Den der kartoffelsalat – igen!

Jeg elsker, elsker kartofler i enhver form. Så at tro, at jeg nogensinde kommer til at “hoppe på vognen” med ikke at spise dem, kan godt glemmes. Især elsker jeg dem i den her kartoflleslat, som jeg har fra min mor, der fik den af en dame mor og far, havde ansat for snart mange, mange år siden – deraf navnet. Det er vitterligen verdens bedste. Jeg har bragt den i almindelig vegetarisk version før. Her er forskellen, at den så laves vegansk. Det har jeg gjort med succes nogle gange, og det fungeer udemærket.

Det der skal gøres anderledes er, at Mayonaisen, er tilført den hvidløg og karry, der ellers skulle i kartoffelsalaten. Så den skal ikke i her. Mængden af yoghurt (som til dels er creme fraiche i den anden version) skal også tilpasses nøje, da ballancen mellem det fede og yoghurten er meget vitigtig. Den må ikke blive for tynd, så en overvægt af mayonaisen som du skal sørge for at lave så tyk du kan. Du kan med fordel afdryppe yoghurten så den bliver tykkere, inden brug også. Krydderurterne kan du sagtens komme et helt bundt i af (de små potter), hvis du synes. Prøv dig frem, men god det er den uanset.

Fru Olsens kartoffelsalat

1 portion (200 g ca.) mayonaise

1-1½ kg kogte kartofler

2-4 spsk. soyayoghurt

2 spsk løg

salt, peber

½ bdt. purløg

½ bdt. dild

pyntes med kvarte tomater

Alt til dressingen blandes, og vendes i kartoflerne, der er skåret i tern. Pyntes med tomater.

Jeg spiser den til mange ting, men her er den sammen med linsedeller, som er Luna’s også, dog tilpasset min smag i krydderier (skruet lidt ned ca. halveret – prøv dig frem til din favoritsmag).

Nu med ny tagrende


Hullet i væggen, hvor tagrenden skal sidde på min altan. Den del kommer først mandag


Den store lift, der er primus motor i det her projekt at komme til 2. sal


Igennem haverne måtte monstret af en lift og lidt beskyttelse lægges ud. Håber ikke skaderne er for store på haverne, men der var ingen anden mulighed


Den her lå i min altankasse hos ærterne – der er færdige nu – går ud fra, det er et insektbo af en slags


Husets længde uden tagrende


Fast arbejde at sætte sådan en op, her skrues holderne til selve renden på


Den funklende nye tagrende i zink. Rigtig flot er den

Allerede tidligere på ugen var de igang. De har lagt an til det længe med mulighed for den her lift til at komme ind. Det er kompliceret at forklare, men det var ikke bare lige. Anyway, nu lykkedes det og endda har vejret spillet med i en grad, så det er helt utroligt. Nu skal det så bare helst ikke regne for meget indtil næsten uge, for delen der skal lede væk fra min altan mangler endnu. Men det er der vist heller ikke den store risiko for, at det gør.

Flot er den sådan en zinktagrende. Og så er den endda ikke ret meget dyrere end plastik (kunne den flinke tømrer fortælle) – det håber, jeg alle dem, der står for at skulle have ny “skriver bag øret”, så vi eventuelt kunne slippe for de grimme plastik.

Startede med at feje og rydde op på altanen. Ærterne var færdige og jeg kunne spise de sidste par stykker i en meget sund og mættende salat til frokost. Mod forventning overlevede en vin, jeg tog et skud af i vinters og gror helt vildt (det er den på nederste foto), så den er blevet bundet op, og min salat og døde petuniaer skåret ned. I ærtekasserne og hos de helt nedskårne petuniaer har jeg plantet frø af Susie’s tagets, som nok skal komme, så er der ikke helt tomt. Jeg må sige, mine ærter skuffede mig, jeg havde regnet med flere, ligesom min squash vist ikke bliver til noget. Jeg tror, jeg har været for sent ude. Mine tomater har det til gengæld godt, og er endelig begyndt at blive røde. jeg forsøger igen næste år, og skal bare forspirer før. Mine chili/pebre når det desværre heller ikke. I husker måske mine gentagne uheld med det uduelige plastikdrivhus!

Nu vil jeg ind og slappe lidt af, hvis ikke der farer en djævel i mig og jeg får tømt en kasse med ting. Man ved aldrig, men jeg allerede overgået mig selv med (undskyld udtrykket) flere hestelængder i dag.

Den grå brigade


Fra venstre: Lene på Imaginenowar (Phoenix Phantom), Susie på The Seducer (Working Girl) Fie på Monte Carlo (Miss Moet) og Rikke på Pipaluk (Queen of Burlesque)

Jeg var i stalden i går, og vi havde faktisk et lidt sjovt øjeblik. Alle de grå ude på en gang. Tror ikke, det er sket før, og heldigvis havde jeg kameraet med og nogen af de andre tog også fotos med telefonerne. Jeg ville gerne have haft mere tid, men det fik jeg ikke, og dette var det bedste af dem. Så i får nøjes…

Alle heste, er Pistachioafkom og en er endda deltager i årets Derby, nemlig The Seducer. Imagine har allerede gjort det rigtig godt og de to sidste, er babyer, der først skal til at tage hul på verden.

Der var faktisk et afkom mere med på turen, nemlig Miss Swansea (Miss Chelsea), men hun er ikke grå, hun er brun, men stadig dejlig også.

Det var næsten for varmt til at lave ret meget, men lidt blev det da som altid til. Heste ind og ud og alt det her og jeg fik gået en lang tur med Kickertutten. Det nød vi begge. Vi slap ikke for bombeflyene, men vi overlevede, men de er godt nok lede. Vel hjemme faldt jeg simpelthen i søvn – varmen er for meget, men henunder aften vågner jeg op igen. Sålænge det er så varmt, er al aktivitet et plus, så foreløbig har jeg været god i dag.

Jeg minder om græsgallop på mandag morgen og ikke mindst Dansk Derby 3. august, hvor dørene åbner kl. 10, og første løb starter 12.45.

Hunde på Galopbanen?


Grand Danios på banen i søndags, og den led i varmen

Engang imellem undrer man (jeg) sig over, hvad folk har søgt på! En af de ting, jeg i går faldt over, var “hunde på Galopbanen”. Som i om man nu må det. Og ja det må man gerne! Selvklart, skal de være i snor og iøvrigt kunne forholde sig nogenlunde i ro.

Et er, hvad der er tilladt, noget andet er, hvad der er klogt og godt for hunden. I det varme vejr vi har i øjeblikket tjener du ikke din hund med, dels at skulle køre i bil – hvor der også er varmt og ubehageligt for en hund, og dels skulle enten gå eller sidde i potentiel sol meget af dagen.

Denne hund led i varmen og dens ejer havde meget af dagen (sikkert for sin egen skyld) placeret sig midt i solen!! Rigtig dårlig ide. Det fandt han også ud af, og gik i skyggen. Jeg håber, han også gav hunden noget vand. Istedet for at slæbe din hund med, så lad den blive hjemme, hvor den kan holde sig i ro og finde skygge og har adgang til rigeligt vand.

Men jo, når vejret tillader det, må du gerne have din hund med på Galopbanen – i snor!

Stegende hed søndag


The Kicker og Carlos Lopez før løbet i dag


Opløbet i Almost Derby Handicap – Rækkefølge i mål Ulrikke Nielsen/Footstepsofspring (FR) (blå/gul), Elione Chaves/Simbad (FR) (brun/lys blå) og Carloz Lopez/The Kicker

Forstå mig ret, jeg kan godt lide solskin og godt vejr, men i dag var det lige en postgang for varmt til mig ihvertfald. Endnu mere varmt må det have været for hestene og selvfølgelig jockey’er, men det er nu hestene, jeg føler for. Heldigvis var der hele dagen en dejlig brise, som vedholder nu, for ellers havde det været ganske ulideligt. Og det var sådan set slemt nok. Men alt forløb godt, og ingen uheld.

Fra vores side var Simbad og “racerponyen” aka Kicker i vælten i dag og de gjorde det begge rigtig godt. Simbad havde jeg på forhånd truet med bål og brand ligesom jeg havde været efter jockeyen også, men det er kun sjov, for det bliver, jo som det bliver, men vi var ved at blive lidt trætte i ansigtet af 4. pladser. Idag fik den store en flot 2. plads og ikke mindst kæmpede han som en løve. Rigtig skønt at se ham folde sig ud. Den bedste Kicker fik en 3. plads og var således som altid i pengene.

Ellers går det på bedste beskub her. Min ryg er tosset, så jeg er ikke til det vilde. Jeg rydder stadig op herhjemme for fuld kraft, og jeg kan endelig se lidt lys for enden af tunnelen. Stadigvæk? Siger du måske – ja, for når jeg nu får noget ind, så er jeg nødt til at rydde ud i det jeg har, og så har jeg også noget stående i kælderen nu, der skal videre, men ting tager tid her. Men jeg er lykkelig for de seneste dages fremskridt.

Bloggeriet og foto, har altså taget bagsædet, og det er ikke fordi, jeg ikke har noget at sige. Jeg har bare for lidt kræfter p.t. og vælger at bruge dem på lejlighed og det virkelige liv, når jeg endelig kan overskue at bevæge mig og iøvrigt være aktiv.

Det har været en varm og meget lang løbsdag i dag. Det er ikke ofte, jeg ønsker en sådan skal slutte, men i dag fik jeg nok, det skal jeg gerne indrømme. Var lige forbi stalden og se til de firbenede og få en lille sludder med de få to-benede, der dukkede op og så hjem og få noget at drikke og spise. Håber du nyder det gode vejr her stadig, søndag aften og har haft en god weekend iøvrigt.


Ganske som vi andre, var Simbad efter løbet godt tilfreds med egen indsats – her i vindercirklen

Krykker af alle slags nødvendige

Forleden kørte jeg et lille smut i Waterfront, Hellerup, for der ligger et dejligt butikscenter, hvor der blandt andet er en Søstrene Greene, og jeg kunne få nogen læsebriller. Nødvendigheden af disse blev understreget ved, at jeg kom hjem med et par, der var rigtige, og et par der var minus istedet for plus!!! Nogen der står og skal bruge et par MINUS 2,50?

Derudover går det ikke ret godt. Jeg har en ryg, der er gået helt i coma, for nu at sige det mildt. Jeg kan jo også lade være, at smide folk til hest, når jeg ved, min ryg ikke kan tåle. Det værste er, at den gør ondt på en helt anden måde, end den plejer og det er ikke godt! Så lige p.t. lever jeg af smertestillende og er ikke til pænt brug! Om jeg kommer den planlagte tur i stalden i morgen får vi se, men er det lige tosset, er det helt udelukket, for gå kan jeg næsten ikke. Vejret indbyder heldigvis heller ikke til det vilde, så den opfordring griber jeg gladeligt i dag.

Tidspørgsmål og en blandet dag


Oddesundbroen

Jeg har haft en blandet dag, og igen i dag er jeg “beriget” med hovedpine. Tror det er varmen og at jeg klovn ikke får drukket nok vand. Startede dagen med at sidde her og rode lidt, efter jeg var færdig med hele mit frysercirkus. Har haft alt ude og afiset og gjort rent etc. Alle ved hvilket helvede det er, men det var faktisk ikke så slemt som ventet. Som med mange andre ting, er tanken værre end rent faktisk at gøre det.

Mens jeg sad her, ringede min hr. fader og han ville komme forbi med den lille dyt, så jeg kunne have den lidt. Dejligt nok. For noget siden var vi (søster og jeg) hjemme hos far og få nogen ting, han ville give os. Jeg manglede nogen af mine og dem fik jeg så med i dag. Så var jeg lige over at handle gulerødder og æbler til de firbenede og få mine efterhånden aldrende solbriller strammet op. De foreslog en lidt større tilretning, og det betød, at de blev der, og kan hente fredag. Jeg har flere, så ingen nød der.

Hjemme igen læssede jeg af og lå på sofaen, og så fandt jeg lige ud af at al den rengøring, og det at jeg tændte en dum kogeplade, nu har gjort, at ligemeget, hvad jeg prøver at tænde på komfuret, så smækker det sikringerne!!! “Great”, jeg håber, det er gået over i morgen, når det har fået lidt ro. Ellers er jeg godt nok fucked.

Da jeg sad og rodede rundt her inde på nettet, sad jeg og kom i tanke om min skønne tur til Thyholm og Jegindø. Det var også i juli, så nok ikke så underligt. Det der var chockerende var, at det er så længe siden!! Det var i 2011. Alt for ringe er det, at jeg endnu ikke har fået inviteret mine søde værter, for de gav mig nogle skønne dage, jeg altid vil huske som en fantastisk dejlig oplevelse, så den middag jeg har lovet dem, er meget, meget forsinket.

Jeg kan kun undskylde mig med, at først fars mega helbredsproblemer og hele hans tid som rekonvalescent, jo ligesom gjorde sit (det er meningen, han skal deltage), og så har han jo været syg igen, oveni mit eget helbred driller med mellemrum. Nu må jeg altså tage mig sammen. Men lige nu har far så igen problemer, men heldigvis langt fra så slemt, som først antaget – noget at være taknemmelig for også, ligesom en god chat med en god ven online.

Lige nu er jeg dog mindre taknemmelig for hovedpine og komfursituationen, men det går vel, tænker jeg. Nu vil jeg have noget vand og slappe af. Og slutteligen vil jeg lige minde om indlægget her, eftersom det i høj grad er grillvejr.

Buick Riviera – Et rigtigt dollargrin

Jeg nåede ned på Strandvejen, som retteligen jo hedder Kystvejen helt ude ved vandet, men som man har en tendends til at kalde Strandvejen hele tiden, men det er altså ikke rigtigt. Anyway, da jeg nåede hen, hvor man kører op på Strandvejen, så holdt den her der sammen med en gammel Rover 3500 V8 – jo den fotograferede jeg også, men den her var attraktionen lige sådan.

Et rigtigt Dollargrin en Buick Riviera, og så vidt jeg kan se en model 1966. Det er ikke mange af den slags biler, man ser mere. De koster “en krig” i benzin og sikkert også vægtafgift, omend der var en regel om, at biler over 25 år fik nedsat som veteranbilstatus, men om det er sådan mere, ved jeg ikke. Men fin var den, og det var da et lille kuriosum på min tur.

En lille tur ud


Potala (Mingun-Belvedere) og Cathrine Weilby på græsset for første gang


Hvem siger ukrudt ikke kan være flot?


Kim Andersen på Kingsbridge og Nicolaj Stott på Rightquest Carlras


Man kan altid finde gode motiver i Dyrehaven, uanset om det kun er en kort tur

Jeg besluttede, at jeg ville ud en lille tur i dag. Nu var rengøringen jo overstået, og vejret var (på det tidspunkt) rigtig fint. Som det “vanedyr” jeg er, og fordi jeg synes om det, startede jeg med, at køre på banen. Tænkte, at eftersom det var mandag, så var der nok en græsgalop eller to. Det viste sig senere, at jeg lige var gået glip af 2. Men jeg fik en, og den var til gengæld en græsdebut for en to-åring og en hilsen på søde Cathrine, som var ovre for at ride den. “Gilbert” og Mona var føreheste og alt forløb i bedste ro og orden.

Bagefter var jeg et smut i stalden og en tur tilbage og se vores to heste (Kicker og Imaginenowar) gå et arbejde, og så smuttede jeg, for jeg tænkte, at jeg ville en tur i Dyrehaven. På dette tidspunkt, var der allerede kommet dryp, og himlen blev mere og mere sort. Hm!! Meningen var en meget længere tur, men dels var jeg ikke superfrisk, og dels gad jeg ikke blive fanget af regnen, så jeg ville prøve at nå hjem inden regnen kom (jeg anså det for mere end sikkert, at det gjorde den). Så jeg vendte næsen hjemover ad Kystvejen og Strandvejen.

En slags gentagelse


Without Fear (FR) vinder Scandinavian Open Championship 2014 under Rafael Schistl foran Bank of Burden (USA) og Per-Anders Gråberg

Som jeg sidder og skriver dette, så kommer solen selvfølgelig! Efter vi har afholdt en af de største løbsdage på hele året, foruden Derbydagen i øsregnvejr, for størstedelens vedkommende. Jeg kan personligt bedre lide denne, men det er smag og behag.

Nu skulle vejrguderne så selvfølgelig spille med musklerne og ødelægge dagen delvist. Ihvertfald for mig og for mange andre også, er jeg sikker på. Lige da 1. løb skulle igang begyndte det at regne og det tog meget hurtigt til. Så meget, at jeg blev bekymret for mit kamera. Som jeg har været inde på før, så er fugt og kameraer ikke gode venner. Ganske rigtigt, efter at have været frem og tilbage med det nogle gange, måtte jeg opgive, da det simpelthen dugger til. Derudover var jeg allerede selv våd, irriteret og træt, så jeg endte med at køre hjem. Vel hjemme kom jeg mig, og kiggede løb på TV, og så blev det tørvejr lige inden dagens hovedløb Scandinavian Open Championship! Så kastede jeg mig ned i bilen og kørte afsted igen. Og fik de sidste løb med.

Når jeg skriver en slags gentagelse, er der fordi, jeg egentlig havde regnet med, at Bank Of Burden (USA) ville slå til igen, og at jeg igen skulle tage et foto lignende det, jeg tog sidste år! Det kom jeg ikke til, ikke mindst p.g.a. vejret, men altså blandt andet de to, der ses her.

Når det alligevel var en slags gentagelse, var det fordi, at Træneren af vindende heste igen var Niels Petersen, og det var endda dobbelt op, for selvom Bank Of Burden ikke vandt, så blev han 2. til Without Fear – så to norske superstjerner og en dansk træner, dog under norsk flag og licens. Så vi fik den iøvrigt smukke norske nationalsang. Nu er jeg træt og vil have mad, og så må I få mere om dagen, så snart jeg kan.

Stort tillykke til NP Racing, Per-Anders Gråberg og Rafael Schistl, ejere og iøvrigt alle andre involverede! Også tak til alle for det dejlige selskab – det får man jo ikke med, når man sidder derhjemme!


Without Fear (FR) med træner Niels Petersen, jockey Rafael Schistl, ejer og trækker