Eremitageslottet med GKF


Et nyrenoveret Eremitageslot tog imod gæster fra nær og fjern i strålende vejr


Vores søde guide tegner og fortæller om slottets historie


Trappeopgangen med de 7000 alle forskellige kakler og den fantastiske blå farve – “Berliner Blau”


Noget af udsmykningen i spisesalen – Østrigsk barok er stilen


De smukke stole som vi lige fik lov at se, inden de blev dækket til igen, og vi fik lov at sidde på dem

Jeg havde glædet mig til at se Eremitageslottet. For det første fordi, det i det hele taget interesserer mig at se den slags, og så selvfølgelig fordi, jeg nærmest er opvokset med det – udefra altså. Jeg har redet Dyrehaven tynd og kender den som min egen bukselomme. Jeg kan ikke forestille mig, at fare vild derude sådan for alvor. Så nu da lejlighed bød sig til at se det indeni, var jeg ikke mange sekunder om at sige til.

Jeg fik et lift derud (11. september), af nogen af de andre medlemmer af foreningen, som jeg kender, og vi hentede så en dame mere, og så var vi på vej. Der var flere end os, der skulle se slottet, og der var da mindst en turistbus. Man bliver lukket ind i hold, og må kun komme ind et vist antal ad gangen. Dette skyldes ikke mindst trappen i slottet, som er om ikke skrøbelig så ihvertfald ikke bygget til sådan en trafik, men foreløbig går det heldigvis fint. Det er jo “kun” et Jagtslot, som kun er bygget til lejlighedsvise Jagtfrokoster.

Vi havde en skøn guide, der i den time besøget varede, fortalte levende levende og interessant om slottet og dets historie. Vi sluttede i kælderetagen, hvor vi så en video, omen en særlig indretning, der var i slottet engang. Et helt særligt bord. På vejen ud fik vi en fin lille bog om slottet med fine fotos og information i.

Foreningen havde så arrangeret, at vi skulle have kaffe på Raadvad (Lyngby) Vandrehjem. Jeg undrer mig over, hvorfor man kalder det Lyngby Vandrehjem, når nu det ligger så særegent et sted som Raadvad, som jo ikke findes magen til?? Dårlig ide efter min mening. Anyway, så fik vi rigtig dejlig kaffe og hjemmebagt kage derude. Du kan se flere fotos fra besøget her.

Det var iøvrigt første gang, jeg prøvede at fotografere indendørs uden blitz. Det var nemlig ikke tilladt, så jeg var noget spændt. Det er da gået meget godt synes jeg, og til stor glæde. Jeg øver mig i de der manuelle indstillinger og bliver langsomt bedre til det.

Note!

Der er skriveri omkring, at prisen på 200,- kr. for at komme ind, er for høj, og det var der også mumlen i krogene om ved vores besøg. Det kan lyde af meget, men set i forhold til en times rundvisning og at der også skal være penge til vedligeholdelse af de skader, der uværgligt kommer på den iøvrigt flotte renovering, ved åbning af slottet, synes jeg ikke det er galt.

Pengene dækker IKKE selve renoveringen, som er betalt af donationer.

Velkendt og ukendt


Udsigten fra Eremitgeslottet udover sletten ned til vandet i dag

Eremitageslottet er kendt for de fleste udefra. Især også for mig, der har redet i Dyrehaven tidligere og kender haven som min egen bukselomme stort set. Derfor var det sjovt, at komme ind og se det nyrenoverede slot i dag med Gentofte Kulturforening. Jeg har flere fotos og mere at fortælle om det, men for nu må I nøjes. Jeg er fuldstændig mast.

Efter rundvisning, var vi nede og få kaffe på Raadvad Vandrehjem og så gik turen hjemover. Jeg var heldig at få et lift til Hellerup St. Derfra tog jeg toget til centrum, for jeg skulle ind og betale for mit eksemplar af bogen fra forleden. Det fik jeg også gjort og så er jeg aå landet her og har fået lidt mad (let, bare lidt portobellovamp, 3 kartolfer, en porrer og et par forårsløg og en rest ris på panden). Nu skal jeg slappe helt af, for jeg kan godt mærke, at nu er jeg brugt op.

Jeg var allerede 9.30 på besøg hos en nye og supersøde læge og så er det som sagt gået slag i slag. Der var intet specielt udover, at han skulle opdateres om mig og alle mine skavanker. Han tog selv initiativ til en fotosession af mine hofter – altså på Gentofte Hospital, så må vi se, om det siger noget. Jeg er overmåde tilfreds, men også dødtræt – to be continued!

Imorgen står den på besøg hos de bedste venner og hvis jeg er superheldig en lille gåtur med racerponyen, afhentning af TV, og besøg af den dejligste veninde og fredag får jeg måske overskud til jer og skrive en opskrift ind, jeg har liggende klar til jer og mere Eremitage. Puha, må nogen bevilge flere timer i døgnet og flere kræfter! Pas på jer sålænge.

Endnu en barndomsbastion faldet – Plantekassen

Forleden ville jeg op på min sædvanlige planteskole og hente noget plantehalløj, men var istedet nær kørt galt! Min sædvanlige er så meget sagt, efter jeg ikke har en have længere, men den der var det engang. Plantekassen på Jærgersborg Allé har ligget der sålænge jeg kan huske, og var et sted, hvor jeg altid fik god hjælp, og hvor jeg har købt rigtig mange dejlige planter, potter etc.

Nu er drivhuse, og det hele jævnet med jorden og man kan sige, at til mit behov, kan det jo være ligemeget et sted. Jeg skal nok få det, jeg skal bruge alligevel. Der er andre planteskoler – blandt andet Bagsværd, hvor jeg også har gået min gang lidt. Og det må så blive den fremover.

Det lader til resterne af Plantekassen er flyttet til Valby! Jeg ved ikke, om de forventer, at de gamle kunder flytter med derud, men så er jeg meget bange for, at de forregner sig. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, hvordan tingene har været her fornyeligt, men der var altid fyldt med mennesker, og man stod i kø for at få lov at betale – altid.

Det er uagtet mit ringe behov en stor sorg, at endnu en sted “der altid har været der” nu er revet ned. Øv! Ved du noget om Plantekassen endeligt, er du også ked af den er forsvundet? Fortæl, fortæl – der er masser af plads i kommentarfeltet.

Update: Det lader til, Plantekassen er solgt, men hvorfor rive den ned???

Gisselfeld og Knuthenlund med GKF


På vej ind i bussen, hvor vi havde allerede bestemte pladser – god ide


Ankommet til Gisselfeld, gjorde vi kort ophold på Cafeen Madsyngeri


Et kig udover en af parkens søer på vej op til slottet


Kig fra indgangsporten

Klik nedenfor for at læse og se mere:
Læs resten

Lørdagsløjer


Et motiv fra Gisselfeld, som var dagens første stop

Løjer er nok meget sagt. Jeg er dødsenstræt efter gårsdagens iøvrigt dejlige tur til Gisselfeld og Knuthenlund. Jeg skal nok fortælle mere om det, men lige nu, må jeg altså have et hvil. Og iøvrigt som nævnt videre med ting og sager her.

Det kan mærkes sommeren er på retur – jeg er ked af at sige det, men det er faktum. Fuglene mærker det også – vi så flere på vej sydpå i går. Hvad skal du bedrive her i weekenden? I morgen står der Damernes dag på programmet og er du af hunkøn kommer du gratis ind. Hvis du kommer ses vi der! Nu vil jeg ind og hvile mig. God lørdag aften.


Nykøbing set fra broen, som var oppe – igen! Det var den også, da jeg var på min anden tur. Det er ikke mange gange, jeg har oplevet det

Overload


Fra den dejlige tur til Göteborg

Puha, jeg kan ikke følge med. Hverken her eller i det hele taget. Der er stadig ting, der skal gøres her, og der er hele tiden noget ude i verden, der også kræver opmærksomhed.

I morgen skal jeg på heldagstur med Gentofte Kulturforening – efterårstur til Gisselfeld og Knuthenlund, hvorfor jeg skal i seng lige straks, lørdag formentlig ingenting og dog – prøve at lave lidt her, selvom jeg gerne ville til Vegetardag:

Dansk Vegetardag
Lørdag den 31. august
Kl 10:00-15:00
Højbro Plads – Indre by – Kbh.

Men jeg skal også kende min begrænsning, og med Damernes Dag på Galopbanen om søndagen også, må noget skæres fra. Men vi må se, hvordan jeg har det lørdag.

Bloggene er nedprioriteret helt p.t., for jeg skal fokusere på projekter her, og hvile indimellem “livet”!! Kan I have en rigtig god weekend, hvis jeg ikke får skrevet mere inden (det regner jeg ikke med, hvorfor en hilsen nu).

Maden – Blågårdsgade


Helt ovre til højre ved den sorte markise ligger Cafe N, hvor vi spiste aftensmad


Den meget velsmagende friskpressede juice, der hørte med vores burger


Den veganske burger, der var lavet af bl.a. kartoffel og bønner og som smagte skønt. Som tilbehør var der chilimayo og store velskårne stegte kartoffelbåde – det var himmelsk


Efter maden gik vi lidt op ad gaden, dels for at kigge men også for at få en drink og det fik vi hos Kimia, ligesom vi fik en vegansk glutenfri kage, der bl.a. indeholdt dadler og kokos


Den festlige og farverige Blågårdsgade


Café N – som det ses gør den ikke megen væsen af sig

Efter vores Sandskulpturer og Bibliotekshaven, kørte vi videre mod Nørrebro. Der ligger nemlig en vegetarrestaurant, der serverer vegansk også, nemlig Cafe N. Og den ville jeg gerne prøve. Heldigvis kan Susie også rigtig godt lide den grønne mad, så den var hun helt med på.

Som nævnt før, så er kørsel på cykel inde i centrum en noget nervepirrende affære, og folk kører som “brækkede arme” (cyklisterne). Men frem kom vi til Blågårdsgade, som ellers er en gågade, men hvor folk også gladeligt cykler til stor fare for gående en stor del af tiden.

Frem kom vi med forhindringer, der også inkluderede de mange opgravninger i hele byen. Vi overvejede lidt, hvad vi skulle og bestemte os for en burger (vegansk selvfølgelig) med juice, der var et af dagens tilbud. Som det ses en fin portion mad, som vi spiste med stor appetit efter alt det cyklen rundt. Det var meget lækkert og velsmagende og alt hjemmelavet. Det bliver ikke sidste besøg der.

Da vi havde slået maver lidt, besluttede vi os for at gå l idt op ad gaden og kigge. Der er nok at kigge på, både butikker og mennesker i alle mulige afskygninger. Man keder sig helt sikkert ikke derinde. Vi nåede Kimia, hvor Susie har været før, og besluttede, at her ville vi have en drink. Underligt nok ingen hvidvin – undtagen en sød (det havde vi ikke lyst til) og tog så et glas kold rødvin istedet. Den smagte fint, men man er ikke vant til at få kold rødvin. Da vi var nede (vi sad udenfor), så jeg på tavlen at de havde vegansk kage og sådan en besluttede vi, at vi ville prøve. Den var lækker og glutenfri – og så vidt vi kunne regne ud med kokos og dadler ihvertfald. Vi fik ingen kaffe, men jeg spurgte og det er altså også muligt at få vegansk kaffe – altså med soyamælk istedet for almindelig mælk. Hvorvidt menu-kortet også omfatter veganske retter, skal jeg ikke kunne sige, men ihvertfald kan man få en starter med noget brød, olie og en krydderblanding, som ihvertfald er. Det er en cafe med mellemøstligt tilsnit, så det skulle undre, hvis ikke, der er nogle retter imellem også. På anmeldelsen nævnt nedenfor, kan det læses, at der fås nogle veganske retter, og cafeen iøvrigt er vegetarisk.

Godt mætte, trillede vi tilbage til cyklerne efter at have set alverdens typer af mennesker. Vil du have underholdning og dejlig mad, kaffe etc. så er Blågårdsgade et besøg værd. Og så ligger der en kæmpe grønthandel også, som har alt (ifølge Susie). Jeg er sikker på mange af de andre cafeer også tilbyder noget vegansk, men det vil jeg vende tilbage om. Det bliver ikke sidste gang, jeg slår vejen forbi der. Vejret var som sagt fantastisk, og det ses tydeligt på mit foto fra Søerne. Tak for det gode selskab, og endnu en oplevelse, der kan leves på, de mørke vinteraftener.

Links:

Blågårdsgade – website om gaden som sådan og restauranter også

Cafë N på Facebook (Der findes ikke et website som sådan)

Café Kima på Facebook

Cafë Kimia – anmeldelse på Politiken

Skuffende sandskulpturer


En af sandskulpturerne, der symbliserer pengenes magt


Toppen af billedhugger Mogens Møller’s skulptur (1999) med tårnet fra Christiansborg i baggrunden


Motiver fra Bibliotekshaven, hvor jeg aldrig har været – et dejligt sted. Liljerne var stort set færdig, men forfald har også en vis skønhed


Vejret blev helt fantastisk, efter en noget usikker start og der var så smukt i byen – her på vej ned mod Blågårdsgade

Det har længe været en aftale, at jeg skulle med Susie ind og se Sandskulpturer, ligesom vi var sidste år. Vi tog fotoudstillingen først, for den er jo nu slut og så var det denne, som slutter i dag.

Jeg tog toget, og stod af på Nørreport og gik ned til Susie og så cyklede vi videre på vores færd. Når man ikke er vant til at cykle i centrum, er det en skræmmende affære. Hvis folk bare ville holde færdelsdreglerne, så kunne vi alle have roligere og mere sikre cykleture i centrum. Folk er altså fuldstændig uhæmmede. Jeg kan godt forstå, at der er mange ulykker med cyklister, for de kører altså som brækkede arme. Nå, det var et sidespring, og frem kom vi. Lige da vi startede ud kom der lidt dryp fra oven, men det blev ved et par dryp og resten af dagen og aftenen var det fantastisk vejr, lige til vi skulle hjemover.

Skulpturerne er flyttet i forhold til sidste år, grundet noget graveri (også der!!) og det er langt fra optimalt. Det giver meget mindre plads og på alle måder er det bare ikke nær så godt. Dertil kommer, at der har været massive klager fra beboerene i området. Det var noget af det, og så var skulpturerne ikke nær så interessante og flotte som sidste år. Ikke at de ikke var fine, for det var de selvfølgelig, men de var langt fra så imponerende i detaljer og i tema’er som sidste år. Jeg synes, der var meget “doom-and-gloom” over tema’erne i år. Jeg går altså ikke ud for at få en moralsk “opsang”, men for at se nogle flotte skulpturer. Og det var der i forhold til antallet for meget af. Det er selvfølgelig smag og behag, men sådan generelt, var jeg ikke specielt begejstret, og det var vi enige om.

Nu havde vi så set det. Ligesom skulpturerne havde vi bestemt, at vi skulle prøve en vegetarisk cafe på Nørrebro, men det får I mere om på et tidspunkt. På vejen så vi Christiansborg og ikke mindst Bibiliotekshaven, hvor jeg aldrig har været. Bagefter var vi over Ridebanen, eller det der skulle have været den. Også her er gravet op til ukendelighed. Jeg må sige, jeg synes ikke de mange turister får København at se fra en heldig side. Men igennem alle hurdler af chikaner, og opgravninger og igennem byen kom vi til Blågårdsgade…..to be continued.

Links:

Bibliotekshaven på Slots- og Ejendomsstyrelsens site

Det Kongelige Biblioteks Have på Wikipedia

Tour de Lolland


Sådan så der ud, da jeg landede på Nordfalster, lige før besøg hos min veninde der


Karin ude i solen – dejligt at se hende


Hvad der kunne have været et drømmehus førhen, ihvertfald beliggenheden


Ved vandet i Stubbekøbing


Gågaden i Nykøbing Falster – på vej til min anden veninde, som det også var skønt at se


Min søde ven Karl, som det var så skønt at se

Tirsdag fik jeg en indskydelse. Jeg ville ned og besøge min gamle ven og tidligere nabo, som altid har været så utrolig sød ved mig. Normalt kører jeg ikke så langt, og jeg havde en ide om, at det nok var en god ide, men nu har jeg “truet” med så ofte, at jeg ville komme og besøge ham, og det er ikke blevet til noget. Karl, som han hedder er en ældre herre på 92, så nu synes jeg altså det skulle være.

Det stod hurtigt klart, at det ikke var nogen god ide, at køre så langt, men nu var jeg på vej, så nu skulle missionen fuldføres. Jeg stoppede hos min veninde på Falster også, og hun blev meget overrasket og glad for at se mig. Det var af mange årsager (ikke mindst, at jeg skulle videre også) et kort visit. Så kørte jeg videre til Nykøbing, hvor jeg så min anden venindes butik og lige sagde hej, og så videre sydover til Karl. Jeg stoppede på vejen, og købte ham en blomst.

Det var super og se ham, og han var også rigtig, rigtig glad for besøg, så den vej rundt rigtig dejligt. Men mit hoved var simpelthen helt stået af og hjemturen blev noget af et helvede. Lesson learned, jeg kører bare ikke så langt, så kort er det. Men det var rigtig skønt at se Karl igen.

Jeg kunne sagtens have brugt mere tid på Lolland, men jeg skulle tilbage med bilen. Næsten gang bliver jeg længere så jeg får besøgt flere venner dernede og nydt det dejlige sted, noget mere. Du kan se resten af fotos her.

Le grand finale!

Sådan så der ud ved søerne, da vi vendte næsen mod Nørreport St. i dag. Det var spejlingen i vandet, der fangede mig og det er nøjatigt som jeg tog det. Synes det er en fin finale på to dage, der har bragt mange dejlige oplevelser, men også et hoved, der er lige ved at eksplodere. Der venter mere i godteposen, men først skal jeg hvile ud og opleve mere, og sålænge må I altså vente. Men synes lige, I skulle se dette.

Håber I nyder de sidste sommerdage og piner alt ud af dem også – det har jeg ihvertfald tænkt mig! I morgen skal jeg til lægen til et lille follow op. Men som ventet har mit blodtryk det fint og der var intet mistænkeligt i min mamografi. I morgen skal han så tage lidt blodprøver, men det er jo en smal sag. Så jeg vil ønske god weekend på forhånd, for med lørdagens program in mente, skal jeg hvile så meget som muligt i morgen.