God Påske !

Så blev det Påske, og ferie- og familietid. Her er der ikke så meget, af nogen af delene. Feriestemningen er her dog, og her er meget stille. Det meste af opgangen er på ferie, og rundt omkring mærkes den mindre trafik også meget. Stilheden brokker jeg mig ikke over, og eftersom jeg stadig plejer min hjerne, så passer det meget godt med den manglende familietid også. Meningen var, at jeg måske skulle have lidt gæster her, men nu får vi se, hvad og hvor meget, jeg orker. Min hr. fader, har mere travlt end jeg har, og skal på farten, hvilket betyder at jeg også skal mindre. Måske jeg skal på en lille udflugt i morgen, men det kommer an på vejret og om dem jeg tiltænker besøg har tid og selvfølgelig helbredet, som desværre altid skal tages i ed.

Jeg har en god stak links til jer, men det rækker hovedet ikke til, så I må nøjes med denne lille hilsen. Men lidt er forhåbentlig bedre end intet. Lige nu glæder jeg mig over, at jeg har fået gjort lidt rent, hentet Påskepynt og har varmet mig med Boller i Karry (veganske). Så må vi se, hvad resten af Påske bringer. Mere oprydning/rengøring og forhåbentig tiltagende mindre hovedpine og selvfølgelig skal jeg ned og hilse på mine hestebørn også. God Påske til jer, hvad end I skal – jeg hører gerne om jeres sikkert omfangsrige planer i kommentarfeltet som har åbent 24/7! Foto, er fra en tur til Langelinie for et par år tilbage, hvor jeg var inde og fotografere kirkebærtræer bl.a..

Bristede havedrømme


Motiv fra Haveforeningen Bernstorff

Jeg havde egentlig opgivet at få en kolonihave. Så fandt jeg nogle små haver, som nærmest er jordlodder, og tænkte, at det var lige noget, fremfor de haver, jeg ellers havde i kikkerten i ovensiddende haveforening på et tidspunkt. Lodderne er så eftertragtede, at der er lukket for venteliste, så nu er alle mine havedrømme bristet. Jeg tror dog med helbredet in mente, at det måske er meget godt, jeg holder mig til altanen. Men uha, det gipper i mig, når jeg ser mine fotos fra haveforeningerne.

Som det er må jeg nøjes med at drømme og være dødmisundelig, når jeg ser Gardeners World med Monty Don (TV2 Fri) og haveprogrammer iøvrigt. Nåh ja og så fandt jeg lige denne side idag – hvor – Facebook selvfølgelig.

Endnu en barndomsbastion faldet – Plantekassen

Forleden ville jeg op på min sædvanlige planteskole og hente noget plantehalløj, men var istedet nær kørt galt! Min sædvanlige er så meget sagt, efter jeg ikke har en have længere, men den der var det engang. Plantekassen på Jærgersborg Allé har ligget der sålænge jeg kan huske, og var et sted, hvor jeg altid fik god hjælp, og hvor jeg har købt rigtig mange dejlige planter, potter etc.

Nu er drivhuse, og det hele jævnet med jorden og man kan sige, at til mit behov, kan det jo være ligemeget et sted. Jeg skal nok få det, jeg skal bruge alligevel. Der er andre planteskoler – blandt andet Bagsværd, hvor jeg også har gået min gang lidt. Og det må så blive den fremover.

Det lader til resterne af Plantekassen er flyttet til Valby! Jeg ved ikke, om de forventer, at de gamle kunder flytter med derud, men så er jeg meget bange for, at de forregner sig. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, hvordan tingene har været her fornyeligt, men der var altid fyldt med mennesker, og man stod i kø for at få lov at betale – altid.

Det er uagtet mit ringe behov en stor sorg, at endnu en sted “der altid har været der” nu er revet ned. Øv! Ved du noget om Plantekassen endeligt, er du også ked af den er forsvundet? Fortæl, fortæl – der er masser af plads i kommentarfeltet.

Update: Det lader til, Plantekassen er solgt, men hvorfor rive den ned???

Skuffende sandskulpturer


En af sandskulpturerne, der symbliserer pengenes magt


Toppen af billedhugger Mogens Møller’s skulptur (1999) med tårnet fra Christiansborg i baggrunden


Motiver fra Bibliotekshaven, hvor jeg aldrig har været – et dejligt sted. Liljerne var stort set færdig, men forfald har også en vis skønhed


Vejret blev helt fantastisk, efter en noget usikker start og der var så smukt i byen – her på vej ned mod Blågårdsgade

Det har længe været en aftale, at jeg skulle med Susie ind og se Sandskulpturer, ligesom vi var sidste år. Vi tog fotoudstillingen først, for den er jo nu slut og så var det denne, som slutter i dag.

Jeg tog toget, og stod af på Nørreport og gik ned til Susie og så cyklede vi videre på vores færd. Når man ikke er vant til at cykle i centrum, er det en skræmmende affære. Hvis folk bare ville holde færdelsdreglerne, så kunne vi alle have roligere og mere sikre cykleture i centrum. Folk er altså fuldstændig uhæmmede. Jeg kan godt forstå, at der er mange ulykker med cyklister, for de kører altså som brækkede arme. Nå, det var et sidespring, og frem kom vi. Lige da vi startede ud kom der lidt dryp fra oven, men det blev ved et par dryp og resten af dagen og aftenen var det fantastisk vejr, lige til vi skulle hjemover.

Skulpturerne er flyttet i forhold til sidste år, grundet noget graveri (også der!!) og det er langt fra optimalt. Det giver meget mindre plads og på alle måder er det bare ikke nær så godt. Dertil kommer, at der har været massive klager fra beboerene i området. Det var noget af det, og så var skulpturerne ikke nær så interessante og flotte som sidste år. Ikke at de ikke var fine, for det var de selvfølgelig, men de var langt fra så imponerende i detaljer og i tema’er som sidste år. Jeg synes, der var meget “doom-and-gloom” over tema’erne i år. Jeg går altså ikke ud for at få en moralsk “opsang”, men for at se nogle flotte skulpturer. Og det var der i forhold til antallet for meget af. Det er selvfølgelig smag og behag, men sådan generelt, var jeg ikke specielt begejstret, og det var vi enige om.

Nu havde vi så set det. Ligesom skulpturerne havde vi bestemt, at vi skulle prøve en vegetarisk cafe på Nørrebro, men det får I mere om på et tidspunkt. På vejen så vi Christiansborg og ikke mindst Bibiliotekshaven, hvor jeg aldrig har været. Bagefter var vi over Ridebanen, eller det der skulle have været den. Også her er gravet op til ukendelighed. Jeg må sige, jeg synes ikke de mange turister får København at se fra en heldig side. Men igennem alle hurdler af chikaner, og opgravninger og igennem byen kom vi til Blågårdsgade…..to be continued.

Links:

Bibliotekshaven på Slots- og Ejendomsstyrelsens site

Det Kongelige Biblioteks Have på Wikipedia

God weekend

Jeg fik intet ordnet i går. Hovedet var helt åndssvagt, så jeg sov og hvilede. Der var ikke andet at gøre. Jeg håbede på bedring idag, og det fik jeg og var meget flittig, indtil jeg kom i tanke om, at jeg skulle ringe til min veninde i Holland. Ikke ofte vi taler sammen på telefon. Normalt ville vi gøre over Skype, men hendes var i uorden. Tidligere på året var det min. Så vi brugte undtagelsesvis telefonen i dag og ringede på skift.

At sige, vi kan tale “solen sort”, er vist ikke at overdrive – vi talte i 3 timer!! Alt for længe for mit hoved, men det har taget det bedre end ventet. Det føltes slet ikke så længe, men det er vel kun et tegn på, at vi taler godt sammen. Vi er internetvenner, og har aldrig mødt hinanden i det virkelige liv. Det har vi tilgode – noget jeg glæder mig meget til at gøre på et tidspunkt indenfor overskuelig fremtid.

Det er 2. udlandsopkald på en uge, tidligere på ugen, var det min veninde i England, som jeg heller ikke taler med sådan dagligt. Dejligt med skønne veninder, og en tøsesludder!

Lidt nåede jeg dog, og i morgen går det løs igen, indtil jeg mødes med veninder sent på dagen og spiser og drikker lidt og ser løb. Vi har op til flere heste i det store udland (dennegang Täby, Stockholm), hvor du måske husker, jeg også var oppe på et tidspunkt.

Nu vil jeg slappe af og lad op til at være flittig i morgen. Rigtig god weekend til jer.

Hospitalsbesøg og helt færdig


Fra turen til Nivaagaards Park 1. juni

Jeg fik brev om, at der var en tid til mig, så jeg kunne få en gratis mammografi. Det får man, når man er fyldt 50. De tænkte vel, de lige skulle nå det inden jeg har fødselsdag igen. Det gjorde de så. Jeg har ingen forventning om, at der er noget galt, men jeg synes, man skal tage imod tilbuddet. Det gjorde jeg så.

Tog tidligt af sted, så der var tid til at “fare vild”. Det gjorde jeg så ikke, hvilket betød, at jeg var der 11.10 og egentlig havde jeg først tid 11.30, men jeg kom til med det samme, så jeg var ude igen, 20 minutter over. Ubehageligt var det, men nu er det gjort.

På vejen hjem kørte jeg forbi stalden, og sagde hej til to-og firbenede venner. Modstræbende forlod jeg dem. Dels var jeg ikke klædt til det, og dels havde jeg planer om, at jeg skulle hjem og fortsætte mine projekter. Med mit helbred, må man som før nævnt indimellem lave en plan B. Det blev jeg nødt til i dag. Mit hoved var helt tosset (det kan komme ud af det blå) og jeg faldt i søvn i stolen helt smadret. Og det er jeg så stadig, så nu må jeg give den endnu mere skalle i morgen.

Iøvrigt læste jeg et rigtig godt indlæg hos ovre hos Heidi om, forventninger hos andre, og om hvor svært det er for andre at forstå, hvordan det er, at have sådan et uforudsigeligt helbred og om at virke og ikke virke syg. Og om, at vi måske skal tale mere om det, så omverdenen forstår bedre. For mig er det i høj grad mine egne forventninger, der spænder ben, omend jeg er blevet bedre til at sige “okay i dag er sådan en dag”, og der er dage, hvor jeg vitterligen ikke kan andet end bare lægge mig ned, som i dag. So be it.

Nu skal jeg prøve at slæbe mig ud og få noget aftensmad.

Udstilling i Øksnehallen m.m.


Sidst jeg var den vej ind, undrede jeg mig over, den lå der endnu. Nu er en epoke slut. Helt fra jeg var en lille pige, har den ligget der og forsynet folk fra nær og fjern. Det gør de så stadig, men her i stedet. Nye tider!


Sidst jeg var her på Kultorvet, var det byggerod i stor stil. Nu var der et fint springvand og siddeplads og en ellers fin belægning, men med underlige krom dimser også


Øksnehallen, hvor jeg aldrig har været før forleden


Susie kigger på et meget smukt fotografi fra det Skotske. Hun er halv skotsk, så vi mente det var meget passende at fotografere hende der

Tryk nedenfor at læse mere:
Læs resten

Venindevisit med lækkerhedsfaktor


Valmuerne mødte jeg på vejen op, og kastede bilen ind til siden, for de skulle altså foreviges. Elsker dem, og mod den dramatiske himmel skuffede resultatet ikke

En galopper – Validus (Pistachio-Ocean’s Eleven) – meget smuk, og slægtskabet til mange af hestene i vores stald fornægter sig bestemt ikke

Cathrine Dufours Casabian – en meget lækker hest

En gammel bekendt Stuart Little (Esprit Du Nord-Cocco Pio), som nu er ridehest

Som det ses, var det ligemeget hvor man vendte sig, så var udsigten sublim

IMG_0993opt2_SandieSådan så gården ud, da jeg kørte derfra i dag – er der noget at sige til, at jeg havde svært ved at få mig slæbt afsted


Et sidste modstræbende kig nedad vejen, inden den lille dyt fik marchordre til mere bebygget område

Jeg har været på roadtrip i dag – sådan rigtigt med GPS involveret og det hele. Min kære veninde, er lige flyttet privat og med sin forretning, og de nye lokaliteter skulle besigtiges. Ikke at vi ikke gerne vil ses alligevel, men med hendes meget travle hverdag, mit helbred, der har det med at drille udover, at bilen også skal være til rådighed, så bliver det langt fra så ofte, som man kunne ønske. Men når det så sker, så er det altså også noget, jeg nyder i fulde omdrejninger.

Som det måske huskes, kender vi hinanden gennem galopsporten og har nu kendt hinanden i 4 år. Det føles meget længere, men det er måske fordi, det bare svinger så godt. Vi tænker ens omkring hestene, og arbejder bare så godt sammen. Og vi var faktisk veninder fra det sekund vi mødtes.

Sandie er også galoptræner, omend på meget lavt blus lige i øjeblikket. Derudover driver hun Healthy Horse, hvor hun har susende travlt. Så travlt, at vores samvær i dag for stor dels vedkommende var arbejdende samvær. Det generer ikke mig og jeg giver gerne en hånd med. Så jeg fik da både trukket hest på fold, fodret, vandet og forkælet en hest, der skulle skoes. Jeg synes jo bare, det er hyggeligt. Og hele to gange fik jeg set vandmassagen i omdrejninger. Det har jeg så oplevet før, men ikke i de nye omgivelser.

Som det ses et fantastisk smukt sted, som er beliggende i Skibby. Lige sådan et sted, jeg altid har drømt om. Måske knap så stort, for det er faktisk kæmpestort. Men det glæder mig for hende, at hun endelig har fundet et dejligt sted at være, hvor hun og familien kan blive.

Jeg har truet med, at jeg fremover kommer på svagbørnskoloni deroppe hver sommer fra nu af, for hold op, jeg havde ingen lyst til at tage hjem. Der var så fantastisk smukt i dag, og sikke en fred, helt udover Sandies dejlige selskab, som jeg altid nyder. Hendes søde kæreste var der også, men han var travlt optaget med, at lave flere bokse, så det var sådan hurtig hilsen på hist og pist. Man må sige, der arbejdes for sagen. Dejligt at se.

Med tak for en fantastisk dag, vil jeg foreløbig ønske jer god weekend og så vender jeg lige tilbage med en helt særlig lækkerhedsfaktor ved dagen, som kræver sit eget indlæg.

Nivaagaards Park & en slags picknik

Aftalen blev lavet for noget tid siden med den her gode ven. Vi har flere fælles interesser blandt andre fotografering. Han fortalte, at han havde opdaget det her fantastiske sted, med Guderne skulle vide, hvor mange Rhododenron, men de var ikke sprunget ud endnu på det tidspunkt. Han ville tro, vi skulle hen omkring nu her. Altså lavede vi en aftale om at mødes i dag og han kørte og vi medbragte begge madpakker for vi kunne sidde i bilen og spise meget bekvemt. Bilen er nemlig en autocamper.

Så vi lullede afsted ved 10-tiden i formiddags og på det tidspunkt var trafikken ikke overvældende og vi fandt lige det sted, hvor det var planen at holde og så gå et stykke. Vi gik af en skovsti, der var overraskende våd, og fik lidt våde fusser, men pyt skidt for så nåede vi lågen og sikke et syn der viste sig. Jeg håber, jeg med ovenstående har givet jer et glimt af skønheden i denne park. Den er åben for offentligheden i dagtimerne og ligger i forbindelse med Nivaagaardsamlingen, som vi altså ikke besøgte.

Vi gik rundt og nød den store fine park og ikke mindst de fantastiske Rhododenron og udover dem også bregner som jeg iøvrigt også elsker og så selvfølgelig høje, høje træer. Det var magisk. Så flot.

Da vi havde været raden rundt gik vi tilbage til bilen, og fandt en anden vej, så vi undgik de våde fusser. Vi sad med fantastisk udsigt udover vandet og indtog vores medbragte mad og drikke og så galt et enkelt glas vin. Alt hvad der kunne krybe og kravle og ikke mindst cykle (!!enough said) var ude idag, og der var snart ikke den model cabriolet, vi ikke så, helt bortset også fra motorcykler i alle afskygninger. Så skulle vi (hvad vi ikke gjorde) løbe tør for samtaleemner, kunne vi kigge biler m.m. – vi gjorde lidt af begge dele og hyggede os fint med det.

Inden vi fik set os om, så var klokken blevet 15, og vi satte næsen for hjemadgående. Det var lige i tide til at se løb fra både, Århus, England og Sverige! En begivenhedsrig dag i det fineste vejr, som dog blev lidt overkyet da jeg kom hjem.

I morgen vil jeg prøve at slappe så meget af som muligt, men først skal jeg lige en tur på banen og i stalden. Iøvrigt kom det til at passe – jeg var mørbanket som en gammel skinke til morgen. Men det gik alligevel. God søndag til jer.

NB!: Flere fotos kommer – jeg skal nok lade jer vide.

Lang dag og kort hilsen

<
Det er ikke hver dag, jeg ser en rapsmark, så den skulle fotograferes

Først og fremmest tak til min kære veninde for superhyggelig dag. Vi drak kaffe, spiste kage, snakkede, snakkede og snakkede. Gamle og nye minder vendt og drejet, så fotos, læste artikler og bare hyggede igennem. I sådan en grad, at besøget blev langt længere end mit stakkels hoved egentlig kan klare. Så nu er jeg bombet for at sige det mildt. Den står på tidligt i seng. Later…..