Dagen derpå og forbedringer


Det er dagen derpå, og ikke fordi dagen i går, var særligt anstrengende, men jeg har fået hvilet for lidt senest, og det rammer så nu. Når jeg vågner og er i det der underlige humør og små ting, går mig voldsomt på og jeg bliver meget følelsemæssigt sårbar. Lige først, kunne jeg ikke lige komme på hvorfor, men så tænkte jeg mig lige om. Stalden i alt for mange dage i træk nu, men det er den der Derbyfeber, så sker der så meget, og Guderne forbyde, jeg skulle gå glip af noget.

Det bliver jeg altså nødt til engang imellem. Så nu, holder jeg lige lidt pause, så må vi se, hvornår jeg orker igen. Et par dages fri, plejer at være nok at lade op på. Meningen var, jeg skulle have lavet noget praktisk her, og det får jeg også, om det bliver helt fysisk, eller “bare” her på computeren må vise sig. Nu har jeg lige fået vegansk koldskål (Alpro vanillieyoghurt) og kammerjunkere og citronte, og lidt smertestillende indenbords, så ender det vel med, at jeg bliver nogenlunde menneske på et tidspunkt. Nok om det, og til vigtigere ting.

Som jeg har været ind på før, så har jeg mange besøg her på bloggen, men næsten ingen smider en hilsen længere. Dels er det den store blogdød, og dels tror (håber) jeg, at mit seneste påhit udi spam-løsning har noget af skylden. Jeg brugte SweetCaptcha, og det har virket. Ikke det der ligner spam stort set i alt den tid, jeg har brugt, udover nogen, der åbenbart var menneskeskabte. Men det er jo også sådan, at mange læser og blogger via tablets og telefon nu, hvorfor den løsning ikke duer. Man kan nemlig ikke hive på en tablet eller en mobil. Altså måtte der ske noget andet. Nu har jeg forhåbentlig fundet en bedre løsning, som I som brugere slet ikke ser. Så vid, at nu kan du smide kommentarer, uden at skulle hive eller udfylde noget som helst. Ser frem til at høre fra jer.

Den der kartoffelsalat – igen!

Jeg elsker, elsker kartofler i enhver form. Så at tro, at jeg nogensinde kommer til at “hoppe på vognen” med ikke at spise dem, kan godt glemmes. Især elsker jeg dem i den her kartoflleslat, som jeg har fra min mor, der fik den af en dame mor og far, havde ansat for snart mange, mange år siden – deraf navnet. Det er vitterligen verdens bedste. Jeg har bragt den i almindelig vegetarisk version før. Her er forskellen, at den så laves vegansk. Det har jeg gjort med succes nogle gange, og det fungeer udemærket.

Det der skal gøres anderledes er, at Mayonaisen, er tilført den hvidløg og karry, der ellers skulle i kartoffelsalaten. Så den skal ikke i her. Mængden af yoghurt (som til dels er creme fraiche i den anden version) skal også tilpasses nøje, da ballancen mellem det fede og yoghurten er meget vitigtig. Den må ikke blive for tynd, så en overvægt af mayonaisen som du skal sørge for at lave så tyk du kan. Du kan med fordel afdryppe yoghurten så den bliver tykkere, inden brug også. Krydderurterne kan du sagtens komme et helt bundt i af (de små potter), hvis du synes. Prøv dig frem, men god det er den uanset.

Fru Olsens kartoffelsalat

1 portion (200 g ca.) mayonaise

1-1½ kg kogte kartofler

2-4 spsk. soyayoghurt

2 spsk løg

salt, peber

½ bdt. purløg

½ bdt. dild

pyntes med kvarte tomater

Alt til dressingen blandes, og vendes i kartoflerne, der er skåret i tern. Pyntes med tomater.

Jeg spiser den til mange ting, men her er den sammen med linsedeller, som er Luna’s også, dog tilpasset min smag i krydderier (skruet lidt ned ca. halveret – prøv dig frem til din favoritsmag).

Nu med ny tagrende


Hullet i væggen, hvor tagrenden skal sidde på min altan. Den del kommer først mandag


Den store lift, der er primus motor i det her projekt at komme til 2. sal


Igennem haverne måtte monstret af en lift og lidt beskyttelse lægges ud. Håber ikke skaderne er for store på haverne, men der var ingen anden mulighed


Den her lå i min altankasse hos ærterne – der er færdige nu – går ud fra, det er et insektbo af en slags


Husets længde uden tagrende


Fast arbejde at sætte sådan en op, her skrues holderne til selve renden på


Den funklende nye tagrende i zink. Rigtig flot er den

Allerede tidligere på ugen var de igang. De har lagt an til det længe med mulighed for den her lift til at komme ind. Det er kompliceret at forklare, men det var ikke bare lige. Anyway, nu lykkedes det og endda har vejret spillet med i en grad, så det er helt utroligt. Nu skal det så bare helst ikke regne for meget indtil næsten uge, for delen der skal lede væk fra min altan mangler endnu. Men det er der vist heller ikke den store risiko for, at det gør.

Flot er den sådan en zinktagrende. Og så er den endda ikke ret meget dyrere end plastik (kunne den flinke tømrer fortælle) – det håber, jeg alle dem, der står for at skulle have ny “skriver bag øret”, så vi eventuelt kunne slippe for de grimme plastik.

Startede med at feje og rydde op på altanen. Ærterne var færdige og jeg kunne spise de sidste par stykker i en meget sund og mættende salat til frokost. Mod forventning overlevede en vin, jeg tog et skud af i vinters og gror helt vildt (det er den på nederste foto), så den er blevet bundet op, og min salat og døde petuniaer skåret ned. I ærtekasserne og hos de helt nedskårne petuniaer har jeg plantet frø af Susie’s tagets, som nok skal komme, så er der ikke helt tomt. Jeg må sige, mine ærter skuffede mig, jeg havde regnet med flere, ligesom min squash vist ikke bliver til noget. Jeg tror, jeg har været for sent ude. Mine tomater har det til gengæld godt, og er endelig begyndt at blive røde. jeg forsøger igen næste år, og skal bare forspirer før. Mine chili/pebre når det desværre heller ikke. I husker måske mine gentagne uheld med det uduelige plastikdrivhus!

Nu vil jeg ind og slappe lidt af, hvis ikke der farer en djævel i mig og jeg får tømt en kasse med ting. Man ved aldrig, men jeg allerede overgået mig selv med (undskyld udtrykket) flere hestelængder i dag.

Stegende hed søndag


The Kicker og Carlos Lopez før løbet i dag


Opløbet i Almost Derby Handicap – Rækkefølge i mål Ulrikke Nielsen/Footstepsofspring (FR) (blå/gul), Elione Chaves/Simbad (FR) (brun/lys blå) og Carloz Lopez/The Kicker

Forstå mig ret, jeg kan godt lide solskin og godt vejr, men i dag var det lige en postgang for varmt til mig ihvertfald. Endnu mere varmt må det have været for hestene og selvfølgelig jockey’er, men det er nu hestene, jeg føler for. Heldigvis var der hele dagen en dejlig brise, som vedholder nu, for ellers havde det været ganske ulideligt. Og det var sådan set slemt nok. Men alt forløb godt, og ingen uheld.

Fra vores side var Simbad og “racerponyen” aka Kicker i vælten i dag og de gjorde det begge rigtig godt. Simbad havde jeg på forhånd truet med bål og brand ligesom jeg havde været efter jockeyen også, men det er kun sjov, for det bliver, jo som det bliver, men vi var ved at blive lidt trætte i ansigtet af 4. pladser. Idag fik den store en flot 2. plads og ikke mindst kæmpede han som en løve. Rigtig skønt at se ham folde sig ud. Den bedste Kicker fik en 3. plads og var således som altid i pengene.

Ellers går det på bedste beskub her. Min ryg er tosset, så jeg er ikke til det vilde. Jeg rydder stadig op herhjemme for fuld kraft, og jeg kan endelig se lidt lys for enden af tunnelen. Stadigvæk? Siger du måske – ja, for når jeg nu får noget ind, så er jeg nødt til at rydde ud i det jeg har, og så har jeg også noget stående i kælderen nu, der skal videre, men ting tager tid her. Men jeg er lykkelig for de seneste dages fremskridt.

Bloggeriet og foto, har altså taget bagsædet, og det er ikke fordi, jeg ikke har noget at sige. Jeg har bare for lidt kræfter p.t. og vælger at bruge dem på lejlighed og det virkelige liv, når jeg endelig kan overskue at bevæge mig og iøvrigt være aktiv.

Det har været en varm og meget lang løbsdag i dag. Det er ikke ofte, jeg ønsker en sådan skal slutte, men i dag fik jeg nok, det skal jeg gerne indrømme. Var lige forbi stalden og se til de firbenede og få en lille sludder med de få to-benede, der dukkede op og så hjem og få noget at drikke og spise. Håber du nyder det gode vejr her stadig, søndag aften og har haft en god weekend iøvrigt.


Ganske som vi andre, var Simbad efter løbet godt tilfreds med egen indsats – her i vindercirklen

Blomster, “rønner” og konebilen – Strandvejen


Jeg elsker, når jeg falder over et hus, der får lov at beholde sin sjæl og ikke er et hvidt helvede – det her hus, er et af de første huse på Strandvejen, når man kommer nordfra, dejligt “uklinisk”


Det her hus, har jeg fotograferet meget ofte, og jeg kan ikke beslutte, hvad jeg egentlig synes om den glasting, de har smækket på, hvad var et flot gammelt hus. Hvad der undrer mig er, at de har fået lov


“Bel Air, er også et dejligt hus, som heller ikke er hvidt, og et hus, jeg også godt kan lide


Op ad den smukke mur omkring huset voksede der denne smukke stokrose….


…. og en enkelt solsikke, som jeg normalt ikke er så vild med, men denne havde “noget”


På den anden side af gade, fandt jeg de smukke lyserøde roser i kaskader – oh hvem der havde have


Ja, der er konebiler og så er der konebiler. Her er det ikke sådan meget indlysende, og jeg kan godt lide, at hvad jeg formoder, er konebilen, er min yndling (stationcar), men jeg er ikke kræsen, jeg tog glædeligt imod begge


Længere fremme på turen op af en sidevej, var det straks mere tydeligt, hvad der var konebilen – jeg ville helt klart helst have Jaguaren (under tag) – som jo også var årsagen til fotoet


Lige ved siden af var det skønne lavendler, som lige kan anes ovenfor

Det er ikke ukendt, at jeg bor i et område, hvor der er mange penge i omløb, sådan set med helt almindelige øjne. Der ligger nogen “kasser” på størrelse med mindre palæer, bortset fra at huse selv i beskeden størrelse koster formuer. Og så kan man på en almindelig gå- eller cykeltur, og selvfølgelig køretur møde op til flere luksusbiler.

I dag var det så en cykeltur, og himlen blev mere og mere sort. Der var kommet et par dryp, og jeg var mere end tilfreds med, at jeg havde vendt næsen hjemover. Jeg drejede ved Hvidørevej (Hvidøre er også en bygning) og her faldt mit øje på stokrosen og længere henne de lyserøde roser og……

Jeg fandt vej op af en gangsti, jeg ikke havde været på før, og dermed endte jeg på en vej, hvor jeg heller ikke havde været. For enden af den, fandt jeg noget af en perle, men mere om det en anden dag. Nu skal jeg ind og slappe af.

Buick Riviera – Et rigtigt dollargrin

Jeg nåede ned på Strandvejen, som retteligen jo hedder Kystvejen helt ude ved vandet, men som man har en tendends til at kalde Strandvejen hele tiden, men det er altså ikke rigtigt. Anyway, da jeg nåede hen, hvor man kører op på Strandvejen, så holdt den her der sammen med en gammel Rover 3500 V8 – jo den fotograferede jeg også, men den her var attraktionen lige sådan.

Et rigtigt Dollargrin en Buick Riviera, og så vidt jeg kan se en model 1966. Det er ikke mange af den slags biler, man ser mere. De koster “en krig” i benzin og sikkert også vægtafgift, omend der var en regel om, at biler over 25 år fik nedsat som veteranbilstatus, men om det er sådan mere, ved jeg ikke. Men fin var den, og det var da et lille kuriosum på min tur.

En lille tur ud


Potala (Mingun-Belvedere) og Cathrine Weilby på græsset for første gang


Hvem siger ukrudt ikke kan være flot?


Kim Andersen på Kingsbridge og Nicolaj Stott på Rightquest Carlras


Man kan altid finde gode motiver i Dyrehaven, uanset om det kun er en kort tur

Jeg besluttede, at jeg ville ud en lille tur i dag. Nu var rengøringen jo overstået, og vejret var (på det tidspunkt) rigtig fint. Som det “vanedyr” jeg er, og fordi jeg synes om det, startede jeg med, at køre på banen. Tænkte, at eftersom det var mandag, så var der nok en græsgalop eller to. Det viste sig senere, at jeg lige var gået glip af 2. Men jeg fik en, og den var til gengæld en græsdebut for en to-åring og en hilsen på søde Cathrine, som var ovre for at ride den. “Gilbert” og Mona var føreheste og alt forløb i bedste ro og orden.

Bagefter var jeg et smut i stalden og en tur tilbage og se vores to heste (Kicker og Imaginenowar) gå et arbejde, og så smuttede jeg, for jeg tænkte, at jeg ville en tur i Dyrehaven. På dette tidspunkt, var der allerede kommet dryp, og himlen blev mere og mere sort. Hm!! Meningen var en meget længere tur, men dels var jeg ikke superfrisk, og dels gad jeg ikke blive fanget af regnen, så jeg ville prøve at nå hjem inden regnen kom (jeg anså det for mere end sikkert, at det gjorde den). Så jeg vendte næsen hjemover ad Kystvejen og Strandvejen.

En slags gentagelse


Without Fear (FR) vinder Scandinavian Open Championship 2014 under Rafael Schistl foran Bank of Burden (USA) og Per-Anders Gråberg

Som jeg sidder og skriver dette, så kommer solen selvfølgelig! Efter vi har afholdt en af de største løbsdage på hele året, foruden Derbydagen i øsregnvejr, for størstedelens vedkommende. Jeg kan personligt bedre lide denne, men det er smag og behag.

Nu skulle vejrguderne så selvfølgelig spille med musklerne og ødelægge dagen delvist. Ihvertfald for mig og for mange andre også, er jeg sikker på. Lige da 1. løb skulle igang begyndte det at regne og det tog meget hurtigt til. Så meget, at jeg blev bekymret for mit kamera. Som jeg har været inde på før, så er fugt og kameraer ikke gode venner. Ganske rigtigt, efter at have været frem og tilbage med det nogle gange, måtte jeg opgive, da det simpelthen dugger til. Derudover var jeg allerede selv våd, irriteret og træt, så jeg endte med at køre hjem. Vel hjemme kom jeg mig, og kiggede løb på TV, og så blev det tørvejr lige inden dagens hovedløb Scandinavian Open Championship! Så kastede jeg mig ned i bilen og kørte afsted igen. Og fik de sidste løb med.

Når jeg skriver en slags gentagelse, er der fordi, jeg egentlig havde regnet med, at Bank Of Burden (USA) ville slå til igen, og at jeg igen skulle tage et foto lignende det, jeg tog sidste år! Det kom jeg ikke til, ikke mindst p.g.a. vejret, men altså blandt andet de to, der ses her.

Når det alligevel var en slags gentagelse, var det fordi, at Træneren af vindende heste igen var Niels Petersen, og det var endda dobbelt op, for selvom Bank Of Burden ikke vandt, så blev han 2. til Without Fear – så to norske superstjerner og en dansk træner, dog under norsk flag og licens. Så vi fik den iøvrigt smukke norske nationalsang. Nu er jeg træt og vil have mad, og så må I få mere om dagen, så snart jeg kan.

Stort tillykke til NP Racing, Per-Anders Gråberg og Rafael Schistl, ejere og iøvrigt alle andre involverede! Også tak til alle for det dejlige selskab – det får man jo ikke med, når man sidder derhjemme!


Without Fear (FR) med træner Niels Petersen, jockey Rafael Schistl, ejer og trækker

Weekendlinks

Det var meningen, at de her links, skulle være et fast indslag med de her fredagslinks. De er så desværre ikke blevet så faste, som meningen var, for det kræver igen tid og ofte så prioriterer jeg, at skrive om, hvad der sker i mit liv istedet for. Nu har jeg fået samlet alt for mange og nu får i dem, men hvor ofte, jeg får lavet den slags indlæg fremover, tør jeg ikke love, for det er noget tidskrævende noget og overskud og tid, er desværre noget jeg ikke får mere af.

Anbefaling af gode bøger, kan man ikke få for mange af. Den jeg læser lige nu, er faktisk også på listen af 5 prisvindende bøger, man skal læse (på engelsk). Det var nu ikke listen, der fik mig til at læse den, men en anbefaling på Instagram. Ofte, når jeg har sluttet en bog, har jeg svært ved at bestemme, hvad jeg så skal læse og så så jeg denne anbefaling, og det er jeg glad for, for den er rigtig god.

Nu vi er ved bøgerne, læste jeg også for ikke så længe siden “En amerikaners lidelser af Siri Husvedt“! Den var også rigtig god og en bog, jeg godt kan anbefale. Den er meget filosoferende, og det kan godt trække lidt ud indimellem, men overordnet synes jeg om den. Jeg har ihvertfald tænkt mig, at læser mere af Siri Husvedt senere.

Jeg er glad for mine altaner, og søger hele tiden måder, at forbedre dem på. Det er som med meget andet, end løbende process. En meget nyttig ting, jeg fandt fornyelig er en beholder til Altankompost. Det er iøvrigt en genial side – Altan-Inspiration.dk

Som for at sætte weekenden i gang, skal I have en lille sang. Du husker måske filmene “Sister Act” med bl.a. Whoopie Goldberg? Her får du en vaskeægte nonne, og hun kan altså synge!

Af det sjove, er også denne, som viser en hund der går tur – i den anden ende? En kat!

Her en lille dansemus, som blev delt på Facebook. Hun er det sødeste og sjoveste, jeg længe har set. Alle jeg har sendt den til, har været begrejstrede – måske du også er.

At skønhedsidealer er relative, ved vi vist alle, men den her billedserie, hvor en smuk kvinde har bedt fotoeditorer fra forskellige lande, om at redigerer hendes foto, så hun er så smuk som mulig, viser det da med al ønskelig tydelighed. Du bliver overasket, så meget lover jeg!

Når man tænker over, hvad man spiser, så tænker man også automatisk over, hvad man ellers gør i form af tøj, make-up og den slags. Her er et fint site, hvor man kan købe økologisk og etisk korrekte ting –
By Nature (engelsk)

I lidt samme boldgade – Vegetarian Resource Group

Noget vi alle har, er forhåbentlig venskaber nogen flere end andre, men denne artikel (engelsk) omhandler disse og især, hvordan de bliver, når man har rundet de 50.

Læs resten

Den 100-årige der kravlede ud af vinduet….

Nu er jeg færdig med bogen, og er faktisk allerede begyndt på en ny. Men det var filmen, som jeg faldt over omtale af et sted, der gjorde, at jeg tænkte, at nu ville jeg læse bogen. Jeg havde ikke lige gang i noget, og kunne ikke lige bestemme mig, og så er det ofte, sådan en spontan ting.

Jeg kan godt huske, der var megen snak om filmen, men som alle ved er udbuddet af film så enormt, at man snart ikke husker det ene fra det andet, sådan i farten ihvertfald. Jeg havde ihvertfald haft denne glemt indtil jeg så lige så noget om den her for lidt tid siden.

Jeg havde ingen forventninger til den som sådan, men blev behageligt overrasket, og det er jo dejligt nok. Denhundredeårrigederkravledeudafvinduet_180 Men for nu lige at fortælle lidt om historien, så starter vi med, at hovedpersonen i bogen – Alan Karlsson har fødselsdag, den berømte 100-års fødselsdag. Der skal holdes lidt festlighed på plejehjemmet, men istedet for at deltage i sin egen fødselsdagsfest, hopper Alan ud af viduet. Her begynder en rejse i nutid og fortid med refferencer til hans meget kulørte liv, gennem 100 års historiske hændelser fortalt på en humorisktisk og underholdende måde.

Jeg slugte den ihvertfald og den er rigtig hyggelig og god læsning, som jeg bestemt anbefaler til alle aldersgrupper. Nu skal jeg bare se filmen.