War Horse (2011) – Skal du se?

Jeg tror ikke, jeg skal. Har en formodning om, at det kan gå mig lige så slemt, som i forhold til “Lassie”, som jeg bare ikke kan tåle og se. Når det kommer til dyrs lidelser, er jeg meget, meget sart! Sådan er det bare. Uden tvivl en utroligt visuelt flot film udfra traileren. Men jeg må lige have lidt efteretninger på den. Så giv mig et praj omkring den, så jeg kan få en fornemmelse af, om den skal ses.

Troede du, det forlængst var slut?


Så troede du helt forkert – desværre.

Jeg blev lige opmærksom på den her film, via denne artikel og jeg anede intet om enheden Tuskgee Airmen.

I realiteten kan min biologiske far have været en sådan. Jeg ved det ikke, men i militæret var han ihvertfald, om det så var på jorden eller i luften, er det stadig et meget interessant emne for mig personligt, men i det hele taget. Dette giver mig så (måske) igen en rute, jeg kan tage for at efterforske omkring ham. Men det er en helt anden historie.

Jeg tror de færreste tænker over, at der stadig eksisterer raceadskillelse og racisme i stor stil. Det gør de ikke, hvis de er hvide. Igår kom jeg faktisk til at tænke på, hvorfor en af pigerne i filmen Sex And The City (2008) eller flere ikke havde anden etnisk baggrund end jødisk amerikansk? Lidt underligt, når man påtænker, at den største sorte befolkning udenfor Afrika faktisk er på Manhattan! Det vidste du nok ikke, men det er rigtigt.

Da der endelig dukker en iøvrigt yndig sort pige op i filmen er det som Carrie’s (Jessica Sarah Parker) assistent Louise (Jennifer Hudson). Og det er jo der, det hele braser, for det er jo bare en bedre betalt, moderne udgave af en tjenestepige! Jennifer viser helt klart talent og kunne sagtens have båret en rolle som hovedperson. Ikke at sorte ikke må spille assistenter, men lægger du mærke til det, så er der rigtig mange film, hvor de kun er med, en passant, og virker det af pligt. Det nævnes også, at Clint Eastwood, har gjort sig skyldig i nøjatigt det samme i både “Flags of Our Fathers (2006)” og “Letters from Ivo Jima (2006)“, hvor der ikke figurere en eneste sort soldat. Hvilket så ikke er i overensstemmelse med sandheden, og helt utroværdigt, for så er det jo ikke en hel historie.

Nu siger jeg ikke, at det kun fungerer den ene vej. Nej, det fungerer skam også den anden vej. Der er en kedelig tendens til, at man skiller tingene ad begge veje, og som regel har helt sorte eller helt hvide film. Og sådan er det jo slet ikke ude i den virkelige verden – er det? I rigtig mange tilfælde ihvertfald ikke, hvilket jeg og mange andre er et rigtig godt eksempel på!

Anyway, så har jeg nu fundet ud af, der er mange film om Tuskgee Airmen (bare søg på det på google) og også bøger etc., så det skal jeg da have undersøgt lidt omkring. Og finder du emnet interessant, er der altså her igen noget, du kan undersøge, hvis ikke du kendte til det i forvejen.

Noget at se frem til

Jeg husker ikke, hvordan jeg kom på den her bog. Ja bog. Måske var den et af forslagene på forsiden, og pirrede min nysgerrighed. Kunne meget vel tænkes. Noget med Elefanter, så er jeg let at lokke eller dyr i det hele taget. Det viser sig, det er en bestseller, der er filmatiseret. Jeg er lige begyndt på bogen og indtil nu tyder det rigtig godt. Og filmen – den skal jeg selvfølgelig også se.

Den vil jeg se!

Det var en hesteveninde, der gjorde opmærksom på denne på Facebook. Jeg synes også I skal se klippet og så er der iøvrigt en hjemmeside til også. Som fuldstændig galoptosset håber og beder jeg dig da til, at den kommer til Danmark, men ellers må jeg og andre ligesindede jo købe den på DVD, når den engang kommer der.

Så håber jeg ikke, de stopper den midt i det hele ganske som de gjorde med Jockeys (2009). Men kan da håbe, at kræfterne der er med her – bl.a. Nick Nolte og Dustin Hoffmann gør, at denne får lov at slå igennem. Det ser godt ud.

Et hint af Jul

Jeg hev stikket ud indtil her for en halv time siden. Gad faktisk ikke gå online. Så jeg lavede gløgg (Claus Meyers Æblegløgg) – ikke spor svært og utroligt velsmagende stadigvæk. Opskriften er nu fjernet fra hjemmesiden – “flot”, men hvis du vil have den, så kopierede jeg den for en sikkerheds skyld, hvilket jeg selvfølgelig er ekstra glad for, nu den er forsvundet. Det samme gælder iøvrigt flæskestegssandwichen, som også skal afprøves her senere i december.

Altså lavede jeg gløgg og så fik jeg set en film. Falling Down (1993) med Michael Douglas og Robert Duvall, og så meget jeg kunne se var den rigtig god og skuespilpræstationerne fantastiske. Jeg kan rigtig godt lide begge skuespillere. Desværre gik DVD’en i udu, lige før slutningen, som jeg således ikke kunne se. Så jeg må have fortalt slutningen – kender du den? Jeg er nået helt ud på molen og Pedergast (Duvall) har tilkendegivet overfor William’s kone, at han er politimand – og så døde den ligesom og ville intet! Ret irriterende.

Far kom forbi med bilen og fik en kop af den gode gløgg. Kender du det, jeg skulle lave den her gløgg, og jeg havde sørget for, at have alle ingredienserne. Også nelliker som jeg har købt fornyeligt. Tror I jeg kunne finde dem? Nå, men jeg fik da det forkromede overblik over mine skabe, for jeg endevendte skidtet i forsøget på at finde de sk.. nelliker! Nej fandt dem ikke og gad ikke lede mere, så jeg gik et smut ned til Superbest, og hentede en ny pose, og en snaps til at komme i gløggen. Med mit vanlige held for tiden lykkedes det mig også at vælte en luftfrisker på gulvet, jeg har købt meget billligt. Men den kan ikke fås og jeg er rigtig glad for den. Det er ikke den sædvanlige aerosoldåse, men i forstøver. Og den dufter rigtig godt. Altså vælter jeg den på gulvet og håndtaget knækker. Heldigvis kan resten skrues af, og jeg kan hælde over på en anden flaske. Men for h…..!!! Jeg er træt af mig selv for tiden. Suk!

Nå, men da jeg havde kørt far hjem susede jeg lige ned og kyssede yndlingshesten godnat. Han er altid god for et smil og for at løfte humøret. Jeg burde være fast installeret dernede, så havde jeg aldrig et trist øjeblik :) – Han vrinskede sødt efter mig så snart han hørte min stemme. Det varmer og jeg kvitterede med JulePolo, som jeg har købt til ham. Imorgen tidlig, skal jeg derned igen, så det skal ikke blive for sent inden jeg ser dyner. Håber du har nydt din søndag. Var sneen forbi dig? Her kom lige et strejf.

Back To December


Lyrics | Taylor Swift lyricsBack to December lyrics

Her til morgen så jeg 60 minutes. Et program jeg ofte ser, og hvor der faktisk også er gode nyheder. Det er en god blanding af alt muligt, og altid oplysende og interessant. Hvis du ikke ser, så kan jeg varmt anbefale. Du kan se preview af fra nogen af deres udsendelser her.

Jeg har nok sådan, som noget “baggrundsstøj” hørt Taylors musik i radioen, eller hørt hende omtalt. Det er ikke noget, jeg som sådan husker. Men så er det så sandelig fordi, jeg ikke har hørt ordentligt efter. I udsendelsen til morgen, var der nemlig et portræt af hende.

Ikke nok med, at hun er køn og se på, så er hun modsat så mange andre unge popidoler, ydmyg, langt fra at køre på sex og så har hun bunker, og bunker af talent. Hun skriver selv sine sange, styrer selv sine forretningsmøder og så involverer hun sig på et helt personligt plan i sine fans.

Hvad mener du om en pige, der begynder at synge derhjemme som 10-årig, plager livet af sine forældre for at komme til Nashville, lander en pladekontrakt som 13-årig og som 14-årig går fra samme pladeselskab, fordi de ville have hende til at synge andres sange. Fantastisk. Selvfølgelig skulle hun ikke synge andres sange, når hun selv kan! Hold da lige op, jeg er imponeret.

Hun har vundet næsten alle de musikpriser der er at vinde, og udtalt af eksperter, var det ikke lige fordi, at hun tiltrækker et meget ungt publikum og det er dem, der kommer til hendes koncerter, så ville man i høj grad kalde hende en stor sangskriver. Hvorfor det skal bruges imod hende forstår jeg ikke, men sådan er det. Hun lider ingen nød, det er sikkert! Og pladeselskabet, der lod hende gå – de må da ærge sig grønne i hovedet, over de lod hende gå. Så godt gået, den der ler sidst, ler bedst.

Lyt til ovensiddende, en smuk sang om kærlighed med en tekst, der faktisk fik mig til at tænke på et fejltrin, jeg lavede som helt ung, og som jeg aldrig kunne rette, selvom jeg prøvede. Da var det for sent – noget jeg stadig kan være ked af. Jeg er langt fra målgruppen, men jeg vil ihvertfald gerne lytte til Taylor fremover. Du kan se mere Taylor på hendes Officielle Site.

Jeg blev næsten kvalt….

i aftensmaden forleden, da jeg så Spise med Price på Bornholm.

Og hvorfor så det? Jamen jeg var fuldstændig ude af stand til at styre mit latteranfald, da brødrende gik ombord i Sildeis – ja du læste rigtigt. Is lavet på røget sild!!!! Hold da op, jeg grinte, og jeg gik altså helt i selvsving, og var derved ved at kvæles i aftensmaden.

Prøv selv at se afsnittet, hvis du ikke så – jeg var helt færdig af grin :-) Fra nu af, ser jeg aldrig mere Spise med Price, mens jeg spiser noget som helst!

En kvinde i Berlin (2008)

Den her film, havde jeg aldrig hørt om før. Da jeg var på tour med GKF, havde vores formand filmen fremme, fordi hun skulle låne den ud eller fik tilbage, det husker jeg ikke lige. Anyway, som det efterhånden har været beskrevet her “et par” gange, er jeg født i Berlin, og således har byen jo min særlige interesse.

Filmen her er ikke mindst interessant, fordi den beskriver en situation, der meget let kunne have været min biologiske mors, som på daværende tidspunkt var 24 år gammel og havde et lille barn på et år (nej selvfølgelig ikke mig, men min biolgiske søster). Så selvsagt var jeg nysgerrig. Filmen bygger faktisk på en bog af samme navn, men den mente hun ikke var oversat. Det er så forkert, for det er den, og kan også fås på biblioteket og hedder det samme som filmen også. Du kan låne både film og bog på biblioteket. Jeg lånte filmen der og skal selvfølgelig også låne bogen på lydbog.

Normalt læser jeg bogen først, men nu så jeg så lige hvor lang tid der gik inden filmen var ledig og der gik meget kortere end forventet. Filmen og tænker jeg bogen er et fantastisk indblik i den menneskelige natur, når den er værst, og mest gruopvækkende. Men samtidig en helt utrolig fortælling om en stærk kvinde, der formår at gøre, hvad der skal til for at overleve. Den er fantastisk velspillet og castet og selvom den er barsk, alligevel en opmuntring.

Da bogen kom frem i 1959 mødte den så megen modstand og kritik, at forfatteren standsede flere udgivelser og lod vide, at hendes identititet aldrig måtte afsløres. Hvor synd, at hun ikke kunne vide, at hun i dag (forhåbentlig da) vil høste anderkendelse for sin ærlige beretning og sit store mod og hjerte. Så om hun lever ved jeg ikke, men jeg håber da, at hun, hvis hun lever, ændrer holdning nu hvor tiderne er nogle andre. Ihvertfald vil jeg varmt anbefale filmen, hvis du er interesseret i kvindeskæbner, og selvfølgelig II. Verdenskrig også.

Links:

En kvinde i Berlin på IMDB

Motorvejsmareridtet

Jeg så denne dokumentar her forleden, og jeg var dybt rystet. Det bliver du nok også. Nu er de gode spørgsmål, om nogen tager ved lære, af de ting, der gik galt undervejs og laver regler om, og hvad når Sabine bliver løsladt? Det sker i år så vidt jeg har forstået.

Og hvorfor blev hendes søster ikke tilbageholdt? Hun forårsagede da også fare for andres liv. Som sagt, der er meget jeg ikke forstår, og ikke engang professionelle, forstod det for det er en kombination af flere meget sjældne faktorer, der går i spil her. Burde Sabine være spærret inde, så vi undgår, flere “anfald”? I en eller anden grad ja vil jeg sige, og kontakten med hendes søster burde ihvertfald være nøje overvåget, eftersom den er udløsende faktor.

Det er godt nok noget siden, dette skete, men jeg kan jo kun skrive om det, så hurtigt som jeg hører om det. Har du hørt om sagen før?

Der er mange andre, der har haft noget at sige om denne sag. Her et lille udvalg:

Wikipedia – Ursula and Sabine Eriksson

The Art’s desk -Madness in the Fast Lane, BBC One

Ramona Fransson – 17. augusti 2010 Sabina och Ursula Eriksson är ett mysterium

Klokken 21 i aften

Kommer denneher på TV3 PULS. Har du ikke set, vil jeg på det varmeste anbefale den. Og har du set, ved du, at den helt sikkert tåler et gensyn.

Den står i min reol, så jeg kan se den når som helst. Da jeg så den i biografen sad jeg med en klump i halsen hele vejen og bare nød. Håber, du vil gøre det samme – nyde og mindes et musikalsk geni!