Blomster, “rønner” og konebilen – Strandvejen



Jeg elsker, når jeg falder over et hus, der får lov at beholde sin sjæl og ikke er et hvidt helvede – det her hus, er et af de første huse på Strandvejen, når man kommer nordfra, dejligt “uklinisk”


Det her hus, har jeg fotograferet meget ofte, og jeg kan ikke beslutte, hvad jeg egentlig synes om den glasting, de har smækket på, hvad var et flot gammelt hus. Hvad der undrer mig er, at de har fået lov


“Bel Air, er også et dejligt hus, som heller ikke er hvidt, og et hus, jeg også godt kan lide


Op ad den smukke mur omkring huset voksede der denne smukke stokrose….


…. og en enkelt solsikke, som jeg normalt ikke er så vild med, men denne havde “noget”


På den anden side af gade, fandt jeg de smukke lyserøde roser i kaskader – oh hvem der havde have


Ja, der er konebiler og så er der konebiler. Her er det ikke sådan meget indlysende, og jeg kan godt lide, at hvad jeg formoder, er konebilen, er min yndling (stationcar), men jeg er ikke kræsen, jeg tog glædeligt imod begge


Længere fremme på turen op af en sidevej, var det straks mere tydeligt, hvad der var konebilen – jeg ville helt klart helst have Jaguaren (under tag) – som jo også var årsagen til fotoet


Lige ved siden af var det skønne lavendler, som lige kan anes ovenfor

Det er ikke ukendt, at jeg bor i et område, hvor der er mange penge i omløb, sådan set med helt almindelige øjne. Der ligger nogen “kasser” på størrelse med mindre palæer, bortset fra at huse selv i beskeden størrelse koster formuer. Og så kan man på en almindelig gå- eller cykeltur, og selvfølgelig køretur møde op til flere luksusbiler.

I dag var det så en cykeltur, og himlen blev mere og mere sort. Der var kommet et par dryp, og jeg var mere end tilfreds med, at jeg havde vendt næsen hjemover. Jeg drejede ved Hvidørevej (Hvidøre er også en bygning) og her faldt mit øje på stokrosen og længere henne de lyserøde roser og……

Jeg fandt vej op af en gangsti, jeg ikke havde været på før, og dermed endte jeg på en vej, hvor jeg heller ikke havde været. For enden af den, fandt jeg noget af en perle, men mere om det en anden dag. Nu skal jeg ind og slappe af.

Buick Riviera – Et rigtigt dollargrin

Jeg nåede ned på Strandvejen, som retteligen jo hedder Kystvejen helt ude ved vandet, men som man har en tendends til at kalde Strandvejen hele tiden, men det er altså ikke rigtigt. Anyway, da jeg nåede hen, hvor man kører op på Strandvejen, så holdt den her der sammen med en gammel Rover 3500 V8 – jo den fotograferede jeg også, men den her var attraktionen lige sådan.

Et rigtigt Dollargrin en Buick Riviera, og så vidt jeg kan se en model 1966. Det er ikke mange af den slags biler, man ser mere. De koster “en krig” i benzin og sikkert også vægtafgift, omend der var en regel om, at biler over 25 år fik nedsat som veteranbilstatus, men om det er sådan mere, ved jeg ikke. Men fin var den, og det var da et lille kuriosum på min tur.

En lille tur ud


Potala (Mingun-Belvedere) og Cathrine Weilby på græsset for første gang


Hvem siger ukrudt ikke kan være flot?


Kim Andersen på Kingsbridge og Nicolaj Stott på Rightquest Carlras


Man kan altid finde gode motiver i Dyrehaven, uanset om det kun er en kort tur

Jeg besluttede, at jeg ville ud en lille tur i dag. Nu var rengøringen jo overstået, og vejret var (på det tidspunkt) rigtig fint. Som det “vanedyr” jeg er, og fordi jeg synes om det, startede jeg med, at køre på banen. Tænkte, at eftersom det var mandag, så var der nok en græsgalop eller to. Det viste sig senere, at jeg lige var gået glip af 2. Men jeg fik en, og den var til gengæld en græsdebut for en to-åring og en hilsen på søde Cathrine, som var ovre for at ride den. “Gilbert” og Mona var føreheste og alt forløb i bedste ro og orden.

Bagefter var jeg et smut i stalden og en tur tilbage og se vores to heste (Kicker og Imaginenowar) gå et arbejde, og så smuttede jeg, for jeg tænkte, at jeg ville en tur i Dyrehaven. På dette tidspunkt, var der allerede kommet dryp, og himlen blev mere og mere sort. Hm!! Meningen var en meget længere tur, men dels var jeg ikke superfrisk, og dels gad jeg ikke blive fanget af regnen, så jeg ville prøve at nå hjem inden regnen kom (jeg anså det for mere end sikkert, at det gjorde den). Så jeg vendte næsen hjemover ad Kystvejen og Strandvejen.

En slags gentagelse


Without Fear (FR) vinder Scandinavian Open Championship 2014 under Rafael Schistl foran Bank of Burden (USA) og Per-Anders Gråberg

Som jeg sidder og skriver dette, så kommer solen selvfølgelig! Efter vi har afholdt en af de største løbsdage på hele året, foruden Derbydagen i øsregnvejr, for størstedelens vedkommende. Jeg kan personligt bedre lide denne, men det er smag og behag.

Nu skulle vejrguderne så selvfølgelig spille med musklerne og ødelægge dagen delvist. Ihvertfald for mig og for mange andre også, er jeg sikker på. Lige da 1. løb skulle igang begyndte det at regne og det tog meget hurtigt til. Så meget, at jeg blev bekymret for mit kamera. Som jeg har været inde på før, så er fugt og kameraer ikke gode venner. Ganske rigtigt, efter at have været frem og tilbage med det nogle gange, måtte jeg opgive, da det simpelthen dugger til. Derudover var jeg allerede selv våd, irriteret og træt, så jeg endte med at køre hjem. Vel hjemme kom jeg mig, og kiggede løb på TV, og så blev det tørvejr lige inden dagens hovedløb Scandinavian Open Championship! Så kastede jeg mig ned i bilen og kørte afsted igen. Og fik de sidste løb med.

Når jeg skriver en slags gentagelse, er der fordi, jeg egentlig havde regnet med, at Bank Of Burden (USA) ville slå til igen, og at jeg igen skulle tage et foto lignende det, jeg tog sidste år! Det kom jeg ikke til, ikke mindst p.g.a. vejret, men altså blandt andet de to, der ses her.

Når det alligevel var en slags gentagelse, var det fordi, at Træneren af vindende heste igen var Niels Petersen, og det var endda dobbelt op, for selvom Bank Of Burden ikke vandt, så blev han 2. til Without Fear – så to norske superstjerner og en dansk træner, dog under norsk flag og licens. Så vi fik den iøvrigt smukke norske nationalsang. Nu er jeg træt og vil have mad, og så må I få mere om dagen, så snart jeg kan.

Stort tillykke til NP Racing, Per-Anders Gråberg og Rafael Schistl, ejere og iøvrigt alle andre involverede! Også tak til alle for det dejlige selskab – det får man jo ikke med, når man sidder derhjemme!


Without Fear (FR) med træner Niels Petersen, jockey Rafael Schistl, ejer og trækker

Weekendlinks

Det var meningen, at de her links, skulle være et fast indslag med de her fredagslinks. De er så desværre ikke blevet så faste, som meningen var, for det kræver igen tid og ofte så prioriterer jeg, at skrive om, hvad der sker i mit liv istedet for. Nu har jeg fået samlet alt for mange og nu får i dem, men hvor ofte, jeg får lavet den slags indlæg fremover, tør jeg ikke love, for det er noget tidskrævende noget og overskud og tid, er desværre noget jeg ikke får mere af.

Anbefaling af gode bøger, kan man ikke få for mange af. Den jeg læser lige nu, er faktisk også på listen af 5 prisvindende bøger, man skal læse (på engelsk). Det var nu ikke listen, der fik mig til at læse den, men en anbefaling på Instagram. Ofte, når jeg har sluttet en bog, har jeg svært ved at bestemme, hvad jeg så skal læse og så så jeg denne anbefaling, og det er jeg glad for, for den er rigtig god.

Nu vi er ved bøgerne, læste jeg også for ikke så længe siden “En amerikaners lidelser af Siri Husvedt“! Den var også rigtig god og en bog, jeg godt kan anbefale. Den er meget filosoferende, og det kan godt trække lidt ud indimellem, men overordnet synes jeg om den. Jeg har ihvertfald tænkt mig, at læser mere af Siri Husvedt senere.

Jeg er glad for mine altaner, og søger hele tiden måder, at forbedre dem på. Det er som med meget andet, end løbende process. En meget nyttig ting, jeg fandt fornyelig er en beholder til Altankompost. Det er iøvrigt en genial side – Altan-Inspiration.dk

Som for at sætte weekenden i gang, skal I have en lille sang. Du husker måske filmene “Sister Act” med bl.a. Whoopie Goldberg? Her får du en vaskeægte nonne, og hun kan altså synge!

Af det sjove, er også denne, som viser en hund der går tur – i den anden ende? En kat!

Her en lille dansemus, som blev delt på Facebook. Hun er det sødeste og sjoveste, jeg længe har set. Alle jeg har sendt den til, har været begrejstrede – måske du også er.

At skønhedsidealer er relative, ved vi vist alle, men den her billedserie, hvor en smuk kvinde har bedt fotoeditorer fra forskellige lande, om at redigerer hendes foto, så hun er så smuk som mulig, viser det da med al ønskelig tydelighed. Du bliver overasket, så meget lover jeg!

Når man tænker over, hvad man spiser, så tænker man også automatisk over, hvad man ellers gør i form af tøj, make-up og den slags. Her er et fint site, hvor man kan købe økologisk og etisk korrekte ting –
By Nature (engelsk)

I lidt samme boldgade – Vegetarian Resource Group

Noget vi alle har, er forhåbentlig venskaber nogen flere end andre, men denne artikel (engelsk) omhandler disse og især, hvordan de bliver, når man har rundet de 50.

Læs resten

Den 100-årige der kravlede ud af vinduet….

Nu er jeg færdig med bogen, og er faktisk allerede begyndt på en ny. Men det var filmen, som jeg faldt over omtale af et sted, der gjorde, at jeg tænkte, at nu ville jeg læse bogen. Jeg havde ikke lige gang i noget, og kunne ikke lige bestemme mig, og så er det ofte, sådan en spontan ting.

Jeg kan godt huske, der var megen snak om filmen, men som alle ved er udbuddet af film så enormt, at man snart ikke husker det ene fra det andet, sådan i farten ihvertfald. Jeg havde ihvertfald haft denne glemt indtil jeg så lige så noget om den her for lidt tid siden.

Jeg havde ingen forventninger til den som sådan, men blev behageligt overrasket, og det er jo dejligt nok. Denhundredeårrigederkravledeudafvinduet_180 Men for nu lige at fortælle lidt om historien, så starter vi med, at hovedpersonen i bogen – Alan Karlsson har fødselsdag, den berømte 100-års fødselsdag. Der skal holdes lidt festlighed på plejehjemmet, men istedet for at deltage i sin egen fødselsdagsfest, hopper Alan ud af viduet. Her begynder en rejse i nutid og fortid med refferencer til hans meget kulørte liv, gennem 100 års historiske hændelser fortalt på en humorisktisk og underholdende måde.

Jeg slugte den ihvertfald og den er rigtig hyggelig og god læsning, som jeg bestemt anbefaler til alle aldersgrupper. Nu skal jeg bare se filmen.

Meningsløst?

Jeg ved ikke, om du så den – dokumentaren! Jeg havde optaget den og udsatte og udsatte at se den, men fik det så endelig gjort i går. Det var kun for at opdage, at der manglede en stor del af den, og heldigvis, ligger den så online, så man kan se den. Om den bliver ved med det, er nok usikkert, for af uvisse årsager ligger nogle kun i en vis tid.

Normalt er jeg glad for dokumentarer, og således også denne, for den er godt lavet – ikke noget om det. Det der slår en, er meningsløsheden i det. Både krigen som sådan, men også at denne smukke mand sammen med andre, skulle miste livet. Han havde endda valgt det selv, og skulle kende risikoen. Men bliver man ikke imun efter så mange år med rædsler og det mest gruopvækkende, man kan forestille sig? Jeg tror det. Jeg skal ikke dømme i det, det ville slet ikke være mig, at være krigskorrospondent/fotograf af mange grunde. Det vigtige var, at det var langt fra meningsløst for Tim, hvorfor han også var så god, tror jeg.

OBS!: Personligt kan jeg ikke forstå, at nogen vil bruge deres dyrbare liv på noget så destruktivt, men det var Tim’s valg og han var dygtig til det han gjorde. Har du ikke set den, skal du bestemt gøre, men jeg skal advare om, at der er meget stærke scener i filmen! Så er du sart skal du ikke se den. Hvis du ikke tror, du kan klare, kan du læse om Tim i linkene herunder

Links:

Om Tim Heterington på Wkipedia

Restrepo [DVD] – Tim Hetherington (Director), Sebastian Junger

Tim Hetherington official website

Vegansk Gyros

Det er snart noget siden, jeg opdagede de her veganske køderstatninger i IRMA. Den ene hedder Gyros og den anden Döner (som i Kebab). Hvilken du bruger, er egentlig sagen uvedkommende. Döneren er mere neutral i smagen og Gyros’en har en masser krydderi på sig. I tekstur er de ens og smager begge rigtig godt. Så egentlig skulle det så strengt taget have været Gyros’en brugt her, men det er altså Döneren. Princippet var det samme, jeg ville prøve at lave vegansk Gyros.

Som beskrevet er en gyros:

Gyros sandwichs i Grækenland er med kød, løg, tomat, pommes frites og tzaziki rullet ind i en pita

Helt sådan blev min så ikke, men blev Gyros, med tomat agurk, tomat og tzatziki til og en bagt kartoffel. Ikke helt autentisk, men det smagte herligt. Smag dig frem til din favorit af de to køderstatninger og lav din egen Gyros. Pitabrød fås som det vides alle steder, både i grove og almindelige varianter. Jeg havde bare ingen den dag.

Huller i himlen og vatpuder


Som det ses var vejret fantastisk, da jeg var et smut i Lyngby den anden dag for at købe en gave

Jeg elsker “vatpudeskyer”, men når vatpuderne flytter ind i mit hoved, så er det altså en helt anden historie. Det elsker jeg absolut ikke og det gør, at jeg skal kæmpe for hver bevægelse, jeg tager. Det er ikke noget, der lige lader sig forklare, men det er noget, der bare ikke soves væk eller på anden måde lader sig drive bort. Det fortager sig, når det gider og dukker op lige så uforudsigeligt, som vejret kan være.

Som en illustration, kan jeg fortælle, at jeg sov til 10.30, kun for at være lige så udmattet, som jeg var, da jeg lagde mig i går aftes. Nu har jeg kæmpet mig igennem dagen og har fået vandet blomster, vasket gulv i køkkenet, vasket op og båret ting i kælderen, og er ikke så lidt stolt af mig selv, men nu skal jeg hen og ligge på langs. Puha!

En kort dag


Vinderen af dagens hovedløb Dansk Breeders Cup – Whistler reddet af Per-Anders Gråberg. Opdrættet af Stutteri Hjortebo, ejet af Einar Nagell-Erichsen og trænet af Niels Petersen

Det er ikke ofte, at jeg kan sige, at en løbsdag er kort. Som regel ender den med at blive meget lang! I dag havde jeg besluttet, at det skulle være anderledes, også så jeg kunne nå noget andet, end heste kun! Intet galt med dem eller alle de søde mennesker dernede, men jeg når intet her og det hober sig op, og jeg bliver stresset af det. Helt sandt det med, at det lige netop er det, man ikke får gjort, det giver stressen. Altså må jeg prøve at eleminere noget af det.

Nu gik meget af formiddagen så med, at plukke hyld og lige sig hej i stalden, og da jeg kom hjem var det noget at spise og skifte tøj, og så var det sådan set tid for at smutte på banen. Et par løb tidligere end planlagt, for jeg kunne da lige så godt tage dagens hovedløb med, når nu det var lige inden Simbad skulle løbe – og så løbet før det. Da Simbad havde fået sin 4. plads – igen, kunne jeg køre hjem.

Har fået bad og mad, og halvvejs faldet i søvn i stolen, så ikke meget, jeg får lavet her til aften. Dagen i morgen må holde for, når jeg har sovet ud. Det værste er, det ikke altid er nogen hjælp, men jeg kan kun forsøge.


Simbad (FR) staldens eneste startende hest i Gentofte Kommunes Ærespræmie, fik en 4. plads og blev iøvrigt også reddet af Per-Anders Gråberg. Selv med de dumme blinkers på, er han noget af det smukkeste