Racism: A History [2007] (Racismens historie)

Denne udsendelsesrække blev vist på DR (Racismens Historie), og jeg ville gerne have kunnet linke til den på DR, men som ofte, er den fjernet igen der. Heldigvis for Youtube, hvor jeg fandt den! Jeg vil mene, at den er til at følge selvom, man ikke er superskrap i det engelske. Billederne taler jo sit helt eget forfærdelige sprog langt henad vejen.

Det er fakta, jeg håber, de fleste vil finde fuldstændigt afskyelige, men endnu mere det faktum, at det søges skjult af diverse regeringer og embedspersoner. Jeg troede vitterligen vi var kommet videre, men i nogen tilfælde, er der langt igen. Se selv – jeg så sidste del i går, og havde kvalme bagefter, mere end jeg allerede havde i forvejen!

Update om min søgen/on my search!


Min biologiske mor Hildegard Charlotte Weide

Det er ved at være længe siden, jeg har skrevet noget om min søge efter min rødder. Det er der en meget simpel forklaring på. Der er ikke sket noget! Jeg har gjort lidt. Har blandt andet haft en sød dames hjælp i forhold til at prøve at finde ud af mere om mine bedsteforældre i Tyskland, og har også været i forbindelse med lidt mennesker i forhold til min biologiske far – altssammen uden held.

De sagde for 1½ år siden, at de var ved at omlægge arkiverne (med hensyn til mine bedsteforældre) så der var ventetid. Den tid er jo så for længst gået, og det virker som om vi bliver holdt hen. Hende der hjælper mig, har samme erfaring i forhold til andres søgen, og jeg er så sur! Det er bare ikke i orden. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre! Vi har skrevet, ringet, skrevet og ringet og forfra igen og intet sker. Hvor klager man sin nød??

Så er der hele spørgsmålet om min biologiske far. Stadig intet nyt der, udover jeg nu prøver at poste en poster i nogle grupper på facebook, og så må vi se. Nu har jeg lige fået at vide, at der ikke er nogen let vej andet end at tage og indskrænke det og så prøve at ringe rundt. Vi taler mange, mange tusinder, hvis ikke mere. Nu må vi se, det virker helt uoverskueligt og jeg kan ikke se, hvor jeg skal få dels tiden og dels kræfterne til det fra. Men jeg må prøve så godt jeg kan, og så må vi se. Nu har jeg postet de indlæg ihvertfald.

Der er meget mere at sige om emnet og også hele adoptionsdebatten som bliver ved at flyde i mere eller mindre kønne strømme rundt omkring. Det er snart svært at vide, hvad man skal synes om det. Der er lige så mange meninger, som der er adopterede og adoptivfamilier og biologiske forældre. Det der gør det svært er jo, at hver eneste barn og de berørte har en særlig historie og derfor er det som med meget følsomme emner svært at lave generelle regler, hvilket man jo dog er nødt til i systemer.

Look below for the English version:
——————————————————————————————————
Læs resten

Årets Julegaveidé til de madglade/ X-mas gift of the year for food lovers

Jeg har efterhånden købt rigtig meget på Amazon.co.uk, og det er en let og tryg måde at handle på. Især når man gerne vil have noget lidt anderledes. Veg Every Day (tryk på billedet ovenfor), har været nævnt her på bloggen ofte og bliver det også i fremtiden, for det er en guldgruppe af opskrifter.

Det er en stor og velvoksen sag på 416 sider og næsten uanset, hvad den ville koste, er det være et godt køb (med grænser selvfølgelig – overdrivelse fremmer forståelsen). Men nu skal du høre. Lige nu kan du få den for £5, hvilket omregnet i gode danske kroner svarer til 44,52 kr. i dagens kurs.

Jeg siger jer, I skal enten ønske jer den selv, eller også skal i give den til alle, der er bare den mindste smule interesserede i mad i det hele taget, også selvom det er grøn mad (vegetarisk). Rigtig mange af opskrifterne er også veganske, så de kan faktisk også have stor glæde af den. Det er et kup udover det helt vilde! Køb gerne en ekstra til lager, hvis du måske kan bruge til fødselsdagsgave senere. Den er bare så lækker den bog – “Amager, jeg sværger” :-)

——————————————————————————————————

Look underneath for the English version:

Læs resten

Lidt om at søge/A bit about seaching

Som jeg har sagt før, så er jeg noget opgivende omkring hele det her søgeprojekt. Jeg havde sat mit håb til en hjælper, som gør alt hvad hun kan, med den viden, hun har og de kontakter der er. Problemet er manglen på information. Jeg har næsten ingen, og den jeg har, er enten mangelfuld eller direkte forkert, for intet stemmer, eller også stemmer det for godt. Dermed ment, at der er en million (mindst) med samme navn, som min biologiske far.

Så det giver lige så mange muligheder. Fødselsdagen og året som jeg også har, ser ikke ud til at stemme heller, og hvad er chancen så. Selv de erfarne mennesker, og organisationer, der har været involveret er kommet op med ingenting, og jeg begynder at tro, at det ikke er meningen, at jeg skal finde min biologiske far.

Der er dog en mulighed, jeg ikke har prøvet, og som jeg faktisk overvejer og det er en DNA test. Den lyver i det mindste ikke, og så vidt jeg kan se, er det den eneste mulighed, jeg sådan reelt har tilbage. Kommer den så heller ikke op med noget, så tror jeg, at jeg bare dropper det.

Derudover er der hele sagen omkring min biologiske mor. Jeg ved, hvem hun er, og det store linier, men hvad med alle detaljerne – hvem var hun som person, hvad kunne hun lide, hvad med resten af familien – ikke mindst min biologiske mormor, som jo levede til starten af 70′erne. Hvem skal give mig oplysning om hende? Der er kun en, der kan gøre det, og det er min biologiske søster i Berlin.

Spørgsmålet er så, hvad kommer først, og hvad vægter mest (ikke at det er en konkurrence), men alligevel – hensynet til hendes følelser eller mine. Har jeg ret til de oplysninger på trods af hendes ønske om at være i fred, eller? Jo jeg synes jo, det er min ret, at kende min historie/familie, men… det er svært. Lige nu, er jeg mest tilbøjelig til at “kaste håndklædet i ringen” og bare droppe det hele. Selvfølgelig ikke den information, jeg kan få via diverse offentlige arkiver – der ventes på noget så simpelt som dødsattester på mine bedsteforældre stadig. Når de kommer, så er der udfyldt et hul mere, men det er godt nok en langhåret affære.

Jeg hører gerne dine tanker omkring det.

In English:

As I’ve said before, I’m sort of giving up on the whole searching project. I had put my hopes in a helper, who is doing everything she can, with the knowledge, and contacts she’s got. The problem is the lack of information. I hardly have any and the one I got is limited or incorrect, as nothing seems to fit or fitting too well. Meaning there is a million (at least) with the same name as my biological dad.

So that gives me at least as many possibilities. The birthday and year dosen’t seem to be right either
and what are the chances then. Even the proffessional people and organisations, I’ve been in touch with has come up empty and I’m starting to think, I’m not meant to find my biological dad.

There is one possibility I haven’t tried and which I’m contemplating at the moment, and that’s a DNA test. It’s not going to lie at least, and as far as I can see, it’s the only possibility I really have left. If it comes up with nothing, I think I’m just going to leave it.

Then there is the whole business about my biological mother. I know who she is and the overall picture but what about all the details – who was she as a person, what did she like, what about the rest of the family not least my biological grandmother, who lived til the beginning of the 70′s. Who is going to give me information about her? There is only one who can, and that’s my biological sister in Berlin.

The question is, what weighs in the most (not that it’s a competition), but still – the consideration for her feelings or mine? Am I intiteled to these informations inspite her wish to be left alone or? Yes I think it’s my right to know my history/family, but…. it’s difficult. Right now I’m more for just “throwing in the towel” and drop the whole thing. Of course not the information, I can get through the official archives – still waiting for something as simple as deathcertificates on my grandparents. When they arrive it’ll be another hole filled out, but it’s a “hairy” affaire.

I’d like to hear your thoughts on the matter.

Planet RE:think wins the Jury Award in St. Tropez

Why is that so interesting. Well that’s because a very good friend of mine has participated in making it, and is co-owning the production company. Here is a trailer of the film, that I’m hoping to see at some point.

Links:

Planet RE:think

Ace & Ace Production

St. Tropez International Filmfestival

So not okay Google!!!

I woke up to a very distrubing information this morning, when I logged on my Google Reader this morning. It will be removed by July this year. Although fair warning and that there are other readers out there, this is a huge disruption for me, and I’m guessing millions of other people. To have all your stuff one place is a huge advantage, and the numbers of pages I have in my reader is huge.

They do offer an archive solution, so that you can save all your stuff. I would bloody well thinks so! But why are they doing it? I don’t get it, as they offer so many things. I have searched and searched for an adress to write them my self and express my huge dissapointment with this! Of course one is not available – I’m guessing they’d be drowning in complaints about this and mails in general. So this is my shout out to you Google: Please don’t do this!

På dansk:

Jeg vågnede til en meget foruroligende besked her til morgen, da jeg loggede ind på min Google Reader. Den bliver fjernet til juli i år. Selvom de er i god til med at advare og der er andre læsere derude, så er dette en stor ulempe for mig og gætter jeg på, millioner af andre mennesker. At have alle sine ting et sted er en stor fordel og numrene af sider jeg har i min læser er enorme.

De tilbyder en arkivløsning, så man kan gemme alle siderne. Det skulle jeg mene! Men hvorfor gør de det? Jeg forstår slet ikke grunden til dette, når de alligevel tilbyder så meget. Jeg har ledt og ledt efter en adresse, hvor jeg kan skrive til dem og fortælle dem, hvor stor min skuffelse er over dette. Selvfølgelig er en sådan ikke tilgængelig – jeg gætter på de ville drukne i klager over dette og mails iøvrigt. Så dette er min bøn til jer Google: Vær sød ikke at gøre dette!

Brown Babies: The Mischlingskinder Story Trailer

Jeg behøver næppe forklare, hvorfor jeg viser denne trailer. Filmen er ikke kommet ud endnu undtagen i udvalgte “Screeninger”, men når den gør, så skal jeg selvfølgelig se den, da jeg også er en “Brown Baby”. Der er flere links om netop dette på min side med Adoptions- og Slægtsforskingsrelaterede links.

In English:

There’s properly not much need for me to explain, why I’m showing you this trailer. The film hasn’t come out except in chosen Screenings, but when it does, I’ll of course see it as I’m also a Brown Baby.
There are more links on this on my page with Adoption- and Ancestryrelated links.

Cambodiansk Bryllupsdip – River Cottage

IMG_5830opt2_Bryllupsdip

Jeg håber ikke, I er trætte af River Cottage opskrifterne, for her kommer altså en mere, jeg prøvede forleden. Efter at have set den på TV, så købte jeg champignon, for det skulle prøves, når nu jeg også havde en rest peanutbutter, der skulle bruges.

Den smager skønt, omend den ikke ligefrem er slankemad, med en stor bunke kokosmælk foruden peanutbutter. Den kan bruges som en forret med lidt fladbrød til eller den kan bruges som en del af en større buffet. Den vil smage godt til mange ting. I dag spiset jeg for ekspempel resten her nu med en portion ris og lidt røreæg – det var rigtig lækkert. Champignon og æg, er også en klassisk kombination, og hvis du tænker efter, så bruger man meget strimler af røreæg over sin mad i østen eller ægget kommes i risretten (fried rice). Så helt galt var det ikke, men bare en meget enkel servering.

If you prefer the recpie in English it’s right here.

Cambodiansk Bryllupsdip
(2 personer)

600g champignon, hakket i meget små stykker (3-4 mm)

½ rød chili

3 hvidløgsfed, finthakket eller presset

3 spsk rapsolie

1 spsk karrypulver (medium styrke)

2 spsk (med top) peanutbutter

400 ml kokosmælk

Saften af en halv lime

1 spsk soyasauce

Et par korianderblade

Varm olien i en stor pande. Når varm tilsættes champignon og steges over høj varme, mens der røres ofte, indtil al væden er væk.

Tilsæt hvidløg og chili og steg et minut, tilsæt karrypulver og peanutbutter og bland godt. Tilsæt kokosmælken og lad simre indtil den er tyknet. Rør godt og sørg for at blandingen ikke brænder på. Slut med et dryp limesaft og smag til med soyasauce. Put i skåle og garner med et par korianderblade.

IMG_5829opt2_Bryllupsdip

Julebrunch – Chacouka med æg (River Cottage)

Denne ret er egentlig ment som en frokost/middagsret, men jeg lavede den til brunch her i dag, hvor jeg trængte for noget med grønsager, efter traditionelt smørrebrød de seneste dage. Og også med anden i aften in mente. Skulle du få sammen slags lyster her i efter-Juledagene, så anbefaler jeg på det varmeste

Jeg har sagt det før – jeg er vild med Hugh’s opskrifter og udsendelser og ikke mindst min Veg Every Day-kogebog og jeg beklager, hvis jeg begynder at lyde som en gammel plade med ridser, men faktum er altså, at jeg har endnu ikke prøvet en eneste af hans opskrifter, der ikke holder max. Så er det sagt! Igår sad jeg igen og så River Cottage, og selvom jeg havde set den før, så fænger de mig hver gang, så jeg ikke kan forlade før det er slut. Der lavede han den her ret, der hedder Chacouka og jeg blev helt enig med mig selv om, at det var det, der stod på min brunchmenu i dag. Som sagt så gjort.

Jeg troede, jeg havde spidskommenfrø i huset, men det viste sig, at det havde jeg ikke, så jeg brugte stødt spidskommen istedet. Selvsagt ligger jeg heller ikke inde med andeæg, men et hønseæg eller 4 kan altså også snildt gøre det, skulle jeg mene. Ligeledes havde jeg kun røde peberfrugter, og det var så det, der blev brugt. Det smagte himmelsk. Det vigtige her er at tage sig tiden til at lade både løg og peber simre bløde og lækre – de udvikler en sødlig karmeliseret smag, som er helt vidunderlig. Jeg lavede fuld portion og hældte på op i en skål til en, og smed et æg oveni og ind i ovnen. Jeg er velsignet med mange ovnfaste skåle, så intet problem.

Resten har jeg gemt, og tænker det skal bruges til en gang pasta en af dagene – jeg købte nemlig nogen svampe ravioli billigt sidst jeg var i Aldi, og jeg kan sagtens forestille mig at det ville gå godt sammen. Til min Chacouka spiste jeg et stykke ciabatabrød med smeltet ost. Uhm det smagte dejligt. Jeg fik sådan lyst til noget grønt, nu jeg her til aften skal svælge i and. Okay godt nok kun et andebryst, men alligevel.

If you prefer the recepie in English, you get the original here.

Chachouka
(4 personer)

3 spk. olivenolie
1 tsk. spidskommenfrø
1 stort løg skåret halvt over, og derefter i tynde skiver
1 fed hvidløg
1 rød peber
1 gul peber
½ tsk. røget paprika
1 nip safran
400 g hakkede tomater (en dåse)
4 (ande) æg
salt & friskkværnet peber

Varm olien i en stor helst ovnfast pande ved medium varme. Tilsæt spidskommenfrø og lad dem simre et par minutter. Tilsæt løgene og steg 8-10 minutter indtil de er gyldne og bløde.

Tisæt hvidløg og peberfrugt og fortsæt med at stege over lav varm i i ihvertfald 20 minutter – rør ofte, indtil peberfrugt er bløde og faldet sammen. Tilsæt paprika og safran, og dernæst tomaterne med saft og salt og peber. Lad smimre under omrøring 19-15 min. Smag blandingen til. Hvis din pande ikke er ovnfast hældes balandingen til en ovnfast bradepande, skål el. lign. Lav 4 huller til æggene og put et æg i hver. Drys med salt og peber. Bag i 20-12 minutter indtil æggehvider er sat og blommen stadig er blød. Bon appetit!

Variation: Peperonata
Undlad spidskommen, paprika, safran og æg, servér stuvningen efter den har simret – med brød og/eller en sprød salat.

P.S.: If you’re wondering about the differences in this recpie and the English version I link to, it’s because there is a difference. In the English, there is one more pepper and chili, and not in the book version. You can choose wich one you prefer.