Opskrift/recepie: Herby, Peanutty, Noodly Salad

For the English version clik here.

Denneher salat faldt jeg over i min kogebog i forgårs og besluttede at den ville jeg lave i dag. Faktisk vidste jeg ikke, at opskriften lå på nettet, men det gjorde den så. Det gør det lettere for mig, derhen at så ligger den klar lige til at oversætte til dansk, og jeg kan linke til den engelske. At overskriften er original er simpelthen fordi det lyder meget bedre og dårligt lader sig oversætte.

Den smager RIGTIG godt, og jeg skal have “en omgang” mere til frokost i morgen. Jeg lavede så denne portion til en person i dag. I min kogebog er opskriften en smule anderledes, men ikke meget. F.eks. står der intet om at skrælle agurken. Du kan gøre det eller hoppe op og falde ned på det.

Krydderurter, peanuts og nudler i en salat. Sundt, let at lave og fyldt med kraft.

Hugh:

En frisk og let syrlig dressing, en håndfuld krydderurter og knasende peanuts, bibringer masser af smag til disse letlavede nudler. Kan du kun finde saltede peanuts, så rens saltet af dem og tør dem. Når det kommer til de friske krydderurter, er mint et must, de andre to kan undlades, men er også ønskelige

Herby, Peanutty, Noodly Salad
(Salat med penuts, krydderurter og nudler)

4 personer
Vegetarisk

Ingredienser

250 g Ægnudler eller 150 g Thai risnudler
150g Franske bønner
2 store håndfulde peanuts
2 spsk. risvineddike (jeg brugte balsamisk hvidvinseddike)
1 spsk. soya sauce
1 spsk. sesamolie
1 lime, juice og skal
1 fed hvidløg, revet/presset
½ rød chilli, fint hakket
1 lille agurk, skrællet og skåret i tynde skiver
4 forårsløb, skåret i skiver
1½ spsk. mint, corriander og basilikum

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180ºC. Kog nudlerne og bønnerne i kogende vand i ca. 3 minutter (mine bønner skulle altså have nærmere de 4½ min. Prøv dig frem, hvor sprøde du ønsker dem) eller indtil nudlerne er kogt og bønnerne stadig har noget bid. Hæld vandet fra i et dørslag og giv dem et brus under den kolde hane.

Rist peanuts i ovnen i 8 minutter eller indtil gyldne (jeg købte uristede rå peanuts igår og ristede selv, og det smager helt anderledes og bedre end saltede ristede peanuts).

Hæld vineddike, soya sauce, sesamolie, limejuice og skal, hvidløg og chili en stor skål og pisk alt godt sammen.

Tilsæt de afdryppede nudler og bønner til skålen og rør alt godt sammen, for at være sikker på alt er dækket.

Tilsæt agurk og forårsløg og hæld nudlerne i og bland godt. Tilsæt de hakkede krydderurter og rør igen godt.

Hak peanuts enten med en kniv eller mas dem med bagsiden af en ske. Læg salaten på et fad og sprinkel med de ristede nødder.

Grønsags-couscous i en græskartid

Der er andre, der er på kogebogsudfordring. Nu vil jeg så prøve, at sætte det lidt mere i system, og prøve nogen af alle de kogebøger jeg har stående. For Guderne skal vide, jeg har rigtig mange. Og synd er det, at jeg ikke bruger dem nok. Bruger dem gør jeg bestemt, men jeg har en vis evne til at samle til huse, uden at bruge tilsvarende.

Nu vil jeg prøve at gøre op med det sidste. Det første bliver der bremset gevaldigt i, men helt at undgå, der nok ikke realistisk. Denne kogebog, har jeg haft længe, og den fås som sådan ikke længere, andet end antikvarisk evt. bl.a. her. Sådan går det desværre hurtigt nu om stunder. Til gengæld udkommer der også SÅ mange kogebøger, at det er helt hysterisk.

Men nu til sagen. Det er mandag, og jeg holder jo Meat Free Monday. Noget jeg mener, de fleste skulle kunne overkomme og “burde” prøve, da flere grønsager for langt de fleste, er en god ting. Jeg spiser i forvejen så meget grønt, at jeg måske ikke har det store behov, men jeg kan godt lide at holde den dag fast.

Jeg vidste ikke det med græskar, før jeg begyndte at læse opskriften. Grunden til opskriften var, at jeg på min miniindkøbstur i går faldt over en pakke Ali-baba Couscous til 10 kr. Og så var det jo smart, at en af ingredienserne er græskar på denne tid.

Det plejer heller ikke at være reglen, at jeg har to madindlæg lige oveni hinanden, men såan bliver det altså dennegang, for det var det indlæg, der blev færdigt og som lige trænger for at komme ud – og nu har jeg lovet det :-) – og ja, jeg er stadig bagud med mere mad, boganmeldelser og meget mere – jeg vil slet ikke tænke Berlin og mange andre ting. Det kommer når det kommer.

For nu vil jeg gerne opfordre jer til at prøve denne couscous. Det var første gang, jeg lavede, og det bliver bestemt ikke sidste, for det smagte rigtig dejligt. Den eneste anke, jeg kunne have, er at der potentielt er for lidt væde. Jeg vil nok næste gang hæve mængden med 2- 4 dl grønsagsbouillon mere.

Forberedelsestid i alt: 40 min.
Tilberedning: 30 min.
Portioner: 4-6

2 små løg
1 spsk olivenolie
1 tsk gurkemeje
½ tsk chilipulver
2 tsk friskrevet ingefær (eller revet fra glas)
1 kanelstang
2 gulerødder, groft snittet
2 pastinnakker, groft snittet
3 dl grønsagsbouillon
300 g græskar , i små tern
250 g blomkål, i små buketter
2 squash i tykke skiver
425 g kikærter (en dåse) på dåse, afdryppede
en knivspids safrantråde
2 spsk frisk korriander, hakket
2 spsk bredbladet persille, hakket
230 g couscous (ca. 2½ dl)
2½ dl kogende vand
30 g smør

1. Snit løgene fint og suter dem i olie et par min. Tilsæt gurkemeje, chilipulver og ingefær og lad det sautere et par min.

2. Tisæt kanelstang, gulerod, pastinak og bouillon og lad det koge sammen under omrøring. Dæmp varmen og lad rønsagerne simre næsten møre ca. 5 min.

3. Tilsæt græskar, blomkål og squash og lad det simre 8-10 min. Rør så kikærter, safran, koriander og persille i og lad det koge 5 min. Fjern kanelstangen. Smag til med salt.

4. Kom couscous’en i en gryde og hæld kogende vand på. Lad den trække 2 min. og tilsæte så olie og smør og rør gryene løse med en gaffel. Læg den varme couscous som et bjerg på tallerken eller fad og hæld grønsagsstuvningen over.

Tip: Grønsagerne kan tilberede dagen før og opbevares i køleskabet. Couscours kan købes i de fleste større supermarkeder. Den er bedst frisklavet.