Venindehygge og rundtosset

IMG_6735opt2_London2015

Jeg startede dagen i går med at vågne med et hoved, der var meget langt fra samarbejdsvilligt og det blev ikke bedre som dagen gik desværre. Det var allerede startet lidt dagen før, og når det er sådan, er jeg faktisk ikke til pænt brug.

Men der var ingen vej udenom, jeg havde lovet min far et besøg, og så skulle jeg spise frokost med en veninde senere. Det burde jeg jo kunne klare!

Efter at have besøgt min far kørte jeg så over og mødtes med min veninde og spiste frokost på La Sirena i Charlottenlund, som jeg personligt holder meget af. Jeg fik en pastaret og hun fik en Ceasar salt, som hun sagde var god, og det var min pasta også. Eftersom vejret var kvælende, sad vi udenfor. Det var altså en oplevelse, af de mere ekstraordinære. Når man bare lige suser igennem en gade, på vej til en butik eller kører igennem, oplever man jo ikke livet der på samme måde, som når man sætter sig ned og studerer. Vi fandt da ud af, at sidde der er det optimale for car-spotting (vi så 4 Jaguarer og Guderne må vide, hvad ellers, mens vi sad der), en dame der tydeligt skulle under en eller anden form for behandling, for godt kan man ikke have det, når man opfører sig som hun gjorde. Flere billisters kambolage med diverse skilte m.m., der var sat op for…..?? Jeg gad vide, om dem, der har sat op ved det, og sådan var det generelt underholdende. Et par flotte fyre kom også forbi, så alt i alt *S*

Efter frokosten gik vi på Emmery’s og fik noget til den søde tand. Jeg fik en kold Frappocinoagtig ting med kaffesmag (den findes i flere varianter) og min veninde fik varm chokolade. Og da vi havde siddet der et godt stykke tid også og sludret og iagtaget, måtte jeg over til min bil, for jeg skulle ikke have en bøde, som jeg fik i sidste uge!! Nu vil jeg hvile hovedet, for det er helt tosset og så må vi se, hvordan det går i morgen, hvor der ellers var flere planer, men det kan være, jeg kommer til at skyde dem.

Foto er fra min tur til London og er Islington Tunnel.

Weekend nok engang efter en hård uge

IMG_7041opt2_Gåtur100615

Ja, jeg undskylder den lidet fantasifulde overskrift! Det kan være svært at blive ved, at finde på. Og faktum est. Det har været en hård uge. Min kære fader og jeg var på tour forleden, og at sige det var en Tycho Brahe’s dag, forstår næsten ikke. Jeg skal spare jer for detaljerne af mange årsager, men den i sig selv var nok til at slå bunden ud af mig.

Det korte af det lange blev, at jeg blandt andet kørte far til lægen for at tjekke hans blodprocent, som ikke overraskende viste sig at være alt, alt for lav. Derfor var far (igen) en tur omkring hospitalet og få et par poser blod og har det så igen væsentlig bedre.

Til gengæld begynder mit helbred så nu at kunne mærke alt det her, og jeg måtte en tur forbi lægen også i går. Det fik jeg så ikke meget ud af, og må have fat på min egen som kommer fra ferie mandag. Suk! Utroligt, det skal være så besværligt, men sådan er det. Han kender ikke mig og mit underlige helbred, og så er det som at slå i en dyne. Never mind, godt det kun er få dage, men jeg har et øje, der gør rigtig ondt, og det er som om, der sidder noget i kroppen, uden jeg sådan kan sætte en nøjatig finger på det. Men jeg sov til klokken næsten 13, så noget er der i gære.

Jeg tuller rundt og får ordnet ldit småting hist og pist. Lige nu vil jeg vandet mine blomster og se en dokumentar, jeg har optaget om, hvorvidt størrelsen har noget at sige. På hvad? Ja, det vil jeg lade dig selv tænke dig til! Men den her fyr tror ihvertfald, det har meget at sige, så meget kan jeg dog afsløre.

Senere på dagen skal jeg se Svensk Derby og i morgen er der løb, hvor verdens bedste igen skal løbe. Jeg var iøvrigt i stalden i går og vi gik en lille tur. Han kan altid løfte humøret og æblekys fik jeg også. For nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend, og så håber jeg, at jeg får postet lidt hist og pist snarest. Jeg skal huske at sige, at selvom jeg ikke lige har fået gjort, så arbejdes der på fotos i kulisserne både fra Londonturen og fra løb. Men jeg kan ikke mere, end jeg kan desværre.

Fotoet er fra en af de mange gåture, og er på Emiliekildevej (Og ja det er vejen, hvor Marie og Joachim bor, men spar dig at køre forbi, kun af den grund, for du kan intet se fra vejen alligevel). Bortset fra lige det faktum, er det bare en dejlig vej, at gå tur på. En yndlingsbil (ikke så meget lige den model, men dog) Jaguar, og i baggrunden en ejendom, der betyder rigtig meget for mange i Galopsammenhæng, da der førhen var galopstald der. Damgården, som nu er boliger.

Over stok og sten – helt bogstaveligt!

Jeg er målløs. Den her bil har stået, hvor den står nu i ca. en uges tid. Først troede jeg, at det var en dårlig joke, at nogen havde løftet den derind. Grunden til,at jeg kunne tro det, er at hele vejen rundt er der store kampesten, så man netop ikke kan køre derind. Sidst jeg fotograferede uheld der, var vedkommende dog så relativt heldig at bruge autoværnet – ikke denne gang!

Det var først i dag, da Susie og jeg var ude og gå med Indy og Kicker, det gik op for mig, at den dælme er kørt derind. Hvad så med kampestenene? Tjah, det var så ingen hindring åbenbart, ihvertfald ikke når man kører ind i dem, og flytter den sådan ca. 3 meter og selvsagt totalskader sin bil i processen!!

Vedkommende, der har kørt, har taget turen ind over cykelstien og er så fortsat direkte ind i den her kampesten og er landet, hvor bilen så står nu. Og tro mig, den kommer aldrig ud og køre mere. Hvordan hulen, han har båret sig ad, kan man kun gisne om. Enten har han troet, at han kunne overhale indenom via cykelstien og køre ud igen på kørebanen, eller han har været påvirket og har mistet kontrollen eller er faldet i søvn ved rattet. En mulighed er også, at bilen er stjålet, men det er ren spekulation. Jeg tør slet ikke tænke på den lyd, det har sagt, da han kørte ind i den sten. Der bor jo nogen lige på hjørnet, og vedkommende havde set en mandsperson gå derfra, gå over til bussen, ryge en cigaret, og så iøvrigt tage bussen. Siden har bilen stået der.

Træls tirsdag

Dagen i dag har været lidt træls, som de siger derovre. Jeg har været mast, og haft et ikke-samarbejdsvilligt hoved. På trods, er det lykkedes mig at få lavet en del her. De helt almindelige ting, som sætte vaskemaskinen på arbejde, rydde op, vaske op og vande blomster. Mere var bestemt planen, men mit hoved stod helt af, og det hed sofa, hvor jeg faldt i søvn. Vågnede så sent at, jeg måtte ty til en lettere løsning til aftensmaden end planen var, men det var fint nok. Jeg havde heldigvis spist en sund og god frokost.

Aftenen er gået på sofaen med at se Pramms Memorial fra det svenske, hvor jeg havde håbet på bedre for den ene af staldens heste, der var derovre.

Foto er fra en af Emil’s og mine gåture og viser en indpakket Knud Rasmussen på Kystvejen, set fra Strandvejen. Om han også bliver renoveret ved jeg ikke, men hele kystvejen er iøvrigt gravet op til ukendelighed. De ligger så vidt jeg husker nogen rør af en slags. Iøvrigt præger det kommunen ganske alvorligt i øjeblikket, da hovedfærdelsåren Bernstorffsvej også er gravet op. Så jeg er mere end glad for, at jeg ikke skal på job i den anden ende af byen i øjeblikket for alt det, må give forsinkelser for folket.

Egentlig skulle jeg have planlagt og bestilt min tur til London, men sålænge jeg er sløj, har jeg ikke overskud til det, så det må komme, som det nu kan. Imorgen er endnu en dag.

På positivsiden fik jeg “frakke” til min mobil i dag med posten og den passer som fod i hose og jeg siger tak til MyTrendyPhone for god vejledning og service. Nu vil jeg så gå i seng og håbe, at en god nats søvn hjælper på hovedet.

Mandagspositiver

Det har været en dag fyldt med positive takter. Selvfølgelig er der altid småting, man kan brokke sig over, men det gider jeg ikke i dag. Jeg vil helst fokusere på de trods alt flest gode ting ved dagen i dag. Vi kan starte fra en ende af:

  • Morgengalops på banen
  • Min bruser var pludselig fin igen og trykket på mit vand var okay igen og dermed det første ordentlige bad i flere uger. Det var slet ikke så kompliceret heldigvis
  • Det cover jeg havde bestilt til min telefon, var i restordre, så jeg skulle ringe og finde på noget andet. Det viste sig, jeg havde bestilt til forkert model, så nu får jeg et andet, og endda billigere end det jeg havde bestilt
  • Min pejs, er på vej. Den kommer langvejs fra, men de vil skrive mig så snart den lander hos dem, og så skulle der ikke gå længe. Jeg håber ikke vi taler længe, men de skrev dage, så lad os nu se.
  • Det var faktisk lidt af tilfældighedernes spil til morgen. Som nævnt, så troede jeg faktisk, at nogen af vores heste skulle på græsset, men planen var lavet om. Som på en 6. sans kørte jeg forbi banen inden, jeg kørte i stalden og der stod de på rad og række for at se Simbad og Bandit. Jeg fik travlt, for de var allerede på vej ud på græsset. Jeg nåede det, som man kan se, på fotos fra i morges. Dejligt, for som det måske huskes, er Simbad jo en hest, jeg har taget mig rigtig meget af. Ligeledes var det også sjovt at se Bandit, som jeg heller ikke har set længe. Den ene store brune skønnere end den anden.

    Senere fulgte mange andre heste og ryttere, og jeg fik da fanget det meste. Dog gik jeg lige glip af to, jeg gerne ville have fotograferet, men sådan er det. Det kommer en anden dag.

    Da de sidste af vores havde arbejdet satte jeg næsen hjemover. Egentig ville jeg rigtig gerne have gået en tur med racerponyen, men eftersom jeg er noget svimmel for tiden, så synes jeg ikke, det er sagen. Derudover skulle jeg aflevere bilen til far, og inden ville jeg gerne vaske den og fylde lidt bezin på, så det fik jeg gjort.

    Da jeg ringede, var far midt i frokosten og spurgte, om han lige måtte spise færdig og selvfølgelig måtte han det. Jeg kørte en tur ned til vandet. Deraf fotos herover. Nu mangler jeg bare at få bestilt min billet til London, så det regner jeg med, at gøre i morgen. Så begynder det at ligne noget. Så alt i alt mest positiver på en mandag.

    Til gengæld var artiklen her med til at gøre mig og mange andre rødglødende af raseri! Jeg må hellere undlade at udtale mig for meget om, hvor idiotisk latterligt, jeg synes det er, for så skal I høre en svada, I sikkkert ikke orker, men for helvede!!!

    En tur på Travbanen

    I søndags havde jeg jo stadig hund, og fremfor at gå den evige sædvanlige tur nordover, så måtte der ske noget nyt, så vi gik stik modsat, mod Travbanen. Det var længe til debat, om vi skulle gå ind eller hvad vi skulle. I første omgang forpurrede en dame vores planer, fordi hun gik den vej, vi ville have gået – hun havde sin hund med. Så vi gik videre og nåede Travbanevej, og så gik vi ind den vej istedet. Således fik vi en tur bagom og over mod staldene. Og så var det så vi mødte kaperhestene. Det var perfekt timet, for de var på vej ud, og blev smukeseret efter alle kunstens regler og ovenikøbet mødte vi en af pigerne fra banen, der også arbejder der. Hun ses siddende bag de to flotte Frisere på vej ud med vogn og det hele.

    Vi ville også have besøgt den stedlige Dyrelæge, som jeg også kender, men han var ikke “hjemme”. Så vendte vi snuden og næsen hjemover og nåede da at være væk en times penge. Så ikke så ringe endda. Jeg synes jo det er vildt hyggeligt, når Kaperhestene kommer kørende herude, men det lader til at være på en stakket frist, jeg kan opleve det. De får nye stalde. Øv, for det er noget helt særligt at have dem her i nærheden. Men krav til plads og forholdene for hestene (og menneskerne) forbedres, og så må jeg jo leve med det. Det skal siges at boksene på Travbanen er meget små. Det medgiver jeg gerne, men jeg elsker de gamle bygninger, som jeg bestemt ikke håber, de river ned. Men som det går rundt omkring skulle de såmænd ikke overraske mig, om de kune finde på det.

    Nu uden sting

    Det har været en skøn dag, hvor jeg har lavet lige, hvad jeg har haft lyst til, når jeg har haft det. Værdien af det, kan ikke overdrives i min situation. Jeg kan næsten mærke stenen, der løfter sig fra mine skuldre, så snart jeg ikke har presset ved at skulle noget. Der skal desværre ikke ret meget til, før jeg stresser.

    Så hvad har jeg så lavet? Jeg har hygget mig med at få nogle indlæg færdige herovre og så har jeg været til lægen og få taget sting ud af kinden. Det var lægen selv, der gjorde, og jeg har uhørt tillid til ham og hans evner, helt bortset fra han bare er superbehageligt selskab. Hvis ikke det var fordi, jeg render nok til lægen, så skulle jeg vist til at være syg lidt oftere, bare for at møde lægen *host*. Det kunne jeg så aldrig finde på, men når nu man har behov rimeligt ofte, er det jo bare skønt, at man finder behag i lægen også. Det må da siges, at være at få det bedste ud af noget skidt. For at arret skal blive ved at være superfint (det er det), så skal jeg gå med plaster i 3 mdr. og det gør jeg så. Ingen grund til at få et grimt ar midt på kinden.

    Sådan er dagen gået så fint, og nu vil jeg gå ud og koge lidt pasta, og så spise den pastasauce, jeg fik til overs i går. Og så vil jeg iøvrigt slappe af.

    Som en sidebemærkning vil jeg også her lige sige tak til alle, der har spurgt til far, mens han var indlagt. Han har det godt, men er meget træt ovenpå hele denne omgang, men det er vist naturligt nok. Jeg har bragt alle hilsener og gode ønsker videre, og vi sætter stor pris på. Tusind tak allesammen.

    Indtryk fra gåturen i går

    Her er indtryk fra min gåtur i går set gennem kameralinsen. Hold musen over fotos for beskrivelse. Enjoy! Nu skal jeg have noget frokost og på banen, omend jeg er så træt, at jeg næsten ikke orker det. God dag til jer.

    Søndagsoverlevelse incl. bonus

    Så blev det søndag, og jeg har det ikke en dyt bedre. Jeg tænkte dog, at det var i dag, jeg skulle prøve at slæbe mig ned og handle lidt, hvis det skulle forsøges. Det viste sig selvfølgelig, at da jeg først kom afsted, var jeg meget dårligere end jeg troede. Men handlet fik jeg og fik mig slæbt hjem med varer (i den situation, er en bil altså savnet!!) – Nå, men jeg kunne jo også bare have handlet online, som jeg havde truet til.

    Lidt forsødende var der ved turen. Jeg havde selvfølgelig pakket mig ind i regntøj etc., for da jeg kiggede ud, regnede det. Da jeg kom ned, var det selvfølgelig lige holdt op, og solen kom endda for en kort bemærkning, som det ses ovenfor. Den er så gået helt igen og regnen er vendt tilbage, så godt nok, at jeg gik da jeg gjorde. Der var dejligt stille i butikkerne, hvilket jeg elsker.

    Hjemme igen har jeg fået ordnet en masse i min e-Boks. Jeg tør næsten ikke fortælle, at jeg aldrig har brugt den før, hvorfor der lå meget post, der skulle sorteres, men intet vigtigt. Dog foranledigede det mig til, at gå på min SKAT, og se hvad de sagde om tilbage eller betale, og jeg får sørme retur. Tænk jeg har været så længe om det, for det var faktisk ikke hverken svært eller særlig besværligt – hverken den ene eller den anden. Nå, men nu har jeg da fået sorteret en masse omend jeg ikke er helt færdig, og skrevet en mail til min bankdame om lidt praktiske ting. Jeg håber mailen går igennem, for hele bankens side er nede, så jeg kunne ikke logge ind den vej. Så jeg har bedt om konfirmation på, at hun modtager.

    Nu vil jeg gå ind på min sofa og blive der. Send lige lidt gode vibes denne vej, for nu gider jeg ikke det her syg mere. Rigtig god søndag til jer.

    Offentlighed og et liv

    Forleden blev jeg konfronteret med en holdning, som mange sikkert har. Jeg ved det ikke, men hvis en har den, er chancen der ihvertfald. Vedkommende kom med højlydte ytringer om, at h*n altså ikke forstod folks (sikkert direkte henvendt til mig, men jeg lod som ingenting) behov for at plastre deres liv ud i al offentlighed og de skulle få sig et liv.

    Nu er det sådan, at vedkommendes forståelse for noget som helst, heldigvis ikke er nødvendig for, at jeg kan gøre helt som jeg har lyst. Noget helt andet er, at det jo er meget meget langt fra at være hele mit liv, der ender i offentlighed, men nøje udvalgte ting.

    Nu har jeg en blog – eller faktisk 2, og skal jeg det, så er jeg i en vis grad nødt til at udlevere mig selv i udvalgt grad, medmindre jeg kun postede fotos, og det kunne jeg jo godt og der ender en af bloggene nok snart, men det er en helt anden snak.

    At have en blog og “udlevere” sig selv, er ikke for alle. Det medgiver jeg gerne, men sålænge jeg synes det er sjovt, at have den og rigtig mange har lyst til at læse med, så forbliver det sådan.

    Til det med at få et liv! Jeg har skam et liv. Lige det liv, jeg har lyst til inklusiv mine blogs, fotos og facebook m.m. For mig er det sjovt og berigende og en del af mit liv. Ikke det hele, men en, jeg ikke har lyst til at undvære. Sålænge folk ikke engang selv har prøvet, hvad det giver af positiver, så synes jeg ærlig talt de skal lukke sprækken! Det ene udelukker ikke det andet.

    Har du også mødt den holdning/fordom eller har du den selv?