Depression

Dagen i dag startede med skrækkelige nyheder! Som I sikkert alle ved nu, blev Robin Williams fundet død efter et formodet selvmord.

Forhåbentlig viser dette folk, hvor alvorlig en sygdom depression er, hvis ikke de ved det i forvejen. Hvis ikke du selv har haft en depression eller er professionel psykolog/psykiater, kan du på ingen måde begynde at forstå, hvor slemt det er. Så hvordan kan du så udtale dig? Det skal jeg sige dig – fordi jeg selv har haft en alvorlig en for flere år siden.

Heldigvis gik min over og er aldrig vendt tilbage, men hvis jeg tænker på, at skulle lide af det jævnligt eller hele tiden, kan jeg forstå, hvordan nogen kunne finde på, at tage deres liv. Du vil så indvende, at der findes behandling og medicin for det. Og ja, det gør der, men det er bare ikke altid effektivt eller nok – desværre var det tilfældet for Robin Williams. Jeg er sikker på, han fik al den hjælp, der var mulig.

Men vær sød ikke at smide om dig med termen “deprimeret”, hvis du har en dårlig dag eller føler dig lidt nedtrykt. De dage har vi alle, men rigtig depression er en helt anden snak og alvorlig sygdom, som i den grad, skal tages seriøst.

Jeg føler i den grad med dem, som lider og jeg håber, de får den nødvendige hjælp, og lettelse for deres lidelse. Selvfølgelig føler jeg også dybt for Mr. Williams familie, som har mistet en mand og far. Lad os mindes alle de gode øjeblikke Robin Williams har efterladt, og håbe, han har fået den fred, han ønskede.

Let me offer this prayer for all those who are coping with depression, “My prayer on this day is that I receive the graces of hope and fortitude during this time in my life. Help me to make it through those moments when I feel like giving up. Hover over me, God, with guidance through my thoughts and through my dreams.” —Caroline Myss

In English:
Læs resten

Pære-, spinat & roqfortpizza

Jeg har før nævnt min begrejstring for Hugh Fernley-Whittingstall’s opskrifter, og ikke mindst udsendelser på TV. Nyeligen har der været udsendelser, der fokuserede på frugt – der er selvfølgelig også en kogebog, men for nu at komme til sagen, lavede han i den her serie en pizza, der fangede min interesse.

Nu kan jeg høre folk spørge – jamen spiser du ikke vegansk? Det gør jeg for langt størstedelens vedkommende, men jeg har altså ikke endnu fundet et alternativ til ost, der gør, at jeg ikke bare engang imellem vil nyde det. Der er alternativer – i udlandet, men vi er langt, langt bagud, og indtil jeg får energien til lige at kaste mig over “gør det selv” projekterne, så er det altså den gammeldags slags. Jeg kan ikke, mere end jeg kan, og det må gå i mit tempo, sådan er det. Jeg gør da stadig min del ved ikke at spise kødet, og det er jo mere end mange gør. Og så elsker jeg ost, og har altid gjort. Til gengæld, leder jeg højt og lavt efter oste af god kvalitet og uden animalsk løbe. Pizza uden ost, er det meget sjældent, jeg finder glæde ved, og jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg elsker pizza. Den første og eneste gang indtil nu, er pizzaen beskrevet her. Jeg vil blive ved at udforske det veganske og håbe vi i de danske butikker får flere muligheder.

Tilbage til pizzaen! Den blev god, rigtig god synes jeg. Jeg lavede lidt om på den, ikke fordi der var noget som helst galt med opskriften, men fordi jeg havde en mozarellakugle, der kaldte på at blive brugt, så nogle skiver af den indgik også. Det var den eneste ændring og så at jeg ikke skrællede min pærer og lidt frisk timian fremfor muskatnød. Det kan du selv bestemme, om du vil gøre. I konstruktion er min pizza lidt anderledes end Hugs, men jeg er sikker på smagen er nogenlunde ens, men jeg vil klart lave den igen og næste gang gøre helt som ham. Og jeg har jo en undskyldning, for jeg har to portioner pizzadej i fryseren. God fornøjelse og som altid hører, jeg gerne, hvad du synes. Hvis du er skræmt ved tanken om at lave pizza selv – don’t be! Det er faktisk noget af det letteste, og slet ikke svært, når man lige kommer igang og med Hugh’s lette dej, slet ikke noget problem. Sæt igang!

Pizzadejen, er den samme som her ved Hugh’s pizza med Rødbede og løg.

If you prefer the recipe in english, you’ll find it here.

Forvarm ovnen til 250?C hvis din ovn kan blive så varm, ellers 220C. Put en bageplade ind i ovnen for at varme op.

BEMÆRK: At opskriften er på 3-4 pizza’er. Dejen laver du bare, og fyser resten i portioner til en anden gang, men hvis du kun laver en pizza, skal du skære ned på fyldet.

Forberedelsestid: 25-30 minutter.

Tid i ovn: 10-12 min.

Portioner: 3 pizzaer, og hver pizza 2-3 personer

250g durummel
1 flad tsk. salt
1 tsk. tørgær
1 spsk. rapsolie eller olivenolie, ekstra til smøring af pladen

Fremgangsmåde – den magiske dej:
Hæld de to meltyper i en skål, sammen med salt og gær. Bland godt. Tilsæt olien og 325ml varmt vand og bland til en grov dej. Put mel på dine hænder. Hæld dejen ud på bordet og ælt rytmisk 5-10 minutter, indtil den er glat. Den er lidt løs og klistret, og sådan skal den være – brødet bliver bedre på den måde – prøv ikke at tilsætte for meget mel. hvis du kan.

Den bliver mindre klistret når du ælter. Sprinkel lidt olie i en ren skål, og put den æltede dej deri og vend den så den bliver dækket af olien som en let film. Dæk med et viskestykke el. lignende og placer på et varmt sted til hævning til dobbelt størrelse – mindst 1 time, nok nærmere 2.

Når dejen er godt hævet og luftig, vendes den ud og slåes tilbage ved at prikke i den med udstrakte fingre indtil den kollapser til tidligere størrelse. Den er nu klar til at blive formet.

Fyld:
ca. 500g spinat, fjern grove stilke
2 spsk olivenolive, plus ekstra til at sprinkle over
2 løg, skåret i kvarte, skåret i tynde skiver
2 næsten modne pærer skåret i tynde skiver
Lidt frisk revet muskatnød
(her lavede jeg en ændring og kom lidt frisk timian på min pizza istedet)
Et nip tørrede chili flager (jeg undlod, det er valgfrit)
250g Roque Fort, Danablue, Gorgonzola etc. vælg din favorit, jeg brugte lige her denne*.
Havsalt og friskkværnet sort peber

Svits spinaten i det vandt, der hænger ved, efter du har vasket den, indtil den falder sammen.

Hæld i et dørslag og lad det køle af. Varm 1 spsk olivenolive i en pande og svits løgene og lad dem simre i ca. 10 minutter eller indtil de er helt bløde.

Vrid spinaten for at fjerne væde og hak det groft og mix med de varme løg. Smag til med salt og peber. Sæt til side.

Pil og skær pæren i kvarter og skær hver kvarte over i to stykker.

Skær det største stykke i fire og det lille i to stykker.

Put dem alle i en skål med 1 spsk. olivenolive, muskatnød, og chiliflager, hvis du bruger og lidt salt og peber. Ryst godt for at dække.

Hæld dejen ud på en let melet flade, og prik i den med fingerne, og lad den hvile et par minutter. Skær den i 3 eller 4 lige store portioner. Rul den ene dej ud så tyndt du kan.

Tag den varme bageplade fra ovnen og hæld lidt mel eller polenta på og put dejbasen på pladen.

Pust 1/3 (eller 1/4) af spinat og løgblandingen på pizzabunden og put pære og Danablue på i samme mængder.

Sprinkel med lidt mere olie og lidt peber.

Bag i 10-12 minutter, indtil den er boblende og brun i kanten.

Gentag med resten af dej og fyld.

Repeat to make the rest of the pizzas with the remaining dough and topping.

Server med det samme!

*På selve osten stod, den var med vegetabilsk løbe, men på hjemmesiden står der bare “osteløbe”. Nu har jeg skrevet til Thiese omkring det.

Racism: A History [2007] (Racismens historie)

Denne udsendelsesrække blev vist på DR (Racismens Historie), og jeg ville gerne have kunnet linke til den på DR, men som ofte, er den fjernet igen der. Heldigvis for Youtube, hvor jeg fandt den! Jeg vil mene, at den er til at følge selvom, man ikke er superskrap i det engelske. Billederne taler jo sit helt eget forfærdelige sprog langt henad vejen.

Det er fakta, jeg håber, de fleste vil finde fuldstændigt afskyelige, men endnu mere det faktum, at det søges skjult af diverse regeringer og embedspersoner. Jeg troede vitterligen vi var kommet videre, men i nogen tilfælde, er der langt igen. Se selv – jeg så sidste del i går, og havde kvalme bagefter, mere end jeg allerede havde i forvejen!

Update om min søgen/on my search!


Min biologiske mor Hildegard Charlotte Weide

Det er ved at være længe siden, jeg har skrevet noget om min søge efter min rødder. Det er der en meget simpel forklaring på. Der er ikke sket noget! Jeg har gjort lidt. Har blandt andet haft en sød dames hjælp i forhold til at prøve at finde ud af mere om mine bedsteforældre i Tyskland, og har også været i forbindelse med lidt mennesker i forhold til min biologiske far – altssammen uden held.

De sagde for 1½ år siden, at de var ved at omlægge arkiverne (med hensyn til mine bedsteforældre) så der var ventetid. Den tid er jo så for længst gået, og det virker som om vi bliver holdt hen. Hende der hjælper mig, har samme erfaring i forhold til andres søgen, og jeg er så sur! Det er bare ikke i orden. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre! Vi har skrevet, ringet, skrevet og ringet og forfra igen og intet sker. Hvor klager man sin nød??

Så er der hele spørgsmålet om min biologiske far. Stadig intet nyt der, udover jeg nu prøver at poste en poster i nogle grupper på facebook, og så må vi se. Nu har jeg lige fået at vide, at der ikke er nogen let vej andet end at tage og indskrænke det og så prøve at ringe rundt. Vi taler mange, mange tusinder, hvis ikke mere. Nu må vi se, det virker helt uoverskueligt og jeg kan ikke se, hvor jeg skal få dels tiden og dels kræfterne til det fra. Men jeg må prøve så godt jeg kan, og så må vi se. Nu har jeg postet de indlæg ihvertfald.

Der er meget mere at sige om emnet og også hele adoptionsdebatten som bliver ved at flyde i mere eller mindre kønne strømme rundt omkring. Det er snart svært at vide, hvad man skal synes om det. Der er lige så mange meninger, som der er adopterede og adoptivfamilier og biologiske forældre. Det der gør det svært er jo, at hver eneste barn og de berørte har en særlig historie og derfor er det som med meget følsomme emner svært at lave generelle regler, hvilket man jo dog er nødt til i systemer.

Look below for the English version:
——————————————————————————————————
Læs resten

Årets Julegaveidé til de madglade/ X-mas gift of the year for food lovers

Jeg har efterhånden købt rigtig meget på Amazon.co.uk, og det er en let og tryg måde at handle på. Især når man gerne vil have noget lidt anderledes. Veg Every Day (tryk på billedet ovenfor), har været nævnt her på bloggen ofte og bliver det også i fremtiden, for det er en guldgruppe af opskrifter.

Det er en stor og velvoksen sag på 416 sider og næsten uanset, hvad den ville koste, er det være et godt køb (med grænser selvfølgelig – overdrivelse fremmer forståelsen). Men nu skal du høre. Lige nu kan du få den for £5, hvilket omregnet i gode danske kroner svarer til 44,52 kr. i dagens kurs.

Jeg siger jer, I skal enten ønske jer den selv, eller også skal i give den til alle, der er bare den mindste smule interesserede i mad i det hele taget, også selvom det er grøn mad (vegetarisk). Rigtig mange af opskrifterne er også veganske, så de kan faktisk også have stor glæde af den. Det er et kup udover det helt vilde! Køb gerne en ekstra til lager, hvis du måske kan bruge til fødselsdagsgave senere. Den er bare så lækker den bog – “Amager, jeg sværger” :-)

——————————————————————————————————

Look underneath for the English version:

Læs resten

Lidt om at søge/A bit about seaching

Som jeg har sagt før, så er jeg noget opgivende omkring hele det her søgeprojekt. Jeg havde sat mit håb til en hjælper, som gør alt hvad hun kan, med den viden, hun har og de kontakter der er. Problemet er manglen på information. Jeg har næsten ingen, og den jeg har, er enten mangelfuld eller direkte forkert, for intet stemmer, eller også stemmer det for godt. Dermed ment, at der er en million (mindst) med samme navn, som min biologiske far.

Så det giver lige så mange muligheder. Fødselsdagen og året som jeg også har, ser ikke ud til at stemme heller, og hvad er chancen så. Selv de erfarne mennesker, og organisationer, der har været involveret er kommet op med ingenting, og jeg begynder at tro, at det ikke er meningen, at jeg skal finde min biologiske far.

Der er dog en mulighed, jeg ikke har prøvet, og som jeg faktisk overvejer og det er en DNA test. Den lyver i det mindste ikke, og så vidt jeg kan se, er det den eneste mulighed, jeg sådan reelt har tilbage. Kommer den så heller ikke op med noget, så tror jeg, at jeg bare dropper det.

Derudover er der hele sagen omkring min biologiske mor. Jeg ved, hvem hun er, og det store linier, men hvad med alle detaljerne – hvem var hun som person, hvad kunne hun lide, hvad med resten af familien – ikke mindst min biologiske mormor, som jo levede til starten af 70′erne. Hvem skal give mig oplysning om hende? Der er kun en, der kan gøre det, og det er min biologiske søster i Berlin.

Spørgsmålet er så, hvad kommer først, og hvad vægter mest (ikke at det er en konkurrence), men alligevel – hensynet til hendes følelser eller mine. Har jeg ret til de oplysninger på trods af hendes ønske om at være i fred, eller? Jo jeg synes jo, det er min ret, at kende min historie/familie, men… det er svært. Lige nu, er jeg mest tilbøjelig til at “kaste håndklædet i ringen” og bare droppe det hele. Selvfølgelig ikke den information, jeg kan få via diverse offentlige arkiver – der ventes på noget så simpelt som dødsattester på mine bedsteforældre stadig. Når de kommer, så er der udfyldt et hul mere, men det er godt nok en langhåret affære.

Jeg hører gerne dine tanker omkring det.

In English:

As I’ve said before, I’m sort of giving up on the whole searching project. I had put my hopes in a helper, who is doing everything she can, with the knowledge, and contacts she’s got. The problem is the lack of information. I hardly have any and the one I got is limited or incorrect, as nothing seems to fit or fitting too well. Meaning there is a million (at least) with the same name as my biological dad.

So that gives me at least as many possibilities. The birthday and year dosen’t seem to be right either
and what are the chances then. Even the proffessional people and organisations, I’ve been in touch with has come up empty and I’m starting to think, I’m not meant to find my biological dad.

There is one possibility I haven’t tried and which I’m contemplating at the moment, and that’s a DNA test. It’s not going to lie at least, and as far as I can see, it’s the only possibility I really have left. If it comes up with nothing, I think I’m just going to leave it.

Then there is the whole business about my biological mother. I know who she is and the overall picture but what about all the details – who was she as a person, what did she like, what about the rest of the family not least my biological grandmother, who lived til the beginning of the 70′s. Who is going to give me information about her? There is only one who can, and that’s my biological sister in Berlin.

The question is, what weighs in the most (not that it’s a competition), but still – the consideration for her feelings or mine? Am I intiteled to these informations inspite her wish to be left alone or? Yes I think it’s my right to know my history/family, but…. it’s difficult. Right now I’m more for just “throwing in the towel” and drop the whole thing. Of course not the information, I can get through the official archives – still waiting for something as simple as deathcertificates on my grandparents. When they arrive it’ll be another hole filled out, but it’s a “hairy” affaire.

I’d like to hear your thoughts on the matter.

Planet RE:think wins the Jury Award in St. Tropez

Why is that so interesting. Well that’s because a very good friend of mine has participated in making it, and is co-owning the production company. Here is a trailer of the film, that I’m hoping to see at some point.

Links:

Planet RE:think

Ace & Ace Production

St. Tropez International Filmfestival

So not okay Google!!!

I woke up to a very distrubing information this morning, when I logged on my Google Reader this morning. It will be removed by July this year. Although fair warning and that there are other readers out there, this is a huge disruption for me, and I’m guessing millions of other people. To have all your stuff one place is a huge advantage, and the numbers of pages I have in my reader is huge.

They do offer an archive solution, so that you can save all your stuff. I would bloody well thinks so! But why are they doing it? I don’t get it, as they offer so many things. I have searched and searched for an adress to write them my self and express my huge dissapointment with this! Of course one is not available – I’m guessing they’d be drowning in complaints about this and mails in general. So this is my shout out to you Google: Please don’t do this!

På dansk:

Jeg vågnede til en meget foruroligende besked her til morgen, da jeg loggede ind på min Google Reader. Den bliver fjernet til juli i år. Selvom de er i god til med at advare og der er andre læsere derude, så er dette en stor ulempe for mig og gætter jeg på, millioner af andre mennesker. At have alle sine ting et sted er en stor fordel og numrene af sider jeg har i min læser er enorme.

De tilbyder en arkivløsning, så man kan gemme alle siderne. Det skulle jeg mene! Men hvorfor gør de det? Jeg forstår slet ikke grunden til dette, når de alligevel tilbyder så meget. Jeg har ledt og ledt efter en adresse, hvor jeg kan skrive til dem og fortælle dem, hvor stor min skuffelse er over dette. Selvfølgelig er en sådan ikke tilgængelig – jeg gætter på de ville drukne i klager over dette og mails iøvrigt. Så dette er min bøn til jer Google: Vær sød ikke at gøre dette!

Brown Babies: The Mischlingskinder Story Trailer

Jeg behøver næppe forklare, hvorfor jeg viser denne trailer. Filmen er ikke kommet ud endnu undtagen i udvalgte “Screeninger”, men når den gør, så skal jeg selvfølgelig se den, da jeg også er en “Brown Baby”. Der er flere links om netop dette på min side med Adoptions- og Slægtsforskingsrelaterede links.

In English:

There’s properly not much need for me to explain, why I’m showing you this trailer. The film hasn’t come out except in chosen Screenings, but when it does, I’ll of course see it as I’m also a Brown Baby.
There are more links on this on my page with Adoption- and Ancestryrelated links.