Årets Kongelige foto

Dagen i dag startede tidligt. Op og give Emil mad og så læssede jeg ham i bilen og kørte mod stalden. Vi defilerede lidt rundt og så gik vi en pæn tur i Dyrehaven. Så var vi i stalden til henad 9.30-tiden og så drog vi hjemover. Jeg skulle have pakket en gave ind til dagens fødselar, og ned og aflevere den – var meningen, og så ville jeg lige kigge til far også. Første mission var umulig, for der var ingen i stalden, da jeg kom derover klokken 10.15, men jeg så jo Gert senere, og kunne give ham der så. Altså gik turen til far. Han var noget træt og sov faktisk da jeg kom, så det blev et kort visit.

Så drønede jeg hjem og fik lidt mad og så var det alligevel ved at være tid til, at jeg skulle på banen, selvom jeg egentlig synes, jeg havde god tid.

I dag var det så Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte’s Ærespræmie, der skulle rides af kvindelige amatørryttere, og som vanligt var Prinsessen til stede for at overrække prisen.

Hesten der vandt hedder Finn Ind Again, og han har været en meget stabil hest gennem årerne, og det var ham velundt at vinde. Som det ses, er han også en meget smuk hest desforuden.

Da jeg endelig landede her (jeg sprang sidste løb over, af hensyn til Emil), var jeg dælme noget træt, men jeg gav ham mad, og så drog vi ud på en times gåtur. Om ikke andet, har jeg godt af det.

Det var skønt at komme ned og hilse på alle dernede og jeg nød at tage fotos som altid. Nu forestår det store sorteringsarbejde, men jeg har dog ikke taget mere end 500 fotos i dag, og der ryger en del i 1. sortering.

Der kom et par dryp på banen, og alle holdt vejret, men det blev ikke til mere. Da Emil og jeg var ude, begyndte det igen at dryppe og vi nåede lige hjem så begyndte det at regne rigtigt og det gør det så stadig. Jeg ser frem til at hygge mig her i morgen med Emil, fotos og hvad der nu falder for. Lige nu skal jeg have mad – en spændende opskrift fra en ny kogebog, men mere om det senere. Rigtig god weekend til jer.

Som at have små børn

Jeg begynder langsomt at forstå, hvorfor folk med små børn har så svært ved, at få noget gjort. At have en hund, er lidt det samme. Den skal ud x-antal gange om dagen og have mad også. Al planlægning skal være rundt den og at den ikke skal være alene for længe.

I dag har jeg så ladet Emil alene en del af dagen. Det er jeg jo pisket til, hvis jeg ikke skal blive helt sær. Så jeg var nede og gå en tur med Kicker i dag, sammen med Susie og Indigo. Dejligt, dejligt bortset fra, at vi var ved at blive ædt af myg, eller hestene var. Det synes de så knap så godt om. Kicker skubbede til mig og gned hovedet op ad mig, som om han ville sige “så gør dog noget”! Vi må have gang i noget insektbalsam af en slags.

Da jeg havde været i stalden susede jeg op til min far, som heldigvis havde det bedre end i forgårs, men godt, godt er det stadig ikke, og han får da også stadig ilt og maske, ligesom han har ganske meget vædske i kroppen. Men humøret var klart bedre og han fik flere besøg. Så da jeg havde været der lidt, lidstede jeg af igen, netop af hensyn til Emil. Han virkede ikke ked af det, da jeg kom hjem, heldigvis. Nu har vi lige været i Meny og hente et par småting og stå udenfor butikken, kan han altså sagtens. Det er ellers ikke noget, jeg er meget for, men lige nu var jeg nødt til at kombinere tingene.

At sige jeg er træt, gør det ikke. For mig bliver det her jo mere end en arbejdsdag, hvilket jeg slet ikke kan holde til. Men det er jeg jo nødt til lige p.t. og det er uagtet alting for meget. Så nu vil jeg have et bad, for det har jeg i skrivende stund 18.44 stadig heller ikke fået, og så vil jeg have en købepizza. Overskuddet til at lave mad er der ikke og hvornår skulle jeg lige have haft tid til det? Og sådan går mine dage lidt p.t. I morgen skal jeg intet andet end netop lave mad, rydde op og gøre rent – og selvfølgelig gå med Emil!

En typisk gåtur

Disse fotos er lidt af det, jeg fangede med kameraet, da Emil og jeg var ude og gå i morges. Det var faktisk meget, meget heldigt, at jeg havde det med, for jeg havde lovet en veninde, at fange en grøn Jaguar. Og jeg vidste, at der kører mindst en mere end denne rundt (samme model, men en anden grøn, så vidt jeg kan se), men nu holdt den der til morgen. For det så ikke skulle være løgn, så faldt jeg over en mere, omend ikke grøn senere på Strandvejen.

Det siger lidt om området, at man kan gå en helt almindelig tur med hunden og støde på hele to af slagsen, og så mødte jeg endda en mere, som jeg også fotograferede, men jeg synes ligesom 2 var nok her. Den lækre Camaro SS, kom kørende og jeg hørte den før jeg så den og nåede at fange den i farten. Hold nu op, jeg elsker den lyd. Ja miljøskadet er jeg altså den vej rundt.

Her til aften gik det hverken værre eller bedre, end at jeg på 15 minutters gåtur mødte (det var de kørende, de holdene diverse er ikke med her) hele 3 Porsche og en Mercedes sportsvogn. Meget godt gået vil jeg mene.

Udover min trang til bilerne, så har jeg i dag selv været til lægen. Lidt follow-up som det hedder. Jeg skal over og have taget blodprøver i næste uge for at tjekke mine diverse vitamintal og så skal vi holde øje på mit blodtryk, som er lige på vippen. Endnu en god grund til at kæmpe IGEN for at få de skide kilo af – suk!

Min far er stadig indlagt, og har det stadig mindre end godt, omend lægen jeg mødte i går sagde, at på papiret går det bedre, og han kan da også få bedre luft, men…… Vi må se, hvordan det går, men hjem kommer han ikke lige med det straks, det er sikkert.

Blomstervanding, hospital/klinik x2 og endelig den der ovn

Det har været en travl dag. Jeg så pludselig i går aftes, at min ovnleverandør havde skrevet, at de ville komme i dag, om jeg var hjemme. Det var jeg da, men det kom lidt an på, hvornår eftermiddag var, for jeg havde lavet en aftale med Dyrlægen også. Det havde jeg fordi Emil (fars hund) havde nogle ulveklør så lange, at det på ingen måde længere kunne udsættes at få dem klippet. Altså skulle vi det 13.30. Det endte med, at de ville komme efter 15.

Inden det, skulle jeg nå at stryge et par bukser til min far, vande hans blomster og besøge ham på hospitalet. Jeg nåede det hele, og fandt far havde noget lettere ved at få luft i dag og uden ilt, og det i sig selv, var da positivt.

Så var det næsen hjemover og så hente Emil og suse op til Dyrlægen. Han var meget lidt begejstret for at være der, men klør blev klippet, men de måtte være to kvinder høj for at holde og klippe og alligevel var det svært. Men gjort blev det og vi kunne køre hjem – mission acomplished.

Så skulle vi bare vente på ovnen og jeg var lige ved at blive nervøs for, om de kom, men lige som jeg havde skrevet til dem, kom den. Nu skal jeg bare have sat den op, og dermed skal jeg også have flyttet rundt og taget nogen ting ned af væggen, hvor den skal stå og flyttet fjernsynet. Så jeg behøver ikke kede mig, ganske som altid. Men det er da et hyggeligt projekt at komme på plads, men jeg skal bruge hjælp til at flytte rundt på møbler etc. Men det løser sig også.

I morgen er der foreløbig kun en ting på programmet og det er et visit til den søde læge for lidt opfølgning. Og så håber jeg, at få skrevet videre på fortællingen fra London.

London – onsdag den 27. maj

Jeg havde sørget for at booke billetter, så jeg ikke skulle for tidligt af sted. Det er sådan en “note to self”, som man laver henad vejen, hvor man konstatere, at det bare ikke virker for en. Det stresser mig totalt ud, og så er det bedre at vente til senere på dagen. Ulempen er så, at man et sted mister en dag, men jeg havde så bare booket en dag ekstra, og så går det jo lige op.

Da jeg ankom tog jeg “Tuben” til King’s Cross, og der hentede Theresa mig. Man kan gå derfra, til hvor hun bor. Man kan også tage et stop mere med “Northern line” og stå af på “Angel” som stationen hedder. Men lige der gik vi så. Først var vi hjemme med min baggage, og så daffede vi afsted for at få mad.

Det viste sig, at Theresa havde set, at der i nabolaget lå en vegetarisk restaurant, som skulle være rigtig god. Kigger man på websiden, får man også det indtryk, at det er en rigtig god restaurant. Her er ordet “har været”. For stedet har vist nok skiftet ejer, og prisen passer heller ikke mere, ligesom adressen på visitkortet (til hjemmesiden) også er forkert. Desværre passer lovprisningerne heller ikke længere. Det var ganske enkelt næsten uspiseligt. Maden var kold for stor dels vedkommende. De sprøde løgringe etc. var ikke sprøde, men seje og kedelige og i det hele taget var det et sjusket og trist indtryk buffetten gjorde, ligesom man altså ikke kommer gammelt brød i retterne for at fylde op, og så serverer (hvis jeg husker ret), mindst to andre slags brød ved siden af. Det var bare meget langt fra, at være godt nok. Så vi anbefaler bestemt ikke, og skal restauranten leve op til de lovprisninger, den før har fået, så skal der strammes gevaldigt op.

Efter maden gik vi hjem, jeg var træt og vi sludrede og drak en kop te, da vi kom hjem og så drønede jeg i seng.

Lørdagsluksus

Dagen har været lidt langt, selvom jeg sov relativt længe. Dog kom jeg lidt for sent i seng, så jeg var lidt træt til en start. Emil og jeg tog en lille gåtur og så kørte vi i stalden med fornødenheder. Det være sig gulerødder til racerponyen og chokolade til tøserne. Det faldt i god jord. Og det var skønt at se Kickertutten og alle pigerne.

Som ekstra krydderi på dagen viste det sig, at Indigo skulle et smut på græsset. I kender efterhånden min svaghed for græsgalops, så jeg susede hjem efter kameraet. Og som det ses fik jeg dem fanget. Bagefter gik vi en tur i Dyrehaven, jeg med Emil og Susie med Indigo. Dejlig hest er hun.

Senere mødtes netop Susie og jeg i byen og skulle ind og spise brunch, som således endte med at være en sen frokost på Cafe N i Blågårdsgade. Vi har efterhånden været der nu tror jeg 3 gange og vi elsker deres veltillavede vegetariske mad. Hvis du ikke har prøvet det, så skal du altså gøre det, vegetar eller ikke. Vi har mest gjort det i den tallerken, som har været på bud hos Tipster nogle gange nu. Men vi er enige om, at vi vil derind også bare og vælge a la carte, fordi der er så mange fine ting på menuen. Bagefter gik vi mod La Hacienda , hvor jeg skulle smage Sydafrikansk cider. Det kan anbefales, og vejret var bestemt til en tur derind, og vi sad og nød solen og en god sludder, der for en gangs skyld ikke handlede om heste. Det kan være helt rart.

Så gik vi forbi det nye område bag ved Torvehallerne, som vi bestemt ikke er imponerede over. En betonjungel midt i et område, der nok huser nogle af de smukkeste meget gamle etageejendomme i København. Jeg er lykkelig for, at det ikke er mig, der har en lejlighed der, og skal kigge ud på det, og iøvrigt have larmen også. Vi nådede Nørreport, hvor jeg lige susede i Netto efter et par småting og så hjem til Emil. Han fik mad, og vi gik en tur (ikke så lang, fordi vi netop var på farten hele formiddagen), og jeg er dælme træt nu. Jeg har også lavet lidt mad, ravioli med svampefyld og en sovs med grønne asparges, og det smagte skønt.

Morgendagen bringer måske en tur på planteskolen, hvis jeg orker det, og så ellers bare hygge her med blandt andet løb fra Århus, og måske et besøg hos far, der desværre stadig er ret sløj. God weekend til jer.

Hjemme igen fra fantastiske London

Så kom jeg hjem fra London igen. Det var en dejlig, dejlig tur og jeg ved, jeg sagde, at Berlin potentielt har skubbet London af pinden, som den bedste by – glem det lige!! London er og bliver den mest fantastiske by i hele verden. Der er måske byer, der nærmer sig, men jeg kan ikke forestille mig, at nogen by kan være mere fantastisk – ikke for mig ihvertfald. Jeg skal gladeligt indrømme, at jeg havde glemt, hvor fantastisk London er, men det er altså også længe siden sidst.

Uanset, så var det skønt at se London igen og ikke mindst mine dejlige venner, jeg mødte derovre. Også Tina mødte jeg. Selvom vi aldrig har mødtes før, endsige talt sammen, så gik det ganske fortrinligt skal jeg hilse og sige, og vi kunne have sludret hele eftermiddagen, hvis ikke det havde været for det faktum, at hun skulle tilbage på job. Derudover mødtes jeg med 3 andre venner derovre, så det er da fantastisk at have så mange venner sådan et dejligt sted. Og så er Theresa som jeg boede med ikke med i det antal.

Selvsagt, så har jeg masser af fotos fra turen og jeg har lige kigget dem igennem, og jeg er godt tilfreds, men selvsagt, går der lige lidt inden jeg får ordnet og uploadet 500 fotos, men jeg er fast besluttet på at få skrevet om turen, mens det hele er i frisk erindring.

Desværre fik jeg her onsdag en kedelig besked på sms. Min far er indlagt igen, og det betyder, at jeg igen har hund og en far på hopspitalet. Det var bestemt ikke planen, men sådan er det altså, og jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg er træt ovenpå turen, men jeg prøver på ikke at stresse over situationen og tage det stille og roligt en dag ad gangen.

Vaskemaskinen har været på arbejde i dag og kufferten er blevet tømt, Emil blevet hentet og far besøgt, og nu må der vist slappes af.

Pinsebekymring

´

Søndagen er mest gået med at ordne fotos. Min store bekymring er, at jeg simpelthen af helbredsmæssige årsager kommer til at skære ned på det. Jeg kan simpelthen ikke holde til det, og mit hoved står helt af, når jeg skal ordne fotos så længe, som det kræves for bare at være nogenlunde “med”.

Men realiteten er, at jeg er så helt og aldeles lysår fra at være med. Jeg har hundrevis, hvis ikke værre antal fotos liggende, der skal ordnes – ikke bare heste, men helt generelt fra min tur til Berlin og den fra Cambridge også bare for lige at nævne lidt. Jeg tror simpelthen, jeg er nødt til at slå bremserne i med hestefotograferingen, for at prøve at komme lidt med og ikke gå til af stress over alt det, jeg har liggende. Det skal nemlig ikke være stress, men en fornøjelse.

Nu vil jeg glæde mig til min tur til London og til at fotografere også, og så må jeg tage det op igen, men hovedet er bare ikke godt, og der er intet, jeg kan gøre ved det – desværre!

I morgen står den på pakning og så kommer min veninde til middag – så nu vil jeg ikke tænke mere i fotos. Rigtig god Pinse til jer!

Græs under hovene

Egentlig ville jeg ikke have været helt så tidligt på banen, men så var der lige den og den hest, jeg gerne ville se, og så blev det løbet før hovedløbet, som i dag var Pimms Mowerina 2015. Mowerina er populært sagt hoppernes Derby. Det var ikke meningen, jeg skulle tage mange fotos i dag, men det endte da med, jeg kom hjem med en slat alligevel. Grunden til jeg i første omgang ikke “bare” blev hjemme var, at to af vores heste, efter selve løbsdagen skulle gå en græsgalop.

Og de ses så her. Det er Carlos Lopez på The Seducer (grå hest) og Nicolaj Stott på Amagnac. De tog sig rigtig godt ud der på græsset og solen var lige kommet lidt frem. Jeg tror nok *host*, at jeg har nævnt det før – jeg elsker græsgalops. Selvfølgelig havde jeg lige fået “græsgalops” i 5 løb, men det er noget helt andet, når det kun er 2 heste, der går der. Man kan meget bedre nyde dem, hvis det giver mening, men sådan er det. Jeg nød vores to, og senere kom der flere, men for nu vil jeg ind og slappe af, og så må flere fotos altså vente.

Et par af dagens helte

I går var der løb. Der var selvfølgelig flere end dem, der ses her, men det var dem, der var “vores” så at sige. Simbad tæller ikke helt med, for han trænes faktisk et andet sted nu, men hans ejer har stadig hest i stalden, og vi kender ham jo rigtig godt, og vil gerne, det går ham godt. Derfor er han med – ikke mindst fordi jeg også personligt har taget mig meget af ham. Og så gør han sig jo rigtig godt på fotos.

Det var vejrmæssigt en kedelig omgang, men det holdt da stort set tørt, kun for at begynde at regne rigtigt, da løbene var slut. Mange var taget til Norge (Løb på Øvrevoll i dag og iøvrigt Norges Nationaldag), så de manglede jo på banen, og så er der bare mennesker, der ved deres hele fremtoning og negative “vibes” kan ødelægge en ellers god dag. Nå, men op i r…. med det, vores heste gjorde det bare så godt, og det er da noget at glæde sig over.

Lariyda, har holdt en meget lang pause og har ikke vundet sidste år – hun gik ud og vandt overlegent i går, Queen var ude for første gang og fik en meget flot 4. plads så tæt på vinderen, at det ikke kunne være tættere. Simbad fik en 3. plads, og gik bedre en meget, meget længe, så alt i alt, meget positivt.

Jeg havde sat næsen op efter en drink og en sludder i stalden, men jeg fik da en meget lang næse. Nå, men det er da godt, jeg forstår at hygge mig her, og så tog jeg en drink, da jeg kom hjem. Det endte med at blive en relativt lang dag og min aften var intet at skrive om. Jeg faldt i søvn i den store stol, og vågnede der henad klokken 23, og kunne så vakle i seng.

Nu er det søndag og dagen står på fotos, hygge og løb fra Norge, og måske en lur, for træt er jeg stadig. Der ligger mere her.