Træls tirsdag

Dagen i dag har været lidt træls, som de siger derovre. Jeg har været mast, og haft et ikke-samarbejdsvilligt hoved. På trods, er det lykkedes mig at få lavet en del her. De helt almindelige ting, som sætte vaskemaskinen på arbejde, rydde op, vaske op og vande blomster. Mere var bestemt planen, men mit hoved stod helt af, og det hed sofa, hvor jeg faldt i søvn. Vågnede så sent at, jeg måtte ty til en lettere løsning til aftensmaden end planen var, men det var fint nok. Jeg havde heldigvis spist en sund og god frokost.

Aftenen er gået på sofaen med at se Pramms Memorial fra det svenske, hvor jeg havde håbet på bedre for den ene af staldens heste, der var derovre.

Foto er fra en af Emil’s og mine gåture og viser en indpakket Knud Rasmussen på Kystvejen, set fra Strandvejen. Om han også bliver renoveret ved jeg ikke, men hele kystvejen er iøvrigt gravet op til ukendelighed. De ligger så vidt jeg husker nogen rør af en slags. Iøvrigt præger det kommunen ganske alvorligt i øjeblikket, da hovedfærdelsåren Bernstorffsvej også er gravet op. Så jeg er mere end glad for, at jeg ikke skal på job i den anden ende af byen i øjeblikket for alt det, må give forsinkelser for folket.

Egentlig skulle jeg have planlagt og bestilt min tur til London, men sålænge jeg er sløj, har jeg ikke overskud til det, så det må komme, som det nu kan. Imorgen er endnu en dag.

På positivsiden fik jeg “frakke” til min mobil i dag med posten og den passer som fod i hose og jeg siger tak til MyTrendyPhone for god vejledning og service. Nu vil jeg så gå i seng og håbe, at en god nats søvn hjælper på hovedet.

Mandagspositiver

Det har været en dag fyldt med positive takter. Selvfølgelig er der altid småting, man kan brokke sig over, men det gider jeg ikke i dag. Jeg vil helst fokusere på de trods alt flest gode ting ved dagen i dag. Vi kan starte fra en ende af:

  • Morgengalops på banen
  • Min bruser var pludselig fin igen og trykket på mit vand var okay igen og dermed det første ordentlige bad i flere uger. Det var slet ikke så kompliceret heldigvis
  • Det cover jeg havde bestilt til min telefon, var i restordre, så jeg skulle ringe og finde på noget andet. Det viste sig, jeg havde bestilt til forkert model, så nu får jeg et andet, og endda billigere end det jeg havde bestilt
  • Min pejs, er på vej. Den kommer langvejs fra, men de vil skrive mig så snart den lander hos dem, og så skulle der ikke gå længe. Jeg håber ikke vi taler længe, men de skrev dage, så lad os nu se.

  • Det var faktisk lidt af tilfældighedernes spil til morgen. Som nævnt, så troede jeg faktisk, at nogen af vores heste skulle på græsset, men planen var lavet om. Som på en 6. sans kørte jeg forbi banen inden, jeg kørte i stalden og der stod de på rad og række for at se Simbad og Bandit. Jeg fik travlt, for de var allerede på vej ud på græsset. Jeg nåede det, som man kan se, på fotos fra i morges. Dejligt, for som det måske huskes, er Simbad jo en hest, jeg har taget mig rigtig meget af. Ligeledes var det også sjovt at se Bandit, som jeg heller ikke har set længe. Den ene store brune skønnere end den anden.

    Senere fulgte mange andre heste og ryttere, og jeg fik da fanget det meste. Dog gik jeg lige glip af to, jeg gerne ville have fotograferet, men sådan er det. Det kommer en anden dag.

    Da de sidste af vores havde arbejdet satte jeg næsen hjemover. Egentig ville jeg rigtig genre have gået en tur med racerponyen, men eftersom jeg er noget svimmel for tiden, så synes jeg ikke, det er sagen. Derudover skulle jeg aflevere bilen til far, og inden ville jeg gerne vaske den og fylde lidt bezin på, så det fik jeg gjort.

    Da jeg ringede, var far midt i frokosten og spurgte, om han lige måtte spise færdig og selvfølgelig måtte han det. Jeg kørte en tur ned til vandet. Deraf fotos herover. Nu mangler jeg bare at få bestilt min billet til London, så det regner jeg med, at gøre i morgen. Så begynder det at ligne noget. Så alt i alt mest positiver på en mandag.

    Til gengæld var artiklen her med til at gøre mig og mange andre rødglødende af raseri! Jeg må hellere undlade at udtale mig for meget om, hvor idiotisk latterligt, jeg synes det er, for så skal I høre en svada, I sikkkert ikke orker, men for helvede!!!

    En tur på Travbanen

    I søndags havde jeg jo stadig hund, og fremfor at gå den evige sædvanlige tur nordover, så måtte der ske noget nyt, så vi gik stik modsat, mod Travbanen. Det var længe til debat, om vi skulle gå ind eller hvad vi skulle. I første omgang forpurrede en dame vores planer, fordi hun gik den vej, vi ville have gået – hun havde sin hund med. Så vi gik videre og nåede Travbanevej, og så gik vi ind den vej istedet. Således fik vi en tur bagom og over mod staldene. Og så var det så vi mødte kaperhestene. Det var perfekt timet, for de var på vej ud, og blev smukeseret efter alle kunstens regler og ovenikøbet mødte vi en af pigerne fra banen, der også arbejder der. Hun ses siddende bag de to flotte Frisere på vej ud med vogn og det hele.

    Vi ville også have besøgt den stedlige Dyrelæge, som jeg også kender, men han var ikke “hjemme”. Så vendte vi snuden og næsen hjemover og nåede da at være væk en times penge. Så ikke så ringe endda. Jeg synes jo det er vildt hyggeligt, når Kaperhestene kommer kørende herude, men det lader til at være på en stakket frist, jeg kan opleve det. De får nye stalde. Øv, for det er noget helt særligt at have dem her i nærheden. Men krav til plads og forholdene for hestene (og menneskerne) forbedres, og så må jeg jo leve med det. Det skal siges at boksene på Travbanen er meget små. Det medgiver jeg gerne, men jeg elsker de gamle bygninger, som jeg bestemt ikke håber, de river ned. Men som det går rundt omkring skulle de såmænd ikke overraske mig, om de kune finde på det.

    Nu uden sting

    Det har været en skøn dag, hvor jeg har lavet lige, hvad jeg har haft lyst til, når jeg har haft det. Værdien af det, kan ikke overdrives i min situation. Jeg kan næsten mærke stenen, der løfter sig fra mine skuldre, så snart jeg ikke har presset ved at skulle noget. Der skal desværre ikke ret meget til, før jeg stresser.

    Så hvad har jeg så lavet? Jeg har hygget mig med at få nogle indlæg færdige herovre og så har jeg været til lægen og få taget sting ud af kinden. Det var lægen selv, der gjorde, og jeg har uhørt tillid til ham og hans evner, helt bortset fra han bare er superbehageligt selskab. Hvis ikke det var fordi, jeg render nok til lægen, så skulle jeg vist til at være syg lidt oftere, bare for at møde lægen *host*. Det kunne jeg så aldrig finde på, men når nu man har behov rimeligt ofte, er det jo bare skønt, at man finder behag i lægen også. Det må da siges, at være at få det bedste ud af noget skidt. For at arret skal blive ved at være superfint (det er det), så skal jeg gå med plaster i 3 mdr. og det gør jeg så. Ingen grund til at få et grimt ar midt på kinden.

    Sådan er dagen gået så fint, og nu vil jeg gå ud og koge lidt pasta, og så spise den pastasauce, jeg fik til overs i går. Og så vil jeg iøvrigt slappe af.

    Som en sidebemærkning vil jeg også her lige sige tak til alle, der har spurgt til far, mens han var indlagt. Han har det godt, men er meget træt ovenpå hele denne omgang, men det er vist naturligt nok. Jeg har bragt alle hilsener og gode ønsker videre, og vi sætter stor pris på. Tusind tak allesammen.

    Indtryk fra gåturen i går

    Her er indtryk fra min gåtur i går set gennem kameralinsen. Hold musen over fotos for beskrivelse. Enjoy! Nu skal jeg have noget frokost og på banen, omend jeg er så træt, at jeg næsten ikke orker det. God dag til jer.

    Søndagsoverlevelse incl. bonus

    Så blev det søndag, og jeg har det ikke en dyt bedre. Jeg tænkte dog, at det var i dag, jeg skulle prøve at slæbe mig ned og handle lidt, hvis det skulle forsøges. Det viste sig selvfølgelig, at da jeg først kom afsted, var jeg meget dårligere end jeg troede. Men handlet fik jeg og fik mig slæbt hjem med varer (i den situation, er en bil altså savnet!!) – Nå, men jeg kunne jo også bare have handlet online, som jeg havde truet til.

    Lidt forsødende var der ved turen. Jeg havde selvfølgelig pakket mig ind i regntøj etc., for da jeg kiggede ud, regnede det. Da jeg kom ned, var det selvfølgelig lige holdt op, og solen kom endda for en kort bemærkning, som det ses ovenfor. Den er så gået helt igen og regnen er vendt tilbage, så godt nok, at jeg gik da jeg gjorde. Der var dejligt stille i butikkerne, hvilket jeg elsker.

    Hjemme igen har jeg fået ordnet en masse i min e-Boks. Jeg tør næsten ikke fortælle, at jeg aldrig har brugt den før, hvorfor der lå meget post, der skulle sorteres, men intet vigtigt. Dog foranledigede det mig til, at gå på min SKAT, og se hvad de sagde om tilbage eller betale, og jeg får sørme retur. Tænk jeg har været så længe om det, for det var faktisk ikke hverken svært eller særlig besværligt – hverken den ene eller den anden. Nå, men nu har jeg da fået sorteret en masse omend jeg ikke er helt færdig, og skrevet en mail til min bankdame om lidt praktiske ting. Jeg håber mailen går igennem, for hele bankens side er nede, så jeg kunne ikke logge ind den vej. Så jeg har bedt om konfirmation på, at hun modtager.

    Nu vil jeg gå ind på min sofa og blive der. Send lige lidt gode vibes denne vej, for nu gider jeg ikke det her syg mere. Rigtig god søndag til jer.

    Offentlighed og et liv

    Forleden blev jeg konfronteret med en holdning, som mange sikkert har. Jeg ved det ikke, men hvis en har den, er chancen der ihvertfald. Vedkommende kom med højlydte ytringer om, at h*n altså ikke forstod folks (sikkert direkte henvendt til mig, men jeg lod som ingenting) behov for at plastre deres liv ud i al offentlighed og de skulle få sig et liv.

    Nu er det sådan, at vedkommendes forståelse for noget som helst, heldigvis ikke er nødvendig for, at jeg kan gøre helt som jeg har lyst. Noget helt andet er, at det jo er meget meget langt fra at være hele mit liv, der ender i offentlighed, men nøje udvalgte ting.

    Nu har jeg en blog – eller faktisk 2, og skal jeg det, så er jeg i en vis grad nødt til at udlevere mig selv i udvalgt grad, medmindre jeg kun postede fotos, og det kunne jeg jo godt og der ender en af bloggene nok snart, men det er en helt anden snak.

    At have en blog og “udlevere” sig selv, er ikke for alle. Det medgiver jeg gerne, men sålænge jeg synes det er sjovt, at have den og rigtig mange har lyst til at læse med, så forbliver det sådan.

    Til det med at få et liv! Jeg har skam et liv. Lige det liv, jeg har lyst til inklusiv mine blogs, fotos og facebook m.m. For mig er det sjovt og berigende og en del af mit liv. Ikke det hele, men en, jeg ikke har lyst til at undvære. Sålænge folk ikke engang selv har prøvet, hvad det giver af positiver, så synes jeg ærlig talt de skal lukke sprækken! Det ene udelukker ikke det andet.

    Har du også mødt den holdning/fordom eller har du den selv?

    Endelig fredag ovenpå en mindre god uge

    Som jeg var inde på forleden, har jeg det ikke været den bedste uge. Det har sin rod i dels nogle private ting (jeg ikke kan skrive om) og så det, jeg har skrevet om herovre. Blandt andet har vi i stalden mistet en af vores heste.

    I går var jeg til bisættelse. Det er aldrig rart, og slet ikke, når det var, hvad føles alt for tidligt, at tage afsked. Men vænner vi os nogensinde til at sige farvel? – jeg tror det ikke. Det kan være mere eller mindre svært, men nej aldrig rart. En dejlig mand måtte tage afsked og en kær veninde mistede sin far og fortrolige, derudover kommer resten af familiens tab. Men når galt skulle være, forløb alt fantastisk fint og var på trods en god oplevelse. Og jeg tror ikke, man kunne have mast flere ind i kirken som var stoppet til sidste bænk.

    Alligevel sidder jeg her i slutningen af ugen og føler mig lidt “vingeskudt”. Ugen har også budt på lægebesøg, og en skulder, der stadig gør gevaldige knuder, omend det er blevet bedre. Får jeg ikke snart væsentlig bedring ved de ting, jeg allerede prøver nu, må jeg have de grovere midler i brug, såsom fysioterapi. Lægen mente, at den kan jeg have glæde af længe – hvilket jeg bestemt ikke har lyst til. Det er sgu træls, at man hele tiden skal slås med et eller andet. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig, men det har jeg så ikke.

    Inden bisættelse i går var jeg i stalden og det kan altid hjælpe lidt på humøret. Som altid hyggede jeg med hestene. Igår var det Kicker, Lariyda og Good One, udover alt det løse. Og sidst men ikke mindst, lykkedes det at få Monte Carlo til frisøren, så han kom til at se “civiliceret” ud.

    I dag bliver en stille dag, omend jeg kunne kaste mig over 1000 ting, så må jeg have hvil indimellem. Så jeg tager det helt roligt og prøver at hvile lidt i dag og så tager jeg i stalden i morgen. Hvad jeg ellers får gjort i weekenden ved jeg ikke, men der er stadig rigeligt at tage fat på. Fotos er fra min tur forleden.

    De taler om solformørkelse i dag, men her har det været “formørket” hele dagen, så ikke den store forskel for mig. Typisk, når det kun sker en gang Guderne skal vide, hvor sjældent og det så skal være overskyet, når vi har haft sol og blå himmel de seneste dage. Måske vi får igen i weekenden, men uanset, nyd jeres.

    På tur i det gode vejr

    Helt forsvundet er jeg ikke, men jeg har haft en på nogle måder stille uge, og på andre en knap så hyggelig uge – noget af det kommer jeg tilbage til. Den er ikke slut endnu og de lidt trælse takter ser ud til at fortsætte, men at “gemme” mig hjælper jo ikke.

    I går skulle jeg til forkonsultation hos en plastikkirurg. Nej intet dramatisk, men en lille dims i ansigtet, der skal fjernes. Ikke noget, jeg regner for noget vildt. Turen kunne såmænd også have været i dag, men i dag havde jeg ikke kameraet med, men tog fotos med mobilen. I dag gik turen så bare til min egen længe. Igen helt fantastisk vejr, så jeg gik hele vejen hjem. Ingen skal sige, jeg ikke prøver at presse så meget motion ind i min dag, som jeg kan. Det tager mig ½ times tid, og i det her vejr, var det jo ingen sag, og faktisk gik jeg så ned til Irma på Ordrupvej også, så det blev en pæn tur.

    Turen var som det ses ad Hyldegårdsvej, op ad Kirkevej, som går langs Ordrup Gymnasium og ender i Fredensvej. Som det ses, har jeg fotograferet den nye tilbygning. Jeg synes, den er ganske rædselsfuld og det er en ren skandale at bygge sådan en, foran så smuk en gammel bygning. Den ville passe flot til det nye bibliotek, som er mindst lige så grimt og iøvrigt også grønt. Det er så grimt, at jeg ikke har kunnet få mig til at fotografere det overhovedet. Nej, jeg kan ikke lide moderne kunst og arkitektur – slet ikke, eller ihvertfald meget sjældent. Så er det sagt, hvis nogen skulle være i tvivl.

    Jeg har ikke været i stalden i denne uge endnu, men regner med, at jeg skal derned i morgen. Senere har jeg en ikke så rar tur, jeg skal til bisættelse.

    På den positive note fik jeg pudset vinduer i går. Som jeg har nævnt fandt min tidligere pludselig ud af han ikke ville komme, men dog uden at fortælle mig det. Jeg rider sjældent samme dag, som jeg sadler, så det tog mig længe at finde på noget andet. Underligt nok, for jeg har haft sedlen fra MEM Polering liggende længe. De satte sedler op hist og pist for snart længe siden. Du ved sådan nogle små lapper, som man kan rive af. At den sad her på computeren og gloede på mig, fik jeg jo ikke pudset af, så nu måtte jeg gøre noget. Jeg fandt dem på nettet, og de havde kun gode, gode anmeldelser og jeg skrev for en pris. Du kan selv regne din pris ud, hvis du har vinduer, der kan findes på deres hjemmeside. Mine vinduer var der ikke, så jeg skrev til dem, og de vendte tilbage med en yderst rimelig pris. Der kom en meget, meget sød ung man og pudsede for mig, hurtigt og rigtig flot pudset. Alle pengene værd. Jeg glæder mig over mine nypudsede vinduer, og at jeg har fundet en brugbar fremtidssikret løsning. Så skal du have fundet dig en pudser, så har de min varmeste anbefaling. De pudser i hele storkøbenhavn.

    Iøvrigt synes jeg også, det er overordentligt positivt, at jeg har fået meget styr på det herhjemme, nu jeg ikke har brugt så meget tid i stalden. Ikke at jeg er færdig, men det begynder at nærme sig, og ikke mindst, jeg har overblik nu, hvilket er mere end længe. Hvis du kører musen over fotos, kommer der en lille forklaring til hvert foto.

    At bruge andres penge….

    …er vel altid nemmere, end selv at skulle have dem op af lommen. Der er mange eksempler på, at kommuner, staten, regioner og andet godtfolk bruger penge, så det fosser ud af kasserne, uden at borgerne kan gøre en s… ved det. Det til trods for, at de ikke overhovedet på nogen måde kan stå inde for, hvad de laver.

    Her helt aktuelt i min kommune, har vi to gode eksempler på det. Vi har hyggelige og fine nærmiljøer med dejlige grønne gader og stræder. Det skal da helst ødelægges med skilte og skriverier på kørebanen og helt udnøvendige foranstaltninger på områder, hvor der bare ikke er ret meget trafik. Et godt eksempel er for enden af Ordrup Jagtvej, hvor det fungerede ganske udemærket, men næh de skal endelige lave om på noget, der virkede, og også rundkørslen er nu så snæver med høje kanter, at man skal have tungen meget lige i munden, for ikke at køre på. I lande der er 10 gange så store som Danmark, er det ikke nødvendigt – og så har jeg altså svært ved at se, det skulle være her. Ligeledes har jeg aldrig hørt om nogen, der er kørt galt på disse steder, endsige blevet kørt ned. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, jeg har kun boet er næsten hele mit liv.

    Næste eksempel er så Rådhusvej og Jægersborg Alle, hvor man synes man skulle lave en midterrabat af brosten, som KUN er i vejen. Det gør, at der er så lidt plads til bilerne, at man skal have sit liv meget lidt kært for at turde køre på cykel derovre. Det kunne man sagtens før – og de vil fremme cyklerne? Bortset fra det, så koster det her en formue og er fuldstændig dels unødvendigt og dels til gene.

    Seneste geniale påfund, er vores dejlige stationsplads ved Charlottenlund station (ses ovenfor), som er gravet op til ukendelighed. Gad vide, hvad vi så skal have hældt ned over hovedet der. Der var parkeringspladser før. Jeg gad vide, hvor de forestiller sig, at folk der tager toget på job, så skal stille bilen?

    Det var lidt om vol. 30780 af ting, jeg ikke forstår, og som jeg oplever som ting, hvor de smider helt ukritisk om sig med vores penge.
    ¨
    Og så nu, hvor vi er ved det – Nationalretten! Fru Plum har udtalt, at hun er kritisk omkring vores nationalret. Hvorfor synes jeg næsten selv, du skal læse! Hvad jeg kan sige er, at jeg overhovedet ikke er enig med hende. Slet ikke! Jeg ville tro, hun havde fået dårlig reklame nok, men nej hun vil åbenbart have mere. Fred med det.

    Hvad værre er, er at hele den her selvpromovering af vores fødevarminister, som pludselig synes, han skulle genopfinde Stegt Flæsk (vi vidste allesammen, at den ville ende der, undtagen ministeren), har kostet kassen (1,22 mill.) – hvis kasse? Vores!!! Synes du ikke pengene kunne være brugt til noget andet og bedre? Det lover jeg dig, vi er mange, der kan.

    Det var så det første negative indslag længe, men til gengæld er jeg ret så forarget over de her ting, så nu kom det så ud. Ikke at det ændrer meget tænker jeg, men så fik jeg da luft. Og det har også ret.