Koncert i Messiaskirken

Jeg havde allerede sidste weekend aftalt med en veninde, at hvis jeg kunne, skulle vi til koncert. Med andre ord gratis orgelkoncert i Messiaskirken.

Heldigvis skrev hun og mindede mig om, og spurgte, hvordan helbredet var stemt. Jeg havde (hukommelse som en si) lykkeligt glemt det, til trods for, at jeg havde sat påmindelse til i min kalender. Som jeg umiddelbart kan se, har jeg ikke fået den og så ryger det ud af lystavlen. Anyway, godt hun skrev. Jeg blev enig med mig selv om, at det gik vist okay, at tage derned. Nu har jeg togkortet, så jeg tog toget et stop, og så cyklede jeg resten. Det gik fint.

Vel ankommet satte jeg mig til at vente på, at hun kom. Først udenfor, og siden gik jeg ind (hurra for mobiltelefonen). Jeg tænkte, at vi hellere måtte være i god tid, for det var jo ikke til at vide, hvor mange der kom. Hvis jeg nu lige havde tænkt mig lidt om, så er Messiaskirken ret stor, så risikoen for, at vi ikke fik en plads, var vist ikke særlig sandsynlig. Men skidt med det, i god tid var vi, og så kunne vi få en sludder også. Det gjorde jo ingenting heller.

Det var en vidunderlig koncert og os 14 personer, der var mødt op, trods sommertemperaturer og vejarbejde (hele den ene kørebane udfor kirken er gravet op), fik en sublim koncert. Ikke nok med en fantastisk koncert – efterfølgende fik vi en kompetent og dybdegående forklaring på, hvordan orglet fungerer med hands-on demonstration. Lidenskaben var ikke til at tage fejl af, og den slags smitter. Det bliver ikke sidste gang, jeg tager til orgelkoncert, og i særdeleshed med Krisztina. Det var fantastisk. Som vi talte om på vejen hjem. Tænk at kunne spille sådan og ikke mindst, tænk hvem der opfandt orglet for snart længe siden – verden er forunderlig.

Programmet var som følger:

Orgelkoncert med Krisztina Vas Nørbæk
Gæstesolist: Jens Nørbæk – viola da gamba

Joh. Seb. Bach (1685-1750) Præludium og fuga i A-dur BW 536

J.P. Sweelinck (1562-1621) Variationer over “Onder een linde Groen”

D. Buxtehude (1637-1707) Magnifica primi toni BuxWV 203

Diego Ortiz (1510-1570) Soloricercar for viola a gamba
Recercada primera sobre la canicion “Doulce Memoire” (for gambe og orgel)

Johann Krieger (1652-1735) Toccata in C

Maurice Duruflé (1902-1986) Meditation

W.A. Mozart (1756-1791) Andante i F-dur

Siegfried Karg-Elert (1877-1933) Act kurze Stücke Op. 154

1. Introitus, 2. Gagliarda, 3. Melodia Mmonastica, 4. Aria semplice,
5. Appasionata, 6. Canzona solenne, 7. Toccatina, 8. Corale.

Herefter var der fin fortælling om Kirkens Frobenius-orgel fra 1930/1960.

Kunne du tænke dig, at komme til orgelkoncerter, så er her flere. Vi fik en sludder med organisten på vej ud, som fortalte, at hun spiller i Holmens Kirke senere på året. Det kan du se på linket nedenfor under Holmens kirke.

Links:

Messiaskirkens koncertkalender

Koncerter Holmens Kirke 2013-2014

Orgelkoncerter i hele landet via www.kultunaut.dk/

Vi gik en tur…..

IMG_5973opt2_Mariebjerg

Efter en sund frokost med pasta og hjemmelavet tomatsauce følte vi for lidt frisk luft. Det fik vi på Mariebjerg Kirkegård, hvor min veninde skulle vise mig et gravsted. Jeg har været der før, som du måske husker, men der var vejrforholdene en del anderledes.

Det er et dejligt sted, og jeg vil gerne derud igen, når det bliver varmere. Det var nu ikke fordi kulden var det største problem, men isen var, og vi skulle passe meget på, hvor vi gik. Men vidunderligt var det, solen skinnede og himlen var knaldblå. Men skal udnytte den slags øjeblikke!

Det var skønt at komme lidt ud i den store verden igen. Det er immervæk noget siden, jeg har haft overskud til det. Så alt i alt bare en dejlig dag i det bedste selskab. Nu vil jeg finde lidt aftensmad og slappe af.

Update: Der ligger lidt flere fotos her.

IMG_5983opt2_Mariebjerg

Som tiden dog går – 9 år siden i dag

IMG_7341_HellerupKirkegårdopt2
Området, hvor mor ligger fotograferet tilbage i 2007

I dag er det 9 år siden, jeg mistede min elskede mor. Hun er savnet stadig, og jeg tænker på hende, hvis ikke dagligt så ihvertfald mange gange på en uge. Jeg kan stadig få den tanke, at jeg skal ringe til hende, men det kan jeg jo selvsagt ikke.

Når det er sagt, så er jeg sikker på, hun er med mig hele tiden og passer på mig. Fotoet ovenfor er taget tilbage i 2007, og som det tydeligt ses på det foto, så er jeg ikke den eneste, der ikke kender de der regler.

Jeg har tændt et lys for mor, og prøver at slappe af i dag. Hovedet er helt tosset ovenpå gårsdagens selskabelighed.

Veteran på farten i snestorm

Jeg var udenfor, og jeg testede det ene par nye støvler, de er rigtig gode. Det er ikke koldt, men meget vådt, så derhen synes jeg de var passende. De andre, kræver lidt mere kulde synes jeg. Dejligt at have fodtøj til vejret. Så står den på sko og træningssko næst efter. Nå, det var faktisk slet ikke sko og støvler, vi skulle tale om.

Jeg sov klokken midt i nat, først på dagen nærmest, men det efter at have sovet hele aftenen. Hader når jeg sådan får vendt op og ned på det hele. Så skulle jeg have taget en pille, men jeg har taget nok lige på det sidste, så nu synes jeg lige der skulle en stopklods på det. Og søvn fik jeg, og vågnede således sent. Havde jo hørt dem tale om snestorm, og kiggede ud – nej de har da taget fejl tænkte jeg. Så ringede telefonen og far var i røret. Jeg skulle have bilen, for han skal på hospitalet i morgen. Forhåbentlig kun for en kort bemærkning, men jeg skal jo være stand-by til hundepasning. Han var nervøs for, om det gik senere, så vi måtte hellere. Og da jeg kiggede ud væltede det ned.

Det fik vi ordnet, og alt vel. Mig klovn, jeg skulle jo have taget kameraet med, men det gik så stærkt, og eftersom jeg stadig er dårlig, ville jeg også bare have det overstået. Da jeg kom hjem tænkte jeg, at uanset, kunne jeg da forevige stormen fra altanen – igen. Undskyld, det er ikke så voldsomt ophidsende, I know. Men så skete der noget, der nærmede sig noget tog-noget, der lød anderledes end ellers – og se engang, hvad jeg fangede – veterantoget på vej nordover. Faktisk har jeg længe taget tiløb til, jeg ville en tur med det tog, men hver gang er sygdom kommet i vejen også. Lige i dag, er jeg nu mget glad for, at være inde. Men det var da lidt sjovt, at jeg lige trådte ud, og så kom det. Deraf kvaliteten af fotos, for det skulle gå stærkt, hvis jeg skulle fange noget som helst.

Jeg har spist brunch! På vejen hjem var jeg forbi Irma, og købte noget dyrevenlig bacon, mælk og clementiner. De sidste spiser jeg i store mængder, så det bliver ikke skørbug der tager livet af mig ihvertfald. Jeg er helt for dyrevenligheden -det ved I, men det skal altså også smage godt. Jeg må indrømme, jeg var skuffet over den her bacon. Den bliver ikke sprød og er i alt for tykke skiver. Hvis jeg vil have SÅ tykke skiver så køber jeg flæsk, og så er den alt for salt – øv! Ikke lige det, jeg forventede, når jeg nu købte den venlige. Ikke ofte jeg tillader mig den slags, og så vil jeg gerne have noget godt. Hm! En ommer synes jeg.

Nu drikker jeg kaffen og skal prøve om jeg kan få styr på lidt Julegaver online, og så hedder den ellers film, serier og sofa. Vejret er da ikke til andet – er det? Ihvertfald god søndag til jer. Fotoet nedenfor, er den samme udsigt som forleden – sjovt at se forskellen.

Som en tur på landet

Da jeg vendte tilbage hjemover efter, jeg havde hentet stolene var det oplagt at gå igennem Bernstorffsparken. Vejret var fint, og hvorfor gå langs den, når man kan gå igennem. Som sagt så gjort.

Jeg har altid elsket parken, som jeg travede tynd i min barndom også. Dog kom jeg dengang altid ind fra den anden side, end jeg gjorde her. Og nu kommer jeg der jo ikke så ofte mere, men det var næsten som at komme på landet – helt skønt!

De andre rundt omkring praler med valmuer – hele marker fulde. En hel mark var der ikke, men der var valmuer – så nu kan jeg også være med ;-)

Gad vide om…..

Jeg er gået helt skrivekold. Nej ingenlunde, og som jeg også fortalte forleden, så har jeg masser af fotos, der også skal vises herovre. Så hverken materiale eller lyst mangler. Dog mangler som altid tid og kræfter. Ingen af delene har jeg nok af, og nu har jeg udviklet et problem til erstatning for den svimmelhed, der har plaget mig i måneder, og som nu endelig ser ud til at slippe taget i mig.

Mine hænder har det ikke godt som jeg skrev. Af samme grund sidder jeg her og skriver med begge hænder pakket ind i støttebind. Det er et ømt syn, men de gør ondt de *bib* hænder, og skal jeg kunne holde til bare det meste basale udi netaktiviteter, rengøring og heste, så må jeg gøre det, indtil jeg får købt noget mere hensigtsmæssigt til en permanent løsning. Så nej, I er ingenlunde glemt.

Deruover har jeg en trillion hængepartier her, efter hele den tur med far, hvor alt herhjemme jo flød stort set, for alle mine kræfter gik hund og hospital. I går fik jeg ryddet et par bunker af blade m.m. i stuen, og det i sig selv lettede helt enormt. I dag har jeg taget en af 3 bunker på skrivebordet og fejet altanen.

Til morgen var jeg i stalden. Det var en lidt for spændende dag derhen at en hest havde maveknep, og senere var der løs hest på banen – ikke vores godt nok, men stadig. Det endte altsammen godt, men vi keder os aldrig med de kære dyr. Vi skulle jo også fejre vores sejr i lørdags, så jockey’en gav winerbrød, så vi var en lille sluttet flok, der kunne sætte os i solen og drikke kaffe og få et stykke velfortjent kage, udover den rabarberkage, jeg medbragte, som iøvrigt også var vældig populær. Så alt i alt en god dag. Jeg er træt nu, og vil gå ind og få en kop te tror jeg, og så skal jeg ikke for sent til ro. Meningen var en tur ned og træne i morgen.

Mandagstema – Velkommen indenfor

Dette foto tog jeg 16. april på en af de første forårsdage. Det passer vist mere end fint til mandagens tema. Huset er et en bekendt boede i engang er jeg ret sikkert på. Men dengang virkede det meget større. Men sådan går det vist med alderen.

Det sidste hvilested

Det er faktisk ikke særlig længe siden, far og jeg gik en tur på Hellerup Kirkegård sammen med Emil. Ved den lejlighed opdagede jeg for første gang Mærsk-gravstedet, som er meget imponerende, omend meget enkelt og stilfuldt. Stenen øverst er hans kone Emma og nederst hans mor. Der kommer han så til at hvile snart længst til højre på gravstedet, hvor der er gjort plads til ham.

Desværre forsvinder mange af de gamle grave, og der omlægges og fældes træer og ting i stor stil. Jeg synes jo ikke man behøver fælde smukke gamle stedsegrønne planter fordi graven nedlægges. Der bliver meget tomt, når man fælder en taks, der er en menneskealder måske mere gammel. Dette betyder, at netop det særpræg gammel vækst giver forsvinder og så er det ikke den kirkegård jeg husker og ønsker mere.

Min mor ligger der, og der er sket rigtig meget i de år hun har ligget der. Ikke mindst er plænen, hvor hun har en sten, fyldt med grave nu. Da hun blev lagt der, var hun en af en ikke særlig stor skare. Heldigvis er der stadig mange træer lige deromkring, men man skal ikke langt væk for at finde spor efter “oprydningen”. Hvis du vil se mine fotos fra Hellerup Kirkegård og mange andre ligger de her.

En bevægende og flot forårsdag

Det har i sandhed været en bevægende dag i dag. Dagen startede med, jeg sad her og min telefon ringede. Det var min gode veninde, der også er ejer af Good Girl, der glædesstrålende kunne fortælle de gode nyheder. Begge elsker vi den store grå hoppe, som har bragt mange dejlige oplevelser både på banen og i stalden. Nu har hun beriget os med sit første afkom. Selvsagt er vi glade og kan ikke vente med at se babyen. Dronningens fødselsdag oveni, gør det jo endnu bedre, og når man kender Goodie, så kan man tiltro hende, at have planlagt det lige sådan.

Således startede dagen på glædeligste vis, og var det ikke fordi jeg var så træt på det tidspunkt, havde jeg nok følt mig mere flyvende fysisk, end tilfældet var. Planen var, en tur til cykelhandleren med cyklen. Den skulle have et servicetjek/eftersyn, og alt hvad jeg nåede derudover var bonus. Det viste sig at blive en del mere end det. Inden jeg tog afsted nåede jeg dog at læse om Hr. Møllers bortgang. Trist fordi han, i mine øjne, er den største erhvervsmand Danmark har haft. Men at være frisk helt til det sidste i en alder af 98 år, er mere end de fleste oplever, og ovenikøbet sove stille ind.

Sov godt Hr. Møller, De har vitterligen fortjent at hvile nu!

Således var det med blandede følelser jeg drog afsted. Inden jeg tog afsted, kom jeg i tanke om, at jeg forleden købte en kalender til far. Den kunne jeg passende køre ned med, og således få lidt ekstra motion. Det gjorde jeg så. Nu vi er ved emnet far, så havde han nær givet mig et hjertetilfælde i går aftes, hvor han ringede til mig klokken 22!! Han var ude og spise i går, hvilket jeg ikke lige tænkte over først, men bare gik i panikmode p.g.a. tidspunktet. Han ville såmænd bare overbringe hilsener fra familiemedlemmer, han havde set til middagen.

Tusind tak for hilsener til dem, der sendte!! Far tænkte jo ikke lige over, at jeg har været i konstant alarmberedskab i 3 mdr. stort set. For han var jo meget syg. Men heldigvis ingen panik, men jeg måtte minde ham om, ikke at ringe så sent igen. Det gør han normalt heller ikke medmindre, der er noget galt, hvorfor jeg jo også tænkte mit.

Far var ikke hjemme, han havde nemlig lige fortalt mig, at han var på vej til træning. Men jeg har jo nøgle og kunne hænge den på hans dør. Det gjorde jeg. Nu har jeg lige talt med ham, og han er rigtig glad for den.

Min køre- og gåtur endte med at vare to timer, men jeg stoppede jo også undervejs og gav mig god tid. Vejret var som det ses fantastisk, og cyklen – den er færdig i morgen allerede. Godt det samme, for jeg skal jo bruge den. Det var så meget forår, at jeg vovede at plante de blomster, jeg købte her forleden til min altan. Dem skal du nok få at se.

Nu skal jeg snart i seng, for vennerne i stalden kalder imorgen tidlig. Der kommer flere fotos det sædvanlige sted senere. Jeg håber, du uanset arbejde og andre fortrædeligheder, har kunnet nyde forårsdagen lidt. Imorgen lidt mere om, hvad jeg nåede, da jeg kom hjem.

En blomst til mor

Det har været en stille dag. Det passer mig godt for tiden. Alt for længe var der for meget drøn på, og jeg skal have det roligt nu. Så der var ikke mange pligter i dag, og i det hele taget. Dog havde jeg lovet, at komme ned og hjælpe en veninde i stalden. Inden fik jeg lige børstet “mine” to heste, så de skinnede – og det var rigtig hyggeligt. Så fik vi vores opgaver tilendebragt.

Jeg havde medbragt en blomst i potte til mor. Hun skal som mange andre på kirkegården bestemt ikke snydes for en Påskeblomst. Så det fik hun. Og nu jeg var der, skulle man da være et skarn, om man ikke lige skød lidt fotos.

Svimmelheden plager mig stadig. Og ja, jeg er stadig mere end træt af den. Men jeg kæmper for at gøre, så meget jeg kan, for jeg aner jo ikke, hvornår skidtet har tænkt sig at forsvinde. Den kamp oveni reaktionen efter alt det med far gør, at der ikke er det store overskud på kontoen. Så der bliver rationeret hårdt. Det er helt essentielt kan jeg mærke.

Vejret – hm, det har dælme været en blandet “fornøjelse” her i dag. Sol, sne og skyer i en pærevælling. Overskyet endte det.