mandagen. Men det var en god øvelse i forskellige situationer, jeg ikke har prøvet med ham før. Kapervogne i begge retninger, masser af børn, hunde, klapvogne og cykler. Det gik rigtig fint, og han er fantastisk, men han løber ikke fra sine fuldblodsgener. Det er sjovt, for så flot han havde taget alt det andet, lige så fjollet var han, da han så en stor vandpyt midt på stien. Han gør ikke noget andet lige at stivne og kigge, men helt ærligt, en vandpyt. Men det er typisk fuldblod og en af grundene til, at jeg elsker dem.

    I dag har jeg været træt som 10 alderdomshjem og sovet længe og så har jeg set løb fra Norge og nusset rundt her. Det er også derfor, fotos kun er min udsigt, og de tiltagende efterårsfarver herude. I går, da jeg kom hjem mødte jeg min underbo, og vi fik lige en sludder. Så hendes lejlighed og hun så min. Vi blev enige om, at vi snart skal have os en flaske vin og en god sludder. Det er vi nemlig gode til, at sludre. Skønt med sådan en dejlig underbo.

    I morgen må jeg dog undvære rideturen, for jeg skal på heldagsudflugt til Glostrup Hospital. Nej jeg ved ikke, om det bliver hele dagen, men det bliver da meget af den. Afhængig af, hvor lang tid det tager, skal jeg formentlig forbi Lyngby på vej hjem og hente nogle bukser i Magasin og så en tur i centret også. Nu må vi se, om jeg orker det. Men jeg kan sådan set lige så godt tage den vej hjem, som så meget andet. Jeg håber, I får en god uge og har haft en god weekend.

    Weekendvibes

    Normalt skriver jeg mere, end jeg har gjort på det seneste. Jeg plejer også at være mere motiveret, end jeg har været senest. Og så kan du spørger – bliver det ved, alt det, du (for nu at blive i jargonen) “hænger med mulen” over. Og til det, kan jeg kun sige, at det gør det. Det er desværre ikke noget, der bare lige sådan går over. Desværre. Noget lettere at leve med end andet.

    Der sker for meget, og jeg kan ikke rigtig følge med. Og de ting, der var store lyspunkter, forsvinder i stor hast. Heldigvis kommer der nogen nye. En af dem, er som jeg nævnte, at jeg har en hest, jeg har fået lov at skridte en tur i skoven på en gang om ugen. Det er en stor glæde. Det ville det være i det hele taget, men fordi, det er en hest, jeg holder meget af og altid har gjort, er det jo en endnu større glæde. Det skal jeg igen imorgen.

    Lørdag var jeg til løb og fotograferede som vanligt. Det er også en ting, der skal laves om på, og også bliver. Men hvordan har jeg ikke helt besluttet endnu. For glæden og motivationen, er også væk der. Jeg samler bare til huse og ingen når at få glæde af fotos, for jeg kan ikke følge med. Så nu må jeg hive stikket og få styr på de fotos, jeg har liggende og så tror jeg simpelthen, at jeg stopper, og så koncentrere mig om andre ting. Det tager alt for meget tid, som går fra alt andet. I princippet kunne jeg ordne fotos døgnet rundt, og det har jeg ikke kræfter til, og jeg ville være bagud alligevel. Slut nu! Nu må vi se, men lige nu er det sådan, jeg har det. Så må vi se, hvor langt jeg er, når vinteren er slut.

    Jeg har 2 andre blogs, jeg også gerne vil gøre ordentligt, og det må være der energien skal hen, udover, at jeg gerne vil male også og prøve at komme i form. Og lad os bare være realistiske. det kommer jeg ikke ved at sidde bag computeren. Ligesom det ingen hemmelighed er, at jeg elsker at lave mad. Og med et begrænset antal skeer til min rådighed, så hælder jeg ikke bare mere oveni. Jeg er nødt til at hælde noget af gryden, for ellers flyder den over.

    Jeg er nødt til at skrue på noget, og det bliver nødvendigt, at skrue der, for det er en årsag til stress og dårlig samvittighed, at jeg ikke når mere. Og det gider jeg ikke. Så på mange måder bliver 2019 et omvæltningens år for mig. Det lader til på alle andre områder, end lige der, hvor jeg ønsker det, men sådan er der så meget. Nu vil jeg ønske jer en god uge, og så vender jeg frygteligt tilbage.