Fuglenes siluet og de nøgne grene mod efterårsfaverne i baggrunden var ikke til at stå for. Det var på starten af min gåtur
Huset her, er af den slags, jeg ville elske at eje. Dog er beliggenheden lige for dette hus elendig. Det er omgivet af dels bygningen på nedenstående foto, og 2 parkeringspladser – ikke optimalt og synd og skam
Bygningerne til højre, er ejendommen jeg nævner ovenfor. Der er ikke ret meget formidlende ved den på nogen som helst måde. Faktisk er det noget nær noget af det grimmeste byggeri, jeg kan komme i tanke om. Jeg tror, det er fra slut 60′erne start 70′erne, for jeg mindes svagt, byggeriet var i slutfasen da vi i sin tid flyttede herud på de tidspunkt.
Nu har nysgerrige mig lige været en tur på nettet, og det viser sig, de ikke er helt så tossede indvendigt som udvendigt. Til den anden side en skøn stor altan, elevator og badekar 72 kvm for 2,8 mill. Byggetidspunktet er så endda senere, end jeg troede 1983, men det passer at jeg husker dem opført. Yndlingsbilen (Jaguar) pyntede på det samlede billede sådan en grå mørk morgen – den var på udenbys plader, men det havde ikke været et særsyn, havde den været på danske. Faktisk mødte jeg en Massarati lige om hjørnet på danske
Træet foran bygningen var smukt og gjorde hvad det kunne for at bløde op på betonrærlighederne sammen med en iøvrigt også flot hængebirk
Jeg var så heldig med mange smukke farver på min tur her til morgen – man skal være så glad hver dag man kan nyde sådan et syn og trække dejlig luft
Husk på, hvis du ingen træer og buske planter i din have, så får du ingen smukke efterårsfarver, og de skønneste naturlige gardiner, og smukke skygger til at hygge og skabe stemning. Plant træer! Vi kan ikke få for mange, hverken af de grunde eller for dyreliv og miljø iøvrigt
Naturgardiner
Denne hængebirk er imponerende – plant en sådan i din have, og du har det smukkeste træ – det bliver dog stort – jeg havde et i min have nummer 1, men har du en stor grund – go for it. Vidste du iøvrigt at bøg findes i en hængeversion også? Både blod og almindelig!
Idag var første gang, jeg var ude i verden i evigheder føltes det som. Jeg vågnede i morges og havde det bemærkelsesværdigt bedre/godt. Det skulle klart udnyttes, for jeg have faktisk et ærinde, jeg skulle have ordnet. En pakke ventede på mig i døgnboksen – nu er det pludselig blevet sådan, at man skal have en pinkode udleveret af hjælpen der for at få sine amazonpakke???? Nå, men jeg fik pakken og så var det jeg blev enig med mig selv om, at gå hjem. Det var fint vejr omend det var gråt og mørkt, så dog tørt, så frisk luft var en sand lise når man ikke havde været ude så længe. Og nu havde jeg jo kameraet med. Så jeg gik og fangede nogle farver på vejen. Næste stop på turen var Apoteket også det blev klaret, Lottokupon blev tjekket – ikke en rød øre!
Vel hjemme igen har jeg brugt dagen dels på at ordne fotos (surprise), og få styr på en masse “praktisk gris” ting her. Overført penge, købt et par nye staldstøvler og skrevet lidt lister over andre ting, jeg skal have styr på.
På vejen hjem fik jeg faktisk styr på en ting mere. Du husker måske den store stol og den forfatning, den befinder sig i? På vejen hjem kom jeg faktisk forbi sådan en tapeser, maler og polstringsbutik. Der var åbent, så jeg tænkte, at jeg ville gå ind og høre, hvad hun ville skyde det til at koste. Ca. 16.000 gode danske kroner. Det er såmænd ikke stoffet, men arbejdslønnen der kommer til at koste. Det er en stor stol og der er meget arbejde i det. Så med den pris – ikke uventet, så er det nok enden på stolen. Jeg spurgte hende så, om hun troede nogen ville have den, for jeg synes jo det er en skam at smide den ud. Det kan jeg næsten ikke få mig selv til. Hun sagde, at det jo ikke var lysten til at tage den de mangler, men netop tiden, som de jo skal bruge på den. Det kan jeg jo godt se. Jeg har ikke finanserne på plads omkring noget som helst endnu, men jeg synes uagtet ikke jeg kan forsvare, at bruge så mange penge på den, selvom den bestemt er det værd. Sidder der nogen derude, der kan forestille sig nogen, der vil og kan tage sig kærligt af den, så smid mig en hilsen i indbakken. Så bliver den i det mindste ikke smidt ud. Jeg var faktisk grædefærdig ved tanken om overhovedet at skulle af med den. Jeg sidder jo stadig i den, så det er ikke nær det, men den bliver jo ikke mindre ødelagt som tiden går.
Iøvrigt tror jeg folk tror man er sådan lidt til en side, når man med slet skjult entusiasme springer fra den ene side af vejen til den anden, ind i hække ned i knæ og er ved at falde over sig selv iøvrigt for at få et godt motiv. Dem om det, jeg hygger mig. Har du ikke nok fotos? – kan du spørge! Jo i princippet, men det er der jo ikke noget, der hedder. Man kan bare ikke lade være. Andre med den trang, kan sagtens forstå mig og resten – ryst bare på hovedet!
Nu vil jeg ind og slappe lidt af i netop den store stol, og så skal jeg ellers bare nusse rundt her indtil fredag, hvor jeg er blevet inviteret til middag hos en veninde, og lørdag står den på fest og farver med alle de dejlige staldvenner. Glæder mig! Fortsat god aften til jer.
Måske du husker
