3 skridt baglæns

Så gik der en dag mere. Jeg fik hundebørn på besøg i går aftes og det er bare superhyggeligt. Vi slappede bare af, bortset fra at gå aftenluftetur. I morges, startede vi også der, efter de havde spist morgenmad og jeg havde fået et bad. En times gåtur i det mest underlige lys, men langt fra koldt. Jeg havde en langærmet T-shirt på, og have jeg haft en kortærmet, havde jeg stadig ikke frosset. På det tidspunkt havde jeg det sådan set godt nok, men da vi kom hjem blev jeg rigtig skidt igen, og det har jeg så været siden. Nu troede jeg ellers lige, det gik fremad, men det kunne jeg så glemme.

Min veninde kom og vi kørte hjem med hunde, og så var hun sød og give mig et lift over og hente et gardin til mit køkken. Det fik vi, og så smed hun mig hjem igen. Normalt plejer vi gerne at hygge lidt også, men i dag var jeg dårlig og hun var træt, og vi havde drukket lidt te hos mig. Det må blive senere, og vi har en aftale på søndag. For nu, ligger jeg her.

Et par ture ud for at teste formen

Jeg har været småsløj her på det seneste. Så irriterende. Ikke rigtig syg, men bestemt heller ikke rigtig frisk. Sløj nok til, kun at ville ligge i min seng. Det er begyndt at gå lidt bedre, men jeg er stadig ikke 100%.

I går tog jeg en tur ud i verden, for jeg skulle bruge en bobbelkonvolut til en gave, jeg skulle sende. Det betød en tur med toget et stop og så fik jeg den og en ekstra. Derudover rundede jeg lige bogafdelingen, og faldt over en skønkogebog. Har jeg ikke nok, og var der ikke noget med, at jeg ikke skulle købe flere? Jo! Det var der i høj grad, men til en flad 50,- kr. kunne jeg altså ikke modstå fristelsen. Kommer du forbi en Bog & Ide, og har lyst til at prøve noget grøn mad, så skal du helt sikkert kaste dig over den. Det er en fantastisk bog i det hele taget, men da især til den pris. Den hedder Grønt 24/7 af Jessica Nadel. Originalen er på engelsk, og der kan du få den til samme penge, men skal selvfølgelig betale fragt.

I dag ville jeg så prøve at tage i stalden et smut. Om ikke andet, skulle jeg ned med de gulerødder og æbler, jeg allerede i sidste uge købte til dem dernede. Det var skønt at se dem alle, men selvfølgelig især Kickermusen. Ham savner jeg altid meget. Der var flere, der skulle arbejde i dag, og det fik jeg lige med, så det var god timing. Kicker og jeg var også lige oppe i skoven og få lidt græs. Han ville gerne have gået mere tur, men det var jeg ikke til, fordi jeg ikke er frisk, så for en gangs skyld sagde jeg nej og stod fast. Det er ikke ofte, det sker. Og man kan jo godt mærke, at han er vant til at få sin vilje, men da han fandt ud af, at jeg mente det, var det selvfølgelig også okay. Vi var ikke ude så længe, men lidt har også ret.

Togene var gået i “koks” og der var nogen ledninger, der var faldet ned, så der var ikke noget tog, da jeg skulle hjem fra byen, hvor jeg havde været ovre og sende et brev. Det var jeg noget træt af, men sådan var det, og jeg havde jo cyklen. Så jeg måtte bare cykle hjem. Siden har jeg ligget her og sent på aftenen kom min veninde med de to små venner, som jeg indimellem har fornøjelse af. Det er megahyggeligt.

Lige nu ser vi Nærkontakt, som jeg ser hver uge. Enormt facinerende synes jeg. Hvis ikke du har set dem, så er det på Kanal 4. I dag er det Pernille Højmark, Dennis Knudsen og Silas Holst. Når det er færdigt, skal hundene have en aftentur.

Dejligt var det i dag, at opdage at mine finanser har det godt, således jeg kunne klare to akutte ting, fordi jeg har overskud på budgettet. Det er jeg ret stolt af. For samtidig betaler jeg også af på det lån jeg tog i forbindelse med min USA-tur.

På torsdag har vi heste, der skal til Malmö, og måske jeg kan tage med. Vi får se. Først og fremmest skal jeg jo være frisk. Men der er en af de sidste chancer i år, også sammen med min veninde Susie, som jo tager videre her sidst på sæssonen. Foreløbig er prioriteten at blive helt frisk. I morgen kommer min veninde efter hundene, og så skal vi måske gøre et eller andet, men det kommer an på, hvordan jeg har det.

Som det ses, fik jeg taget lidt fotos af nogle af de mange spændende ejendomme, der ligger herude i går. Villaen med skiltet er til leje. Spørg mig ikke, hvad det koster, men jeg tror roligt, vi kan fastslå, at billigt er det ikke. Jeg håber, I får en god uge.

Motorsavsmasakre og Kirkegårdsgåtur

I dag var planen at sove længe, hvilket jeg også gjorde. Men vejret var godt, og jeg skulle i byen efter noget, jeg havde glemt i går, så jeg ville gå en tur. Jeg skal jo have skruet op for det motion, så meget som muligt. Efter at have hentet det jeg skulle gik jeg en tur på Ordrup Kirkegård, som desværre som mange andre kirkegårde, er ved at blive ødelagt af det faktum at mange gamle gravsteder bliver sløjftet og store dele af kirkegården ikke bliver holdt og flere grave er groet helt til. Det er skammeligt. Specifikt, ledte jeg efter en venindes far, men jeg tror ikke gravstedet er der mere, for jeg ledte grundigt. Kirkegården er et dejligt sted at fotografere blomster, planter etc. Men i dag blev det også tydeligt, hvis ikke man iøvrigt har bemærket det. Efteråret er på vej.

Inden jeg gik kunne jeg “glæde mig” over lyden af en motorsav, og jeg spang ud på altanen for at se, hvad der var i gære. Det var fældning af 2 træer ud mod banen hos naboen. Hvad jeg ikke vidste var, at det blev min tur herinde senere. Det træ, der længe har blokeret min udsigt over tagene, blev fældet i dag. Jeg hader, når folk fælder træer, men jeg kan godt forstå, at stuelejligheden gerne vil have mere lys ind, for der er meget mørkt. Det medgiver jeg. Men på minussiden kan der nu fra stationen kigges lige ind alle steder. Så meget mere pres på mig for at få mine persienner eller hvad det nu bliver.

Ellers har jeg fået ordnet en masse planter i dag og forsøgt mig med at hænge noget op i loftet, hvilket ikke lod sige gøre. Tror det er ren mursten hvis ikke det er en stålbjælke. Og nu husker jeg godt, at det vist ikke lader sig gøre, så jeg skrotter bare det projekt igen. Men har dog fået lavet en del i dag. Nu skal jeg sove, for det er galopbanen i morgen.

Tur med forhindringer

Det var en spændende dag i dag. Jeg skulle besøge en gammel veninde, jeg ikke har set i årtier. Vi var rigtig meget sammen, da vi var helt unge, og havde det altid rigtig hyggeligt. Vi havde aftalt, at vi skulle spise frokost og drikke et glas vin.

Jeg havde en flaske i køleskabet, jeg ville have taget med, men hvad var det første, der skete – den glemte jeg. Men eftersom jeg skulle af på Hellerup og skifte tog, kunne jeg smutte i Netto og hente en anden, og det gjorde jeg og jeg fandt toget til Hillerød, jeg skulle med. Midt i turen fandt jeg ud af, at toget stoppede i Lyngby, og så skulle vi med bussen til Holte grundet en personpåkørsel. Ikke fedt. Nå, men af i Lyngby, hvor der så måtte ventes ½ tme på bussen.

Kender i typen, der bare leder efter det negative, ligemeget, hvad man siger og hvad der sker. Sådan en dame stod der ved bussen. Hun var rasende over at der ikke var ekstra busser, og at det hele ikke gik hurtigere, og når den her bus så endelig kom, så var der garanteret ikke plads til os o.s.v. Jeg var tæt på, at bede hende holde kaje, for hun var en pest. Og selvfølgelig gik det fint og også hun kom med bussen. Men det har hun garanteret også kunnet finde noget negativt i – nej jeg spurgte ikke, jeg holdt mig langt fra hende. Til gengæld mødte jeg en meget sød norsk dame, og vi sludrede rigtig hyggeligt.

Vi nåede Holte og jeg kunne tage toget til Allerød derfra. Påkørsel var på Sorgenfri. Min veninde bor ganske tæt på stationen, så når jeg var der var resten let. Vi bestilte en pizza og drak noget vin og skvadrede og udvekslede liv hele dagen og vi kom også ud og gå en tur med hendes lille hund. Og vejret var rigtig fint, så vi endte også med at kunne side på altanen. En dejlig, dejlig dag i det bedste selskab. Det gør vi snart igen, for det var rigtig hyggeligt. Og hjemturen gik helt som den skulle, uden forhindringer.

Kay Fisker’s landsted i Snekkersten

I går var jeg på tur, og jeg havde inden spurgt min veninde, om hun ville med. Det ville hun gerne, og det var længe siden, jeg havde set hende, så det passede fint. Vi mødtes på Klampenborg St. og så tog vi toget til Snekkersten. Derefter skulle vi så gå en god bid, men på det tidspunkt var vejret meget fint, så intet problem i det.

Målet for vores tur var Kay Fisker’s landsted. Jeg havde glædet mig til at se huset, og det skuffede nu heller ikke, sådan rent visuelt. Det er et meget smukt hus fra 1917 med fantastisk mange fine detaljer, både ude og inde, og meget nænsomt restaureret og bragt tilbage til originalen næsten alle steder. Dog vil jeg sige, at det er et meget upraktisk hus, skulle man bo i det. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men det er grundet indretningen meget svært møblerbart, og de små vinduer gør, at mange nok vil finde det for mørkt.

Det ligger på en bakketop og har før haft en beliggenhed, der kan sammenlignes lidt med Eremitageslottets. Selvfølgelig ikke med så stor en “grund” omkring, men meget, meget større end nu, hvor grunden er reduceret til næsten mindre end mange store villaers. Det er rigtig synd, og det er en grim udstykning af grunden. Dette fik vi forklaret, blev på begyndt af nød og det gør måske også, at en mere hensigtsmæssig plan, ikke har været praktisk mulig. Derudover er det et dejligt område, hvor der fra huset er udsigt til vandet og meget stille og fredeligt. Vi var enige om, at der kunne vi godt bo. Efter rundvisningen var der en dejlig kaffevogn, hvor vi fik en dejlig kop latte og capuccino, så gik vi mod stationen.

Vi var inde og kigge på et hus, der var til salg på nettet og det var billigere, end man lige skulle tro. Så står du i den heldige situation, at du skal købe, er det bestemt et område, der er værd at kigge på. Vi nåede at se huset og retur til stationen uden at blive våde, men så snart vi nåede stationen stod det ned, og som det vides gjorde det, for meget af resten af dagen.

Dagen i dag er i formiddags blevet tilbragt i stalden, hvor jeg nåede en hel masse. Også hygge med Kicker, selvom han nu ikke var sit mest charmerende selv i dag. En hest kom “til frisøren”, to blev børstet, kom på walker, ind fra walker, på fold, og et par ture på banen blev det også til, sammen med træneren. Ganske som det skulle være. Vel her har jeg også fået lavet lidt. Vandet blomster, vasket op og tørret støv af, ligesom jeg har gang i et planteprojekt, som fortsætter i morgen. Lige så meget, jeg elsker at være i stalden, lige så meget elsker jeg, at være her og nusse rundt. Så det glæder jeg mig til at gøre de næste dage.

Iøvrigt var det også dagen, hvor jeg fandt ud af, hvad der er blevet af min gave fra min bror og svigerinde. Den ligger i Tolden og nu fandt jeg ud af hvorfor. Det kræver kun en email at frigive den, så det var rart. Min stakkels bror har været ved at gå ud af sit gode skind, fordi jeg ikke har fået den. Nu vil jeg se Barnaby og hygge mig med det. Jeg håber, I har haft en god dag.

Sommerminder og weekend

Der er flere sommerminder, jeg ikke har nået at poste, for som vanligt, hænger jeg efter. Det kniber at følge med, på alle fronter og energien er lig nul. Og når det er sådan, så får jeg ikke engang ordnet fotos. Og har jeg ikke ordnet, er der selvsagt heller ikke noget at poste.

Nu blev det til en lille sjat blomster som er taget, da jeg passede hus for min veninde. Der var så mange dejlige blomster, og jeg har altid godt kunnet lide stokroser, og dem var der mængder af. Dejligt med nogle blomster. Ville gerne se flere herude, jeg synes folk er for dårlige til at plante nogle farver, og gøre noget ud af deres have her.

Nå, men bortset fra det, så er der ikke sket det vilde. Jeg har været i stalden og når jeg er kommet hjem, er jeg gået ud som et lys, har spist og er gået i seng igen. Det er grænser for, hvor spændende det er.

Dagen i dag har været lige sådan. I morgen skal jeg på banen, så jeg prøver at samle kræfter til det. Søndag var det planen, at jeg ville op og Kay Fisker’s landsted, men nu får vi se, om energien rækker.

Ugen har budt på fødselsdagsfejringer, og det har været superhyggeligt, men det har intet gjort for mit energiniveau, som allerede der var en udfordring. Jeg går og venter på en fødselsdagsgave fra min bror og svigerinde. Den sidder fast i tolden kan de se, men jeg har intet hørt. Jeg må se, om jeg kan finde et sted, jeg kan prøve at ringe til.

Jeg håber, I har en dejlig weekend. Jeg giver nok et pip, men vi får se, hvordan og hvorledes.

Den sidste uge

Det har været en mere end travl uge. Indtil i går aftes, har jeg passet hus, hunde og katte for en veninde, mens hun var på ferie. Det har været hyggeligt, og jeg har nydt hundene og en luftforandring, for hun bor i et dejligt område. Det er utroligt, så mange mennesker, man møde, når man går med hund. Jeg har talt med rigtig mange søde mennesker.

Vejret er det vist ikke værd at tale om, for det ved I jo også, hvordan har været. En katastrofe. I dag er faktisk første dag, det slet ikke har regnet. Det i sig selv, siger vist alt.

Ovenpå weekenden havde jeg mindre end ingen energi i morges, da min telefon vækkede mig. Men jeg slæbte mig ned i stalden, hvor jeg fik nusset lidt om alle yndlinge og lidt til og også weekendens Derbyvindere fik jeg æren af at hilse på i dag. Det klager jeg ikke over.

Da jeg kom hjem, gik jeg i karbad og gav den hele armen med ansigtsmaske etc. Og så har jeg ligget her og ordnet fotos og set TV. Og det har jeg så tænkt mig dagen i morgen også skal gå med. Der er nok at tage fat på efter sådan en weekend. Det er også okay, jeg skal bare bruge mere energi og flere timer i døgnet, men det må komme som det kan, omend jeg gerne ville være meget hurtigere.

Verdens sødeste, og letteste hund, Emma

Fotoekspedition – Bella Sky

Bella Sky, og det er afkørslen før Lufthaven, så var der ikke meget at betænke sig på. Så som sagt så gjort og oven i fik jeg så Crowne Plaza Copenhagen Towers.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om nogen af dem, men det er interessante fotoemner og som sådan, er jeg ihvertfald okay med dem. De fleste, der kender mig ved, at jeg ikke er ret glad for moderne byggeri. Me n det var fint, at køre forbi og altid sjovt at fotografere noget nyt. Rækkehusene, er fotograferet, fordi de også er helt nye og ligger klods op ad Bella Sky. Faktisk står jeg stort set med ryggen til den foreste række, på det foto med vandet og Bella Sky.

Bagefter kørte jeg i lufthaven og bedrev ventetiden med en kop iskaffe i Starbucks. Den var god, og så kom de kære mennesker hjem og vi kørte hjemover. Og det var meget af vejen i sneglefart, for det var myldretid og fredag. Men hjem kom jeg og de også til sidst. I morgen er det græsgalopdag og klokken sniger sig derud af, så jeg må hellere snart sove, for det er jo tidligt. Hvis alt går som forventet, skulle der så gerne blive nogle gode fotos ud af det. Overskyet i den forbindelse er super.

Hunde- og kattepasningsdage

Emma verdens sødeste og mest velopdragne hund. Der skulle også have været et foto af Rose, den anden søde hund, men jeg kunne ikke både holde hende og fotografere

Geels Skov – der er dejligt

Tæt på min venindes hus ligger dette dejlige grønne område med en lille sø i midten – oplagt til de mindre hundeture og forbi var vi stort set hver dag, lange eller korte ture

Dronningebusk

Denne Clematis var bare fantastisk som det ses

Gule valmuer som bien også syntes om

Klartrehortensia

Dronningebusk close-up

Det har været et par “travle” uger. Ikke sådan at jeg ikke har kunnet nå det jeg skulle, men jeg har været mange steder og ikke hjemme i den sidste del. Det føles vel altid lige lidt stressende, at være hjemmefra. Jeg fortalte allerede her, om at jeg var hos hestene nogle dage. Det var superhyggeligt og også første gang, jeg så årets føl. Der er ikke noget bedre end sådan nogle tutter. De var meget forskellige, den ene kravlede nærmest ned i lommen på en, hvorimod den anden og yngste, var mere reserveret.

Her i ugen har jeg passet hus, bil, hunde og katte for en anden veninde. Kattene passer jo nærmest sig selv, og gør lejlighedsvise besøg som katte nu gør. Men en af dem beærede mig dog med sit selskab i sofaen. Hundene var supersøde og nemme og en sand fornøjelse. Især er Emma nok den mest velopdragne hund, jeg nogensinde har oplevet. Hun går løs, og man kan styre hende næsten uden at gøre det. Hun stopper selv, når hun skal og er bare så fantastisk og så kunne hun vise mig vej på veje, jeg ikke kendte.

Den dag vi var i Geels Skov lykkedes det selvfølgelig klovnen her, at fare vild. Emma havde faktisk vist mig, hvilken vej, jeg skulle, men jeg lyttede ikke – my mistake! Min telefon var selvføglelig løbet tør for strøm, så nu var gode råde dyre. Heldigvis mødte vi Matilde. Hun gik med os og fik os på rette vej og vi fik en hyggelig sludder. Hvis du læser med Matilde – Tusind tak. Det var både hyggeligt og supersødt af dig.

Fredag var det så store hjemdag for min veninde og hendes unger og jeg skulle hente dem i lufthavnen. Eftersom bilen indgik i aftalen, havde jeg jo den at suse rundt i. Og den var jeg godt nok fristet til at beholde – en dejlig Suzuki Vitara, som jeg nød i fulde drag. Egentlig en pæn stor bil, men supernem at køre, men ikke benzinøkonomisk! Automatgearet hjælper så heller ikke i den sammenhæng.

I går var løbsdag, hvor jeg for første gang skulle prøve at trække Kicker til løb. Det var en testrun for at se, hvor meget min stakkels krop kunne klare og om, det ville være noget, jeg kunne fremover evt. Det var fra starten klart at Kicker aldrig ville være et problem, hvorfor han også er den eneste jeg overhovedet ville forsøge med. Han kunne ikke være sødere og ganske som når vi ellers går tur, kunne jeg styre tempoet. Jeg havde dog følgeskab, og de synes ikke, at vi gik stærkt nok. Så kom vi ned på banen, og skulle gå i paddock og igen – Kicker er en engel.

Igen blev min nemesis andre mennesker i paddocken. Hesten der gik bag mig var lige ca. ½ så stor som Kicker og var tillige ikke til sinds at tage det så roligt som vi kunne og gjorde, selvom jeg gik så hurtigt, jeg kunne. Så da der var et par omgange tilbage overtog min veninde Susie for mig, hvilket var planen. Det var ikke, at jeg ikke kunne gå, for det kunne jeg, men jeg kunne ikke gå hurtigere. Det underlige er, at jeg stivner i mine hofter, og så kan jeg simplethen ikke gå hurtigere. Og det er ikke til at vide, hvornår det sker, og det er faktisk meget ubehageligt. Jeg forstår det ikke helt for faktisk er jeg jo hybermobil, så burde kunne “strække ud”, men sådan er det ikke i praksis.

Da hestene gik bagom, gik jeg så med, og der går de endnu hurtigere, når de har fået jockeyen på. Her gik Kicker endda sidst, men det var ingen hjælp for mig, der sakkede håbløst bagud til trods for mine bedste anstrengelser. Så der blev det ihvertfald klart, at det med at trække hest, bare ikke er for mig. Så skal jeg ihvertfald i endnu bedre for, end tilfældet er. Det prøver jeg også på, så vi må se. Men i forhold til, hvor ondt jeg har i dag i hofter og ben og ryg, så er jeg det åbenbart ikke endnu. Men jeg trak ham hjem, så Susie kunne hjælpe en anden af pigerne, som trak for første gang, og hvis hest fik en 2. plads.

Jeg prøver ikke at føle mig for ked af det, men selv den anden pige, der trak og som er ½ min alder og i god form, kunne mærke det (også hendes første gang). Så jeg behøver ikke føle mig helt så håbløs og i det mindste prøver jeg. Susie synes, jeg gjorde det godt. Kicker? Han endte desværre helt udenfor præmierækken, hvilket er usædvanligt for ham.

27. maj 2017 – Indian Vegetarian (Home Cooked) Regional Food Festival

Det var på Facebook, jeg så om dette arrangement i Nørrebrohallen. Jeg meldte mig som interesseret, og så kunne jeg jo hoppe på, eller lade være. Det gør jeg til flere ting. Ofte har jeg ikke kræfterne til at tage afsted, men sådan er det. I dette tilfælde lykkedes det mig, at komme afsted. Ikke at det lige lå i kortene, for jeg var også i stalden og så var kræfterne ligesom brugt, så da jeg var færdig der, så da jeg endelig kom hjem, kunne jeg dårligt stå på benene. Men jeg tog et bad, og kom afsted. Og da jeg først kom afsted, gik det fint nok.

I den periode var der tog-omlægninger, og det betød at den sædvanlige C-linie var udskiftet med en F, der netop kører til Nørrebro St. smart! Jeg stod af toget og skulle så bare gå ganske kort, og så var jeg der. Jeg købte to billetter til noget mad, og en til noget vand. Og så var jeg klar til at gå på opdagelse. Da jeg ankom var klokken 14, og arrangementet var til kl. 17, og der var allerede boder, der var ved at løbe tør for nogle slags mad. Så jeg blev letter panikket og tænkte, jeg hellere måtte skynde mig at få noget. Og det gjorde jeg så. Det kan ses ovenfor, hvad. Det smagte skønt, og min eneste anke over dette var, at jeg ikke kunne spise mere, end jeg gjorde. Det var meget lækkert. Og som det ses, var jeg ikke den eneste, der var mødt op, og da jeg gik var der endnu flere, og flere strømmede til. Det var god timining at komme, da jeg gjorde.

Jeg var der ikke så voldsomt længe igen, men jeg fik da siddet på en af betonklodserne (anti-terrordimser) og spist min mad i en sol, der på det tidspunkt bankede ned fra en fuldstændig skyfri himmel. Det var næsten for varmt – det må man så ikke sige, men det er altså sandt.

Jeg havde fået fyldt op på oplevelseskontoen og i mavsen og ikke mindst også kameraet, og så kan jeg dårligt forlange mere. Mæt og glad tog jeg toget retur hjem igen. En god oplevelse og jeg håber, de laver det igen, så jeg kan smage mere spændende mad. Arrangementet var stillet på benene af HSS Denmark:

Hindu Swayamsevak Sangh (HSS) Denmark, er en frivilig, non-profit, social and kulturel organization. SANGH, som organisationen populært kaldes, har som mål at organisere det hinduistiske samfund for at bevare, praktisere og promovere hinduistiske idealer og værdier.