80 år i dag – Tillykke mor!

I dag er det min søde mors fødselsdag. Hun ville være blevet 80 år.

Egentlig skulle hun have haft en blomst, men efter min morgenrunde og tur på hospitalet, orkede jeg simpelthen ikke mere. Jeg har sovet lige siden og har lige gået med Emil.

Alle gode x3

Som det ses kom jeg afsted på Galopbanen i dag. Vejret kan man jo dårligt regne med i øjeblikket, men det har som andre også har oplevet, været det mest fantastiske vejr. Jeg og mange andre havde da fået alt, alt for meget tøj på. Heldigvis havde jeg det sådan, at jeg kunne smide lidt. Men det var perfekt timet, for senere blev det overskyet og trist og blæsende igen.

Dagens hovedløb var Breeders Cup, og det blev vundet af, hvad nu med rette kan kaldes Klampenborgs nye dronning – ihvertfald på hestesiden – Inaya (GB) som sidste år vandt både St. Leger og Dansk Oaks. Fantastisk dejlig hest. Inaya (GB), er ejet af Chess Racing og trænet af Jessica Long.

Stalden havde også hest til start i Breeders – The Seducer, men det var desværre ikke hans dag i dag og han endte 3. sidst.

Jeg nød det gode vejr og at være i mit rette element blandt dejlige mennesker og heste, og heldigvis lader det til at optimismen med hensyn til far fortsætter. Ihvertfald var der gode toner, da jeg ringede til hospitalet her til aften, så det glæder mig jo meget. Så alt i alt en dejlig dag. God weekend til jer!

Addicted??

Ikke lige for tiden, men kom den rette, kunne jeg nok blive det igen. Bortset fra det, så elsker jeg dette nummer og har set Tina live i sin tid, noget jeg er svært glad for. Fantastisk var hun! Jeg synes, jeg trængte til lidt musik her på en fredag.

Jeg har delt den på Facebook, men dem som ikke er der, skal også have fornøjelsen. Rigtig god weekend!

Intet nyt…..

Man plejer at sige, intet nyt er godt nyt. Det er så ikke helt sandt i den givne situation med min far på hospitalet. I bedste fald, er det mere eller mindre status que. Ikke helt, men det er svært at sige nøjatigt, hvordan det egentlig går, for det svinger meget. Det er belastende for far, og selvfølgelig også for os. For bedst som vi lige håber på lidt bedring, så går det skidt igen. Lægerne gør alt, hvad de kan for at finde løsninger, men med mange diagnoser i spil, er det ikke let at finde den rette. Der er ikke udsigt til udskrivelse foreløbig.

Det værste er næsten folks uforståenhed, og bedre viden omkring tingene. Min søster og jeg gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at alt skal være så godt som vel muligt for vores far. Indimellem ville det være dejligt, hvis folk ville passe deres og så bare ønske god bedring. At skulle i 3. grads forhør om, hvad og hvordan i tide og utide, er bestemt ingen hjælp. Vi taler med vores far og finder sammen med ham løsninger, og så behøver andre ikke blande sig i det. Hvis vi vil have råd, skal vi nok spørge om det. Det kan vi godt.

Folk har åbenbart også svært ved at forstå, at det er hårdt for mig, at have en syg, syg far på hospitalet og en hund at passe også. Motion er godt. Ja, motion er godt, men det handler altså også om, at jeg generelt ikke har et helbred som alle andre, og der er en grund til, at jeg får pension. Så hvis du ikke kan forstå det, så skulle du måske lige tænke på, at det er ikke er for sjov jeg siger og tro mig på mit ord, når jeg siger, det er alt, alt for meget for mig. Vi kan desværre ikke bytte helbred, så du kan prøve, hvordan det er at være mig. Meget ofte ville jeg ønske man kunne det, for det ville måske spare mig for nogle bemærkninger.

Når det er sagt, så skal der også lyde stor tak til dem, som virkelig viser omsorg og spørger til far, og støtter og bakker op. Ikke mindst alle venner og familie, som heldigvis er en stor støtte. Tak for jer.

Årets Kongelige foto

Dagen i dag startede tidligt. Op og give Emil mad og så læssede jeg ham i bilen og kørte mod stalden. Vi defilerede lidt rundt og så gik vi en pæn tur i Dyrehaven. Så var vi i stalden til henad 9.30-tiden og så drog vi hjemover. Jeg skulle have pakket en gave ind til dagens fødselar, og ned og aflevere den – var meningen, og så ville jeg lige kigge til far også. Første mission var umulig, for der var ingen i stalden, da jeg kom derover klokken 10.15, men jeg så jo Gert senere, og kunne give ham der så. Altså gik turen til far. Han var noget træt og sov faktisk da jeg kom, så det blev et kort visit.

Så drønede jeg hjem og fik lidt mad og så var det alligevel ved at være tid til, at jeg skulle på banen, selvom jeg egentlig synes, jeg havde god tid.

I dag var det så Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte’s Ærespræmie, der skulle rides af kvindelige amatørryttere, og som vanligt var Prinsessen til stede for at overrække prisen.

Hesten der vandt hedder Finn Ind Again, og han har været en meget stabil hest gennem årerne, og det var ham velundt at vinde. Som det ses, er han også en meget smuk hest desforuden.

Da jeg endelig landede her (jeg sprang sidste løb over, af hensyn til Emil), var jeg dælme noget træt, men jeg gav ham mad, og så drog vi ud på en times gåtur. Om ikke andet, har jeg godt af det.

Det var skønt at komme ned og hilse på alle dernede og jeg nød at tage fotos som altid. Nu forestår det store sorteringsarbejde, men jeg har dog ikke taget mere end 500 fotos i dag, og der ryger en del i 1. sortering.

Der kom et par dryp på banen, og alle holdt vejret, men det blev ikke til mere. Da Emil og jeg var ude, begyndte det igen at dryppe og vi nåede lige hjem så begyndte det at regne rigtigt og det gør det så stadig. Jeg ser frem til at hygge mig her i morgen med Emil, fotos og hvad der nu falder for. Lige nu skal jeg have mad – en spændende opskrift fra en ny kogebog, men mere om det senere. Rigtig god weekend til jer.

London – torsdag den 28. maj – Tina og 2 broer

Om torsdagen sov jeg relativt længe, jeg var træt ovenpå gårsdagens rejseri, men jeg måtte op, for jeg havde en aftale med Tina, eller det fik jeg, efter vi skrev sammen. Vi havde forinden skrevet om at mødes, og hvilken dag, så var det kun tidspunktet.

Nu glemte jeg helt at fortælle om mine telefonproblemer, som sådan set startede dagen før. På vejen hjem købte vi nemlig et Tesco sim-kort med 4G data på. Men det var ikke bare lige, at få det til at svinge. Man skulle jo først registreres og alt muligt, så igen var jeg med en telefon, der ikke virkede. Mens jeg havde mit eget nummer kunne jeg i det mindste ringe. Men nu var jeg ligesom undervejs, og fordi jeg havde prøvet at gå ned til Tesco’s for at ordne det her telefonhalløj, var jeg voldsomt forsinket i forhold til, hvornår jeg skulle mødes med Tina. Og lige lidt hjalp det! Så til sidst var der ikke andet at gøre, end at komme afsted, og så håbe og bede til, at Tina stadig kunne mødes. Jeg bandede godt, det skal ingen hemmelighed være. Telefonproblemer var også skyld i, at jeg aldrig fik mødt ihvertfald en ven, da jeg var i Newmarket. Nå, men der var ikke andet for, end at prøve og så håbe det bedste. Hvis det ikke gik, var jeg i centrum, og kunne sagtens få tiden til at gå.

Jeg nåede ind til Charing Cross Tubestation, og gik mod National Gallery. Der greb jeg den første og bedste mand, der så nogenlunde normal ud, og spurgte, om han havde travlt? Det havde han ikke og indvilgede sødt nok i at hjælpe en kvinde i stor nød. Han ringede til en noget forbløffet Tina, som ikke sådan var vant til at blive inviteret ud af fremmede mænd, men han fik dog forklaret, at jeg stod ved siden af og kort efter blev jeg forenet med Tina foran National Gallery. Pyh!! Dejligt, dejligt at se hende, og vi spiste en skøn frokost på Caféen netop der, som er rigtig hyggelig.

Vi kunne sagtens have sludret længere og hygget os med det, men Tina skulle tilbage på job. Jeg håber, at mødes med hende igen enten her eller der, for det var bare superhyggeligt. Inden hun susede afsted fik jeg lov at tage et par fotos af hende foran “Cabman’s Shelter”” og hun mig anvisninger på, hvordan jeg kom ned til Golden Jubilee Bridges (og Hungerford Bridge). De to førstenævnte er for fodgængere og man går over den ene og tilbage af den anden, eller det kan man, og det er jo oplagt. Imellem dem ligger så Hungerford Bridge, som er den oprindelige Jernbanebro. Derfra kan man så se blandt andet London Eye og i det hele taget var jeg bare heldig, for der var ikke mange dage på turen, der havde den slags vejr, men lige her, var det perfekt, og det var om at udnytte det. Det gjorde jeg og nød det i fulde drag. Både vejret, udsigten og få taget nogle fotos. Iøvrigt var det allerede her på denne relativt lille tur tydeligt, hvor meget, der har ændret sig, siden sidst jeg var der for 10-12 år siden. Der er heldigvis også meget, der ligner sig selv. Den største forandring, er at der er lukket af for bilerne i meget store dele af de mest turistede områder. Og så er der jo alle de fantastiske bygninger, der er kommet til.

Efter at have gået rundt der et godt stykke tid, vendte jeg næsen hjemefter og mener, det var den aften, jeg købte en pizza med hjem. Man bliver træt af alt den vandren, så om aftenen slappede jeg som regel af på mit værelse. Både fordi mine ben og fødder simpelthen ikke kunne mere, og generel træthed, men også fordi, jeg ikke er meget for at “rasle rundt” alene om aftenen. Det er jeg såmænd heller ikke herhjemme, eller i det hele taget, så intet underligt i det.

En typisk gåtur

Disse fotos er lidt af det, jeg fangede med kameraet, da Emil og jeg var ude og gå i morges. Det var faktisk meget, meget heldigt, at jeg havde det med, for jeg havde lovet en veninde, at fange en grøn Jaguar. Og jeg vidste, at der kører mindst en mere end denne rundt (samme model, men en anden grøn, så vidt jeg kan se), men nu holdt den der til morgen. For det så ikke skulle være løgn, så faldt jeg over en mere, omend ikke grøn senere på Strandvejen.

Det siger lidt om området, at man kan gå en helt almindelig tur med hunden og støde på hele to af slagsen, og så mødte jeg endda en mere, som jeg også fotograferede, men jeg synes ligesom 2 var nok her. Den lækre Camaro SS, kom kørende og jeg hørte den før jeg så den og nåede at fange den i farten. Hold nu op, jeg elsker den lyd. Ja miljøskadet er jeg altså den vej rundt.

Her til aften gik det hverken værre eller bedre, end at jeg på 15 minutters gåtur mødte (det var de kørende, de holdene diverse er ikke med her) hele 3 Porsche og en Mercedes sportsvogn. Meget godt gået vil jeg mene.

Udover min trang til bilerne, så har jeg i dag selv været til lægen. Lidt follow-up som det hedder. Jeg skal over og have taget blodprøver i næste uge for at tjekke mine diverse vitamintal og så skal vi holde øje på mit blodtryk, som er lige på vippen. Endnu en god grund til at kæmpe IGEN for at få de skide kilo af – suk!

Min far er stadig indlagt, og har det stadig mindre end godt, omend lægen jeg mødte i går sagde, at på papiret går det bedre, og han kan da også få bedre luft, men…… Vi må se, hvordan det går, men hjem kommer han ikke lige med det straks, det er sikkert.

Hjemme igen fra fantastiske London

Så kom jeg hjem fra London igen. Det var en dejlig, dejlig tur og jeg ved, jeg sagde, at Berlin potentielt har skubbet London af pinden, som den bedste by – glem det lige!! London er og bliver den mest fantastiske by i hele verden. Der er måske byer, der nærmer sig, men jeg kan ikke forestille mig, at nogen by kan være mere fantastisk – ikke for mig ihvertfald. Jeg skal gladeligt indrømme, at jeg havde glemt, hvor fantastisk London er, men det er altså også længe siden sidst.

Uanset, så var det skønt at se London igen og ikke mindst mine dejlige venner, jeg mødte derovre. Også Tina mødte jeg. Selvom vi aldrig har mødtes før, endsige talt sammen, så gik det ganske fortrinligt skal jeg hilse og sige, og vi kunne have sludret hele eftermiddagen, hvis ikke det havde været for det faktum, at hun skulle tilbage på job. Derudover mødtes jeg med 3 andre venner derovre, så det er da fantastisk at have så mange venner sådan et dejligt sted. Og så er Theresa som jeg boede med ikke med i det antal.

Selvsagt, så har jeg masser af fotos fra turen og jeg har lige kigget dem igennem, og jeg er godt tilfreds, men selvsagt, går der lige lidt inden jeg får ordnet og uploadet 500 fotos, men jeg er fast besluttet på at få skrevet om turen, mens det hele er i frisk erindring.

Desværre fik jeg her onsdag en kedelig besked på sms. Min far er indlagt igen, og det betyder, at jeg igen har hund og en far på hopspitalet. Det var bestemt ikke planen, men sådan er det altså, og jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg er træt ovenpå turen, men jeg prøver på ikke at stresse over situationen og tage det stille og roligt en dag ad gangen.

Vaskemaskinen har været på arbejde i dag og kufferten er blevet tømt, Emil blevet hentet og far besøgt, og nu må der vist slappes af.

Et par af dagens helte

I går var der løb. Der var selvfølgelig flere end dem, der ses her, men det var dem, der var “vores” så at sige. Simbad tæller ikke helt med, for han trænes faktisk et andet sted nu, men hans ejer har stadig hest i stalden, og vi kender ham jo rigtig godt, og vil gerne, det går ham godt. Derfor er han med – ikke mindst fordi jeg også personligt har taget mig meget af ham. Og så gør han sig jo rigtig godt på fotos.

Det var vejrmæssigt en kedelig omgang, men det holdt da stort set tørt, kun for at begynde at regne rigtigt, da løbene var slut. Mange var taget til Norge (Løb på Øvrevoll i dag og iøvrigt Norges Nationaldag), så de manglede jo på banen, og så er der bare mennesker, der ved deres hele fremtoning og negative “vibes” kan ødelægge en ellers god dag. Nå, men op i r…. med det, vores heste gjorde det bare så godt, og det er da noget at glæde sig over.

Lariyda, har holdt en meget lang pause og har ikke vundet sidste år – hun gik ud og vandt overlegent i går, Queen var ude for første gang og fik en meget flot 4. plads så tæt på vinderen, at det ikke kunne være tættere. Simbad fik en 3. plads, og gik bedre en meget, meget længe, så alt i alt, meget positivt.

Jeg havde sat næsen op efter en drink og en sludder i stalden, men jeg fik da en meget lang næse. Nå, men det er da godt, jeg forstår at hygge mig her, og så tog jeg en drink, da jeg kom hjem. Det endte med at blive en relativt lang dag og min aften var intet at skrive om. Jeg faldt i søvn i den store stol, og vågnede der henad klokken 23, og kunne så vakle i seng.

Nu er det søndag og dagen står på fotos, hygge og løb fra Norge, og måske en lur, for træt er jeg stadig. Der ligger mere her.

Hede drømme i en kold tid

Jeg går og venter på en levering – det er min el-brændeovn ovenfor. Egentlig havde jeg planer om en anden model, men det blev så af mange, mange grunde lavet om. Denne model kan stå på en anden væg, hvor jeg oprindeligt gerne ville have min ovn/pejs stående, men jeg fandt ingen der passede.

Nu viste det sig noget nær umuligt, at få leveret den anden jeg egentlig havde tænkt – ihvertfald nu, og så gik de kundevenlige S-H-O-P.dk i aktion og fandt denne model til mig. Den var lidt dyrere, men jeg fik lidt rabat for alt besværet (det kan vi lide) og den skulle gerne være undervejs til dem. Så snart de så har den skriver de til mig. Og så er der ikke langt hertil.

Lige i disse dage ville det være ren fryd at have den. Det er simplethen pissekoldt for nu at sige det mildt. De termostrømper, jeg troede, jeg skulle ligge væk, er på kontant stand-by og så snart jeg får smidt dem for en kort bemærkning, kan jeg da finde dem frem hurtigere end lynet igen.

En dejlig fyr til at varme mig, var selvfølgelig også en løsning, men da han glimrer ved sit fravær, må jeg væbne mig med lidt tålmod, og håbe den er lige om hjørnet den her ovn.