En uventet gåtur og de sidste farver

>

Jeg sov længe i dag. Rigtig længe! At vågne klokken 11 her, er noget, der hører til absolut sjældenhederne, men jeg er altså heller ikke helt frisk i øjeblikket. Jeg satte mig med noget kaffe og morgenmad ved computeren og så lidt fjernsyn også, og glemte alt om min telefon. Den er på lydløs om natten. Først sent så jeg en besked fra min søster om, at min far formentlig ville blive indlagt. Dog kun til opfyldning af blod. Den bliver desværre tilbagevendende, men sålænge det ikke er mere, må vi være glade. Men nu er han er der, tænker jeg, de lige tjekker op på diverse.

Af samme grund smed jeg, hvad jeg havde i hænderne og drog afsted for at hente bilen. Jeg ville helst ikke have min cykel stående nede hos far, så jeg gik derned. Der er faktisk meget længere end jeg troede. hele 3,58 km! Så handlede jeg ind og kørte hjem.

Selv skal jeg også i Sundhedsvæsenets kløer i morgen. Dog ganske frivilligt og rutinemæssigt. Den regelmæssige mamografi skal overstås. Og så håber jeg den fornemmelse af ikke at være helt på toppen fortager sig til i morgen.

Farverig søndag

Siden jeg var der sidst og se slottet indeni, var planen, at jeg skulle op og se parken (eller noget af den). Det havde jeg så bestemt, skulle være, når efterårsfarverne kom frem. Det må man jo så sige, de er nu. Ved lidt debatteren med mig selv, nåede jeg frem til, at hvis jeg skulle nå det inden alle farver og blade var væk, og mens vejret var godt, var det vist i dag. Så jeg tog afsted.

Dog blev jeg noget betænkelig, da jeg nåede Hellerup St., hvor det begyndte at dryppe, blæse op og i det hele taget tegnede det ikke godt. Men når jeg kiggede nordover, så det lysere ud og jeg tænkte, at jeg var nødt til at prøve og håbe det bedste, og som det ses – det betalte sig.

Vel hjemme har jeg lyttet en lydbog, jeg begyndte på i går som faktisk er god. Den var også i ørerne i toget og så har jeg ordnet fotos. Jeg har jo både fra i går og i dag. Nu hedder det stald i morgen og så er de næste dage helliget projekterne og andre gøremål. Og selvfølgelig også afslapning, ellers hænger det ikke sammen, sådan er det.

Hængepartier, helbred & weekend

Det slæber af som man siger, her hos mig. Ikke at jeg er under dynen som sådan grundet helbredet, men jeg har været på antibiotika nu i 10 dage ca. og skal stadig været nogle dage endnu. Som vides har jeg ikke for mange kræfter i forvejen, så at tilsætte trætheden fra indtagelse af antibiotikaen, er altså lige lovlig meget.

Hængepartier har jeg, så jeg kan sælge ud af dem, og jeg har har oveni også haft rigeligt at se til på det seneste. Noget min egen skyld og noget påført mig af udefrakommende ting. På den gode side, har bilen været til syn og gled lige igennem, dog efter den havde fået nye bremseskiver- og klodser, men det er ikke andet end, hvad man skal forvente. Derudover var der intet at bemærke.

Ellers har jeg slæbt mig i stalden og prøvet at være lidt til gavn, hvilket så er lykkedes i større eller mindre grad – i går slet ikke stort set, og jeg måtte gå hjem til sidst, så træt var jeg. Når jeg så har været dernede, er der ikke et gram energi tilbage, og jeg går oftest ud på sofaen. Talte jeg noget om nogle hængepartier? Ja, det gjorde jeg, og som det går, så er der lige nøjatigt intet sket. Hverken her på computeren, hvor jeg også gerne vil en masse eller herhjemme, hvor jeg har ting, som har skullet laves siden før jeg tog til London. Men som I nok husker, kom jeg ligesom hjem til en far, der har været syg hele sommeren. Heldigvis er han glad og stabil nu.

Nu er det endelig lykkedes mig at få skrevet lidt her og også herovre. Det er da første gang i længere tid, at jeg har formået begge.

Vejret er blevet til efterår, og det er koldt nu. Jeg har frosset med anstand i dag, og varmen kom på også herinde i “kontoret”. Fotoet er ikke fra i år, for så langt er vi ikke helt endnu. Det er fra Dyrehaven og fra slutningen af oktober sidste år.

For nu vil jeg ønske jer rigtig god weekend. Min kommer til at foregå på banen i morgen, hvor verdens bedste Kicker skal løbe, og det vil jeg jo ihvertfald ikke gå glip af. Måske ses vi?

En kliché udi fotografering

IMG_6851opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6872opt2_DyrehavenMorgen

IMG_6887opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6890opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6921opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6942opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6948opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6959opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6961opt2_DyrehavenTidligMorgen

IMG_6980opt2_DyrehavenTidligMorgen

Min veninde, havde sagt til mig, at nu måtte jeg altså komme ud og se kronhjortene og ikke mindst tågen over sletten tidlig morgen. Så det tog jeg mig sammen og gjorde her i dag. Det var en dejlig tur bortset fra, at jeg klovn havde taget for små sko på og kom hjem med våde fødder. Så dum kan man være, men jeg fik som det ses fotograferet kronhjorte også brølende.

På min tur rundt var jeg så heldig at møde mange af mine galop og staldvenner, så det var rigtig skønt oveni, at det var en fantastisk smuk morgen. Men varmt var det ikke. Jeg havde for første gang mine termostrømper på.

Efterfølgende var jeg i stalden med forsyninger af guf til Kickermusen og som tak fik jeg de dejligste våde kys. Så var dagen ligesom fulendt og jeg fik selvfølgelig hilst på alle dernede også, hvilket altid er en bonus.

Vel herhjemme igen fik jeg noget mad, ordnede disse fotos og så måtte jeg kapitulere. Jeg kunne simplethen ikke holde mig vågen. Og så er jeg iøvrigt lige vågnet for en time siden!! Så nu vil jeg smutte i seng igen, og så er der endnu en forhåbentlig dejlig dag i morgen.

Frederiksborg Slot

IMG_5756opt2_FrederiksborgSlot class=

Egentlig skulle jeg have lavet projekter herhjemme idag og faktisk var jeg træt efter en tur som chauffør for min hr. fader. Men, hvor længe endnu er der dage, hvor det er relativt godt vejr, som indbyder til en lille udflugt? Ingen ved det, men vejret var fint i dag, omend der hang nogle skyer og truede, hvilket betød, det kunne svinge, hvilken vej, det skulle være. Jeg tog chancen og greb kameraet, og tog toget til Hillerød og gik til slottet. Der er længere end man lige skulle tro, så spørg om der var en vis person, der bandede sig selv langt væk over, at hun ikke medbragte sin cykel….yep moi! Den fejl laver jeg ikke igen.

Jeg tog selvsagt mange flere fotos end disse to, men jeg skal slappe af nu, jeg er rimeligt kvæstet. Når det er sagt, er jeg glad for, at jeg hev mig selv op ved hårrødderne og tog afsted. Hvor meget jeg end elsker de kære heste, kan jeg også godt lide at se lidt andet, og jeg trængte i den grad for nogle andre impulser. Det skal jeg så også love for jeg fik og jeg fik fotograferet slottet fra stort set alle vinkler tror jeg. Det har altid været indbegrebet af slot for mig og et længe ønsket fotomål.

Kultur ud af begge øren havde jeg, udover at være helt svimmel og et hoved, der nærmest var ved at eksplodere efter turen rundt inde på slottet. Det betød, at jeg ikke fik set så meget af parken som ønsket,- også fordi klokken efterhånden var blevet mange, selvom jeg fik set barokhaven. Den var faktisk ikke særlig festlig nu. De fine monogrammer lavet i buksbom har fået noget sygdom og var gule og kedelige at se til, og resten af beplantningen synger selvsagt også på sidste vers, så det var ikke det optimale tidspunkt til at se det. Men nu har jeg dog set det. Det bliver et helvedes arbejde for at sige det mildt, hvis de skal have plantet alt det om, men det ser det ud til, de kommer til.

Det lykkedes mig også at fare vild på slottet, dog ikke værre end jeg kunne gelejdes på rette vej igen, af en af de søde guider. Der er rigtig meget at se, det være sig porcelæn, malerier, møbler, udskæringer, og ikke mindst Riddersalen som er noget af det flotteste, jeg har set. Ens billet gælder hele dagen, så man kan holde på den og gå en tur imellem etagerne og selvfølgelig se etager igen. Men tro mig, det har man ikke energi til – det ville jeg ihvertfald ikke have.

Hvis nogen fra slottet læser med, så vil jeg gerne takke for god behandling og vejledning og nyttig information fra den flinke guide, der havde det flotteste cykelstyrskæg, jeg har set. Efter alt den kultur var jeg faktisk megatræt og ikke vild med, at jeg havde ihvertfald ½ times gang til toget. Jeg ville finde Cafe Havehuset, og have en kop kaffe eller se, hvad nu de ellers bød på. Da jeg endelig nåede derop var der lukket, men jeg mødte en sød værtinde, der tilbød mig en kop kaffe og et stykke valnøddetærte (jeg har nok set rimelig desperat ud). Det var så utrolig sødt af hende og den tærte i sig selv var bare helt fantastisk. Kommer du derop, skal du prøve den. Så jeg sad der og havde noget af tiden selskab af den smukkeste kat, jeg længe har set. Men den gik sin vej inden jeg fik den fotograferet.

Til de fotointeresserede kan jeg fortælle, at man gerne må fotografere inde på slottet uden blitz. Så det gjorde jeg så, så godt jeg nu kunne og det er faktisk blevet ret så vellykket, hvis jeg selv må sige det. Se nedenfor, som er et af dem, jeg er meget glad for. Jeg var vildt imponeret over de smukke møbler med de mange udskæringer.

IMG_5845opt2_FrederiksborgSlot

Links:

Frederiksborg Slot’s website

Cafe Havehuset

Travl torsdag uge

IMG_1667opt2_TuristturKø'enhavn

Det har været en travl uge, og den er jo i princippet ikke slut endnu, og den fortsætter stilen for mig, lige til det sidste. Alle dagene er besat fra nu af, og det er faktisk langt i overkanten. Engang imellem, kan det bare ikke undgåes, og så må jeg hvile i næste uge, der er ikke andet for. Problemet med det, er de projekter herhjemme, der også stadig står i kø, men det ender vel med, at det lykkes at komme i mål. Jeg har det også sådan lidt, at nu mens vejret er godt, er det jo fint nok at nyde det, og så lave alle de indendørs projekter, når vejret indbyder mere til det.

Formiddagen i dag har været brugt i stalden, og der var travlt. Jeg har stort set ikke været i ro, men det er rart at komme hjem og føle, at man har været til gavn. Jeg havde en dejlig oplevelse med Stinger, som jeg ellers ikke har så meget med at gøre, og så er det dejligt, når det er positivt. Positivt var også hans arbejde på banen sammen med jockey Oliver Wilson, så det var skønt, ligesom de andre heste der var dernede også gjorde det godt. Som den observante læser vil vide, er alt positivt velkomment i øjeblikket.

Kickermusen fik selvfølgelig masser af opmærksomhed som altid, og også en lille gåtur, som oftest igen sammen med Susie og Indy. Bestemt ikke lang nok i hans optik, men det var allerede sent, så sådan måtte det være i dag.

I morgen skal jeg et enkelt ærinde, og ellers skal jeg slappe af, for weekenden bliver en megahård en af slagsen, så der skal hviles igennem så meget som muligt, så snart der er mulighed.

Hvis I vil se lidt af Stingers galop i dag, så ligger den på horseracing.dk’s Instagramside, hvor der også ligger en video mere og et par fotos fra i dag.

Foto herover er fra min tur til København nyeligen og specifikt Garnisons Kirkegård.

København tur/retur

IMG_1575opt2_KøbenhavnTurist

IMG_1579opt2_KøbenhavnTurist

IMG_1590opt2_KøbenhavnTurist

IMG_1591opt2_KøbenhavnTurist

IMG_1595opt2_KøbenhavnTurist

IMG_1598opt2_KøbenhavnTurist

IMG_1601opt2_KøbenhavnTurist

IMG_1607opt2_KøbenhavnTurist

IMG_1603opt2_KøbenhavnTurist

Klik nedenfor for mere:

Læs resten

Nul skeer tilbage

IMG_8270opt2_Dyrehaven_250615

Når jeg refferere til “skeer” er der heldigvis rigtig mange nu, der ved, hvad jeg mener. Jeg henviser til et skriv, jeg her på bloggen har oversat til dansk, der forklarer, hvordan det føles, at have en usynlig sygdom, som folk ikke forstår. Det er blevet et meget populært indlæg, og det undrer mig sådan set ikke, for det forklarer det så godt.

Så inden, du tager de fordømmende briller på, og kaster dig ud i, at fortælle dine syge venner eller andre om, at du ikke kan forstå, de ikke kan dette og hint, kan du ihvertfald læse det.
Egentlig er det sådan set fint nok, du ikke kan forstå det, men hav så meget respekt og omsorg for dine medmennesker , at du i det mindste accepterer og respekterer, at det er sådan.

Heldigvis har jeg sådan nogle venner, der hjælper alt, hvad de kan i denne tid, hvor far er meget dårlig, og “cykler” mellem hospital og ældrecenter til evaluering. Så sent som i dag, har de sendt ham retur til centret.

Selv har jeg intet rigtig konstruktivt fået lavet. Jeg sov til for en time siden og så har jeg siddet her, og nu kunne det være jeg skulle få lidt mad og se om jeg kan få lidt ud af aftenen.

Weekendhilsen

Så ramte vi weekend – igen var jeg lige ved at sige! Tiden går alt for stærkt,og jeg halter bagefter, så godt jeg kan.

I ugen der er gået, er min far kommet på et genoptræningscenter, og så må vi se, hvordan og hvorledes. Selv er jeg ved, at være over grænsen for, hvad jeg kan magte, men det kommer der en løsning på snarest.

I morges kunne jeg dårligt gå. Heldigvis er det sjældent, jeg har de der voldsomme smerter i hoften, men i dag var det helt, helt galt. Så galt, at jeg måtte have de stærke, stærke piller i sving, og så kan jeg så blive smådårlig af dem også. Så det er sådan lidt pest eller kolera, at tage dem. Men i dag gjorde jeg så. Det betød så også, at jeg sov det meste af eftermiddagen.

Foto er af to smukke murstenshuse, Emil og jeg kom forbi i dag, og en forhave, der rent faktisk er det, en forhave bør være – en have og ikke en parkeringsplads eller en gold fliseørken. Det vinder desværre fremmarch, ligesom folk helt har glemt en tradition for smukke murstenshuse i Danmark. De skal med fandens vold og magt enten vandskures eller pudses til ukendelighed og meget, meget ofte er det gyseligt. Disse to uspolerede perler mødte jeg dog i dag, men tro mig, de skal nok blive ødelagt henad tid.

Efter jeg havde gået aftenturen med Emil, fik mens det endnu var godt vejr ryddet op på mine altaner, vandet blomsterne der, og plantet lidt om og fejet. Det var skønt at få gjort og så lavede jeg en gang, “hvad køleskabet bragte” med nudler til. Nu sidder jeg så her, godt og vel brugt op, men jeg ville ikke undlade at ønske jer en god weekend.

London – 29. maj – Sloane Square etc. og verdens dyreste creme!

Så blev det fredag og dagen, hvor jeg skulle mødes med en gammel, gammel veninde. Vi har kendt hinanden siden 1. klasse og jeg har besøgt hende flere gange i London op gennem årene. I 2. klasse flyttede hun og hele familien til England og har boet der siden. Sidst jeg så hende, var da hun var på et lyn-visit her og hun tilfældigvis var på Galopbanen. Af bar befippelse over at se hende, tog jeg ikke noget foto – det ligner mig ikke ligefrem, men det fortæller, hvor overrasket, jeg blev. I London var jeg heldigvis godt forberedt.

Det var først til aften efter arbejde, at vi skulle mødes, og dermed havde jeg tid til lidt andet inden jeg skulle afsted og mødes med Jeannette. Så jeg tog til Chapel Market, som er et lokalt marked i Islington, og hvor jeg let kunne gå over. Det var den dag, jeg lavede en opdatering, der var mindre positiv på Facebook for det p…… ned for nu at sige det lige ud, hvilket også fremgår af fotoet derfra. Af samme grund var lysten til at se på noget der meget lille. Det nærmede sig frokost så jeg tænkte, at nu kunne jeg da lige så godt prøve den her Veggie Burger, de skulle have på McDonalds. Det skulle jeg aldrig have gjort, og jeg gør det aldrig mere! Jeg vil ikke engang værdige den mere plads, andet end at sige, hold jer fra den.

Godt irriteret over at have spildt penge på den, tog jeg hjem og hvilede mig til jeg skulle afsted for at mødes med Jeannette. Vi skulle mødes ved Sloane Square Station. Jeg var i god tid, så jeg kunne gå rundt og kigge lidt, inden hun kom. Det skulle vise sig at blive farligt og mega-dyrt. Jeg kiggede mig som sagt lidt om, og på vej retur bliver jeg tiltalt af den her unge mand, der står i en butiksdør. Man er fra Danmark jo langt fra vant til den slags aggresive forretningsmetoder, så til at starte med, var jeg usikker på, hvad han ville. Det viste sig så, at han var sælger med stort S. For nu at gøre en lang historie kortere, fik han prakket mig det dyreste creme, jeg nogensinde har køb på ærmet og en scrub tillige med. Det skal siges, at han havde prøvet produkterne på mig, og jeg kunne vitterligen se forskellen og mærke den. Men prisen – prisen min kære Watson, var astronomisk.

Han påstod, at han gav mig rabat, hvilket jeg lige skal tjekke, men han og mit telefoneventyr, skal nok have skylden for det overtræk, jeg havde, da jeg kom hjem. Heldigvis kan finanserne bære det, men det var bestemt ikke hensigten. Nå, men om alt går som han prædikede, så har jeg til et helt år, og så er det trods alt ikke dyrt. Men som for pokker, hvor kunne han sælge sand i Sahara. Da jeg endelig fik vristet mig fri af hans venlige men oversælgende kløer, var jeg adskillige 500 kr. sedler fattigere og noget rundt på gulvet. Nå, men skidt pyt, jeg tog det som en oplevelse, og belært af erfaringen, så skal man altså afvise den slags!! Det råd er hermed givet videre. Jeg kan nu se, at jeg ikke er den eneste, der er faldet i fælden.

Ovenpå den omgang, trængte jeg ærlig talt for en drink. Der var kun meget fine steder, hvor jeg følte mig i den grad underdressed, men de lukkede mig da ind og jeg fik en Gin & Tonic på Colbert. Mens jeg sad der ringede Jeannette, og hun kom der (det var klods op og ned af stationen). Jeg drak ud og vi gik over på Cote, som Jeannette foreslog (jeg lod det være op til hende, for hun er madkender også, og arbejder i faget). Vi fik de lækre gratinerede madpandekager, der ses ovenfor med et dejligt glas Chablis til. Det var lige til at holde ud, og så i det bedste selskab. Så dejligt. Restauranten er selvsagt stor, men virker utroligt hyggelig alligevel og betejningen var tip-top, så det er ihvertfald et sted, jeg gerne kommer igen.

Det var skønt, at se Jeannette, og jeg ville gerne have haft mere tid for det var simpelthen så hyggeligt, men sådan er det jo. Hun er også travl med et krævende job og familie. Men jeg er utroligt glad for, den hyggelig aften vi havde. Heldivis kommer hun jævnligt til Danmark, så jeg håber, vi ses næste gang, hun lægger vejen forbi. Og ellers skal jeg nok tage over til hende, men jeg holder mig fra ham med cremerne – for hulan da!!

(P.S.: Husk musen over fotos for tekst)