Den dejligste debut



Stinger og Carlos Lopez på vej til start


De vinder 2-års Maidenserien A foran Saint George/Oliver Wilson og Sir Edward/Franco Gonzalez

Det var debut på flere planer i dag. Det var min debut på banen efter sygdom, men det var også Stingers første start. Da han var i prøveløb gjorde han det også fantastisk, og jeg (og flere andre) havde en formodning om, at han formentlig kunne gøre det igen. Der er heste, der har en hel speciel form for kvalitet over sig og Stinger er en af den slags heste. Bare helt rigtig så at sige. Et er, at han bare ser helt rigtig ud og har den rigtige afstamning, han kan rent faktisk også løbe op til det på overbevisende måde. Stor lækker hest er han. Det er altid spændende med en hest man har puslet og plejet og prøvet at gøre alt det rigtige for, og så se hvordan det arter sig. Og når det så går så fint, så bliver man jo superglad. Så tak for bobler til Stinger og Carlos :-)

Udover at være til løb og glæde mig over Stinger (og Kicker og Imaginenowar senere), var jeg først i stalden. Det var nok lige at presse den, og jeg plejer faktisk ikke at gøre det af samme grund, og skulle sådan set heller ikke have gjort i dag. Vi har heste til start i Stockholm i morgen og jeg ville gerne ned og sende dem afsted, og iøvrigt nyde at være igang igen. Tjah, klogere bliver jeg nok næppe….Men jeg kan mærke, at jeg skal slappe af nu et par dage, så må vi se om ikke det går an. Fandens at være sådan et skravl for nu at sige det mildt.

Det var bare så dejligt at se alle nede på banen og jeg takker for alle de dejlige velkommen-tilbage-kram og forespørgsler til mit helbred. You’re the best!!

Rigtig god weekend til alle!


Glad træner Hanne Bechmann, Stinger og Carlos og ejer Jens Lauritzen

Fra en pille til den næste


Cambridge 7. september 2014

Igen i dag var jeg til tjek hos lægen. Faktisk var jeg rent faktisk hos lægen i dag, hvor jeg de seneste mange gange har været hos sygeplejersken. Værende vant til en læge, der havde en mindre praksis og det altid var ham, man så, skal jeg vænne mig til nye arbejdsgange. Dette reflekterer på ingen måde på, at sygeplejersken er både sød og omhyggelig, men jeg er jo vant til, at når jeg går til lægen, så ser jeg også lægen. Lægen som jo altid er sød, forklarede at hele systemet er “gearet” til, at sygeplejersken tager sig af “småting”, når der iøvrigt er lagt en overordnet plan for patienten. Så jeg må nok vænne mig og være glad, når jeg får lov at se den populære, men også meget travle doktor.

Konklusionen i dag var ikke helt opløftende. Mit infektionstal er status que, og det skal gerne nedad. Det er ikke alarmerende, men ned skal det altså. Det tjekkes igen om 14 dage. Værre var det, at det viser sig, at jeg har både B12- og D-vitaminmangel. Det er noget skidt, og kan også have en stor del af skylden for nogle underlige symptomer, jeg har haft, men altså ikke har tænkt over.

Nu er jeg så mere rolig, for det kan jeg jo så spise mig ud af. Så turen gik igen til Apoteket for piller, men dog vitaminer dennegang. B-vitaminer havde jeg (Note to self:De hjælper fedt, når jeg ikke tager dem – skal tages dagligt fremover) og så D-vitaminer med kalk (minder mig om, jeg skal have aftenration, nu jeg sidder her og skriver). Og så skal der tages prøver igen om 3 mdr. Sikke et cirkus.

Det kan heldigvis også forklare den svimmelhed, der opstod her de seneste dage. Ikke slemt, slemt, men nok til, at jeg føler mig noget usikker. I morgen prøver jeg at gå en tur ned i stalden, og hilse på uden at lave det vilde. Måske lidt græs med verdens sødeste, men nu må vi se, hvordan dagsformen er, for helt på toppen er jeg ikke endnu. Men man får jo kuller af ingen heste :-)

For at tale om noget helt andet – Frankel!


Den magiske morgen på Long – og Warren Hill 7. september

Eftersom helbredet ikke er noget at tale om, så tænker jeg, at jeg vil flytte fokus ihvertfald bare lige sådan kort, for at prøve at lyde lidt positiv. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg efterhånden er mere end anstrengt i mit ansigt, så jeg har brug for alle de midler, jeg kan finde.

En af dem, er at tænke på den dejlige tur til Newmarket. Nu har jeg efterhånden vist en del fotos fra turen, og der kommer også et helt indlæg om det (jeg er så småt igang, men sjovt nok er jeg jo igen blevet forsinket). Men nu synes jeg lige, I skulle se, hvad hele turen faktisk handlede om, Frankel. Det var en stor oplevelse at se ham, og det var i det hele taget en dejlig tur, som jeg er glad for, at jeg har “på kontoen” over de gode ting. Den magiske morgen øverst, er også en, jeg aldrig glemmer.

For nu at tage det negative, så var jeg igen til lægen og mit infektionstal er steget IGEN! At sige, jeg er træt af det, beskriver det ikke. Nu tog de så blodprøver til den store Olympiske medalje, og så skal jeg derop igen onsdag. Søndag stopper jeg med medicinen, og om ikke andet, slipper jeg så forhåbentlig hurtigt for den dødlige træthed, der er fulgt med den. Jeg er sgu træt nok ellers, uden jeg behøver at få ekstra oveni. Så jeg er helt smadret. Send lige gode vibes, for nok er nok nu! God weekend til jer!


Frankel med sin oppasser på Banstead Manor 9. september

Som ofte – 2 skridt frem og 3 tilbage


Et foto mere fra min dejlige tur til Cambridge 7. september

Det er ved at være lidt træls det her, frem og tilbage og lige langt er jeg. I dag var jeg igen til tjek hos lægen, og igen var mit infektionstal steget. Ikke meget, men dog nok til, at jeg igen på fredag skal til tjek. Jeg skal åbenbart virkelig have den nemesis smækket i hovedet igen og igen – de kan godt stoppe nu, jeg har fattet den!

Af samme årsag sker der ikke meget her. Antibiotikaen lader mig fuldstændig lige så flad som en våd karklud, og jeg sover, og sover. Kan slet ikke hænge sammen. Helt normalt ifølge sagkundskaben, men det bliver det ikke sjovere af. Det får jeg også sympati for hos lægen, men bare det nu ville gå over, for jeg gider altså ikke mere nu.

I dag øser det ned i stride strømme og på sådan en dag, er det sådan set okay med sofaehygge og fjernsyn. Men jeg savner mine både to- og firbenede venner i stalden. Det skal huskes, at jeg kun nåede derned en dag, inden jeg blev syg, så tager man min ferie i Newmarket med, så begynder det altså, at give “abstinenser” efterhånden i svær grad efter selskabet dernede ikke mindst Kickerkys- og gåture. Men jeg må prøve at lade være at stresse over det, for det bliver det jo ikke bedre af og tage en dag ad gangen.

Så gik jeg lige glip af…..


Fra Åringsauktionen 2012

Man skulle tro, jeg vænnede mig til det. Det med at gå glip af alverdens ting på grund af det *BIB* helbred. Det gør jeg ikke, kan jeg så fortælle. Ikke at det lige i dag er en katastrofe, for der er jo auktion igen næste år, men det er jo stadig forskelligt fra år til år, og det er altid hyggeligt at samles med ligesindede hestetossede mennesker. Og se på smukke heste, kan jeg altid. Sidste år gik jeg også glip af, mest fordi det blev holdt i Sverige.

Nu har helbredet så igen “trukket stikket” for mig. Lungebetændelsen vil ikke give sig, udover at der også er noget på lungehinden, og der er stadig noget lyd på lungen og noget at se på røntgenbillede, så nu er jeg på en anden slags antibiotika i 10 dage! Prøv og spørg om jeg er træt af det? Det er så lungehinden, der kræver en anden slags. Jamen for hulen! Nok nu sagde damen! Men det kan jeg så gøre til jeg er blå i hovedet åbenbart, ligesom jeg også går glip af løb i morgen. Hvis ellers jeg var frisk nok, kunne jeg til nøds liste ned og sidde indenfor, men eftersom jeg rent faktisk er temmelig sløj, har jeg slet ikke lyst, helt bortset fra, det uagtet er klogest at blive her og tage mig af helbredet. Suk!

Nå, men jeg kan da ønske alle mine dejlige venner deroppe en god åringsauktion og så håbe, at salget bliver godt og alle får det med hjem, de ønskede sig. Kataloget til auktionen ligger her, hvis du er interesseret.

Søndagsstemning med update


Der findes også andre hestekræfter end de rigtige heste i Newmarket. Her i form af en Harley Davidson forhandler

Dagen er gået langsomt. Jeg synes måske det endelig begynder at snerpe henefter en bedring så småt nu, hvilket kun er dejligt. Men jeg kender også mig selv godt nok til at glæde mig for hurtigt, og hoste gør jeg som en sindssyg endnu.

Jeg var til lægen fredag og mit infektionstal var faldet til normalen (mellem 9-10) fra hele 32!! Så det var positivt. Men jeg var stadig mere end en hængt kat. Kroppen skal også kunne følge med, og det skal den have tid til, var beskeden. Så jeg har holdt mig her siden og jeg har som bekendt heller ikke været frisk. Men rask var jeg så heller ikke, for der var stadig noget på lungen. Vi tjekker igen onsdag.

I dag har jeg siddet her og set løb fra Göteborg igen, hvor vi havde hest til start. Hun gjorde det som altid godt.

Foto ovenfor er endnu et fra turen til Newmarket. Jeg havde lovet at købe noget med hjem fra en hesteudstyrsforretning, så der trillede jeg op mandag, efter jeg havde været oppe på Warren Hill og hjemme forbi B&B og få morgenmad.. Lige ved siden af ligger Harleyforhandleren.

Lige netop en Harley Davidson var årsag til hestenes hoppen rundt om morgenen, for som bekendt, larmer den slags en del. Og kører man ikke meget forsigtigt, men synes man skal larme mest muligt, så er mandagsfriske galopheste en dårlig ide. Men netop den kombination fik vi oppe ved Warren Hill på vejen der skiller de to baner ad. Puha! Det gik, men mere end en gang stod man med hjertet oppe i halsen.

Nu er det aftensmadstid, så jeg må hellere. Jeg er bagud tidsmæssigt og har igen siddet her for længe. God søndag aften.

En lille update fra sygesengen


Endnu et skud fra University Botanic Garden, Cambridge 7. september 2014

Hm, jeg ved ikke, om jeg synes, det her antibiotica virker efter hensigten. Ihvertfald føler jeg mig ikke så meget bedre, som jeg havde håbet på det her tidspunkt. Måske jeg er urealistisk, men eftersom jeg jo altid tager mig god tid med den slags, nok ikke overraskende. Tjek hos lægen i morgen vil vise, om jeg er bedre, eller hvordan. Hoster gør jeg ihvertfald stadig til den store forkromede medalje. Heldigvis er der masser af ting, jeg kan lure på i TV, når jeg ikke sover.

Skulle det kede mig er der altid nettet, som jeg jo også elsker, jeg kan bare ikke holde til at sidde her for længe lige nu. Men lidt når jeg. To ting, som jeg faldt over, vil jeg lige dele med jer. Dels en historie om en ung gut, der blev træt af det hele og “forlod verden” for snart længe siden. Nu er han fængslet for tyveri (engelsk).

Det andet er lidt mere glædeligt. Et indlæg på en blog, jeg fandt her i dag, som er skrevet af en dame, som med sin familie er emigreret først fra England hertil, og nu er på vej til Canbera, Australien. Det er et meget velskrevet indlæg, og jeg glæder mig til at læse lidt baglæns og følge med fremover (engelsk).

Nemesis for hulen…!


Endnu et skud, fra den dejlige tur til Cambridge 7. september 2014, bygninger/arkitekturen er helt fantastiske

Ja, ja man skal passe på, hvad man siger. Hovmod står for fald og alt det her… uha, jeg måtte spise “humble pie”, da klokken nåede henad 16.30 i går.

Og hvorfor så det? Jamen det skal jeg så fortælle. Som det vides, er jeg syg og i min altvidende tilstand troede jeg jo, at jeg havde helt styr på, at det bare var noget virus. I lyset af det skal ses, at jeg jo har rendt mange, mange ture til lægen for at blive lyttet på, kun for at få at vide, at der intet var, men jeg kunne gå hjem og drikke mere te. Jeg har også haft lungebetændelse, og synes, jeg plejer, at kunne mærke, når det var sådan fat.

Nu var det sådan, at jeg hostede som en gal, og allerede havde mistet 2 nætters søvn på den konto. Så jeg mente at noget af den stærke hostesaft (Pectyl), måtte være på sin plads. Det plejer ikke at være noget problem overhovedet, så jeg ringede bare.

I modsætning til ellers insisterede den gode doktor på, at jeg kom og blev lyttet på. Som I ved, har jeg KUN roser til ham og synes, han er jordens skønneste! Det synes jeg så ikke lige der, og jeg var faktisk noget knotten over at blive jaget ud, når jeg nu rettelig var ret så dårlig. Men netop, når jeg så for en gangs skyld tillod mig at være temmelig utilfreds med det, og endda sige det, så ramte nemesis mig lige i nakken. For jeg kan åbenbart ikke mærke, når jeg har lungebetændelse. Jo, det havde jeg kunnet i sidste ende, men på det her tidspunkt nej!

Jeg fik det lille prik i fingeren og ind og sidde og så ind til den gode doktor, der kunne fortælle, at han altså havde ret, for jeg har lungebetændelse. Så jeg måtte undskylde mange, mange gange både til ham og sekretæren. Jeg beklager, men jeg var simpelthen dårlig (med god grund), udover at jeg også havde nogen andre (private) bekymringer, der gjorde at min tærskel var noget lav. Heldigvis er jeg ikke for fin til at undskylde, og det blev vel modtaget. Så kan jeg lære det – doktoren har altid ret!

Så for nu, hedder den antibiotika (Surlid) i 7 dage. Det er en tablet daglig, så lige til at overskue, og min nervøsitet omrking om jeg kunne tåle, er også blevet lagt i graven, for det går fint.

Vejret er fantastisk, så det er mere end surt at ligge her, men der er ikke at gøre ved det. Til gengæld er folk da “helt væk fra vinduet” – skyderi/drab i en dansk retssal. Tjah, det måtte vel komme…..sørgeligt!

Hestekræfter og hestekræfter

Jeg mødte den her på hovedgaden i Newmarket. Om ikke andet opsigtsvækkende. Men selvom jeg havde pengene, ville jeg nu ikke have den, og da slet ikke i den her farve, omend jeg plejer at være glad for lilla, så gælder det altså ikke biler. Det er en TVR Sagaris, og yep, den koster “spidsen af en jetjager” selv når den er ret så gammel. Det er iøvrigt en britisk bil.

Det var lige, hvad kræfterne rakte til, mens jeg sad og så løb fra Täby, så hestekræfter begge steder. En glæde, at en af de heste, jeg er med til at nusse om vandt. Har iøvrigt problemer med mit site, som går ned ret meget, når jeg skal poste. Det skal der findes en løsning på også. Nu skal jeg ind under dynen, er sløj!

Med vanlig omhu…


University Botanic Garden, Cambridge i søndags, hvor jeg tilbragte hele dagen i den skønne by

er jeg selvfølgelig gået hen og blevet syg. Før jeg tog på min lille ferie, havde en af staldveninderne det og var ret så dårlig. Jeg gruede, og tænkte, det lige kunne passe, jeg blev smittet til min tur! Gudskelov, det først kom efter. Men for sådan et “skravl” som jeg, ville det sgu være dejligt, om folk ville blive hjemme, når de er syge, men sådan er det altså ikke.

Så nu kan jeg bruge de næste x-antal dage på at snøfte, drikke te og være elendig! Heldigvis kan jeg jo sagten underholde mig og indtil nu, har jeg sovet det meste af tiden væk. Jeg mener også, at andre i blogland, har været underdrejet af samme. Okay, det er ved at være længe siden sidst, jeg har haft den slags, så jeg tænker, det var min tur! Pyt skidt, jeg har ikke tralvt, og prøver at få det bedste ud af det og så glæder jeg mit over min dejlige tur.

En anden ting, jeg glæder mig over, er at min favoritblogger over dem alle og den blog som var skyld i, at jeg selv startede kommer igen. Endnu ikke med nye indlæg, men dog oppe! Hvor er jeg glad for at se dig tilbage Anita!

Her i weekenden er der nok at holde øje på, vi har løbsdage på Fyn i dag, hvor stalden har to heste med og ligeledes til storløbsdag på Täby i morgen, er der to. Så er jeg da underholdt med det meget af tiden. For nu er det tid til lidt “brunch” og så skal jeg vist have noget varmt at drikke. God weekend til jer.