Sig det med blomster

Samme dag, som far gik bort fik jeg også blomster. Dels fik jeg fra min staldfamilie den smukke buket med Dahliaerne og den smukke hvide buket fra en veninde på Falster.

Det er som jeg har sagt før, ganske utroligt så mange søde hilsener og tilkendegivelser jeg har fået. Og jeg siger tak for hver eneste.

Desværre står de dårlige nyheder åbenbart i kø i øjeblikket. I dag erfarede jeg, at en gammel ven, som jeg har kendt, da jeg var helt ung og haft sporadisk kontakt til senere, er gået bort kun 55 år gammel. Det er kort tid siden, jeg ville skrive til ham, og fik det ikke gjort, og nu er han borte. Jeg må indrømmme, jeg er noget chokeret.

Nu må det ligesom godt stoppe. Det har været den ene ting, efter den anden. Til gengæld vil jeg sige, at jeg sætter stor pris på, når folk siger det med blomster, for jeg elsker blomster. Så tusind tak for de smukke blomster. Jeg håber dælme, jeg snart får nogle i en lidt glædeligere anledning.

Tak for alt!

I har jo helt sikkert bemærket, at der intet har været sket her, siden jeg fortalte om, at jeg fik hevet en tand mere ud. Få dage før dette skete, blev min far indlagt – igen! Dem der har fulgt med her, ved at det har han været mange gange over de seneste år.

Far havde sin del af helbredsproblemer. Han havde kun 31% hjertefunktion, og endnu mindre nyrerfunktion, KOL, en cancer og sukkersyge. Så at sige, at han levede på trods, er ingen overdrivelse. Det der blev udslagsgivende, var at fars nyrer stod af. Han havde for lang tid siden sagt, at han ikke ville i dialyse. Dels var der meget lille chance for, at det overhovedet ville hjælpe og dels ville han miste evnen til at kunne gå.

Da far blev indlagt havde han lungebetændelse. Den kom der ret hurtigt styr på, men far fik det ikke bedre, og ikke mindst havde han vædske i bughulen. Det har han også haft før, men det har kunnet afhjælpes. Det kunne det ikke nu, og vi forstod ikke til en start, hvorfor ikke. Der var det så, det kom for en dag, at hovedproblemet simpelthen var nyrerne. De var ved at stå helt af. Far fik så nogle dage – måske ugen ud (det var søndagen før han gik bort) til at bestemme sig, afhængig af, hvordan tingene udviklede sig. Så længe fik han ikke og han fik mandag besked på, at nu var det nu. Far ville ikke længere, hvilket alle havde fuld forståelse for.

Og så gik det stærkt. Torsdag kl. 13.40 sov far ind og jeg sad hos ham, og han fik fred for smerter og ubehag. Stor tak til Medicinsk Afdeling, opgang 2, II. sal på Gentofte Hospital for god og kærlig pleje af far den sidste tid. Det var en afdeling, hvor han har været ofte og han var tryg og glad for at være. Det var en stor trøst, at han kunne få lov at ende sin tid der.

Derefter var det arrangering af bisættelse, og det gik rigtig godt. Rigtig sød og professionel Bedemand Hellerup Begravelsesforretning, hvor vi følte os godt taget hånd om på alle måder. Dernæst var det samme dag den søde, søde præst ved Messiaskirken Mette Born Djurhuus. Hende følte vi os også utroligt godt tilpas med, og var forvisset om, at hun ville gøre det godt, og det viste sig at holde stik hele vejen igennem. Tusind tak til begge for deres gode behandling. Mellem bedemand og præst kørte min søster og jeg en tur ned til vandet og spiste en is, og sad og kiggede ud over vandet. Det var helt i fars ånd og en dejlig måde lige at rense hovedet lidt på.

I går sagde vi så farvel til vores far. Og selvom det var trist, så var det ikke tragisk. Far var meget syg og han ville ikke mere. Dertil kommer, at jeg ihvertfald havde sagt farvel flere gange helt mentalt, fordi han vitterligen har været ved at tage herfra mere end en gang. Fordi han netop ikke ville mere og har kæmpet så flot så længe, var og er det helt okay et sted. Normalt plejer jeg at være hende, der går helt i opløsning til bisættelser/begravelser, men dennegang var jeg indbegrebet af ophøjet ro. Det var så også en ny oplevelse, og gjorde at jeg kunne trøste andre, der var meget kede af det.

Efter kirken var vi hos min søster til kaffe, te, kage, vand, øl, vin og sandwich og også det, gik rigtig fint. Jeg håber og tror, at far var stolt af vores måde at håndtere det hele på. Efter alle var gået kørte min søster og jeg på kirkegården for at se og fotografere blomsterne, og de ses så her ovenfor.

Som en slutbemærkning vil jeg på vores vegne igen gerne takke for utallige søde beskeder i en svær tid og selvfølgelig stor tak til alle, der mødte op, sendte hilsener eller begge dele i går.

Det skal indrømmes, jeg er træt! Det har været nogle hårde uger og min søvn har bestemt ikke været, hvad den skulle. Man mærker bagefter, hvor anspændt man har været. Så nu skal jeg prøve, om jeg kan få hvilet ud og komme mig lidt ovenpå det hele. Så nu ved dem, som ikke har talt med mig eller læst på Facebook også hvorfor, der har været helt tavst her.

“Tak for alt”, er tak til far, og til alle jer, der har vist jeres deltagelse!

Hornbæk – da jeg endelig fandt det

Som jeg skrev i går, tog jeg et smut til Hornbæk. Det var alt i alt et sted, en dårlig ide og hvorfor det, skal jeg vende tilbage til.

Lad mig fortælle lidt om turen derop. Jeg kørte uden GPS. Det plejer jeg ellers ikke, men jeg havde begrænset med strøm på min telefon. Det var så en fejl mere, jeg lavede den dag, eller det snød mig rettere sagt. Nå, men eftersom jeg dog har en ide om, hvor Hornbæk ligger, så tænkte jeg, at det ikke kunne gå helt galt.

Det endte heller ikke helt galt, men jeg kom på et tidspunkt til et skilt, hvor der stod “Hornbæk 9 km” og så kørte jeg jo bare. Nu er km-tælleren på bilen ikke den optimale, så jeg kiggede ikke lige, hvor langt, jeg havde kørt og når så et T-kryds. Til højre, står centrum og til venstre mod Gilleleje. Hm, gode dyr var rådne som man siger Centrum af hvad og hvor lå Hornbæk lige i forhold til Gilleleje. Nå, jeg drejede mod Gilleleje. Det var så ikke rigtigt, for på vej i den retning møder jeg et skilt, hvor der står “Hornbæk 3 km” modsat vej af, hvad jeg kørte. Så kunne jeg jo godt regne ud, at jeg skulle have været til højre i krydset, men det er immervæk ikke tydeligt da.

Nå, men på vej retur kørte jeg lige ind på en parkeringsplads, for jeg øjnede sand og smukt vand for enden af vejen. Det var jeg glad for, at jeg gjorde, for de første første 3 fotos er derfra. Det øverste så med kig mod Gilleleje m.m, og det nederste mod Hornbæk by. Altså med andre ord, Centrum er altså Hornbæk centrum, hvor jeg så kørte ned, og tænkte, at Havnen da var til at finde. Den var pænt afskiltet, men så var næste problem at få en parkeringsplads. Ved et sandt mirakel fik jeg en og kunne gå en lille tur i byen.

Det er ikke svært at finde rundt i centrum som bestemt er til at overskue. Til gengæld er der masser af dejlige butikker at udforske og ligeledes cafeer og restauranter. Man kan altid holde sig orienteret via det gamle Hotel Trouville, som det da er lykkedes dem at ødelægge fuldstændig. Der skulle angiveligt på et tidspunkt, have været luksuslejligheder, men det projekt røg i vasken og lejlighederne var så dyre, at de ikke kunne sælges. Hvad planen er nu, kan jeg intet finde om. Synd det ikke er Hotel længere.

Jeg var meget varm til sidst, og ikke mindst træt. Så jeg måtte hellere se at køre hjem igen. Iøvrigt havde jeg en aftale senere også, så om ikke andet derfor, skulle næsen den anden vej. Iøvrigt glemte jeg at fortælle, hvad jeg opdagede på min tur på slottet. Jeg fumlede lidt med indstillingerne, og kom til at sætte kameraet på en indstilling, der slog blitzen til. Som I måske husker, så var den jo gået i udu, og jeg havde så galt været på farten for at få hjælp til at få den lavet. Nu virker den helt mirakuløst af sig selv igen. Dejligt, det er da en udgift, jeg så sparer.

Grunden til, at dette var en dårlig ide er, at jeg ved, at jeg ikke kan køre så længe. Jeg var allerede mast efter turen til Fredensborg og burde være kørt hjem der, men det gjorde jeg så ikke. Det betød, at turen hjem blev et helvede for mig, fordi jeg var så træt. Nu må jeg da for hulen snart kunne lære det. ….Men bortset fra det, så mener jeg, at man skal prøve at gribe den slags skønne dag med begge hænder, og lave noget dejligt.

Fredensborg Slot

Om slottet kort fra Visit Nordsjællands hjemmeside:

Haveanlægget er opført i 1700-tallet, i pompøs barokstil, kendt fra Versailles ved Paris. Senere blev haven delvist omlagt til en mere romantisk have med skov og søer. Haven er i de seneste år blevet ført tilbage til den oprindelige barokstil, med lange lindealléer som udgår fra slottet i stjerneform, der engang symboliserede den enevældige konges magt. De lange alléer munder ud i den idylliske Esrum sø og undervejs møder man en række nyrestaurerede historiske marmorskulpturer

Jeg tog på tur i går. For en gangs skyld, skulle der ske noget andet end heste, nu der ikke var løb. Normalt skyer jeg som pesten at lave den slags udflugter i en weekend, når hele familien “Gyldenkål” også skal, men nu var vejret helt fortryllende, og så greb jeg den med begge hænder. Ikke dælme om jeg ville sidde her bag skærmen en så flot dag. Først havde jeg egentlig tanker om noget helt andet, som faktisk også var heste. Men da jeg ikke hørte retur på det, måtte jeg jo finde på noget andet. En veninde og jeg havde for noget siden talt om Fredensborg Slot, og jeg havde faktisk ikke været der. Vi aftalte, at vi skulle derop sammen, og det skal vi bestemt stadig.

En stor del af haven er kun åben i juli, ligesom der er guidede ture indenfor, så der er masser af mere at se. Nu var det bare lige for at få en fornemmelse af det, og så gå en tur i noget af den del af parken, der er åben hele året. Og det gjorde jeg så. Man kan gå ind to veje, og jeg gik så til venstre ved is-huset. Det er Skipperallé som fører ned til bådhuset som også ses på fotos, ligesom der også er en restaurant.

Da det var set, gik jeg op og så sandstensskulpturerne i “Nordmandsdalen”, der forestiller norske og færøske bønder og fiskere. Så var jeg også ved at være noget træt. Det var meget, meget varmt. Jeg var glad for, at jeg kom så relativt tidligt, for det var tydeligt, at da jeg nåede slotspladsen var det turisttid en masse. Det havde sin forklaring fandt jeg ud af – som det ses var der gardeskifte lige der, og det fik jeg også fotos af. Jeg havde ondt af de stakler i alt det tøj og ikke mindst huerne!! Jeg fik mig en champagnebrus at køre på og så var det jeg tog en dum beslutning. Jeg kørte til Hornbæk.

Et ekstra eftersyn og lidt underlig information

Så har jeg været på min første ekspedition i dag. Det var en tur til optikeren. I et forsøg på at få noget motion gik jeg derover og hjem igen, og det giver da 4 km. Bedre end ingenting tænker jeg.

Grunden til dette eftersyn var, at jeg da jeg var der sidst for nye linser, synes min optiker, jeg kunne prøve nogle stærkere linser. Ikke meget, men lidt stærkere, fordi jeg også selv synes, jeg ser lidt i underkanten af, hvad jeg burde, uden at kunne sætte fingeren helt på det.

Dem prøvede jeg så, og havde egentlig sagt, at hun godt måtte bestille dem hjem. Så blev jeg i tvivl og ringede til hende. Vi blev enige om, at jeg kiggede forbi i dag til et lille ekstra tjek, så vi kunne få hold på det med linserne. Det viste sig, at der ikke var nok at hente i forhold til de nye linser, så dem droppede vi igen, og fortsætter med gammel styrke. Så langt så godt.

Så spørger hun, om hun lige må kigge i mine øjne med sådan en “dims” (den har sikkert et korrekt navn af en slags), og selvfølgelig må hun det. Det gør hun så, og så fortæller hun mig, at der altså er en grund til, at jeg ikke ser optimalt.

Mit venstre øje har altid været det dårlige øje, der “hang efter” det højre om jeg så må sige. Det gør det stadig, men det føltes som om det hænger ekstra, og det gør det. Det er blevet dårligere og det er fordi, jeg simpelthen har begyndende grå stær på det. Ikke i hele synsfeltet, men i underste kant af øjet. Således er der på det øje nu er 90% syn, vi ikke kan regulere bedre. Det skal være meget værre før man griber til drastiske metoder (operation, som er meget rutine), men det var da en noget underlig melding at få. Jeg troede så også, det var noget, man først fik når man var ældre, men hvornår har jeg nogensinde været normal, hvad helbred angår…..Det er umuligt at sige, hvordan det udvikler sig, men foreløbig skal vi bare holde øje (ha, ha) med det. Og det gør vi så…..

Heldigvis ser jeg ikke dårligere, end jeg kunne se de mange smukke blomster på vej derover. Her syrener som jeg elsker. De varer desværre så kort, så nyd dem, mens de er her.

Rigtig god Pinse

Så blev det også Pinse. Jeg skulle lige i byen efter et par småting til morgen, og der var godt nok stille rundt omkring. Jeg tænker rigtig mange holder fri og er taget i sommerhus etc. Vores taglægning overfor holdt også fri, og det hører de ikke for. Iøvrigt startede de først efter klokken 7 i går. jeg tænker, de har fået klager, så det raslede efter det brag kl. 6 forleden, som også nær havde sendt mig ud af sengen.

Det er en hestefri Pinse medmindre, jeg tager i stalden på mandag, men indtil da. I morgen får jeg min far til frokost og det er mere end på høje tide. Jeg har udskudt, fordi jeg ville være klar med alle mine projekter. Jeg er ikke helt færdig, men det er småtingsafdelingen, og jeg kan ikke blive ved at udskyde selskabelighed på den konto. Så jeg har brugt dagen på at gøre rent, og nu er her fint og så kan jeg bruge formiddagen på at lave maden klar. Vi skal have chili med ris og salat og en ny opskrift, jeg ikke har prøvet før Cheesecakes med hvid chokolade og macademianødder.

Det håber jeg falder i smag. Far plejer nu at være glad for mine kulinariske udfoldelser, så mon ikke? Jeg vil ihvertfald ønske jer en god Pinse uanset, hvad I skal lave.

Endelig forår og ønsker og håb

Så blev det endelig forår. Temperaturen sneg sig over lange strømper-, termoundertøj- og 5 lag tøj-nødvendighed. Dejligt! Alt springer ud nu. Bøgen og ikke mindst vores smukke, smukke tulipantræ her udenfor mit vindue.

Jeg er en sær en (I know!), men jeg kan få helt stress ved tanken om nye vinduer, stilladser og larm og ballade. Og ikke mindst kan jeg bliver rædselsslagen ved tanken om, at de måske ikke vil passe på vores træer og grønt her udenfor. Det er snart det eneste grønne lige her omkring, fordi folk fælder og gør ved, så man bliver ganske, ganske dårlig over det. Jeg kan kun sende et link til dette indlæg og håbe, at udlejer tænker over dette, når der skal stilladser m.m. op. Ligeledes håber jeg, at man har tænkt over, at udformningen og funktionen på vinduerne, bliver som den er nu, med trækkanaler i gaden, køkken og altandørene. Det er en dejlig funktion at bibeholde og meget brugt af undertegnede og af mine medbeboere, er jeg ret sikker på. Men bortset fra det, så skal det nu nok blive godt at få de nye vinduer, ikke mindst for varmeregningen. Det nye tag mærker vi nok ikke så meget til andet end udefra.

Min telefon vækkede mig klokken 6.45, og at sige jeg var frisk er nok en overdrivelse. Men lidt vand i hovedet og tanken om det gode selskab, gjorde så at jeg dog kom ud af døren. Jeg var ret flittig i dag og fik striglet og ordnet heste til den store medalje. Både Stinger, Sunday og Kicker havde jeg fornøjelsen af i dag. Der var flere, der gik tidligt, så til slut var der “kun” 3 af os tilbage. Men det blev det nu ikke mindre hyggeligt af.

På vej hjem stoppede jeg og nød foråret og fik taget lidt fotos (se Instagram @deborah_dk) af det nu udsprungne forår. Solen var der hele formiddagen, men her senere, er det blevet noget mere overskyet. Efter staldturen har jeg bare været her og hygget mig, og nu vil jeg gå ud og finde noget aftensmad.

Smarte sælgere og 2 skridt frem og 3 baglæns

Du troede garanteret, at du havde hørt det sidste om mig og mit TV, TV-programmer og udbydere. Det gjorde jeg egentlig også. Det har været noget af en tur. Forbered dig på en noget længere historie, som dog tjener et formål – mere om det senere!

Det startede med, at jeg havde sparet sammen til et TV et godt stykke tid. Det er jeg ligesom nødt til, for jeg vil ikke begynde at låne eller købe på afbetaling. Det bliver meget hurtigt en dårlig vane, og man (jeg) værdsætter det også meget mere, når man har sparet sammen et stykke tid. Jeg har det sådan indrettet, at jeg sparer sammen via min budgetkonto, hvor der bliver sat mere over, end der er nødvendigt, og således kan jeg trække penge ud derfra, hvis det er noget ekstra. Det er en fin måde på det. Altså havde jeg så endelig til det her TV. Ligesom jeg skulle have et stik i soveværelset.

Det startede allerede med at gå galt, da jeg skulle have det ekstra stik op. For at få stikket ind i soveværelset, skulle der laves en samledåse. Den sidder nu og “stritter” i min gang. Godt nok nede ved gulvet, men det er ikke engang en hvid boks, som er distrekt, den er metalfarvet. Det værste er, at der lige ved siden af, er et skab, hvor han kunne have sat den. Selvfølgelig kan det laves om, men så skal jeg af med timeløn for at trække ledningerne om. Det har jeg simpelthen ikke penge til. Altså sidder den nu der og er grim. Men det virker da, men den elektriker var bare håbløs. Jeg havde også bedt ham om at tage kabelskinner med, det havde han også mere eller mindre glemt. Han havde taget en med, der næsten var for lille (den kan lige gå), og den større var en gammel, der var grim og knækket. Senere viste det sig, at han slet ikke havde sat skruerne rigtig i forhold til TV-ophænget, men det sidder okay og holder, men helt ærlig…..

Så var der TV i soveværelset…..så langt så godt!

Læs resten

Så blev det også min tur – Kirsebærtræerne på Bispebjerg

Efter at have ligget noget brak i går, meget af dagen, var det jeg bemærkelsesværdigt frisk, da jeg vågnede klokken 9! Jeg havde allerede puslet med tanken om en udflugt i går. Det var tydeligt, at hvis vejret holdt de kolde, blæsende og ikke mindst hagl- og regnfulde takter, så var det ved at være sidste udkald, hvis jeg skulle se de her famøse kirsebærtræer. Og det havde jeg ligesom sat mig i hovedet, jeg ville. Så uanset ville jeg derud i dag.

Som det desværre ofte sker, så havde jeg en gammel, gammel aftale om en gåtur med en veninde, så jeg gav sendte en sms og håbede, at hun var frisk. Det var hun heldigvis. Så afsted kom vi, og som det ses, så var vi ikke de eneste, der havde fået den idé. Der var turister, veninder på fototur (som os), selfie-folket og mange andre. Til gengæld, har jeg set fotos, hvor der har været helt stoppet af mennesker, og så slemt var det heldigvis ikke. Bagefter gik vi en runde og fik kigget på mange fine gravsteder og vendt livet og døden også.

Det var en en dejlig tur, som jeg klart kan anbefale. Dog vil jeg sige så meget, at skal du se kirsebærtræerne, skal det nok være i dag, da de har lovet nedbør og ret dårligt vejr. De er på sidsten, så……Der gik heller ikke mange nano-sekunder efter jeg kom hjem før det sneede her. Lige nu er solen her heldigvis.

Bagefter gik vi en tur over i Bispebjerg Kirke Grundtvigskirken, nu var vi der ligesom, men de fotos har du så tilgode.

Tilfredshedsonsdag

Egentlig skal der ikke meget til, at det er en dejlig dag. Ikke for mig ihvertfald. Jeg har fået gjort rent ude på altanen – en omgange med kosten gør underværker og jeg har pillet min Dahliaknold op af jorden fået den taget ind og iøvrigt nusset rundt derude. Vejret var lige til det.

Derudover har jeg set galop fra Jägersro, og det var såmænd dejligt nok bortset fra, at der blev afbrudt midt i det hele, og så skulle vi se trav fra Nykøbing F. Ikke et ondt ord om Nykøbing, men jeg ville nu gerne have set de sidste galopløb. Det kan da også godt være de kom indimellem traven, men så fremgik det meget lidt tydeligt. Skidt så fik jeg lavet lidt praktisk istedet.

Jeg har lavet hjemmegjort dejlig tomatsuppe og spiste en skøn Ost & Porre butterdejspakke fra Linda McCartney (jeg har købt hos Urtehuset, Østerbro).

Den eneste anden blomst udover, blomsterkarsen og pelargonierne, som jeg nævnte i går, der er i live, er min nellike. Jeg elsker dem, og i går fik jeg taget frø fra den, så må vi se, om jeg er heldig at de kommer op, når jeg sår dem til foråret.

Derudover er der to andre gode grunde til, at humøret er godt, men det holder jeg for mig selv. Hvis alt går som håbet, så skal jeg nok dele senere…..En anden god grund til godt humør – imorgen står den på Kickerkys!