Et par dage med hundeture

Siden i går, har jeg haft besøg af mine to små firbenede venner. Det er simpelthen så hyggeligt og jeg elsker at have dem. Sålænge det ikke er for længe ad gangen. Men et par dage er fint, og rigtig hyggeligt. Og så ser jeg også deres mor, når hun kommer og henter henter og bringer dem.

En sidegevinst, er de gode gåture jeg kommer på, når jeg har dem. I dag har vi gået 8,1 km. Men det er jo også lidt sjovere, når vejret er sådan her. Sol og blå himmel. Det svinger dog meget, for bedst som man tror, det bliver dejligt vejr, så kommer der skyer og så er det altå ikke varmt. I morges var det 6 grader.

Jeg forlod de små venner et par timer, for jeg havde lovet at hjælpe min staldveninde med at ordne man på “hendes” hest, der skal starte på lørdag, hvor vi har storløbsdag. Så må man jo prøve at se ordentlig ud. Og det lykkedes og han fik også et dejligt bad. Det var hyggeligt. Vi var kun os til sidst og kunne få en dejlig sludder samtidig.

På vejen hjem var jeg forbi Irma og så hjem til hundene og vi var ude og gå vores lange tur. Som det ses har vi været vidt omkring de her dage, og jeg har endelig fået fotograferet noget andet end heste. Dem får jeg til gengæld fotograferet rigeligt på lørdag, hvor der som sagt er storløb. Som I ser, er der masser af motiver ude i det lysegrønne forår.

I morgen skulle jeg have været på tur, men det kommer jeg en anden gang. Logistikken gik i udu, men der bliver masser af muligheder for samme tur. Jeg er blevet inviteret ud af en veninde, har planglagt en udflugt med en anden og på mandag skal jeg også på tur med en 3. veninde. Det er dog at forene det nyttige med det behagelige, for jeg skal til undersøgelse på hospitalet. Vi må se, om de kan finde ud af noget. Jeg ved snart ikke, om jeg skal håbe på det eller ej.

Nu kunne jeg tage i stalden i morgen, men jeg tror, jeg tjener mig selv bedst ved at blive her og få lavet noget her, og samle kræfter. Lørdag bliver en lang dag, og jeg har brugt masser af energi i dag. Oveni hænger jeg lidt i bremsen sådan rent følelsesmæssigt, så jeg skal passe på mig selv også den vej rundt. Jeg håber, I får en dejlig weekend.

Himmelfænomener

Dem der kender mig, ved jeg elsker skyer og at jeg lægger meget mærke til formationer og fænomener. Indenfor 3 dage oplevede jeg begge disse og var heldig og fange med kameraet. Slet ikke så ringe. Det er den slags, jeg synes er rigtig skønt. Begge fænomener er noget, hvor man faktisk skal være hurtig, for de forsvinder lige så hurtigt igen, så godt jeg altid har kameraet klar.

Det er som sagt kun ganske få dage siden, og eftersom jeg synes jeg lige skulle give et pip, om disse fotos så til at danne baggrunden for indlægget her, som egentlig skulle handle lidt om weekend.

Det er for lidt, jeg indtil nu har fået fotograferet andet end heste i år, men man kan da kun håbe, at det ændrer sig over tid. Jeg kan simpelthen ikke fatte, vi allerede har maj om få dage. Hvor hulen bliver tiden af! Jeg må stramme op, hvis jeg skal nå halvdelen af det, jeg har tænkt, jeg skulle her i sommer. For katten da.

Weekenden har været dejlig. Lørdag var jeg til løb, og det gik rigtig godt. Især fik jeg også taget mange fine fotos, og vejret var helt fantastisk. Oveni fik jeg hilst på nogen af de venner som jeg ikke fik hilst på sidste løbsdag, og det er altid skønt at se folk efter den “lange” vinter. I år har den ikke været så lang som ofte synes jeg, men måske det bare er fordi tiden går så pokkert stærkt. Efter løb sad vi og sludrede og fik et glas, og alligevel var jeg ikke sent hjemme, så det var dejligt.

Så blev det søndag, som jeg som regel bruger til at slappe af i. Faktisk burde jeg have sovet dagen væk, for jeg er træt. Men som så ofte, så blev den brugt på fotos, og jeg fik smidt lidt op. Igen ikke nær så meget som forventet, men jeg prøver. Nu så jeg så også galop fra Jägersro, og det var rigtig hyggeligt. Jeg havde faktisk overvejet at tage derover, men kun hvis jeg kunne få et lift, og sådan flaskede det sig ikke, så jeg blev hjemme. Og som jeg har det, er det godt det samme. Og så har jeg faktisk mere end rigeligt med fotos, jeg skal have ordnet.

Om alt går vel skal jeg til noget foredrag i morgen aften, og ellers skal jeg bare fortsætte kampen med fotos og prøvet at komme mig over lørdagen. Og så skal jeg have betalt nogle regninger og undersøgt mulighheden for nye persienner, som jeg jo har måtte undvære siden de nye vinduer kom, og det er altså ikke let her med en stue der vender syd-vest.

Foreløbig ønsker jeg jer en god uge. Klik nedenfor for at se flere fotos.

Læs resten

Gåtur med lidt for spændende indslag

Dagen i går blev langt fra “standard”. Og på nogle punkter vil jeg sige, det var godt det samme, at visse elementer ikke er standard, men heldigvis var der også rigtig fine indslag.

Jeg startede med at sove længe og stå op og få noget et bad og noget at spise, hvorefter, jeg så væddeløb fra Jägersro, hvor vi havde en hest til start. Han fik en meget fin 3. plads. Så langt så godt.

Senere havde jeg lovet min veninde, at vi skulle på et lille projekt, og til det skulle jeg bruge nogle redskaber, jeg har i stalden og dem skulle jeg hente inden hun kom. Vejret var så fint, at jeg tænkte, at jeg ville spadsere. Dels var det totalt sommervejr og dels har jeg godt af motionen. Som sagt så gjort, jeg begav mig afsted. Lige før stalden stødte jeg på en gammel hesteveninde, og fik en sludder. Længe siden, jeg har set hende, så det var rigtig hyggeligt. Dejligt at se hende.

Ad det her vejr, så fik jeg det alt, alt for varmt og måtte have ihvertfald den fleece af, jeg havde på, så jeg stoppede og tog den af og tog min jakke over armen, mens fleecen kom rundt om livet. Jeg nåede stalden og skulle bruge mine nøgler. Væk var de!!! Jeg blev meget bleg om næsten ved usigten til ingen nøgler og så i ånden for mig, hvad hulen jeg skulle stille op, fandt jeg dem ikke. Jeg prøvede at trække vejret dybt og tænke mig om. Og kom frem til, at enten sad de i døren eller også var jeg ret sikker på, at det eneste sted, jeg kunne have tabt dem, var da jeg tog fleecen af. Jeg ville ellers være blevet lidt længere. Vores hest, jockey og trækkeren var lige landet fra Jägersro, men jeg skulle jo også være der når min veninde kom, så hjemover med mig, nøjatigt samme vej jeg var kommet.

Det første lange stykke var der ingen nøgler, men jeg mødte en gammel galopbekendt på banen, og hastede så videre. Og ganske som ventet, var nøglerne nøjatigt hvor jeg troede og nogen havde været sød og hænge dem på hækken. At sige jeg var lettet foreslår slet, slet ikke. Aldrig har jeg været så glad for at se et bundt nøgler, og jeg har lært af det. Jeg havde ikke lukket min lomme som jeg plejer netop for at undgå det. Det var fordi, jeg havde puttet en pose i lommen til de ting, jeg skulle hente i stalden. Anyway, det gør jeg aldrig mere, og hvis så, så kommer de omkring halsen for de er i en snor til det samme. Pyh!!

Projektet var, at min veninde gerne ville have hjælp til at få rykket man på en hest og det ville jeg bestemt gerne gøre for hende. Så vi kørte afsted til Mattssons Rideklub, og tog et før foto. Først håbede min veninde, at han kunne stå udenfor og få det gjort, men det viste sig meget hurtigt, at det ikke gik og så gik vi indenfor, og fik det ordnet. Som det ses, var hans man pæn lang, så det var ikke “bare lige”, men det blev gjort, og vi var godt tilfreds. Ikke mindst var det dejligt at se, at hans ejer også synes om det, og gav et glas vin og en kage ovenpå anstrengelserne. Det er meget tilfredsstillende, at rykke man og man kan virkelig se, et resultat af sine anstrengelser. Og for det ikke skulle være løgn blev jeg så lige kapret til at rykke man på en anden hest i næste uge også. Således endte det hele godt, men en standarddag var det bestemt ikke. Nedenfor ses Basiano før og efter endt gerning.

Dagen i dag har mest været brugt her online, og jeg har fået skrevet og ordnet fotos. I morgen bliver det andre praktiske ting. Egentlig skulle jeg potentielt have været i stalden, men nu er der løb på lørdag for første gang, og jeg ved, hvor mange kræfter, det kommer til at sluge for mig, og jeg havde i forvejen brug al energien og haft lidt for travlt senest. Så jeg bliver nødt til at lade op inden lørdag og passe på mig selv. Der er kun mig til det.

En tur i Bernstorffsparken

Mandag var det tid til venindehygge. Der var gået alt for lang tid siden, jeg havde set min veninde, og hundebørnene. Først var jeg syg, i noget, der lignede evigheder og så blev hun smådårlig og senere rigtig dårlig (lungebetændelse) og dermed var der udsættelse, på udsættelse. Nu blev det endelig. Vi greb hundene og kørte i Bernstorffsparken, som vi godt kan lide at gå i.

Dog undrede vi os noget over, at Svanedammen tilsyneladende bliver fyldt op??? Det er da synd og skam. Som jeg har kunnet læse mig til, er den da ellers under beskyttelse af Naturstyrrelsen. Jeg vil prøve, om jeg kan få en forklaring et sted fra. Der er dog grænser for, hvad de skal lave om.

Anyway, so havde vi en dejlig tur og bagefter kørte vi hjem til mig, for at få noget at spise. Min søster havde rund fødselsdag i weekenden og havde holdt fest, og bragte mad i den anledning dagen før. Dejlig ratatouille og kartofelret, som smagte helt vidunderligt. Vi spiste endda ikke op, og resten af ratatouille kom i en lasagne jeg lavede og kartoflerne spiste jeg til frokost dagen efter. Genbrug er godt, især mad, som jeg hader at smide ud.

Således gik mandagen rigtig fint. Tirsdag var jeg i stalden, og havde som altid nok at se til, og det resulterede så i, at jeg gik ud som et lys og sov til 18.30 da jeg kom hjem. Det synliggør også, hvorfor jeg intet får bedrevet, når jeg har været der, og er nødt til at holde dage fri, dels til at få hvilet ud og dels til at få lavet, de ting, der dog skal ordnes her også.

Solskinsupdate

Vejret kan der ikke klages meget på lige nu. Solen skinner og det har den gjort de sidste mange dage. Oveni lagde den bidende blæst sig, så det var til at holde ud, at bevæge sig udenfor. Og så er det jo meget hyggeligt, at gå en tur med hundene. Indrømmet, de bliv ikke så lange, som de ofte har været, af den simple årsag, at jeg stadig er “i bedring” og således tager det meget stille. Det går helt sikkert meget bedre nu, og jeg er ved at være “fit for fight” igen. Dog har erfaringen vist, at overmodighed for tidligt meget vel kan give bagslag, så jeg venter til jeg er helt sikker.

Men som det ses, et smut ud her i weekenden var ikke det værste, sålænge man er pakket godt ind. For sku ikke “hunden på hårene”, det var bidende koldt stadig og her til morgen var der igen et fint lag hvidt pudder derude. Så forår….ikke rigtig endnu, men intet at fortvivle over, det skal nok komme. Til gengæld nyder jeg i egenskab af fotograf de nøgne grene mod himlen lidt endnu, for det er faktisk et yndlingsmovtiv, så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

I går var jeg frk. effektiv, ligesom jeg også fik støvsuget i weekenden. Jeg var ovre med en pakke, der skulle retur. Bagefter var jeg et smut i Lidl, for de har nogle veganske produkter, jeg rigtig godt kan lide. Derudover fik jeg også købt en gave til en veninde, der snart har fødselsdag. Så slet ikke så ringe, og også der skinnede solen.

Jeg håber I har en god uge. Som en slutbemærkning skal jeg lige huske at nævne, at kan du som jeg godt lide biler, så smider jeg dem på Instgramkontoen @4thepassionofcars

Frostboks update

Der har været noget stille her. Og det er fordi, der ikke er sket det vilde egentlig. Jeg har ligget syg og gør sådan set stadig. De seneste dage, har jeg forsøgt mig i at bevæge mig lidt ud, blandt andet for at handle lidt.

I går kom min veninde med hundebørn, så dem har jeg til i morgen engang. Selvsagt skal de små Tutter ud, så det var om at pakke sig godt ind til formiddag (vi sov længe). Hundene fik hundefrakker på, og jeg selv pakkede mig godt ind. Som det ses, var det rigtig flot, men også hundehamrende koldt. Så det blev den korte version af en gåtur. Nok til, at de fik gjort det, de skulle, og så hjem. Heldigvis er her alle muligheder for at lave en rute der passer lige til, hvad man har lyst til.

Jeg skal gerne indrømme, jeg ikke har lyst til ret meget i øjeblikket. Jeg er udfordret også derhen, at jeg ikke kan gå for tidligt ud, for jeg får let lungebetændelse. Så sålænge jeg ikke er helt på toppen og stadig hoster, bliver jeg her. Men jeg håber (fingers crossed) på stalden i slut næste uge ihvertfald.

Gentofte Kommunes holdning til et sidste hvilested

I går skulle jeg et ærinde på trods af, at jeg ligger syg med influenza. Turen gik til Gentofte Hospital for røntgenfotos. Det blev klaret, og jeg skulle så hjem igen. Inden var jeg dog lige forbi Netto og købte der nogle blomster, som jeg lige ville smide forbi mine forældre på kirkegården. Så langt så godt.

Da jeg ankom til Kirkegården, undrede jeg mig godt nok over, at der holdt udsædvanligt mange biler både udenfor og inde på selve kirkegårdens parkeringsplads.

Da jeg havde været nede med blomsterne hos far og mor, fandt jeg forklaringen på det fænomen. Det viser sig, at Kommunen i “sin visdom” har lavet en indgang til skolen igennem kirkegården, således at kirkens parkeringsplads nu er offer for massiv trafik af skolebørn, forældre og hvad der ellers har ærinde til skolen.

Jeg er rystet! Og jeg er sikker på, at andre end jeg ikke har opdaget dette, og havde de vidst det, havde de protesteret.

En ting, er at folk stjæler fra gravene, hvilket i sig selv er slemt nok, men at devaluere Kirkegårdens betydning, og lave det til en trafikåre, er fra kommunens side ikke meget bedre i min optik.

Jeg kommer på kirkegården for at ære mine forældre og finde fred og ro, ikke for at næsten stå på en motorvej. Nu ligger mine forældres gravsted noget væk fra denne trafik, men jeg tænker da i høj grad på dem, der har grave tæt på. Det er i mine øjne en skændsel. Jeg ved ikke, om der er chance for, at protestere imod det her. Et er sikkert, jeg skal kun på kirkegården i weekenden fremover.

Derudover ender det efterhånden også med, at de smukke træer, som jeg tænker, vi er flere der værdsætter, kan vi kigge i vejviseren efter som de fælder beplantning på kirkegården. Stop det!

Det er træerne, der giver den stemning, vi holder så meget af. Som det går, ender det med, at der kun er en græsplæne overalt. Der må være andre end jeg, der har bemærket den uheldige udvikling. Skriv endelig i kommentarfeltet.

Mandagsmood for en kort bemærkning

Det har været en lorteweekend. Flere ting, er skyld i dette og humøret er bare elendigt. Det hjælper selvfølgelig ikke, at influenzaen kommer på besøg oveni.

Til min egen store overraskelse, lykkedes det, at komme ud og gøre nogle indkøb i dag. Da jeg gik var det overskyet, men ingen sne eller noget. Som det ses ovenfor, blev der lavet om på det kort efter jeg tog afsted. Jeg havde en del ærinder, så jeg var væk et godt stykke tid. Det var rigtig smattet, og der skulle køres forsigtigt. Nu havde jeg bestemt, jeg ville have det overstået. Så skal jeg ikke ud igen før fredag, hvor jeg skal til røntgen. Resultatet, glæder jeg mig til og håber og beder inderligt til, at der viser sig noget. Vi må se.

Nu er jeg bare træt og vil lægge computeren væk og se, hvordan det går i morgen. Både humøret og influenzaen. Fotos er taget herfra, da jeg kom hjem.

Ja selvfølgelig……

…er jeg blevet nedlagt nu, med hvad jeg formoder, er influenza. Det startede lidt i går, med kriller i halsen og det er kun blevet værre, med feber og hovedpine og generel sløjhed i dag. Ikke decideret forkølet endnu, og jeg kan da håbe, at det ikke kommer, for jeg hader at være forkølet. Det gør alle vel tænker jeg.

Så mine planer er endnu engang blevet skudt i sænk. Jeg har intet foretaget mig udover at få et bad og så kan man sige, det gode ved det, hvis vi skal prøve at finde det, er at jeg får sorteret og ordnet nogle fotos, når jeg ligger her. Det er jeg svært glad for.

Og så får jeg lyttet noget lydbog også. Jeg har fundet en ny forfatter, jeg lige har lyttet 2 bøger i rap med – Lucinda Riley. Hende vil jeg varmt anbefale. Nu skal jeg så finde på det næste. Ikke fordi jeg ikke kunne tage en mere Lucinda, for det kunne jeg sagtens, men der må lidt variation til. Så nu har jeg tænkt at gå “i den anden grøft” og kaste mig udi en Stephen King, som jeg aldrig har læst noget af. Det må da være på tide tænker jeg.

Fotos er taget for en måned siden, hvor der også var kommet lidt sne, og jeg synes, jeg skulle fange det. Det kom der en dejlig gåtur og flere udmærkede fotos ud af. Som vides elsker jeg gamle huse, og mødte flere smukke på min vej, som det ses. Alle fotos fra den dag ligger her.

Jeg håber, I får en god og sygdomsfri uge, nu hvor min formentlig er ødelagt oveni en weekend der i forvejen var en udfordring (private årsager), med sygdom oveni – igen!

En anden solskinsdag

Det var helt fantastisk vejr idag. Og nej, jeg var ikke ude i det, selvom det burde jeg nok have været. Men det er ikke altid, det går som man lige synes, det skal altid. Hvis jeg ikke er på toppen styrter jeg ikke ud og går tur altid. Nogen gange gør jeg, for det kan også hjælpe, men det afhænger helt af, hvordan og hvorledes. I dag var det så ikke sådan Alligevel har jeg nydt solen og så har jeg fået ordnet de her fotos, som har hængt efter.

De er fra en anden solskinsdag, hvor der også var kommet lidt sne for 10 dage siden og jeg synes, de er rigtig dejlige og der kom også godt med kilometer på den dag. Det bragte mig blandt andet til et kvarter, hvor en ungdomsven boede, og da jeg gik forbi, kunne jeg se, at hans familie stadig bor der. Dette var iøvrigt samme dag, jeg var forbi min fars gamle underbo og hilse på. Hun gav kaffe. Det var dejligt at se hende. En skøn dame.

Ellers var det også dagen, hvor vi vågnedet op til nyhedne om Prins Henrik’s bortgang. Jeg skal ikke gør meget udi ., bortset fra, selvfølgelig at sende min medfølelse til familien. For uagtet alting, har de mistet en mand, far, svigerfar og farfar, tillige med hans familie i Frankrig også. Hvad jeg så mente iøvrigt om ham, kan være ligemeget nu. Jeg håber, han hviler i fred.

Der har været meget spekuleren i hans helbred, og hvordan det kunne gå så stærkt etc. Jeg så jo det samme i forhold til min far, som var på samme alder og det er er en alder, hvor det kan gå sådan lige pludselig, og jo også en relativt høj alder. Men umiddelbart, kan jeg da også undre mig lidt, men tænker vi muligvis ikke har fået hele historien. Men når det er vores tid, så er det tid.