Savner….

Jeg taler ikke så meget om det, og skriver endnu mindre om det. Ikke fordi, det ikke er sandt, for det er det. Jeg savner min smukke, bløde, helt vidunderlige lille Garbo, helt utroligt meget! Nu har jeg sagt det højt også! Man siger det hjælper at dele sin smerte, så jeg forsøger lige….

Første Jul uden

Det er den første Jul uden min elskede lille Garbo. Hun er dybt savnet, hver eneste dag. Jeg mangler hendes hyggelige selskab og sjove påfund rigtig meget, og det er stadig underligt, at hun ikke er her. Men jeg har heldigvis haft den dejligste kat og meget længe. Det er også noget at været taknemmelig for på trods. Men savnet – jo!

Af hjertet tusind, tusind tak!


Garbo i sin kurv i fredags

Fredag var som I ved en tung, tung dag. Det gik som sådan noget nu kan, og jeg var selvfølgelig rigtig ked af det. Dog hjalp det, at min lille ven så tydeligt ikke havde det godt de sidste dage, og at håbe på noget mirakel kunne jeg jo ikke. Ligeledes var det den dyrlæge jeg allerhelst ville ind til, der synes han ville tage mig, fordi jeg havde siddet i venteværelset et pænt stykke tid. Det er altså ikke ret rart i sådan en situation. Han bekræftede mig i og roste mig for beslutningen. Det var helt, helt sikkert tid. Garbo fik som han sagde et rigtig langt liv, og det er jeg glad for, samtidig med at jeg selvfølgelig nu savner hende helt enormt meget. Her er frygteligt tomt.

Jeg har haft i alt 3 katte i mit liv og de har alle været dejlige personligheder og har alle sat deres større eller mindre poteaftryk i mit hjerte. Dog vil jeg sige, at forholdet jeg fik til Garbo i de år, hvor vi var helt alene, var noget ganske særligt og hendes personlighed fik rigtig lov at komme til udtryk. Og hvilken en. Hun var en fantastisk dejlig og meget, meget klog kat. Alle der har mødt hende ved, hvad jeg taler om. Og smuk var hun, som I ved også.

Tomheden bliver formentlig mindre, og jeg tilpasser mig et nyt liv uden kat i huset. Eller dyr i det hele taget. I mit hjem havde vi altid hund. Og nej jeg skal ikke have nogen ny kat. Ikke at jeg ikke kunne i princippet, men jeg udviklede slem allergi lige inden, jeg flyttede herind og det er kun blevet værre og værre. Så derfor og så fordi jeg i princippet ikke kan lide konceptet indekatte. Det kunne gå fordi Garbo var så gammel og jeg vidste, at hun stort set ikke gik ud den sidste tid i huset. Her var hun ude og trække luft ude på altanen, hvilket hun også var i fredags.

Tusind, tusind tak for alle de varme og dejlige hilsener i anledning af Garbo’s bortgang. De har virkelig lunet og trøstet mig, ligesom et utal af varme kram og sms’er og en sød veninde, der støttede mig over skype i de sidste svære timer. Det var dælme ikke sjovt. Det er i nødens stund man kender sine venner, og det er virkelig sandt. Tusind tak, for at I skrev og var der!

Til dem som måske (det var der en der kunne) finde på at sige, at jeg jo bare kunne få en ny, og det jo bare var en kat! Det står helt for egen regning. Hvis man kan finde på at sige sådan, har man i min verden helt misforstået noget, og gået glip af det fantastiske forhold, man kan få til sin kat, hund eller hvad det måtte være. Det er en lille sjæl og hun var min allerbedste lille ven i 18 år. Det er dælme ikke “bare” noget som helst!

Igen tak til alle jer der forstår og for jeres deltagelse!

18 år i dag

Som regel er det sådan at når man har 18 års fødseldag, så er man i starten af sit liv og skal til at samle erfaringer – hvis man er menneske. Når man er Garbo, og en kat er det meget anderledes. Man er en meget ældre dame med stor livserfaring. Hun nyder stadig livet og ikke mindst at koste rundt med mig. Jeg takker for hver dag med min bedste lille ven.

Garbo update

Sent på eftermiddagen ringede dyredoktoren, og fortalte om Garbo’s blodprøver m.m. Alle hendes blodprøver var faktisk fine. Hun har en anelse forhøjede nyretal, men det er ikke meget. Alt det andet er fint. Det forhøjede stofskifte etc. viste sig at være akutte nerver over hele oplevelsen, for heller ikke på de prøver var der noget.

Som ventet, er akilleshælen knuden på maven ved dievorterne. Den er ikke så stor, og ser ikke ud til at være agressiv, men det er cancer. Men så længe hun har det godt, og den ikke pludselig vokser, så ville hun intet gøre, og det er jeg enig i. Men selvfølgelig skal jeg holde øje med den, ligesom hun skal have nyrekost for at forebygge, at det problem bliver værre. Så det var sådan set okay nyheder, og ihvertfald bedre end forventet, selvom jeg selvfølgelig håbede, at knuden havde været harmløs. Men vi tager en dag ad gangen og nyder den.

Så langt så godt og ros


Garbo med plaster på poten efter vi kom hjem i dag

Vi kom til Dyrlægen. Det var en kvindelige variant – Pia – i dag og hun var supersød også. De er i det hele taget så søde dernede på Skovshoved Dyreklinik. Far var jo sød og køre os, og vi fik vendt og drejet alle potentielle problemer. Der kan være flere ting i spil, og der er kun at tage prøver, og så må vi se. Knuden hun har er meget almindelig, og kan potentielt være cancer. Både en agressiv og ikke agressiv form. Men da hun stak i den for at tage en prøve, synes hun det også kunne ligne en lille infektion i kirtlen, men det udelukker ikke canceren. Derudover, har hun muligvis enten nyrer- , leverproblemer og måske sukkersyge, udover, at hun også kan have forhøjet stofskifte. Hun har også en lille forandring i sit ene øje, som også ses ofte med alderen. Det kan også være en form for aldersbetinget cancer. Så det hele handler om alder, men vi ved intet sikkert før prøverne kommer tilbage. Hun tog to glas blod fra hende, og laver en geatrisk profil, og så får vi syn for sagen. Det meste skulle kunne klares medicinsk eller fodermæssigt. Det springende punkt er knuden. Men lad os nu se.

Til gengæld fik jeg ROS for min helt usædvanligt flotte og velopdragne kat på 17½. Hun havde aldrig set så flot en kat i den alder, og hvis jeg ikke havde passet godt på hende, så havde hun ikke set sådan ud. Det er jeg jo helt vildt glad for :-) Jeg får svar enten i morgen og senest mandag, og selvfølgelig skal jeg holde jer opdateret. Garbo fik lidt mad ovenpå strabadserne (hun havde fået begrænset morgenmad), og jeg vil have popkorn og se en film.

Bekymring

Normalt er jeg jo optimist, og forsøger at se det positive. Men når min søde lille mis på 17 skal til dyrlægen og udkommet er usikkert, så har jeg godt nok svært ved at “holde facaden”. Selvom man ved, det når dertil, er det altså ikke sjovt. Men nu må vi se, hvad den gode dyredoktor siger i morgen.

Jeg har fået gjort lidt rent i dag og handlet lidt, og ellers har jeg prøvet at slappe af, men ikke været på toppen hverken på den ene eller den anden led. Viden er som regel bedre end uvished. Jeg skal lade jer vide, når vi har været afsted.

Mandagstema – At slappe af/afslapning

Mandagstemaet (bloggen er desværre nedlagt) er at slappe af/afslapning. Ingen slapper mere af, end en kat, når den endelig gør det. Eller rettere, ser så afslappede ud, for de er jo også på vagt. Men jo mere trygge, jo mindre på vagt. Garbo er ihvertfald meget afslappet, når hun er faldet omkuld. Dette er et af mine favoritfotos af hende, som viser, hvor sød hun ser ud også når hun sover.

Kattens til varme

Som det ses ovenfor, så har Garbo haft det varmt idag, og træt blev hun. Selvom hun havde det varmt lagde hun sig lige i solen. Det fandt hun så også ud af, at det ikke var så smart, og flyttede sig. Hun skulle jo som vanligt alligevel flygte fra mig og kamera. Jeg skal prøve igen at få hende, når hun gaber, nu jeg har det superhurtige kamera. For som det ses, så kan man fange det.

Jeg har stort set været lige så sløv. Bare siddet i den store stol og hygget med computeren og TV. Skulle egentlig ud, men det har været for varmt udover, at jeg stadig har ondt allevegne fra den lange Derbydag. Dertil kommer, at jeg gerne vil i stalden imorgen, og så skal jeg jo bruge lidt energi.

Derudover, er der blevet vandet blomster på altanerne. Der går noget til, når det er så varmt. I maskinhuset er der opdateret og tilføjet lidt hist og pist, så det er slet ikke dumt. Men derudover er jeg stadig teknisk udfordret åbenbart, for bilen ter sig jo stadig (nu kører jeg så ikke i den) og min printer kan jeg stadig heller ikke få til noget som helst. Er noget træt af det. Men lidt firbenet selskab imorgen hjælper da lidt på det. Jeg har også brug for at lade op. Torsdag hedder den tandlæge igen og fredag lægen!!! Suk! Nogen der vil bytte helbred? Nej det tænkte jeg heller ikke! Sov godt, når I når så langt. Her skal det ikke vare for længe.

En ravnemor

Er hvad jeg er. Som jeg fortalte var jeg jo ikke sulten og derfor fik jeg sen frokost og morgenmad i et. Jeg hyggede mig gevaldigt, men var godt irriteret på Garbo, der var helt elektrisk og insisterede på at terrorisere mig helt vildt. Jeg skulle være klogere end at ignnorere hende, for hun er klog og hun laver aldrig ballade uden grund. Det VED jeg og alligevel blev jeg bare mere og mere irriteret på hende – INDTIL det gik op for mig, at jeg havde glemt at give hende mad. At jeg ikke er sulten skal jo ikke gå udover den stakkels kat! Dælme godt, hun kan gøre opmærksom på sig selv. At hun har energi til at lave sådan en ballade borger også for, at hun har det godt og er frisk – så på den led fint. Men spørg om jeg har en flov smag i munden…. Det er sørme godt, dyr ikke bærer nag (her indsættes rødmende smiley)!