Endnu en perle


Helgesvej 17, som også er tegnet af Arne Jacobsen

Efter turen til Arne Jacobsens eget hus, gik jeg rundt hjørnet, og endte på en vej, jeg kender så udemærket, fra den anden ende. Helgesvej munder nemlig udi Krathusvej, hvor jeg meget ofte kommer, når jeg skal i stalden eller på banen. Begge veje mødes, ved et kæmpe egetræ, der bare er så flot. Næsten nede ved Krathusvej ligger Helgesvej 17, som også er tegnet af Arne Jacobsen. Huset er berømt derhen at det har sådan ca. et par sekunder ca. i filmen “Flammen og Citronen“. Du husker måske, jeg stødte på crewet “on location”?. Det er ikke så underligt, jeg synes, der lå flotte huse, for hele området myldre med dem, også Krathusvej.

En til Påskehumøret

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=g8AvEczTqe4&hl=en_US&fs=1&]

Jeg er rigtig gammeldags på mange måder. Bl.a. elsker jeg mange gamle film og musicals fra “før verden gik af lave”! Denne er en af mine favoritter, fordi jeg elsker Judy Garland og hendes milde røst. Der er også masser af dans i den.

Jeg kom lige i tanke om den, selvfølgelig fordi det er Påske, og filmen hedder netop “Easter Parade (1948)“, som udover Judy Garland har Fred Astaire og meget omtalte Peter Lawford (i forbindelse med Frank Sinatra (“The Rat-Pack) og Marilyn Monroe og svoger til J.F. Kennedy) i hovedrollerne og musik af Irving Berlin.

Håber du nyder lidt Påskemusik, og så se filmen, hvis vi er så heldige, at den bliver sendt i forbindelse med Påsken.

Tsotsi (2005)

Jeg har set film idag. Det var en af Julegaverne – Tsotsi (2005) en sydafrikansk/britisk film, der handler om “Tsotsi” (betyder “rod” sådan frit oversat), som er opvokset i den store township i Soweto ved Johannesburg, hvor der bor en million mennesker (i 2005, er siden næsten fordoblet). At sige han er voldelig dækker næsten ikke. Det har selvfølgelig sine grunde, men det går helt galt, da han på et tidspunkt stjæler en bil, som viser sig, at indeholde en baby. Hvad der siden sker, skal jeg ikke fortælle. Dog skal jeg opfordre dig til at se filmen, som er rigtig, rigtig barsk, men også give håb for menneskeheden og er en fortælling om, at selv i de mest håbløse situationer, er kærlighed det vigtigste.

In English:
I’ve watched a film today. It was one of the X-mas presents – Tsotsi (2005) a southafrican/british film, that is about “Tsotsi” (means “thug”), who has grown up in the big townshiop in Soweto by Johannesburg, hvor one million (in 2005 has nearly doubled since) people live. To say he is violent hardly covers it. Of course it has its reasons but it goes all wrong when he steals a car, that turns out to contain a baby.
What happens after that I won’t tell you. On the other hand I want to tell you to see this film, that is really, really though, but also offers hope for the human kind, and is a story and teastement love being the most important thing even in the most hopeless of circumstances.

Link:
Tsoti – the official filmsite

Så mange oplevelser

Jeg var lige en tur rundt på nettet og kigge lidt på, hvad mine favoritskuespillere har lavet her på det sidste. Jeg er som mange andre sikkert også er, langt bagud i forhold til alt det, jeg gerne vil se. Men med den hastighed hvormed film bliver sprøjtet ud nu om stunder, tror jeg ikke, der er nogen der kan følge med.

På min tur rundt, var jeg lige forbi Tom Cruise’s website, og på den er faktisk en flot kavalkade af klip fra de rigtig mange rigtig fede film, han har begået. Jeg har altid været rigtig godt kunnet lide ham. Både fordi, han spiler godt, men også fordi, man (i mit hoved ihvertfald), skal være lavet af beton for at stå for hans smil og charme. Men det er som bekendt smag og behag.

Af mange dejlige film, kan jeg nævne i flæng: Top Gun (1986), Et spørgsmål Om Ære (1992), Firmaets Mand (1993), En Vampyrs Bekendelser (1994), The Last Samurai (2003) og mange flere. Kig klippet og du får garanteret lyst til at se en af Tom’s mange film igen.

Tom er iøvrigt en rigtig god årgang, for han er født samme år som undertegnede, og så er han et rigtigt godt eksempel på en lille mand, der er hundehamrende sexet – han er nemlig kun 1,70, så gode ting kommer også i “små pakker” :)

Message in a bottle – se den idag

Nu ligger jeg jo her og slapper af og prøver og få det bedre. Det betyder at fjernsynsprogrammet bliver studeret nøje. I morgenens gennemgang opdagede jeg, at en af mine favoritfilm kommer idag på TV3 PULS. Det er Message in a Bottle (1999), som har 2 af mine favoritter med nemlig Kevin Costner og Paul Newman. Det er ligeledes også en favoritfilm. Den er bare dejlig. Theresa Osborne (Robin Wright Penn) finder flaskeposten skrevet af Garret Blake (Kevin Costner) og bliver dybt berørt af den og vil finde ud af, hvor den kommer fra. Dette er en interessant rejse på mange planer, og jeg skal ikke afsløre mere end, at den egner sig strålende til en eftermiddag på sofaen. Paul Newman spiller faderen til Garret, som ønsker for sønnen, at han kommer videre efter hans hustru’s tragiske død.

Filmen bygger på en roman af Nicholas Sparks af samme navn, der tilbragte uger på bestseller listerne. Filmen strøg også til tops med det samme, da den kom ud.

Links:

Kevin Costner Official Website

Message in a bottle (filmens website, som indeholder trailer etc.)

Newman’s Own – Alt overskud af salg af disse organiske produkter går til velgørende formål.

Robin Wright Penn website

Cinderella Man (2005)

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=DlbHzcH4VJY&hl=en_US&fs=1&]

Jeg optog filmen forleden, fordi jeg for noget siden hørte fra en ven, at den skulle være god. Jeg havde ingen som helst idé om, hvad den handlede om, eller at den var med Russel Crowe. Det sidste var da klart en fordel, for jeg synes, han spiller rigtig godt. At filmen så også bygger på virkelige hændelser og en rigtig person gjorde det jo endnu bedre – Bokseren James J. Braddock.

Vi følger Braddock fra en karriere som boxer, der faktisk går godt, og han og familien bor i et dejligt hus og har et godt liv. Så sætter depressionen ind og samtidig har han ikke held med sine kampe, og familien er næsten på gaden, og ihvertfald i en usund og ussel lejlighed kun med lige akkurat til dagen og vejen og dårligt nok. Arbejde er der intet af, og da James Braddock så også brækker sin hånd 3 steder, er katastrofen total da han også mister sin bokselicens. Det går kun nedad bakke indtil hans tidligere manager får fikset en kamp til ham, som dog kun skal være en “one of”. Det bliver det selvfølgelig ikke og de næste to kampe vinder han, hvorefter han skal bokse mod Max Baer, som på det tidspunkt er Verdensmester. Det bliver en legendarisk kamp.

Filmen skildrer depressionens fortvivlede tider og kampen for at overleve, det fantastiske forhold Braddock har til sin familie, og kærligheden mellem ham og hans kone helt fantastisk. Renee Zwelleger som hans kone er dybt rørende og fantastisk spillet, ligesom filmen generelt er præget af gode skuespilpræstationer, hvorfor den også var nomineret til 3 Oscars og flere andre priser og også vandt en del. Filmen gjorde det dog ikke så godt som håbet rent indtjeningsmæssigt. Dette menes at have flere årsager. Dels nogen skandaler med Russel Crowe lige omkring tidspunktet, hvor filmen skulle komme, at den kom på et dårligt tidspunkt i forhold til Oscarnomineringer etc., ligesom lanceringen af en anden boksefilm samtidig og sidst men ikke mindst filmens portrætering af Max Baer, som i filmen er fremstillet som en ret usympatisk person, der ligefrem skulle være skyld i hele to modstanderes død. Han var skyld i en mands død i ringen, men den anden person nævnt i filmen døde først efter kampen og det er ikke bevist, at det har noget på sig. Dertil kommer, at han i virkeligeheden beviseligt var en utrolig sympatisk gentleman, der var helt ødelagt over og plaget af mindet om det dødsfald, han var skyld i. Hvorfor man har ment, at det var nødvendigt, at portræterer ham forkert kan jeg ikke se. Det er noget man ofte gør, fordi man mener, det vil gøre filmen mere spændende – laver om på fakta. Jeg kan personligt ikke forstå, at filmskabere ikke kan lære at lade være med det, ligesom når de laver om på helt faktuelle ting, når de filmatiserer bøger – det hader jeg. Dog siges det, at Baers boksestil er ramt lige på kornet, og det er da så i det mindste noget.

Man kan vel sige, at dette er virkelighedens Rocky, men det gør den ikke mindre god. Tværtimod. Det er en meget fint sammensat film på alle måder. Det eneste, der tæller ned, er den kunstneriske frihed, man har taget sig i forhold til Baer.

Links:

James J. Braddock på Find A Grave

Max Baer (the boxer) på Wikipedia

Cindarella Man på Wikipedia

The real story of Max Baer

Max Baer på Find A Grave