Cambodiansk Bryllupsdip – River Cottage

IMG_5830opt2_Bryllupsdip

Jeg håber ikke, I er trætte af River Cottage opskrifterne, for her kommer altså en mere, jeg prøvede forleden. Efter at have set den på TV, så købte jeg champignon, for det skulle prøves, når nu jeg også havde en rest peanutbutter, der skulle bruges.

Den smager skønt, omend den ikke ligefrem er slankemad, med en stor bunke kokosmælk foruden peanutbutter. Den kan bruges som en forret med lidt fladbrød til eller den kan bruges som en del af en større buffet. Den vil smage godt til mange ting. I dag spiset jeg for ekspempel resten her nu med en portion ris og lidt røreæg – det var rigtig lækkert. Champignon og æg, er også en klassisk kombination, og hvis du tænker efter, så bruger man meget strimler af røreæg over sin mad i østen eller ægget kommes i risretten (fried rice). Så helt galt var det ikke, men bare en meget enkel servering.

If you prefer the recpie in English it’s right here.

Cambodiansk Bryllupsdip
(2 personer)

600g champignon, hakket i meget små stykker (3-4 mm)

½ rød chili

3 hvidløgsfed, finthakket eller presset

3 spsk rapsolie

1 spsk karrypulver (medium styrke)

2 spsk (med top) peanutbutter

400 ml kokosmælk

Saften af en halv lime

1 spsk soyasauce

Et par korianderblade

Varm olien i en stor pande. Når varm tilsættes champignon og steges over høj varme, mens der røres ofte, indtil al væden er væk.

Tilsæt hvidløg og chili og steg et minut, tilsæt karrypulver og peanutbutter og bland godt. Tilsæt kokosmælken og lad simre indtil den er tyknet. Rør godt og sørg for at blandingen ikke brænder på. Slut med et dryp limesaft og smag til med soyasauce. Put i skåle og garner med et par korianderblade.

IMG_5829opt2_Bryllupsdip

Julebrunch – Chacouka med æg (River Cottage)

Denne ret er egentlig ment som en frokost/middagsret, men jeg lavede den til brunch her i dag, hvor jeg trængte for noget med grønsager, efter traditionelt smørrebrød de seneste dage. Og også med anden i aften in mente. Skulle du få sammen slags lyster her i efter-Juledagene, så anbefaler jeg på det varmeste

Jeg har sagt det før – jeg er vild med Hugh’s opskrifter og udsendelser og ikke mindst min Veg Every Day-kogebog og jeg beklager, hvis jeg begynder at lyde som en gammel plade med ridser, men faktum er altså, at jeg har endnu ikke prøvet en eneste af hans opskrifter, der ikke holder max. Så er det sagt! Igår sad jeg igen og så River Cottage, og selvom jeg havde set den før, så fænger de mig hver gang, så jeg ikke kan forlade før det er slut. Der lavede han den her ret, der hedder Chacouka og jeg blev helt enig med mig selv om, at det var det, der stod på min brunchmenu i dag. Som sagt så gjort.

Jeg troede, jeg havde spidskommenfrø i huset, men det viste sig, at det havde jeg ikke, så jeg brugte stødt spidskommen istedet. Selvsagt ligger jeg heller ikke inde med andeæg, men et hønseæg eller 4 kan altså også snildt gøre det, skulle jeg mene. Ligeledes havde jeg kun røde peberfrugter, og det var så det, der blev brugt. Det smagte himmelsk. Det vigtige her er at tage sig tiden til at lade både løg og peber simre bløde og lækre – de udvikler en sødlig karmeliseret smag, som er helt vidunderlig. Jeg lavede fuld portion og hældte på op i en skål til en, og smed et æg oveni og ind i ovnen. Jeg er velsignet med mange ovnfaste skåle, så intet problem.

Resten har jeg gemt, og tænker det skal bruges til en gang pasta en af dagene – jeg købte nemlig nogen svampe ravioli billigt sidst jeg var i Aldi, og jeg kan sagtens forestille mig at det ville gå godt sammen. Til min Chacouka spiste jeg et stykke ciabatabrød med smeltet ost. Uhm det smagte dejligt. Jeg fik sådan lyst til noget grønt, nu jeg her til aften skal svælge i and. Okay godt nok kun et andebryst, men alligevel.

If you prefer the recepie in English, you get the original here.

Chachouka
(4 personer)

3 spk. olivenolie
1 tsk. spidskommenfrø
1 stort løg skåret halvt over, og derefter i tynde skiver
1 fed hvidløg
1 rød peber
1 gul peber
½ tsk. røget paprika
1 nip safran
400 g hakkede tomater (en dåse)
4 (ande) æg
salt & friskkværnet peber

Varm olien i en stor helst ovnfast pande ved medium varme. Tilsæt spidskommenfrø og lad dem simre et par minutter. Tilsæt løgene og steg 8-10 minutter indtil de er gyldne og bløde.

Tisæt hvidløg og peberfrugt og fortsæt med at stege over lav varm i i ihvertfald 20 minutter – rør ofte, indtil peberfrugt er bløde og faldet sammen. Tilsæt paprika og safran, og dernæst tomaterne med saft og salt og peber. Lad smimre under omrøring 19-15 min. Smag blandingen til. Hvis din pande ikke er ovnfast hældes balandingen til en ovnfast bradepande, skål el. lign. Lav 4 huller til æggene og put et æg i hver. Drys med salt og peber. Bag i 20-12 minutter indtil æggehvider er sat og blommen stadig er blød. Bon appetit!

Variation: Peperonata
Undlad spidskommen, paprika, safran og æg, servér stuvningen efter den har simret – med brød og/eller en sprød salat.

P.S.: If you’re wondering about the differences in this recpie and the English version I link to, it’s because there is a difference. In the English, there is one more pepper and chili, and not in the book version. You can choose wich one you prefer.

Lidenskaben/The passion

Jeg er sikker på, I vil være enige med mig, det handler om passionen, hvad enten man er træner, jockey, ejer eller tilskuer, så er det den det handler om. Denne dejlige dokumentar viser det.

Mit besøg i Newmarket er langt fra glemt, og der er også mange fotos derfra, der ikke er vist. Desværre var vejret ikke det bedste, da jeg skulle fotografere galops, men det gik da. Så klippet i starten giver helt sug i maven, for jeg har også stået der, og set galops. Jeg må tilbage!

IN ENGLISH:

I’m sure you’ll agree with me. It’s all about the passion! Wether you’re the trainer, jockey, owner or a punter, that’s what it’s about. This wonderful documentary shows it all.

My visit in Newmarket has far from been forgotten and there’s a lot of photos from there, that has not been shown. Unfortunately the weather wasn’t that good when I went to photograph the galops, but I managed. So the clip in the beginning is giving me chills up my spine, as I’ve stood there and seen the galops. I have to go back!

Hugh’s pizza med rødbede og løg

Jeg er som sagt meget forlibt i min “Veg every day” kogebog” og forleden sad jeg og lurede lidt på at finde en opskrift til noget af det, som allerede var i køleskabet. Nemlig en rødbede. Og der var det så, jeg faldt over denne her pizza og ikke mindst dejen også, som er så let, at det er umuligt at gå galt med, så vidt jeg kan fornemme det, og rigtig god er den også. Jeg har læst lidt rundt på nettet, og alle er lige begejstrede for den her dej, og det er jeg også. Så prøv den, der er ikke meget forgjort i det.

Og så har jeg iøvrigt lige lært mig en lektie mere – tørgær. Det er meget lettere end frisk. Gad vide om ikke også andre har det sådan, at de køber og glemmer at bruge og så kan man smide det lige i skraldespanden? Det problem løser tørgæren så. Nu skal jeg så bare finde ud af, hvordan forholdet mellem de to er, men det går nok også med nettet som hjælp.

“Rødbede på pizza?” tænker du nok! Og det gjorde jeg egentlig også, men jeg har lært at stole på Hugh, han er rigtig god, og hvis han siger det smager, så passer det som regel efter min erfaring. Og i mit hoved var der grænser for, hvor galt det kunne gå. Det gik ikke galt. Jeg kan afsløre (sig ikke til nogen) at den smagte så godt, så jeg spiste meget mere, end planen egentlig var :-) Fortæl mig, om du prøver og hvad du synes. Denne her pizza slog en købepizza med flere længder, det er ganske vist. Og fyldet kan man jo tilpasse køleskabet, hvis det skal være noget andet end rødbede også. Easy peasy! God fornøjelse.

For those of you who prefer to read it in English, you can do so here:

Hugh’s Beetroot and Onion Pizza

Forberedelsestid: 25-30 minutter.

Tid i ovn: 10-12 min.

Portioner: 3 pizzaer, og hver pizza 2-3 personer

Ingredienser

Til den magiske dej:

250g almindeligt hvedemel
250g durummel
1 flad tsk. salt
1 tsk. tørgær
1 spsk. rapsolie eller olivenolie, ekstra til smøring af pladen

Fyld:

3 spsk. olivenolie, og lidt ekstra til at sprinkle over
2 løg, i tynde skiver
5–6 spsk. tomatsauce eller tomatpure
ca. 150 g kogt, skrællet rødbede, i tykke skiver
75g revet Cheddarost
1 kugle bøffelmozzarella (ca. 125g)
Havsalt og friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde – den magiske dej:

Hæld de to meltyper i en skål, sammen med salt og gær. Bland godt. Tilsæt olien og 325ml varmt vand og bland til en grov dej. Put mel på dine hænder. Hæld dejen ud på bordet og ælt rytmisk 5-10 minutter, indtil den er glat. Den er lidt løs og klistret, og sådan skal den være – brødet bliver bedre på den måde – prøv ikke at tilsætte for meget mel. hvis du kan.

Den bliver mindre klistret når du ælter. Sprinkel lidt olie i en ren skål, og put den æltede dej deri og vend den så den bliver dækket af olien som en let film. Dæk med et viskestykke el. lignende og placer på et varmt sted til hævning til dobbelt størrelse – mindst 1 time, nok nærmere 2.

Når dejen er godt hævet og luftig, vendes den ud og slåes tilbage ved at prikke i den med udstrakte fingre indtil den kollapser til tidligere størrelse. Den er nu klar til at blive formet.

Fyldet:

Varm oliven olien i en pande over medium varm og tilsæt løgene. Når de sprutter, skrues ned for varmen til lav og simre, mens du rør engang imellem, indtil de er bløde og gyldne – ca. 15. minutter. Smag til med salt og peber.

Forvarm ovnen til 250?C hvis din ovn kan blive så varm, ellers 220C. But en bageplade ind i oven for at varme op.

Tip dejen ud på en let melet overflade og punkter den med fingrene. Lad den hvile et par minutter, og skær den så i tre dele. Rul en af stykkerne så tyndt du kan.
Drys en bageplade med lidt mel og put dejen der. Smør 1/3 af tomatsaucen eller purée meget tyndt udover dejen, dernæst løgene. Fordel 1/3 af rødbedestykkerne over løggene, og 1/3 af den revne ost. Fordel 1/3 af mozzarella, ved at rive den i små stykker, og krydr med salt og peber.

Put pizza’en over på den varme plade i ovnen (for meget sprød bund), eller du kan lægge pizzaen på
bagepapir og putte ind i ovnen (dette for at undgå den besværlige overførsel). Sprinkel lidt olivenolie over pizzaen og bag den 10-12 minutter, indtil den er sprød og fyldet gyldent og boblende. Gentag med de resterende deje og fyld. Serveres varm, og skæres i trekanter.

Note: Hugh anbefaler at man ikke laver dejen i mindre portioner end denne, da den er så let, og kan fryses, når klar. Man kan også fryse pizzaerne klar til ovnen, eller allerede bagt. Fyldet er der jo ingen ende på. Man kan, hvis man bare vil lave en enkelt pizza, som jeg gjorde, bare lave fyld til en pizza og så smide de to andre portioner dej i fryseren. Så er der pizzadej klar til en anden dag eller fladbrød eller pita som den også kan bruges til.

Opskrift/recepie: Herby, Peanutty, Noodly Salad

For the English version clik here.

Denneher salat faldt jeg over i min kogebog i forgårs og besluttede at den ville jeg lave i dag. Faktisk vidste jeg ikke, at opskriften lå på nettet, men det gjorde den så. Det gør det lettere for mig, derhen at så ligger den klar lige til at oversætte til dansk, og jeg kan linke til den engelske. At overskriften er original er simpelthen fordi det lyder meget bedre og dårligt lader sig oversætte.

Den smager RIGTIG godt, og jeg skal have “en omgang” mere til frokost i morgen. Jeg lavede så denne portion til en person i dag. I min kogebog er opskriften en smule anderledes, men ikke meget. F.eks. står der intet om at skrælle agurken. Du kan gøre det eller hoppe op og falde ned på det.

Krydderurter, peanuts og nudler i en salat. Sundt, let at lave og fyldt med kraft.

Hugh:

En frisk og let syrlig dressing, en håndfuld krydderurter og knasende peanuts, bibringer masser af smag til disse letlavede nudler. Kan du kun finde saltede peanuts, så rens saltet af dem og tør dem. Når det kommer til de friske krydderurter, er mint et must, de andre to kan undlades, men er også ønskelige

Herby, Peanutty, Noodly Salad
(Salat med penuts, krydderurter og nudler)

4 personer
Vegetarisk

Ingredienser

250 g Ægnudler eller 150 g Thai risnudler
150g Franske bønner
2 store håndfulde peanuts
2 spsk. risvineddike (jeg brugte balsamisk hvidvinseddike)
1 spsk. soya sauce
1 spsk. sesamolie
1 lime, juice og skal
1 fed hvidløg, revet/presset
½ rød chilli, fint hakket
1 lille agurk, skrællet og skåret i tynde skiver
4 forårsløb, skåret i skiver
1½ spsk. mint, corriander og basilikum

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180ºC. Kog nudlerne og bønnerne i kogende vand i ca. 3 minutter (mine bønner skulle altså have nærmere de 4½ min. Prøv dig frem, hvor sprøde du ønsker dem) eller indtil nudlerne er kogt og bønnerne stadig har noget bid. Hæld vandet fra i et dørslag og giv dem et brus under den kolde hane.

Rist peanuts i ovnen i 8 minutter eller indtil gyldne (jeg købte uristede rå peanuts igår og ristede selv, og det smager helt anderledes og bedre end saltede ristede peanuts).

Hæld vineddike, soya sauce, sesamolie, limejuice og skal, hvidløg og chili en stor skål og pisk alt godt sammen.

Tilsæt de afdryppede nudler og bønner til skålen og rør alt godt sammen, for at være sikker på alt er dækket.

Tilsæt agurk og forårsløg og hæld nudlerne i og bland godt. Tilsæt de hakkede krydderurter og rør igen godt.

Hak peanuts enten med en kniv eller mas dem med bagsiden af en ske. Læg salaten på et fad og sprinkel med de ristede nødder.

Congratiolations

This post is a tribute to two lovely Dutch friends of mine, who are getting married today. I’m SO pleased that my present reached them in time, and they really liked it. I’m hoping they’re having as lovely weather there as here and if not still have a wonderful day and evening. I’m wishing them all the best for their future married life together.

Berlin decission

As mentioned her several times, I’m on my way to Berlin very soon. I can’t wait to see the town, where I’m born. That in itself is a good reason to see the city, but apart from that, I’ve only heard that it’s a lovely place.

I have a lot of plans, and I hope I’ll get to do the most in the 7 days. When that is said, I don’t want to stress, but enjoy it. So I need t,o write a very prioritised list one of these days. Very exciting, both to see the town, but also places, where my biological mother has been and where I also was in my first 13 months.

One of the things I’m not going to do, when I get to Belin is to see my biolgogical sister, who lives there with her husband. A lot of people has contributed with input on this, and I’ve reached a desission – I’m not going to contact her. There’s two very good reasons for that in my oppinion.

First time I contacted her was in 1993, where she very kindly wrote back and sent photos of her, our mother andher grave (which she one year later had cancelled it later turned out- to my great sadness). But I’ve decided to visit the church yard. It’s an old and beautiful church yard (from what I’ve been able to see on the net). You know my weekness for those. It was fantastic to get the letter then, but also bittersweet, because she was very clear in the fact that she didn’t want any contact, and that it had been difficult for her to answer me.

She is nearly 20 years older than me, and as such was more or less grown up, when I was born (not the plan at all) and that has properly not been much fun, as the fact that she didn’t grown up with our mother. That’s the ost obvious explainations. Her reason for not meeting as well was also that we had so different lives so she couldn’t see any reason for getting in touch. To me that’s not an argument at all, and she has no idea about how my life has been. We have grown up in different periods and that dosen’t mean we can’t have things in commong. I mean I have had and have friends, that could be my grandparents, parents, children etc. So it might have been to find another reason to justify it to herself to write it. I don’t know.

On the other hand I’ve had a lot of arguements from you to write her again. I do want to empfasize, that I did try and write her a couple of years ago, with all your arguments in hand, that time had passed, and then she would have my contact information (I’ve been moving a lot since the first letter), futhermore she is my only “window” to that side of the family. Photos, histories etc. And yes she is, and especially because the finding my biological father is not going very well either, it’s so much more important – to me! Obviously not to her, and not showing any kind of understanding for that. Or she’s not able to. I did write for all those reasons a couple of years ago – a reccomended letter, that was never picked up. At that time I wasn’t sure if she was still at that adress but later it was confirmed, that she is. That was to me a very clear signal, that she is not interested.

I dont’ understand it, but I have to respect her wishes and I don’t want to hurt her, or want her to think badly of me for not doing so. At the same time, I’m very sad about it, because if nothing else, I’d like the information about the rest of the family. So the decission is that I’m not contacting her. If she changes her mind, I’m not exsactly difficult to find on the net.

In terms of my biological father I’ve had a few oppertunities that are going to be checked out a little more when I get home from Berlin.

Do it out of pure love

We’re having a bit of a discussion at the Danish adoption site’s Facebook page (in Danish). The reason is this article that is about Danish parents who in increasing numbers don’t want children who are too old and has any “faults” as such! That could be sickness, handicaps etc. They see the adopted child as a replacement for the biological child they can’t have. It has to be the ones who adopt for that reason that they can’t have children. What is TOTALLY left out of the article is that this is far from it always the movtivation and some simply choose this solution regardless, seen as something to do as there are so many children out there in need of love and care. And that should be the main reason in my book. You should never be a replacement for a unfulfilled need. If you are, the risk of dissapointment and frustration is very big, and that is properly what happens in a lot of cases, I think.

But like I wrote in the group. Adopted parents do wrong, misunderstand and make the wrong demands on their children and has too many expectations etc. – surprise! And an even larger surprise is that this actually happens to biological parents too. Is it good or bad to be adopted? It can be both. Sometimes really good and all is great and sometimes it goes to hell. Funny enough exsactly like all other families there’s not only good or only bad – there is everything.

When that is said you do have exstra things with you as adopted and that can cause problems in a lot of ways. And if you have fysical difficulties in there as well, that makes things even more complicated. So of course you have to be prepared for the job in hand and you do have to really WANT this with all of your heart. But I’d think that the whole process would eleminate, the ones that don’t. Can you question the motives – sure you can! But we have to asume the will to want it to begin with. If that’s enough in the long run is not a given thing as with biological parents.

What do you think of the article?

End of the road?

I’m wondering, have I reached the end of the road as far as finding out about my ancestors (at least on my biological father side). I fear I have. Last I tried something it ended up in nothing – again. I have two remote posibilities left to try, and I will give them a go, but I don’t have much hope of it succeeding I must say.

In terms of my biological mothers family, I can’t get any closer before they sort out their archives in Berlin, which won’t be until 2013!!! I fail to see how you can let people wait that long for something so important. In this case it’s a matter of their death certificates. I’ve written to their native country Poland, only to get no answer. So where to turn. Of course if I had bucketloads of money I’d throw them at a professioal genaologist – but I haven’t unfortunately.

There’s NO Robert Jones registred with the millitary that they can find, that fits the data I have. I have NO clue as to where to look at all, as he could be from anywhere in the US. I only have a very common name and a birthdate. Not much to go on! I have written whereever I thought relevant, to ask if they had information, and in many cases people don’t even respond. I simply don’t know where to turn next. I have (with the opening of the 1940′s Census) found bunches of Robert Jones’s, but I have nothing to check up against to know if they’re him. So imagine sitting there looking at all these records and each and almost (the one’s that are black anyway and born the right date) all of them, could be him! Frustrating to say the least. It’s food for thought as well when you see these photos. I wonder what lies in my ancetrial baggage.

As far as my mothers parents, and that side of the family, I’ll have to wait – simply wait, but it feels like one long wait. You who have tried this are with me on this I’m sure. And as far as my biological dad goes – I’ve more or less given up. Unless I get help from unexpected people, win the lottery or something similar.

So if you have any suggestions, ideas whatsoever, please come forward. Or if you of course know of a Robert Jones born the 24th. April 1928 (African-American), who was in Berlin, Germany, Europe, at least in 1961, possibly before and after as well. Please get in touch.