At bruge andres penge….

…er vel altid nemmere, end selv at skulle have dem op af lommen. Der er mange eksempler på, at kommuner, staten, regioner og andet godtfolk bruger penge, så det fosser ud af kasserne, uden at borgerne kan gøre en s… ved det. Det til trods for, at de ikke overhovedet på nogen måde kan stå inde for, hvad de laver.

Her helt aktuelt i min kommune, har vi to gode eksempler på det. Vi har hyggelige og fine nærmiljøer med dejlige grønne gader og stræder. Det skal da helst ødelægges med skilte og skriverier på kørebanen og helt udnøvendige foranstaltninger på områder, hvor der bare ikke er ret meget trafik. Et godt eksempel er for enden af Ordrup Jagtvej, hvor det fungerede ganske udemærket, men næh de skal endelige lave om på noget, der virkede, og også rundkørslen er nu så snæver med høje kanter, at man skal have tungen meget lige i munden, for ikke at køre på. I lande der er 10 gange så store som Danmark, er det ikke nødvendigt – og så har jeg altså svært ved at se, det skulle være her. Ligeledes har jeg aldrig hørt om nogen, der er kørt galt på disse steder, endsige blevet kørt ned. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, jeg har kun boet er næsten hele mit liv.

Næste eksempel er så Rådhusvej og Jægersborg Alle, hvor man synes man skulle lave en midterrabat af brosten, som KUN er i vejen. Det gør, at der er så lidt plads til bilerne, at man skal have sit liv meget lidt kært for at turde køre på cykel derovre. Det kunne man sagtens før – og de vil fremme cyklerne? Bortset fra det, så koster det her en formue og er fuldstændig dels unødvendigt og dels til gene.

Seneste geniale påfund, er vores dejlige stationsplads ved Charlottenlund station (ses ovenfor), som er gravet op til ukendelighed. Gad vide, hvad vi så skal have hældt ned over hovedet der. Der var parkeringspladser før. Jeg gad vide, hvor de forestiller sig, at folk der tager toget på job, så skal stille bilen?

Det var lidt om vol. 30780 af ting, jeg ikke forstår, og som jeg oplever som ting, hvor de smider helt ukritisk om sig med vores penge.
¨
Og så nu, hvor vi er ved det – Nationalretten! Fru Plum har udtalt, at hun er kritisk omkring vores nationalret. Hvorfor synes jeg næsten selv, du skal læse! Hvad jeg kan sige er, at jeg overhovedet ikke er enig med hende. Slet ikke! Jeg ville tro, hun havde fået dårlig reklame nok, men nej hun vil åbenbart have mere. Fred med det.

Hvad værre er, er at hele den her selvpromovering af vores fødevarminister, som pludselig synes, han skulle genopfinde Stegt Flæsk (vi vidste allesammen, at den ville ende der, undtagen ministeren), har kostet kassen (1,22 mill.) – hvis kasse? Vores!!! Synes du ikke pengene kunne være brugt til noget andet og bedre? Det lover jeg dig, vi er mange, der kan.

Det var så det første negative indslag længe, men til gengæld er jeg ret så forarget over de her ting, så nu kom det så ud. Ikke at det ændrer meget tænker jeg, men så fik jeg da luft. Og det har også ret.

Motorsavsmasakren

Som jeg skrev på Facebook i går, er der ingen lyd, jeg hader så meget som lyden af en motorsav. Det kan drive mig helt ud på overdrevet. Dels selve lyden, men også tanken om, at enten må et træ lade livet, eller også bliver det som det ses ovenfor her, masakreret til ukendelighed. Man kan dårligt se, det er træer mere. De kunne i det mindst have ventet, til de havde smidt bladene. Det var flotte træer med en fin krone, som jeg nyder at se på hver morgen, når jeg står op. Det må jeg sørme da ikke, og de må endelig ikke få lov at være noget, der kunne minde om naturlige træer. For helvede, jeg hader det. Jeg er klar på, at man er nødt til at beskære i et vist omfang, men det der, er sgu ikke okay. Det er et mirakel, hvis de overlever det, stakkels træer.

Nu skal de så skære alt det, de har taget af i stykker, så lige nu, har jeg nerverne udenpå tøjet igen, for de larmer HELT vildt. Igen spørger jeg mig selv, hvorfor danskerne er så beskærings- og fældeliderlige (parden my french). Igen kan jeg fremhæve Berlin, hvor det modsatte er tilfældet. Gade vide, hvorfor folk elsker Berlin så meget – træerne er en del af det, er jeg sikker på. Bare Danmark ville lære lidt!

Ellers går det sin skæve gang. I går havde jeg pludselig hverken telefon, TV eller internet, hvilket gjorde, at jeg fik lavet lidt andre ting. Det er også fint nok, og her til morgen da jeg vågnede, kunne jeg afmelde tekniker. Underligt, hvad der har været galt, men også ligemeget, sålænge, det kommer igen.

Nu må jeg vist hellere prøve at komme lidt i sving med praktiske ting herhjemme. I morgen står den på et smut i stalden og samvær med en veninde senere.

Update: Som frygtet, er træerne blevet fældet!

Nu ser her sådan ud

Du husker måske, at jeg var på Hellerup Kirkegård, da Hr. Møller gik bort? Anyway, nu var jeg der så igen forleden, og tænkte, jeg lige ville give en update på, hvordan det fantastiske gravsted, ser ud nu, her 2 år efter.

Det hjalp ikke…..


Skyerne hang tungt over byen, da jeg forlod den


Et lille smut til Lyngby og Body Shop blandt andet – her hovedgaden længere oppe


På vejen hjem ville jeg forbi mor med en blomst og på C. V. E. Knuths Vej 4 A, 2900 Hellerup, ligger dette smukke hus, som iøvrigt er til salg for den nette sum af 7,4 mill. Det er lige min slags hus og minder iøvrigt meget om mit barndomshjem


Dette hus ligger nær ved, men er dog ikke til salg, bare rigtig smukt


Englen har jeg fotograferet før, men den bliver ikke mindre smuk med årene, synes jeg. Tænk hvad den har kostet engang. Det er nogen, der har villet ære deres forældre, der har rejst den, og jeg synes, den er fantastisk, selv bagfra


En buket fine Dahliaer til mor

Det er åbenbart 2 skridt frem og 3 baglæns igen, jeg vågnede med hamrende hovedpine. Havde besluttet, at jeg ville et smut til Lyngby og få min fødseldagsgave hos Body Shop, og det gjorde jeg så. Tænkte at luften havde godt af mig og det måske kunne hjælpe på hovedet med frisk luft og fototerapi. Det gjorde det ikke! Men skade har det forhåbentlig heller ikke gjort. Til gengæld var det en dårlig ide, for udover hovedet, brokkede hofterne sig voldsomt i dag, så jeg slæbte mig rundt, men jeg gjorde det dog.

Det var nok at presse den at tage på Kirkegården, men nu havde jeg jo købt blomsterne, men det holdt hårdt at komme hjem igen, men det kom jeg, som det ses. Sofaen kalder….

Hunde på Galopbanen?


Grand Danios på banen i søndags, og den led i varmen

Engang imellem undrer man (jeg) sig over, hvad folk har søgt på! En af de ting, jeg i går faldt over, var “hunde på Galopbanen”. Som i om man nu må det. Og ja det må man gerne! Selvklart, skal de være i snor og iøvrigt kunne forholde sig nogenlunde i ro.

Et er, hvad der er tilladt, noget andet er, hvad der er klogt og godt for hunden. I det varme vejr vi har i øjeblikket tjener du ikke din hund med, dels at skulle køre i bil – hvor der også er varmt og ubehageligt for en hund, og dels skulle enten gå eller sidde i potentiel sol meget af dagen.

Denne hund led i varmen og dens ejer havde meget af dagen (sikkert for sin egen skyld) placeret sig midt i solen!! Rigtig dårlig ide. Det fandt han også ud af, og gik i skyggen. Jeg håber, han også gav hunden noget vand. Istedet for at slæbe din hund med, så lad den blive hjemme, hvor den kan holde sig i ro og finde skygge og har adgang til rigeligt vand.

Men jo, når vejret tillader det, må du gerne have din hund med på Galopbanen – i snor!

Solbeskinnet søndag

Det var det mest fantastiske vejr her til morgen, og eftersom det var evigheder siden, jeg havde været ude og motionere kameraet lidt, så greb jeg det, og kastede mig ned i bilen. Jeg kunne have taget cyklen, for vejret var så fint, men nu blev det altså bilen, nu jeg endelig havde den. Turen gik til Galopbanen. Hvorfor nu det? Tjah, simpelthen fordi, banen har fået ny ejer/investorer, og der er den helt store ombygning igang. Det måtte jo foreviges, og det blev det så. Egentlig ville jeg jo også gerne have fanget lidt heste, nu jeg var der, men lige i første omgang var der ikke en hest i miles omkreds. Så susede jeg i stalden og det viste sig, at 2 af vores var på vej, og så kørte jeg retur, og fik også fotos af dem, men dem må I vente med til i morgen for nu er det sengetid her. Efter turen til banen var jeg lige forbi og give “min” baby (Good One) en gulerod og så gik det hjemad. Kickermusen? Han gik ude på walkeren så han må vente med at få opmærksomhed til i morgen.

Derudover har jeg bagt i dag. Fastelavnsboller for første gang nogensinde – veganske med creme, remonce og chokolade. Hele svineriet. De ser gode ud, men jeg faster i dag (ad 5:2 faste), så jeg smager dem først i morgen. Jeg må sige, at det ikke er helt så let, at holde dem tæt, som troet. Jeg synes ellers jeg var meget omhyggelig, men det kræver mere, end jeg lagde i det, så nogen var utætte, men jeg tror de smager alligevel. Opskrift og update på det kommer.

Nu er jeg træt, og vil hvile hovedet. Det driller stadig gevaldigt og hovedpinerne er ikke langt væk, ligesom øresusen er ret udtalt også. Det trætter og irriterer, men jeg prøver at få det bedste ud af det, andet er der ikke at gøre. Svimmelheden er stort set væk, så nu nærmer vi os noget fornuftigt heldigvis.

Tågede ture – en flittig dag

Jeg kan ikke skyldes for ikke at prøve, at overholde mit Nytårsfortsæt om at skrue op for aktivitetsniveauet her, og bevæge mig mere. I dag har jeg da slået alle rekorder. Først var jeg ude og ride, og en længere tur end sidst, og travede endda også en smule (det tydeliggjorde behovet for bedre form). Så var jeg et smut i stalden og sige hej, på banen og se heste fra stalden lave lidt der, et smut hos min far og så her hjem og tage et bad.

Så var det jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville ud og fotografere tåge og jeg vidste, hvor jeg ville hen – Bernstorffsparken! Som tænkt så gjort og her ser du resultatet af min tur, som var en times penge lang eller noget af det, for der er lidt flere, som jeg skal smide linket til senere. Iøvrigt skal jeg hilse og sige, at er andre steder ramt af stormen, så er Bernstorffsparken det i højeste grad. Der lå tonsvis af træer, der er blevet fældet (af nød, for man kan se, de har været flækket) og dem som ikke er fældet, har været delvist væltet. Et kæmpe oprydningsarbejde og jeg vil tro fortsat med at erstatte noget af alt det, der er væltet. Der er kæmpe, kæmpe huller i bevoksningen, så jeg sjældent har set magen til. Det skal siges, det kan ses, at mange af træerne har været dårlige indeni, og så er det jo, de er sårbare. Men hold da op, der er røget meget – jeg vil tro henved halvdelen af parkens træer uden at vide det, og kun have været i noget af den i dag.

Lige nu må jeg indrømme, er jeg godt nok træt, omend det faktisk kunne være værre. Så nu synes jeg, at jeg har fortjent et hvil og lidt suppe. I morgen skal jeg ud og ride igen – det er SÅ skønt. Også her tusind tak for alle de søde, søde hilsener og støtten og opbakningen i den sammenhæng. Det kan slet ikke overvurderes!!!

Måske er jeg sippet, men…..

Som du husker, var jeg til fys forleden. På forhånd var jeg skeptisk, fordi de sidste mange gange, jeg har været til fys, er jeg blevet voldsomt skuffet. Har ikke fået en dyt hjælp andet end en sludder for en sladder og ikke noget sådan rigtig konkret, der egentlig hjalp mig.

Den supersøde nye læge anbefalede så en ny fysioterapeutisk klinik, og bad mig give det en chance. Det gjorde jeg så, for jeg vil gerne være en flink patient, helt bortset fra, at jeg har møgondt i hofter og ryg – især i dag. Anyway, det jeg endte op med at fokusere på var min dårlige arm, i hvad skulle have været første omgang.

Folk er forskellige, og den fys, jeg havde fået anbefalet, var ikke ledig, så jeg endte op med en anden. Dels følte jeg mig ikke rigtig i “gode hænder” på en måde, som jeg gerne vil føle det, selvom de få øvelser jeg fik besked på, har hjulpet. Det var nok mere en kemiting, som måske kunne overvindes på sigt, havde det ikke været for den regning, der lå i min indbakke til morgen. Ikke at det var dyrt, men jeg synes, det er uforskammet at sende en regning, før jeg næsten er ude af døren, når man ikke sender de øvelser, man også lovede mig. Så bliver jeg på tværs, og så har jeg ikke lyst til at komme igen.

Der står vi så nu. Jeg har ringet og aflyst mine tider i næste uge. Hvad så? Det ved jeg ikke, men mine sparsomme penge skal bestemt ikke lægges der. Er det bare mig, der føler sig som et “stykke kvæg” i den store sammenhæng på den slags klinikker? Jeg kan godt lide one-to-one kontakt, men det når aldrig at blive rigtig personligt den slags steder, og man (jeg) føler sig meget lidt forstået og taget alvorligt som individ, og da især, når de sender den regning på den måde. Anyway, det er måske mig, men sådan følte jeg det. Nu er jeg blevet så gammel, at føler jeg sådan, så bliver det sådan. Nu skal jeg så finde et alternativ.

De faldne


På Ordrup Jagtvej mødte dette syn mig. En kæmpe birk har ladet livet


Ved Charlottenlund Fort mødte der mig et sørgeligt syn. Et sandt virvar af væltede træer og en væltet lygtepæl oveni. Også her var det en stor birk, der fyldte mest i billedet. Som den flinke oprydningsmand sagde, så er de da heldigvis relativt hurtigtvoksende, når galt nu skal være. Udover de væltede, var der rigtig mange, store grene, der også hang og dinglede


Ved fars bebyggelse, var et af de store “Akacie”træer flækket. Prøv at se, hvor tæt det er på huset!!

Far og jeg skulle lige et ærinde, og bagefter fik jeg lov at have bilen, hvilket altid er en stor glæde. Således udrustet med ekstra på energikontoen, kun fordi man har bil, susede jeg hjem og hentede kameraet, så jeg kunne forevige lidt stormskader. Jeg havde nemlig på min korte tur fra mig til far set nogle stykker, og sådan en begivenhed skal jo foreviges. Det blev den så, udover jeg også tog lidt efterårsfarver, nu jeg var igang.

Jeg kunne godt have brugt langt mere tid på det og tager flere steder, men tiden er der ikke. Der skal ryddes op, og jeg nåede faktisk at få ryddet så meget op i kælderne at reolerne snildt kan være der. Fik puttet mere i bilen til Svalerne også og ryddet reolerne heroppe, og fjenet puder i den gamle sofa og sat i kælderen – så er det da gjort. Nu mangler jeg så bare i den grad, nogen der kan og vil hjælpe mig med at bære reoler og sofa i kælderen for et er sikkert, jeg kan ikke. Før det sker, kan jeg ikke få bestilt det sidste af sofaen, for så kan den ikke være her. Betrækket kommer i morgen.

En anderledes evaluering af Derbydag

Ingen der læser med her, eller iøvrigt kender mig, kan være i tvivl om, at jeg elsker Galopbanen, sporten, hestene og alle de gode venner dernede. Selvsagt er man så ekstra varsom med at udtale sig negativt om noget, man holder af og gerne vil promovere positivt. Der er dog en stor negativ ting ved banen, som rigtig mange er mere end kede af og det handler om mad og muligheder (eller mangel på samme) på banen. Problemet er ikke kun at få banen i tale, for det hjælper sådan set ikke. Som jeg har forstået det, har banen overgivet al kontrol og råderet over den slags til Marienlund, som således sidder tungt og mageligt på alt, hvad der hedder mad på banen.

Nu var det så Derbydag, og stalden havde bestilt et bord, og vi havde bestilt mad også selvfølgelig. De andre fik en platte med diverse . Jeg klovn glemte at fotografere den, men det så lækkert ud, og det forlød også, at det var det. Så langt så godt, efter vi havde fået smidt nogen væk, der troede, de skulle have vores bord. Den gik så ikke.

Inden dagen, havde jeg selvsagt været i dialog med Marienlund, for jeg ville sikre mig, at jeg ikke bare sad med en salat, hvilket jeg ikke synes, jeg vil betale mange penge for. Når jeg går ud, vil jeg (også som veganer) have noget udover det, jeg ville lave selv til daglig. Efter megen skriveri frem og tilbage, melder de, at det skal de nok finde ud af, at lave mig en platte også. Jeg tager afsted, og er spændt på, at se, hvad de finder på.

At sige, jeg blev skuffet forslår vist ikke. Det jeg fik var som det ses grønt stabelt dekorativt på en tallerken. Udover lige grøntsager, var der oliven, 3 jordbær og lidt valnødder og tørrede figner/abrikoser. Det var ikke engang en salat – der var ingen dressing af nogen slags heller, så en tør omgang og stivelse var der heller ingen af – jeg kunne nævne pasta, quinoa, bulgur, cous cous, ris, nudler, wraps, for ikke at nævne kartofler eller andre rodfrugter. Man kunne have lavet de lækreste salater. Jeg ville intet have haft imod at få en tallerken med 3 forskellige salater – overhovedet ikke, hvis det var gjort med omtanke og ordenligt.

Det her var lige præcis den løsning, jeg skrev for at undgå. Det var lækre grøntsager, sprøde og flotte, men det er ikke det, det her handler om. Hvad ville du sige, hvis du fik serveret ovensiddende til en pris af 275,- kr.??? Jeg sagde ikke noget på dagen, for hvad skulle jeg så gøre?? Jeg havde ikke tid til at gå hjem og spise noget, og jeg var ærligt talt ved at dø af sult, og blev selvsagt dårligt mæt. Men jeg er godt nok rasende over at de vil være sig selv bekendt – især fordi jeg netop havde skrevet til dem på forhånd. Så var det bedre, de havde sagt, vi kan ikke løfte opgaven. Fint, så havde jeg spist mig mæt hjemmefra og havde hilst på mine venner ved bordet og drukket et glas sammen med dem. Det havde jeg været gladere for. Som det er, føler jeg mig snydt så vandet driver af mig, og det er ufedt!

Man havde sat alle sejl til i forhold til reklamering for denne Derbydag. Det betalte sig, og dagen endte med rekordomsætning. Hvad der var mindre godt, var at man havde glemt at tage højde for den ekstra menneskemmængde i form af ekstra personale. Det gjaldt såvel Marienlund som selve banen. Jeg ved ikke, hvem der står for informationsboderne og udbetalingsboderne/informationer. Folk skulle stå halve timer i kø, hvis de ville hæve penge. Klog af skade hævede jeg, så snart jeg kom rigeligt, men hvad med alle dem, som aldrig har været på banen før – hvor fedt er det lige?

Dertil kommer det evigt tilbagevendende problem med pølseboden, hvor folk stod i en kæmpekø. Det gør folk selv på almindelige løbsdage, og også thaimaden og pandekagerne var overbelastet. En mere af alle de 3 ting, kunne snildt have været beskæftiget.

Kaffevognen vi har været så glade for, når den endelig har været der, var der selvfølgelig ikke. Med det vejr der var, ville folk gerne have en kop kaffe. Oppe ved højen meldte man, at de ikke kunne følge med, så folk der havde betalt rigeligt for deres mad og platter, kunne ikke få en kop kaffe bagefter – hvad hulen ligner det? Det er dog en helt almindelig ting, at man gerne vil have en kop kaffe ovenpå maden.

Læs mere nedenfor:
Læs resten