Lige “lidt” for spændende!

Jeg ryster næsten over det hele endnu! Men lad mig starte med begyndelsen. Først var til frisøren og således en del mere korthåret. Bagefter skulle jeg over med foden til det berømte fjernsyn og blev for en gangs skyld ekspederet af en mindre venlig ekspedient, eller skal vi bare sige, en der bestemt ikke havde til sinds, at veksle to ord mere med kunden end højst nødvendigt! Måske bare mig, men så synes jeg måske, han skulle finde sig et andet job. Det grænsede til det uhøflige i min bog – he was not a people person! Nå, men skidt nu med det. Han fik det han skulle have, OG jeg fik min telefon retur, som var kommet. Glæden vil ingen ende tage. Den har de så også næsten skifte alt på. Så den burde virke endnu bedre end før. Nu forestår der så bare lige et arbejde med at installere alt igen, men det er så det.

Så over med bilen og hjemad. Og så skulle jeg et smut forbi posthuset. Der lå sedler i min postkasse. Nå, men så var det da ikke andet end, jeg først kunne hente pakken i morgen. Klovn! Note to self:

Læs lige inden, du mosler afsted.

Nå, men så kunne jeg da trille hjem igen. Et stop med toget, er til at klare. Jeg kommer lige op på perronen, og dernæst ser jeg denneher blinde mand incl. stok og det hele styre direkte mod skinnerne (modsat køreretning af mig – ad under tunnel op ad trappe etc.) Jeg når at tænke, at han da har alt for meget fart på, til at kunne nå at stoppe og ganske rigtigt, han går lige ud og falder ned på skinnerne!! At sige jeg næsten fik et hjertetilfælde forslår ikke, og man er magtesløs.

Jeg stod og vidste slet ikke, hvad jeg skulle og endte med at løbe ned ad trappen, i min magtesløshed. Der mødte jeg en dame, der godt kunne se, den var helt gal og spurgte, hvad der var galt og jeg måtte jo sige. Hun kunne jo kun bekræfte, at der var intet vi kunne nå at gøre. Heldigvis er det en rimelig befærdet station (Charlottenlund), så der var nogen, der havde hjulpet ham, men jeg var dybt rystet.

Den søde dame gav en krammer (hvis du ved et mirakel læser med – tusind tak!) og kunne konstatere at jeg rystede som et espeløb og forstod godt, jeg var helt fra den. Puha! Hun mødte ham så i tunnellen under skinnerne, og råbte til mig, at han var okay. Det var jeg glad for. Så gik det ikke hverken værre eller bedre, end han skulle med mit tog, som han akkurat ikke nåede. Han virkede ikke til at have taget skade af sin skinnetur. Måske tog jeg i virkeligheden mere skade. Puh! Jeg tænker, et opfølgende blindestokkursus måske var på sin plads! Det var lige lidt for spændende.

Jeg sidder her og skulle egentlig over til en veninde her senere, men jeg har det ikke godt. Der ligger noget forkølelse/influenza lige under overfladen, og jeg tænker de andre helst er fri for mine bacciller, bortset fra jeg altså er dårlig.

Fredag var hundepasningsdag

Disse rækkehuse, ligger lige ved, hvor jeg bor, og lyset den vej er altid smukt

Et af snart meget få uspolerede (ad nye vinduer især) huse i kommunen, jeg græmmer mig over, vi ikke bevarer mere i Danmark

Både dukkehuset og den fantastiske eg, er et fotos værd. Den grimme låge til venstre tilhører skolen, som desværre har grund der

På 2. gåtur, tænkte jeg, at jeg ville ned og se, hvordan der så ud på Skovshoved Havn. I gamle dage, gik jeg jo ofte tur der, da jeg boede lige ved siden af. Senere har jeg da også gjort lidt i det, om ikke andet for fotos. Som det ses, var dagen i dag perfekt til dette

De omtalte hunde Figo og Toby på havnen

Man kan ane bunkerne i baggrunden. Der er meget langt fra, noget der minder om færdig, og den gode tur, man før kunne gå ud på molen og kigge på vandet, er helt ødelagt. Om den kommer igen i ny udgave ved jeg ikke, men jeg kan slet ikke se, hvad det byggen om skal gøre godt for. Derudover lægger de ledninger ned på Kystvejen startende ved den fine tankstation, og i det hele taget noget rod

Og det passede mig ganske udemærket. Jeg kom på den konto ud og fik noget frisk luft i det rigtig fine vejr. Her er lidt af de fotos, jeg fik taget i dag med tilhørende kommentarer. Nu vil jeg se min dyne, for det var planen, at den står på Kickerkys i morgen – jeg har ingen fået hele ugen, og det er noget nær katastrofe *S*. God weekend til jer.

Elgiganten tur/retur med pitstop

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, gik min lånetelefon død i lørdags. Vejret klarede op efter, at det havde regnet, og solen kom endda frem. Så var det bare med at komme afsted, og få det overstået. Jeg tog toget til Gentofte, og cyklede ad Brogårdsvej mod Elgiganten.

På vejen kommer jeg lige forbi min far, og det ville da være dumt at køre lige forbi, og ikke kigge op til ham, så det gjorde jeg selvfølgelig. Her kan I se, hvor han bor, og at han selv ser glad og tilfreds ud. Det er han heldigvis og meget glad for, at være i sin nye bolig. Så det kan ikke være bedre. Det er fars vinduer de to længst til højre på nærbilledet, og han har fin udsigt til Gentofte sø og masser af sol.

Efter at have drukket en sodavand og sludret lidt, fulgtes vi ned (far skulle til frokost), og jeg fortsatte min tur til Elgiganten. Her blev jeg ekspederet af endnu en sød ung mand, som godt nok også synes, jeg var uheldig. Han udtrykte håb om, at alt ville gå godt fra nu og byttede min lånetelefon til en magen til, men denne virker så. Og så drog jeg hjem igen. Nu har jeg set nok til Elgiganten lige foreløbig, men selvfølgelig vil jeg gerne have min telefon og TV retur i virkende stand snart.

Resten af ugen er besat. Jeg skal rydde op her de næste to dage og onsdag kommer der elektriker og skal installere vores dørtelefon (vi her fået nyt anlæg), og torsdag skal jeg til lægen og videre her, hvis jeg orker. Fredag skal jeg passe hunde for min veninde, så det bliver tidligst lørdag, jeg får Kickerkys igen, men jeg ved, han bliver forkælet også selvom jeg ikke er der. Og så bliver det så meget bedre at se ham der.

På udgang med goddag og farvel

En af de nye babyer i stalden, en skimmel hingsteplag (Pistachio-Loquita). Han er døbt, men indtil jeg ved, om det er endelig godkendt, forbliver han uden navn her

Træner Hanne Bechmann med Indigo (FR) – (Falco-Blanche)

På vej ind fra walker – Bay Breeze (Mingun-Nova Zembla) og Hanne

Et pletskud af et par af vores naboer – En af mine yndlingsheste Trustyourinstinct (Mingun-Härkila) og Sofie

Den sødeste Sazerac (Pistachio-Phoenix Phantom) og Søs

Fie på en af de nye heste også Temptation (Appel Au Maitre-Embattle), som således er en halvsøster til Stinger (hans far er Academy Award)

Grunden til jeg kom – at få et skud af Indy og mig selv, og det stod Søs for. Hun kom på noget af en opgave. Dels er hun (ifølge hende) ikke den store fotograf, og dels er Indy ikke den mest samarbejdsvillige. Det er svært at stå stille, når man er hende, men det lykkedes

Som jeg skrev i går, så er jeg ikke helt frisk endnu, men jeg var besluttet på, at komme ned og sige farvel til vores dejlige Indigo (FR), som forlader os i morgen. Hun skal sælges på auktion i England. Jeg kæmpede mig til en start ud af sengen, for det føltes som midt nat ved den tid i morges ved 8-tiden.

Jeg kom afsted, og var i stalden ved 9-tiden. Fuld skrue på aktiviteterne, og jeg fik sendt et hold afsted og så børstede jeg Sazerac. Det var simpelthen så hyggeligt. Han nød det i den grad og han er bare så sød. Vi var også en tur på banen, og se Stinger og Kicker.

Vel retur skulle Fie og Søs ud igen, og jeg blev tilbage. Den tid gik blandt andet med at give Indy hendes sidste bananer hos os. Jeg havde taget 2 økologiske bananer med til hende, som røg ned med stort velbehag. Derudover kom Embedsdyrlægen forbi for at få udfyldt diverse papirer, som der skal være styr på, når man skal udenbys. Det fik vi også klaret og en sludder med pigerne ovre hos naboen blev det også til. Jeg hjalp med at ordne fødder, holde heste og sådan så meget, jeg nu lige kunne overkomme og selvfølgelig hyggede jeg også lidt med Kickertutten som gav rigeligt med kys som kvittering for æbler og Polo.

Det var dejligt, at det lykkedes at sige farvel til Indy, og jeg håber inderligt det bedste for hende. Hun er en stor favorit hos mig og som så mange andre gange, ville jeg gerne have haft penge i rå mængder, for så var hun blevet her, det er sikkert, men sådan er det jo ikke. Efter den store fodnussetur (jeg holdt og Søs ordnede) af Sazerac, kunne vi sige, vi havde været der og vi fulgtes det lille stykke, vi nu kan.

Og helbredet – jeg synes bare, vi taler om noget andet, for godt er det stadig ikke, omend det ikke går værre og den feber, jeg nævnte, den er heldigvis forsvundet igen i dag. Det er en dag ad gangen lige nu. Nu er det tid til aftensmad, så Julepynten får vente til i morgen, men der skal det nok blive hyggeligt at nusse rundt her og finde den og gøre det pænt her. God weekend til jer.

Thanksgiving

IMG_0858opt2_Bernstorffsparken2014

Det er det i dag! Ikke at jeg har gjort noget i den anledning, hvilket jeg ellers drømte om. Både i forhold til at invitere min far, og flere veninder. Men som det er p.t. sker der intet i den retning. Jeg er stadig ikke frisk, så jeg har brugt dagen på, at tage til lægen – igen. Ikke at jeg så andet end et glimt af den ellers så smukke læge, men nu har jeg en tid i næste uge, og så er der da lidt håb om, at jeg ser den læge, jeg på papiret har!

Besøget gjorde mig jo klogere derhen, at jeg igen på papiret, har det godt nok (infektionstal status quo på 8), og intet på lungerne. Det er bare synd, den besked stadig ikke er nået frem til kommandocentralen, for jeg har en snert af feber igen og har det bare ikke godt. Altså må det være virusbetinget, hvilket man jo som bekendt intet kan gøre ved. Så nej det er jeg så ikke lige så taknemmelig for. Til gengæld prøver jeg at være taknemmelig over, at det ikke er noget værre og at jeg dog et sted har den her søde læge, og så være glad for, at jeg ser ham i næste uge.

Og nu vi er ved det her taknemmelighedshalløj, så er jeg jo også taknemmelig over mine søde venner, hestene og meget, meget mere. Ikke noget om det, men det skal ingen hemmelighed være, at jeg ér træt af det nu. På trods har jeg lavet en smule her i dag, så jeg ikke går helt til i skidt og mine planter ikke dør bort, men færdig er jeg ligesom slet, slet ikke.

Her til aften har jeg lige set “Rigtige mænd, hva’ nu?” – hold op, det er trist, vi ikke skal se dem mere, for de giver altså et grin hver eneste gang, så jeg er ved at trille af min pind.

I morgen vil jeg snøvle mig i stalden på et kort visit. Et Kickerkys eller to kan vel ikke skade, og så vil jeg gerne tage fotos af en af vores heste, som desværre forlader os. Så det er planen for i morgen og så hjem og slappe af eller finde Julepynten, hvis det går vildt for sig. Det er jo sådan set i sidste øjeblik nu. Hvorfor løber tiden altid fra mig? Det kunne jo så nu have noget at gøre med, at jeg har været syg i over 3 uger!! Argh!

Til alle jer, der læser med, vil jeg håbe, jeres dag har bragt glæde og hygge, hvis I har fejret og uanset. Om ikke andet, så er jeg også taknemmelig for jer!

Efter Skybrud og lige før weekenden

IMG_3833opt2_CharlottenlundFortAftertherain

Hold nu op, det regnede i dag. Skybrud må være den korrekte betegnelse der, og det afstedkom lang, lang kø på Strandvejen, som opstod fordi tunellen på Hellerupvej igen var totalt oversvømmet og nogen sad fast der i deres bil. Egentlig skulle jeg tjekke mit kælderrum, men det må blive i morgen. Det er vandtæt, det der står der.

Det gjorde, at jeg var meget længe om at komme igennem og ned til min hr. fader, men det endte med at lykkes. På vejen tilbage for at handle for ham, kørte jeg bagom, så jeg undgik proppen. Jeg fik hentet noget kostmetik, jeg havde bestilt i dag fra Vegan Cph Cosmetics, men det bliver da ihvertfald sidste gang, for med så små portioner, så bliver det da alt, alt for dyrt. Om det er godt ved jeg ikke endnu, og jeg vil også gerne handle med medfølelse, men dælme ikke til de priser. Og så var det endda nedsat som åbningstilbud. Nej jeg må finde på noget andet næste gang igen.

Det hentede jeg samtidig med, at jeg sendte et par stiklinger til en læser her, der havde bedt om en stikling af min Cowboykaktus (euphorbia trigona) og som ekstra fik hun en “Væddeløber” med i købet. Jeg har også Figenkaktus, hvis nogen skulle have lyst.

Nu vil jeg holde weekend og håbe, jeg har lidt mere energi i morgen, men det må vise sig. Udenfor skal jeg, så det må gerne holde tørt der og da i særdeleshed på søndag, hvor det er Damernes Dag på Klampenborg Galopbane!

Fotos er taget, mens jeg alligevel holdt helt stille ved Charlottenlund Fort, lige efter regnvejret var holdt op.

IMG_3835opt2_CharlFortAfterTheRain

Venindehygge og rundtosset

IMG_6735opt2_London2015

Jeg startede dagen i går med at vågne med et hoved, der var meget langt fra samarbejdsvilligt og det blev ikke bedre som dagen gik desværre. Det var allerede startet lidt dagen før, og når det er sådan, er jeg faktisk ikke til pænt brug.

Men der var ingen vej udenom, jeg havde lovet min far et besøg, og så skulle jeg spise frokost med en veninde senere. Det burde jeg jo kunne klare!

Efter at have besøgt min far kørte jeg så over og mødtes med min veninde og spiste frokost på La Sirena i Charlottenlund, som jeg personligt holder meget af. Jeg fik en pastaret og hun fik en Ceasar salt, som hun sagde var god, og det var min pasta også. Eftersom vejret var kvælende, sad vi udenfor. Det var altså en oplevelse, af de mere ekstraordinære. Når man bare lige suser igennem en gade, på vej til en butik eller kører igennem, oplever man jo ikke livet der på samme måde, som når man sætter sig ned og studerer. Vi fandt da ud af, at sidde der er det optimale for car-spotting (vi så 4 Jaguarer og Guderne må vide, hvad ellers, mens vi sad der), en dame der tydeligt skulle under en eller anden form for behandling, for godt kan man ikke have det, når man opfører sig som hun gjorde. Flere billisters kambolage med diverse skilte m.m., der var sat op for…..?? Jeg gad vide, om dem, der har sat op ved det, og sådan var det generelt underholdende. Et par flotte fyre kom også forbi, så alt i alt *S*

Efter frokosten gik vi på Emmery’s og fik noget til den søde tand. Jeg fik en kold Frappocinoagtig ting med kaffesmag (den findes i flere varianter) og min veninde fik varm chokolade. Og da vi havde siddet der et godt stykke tid også og sludret og iagtaget, måtte jeg over til min bil, for jeg skulle ikke have en bøde, som jeg fik i sidste uge!! Nu vil jeg hvile hovedet, for det er helt tosset og så må vi se, hvordan det går i morgen, hvor der ellers var flere planer, men det kan være, jeg kommer til at skyde dem.

Foto er fra min tur til London og er Islington Tunnel.

Weekend nok engang efter en hård uge

IMG_7041opt2_Gåtur100615

Ja, jeg undskylder den lidet fantasifulde overskrift! Det kan være svært at blive ved, at finde på. Og faktum est. Det har været en hård uge. Min kære fader og jeg var på tour forleden, og at sige det var en Tycho Brahe’s dag, forstår næsten ikke. Jeg skal spare jer for detaljerne af mange årsager, men den i sig selv var nok til at slå bunden ud af mig.

Det korte af det lange blev, at jeg blandt andet kørte far til lægen for at tjekke hans blodprocent, som ikke overraskende viste sig at være alt, alt for lav. Derfor var far (igen) en tur omkring hospitalet og få et par poser blod og har det så igen væsentlig bedre.

Til gengæld begynder mit helbred så nu at kunne mærke alt det her, og jeg måtte en tur forbi lægen også i går. Det fik jeg så ikke meget ud af, og må have fat på min egen som kommer fra ferie mandag. Suk! Utroligt, det skal være så besværligt, men sådan er det. Han kender ikke mig og mit underlige helbred, og så er det som at slå i en dyne. Never mind, godt det kun er få dage, men jeg har et øje, der gør rigtig ondt, og det er som om, der sidder noget i kroppen, uden jeg sådan kan sætte en nøjatig finger på det. Men jeg sov til klokken næsten 13, så noget er der i gære.

Jeg tuller rundt og får ordnet ldit småting hist og pist. Lige nu vil jeg vandet mine blomster og se en dokumentar, jeg har optaget om, hvorvidt størrelsen har noget at sige. På hvad? Ja, det vil jeg lade dig selv tænke dig til! Men den her fyr tror ihvertfald, det har meget at sige, så meget kan jeg dog afsløre.

Senere på dagen skal jeg se Svensk Derby og i morgen er der løb, hvor verdens bedste igen skal løbe. Jeg var iøvrigt i stalden i går og vi gik en lille tur. Han kan altid løfte humøret og æblekys fik jeg også. For nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend, og så håber jeg, at jeg får postet lidt hist og pist snarest. Jeg skal huske at sige, at selvom jeg ikke lige har fået gjort, så arbejdes der på fotos i kulisserne både fra Londonturen og fra løb. Men jeg kan ikke mere, end jeg kan desværre.

Fotoet er fra en af de mange gåture, og er på Emiliekildevej (Og ja det er vejen, hvor Marie og Joachim bor, men spar dig at køre forbi, kun af den grund, for du kan intet se fra vejen alligevel). Bortset fra lige det faktum, er det bare en dejlig vej, at gå tur på. En yndlingsbil (ikke så meget lige den model, men dog) Jaguar, og i baggrunden en ejendom, der betyder rigtig meget for mange i Galopsammenhæng, da der førhen var galopstald der. Damgården, som nu er boliger.

Over stok og sten – helt bogstaveligt!

Jeg er målløs. Den her bil har stået, hvor den står nu i ca. en uges tid. Først troede jeg, at det var en dårlig joke, at nogen havde løftet den derind. Grunden til,at jeg kunne tro det, er at hele vejen rundt er der store kampesten, så man netop ikke kan køre derind. Sidst jeg fotograferede uheld der, var vedkommende dog så relativt heldig at bruge autoværnet – ikke denne gang!

Det var først i dag, da Susie og jeg var ude og gå med Indy og Kicker, det gik op for mig, at den dælme er kørt derind. Hvad så med kampestenene? Tjah, det var så ingen hindring åbenbart, ihvertfald ikke når man kører ind i dem, og flytter den sådan ca. 3 meter og selvsagt totalskader sin bil i processen!!

Vedkommende, der har kørt, har taget turen ind over cykelstien og er så fortsat direkte ind i den her kampesten og er landet, hvor bilen så står nu. Og tro mig, den kommer aldrig ud og køre mere. Hvordan hulen, han har båret sig ad, kan man kun gisne om. Enten har han troet, at han kunne overhale indenom via cykelstien og køre ud igen på kørebanen, eller han har været påvirket og har mistet kontrollen eller er faldet i søvn ved rattet. En mulighed er også, at bilen er stjålet, men det er ren spekulation. Jeg tør slet ikke tænke på den lyd, det har sagt, da han kørte ind i den sten. Der bor jo nogen lige på hjørnet, og vedkommende havde set en mandsperson gå derfra, gå over til bussen, ryge en cigaret, og så iøvrigt tage bussen. Siden har bilen stået der.

Træls tirsdag

Dagen i dag har været lidt træls, som de siger derovre. Jeg har været mast, og haft et ikke-samarbejdsvilligt hoved. På trods, er det lykkedes mig at få lavet en del her. De helt almindelige ting, som sætte vaskemaskinen på arbejde, rydde op, vaske op og vande blomster. Mere var bestemt planen, men mit hoved stod helt af, og det hed sofa, hvor jeg faldt i søvn. Vågnede så sent at, jeg måtte ty til en lettere løsning til aftensmaden end planen var, men det var fint nok. Jeg havde heldigvis spist en sund og god frokost.

Aftenen er gået på sofaen med at se Pramms Memorial fra det svenske, hvor jeg havde håbet på bedre for den ene af staldens heste, der var derovre.

Foto er fra en af Emil’s og mine gåture og viser en indpakket Knud Rasmussen på Kystvejen, set fra Strandvejen. Om han også bliver renoveret ved jeg ikke, men hele kystvejen er iøvrigt gravet op til ukendelighed. De ligger så vidt jeg husker nogen rør af en slags. Iøvrigt præger det kommunen ganske alvorligt i øjeblikket, da hovedfærdelsåren Bernstorffsvej også er gravet op. Så jeg er mere end glad for, at jeg ikke skal på job i den anden ende af byen i øjeblikket for alt det, må give forsinkelser for folket.

Egentlig skulle jeg have planlagt og bestilt min tur til London, men sålænge jeg er sløj, har jeg ikke overskud til det, så det må komme, som det nu kan. Imorgen er endnu en dag.

På positivsiden fik jeg “frakke” til min mobil i dag med posten og den passer som fod i hose og jeg siger tak til MyTrendyPhone for god vejledning og service. Nu vil jeg så gå i seng og håbe, at en god nats søvn hjælper på hovedet.