Og sluserne åbnede sig


Royal Lane og Manuel Santos (Hvid m/rød/sort) vinder Hofjuveler Hertz Ærespræmie foran Plotting (GB) og Elione Chaves

Så sent som forleden talte vi om, at der gerne måtte komme lidt vand til banen. Jeg sagde “lidt” og ikke nøjatigt på en løbsdag, midt i bedste “sendetid” havde jeg nær sagt. Jeg havde lige fået tænkt, at jeg da egentlig også gerne ville hjem og så var der en der fik hanen op, “oppe på 2.”. Er I så færdige, det væltede ned. Ikke nok med det, det tordnede og lynede også, og regnede så meget, at man ikke kunne se en hånd for sig. Kortvarrigt var man simpelthen nødt til at indstille løbene. Ingen kunne se, hvor de red.

Da det endelig blev ophold igen, skyndte jeg mig hjem. Lidt våd, men intet at imod de stakler der måtte ride i det. Hold så lige op. Da jeg kom op til cyklen var mine cykeltasker inklusiv små søer af vand – de står nu til tørre ude i badeværelset.

Dagens lille heltinde var Royal Lane, som vandt Hofjuveler Hertz Ærespræmie. Dejligt at se hende have fundet sine små ben i fin stil. Hun stod på Enghavelyst indtil hun fik ny ejer, som nu har stor glæde af “den lille røde”. Sjovt er det også at hendes mor Lois Lane også stod hos os. Nu er det slap af tid. Jeg har en aftale i morgen, og så står der fotos og Svensk Derby på computeren på programmet. Sov Godt!


Så åbnede sluserne sig, og her var de faktisk ikke rigtig kommet i sving endnu. På dette tidspunkt havde jeg søgt ly i vægten i vindercirklen

Lidenskaben/The passion

Jeg er sikker på, I vil være enige med mig, det handler om passionen, hvad enten man er træner, jockey, ejer eller tilskuer, så er det den det handler om. Denne dejlige dokumentar viser det.

Mit besøg i Newmarket er langt fra glemt, og der er også mange fotos derfra, der ikke er vist. Desværre var vejret ikke det bedste, da jeg skulle fotografere galops, men det gik da. Så klippet i starten giver helt sug i maven, for jeg har også stået der, og set galops. Jeg må tilbage!

IN ENGLISH:

I’m sure you’ll agree with me. It’s all about the passion! Wether you’re the trainer, jockey, owner or a punter, that’s what it’s about. This wonderful documentary shows it all.

My visit in Newmarket has far from been forgotten and there’s a lot of photos from there, that has not been shown. Unfortunately the weather wasn’t that good when I went to photograph the galops, but I managed. So the clip in the beginning is giving me chills up my spine, as I’ve stood there and seen the galops. I have to go back!

Overload af indtryk


Feltet på vej ind i svinget i Bremen Handicap over 2200 m – Forest: Fra Venstre Cathrine Weilby på Anthony, Per-Anders Gråberg på Majestic Eleven og Elione Chaves på Somerville og bag dem resten af feltet

Mit hoved har fået nok nu. Ikke flere indtryk, mere sol, vand, salt, strand eller heste lige nu for den sags skyld. Det blev til 764 foto i dag, og det var dejligt, men jeg er også helt blæst nu. Dels ovenpå turen til og fra Læsø og så dagen på banen i dag, hvor der også var mange indtryk, og masser af frisk luft og sol.

Dagen bragte både gode og dårlige ting. Sådan er livet tænker jeg, men dagens alvorlige side, var nu så alvorlig, at det har sat sig, og er noget, man ikke sådan lige glemmer. Det gør mig ondt, når det går gode mennesker dårligt. Som sagt, så er der ofte lidt af det hele og på den positive side var mødet med en gammel ven af mine forældre og jeg, som jeg sidst stødt på på her, til en jagt. Hun spottede mig dernede på banen. Herligt. Nu fik vi udvekslet oplysninger, og kan holde kontakten. Dejligt at se dig – du ved, hvem du er :-)
Nu trænger jeg for en slapper, så nu hiver jeg stikket ud, og holder fri på min sofa. Hele dagen i morgen og så får vi se, hvornår jeg dukker op til overfladen igen. Dagen blev sluttet med en drink med de gode venner i stalden, et bad her og en hakkebøf med bløde løg – så kan jeg ikke forestille mig dagen sluttende meget bedre, med meget få undtagelser. Kan I have en dejlig weekend!

Træning?

På aftenturen her i dag var Emil og jeg så heldige at møde disse smukke frisere. Ingen der læser med her, er i tvivl om, at mit hjerte banker mest for fuldblodshestene. Når det er sagt, så står de her meget højt på listen lige efter. De er helt utroligt smukke synes jeg.

For mig at se, kunne det være en træningssession, hvor den yngre hest skal lære, og den ældre guide og vejlede. Jeg kan ikke forestille mig nogen der skal ud endnu, men jeg kan da tage fejl. Uanset var det dejligt at møde dem. Velplejede og opmærksomme – en sand fryd.

Dagens dejligste


Søs og Miss Valuev (Pistachio – Phoenix Phantom) næsten hjemme fra Dyrehaven. Grunden til at Søs har en bøjle på og en af, er at “Madammen” havde været mere end frisk, så der var grund til at tage bøjler af en overgang. Og jeg skulle hilse og sige, fra hende og jeg, at der stadig er meget glat mange steder

Lille hund og jeg, tager nu oftere og oftere en morgenexkursion til stalden. Dels for, at han kan blive vant til det. Ikke noget stort problem i det. Han elsker det, og vil rigtig gerne sludre med hestene. Så meget, at jeg må holde igen, og i dag fandt han ud af, at han også har en smag for deres mad! Ikke at han tager skade, men det er jo til hestene. Og selvfølgelig også fordi, jeg så kan få de væreste hesteabstinenser stillet lidt i bero.

Det første syn, der mødte os var de her to dejlige damer. Miss Valuev (hun har været nævnt her før, sidst var her), som nu er kommet ind. De dansede ind i Dyrehaven lige som jeg ankom, og vi vinkede på afstand.

Imens gik tiden så godt med at hilse på træneren og få en kop kaffe, hilse på lidt heste og ejere, og få luftet Emil lidt mere og mødt andre søde damer og en enkelt herre (Brian Wilson) og så før jeg fik set mig om, var de tilbage, så der var da gået en times penge. Tiden går i godt selskab ved I. Så kunne jeg assistere med at holde Hendes Højhed, mens Søs ordnede diverse udenfor (lettere end inde), og det var med Emil i den anden hånd. Det gik ganske fint. Så sagde vi pænt farvel efter at have ordnet det, og susede lige forbi “veninderne”. Jeg havde af skade glemt at fylde op på Polo, og det var der to madammer, der ikke var tilfredse med. Så de må have ekstra imorgen, eller hvornår jeg nu kommer forbi igen.

Tak til to- og firbenede – I er en stor trøst i en svær tid.

Damgården dengang og nu

Der var engang, for snart længe siden, hvor der var noget helt andet end luksusboliger her på Damgården. Vi er mange, mange galopfolk, der har nogle dejlige minder fra Damgården, dengang der var galopheste der. Jeg har også haft min gang der, og især en veninde fra dengang har jeg stadig (hun var med mig i Irland bl.a.), og mange andre galopfolk fra dengang, ser jeg også stadig om ikke andet, så på banen. Så er der andre, der helt har forladt sporten, som f.eks. Kim Stumann, der var træner dernede også, samtidig med bl.a. Desmond Scarlett.

Det var helt ærligt, noget gammelt lort for nu at sige det ligeud. Meget af det var ved at falde sammen om ørene på os, men vi elskede det jo. Det blev så solgt og blev efter strenge retningslinier, bygget om (det var fredet), og blev til lækre boliger, men charmen og hyggen, er nu gået sig lidt en tur synes jeg. Der mangler noget, når det bliver så nyt, og man kan huske det fra før.

Hovedhuset er det samme som det var dengang, jeg ved ikke, hvem der boede der dengang heller, men alle staldene er så lavet til boliger. De er garanteret dejlige indeni, og havde jeg råd, var det absolut noget, der skulle overvejes, men eftersom jeg bor godt, hvor jeg er, så er det kun en teori. Jeg har forgæves prøvet at finde noget om Damgården både før og nu på nettet, uden held. Jeg må nok i arkiverne på Lokalhistorisk. Det skal jeg nok gøre – på et tidspunkt. Lige nu, er det ikke først på listen. Men jeg synes selv, jeg fik taget nogle dejlige fotos, der den næstsidste dag i januar.

365 – 8


Udstyrsstykke – Kampberedt til en ny sæsson. Sommerstaldsøvletter, 2 nye strigler, en ny mankam, en jakke, og ikke mindst en striglekasse, er indkøbt. Nu mangler jeg bare de nye vinterstøvler, som skal ankomme en størrelse mindre. Og pakken der står bagved – den har som sådan intet med sagen at gøre. Det er den berømte barselsgave, der endnu ikke er afleveret

Ikke nødvendigvis populært


De to små grå på folden for en måned siden – og hvem er så hvem. Det er Miss Chelsea’s datter til venstre (rød grime) og Miss Bacardi (hun har lige fået navn) til højre

Dagen er brugt godt. Var i stalden fra morgenen af. Og hyggede med det. Vi var en meget lille udvalgt skare i dag, da en af de trofaste er på ferie. Men det gik endda. Dagens første overraskelese var, at i Neppe’s boks stod ikke Neppe, men en anden hest. Det skal siges, at da jeg kom var det bælgmørkt, så jeg kunne ikke se, hvad det var andet end, at det var “noget” med en hvid blis. Jeg regnede hurtigt ud, at Neppe ikke var der, for er han der, står han som regel med hovedet ude, og så kalder han på mig, når jeg kommer. Senere fandt jeg så ud af, at det var Beat Baby, som var kommet med fra Hjortebo, da han for en kort bemærkning kræver lidt ekstra TLC, og således har Neppe fået en lidt længere Juleferie. Godt for ham, og lidt skidt for mig, for jeg havde jo glædet mig til at se ham igen. Men det går nok. Han har det jo godt ovre i det Jydske.

Ellers gik dagen med lidt walkervandringer, og så fandt vi på, at en af babyerne skulle have rykket man. Det klarede jeg så selv, og hun (Miss Bacardi) blev rigtig flot. Så synes Hanne at også Royal Lane skulle have sin rykket. Det måtte vi opgive. Trods alle forhåndværende midler og fælles indsats, forblev hun ualmindelig rødhåret, og nægtede at lege den leg. Men en succesrate på 50% er vel også okay ;-) Det er ikke altid man er superpopulær, når man kommer og vil rykke den der man. Det behøver såmænd intet at have at gøre med alder. Flere af de voksne skyer det også som pesten.

Vi var tidligt færdige og jeg kørte forbi Dominostalden for at hilse på og sige Godt Nytår, og så havde jeg læst, at de havde besøg af en af favoritpigerne, og hende ville jeg gerne hilse på også. Det fik jeg også gjort, og to ekstra oveni som bonus, så jeg klager ikke. En dejlig dag med det bedste selskab igen.