Solbeskinnet søndag

Det var det mest fantastiske vejr her til morgen, og eftersom det var evigheder siden, jeg havde været ude og motionere kameraet lidt, så greb jeg det, og kastede mig ned i bilen. Jeg kunne have taget cyklen, for vejret var så fint, men nu blev det altså bilen, nu jeg endelig havde den. Turen gik til Galopbanen. Hvorfor nu det? Tjah, simpelthen fordi, banen har fået ny ejer/investorer, og der er den helt store ombygning igang. Det måtte jo foreviges, og det blev det så. Egentlig ville jeg jo også gerne have fanget lidt heste, nu jeg var der, men lige i første omgang var der ikke en hest i miles omkreds. Så susede jeg i stalden og det viste sig, at 2 af vores var på vej, og så kørte jeg retur, og fik også fotos af dem, men dem må I vente med til i morgen for nu er det sengetid her. Efter turen til banen var jeg lige forbi og give “min” baby (Good One) en gulerod og så gik det hjemad. Kickermusen? Han gik ude på walkeren så han må vente med at få opmærksomhed til i morgen.

Derudover har jeg bagt i dag. Fastelavnsboller for første gang nogensinde – veganske med creme, remonce og chokolade. Hele svineriet. De ser gode ud, men jeg faster i dag (ad 5:2 faste), så jeg smager dem først i morgen. Jeg må sige, at det ikke er helt så let, at holde dem tæt, som troet. Jeg synes ellers jeg var meget omhyggelig, men det kræver mere, end jeg lagde i det, så nogen var utætte, men jeg tror de smager alligevel. Opskrift og update på det kommer.

Nu er jeg træt, og vil hvile hovedet. Det driller stadig gevaldigt og hovedpinerne er ikke langt væk, ligesom øresusen er ret udtalt også. Det trætter og irriterer, men jeg prøver at få det bedste ud af det, andet er der ikke at gøre. Svimmelheden er stort set væk, så nu nærmer vi os noget fornuftigt heldigvis.

Tågede ture – en flittig dag

Jeg kan ikke skyldes for ikke at prøve, at overholde mit Nytårsfortsæt om at skrue op for aktivitetsniveauet her, og bevæge mig mere. I dag har jeg da slået alle rekorder. Først var jeg ude og ride, og en længere tur end sidst, og travede endda også en smule (det tydeliggjorde behovet for bedre form). Så var jeg et smut i stalden og sige hej, på banen og se heste fra stalden lave lidt der, et smut hos min far og så her hjem og tage et bad.

Så var det jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville ud og fotografere tåge og jeg vidste, hvor jeg ville hen – Bernstorffsparken! Som tænkt så gjort og her ser du resultatet af min tur, som var en times penge lang eller noget af det, for der er lidt flere, som jeg skal smide linket til senere. Iøvrigt skal jeg hilse og sige, at er andre steder ramt af stormen, så er Bernstorffsparken det i højeste grad. Der lå tonsvis af træer, der er blevet fældet (af nød, for man kan se, de har været flækket) og dem som ikke er fældet, har været delvist væltet. Et kæmpe oprydningsarbejde og jeg vil tro fortsat med at erstatte noget af alt det, der er væltet. Der er kæmpe, kæmpe huller i bevoksningen, så jeg sjældent har set magen til. Det skal siges, det kan ses, at mange af træerne har været dårlige indeni, og så er det jo, de er sårbare. Men hold da op, der er røget meget – jeg vil tro henved halvdelen af parkens træer uden at vide det, og kun have været i noget af den i dag.

Lige nu må jeg indrømme, er jeg godt nok træt, omend det faktisk kunne være værre. Så nu synes jeg, at jeg har fortjent et hvil og lidt suppe. I morgen skal jeg ud og ride igen – det er SÅ skønt. Også her tusind tak for alle de søde, søde hilsener og støtten og opbakningen i den sammenhæng. Det kan slet ikke overvurderes!!!

Måske er jeg sippet, men…..

Som du husker, var jeg til fys forleden. På forhånd var jeg skeptisk, fordi de sidste mange gange, jeg har været til fys, er jeg blevet voldsomt skuffet. Har ikke fået en dyt hjælp andet end en sludder for en sladder og ikke noget sådan rigtig konkret, der egentlig hjalp mig.

Den supersøde nye læge anbefalede så en ny fysioterapeutisk klinik, og bad mig give det en chance. Det gjorde jeg så, for jeg vil gerne være en flink patient, helt bortset fra, at jeg har møgondt i hofter og ryg – især i dag. Anyway, det jeg endte op med at fokusere på var min dårlige arm, i hvad skulle have været første omgang.

Folk er forskellige, og den fys, jeg havde fået anbefalet, var ikke ledig, så jeg endte op med en anden. Dels følte jeg mig ikke rigtig i “gode hænder” på en måde, som jeg gerne vil føle det, selvom de få øvelser jeg fik besked på, har hjulpet. Det var nok mere en kemiting, som måske kunne overvindes på sigt, havde det ikke været for den regning, der lå i min indbakke til morgen. Ikke at det var dyrt, men jeg synes, det er uforskammet at sende en regning, før jeg næsten er ude af døren, når man ikke sender de øvelser, man også lovede mig. Så bliver jeg på tværs, og så har jeg ikke lyst til at komme igen.

Der står vi så nu. Jeg har ringet og aflyst mine tider i næste uge. Hvad så? Det ved jeg ikke, men mine sparsomme penge skal bestemt ikke lægges der. Er det bare mig, der føler sig som et “stykke kvæg” i den store sammenhæng på den slags klinikker? Jeg kan godt lide one-to-one kontakt, men det når aldrig at blive rigtig personligt den slags steder, og man (jeg) føler sig meget lidt forstået og taget alvorligt som individ, og da især, når de sender den regning på den måde. Anyway, det er måske mig, men sådan følte jeg det. Nu er jeg blevet så gammel, at føler jeg sådan, så bliver det sådan. Nu skal jeg så finde et alternativ.

De faldne


På Ordrup Jagtvej mødte dette syn mig. En kæmpe birk har ladet livet


Ved Charlottenlund Fort mødte der mig et sørgeligt syn. Et sandt virvar af væltede træer og en væltet lygtepæl oveni. Også her var det en stor birk, der fyldte mest i billedet. Som den flinke oprydningsmand sagde, så er de da heldigvis relativt hurtigtvoksende, når galt nu skal være. Udover de væltede, var der rigtig mange, store grene, der også hang og dinglede


Ved fars bebyggelse, var et af de store “Akacie”træer flækket. Prøv at se, hvor tæt det er på huset!!

Far og jeg skulle lige et ærinde, og bagefter fik jeg lov at have bilen, hvilket altid er en stor glæde. Således udrustet med ekstra på energikontoen, kun fordi man har bil, susede jeg hjem og hentede kameraet, så jeg kunne forevige lidt stormskader. Jeg havde nemlig på min korte tur fra mig til far set nogle stykker, og sådan en begivenhed skal jo foreviges. Det blev den så, udover jeg også tog lidt efterårsfarver, nu jeg var igang.

Jeg kunne godt have brugt langt mere tid på det og tager flere steder, men tiden er der ikke. Der skal ryddes op, og jeg nåede faktisk at få ryddet så meget op i kælderne at reolerne snildt kan være der. Fik puttet mere i bilen til Svalerne også og ryddet reolerne heroppe, og fjenet puder i den gamle sofa og sat i kælderen – så er det da gjort. Nu mangler jeg så bare i den grad, nogen der kan og vil hjælpe mig med at bære reoler og sofa i kælderen for et er sikkert, jeg kan ikke. Før det sker, kan jeg ikke få bestilt det sidste af sofaen, for så kan den ikke være her. Betrækket kommer i morgen.

En anderledes evaluering af Derbydag

Ingen der læser med her, eller iøvrigt kender mig, kan være i tvivl om, at jeg elsker Galopbanen, sporten, hestene og alle de gode venner dernede. Selvsagt er man så ekstra varsom med at udtale sig negativt om noget, man holder af og gerne vil promovere positivt. Der er dog en stor negativ ting ved banen, som rigtig mange er mere end kede af og det handler om mad og muligheder (eller mangel på samme) på banen. Problemet er ikke kun at få banen i tale, for det hjælper sådan set ikke. Som jeg har forstået det, har banen overgivet al kontrol og råderet over den slags til Marienlund, som således sidder tungt og mageligt på alt, hvad der hedder mad på banen.

Nu var det så Derbydag, og stalden havde bestilt et bord, og vi havde bestilt mad også selvfølgelig. De andre fik en platte med diverse . Jeg klovn glemte at fotografere den, men det så lækkert ud, og det forlød også, at det var det. Så langt så godt, efter vi havde fået smidt nogen væk, der troede, de skulle have vores bord. Den gik så ikke.

Inden dagen, havde jeg selvsagt været i dialog med Marienlund, for jeg ville sikre mig, at jeg ikke bare sad med en salat, hvilket jeg ikke synes, jeg vil betale mange penge for. Når jeg går ud, vil jeg (også som veganer) have noget udover det, jeg ville lave selv til daglig. Efter megen skriveri frem og tilbage, melder de, at det skal de nok finde ud af, at lave mig en platte også. Jeg tager afsted, og er spændt på, at se, hvad de finder på.

At sige, jeg blev skuffet forslår vist ikke. Det jeg fik var som det ses grønt stabelt dekorativt på en tallerken. Udover lige grøntsager, var der oliven, 3 jordbær og lidt valnødder og tørrede figner/abrikoser. Det var ikke engang en salat – der var ingen dressing af nogen slags heller, så en tør omgang og stivelse var der heller ingen af – jeg kunne nævne pasta, quinoa, bulgur, cous cous, ris, nudler, wraps, for ikke at nævne kartofler eller andre rodfrugter. Man kunne have lavet de lækreste salater. Jeg ville intet have haft imod at få en tallerken med 3 forskellige salater – overhovedet ikke, hvis det var gjort med omtanke og ordenligt.

Det her var lige præcis den løsning, jeg skrev for at undgå. Det var lækre grøntsager, sprøde og flotte, men det er ikke det, det her handler om. Hvad ville du sige, hvis du fik serveret ovensiddende til en pris af 275,- kr.??? Jeg sagde ikke noget på dagen, for hvad skulle jeg så gøre?? Jeg havde ikke tid til at gå hjem og spise noget, og jeg var ærligt talt ved at dø af sult, og blev selvsagt dårligt mæt. Men jeg er godt nok rasende over at de vil være sig selv bekendt – især fordi jeg netop havde skrevet til dem på forhånd. Så var det bedre, de havde sagt, vi kan ikke løfte opgaven. Fint, så havde jeg spist mig mæt hjemmefra og havde hilst på mine venner ved bordet og drukket et glas sammen med dem. Det havde jeg været gladere for. Som det er, føler jeg mig snydt så vandet driver af mig, og det er ufedt!

Man havde sat alle sejl til i forhold til reklamering for denne Derbydag. Det betalte sig, og dagen endte med rekordomsætning. Hvad der var mindre godt, var at man havde glemt at tage højde for den ekstra menneskemmængde i form af ekstra personale. Det gjaldt såvel Marienlund som selve banen. Jeg ved ikke, hvem der står for informationsboderne og udbetalingsboderne/informationer. Folk skulle stå halve timer i kø, hvis de ville hæve penge. Klog af skade hævede jeg, så snart jeg kom rigeligt, men hvad med alle dem, som aldrig har været på banen før – hvor fedt er det lige?

Dertil kommer det evigt tilbagevendende problem med pølseboden, hvor folk stod i en kæmpekø. Det gør folk selv på almindelige løbsdage, og også thaimaden og pandekagerne var overbelastet. En mere af alle de 3 ting, kunne snildt have været beskæftiget.

Kaffevognen vi har været så glade for, når den endelig har været der, var der selvfølgelig ikke. Med det vejr der var, ville folk gerne have en kop kaffe. Oppe ved højen meldte man, at de ikke kunne følge med, så folk der havde betalt rigeligt for deres mad og platter, kunne ikke få en kop kaffe bagefter – hvad hulen ligner det? Det er dog en helt almindelig ting, at man gerne vil have en kop kaffe ovenpå maden.

Læs mere nedenfor:
Læs resten

Før Vestre – Jægersborg Allé


Fredensvej kigget fra Rådhusvej


Jensløvsvej, har jeg altid synes var så hyggelig


Området er der, hvor man skal spotte de lækre biler, her en BMW Z4 i farven Orion Sølv, som jeg synes er rigtig flot. Normalt er jeg ikke en BMW-pige, men denne kaldte altså på at blive fotograferet – tror det var farven også


Jægersborg Allé, barndommens shoppinggade, og det er det stadig – fantastisk himmel – elsker denne slags skyer/himmel

Jeg skulle til optikeren, som fortalt, og det kom jeg også. Det foregår på netop Jægersborg Alle og har gjort det siden jeg var ca. 15 år gammel, så jeg er ved at være en af deres ældste kunder (altså længst tilbage). Nu har butikken så skiftet ejere, men det er den samme gode service og øje for detaljerne, der præger det hele stadig. Søde søde mennesker er det og professionelle. Jeg kan kun anbefale på det varmeste.

Nu fik I så lige et kig på mit lokalområde, og et sted, som i den grad er hjemme for mig. Da jeg var barn, var indkøbsturene med mor også altid her. Hun elskede Jægersborg Alle, og der er også rigtig dejligt. Iøvrigt holder min læge så også til her, og der var jeg faktisk også lige forbi, bare for at give en hurtig besked.

Nu skal jeg nå og få en lur inden jeg skal til galop senere. Jeg er godt nok smadret, det skal ikke være en hemmelighed, så jeg er bliver ikke særlig aktiv i dag, men det gør jo heller ikke noget sådan set. Bare jeg møder op, så må det være et plus. God lørdag til jer.

Koncert i Messiaskirken

Jeg havde allerede sidste weekend aftalt med en veninde, at hvis jeg kunne, skulle vi til koncert. Med andre ord gratis orgelkoncert i Messiaskirken.

Heldigvis skrev hun og mindede mig om, og spurgte, hvordan helbredet var stemt. Jeg havde (hukommelse som en si) lykkeligt glemt det, til trods for, at jeg havde sat påmindelse til i min kalender. Som jeg umiddelbart kan se, har jeg ikke fået den og så ryger det ud af lystavlen. Anyway, godt hun skrev. Jeg blev enig med mig selv om, at det gik vist okay, at tage derned. Nu har jeg togkortet, så jeg tog toget et stop, og så cyklede jeg resten. Det gik fint.

Vel ankommet satte jeg mig til at vente på, at hun kom. Først udenfor, og siden gik jeg ind (hurra for mobiltelefonen). Jeg tænkte, at vi hellere måtte være i god tid, for det var jo ikke til at vide, hvor mange der kom. Hvis jeg nu lige havde tænkt mig lidt om, så er Messiaskirken ret stor, så risikoen for, at vi ikke fik en plads, var vist ikke særlig sandsynlig. Men skidt med det, i god tid var vi, og så kunne vi få en sludder også. Det gjorde jo ingenting heller.

Det var en vidunderlig koncert og os 14 personer, der var mødt op, trods sommertemperaturer og vejarbejde (hele den ene kørebane udfor kirken er gravet op), fik en sublim koncert. Ikke nok med en fantastisk koncert – efterfølgende fik vi en kompetent og dybdegående forklaring på, hvordan orglet fungerer med hands-on demonstration. Lidenskaben var ikke til at tage fejl af, og den slags smitter. Det bliver ikke sidste gang, jeg tager til orgelkoncert, og i særdeleshed med Krisztina. Det var fantastisk. Som vi talte om på vejen hjem. Tænk at kunne spille sådan og ikke mindst, tænk hvem der opfandt orglet for snart længe siden – verden er forunderlig.

Programmet var som følger:

Orgelkoncert med Krisztina Vas Nørbæk
Gæstesolist: Jens Nørbæk – viola da gamba

Joh. Seb. Bach (1685-1750) Præludium og fuga i A-dur BW 536

J.P. Sweelinck (1562-1621) Variationer over “Onder een linde Groen”

D. Buxtehude (1637-1707) Magnifica primi toni BuxWV 203

Diego Ortiz (1510-1570) Soloricercar for viola a gamba
Recercada primera sobre la canicion “Doulce Memoire” (for gambe og orgel)

Johann Krieger (1652-1735) Toccata in C

Maurice Duruflé (1902-1986) Meditation

W.A. Mozart (1756-1791) Andante i F-dur

Siegfried Karg-Elert (1877-1933) Act kurze Stücke Op. 154

1. Introitus, 2. Gagliarda, 3. Melodia Mmonastica, 4. Aria semplice,
5. Appasionata, 6. Canzona solenne, 7. Toccatina, 8. Corale.

Herefter var der fin fortælling om Kirkens Frobenius-orgel fra 1930/1960.

Kunne du tænke dig, at komme til orgelkoncerter, så er her flere. Vi fik en sludder med organisten på vej ud, som fortalte, at hun spiller i Holmens Kirke senere på året. Det kan du se på linket nedenfor under Holmens kirke.

Links:

Messiaskirkens koncertkalender

Koncerter Holmens Kirke 2013-2014

Orgelkoncerter i hele landet via www.kultunaut.dk/

Vi gik en tur…..

IMG_5973opt2_Mariebjerg

Efter en sund frokost med pasta og hjemmelavet tomatsauce følte vi for lidt frisk luft. Det fik vi på Mariebjerg Kirkegård, hvor min veninde skulle vise mig et gravsted. Jeg har været der før, som du måske husker, men der var vejrforholdene en del anderledes.

Det er et dejligt sted, og jeg vil gerne derud igen, når det bliver varmere. Det var nu ikke fordi kulden var det største problem, men isen var, og vi skulle passe meget på, hvor vi gik. Men vidunderligt var det, solen skinnede og himlen var knaldblå. Men skal udnytte den slags øjeblikke!

Det var skønt at komme lidt ud i den store verden igen. Det er immervæk noget siden, jeg har haft overskud til det. Så alt i alt bare en dejlig dag i det bedste selskab. Nu vil jeg finde lidt aftensmad og slappe af.

Update: Der ligger lidt flere fotos her.

IMG_5983opt2_Mariebjerg

Som tiden dog går – 9 år siden i dag

IMG_7341_HellerupKirkegårdopt2
Området, hvor mor ligger fotograferet tilbage i 2007

I dag er det 9 år siden, jeg mistede min elskede mor. Hun er savnet stadig, og jeg tænker på hende, hvis ikke dagligt så ihvertfald mange gange på en uge. Jeg kan stadig få den tanke, at jeg skal ringe til hende, men det kan jeg jo selvsagt ikke.

Når det er sagt, så er jeg sikker på, hun er med mig hele tiden og passer på mig. Fotoet ovenfor er taget tilbage i 2007, og som det tydeligt ses på det foto, så er jeg ikke den eneste, der ikke kender de der regler.

Jeg har tændt et lys for mor, og prøver at slappe af i dag. Hovedet er helt tosset ovenpå gårsdagens selskabelighed.

Veteran på farten i snestorm

Jeg var udenfor, og jeg testede det ene par nye støvler, de er rigtig gode. Det er ikke koldt, men meget vådt, så derhen synes jeg de var passende. De andre, kræver lidt mere kulde synes jeg. Dejligt at have fodtøj til vejret. Så står den på sko og træningssko næst efter. Nå, det var faktisk slet ikke sko og støvler, vi skulle tale om.

Jeg sov klokken midt i nat, først på dagen nærmest, men det efter at have sovet hele aftenen. Hader når jeg sådan får vendt op og ned på det hele. Så skulle jeg have taget en pille, men jeg har taget nok lige på det sidste, så nu synes jeg lige der skulle en stopklods på det. Og søvn fik jeg, og vågnede således sent. Havde jo hørt dem tale om snestorm, og kiggede ud – nej de har da taget fejl tænkte jeg. Så ringede telefonen og far var i røret. Jeg skulle have bilen, for han skal på hospitalet i morgen. Forhåbentlig kun for en kort bemærkning, men jeg skal jo være stand-by til hundepasning. Han var nervøs for, om det gik senere, så vi måtte hellere. Og da jeg kiggede ud væltede det ned.

Det fik vi ordnet, og alt vel. Mig klovn, jeg skulle jo have taget kameraet med, men det gik så stærkt, og eftersom jeg stadig er dårlig, ville jeg også bare have det overstået. Da jeg kom hjem tænkte jeg, at uanset, kunne jeg da forevige stormen fra altanen – igen. Undskyld, det er ikke så voldsomt ophidsende, I know. Men så skete der noget, der nærmede sig noget tog-noget, der lød anderledes end ellers – og se engang, hvad jeg fangede – veterantoget på vej nordover. Faktisk har jeg længe taget tiløb til, jeg ville en tur med det tog, men hver gang er sygdom kommet i vejen også. Lige i dag, er jeg nu mget glad for, at være inde. Men det var da lidt sjovt, at jeg lige trådte ud, og så kom det. Deraf kvaliteten af fotos, for det skulle gå stærkt, hvis jeg skulle fange noget som helst.

Jeg har spist brunch! På vejen hjem var jeg forbi Irma, og købte noget dyrevenlig bacon, mælk og clementiner. De sidste spiser jeg i store mængder, så det bliver ikke skørbug der tager livet af mig ihvertfald. Jeg er helt for dyrevenligheden -det ved I, men det skal altså også smage godt. Jeg må indrømme, jeg var skuffet over den her bacon. Den bliver ikke sprød og er i alt for tykke skiver. Hvis jeg vil have SÅ tykke skiver så køber jeg flæsk, og så er den alt for salt – øv! Ikke lige det, jeg forventede, når jeg nu købte den venlige. Ikke ofte jeg tillader mig den slags, og så vil jeg gerne have noget godt. Hm! En ommer synes jeg.

Nu drikker jeg kaffen og skal prøve om jeg kan få styr på lidt Julegaver online, og så hedder den ellers film, serier og sofa. Vejret er da ikke til andet – er det? Ihvertfald god søndag til jer. Fotoet nedenfor, er den samme udsigt som forleden – sjovt at se forskellen.