Et pletskud og mandagstravlt

IMG_0014opt2_BMSommerhandicap

Jeg har nævnt det for jeg før, der er altid et foto, man er særlig glad for, efter sådan en dag med fototagning. Jeg har ikke haft så meget tid siden i går til at se fotos igennem, men jeg er sikker på der er flere gode. Når det er sagt, så fremstår dette foto allerede nu alligevel som en klar favorit fra dagen. Om der skulle dukke andre op, jeg føler kan matche det, ved jeg ikke endnu, men jeg tvivler. Et særligt foto, en særlig hest og en sød pige – det går man ikke galt med.

Dagen i dag har været tilbragt dels i stalden, hvor jeg havde fornøjelsen af verdens bedste Kicker til 55 minutters gåtur i Dyrehaven. Vi var meget af tiden truet af tunge sorte skyer, men de gav kun et par dryp til en start og ellers fik vi vores tur i fred heldigvis. Vi mødte mange på vejen og det er altid hyggeligt. Dog var mødet med Candy og Lene knap så vellykket, mest fordi Candy ikke var med på Lenes ide om græsning, men så blev hun fri, og vi kunne fortsætte vores tur.

Efter stalden var jeg et smut nede og se til far, kun for at opdage, at han var “gået til frokost” og så ville jeg ikke forstyrre og gik igen. Det viste sig dog, at han var taget ud af huset endda, så det havde jo nok været rart at vide. Så kørte jeg ned og hentede noget tøj til ham og tømte postkasse.

Dernæst fik bilen en støvsugning. Hvornår den sidst har fået det skal jeg ikke kunne sige, men den trængte i den grad. Jeg var igang i 40 minutter og var helt ødelagt til sidst, men man kan da tydeligt se forskellen. Der mangler lige det sidste, men det får så blive en anden dag, hvor jeg også skal pudse og polere indvendig.

Nu har jeg slappet af her og vil have et tiltrængt bad og finde ud af, hvad jeg skal spise til aften. Imorgen står den på et nyt forsøg på at besøge far og så frokost med en veninde. Så det bliver dejligt.

The Jockey

Jeg har nævnt det før, at der som regel er et foto, der er en favorit fra dagens “høst” om man vil. Da jeg tog det her foto, var jeg i tvivl om, at det ville blive godt, men heldigvis, er det jo fint bare at skyde løs og skrotte bagefter. Så sjovt, når fotos man var i tvivl om, så bliver favoritten for dagen.

Jockey’en er en af flere, som jeg jo kender fra banen og som også har redet flere af vores heste – Martin Rodriguez – en god jockey og en rigtig sød fyr.

One Giant Step – Picture Perfect!


One Giant Step (IRE) – (Footstepsinthesand-Lotilta’s Gold) og Nicolaj Stott i Hesteklinikken 2-Års Maidenløb

Jeg har nævnt det før, og nogengange får man et foto, som kunne være nok for hele dagen. Heldigvis sker det oftere og oftere og i større antal, men det her er bestemt et af dem. Også fordi jeg bevidst forsøgte at få det, og for kort tid siden, talte med hans ejer om, at jeg skulle tage et godt foto af ham. Det anser jeg så for at være gjort, og dette er endda ikke det eneste!

Update!

IMG_0010opt_Morgenarbejder_110909Klampenborg Galopbane 11. september 2009

Jeg ved ikke, hvad der lige foregår, men sløj er jeg igen. Ikke sådan voldsomt, men nok! Febril, svimmel og bare træls, som det hedder. Hylen og susen lever også i bedste velgående, så at sige, jeg er mere end træt, forslår ikke.

Til gengæld har jeg bag kulisserne fået et spændende tilbud om hjælp til min søgen efter mit biologiske ophav, noget jeg er rigtig taknemmelig for og som jeg glæder mig til at se, om bringer frugt. Prøver dog at holde forventningerne nede. Lige p.t. står jeg overfor at skulle have scannet en masse dokumenter ind. Dette besværliggøres så af, at den ret så nye scanner/printer jeg har, ikke vil kommunikere efter jeg har fået Windows 7 – hvad skal man snart stille op, når man ikke er noget teknisk geni!?

Så får jeg ikke den til at virke, skal jeg ud i byen og finde en. Det var jo ikke lige derfor jeg købte den! Det stresser så, for igang vil jeg jo gerne så hurtigt som muligt. Men vedkommende mener også, at nu må jeg bliver frisk først, og det vil jeg så koncentrere mig om. Så er jeg stille, er det altså derfor. Hovedet spiller slet ikke med i øjeblikket på nogen måder. Nu vil jeg få noget sund frokost og slappe helt af.

En stor lettelse…. og dog!

Egentlig var jeg ret ked af det for noget siden, fordi jeg troede originalen (altså i stor størrelse udover denne) var gået tabt, da jeg mistede en masse fotos. Det viste sig, at det bare er mig, der ikke kan huske, og forleden “faldt jeg over” det og et helt sæt fotos, som er et af rigtig mange, der mangler at blive redigeret og oploadet.

Der lå Majestæten sammen med mange, mange hundrede fotos klar til oprydning – suk! Så glæde fordi jeg det er en af mine egne favoritter, men dog en blandet fornøjelse! Sæt igang – og ja det skal jeg, så snart jeg bliver frisk igen. Heldigvis nærmer vi os noget fornuftigt.

Mandagstema – Portræt

Ugens tema er Portræt. Da jeg så det, var jeg ikke i tvivl om, hvilket foto, der skulle med.

Jeg har mange fotos, men dette portræt af Susanne, er et af dem, jeg er rigtig glad for. Det er taget til Derbydag, hvor hun for en eneste gangs skyld ikke skulle trække hest, og var så flot.

Dagens dont og en smagsprøve

Jeg har nået mere end jeg turde håbe på idag. Det elsker jeg, og så igen, hvem gør ikke det. Ikke nok med, at jeg har fået tørret støv af og støvsuget, så har jeg også formået at blive næsten færdig med at ordne fotos fra Læsø, og gjort mange klar til indlæg om turen. Som vanligt er problemet at begrænse mig. Men uanset, så er der store fremskridt, og det er dejligt.

Sund mad har jeg også formået at få. Yoghurt til morgen, og kinesisk stir-fry med masser af grøntsager og en anelse kylling til aften. Og masser af vand med rigeligt med is. Mens jeg ordnede fotos, har jeg set galop og lyttet den krimi, jeg fandt på mit lydbibliotek i dag. Ved 16-tiden kom far med bilen, så den har jeg nu et par dage. Dejligt. Nu vil jeg ind og slappe af og have en kop te.

Ovensiddende foto er også fra Læsø, og det er jeg ret vild med. Det er lige før, man tror man er på en ekstotisk ø, et helt andet sted :-)

Lige inden afgang….


Lene med vores smukke Derbyvinder Tigess Eleven, her i paddocken før Derby’et

Jeg sidder her med maske i håret, og i ansigtet, og er ret beset ikke noget kønt syn lige nu. Det bliver jeg så forhåbentlig. Om ikke andet, så prøver jeg da :-)

Sovet har jeg, men ikke så længe eller helt så godt som ønsket. Sådan er det altid lige inden jeg skal ud og rejse. Er nervøs lige indtil jeg kommer afsted. Så er det bare spændende.

Men inden, jeg tager helt afsted, skal jeg have en dag på Galopbanen – Dobbelt Guineassdag og mødes med alle de dejlige heste og mennesker dernede. Bedre kan den sidste dag på dansk jord ikke tilbringes. Meget spændende bliver det også, for vi har også flere heste til start. Blandt andet sæssondebuterer vores Derbyvinder Tigress Eleven, som ses ovenfor. Uha, det er næsten ikke til at bære. Der hviler jo en vis forventning, nu hvor hun vandt Derby sidste år. Jeg er sikker på, hun nok skal gøre det godt.

Hvis du ingen planer har, så kunne det da være hyggeligt at se dig dernede. Ellers bliver det, når jeg kommer hjem igen fra det store udland. Pas på jer sålænge!

Velkommen tilbage!


Lennart Hammer på Meydan Millenium (Abaco Prince – Dominent Hope) i 2010

Velkommen tilbage til Lennart, som skød sæssonen igang på Enghavelyst (ihvertfald sådan træningsmæssigt) med netop at ride sig en tur på Meydan. De to har haft mange gode stunder sammen og ikke mindst sejre. Lad os håbe, det bliver til flere i år.

Dog bliver det i andre farver, idet Meydan i mellemtiden har skiftet ejer. Meydan er af fin familie, han har samme mor som Peas and Carrots.

Aftenøvelser med et pletskud


Arne Jacobsen’s Tankstation

Som nævnt, øver jeg mig udi det med fotos henunder aften. Jeg kan ikke sige, jeg har fundet “de vises sten”, men jeg prøver mig frem, og i dag lykkedes det udover, hvad jeg havde forventet, men det var også knapt så mørkt, og jeg fik dette i kassen. Hvis jeg selv må sige det, synes jeg, det er et pletskud :-)

Hvad der fik mig til at tage noget så relativt kedeligt som en benzinstation, var dels uret med de røde lysende visere etc., og lyset under halvtaget. Normalt er jeg ikke den der går helt i selvsving over Arne Jacobsen, men som det vil vides, var jeg glædeligt overrasket over hans eget hus, som jeg så på et tidspunkt. Jeg synes også Bellavista er okay, omend jeg ikke ville brække noget som helst for at bo der, men lige denne benzinstation, synes jeg har noget. Desværre blev det den eneste af sin slags, og er selvfølgelig fredet. Og således er den nu foreviget her også.

Der var flere fotos, der blev okay til aften, men dette ene skud, gør at de andre er knap så betydningsfulde. Efterfølgende slog det mig, at jeg her har “slået to fluer med et smæk”, for dette foto, passer også til Mandagstema, hvor det så passende kan komme med også. God aften til jer.