En typisk gåtur

Disse fotos er lidt af det, jeg fangede med kameraet, da Emil og jeg var ude og gå i morges. Det var faktisk meget, meget heldigt, at jeg havde det med, for jeg havde lovet en veninde, at fange en grøn Jaguar. Og jeg vidste, at der kører mindst en mere end denne rundt (samme model, men en anden grøn, så vidt jeg kan se), men nu holdt den der til morgen. For det så ikke skulle være løgn, så faldt jeg over en mere, omend ikke grøn senere på Strandvejen.

Det siger lidt om området, at man kan gå en helt almindelig tur med hunden og støde på hele to af slagsen, og så mødte jeg endda en mere, som jeg også fotograferede, men jeg synes ligesom 2 var nok her. Den lækre Camaro SS, kom kørende og jeg hørte den før jeg så den og nåede at fange den i farten. Hold nu op, jeg elsker den lyd. Ja miljøskadet er jeg altså den vej rundt.

Her til aften gik det hverken værre eller bedre, end at jeg på 15 minutters gåtur mødte (det var de kørende, de holdene diverse er ikke med her) hele 3 Porsche og en Mercedes sportsvogn. Meget godt gået vil jeg mene.

Udover min trang til bilerne, så har jeg i dag selv været til lægen. Lidt follow-up som det hedder. Jeg skal over og have taget blodprøver i næste uge for at tjekke mine diverse vitamintal og så skal vi holde øje på mit blodtryk, som er lige på vippen. Endnu en god grund til at kæmpe IGEN for at få de skide kilo af – suk!

Min far er stadig indlagt, og har det stadig mindre end godt, omend lægen jeg mødte i går sagde, at på papiret går det bedre, og han kan da også få bedre luft, men…… Vi må se, hvordan det går, men hjem kommer han ikke lige med det straks, det er sikkert.

Hjemme igen fra fantastiske London

Så kom jeg hjem fra London igen. Det var en dejlig, dejlig tur og jeg ved, jeg sagde, at Berlin potentielt har skubbet London af pinden, som den bedste by – glem det lige!! London er og bliver den mest fantastiske by i hele verden. Der er måske byer, der nærmer sig, men jeg kan ikke forestille mig, at nogen by kan være mere fantastisk – ikke for mig ihvertfald. Jeg skal gladeligt indrømme, at jeg havde glemt, hvor fantastisk London er, men det er altså også længe siden sidst.

Uanset, så var det skønt at se London igen og ikke mindst mine dejlige venner, jeg mødte derovre. Også Tina mødte jeg. Selvom vi aldrig har mødtes før, endsige talt sammen, så gik det ganske fortrinligt skal jeg hilse og sige, og vi kunne have sludret hele eftermiddagen, hvis ikke det havde været for det faktum, at hun skulle tilbage på job. Derudover mødtes jeg med 3 andre venner derovre, så det er da fantastisk at have så mange venner sådan et dejligt sted. Og så er Theresa som jeg boede med ikke med i det antal.

Selvsagt, så har jeg masser af fotos fra turen og jeg har lige kigget dem igennem, og jeg er godt tilfreds, men selvsagt, går der lige lidt inden jeg får ordnet og uploadet 500 fotos, men jeg er fast besluttet på at få skrevet om turen, mens det hele er i frisk erindring.

Desværre fik jeg her onsdag en kedelig besked på sms. Min far er indlagt igen, og det betyder, at jeg igen har hund og en far på hopspitalet. Det var bestemt ikke planen, men sådan er det altså, og jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg er træt ovenpå turen, men jeg prøver på ikke at stresse over situationen og tage det stille og roligt en dag ad gangen.

Vaskemaskinen har været på arbejde i dag og kufferten er blevet tømt, Emil blevet hentet og far besøgt, og nu må der vist slappes af.

Et par af dagens helte

I går var der løb. Der var selvfølgelig flere end dem, der ses her, men det var dem, der var “vores” så at sige. Simbad tæller ikke helt med, for han trænes faktisk et andet sted nu, men hans ejer har stadig hest i stalden, og vi kender ham jo rigtig godt, og vil gerne, det går ham godt. Derfor er han med – ikke mindst fordi jeg også personligt har taget mig meget af ham. Og så gør han sig jo rigtig godt på fotos.

Det var vejrmæssigt en kedelig omgang, men det holdt da stort set tørt, kun for at begynde at regne rigtigt, da løbene var slut. Mange var taget til Norge (Løb på Øvrevoll i dag og iøvrigt Norges Nationaldag), så de manglede jo på banen, og så er der bare mennesker, der ved deres hele fremtoning og negative “vibes” kan ødelægge en ellers god dag. Nå, men op i r…. med det, vores heste gjorde det bare så godt, og det er da noget at glæde sig over.

Lariyda, har holdt en meget lang pause og har ikke vundet sidste år – hun gik ud og vandt overlegent i går, Queen var ude for første gang og fik en meget flot 4. plads så tæt på vinderen, at det ikke kunne være tættere. Simbad fik en 3. plads, og gik bedre en meget, meget længe, så alt i alt, meget positivt.

Jeg havde sat næsen op efter en drink og en sludder i stalden, men jeg fik da en meget lang næse. Nå, men det er da godt, jeg forstår at hygge mig her, og så tog jeg en drink, da jeg kom hjem. Det endte med at blive en relativt lang dag og min aften var intet at skrive om. Jeg faldt i søvn i den store stol, og vågnede der henad klokken 23, og kunne så vakle i seng.

Nu er det søndag og dagen står på fotos, hygge og løb fra Norge, og måske en lur, for træt er jeg stadig. Der ligger mere her.

Hede drømme i en kold tid

Jeg går og venter på en levering – det er min el-brændeovn ovenfor. Egentlig havde jeg planer om en anden model, men det blev så af mange, mange grunde lavet om. Denne model kan stå på en anden væg, hvor jeg oprindeligt gerne ville have min ovn/pejs stående, men jeg fandt ingen der passede.

Nu viste det sig noget nær umuligt, at få leveret den anden jeg egentlig havde tænkt – ihvertfald nu, og så gik de kundevenlige S-H-O-P.dk i aktion og fandt denne model til mig. Den var lidt dyrere, men jeg fik lidt rabat for alt besværet (det kan vi lide) og den skulle gerne være undervejs til dem. Så snart de så har den skriver de til mig. Og så er der ikke langt hertil.

Lige i disse dage ville det være ren fryd at have den. Det er simplethen pissekoldt for nu at sige det mildt. De termostrømper, jeg troede, jeg skulle ligge væk, er på kontant stand-by og så snart jeg får smidt dem for en kort bemærkning, kan jeg da finde dem frem hurtigere end lynet igen.

En dejlig fyr til at varme mig, var selvfølgelig også en løsning, men da han glimrer ved sit fravær, må jeg væbne mig med lidt tålmod, og håbe den er lige om hjørnet den her ovn.

Træls tirsdag

Dagen i dag har været lidt træls, som de siger derovre. Jeg har været mast, og haft et ikke-samarbejdsvilligt hoved. På trods, er det lykkedes mig at få lavet en del her. De helt almindelige ting, som sætte vaskemaskinen på arbejde, rydde op, vaske op og vande blomster. Mere var bestemt planen, men mit hoved stod helt af, og det hed sofa, hvor jeg faldt i søvn. Vågnede så sent at, jeg måtte ty til en lettere løsning til aftensmaden end planen var, men det var fint nok. Jeg havde heldigvis spist en sund og god frokost.

Aftenen er gået på sofaen med at se Pramms Memorial fra det svenske, hvor jeg havde håbet på bedre for den ene af staldens heste, der var derovre.

Foto er fra en af Emil’s og mine gåture og viser en indpakket Knud Rasmussen på Kystvejen, set fra Strandvejen. Om han også bliver renoveret ved jeg ikke, men hele kystvejen er iøvrigt gravet op til ukendelighed. De ligger så vidt jeg husker nogen rør af en slags. Iøvrigt præger det kommunen ganske alvorligt i øjeblikket, da hovedfærdelsåren Bernstorffsvej også er gravet op. Så jeg er mere end glad for, at jeg ikke skal på job i den anden ende af byen i øjeblikket for alt det, må give forsinkelser for folket.

Egentlig skulle jeg have planlagt og bestilt min tur til London, men sålænge jeg er sløj, har jeg ikke overskud til det, så det må komme, som det nu kan. Imorgen er endnu en dag.

På positivsiden fik jeg “frakke” til min mobil i dag med posten og den passer som fod i hose og jeg siger tak til MyTrendyPhone for god vejledning og service. Nu vil jeg så gå i seng og håbe, at en god nats søvn hjælper på hovedet.

Mandagspositiver

Det har været en dag fyldt med positive takter. Selvfølgelig er der altid småting, man kan brokke sig over, men det gider jeg ikke i dag. Jeg vil helst fokusere på de trods alt flest gode ting ved dagen i dag. Vi kan starte fra en ende af:

  • Morgengalops på banen
  • Min bruser var pludselig fin igen og trykket på mit vand var okay igen og dermed det første ordentlige bad i flere uger. Det var slet ikke så kompliceret heldigvis
  • Det cover jeg havde bestilt til min telefon, var i restordre, så jeg skulle ringe og finde på noget andet. Det viste sig, jeg havde bestilt til forkert model, så nu får jeg et andet, og endda billigere end det jeg havde bestilt
  • Min pejs, er på vej. Den kommer langvejs fra, men de vil skrive mig så snart den lander hos dem, og så skulle der ikke gå længe. Jeg håber ikke vi taler længe, men de skrev dage, så lad os nu se.

  • Det var faktisk lidt af tilfældighedernes spil til morgen. Som nævnt, så troede jeg faktisk, at nogen af vores heste skulle på græsset, men planen var lavet om. Som på en 6. sans kørte jeg forbi banen inden, jeg kørte i stalden og der stod de på rad og række for at se Simbad og Bandit. Jeg fik travlt, for de var allerede på vej ud på græsset. Jeg nåede det, som man kan se, på fotos fra i morges. Dejligt, for som det måske huskes, er Simbad jo en hest, jeg har taget mig rigtig meget af. Ligeledes var det også sjovt at se Bandit, som jeg heller ikke har set længe. Den ene store brune skønnere end den anden.

    Senere fulgte mange andre heste og ryttere, og jeg fik da fanget det meste. Dog gik jeg lige glip af to, jeg gerne ville have fotograferet, men sådan er det. Det kommer en anden dag.

    Da de sidste af vores havde arbejdet satte jeg næsen hjemover. Egentig ville jeg rigtig gerne have gået en tur med racerponyen, men eftersom jeg er noget svimmel for tiden, så synes jeg ikke, det er sagen. Derudover skulle jeg aflevere bilen til far, og inden ville jeg gerne vaske den og fylde lidt bezin på, så det fik jeg gjort.

    Da jeg ringede, var far midt i frokosten og spurgte, om han lige måtte spise færdig og selvfølgelig måtte han det. Jeg kørte en tur ned til vandet. Deraf fotos herover. Nu mangler jeg bare at få bestilt min billet til London, så det regner jeg med, at gøre i morgen. Så begynder det at ligne noget. Så alt i alt mest positiver på en mandag.

    Til gengæld var artiklen her med til at gøre mig og mange andre rødglødende af raseri! Jeg må hellere undlade at udtale mig for meget om, hvor idiotisk latterligt, jeg synes det er, for så skal I høre en svada, I sikkkert ikke orker, men for helvede!!!

    Jeg havde også en Alex

    The Lake HouseHar du nogensinde set filmen “The Lake House (2006)”? Det er en rigtig sød historie om lægen Kate Forster (Bullock), der på tværs af tid forelsker sig i arkitekten Alex (Reeves). De udvikler en korrespondance via postkassen ved huset ved søen. Der er mange forviklinger og krydsrefferencer, men det korte af det lange er, at til sidst bliver det for “broget” og hun beder ham stoppe, deres korrespondance. Hvordan og om de finder hinanden igen, synes jeg selv du skal se. Det er en rigtig dejlig film, hvis man er i det hjørne.

    Men det jeg også ville fortælle med den her historie, er at jeg havde “min egen Alex” og nu hvor jeg lige har siddet og set filmen, blev jeg faktisk rørt til tårer, fordi det hele passer så fint. Selvfølgelig har jeg ikke noget hus ved en sø (ville jeg gerne have), og ham jeg tænker på heller ikke, men i relationen til at forelske sig på afstand uden nogensinde at mødes, det var lige præcis også, hvad vi gjorde.

    Nogen vil sige, at det kan man ikke, men det kan jeg så bevidne, at det kan man ihvertfald. Og “min Alex”, var faktisk mindst lige så smuk som Keanu Reeves, og der skal noget til. Om jeg var lige så smuk som Sandra, skal jeg ikke dømme i, men egentlig kommer det jo slet ikke an på det, i den sidste ende.

    Jeg vil lade følgende to citater fra filmen tale for sig selv, hvor kønnet så er det eneste, der er lavet om i første:

    “I den tid, jeg kendte ham, var han det meste virkelige, jeg noget, jeg nogensinde har oplevet” “Jeg elsker ham, og nu er han væk”

    “Der kunne ikke have været to hjerter så åbne, to livssyn så ens, ingen følelser i større harmoni”

    Læser han dette, ved han hvem han er, og ja jeg tænker stadig ofte på ham, og hvorfor vores timing i den grad var så forkert. Havde det hjulpet, havde jeg gerne ventet på ham!

    En tur på Travbanen

    I søndags havde jeg jo stadig hund, og fremfor at gå den evige sædvanlige tur nordover, så måtte der ske noget nyt, så vi gik stik modsat, mod Travbanen. Det var længe til debat, om vi skulle gå ind eller hvad vi skulle. I første omgang forpurrede en dame vores planer, fordi hun gik den vej, vi ville have gået – hun havde sin hund med. Så vi gik videre og nåede Travbanevej, og så gik vi ind den vej istedet. Således fik vi en tur bagom og over mod staldene. Og så var det så vi mødte kaperhestene. Det var perfekt timet, for de var på vej ud, og blev smukeseret efter alle kunstens regler og ovenikøbet mødte vi en af pigerne fra banen, der også arbejder der. Hun ses siddende bag de to flotte Frisere på vej ud med vogn og det hele.

    Vi ville også have besøgt den stedlige Dyrelæge, som jeg også kender, men han var ikke “hjemme”. Så vendte vi snuden og næsen hjemover og nåede da at være væk en times penge. Så ikke så ringe endda. Jeg synes jo det er vildt hyggeligt, når Kaperhestene kommer kørende herude, men det lader til at være på en stakket frist, jeg kan opleve det. De får nye stalde. Øv, for det er noget helt særligt at have dem her i nærheden. Men krav til plads og forholdene for hestene (og menneskerne) forbedres, og så må jeg jo leve med det. Det skal siges at boksene på Travbanen er meget små. Det medgiver jeg gerne, men jeg elsker de gamle bygninger, som jeg bestemt ikke håber, de river ned. Men som det går rundt omkring skulle de såmænd ikke overraske mig, om de kune finde på det.

    T som i Trend & Tesla

    Som dem der læser med her ved, er jeg lidt af en bilelsker. Jo større jo bedre i princippet. Nu har jeg jo ikke magt som jeg har lyster desværre, men så kan man her, hvor jeg bor heldigvis nyde alle de store biler man har lyst til.

    Som med så meget andet, er der trends indenfor biler herude ihvertfald. Længe var det Audi, og det er det sådan set stadig, udover Mercedes, Jeep og Landrover. Sidste nye trend er dog Tesla S. Der er også en X model, men den har jeg aldrig set, og sammenlignet med S-modellen er den (efter min ringe mening) decideret grim. Til gengæld er S-modellen bare så smuk, at man uvilkårligt næsten stopper op, når den kommer glidende. Der er nemlig det unikke ved Tesla’en, at den er elektrisk. Kom ikke her og bliv væk. En luksussag til omkring 650.000,- kr. Var det noget?

    At det er en trend, der er mere end tydelig fremgik forleden, da jeg skulle hjem og hente mit kamera fra stalden og hertil er der vel 10 minutters kørsel højst, og der mødte jeg 4!! Okay, det var så også lige midt i Direktørtidsmyldretid, men alligevel!

    En lang, lang dag

    Egentlig var planen, at jeg skulle have været tidligt, tidligt nede og fotografere græsgalops. som så ofte, så kunne jeg pludselig ikke falde i søvn. Så jeg opgav at sætte telefonen til at vække mig. Alligevel vågnede jeg klokken 6.30. Så kunne jeg lige så godt pakke Emil i bilen og køre ned og se galops. Jeg havde ikke taget kameraet med, men da jeg hørte at Lariyda og Queen skulle på græsset kørte jeg hjem og hentede det og fik således ikke bare dem, men også “et par” andre i linsen.

    Efter det, så kørte vi tilbage og gik en lille tur i Dyrehaven, hvor vi mødte flere af vennerne også. Det slog mig, at Oliver og Dorte formentlig skulle på græsset så jeg skyndte mig at køre ned på banen og fik lige dem med også, og en sludder med drengene, der skridtede af i Paddocken.

    Så blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte køre hjem. Jeg skulle op og besøge far, og et ærinde for ham, og SÅ skulle jeg hjem og have noget at spise og et bad. For nu at gøre en lang historie kort, så skulle han med hjem, men det tog 2 timer, at udskrive ham. Så skulle vi handle ind og hente Emil, og derfor er jeg lige landet her for en times tid siden (16.45), og har fået et par stykker rugbrød. Nu vil jeg finde min bruser, og så lave mig noget mere mad, og så kolapse på min sofa, for ingen hemmelighed, jeg er totalt kvæstet. Og så skal jeg selvfølgelig have lys i vinduerne senere – hele 70 år siden, Danmark blev frit igen.

    I morgen skal jeg have fjernet sting i ansigtet, og så begynder det da at ligne noget, der snerper henad normalen. God aften til jer.