I seized the day

Engang imellem må man bare gribe dagen og kaste sig ud i den. Det gjorde jeg i dag. Efter en dag i går, hvor jeg intet kunne og var helt død, var det rart at vågne til et hoved, der var samarbejdsvilligt og et vejr som var ganske fantastisk.

Havde lige siddet og tænkt, at jeg ville gå en tur, da en facebookven, skrev at det ville han også. Ovenikøbet ville han et smut ud til Hedeland, hvor jeg aldrig har været, men gerne ville. Han smuttede her forbi og så kørte vi derud. Et dejligt sted, hvor der helt klart er basis for flere ture ud til.

Havde jeg nu vidst på forhånd, at området er oversået med havtorn, så kunne jeg have bevæbnet mig, og taget nogen med hjem. Ligeledes er det et område, hvor også brombær er i stort antal, omend de forlængst er slut, så er det dog værd at skrive sig bag øret til næste år eventuelt. Nu hvor jeg ved, det er muligt at finde, skal det da prøves, men det bliver nok først næste år, for jeg har ligesom rigeligt lige nu.

På vejen hjem var vi et smut forbi først min ven og få en op te og så i stalden og hilse på alle beboerne og fik en sludder, og så var det hjemover efter en god dag.

Nu går jagten på opskrifter med havtorn, og så må jeg se, om jeg kan nå det i år. Hvis ikke, bliver det næste. For nu vil jeg gå ud og få noget mad, og så håber jeg, at I også har nydt det fine vejr.

Opladningsgrønt

Det er ikke det bedste her. Jeg har helt sikkert reddet mig en gang et eller andet. Flere af pigerne istalden har været syge og noget har jeg taget til mig, og måske også noget andet. Så meget står fast her til morgen, hvor jeg ikke har det en dyt bedre – måske snarere tværtom.

I disse mørke tider, er det let at glemme, hvor smuk en forårsdag kan være, når træerne er lige ved at være færdigudsprunget. Så er det godt, man kan kigge i arkiverne og få et “skud” grønt, til at lade op på. Denne dag var himlen så blå, at det skar i øjnene og den grønne farve nærmest fluoriserende på ¨min tur i Søndermarken. Det kan ikke fjerne dårligdommen, men det kan da hjælpe lidt, at det bliver så grønt igen.

Stemmetirsdag, ingen stald og sløjhed

Det har været en dum dag. Ikke sådan, at der er sket noget som sådan – faktisk ingenting, og det er vel det, der er problemet. Meningen var, at jeg skulle i stalden, og jeg havde glædet mig til at være der tidligt, lukke racerponyen på fold, fodre og nusse rundt inden de andre kom.

Da jeg stod op, synes jeg godt, jeg var lidt mat i sokkerne, men jeg stod op og prøvede at lade som ingenting, men det stod meget hurtigt klart, at jeg var rigtig sløj, og der er en snert af “noget”. Hvad ved jeg ikke, men der er mange, mange der er syge, og jeg plejer jo gerne at rage til mig. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det skulle være endnu. Er ikke forkølet eller noget, men bare rigtig sløj og feberagtig. Måske bliver det ikke til andet, og måske gør det. Det må tiden vise. Men jeg har det bedst liggende. Nu synes jeg så lige, jeg ville op lidt. Jeg har så været oppe før i dag. Tog mig sammen og cyklede ned og stemte. Det skal man nemlig synes jeg.

Egentlig ville jeg prøve min relativt nye scanner, som jeg har haft sat til et stykke tid. Selvfølgelig skal den så lave knuder, så får jeg den ikke til at virke, så har jeg et problem. Orker dog ikke rode mere med det i dag. Godt jeg nåede så meget i går, så har jeg det knap så skidt med at have smidt mig. Jeg glæder mig over alle de ting, jeg har nået og hvor lidt jeg faktisk mangler og den fine el-pejs, der kommer snart. Nu vil jeg ind på sofaen igen. Fotos er fra sidste år og en af Emil’s og mine mange ture. Denne gik til Skovshoved Havn, og det var en smuk, smuk aften i marts. Iøvrigt tør jeg ikke bevæge mig derned mere, for allerede på dette tidspunkt, havde de begyndt at ændre min kære havn helt forfærdeligt. Kan de for *BIB* ikke bare lade være at lave om på alting. Intet må være hyggeligt og rart mere – I hate it!

Bristede havedrømme


Motiv fra Haveforeningen Bernstorff

Jeg havde egentlig opgivet at få en kolonihave. Så fandt jeg nogle små haver, som nærmest er jordlodder, og tænkte, at det var lige noget, fremfor de haver, jeg ellers havde i kikkerten i ovensiddende haveforening på et tidspunkt. Lodderne er så eftertragtede, at der er lukket for venteliste, så nu er alle mine havedrømme bristet. Jeg tror dog med helbredet in mente, at det måske er meget godt, jeg holder mig til altanen. Men uha, det gipper i mig, når jeg ser mine fotos fra haveforeningerne.

Som det er må jeg nøjes med at drømme og være dødmisundelig, når jeg ser Gardeners World med Monty Don (TV2 Fri) og haveprogrammer iøvrigt. Nåh ja og så fandt jeg lige denne side idag – hvor – Facebook selvfølgelig.

Det nærmer sig….

at det kan begynde at komme til at ligne et hjem her igen. Imorgen kommer to venlige gutter og flytter reoler og sofa ud herfra, og jeg kan komme ud og bestille den nye sofa, som skulle kunne leveres samme dag ifølge IKEA selv. Det betyder, at jeg får en ny sofa i morgen. Jeg kan næsten ikke vente! Lørdag håber jeg, at komme ud og hente beslag til gardinstænger, så jeg kan komme til at “gå amok” med boremaskine og skruer og få hængt gardiner op. Se så begynder det jo at ligne noget. Dog er der stadig oceaner af ting, der skal enten på plads eller i kælderen, så jeg bliver ikke arbejdsløs foreløbig, men jeg er på rette vej.

På rette vej er jeg også i forhold til skulder, arm og smerter. Dog sover min tommelfinger stadig, men det skulle gerne gå over, og jeg laver mine øvelser, som foreskrevet af fyssen. Så det bliver en weekend i boligens tegn, og det er for en gangs skyld godt, der ikke er løb, så jeg kan bruge tiden her. Søndag skal jeg til et lille socialt arangement om eftermiddagen. For nu vil jeg suse i bad, og lave mig noget aftensmad, og så lige flytte lidt på et par ting.

Formiddagen blev tilbragt i bedste selskab – jeg var nemlig i stalden. Som prikken over i’et gik Susie og jeg en tur med racerponyen og han fik alt det græs, han gad spise. Der er godt nok også faldet en del træer derude, og nogen rigtig store. Vi så et, der hælder faretruende, så jeg vil tro, man skal se sig for, hvor man går. Derudover ligger der rigtig mange grene under et sandt hav af blade, så man kan let snuble, så skal du derud – måske på søndag, hvor der også er Hubertusjagt (som jeg springer over i år), så pas på.

Siden sidst incl. links

Så skal I have et lille pip fra mig igen. Nu hvor jeg sidder her, fuldstændig begravet i ting og sager. Bøger, fotoalbums, billeder, nips og ikke mindst planter. Det ligner næsten et bombenedslag. Ikke underligt, når meget af stuens indhold har taget ophold herinde i soveværelset, som i forvejen er godt fyldt op.

Det begynder langsomt, men sikkert at tage form nu. Stuen er malet færdig i loftet og væggene skal have en gang mere. Forleden fik jeg rydet op i mit kælderrum, og det ligger helt fast, der bliver en tur mere til Ulandsforeningen Svalerne, som bliver mit velgørenhedsbidrag for lang tid fremover, for det ender med at blive for en del penge, der bliver afleveret derude. Der bliver tænkt i nye baner udi indretning her, men et er sikkert, det bliver anderledes, end det var før. Farven på væggene er bare én ændring. Så jeg har lidt travlt her, med at rydde ud og rydde op og så nu også køre til Svalerne, udover jeg nok tage et smut i IKEA.

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg ville et smut til Åringsauktion, men med alt det, der skal gøres her, får auktionen altså pænt vente til næste år. Det sker der intet ved, og hestene – dem får jeg jo at se på banen, næste år aligevel. Ihvertfald nogen af dem.

Hvad har jeg så bedrevet siden sidst? Jamen der har jo været stille her, og jeg har sådan set ikke taget så mange fotos, andet end af mad, men dem har jeg så også taget en del af (det kommer der noget om senere – lidt af det). Jeg har også smidt lidt på Instagram, men uvist af hvilken grund vil den ikke logge på Facebook, når jeg skal oploade derfra, men via nettet vil den godt. Det minder mig om, jeg lige skal have kigget på det også.

I dag var undtagelsen, hvor jeg fik taget lidt fotos. Der var jo ikke meget ved at sidder her og hænge, så jeg tog et smut i stalden, men inden jeg nåede så langt, kom jeg ud for det værste, der kan ske i hestesammenhæng. Cyklende kommer jeg i mine egne tanker, og synes pludselig jeg hører hestehove trave på asfalt. På Klampenborgvej betyder det kun en ting – løs hest. Oh shit!!! Og ganske rigtigt kom den lige imod mig. Jeg nåede at smide cyklen og forsøge at fange, men kunne desværre ikke. Lidt efter kom min træner og en af pigerne fra stalden og spurgte, hvad vej den løb og heldigvis blev den fanget kort efter, uden uheld iøvrigt. Det jeg ville sige med den her historie er mere i forhold til bilisterne. Når man beder dem om at sagtne farten gør langt de fleste det, men der er altså dem, som absolut ikke har tid til at vente eller tage hensyn og lige tænke, at der altså er en grund til det. Næææh, så skal man da bare overhale udenom heller, andre biler og jeg ved ikke hvad!!! Hvad sker der lige for folk!??? Nå, men Gudskelov skete der ikke noget, men det underlige var, at Politiet også kom kørende og intet gjorde for at hjælpe – “flot”!!!

Klik nedenfor for at læse resten
Læs resten

Eremitageslottet med GKF


Et nyrenoveret Eremitageslot tog imod gæster fra nær og fjern i strålende vejr


Vores søde guide tegner og fortæller om slottets historie


Trappeopgangen med de 7000 alle forskellige kakler og den fantastiske blå farve – “Berliner Blau”


Noget af udsmykningen i spisesalen – Østrigsk barok er stilen


De smukke stole som vi lige fik lov at se, inden de blev dækket til igen, og vi fik lov at sidde på dem

Jeg havde glædet mig til at se Eremitageslottet. For det første fordi, det i det hele taget interesserer mig at se den slags, og så selvfølgelig fordi, jeg nærmest er opvokset med det – udefra altså. Jeg har redet Dyrehaven tynd og kender den som min egen bukselomme. Jeg kan ikke forestille mig, at fare vild derude sådan for alvor. Så nu da lejlighed bød sig til at se det indeni, var jeg ikke mange sekunder om at sige til.

Jeg fik et lift derud (11. september), af nogen af de andre medlemmer af foreningen, som jeg kender, og vi hentede så en dame mere, og så var vi på vej. Der var flere end os, der skulle se slottet, og der var da mindst en turistbus. Man bliver lukket ind i hold, og må kun komme ind et vist antal ad gangen. Dette skyldes ikke mindst trappen i slottet, som er om ikke skrøbelig så ihvertfald ikke bygget til sådan en trafik, men foreløbig går det heldigvis fint. Det er jo “kun” et Jagtslot, som kun er bygget til lejlighedsvise Jagtfrokoster.

Vi havde en skøn guide, der i den time besøget varede, fortalte levende levende og interessant om slottet og dets historie. Vi sluttede i kælderetagen, hvor vi så en video, omen en særlig indretning, der var i slottet engang. Et helt særligt bord. På vejen ud fik vi en fin lille bog om slottet med fine fotos og information i.

Foreningen havde så arrangeret, at vi skulle have kaffe på Raadvad (Lyngby) Vandrehjem. Jeg undrer mig over, hvorfor man kalder det Lyngby Vandrehjem, når nu det ligger så særegent et sted som Raadvad, som jo ikke findes magen til?? Dårlig ide efter min mening. Anyway, så fik vi rigtig dejlig kaffe og hjemmebagt kage derude. Du kan se flere fotos fra besøget her.

Det var iøvrigt første gang, jeg prøvede at fotografere indendørs uden blitz. Det var nemlig ikke tilladt, så jeg var noget spændt. Det er da gået meget godt synes jeg, og til stor glæde. Jeg øver mig i de der manuelle indstillinger og bliver langsomt bedre til det.

Note!

Der er skriveri omkring, at prisen på 200,- kr. for at komme ind, er for høj, og det var der også mumlen i krogene om ved vores besøg. Det kan lyde af meget, men set i forhold til en times rundvisning og at der også skal være penge til vedligeholdelse af de skader, der uværgligt kommer på den iøvrigt flotte renovering, ved åbning af slottet, synes jeg ikke det er galt.

Pengene dækker IKKE selve renoveringen, som er betalt af donationer.

Velkendt og ukendt


Udsigten fra Eremitgeslottet udover sletten ned til vandet i dag

Eremitageslottet er kendt for de fleste udefra. Især også for mig, der har redet i Dyrehaven tidligere og kender haven som min egen bukselomme stort set. Derfor var det sjovt, at komme ind og se det nyrenoverede slot i dag med Gentofte Kulturforening. Jeg har flere fotos og mere at fortælle om det, men for nu må I nøjes. Jeg er fuldstændig mast.

Efter rundvisning, var vi nede og få kaffe på Raadvad Vandrehjem og så gik turen hjemover. Jeg var heldig at få et lift til Hellerup St. Derfra tog jeg toget til centrum, for jeg skulle ind og betale for mit eksemplar af bogen fra forleden. Det fik jeg også gjort og så er jeg aå landet her og har fået lidt mad (let, bare lidt portobellovamp, 3 kartolfer, en porrer og et par forårsløg og en rest ris på panden). Nu skal jeg slappe helt af, for jeg kan godt mærke, at nu er jeg brugt op.

Jeg var allerede 9.30 på besøg hos en nye og supersøde læge og så er det som sagt gået slag i slag. Der var intet specielt udover, at han skulle opdateres om mig og alle mine skavanker. Han tog selv initiativ til en fotosession af mine hofter – altså på Gentofte Hospital, så må vi se, om det siger noget. Jeg er overmåde tilfreds, men også dødtræt – to be continued!

Imorgen står den på besøg hos de bedste venner og hvis jeg er superheldig en lille gåtur med racerponyen, afhentning af TV, og besøg af den dejligste veninde og fredag får jeg måske overskud til jer og skrive en opskrift ind, jeg har liggende klar til jer og mere Eremitage. Puha, må nogen bevilge flere timer i døgnet og flere kræfter! Pas på jer sålænge.

Endnu en barndomsbastion faldet – Plantekassen

Forleden ville jeg op på min sædvanlige planteskole og hente noget plantehalløj, men var istedet nær kørt galt! Min sædvanlige er så meget sagt, efter jeg ikke har en have længere, men den der var det engang. Plantekassen på Jærgersborg Allé har ligget der sålænge jeg kan huske, og var et sted, hvor jeg altid fik god hjælp, og hvor jeg har købt rigtig mange dejlige planter, potter etc.

Nu er drivhuse, og det hele jævnet med jorden og man kan sige, at til mit behov, kan det jo være ligemeget et sted. Jeg skal nok få det, jeg skal bruge alligevel. Der er andre planteskoler – blandt andet Bagsværd, hvor jeg også har gået min gang lidt. Og det må så blive den fremover.

Det lader til resterne af Plantekassen er flyttet til Valby! Jeg ved ikke, om de forventer, at de gamle kunder flytter med derud, men så er jeg meget bange for, at de forregner sig. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, hvordan tingene har været her fornyeligt, men der var altid fyldt med mennesker, og man stod i kø for at få lov at betale – altid.

Det er uagtet mit ringe behov en stor sorg, at endnu en sted “der altid har været der” nu er revet ned. Øv! Ved du noget om Plantekassen endeligt, er du også ked af den er forsvundet? Fortæl, fortæl – der er masser af plads i kommentarfeltet.

Update: Det lader til, Plantekassen er solgt, men hvorfor rive den ned???

Gisselfeld og Knuthenlund med GKF


På vej ind i bussen, hvor vi havde allerede bestemte pladser – god ide


Ankommet til Gisselfeld, gjorde vi kort ophold på Cafeen Madsyngeri


Et kig udover en af parkens søer på vej op til slottet


Kig fra indgangsporten

Klik nedenfor for at læse og se mere:
Læs resten