Jordbær-, blodgrape- og granatæblejuice

IMG_6082opt2_Juice

Jeg har lavet juice igen idag. Det er noget, jeg kommer til at gøre meget fremover. Hvorfor? En længere historie I nok skal få mere om senere. For nu vil jeg bare dele denne juice med jer. Den er et klart hit, som helt bestemt bliver lavet igen:

500 g Jordbær

1 hel blodgrape

1 granatæble

Godt for noget….


Denne opskrift har jeg bragt før i Gordon’s version, nu har jeg lave min egen lidt slankere version, men ikke dårligere ialt 678 kcal

Hm, nu ligger jeg her og er sløj. Men som oftest må jeg prøve at få noget godt ud af det. Der ikke andet for, med et helbred som mit. Imorges prøvede jeg at sidde lidt op, for at ordne udklip og sætte i mapper. Dét projekt måtte jeg opgive, men lidt fik jeg da gjort. Alt tæller.

Men nu til det, det her indlæg egentlig handler om – mad og kalorier og vægttab. Det har jeg talt om mange gange, og sådan er det. Alle der har prøvet at tabe sig ved, det ikke er bare lige. Og meget ofte, når jeg lige er kommet i en god rytme, bliver jeg enten lagt ned, og sidst var det så fars sygdom. I forvejen har jeg ikke overdrevet mange kræfter, så at skulle finde overskuddet til det også, er svært for mig. Nu er jeg heldigvis en stædig kamel, så det gør også, at jeg i det mindste har tabt lidt og holdt den der, men ingen hemmmelighed, at der skal ryge meget mere.

Nå i erkendelse af, at ting kan udskydes og opsættes i det uendelige og man altid kan finde gode undskyldninger for ikke at gå igang, så tænkte jeg, at denneher sygdomsperiode var god til at komme i sving på. Jeg har hele tiden tænkt, at nu skulle jeg have rydet køleskab og fryser og så…. nej, det er der ingen som helst grund til at vente på. Det skal være nu og helst i går, hvis jeg skal nå mit mål. Målet siger jeg intet om endnu, før jeg har nået noget substantielt. Men ihvertfald, så tæller jeg kalorier. Det betyder, at i princippet kan jeg spise alt, sålænge jeg ikke overskrider et af mig fastsat antal kalorier. De er så sat udfra en ønsket slutvægt en given dato. Jeg har prøvet madlog.dk og det var også fint nok, men det koster penge. Nu har jeg fundet en gratis løsning, der er lige så god madital.dk, som jeg tænker flere kan have glæde af. Og selvfølgelig er der visse ting, jeg ikke skal spise, for så brænder jeg mit kalorieforbrug af på en gang næsten. Så hver ting skal være meget vel overvejet og afvejet helt bogstaveligt. Og det bliver det så nu! Fandme så det må og skal kunne lade sig gøre.

Hvad så med Weightwatchers spørger du nok og alle dine opskrifter derfra. Jamen intet galt med dem, dem kan jeg bare regne om til kalorier og så er vi alligevel kørende. Når jeg er frisk er planen selvfølgelig at sætte ind på motionsfronten så meget, jeg overhovedet kan overkomme. Det er klart nok også blevet til for lidt, det indrømmer jeg gerne.

De to ting her på sitet er eksempler på noget af det, jeg har spist i går og i dag. I reduceret mængde og med omtanke for forbrug af fedt etc, men nøjatig lige så velsmagende som ellers og så er der stadig plads til forbedringer. Vi er i tsk. olier og i nøjatige gram af alting. So be it! Så fremover regner jeg med, at eventuelt at skrive kalorier på mine opskrifter, for de skal regnes ud alligevel. Nu skal jeg lige vænne mig til programmet, men det er smartest, at lave en plan på forhånd for, hvad man vil spise, for ellers bliver man for let overrasket over sit forbrug, hvilket lige er sket for mig nu faktisk i forhold til gårsdagen. Dog er jeg stadig på den gode side “af stregen” så ingen panik, men dog skal der strammes op. Det er ikke helt så let, når jeg nu ligger her, en så snart jeg er oppe igen skal der lægges bedre planer. Lige nu må der så rettes lidt til hist og pist. Men forbrug på pastaretten var som følger:

100 g pasta (tør)
3 tsk. olivenolie
50 g rejer (mindre kan faktisk gøre det – måske 30)
1 tsk. citronsaft
1 forårsløg (25 g)
4 cherrytomater (52 g)
9 g rød peberfrugt
4 g hvidløg (1 fed)

Idag prøvede jeg så noget lidt nyt, som jeg sådan set også afprøvede lidt igår. Sådan en tortilla med fyld, smager faktisk meget godt. Det hele kommer sig af, at jeg er ved at tømme min fryser. Ikke at jeg ikke vil have noget i den, for det vil jeg da, men bare ikke så meget som hidtil. Og nu er jeg jo som sagt skidt, og intet brød har jeg (sådan set lidt med vilje). Men så kom jeg i tanke om de her Tortilla i fryseren, og at tø en op er en smal sag, og varme den lidt enten på en pande eller under grill også. Denne er varmet under grill fordi osten skulle jo smelte. Grill er lidt for kraftig en behandling, for det er meget høj varme. Jeg tror forsigtig opvarming på pande er bedre faktisk. Det gik idag, omend lidt vel mørk i kanten. Det enste, jeg gjorde var at tø op, strø med cheddarost, oregano og på den ene halvdel fordelte jeg to cherrytomater i skiver. På panden lavede jeg et vendt spejlæg, der dog var flydende stadig. Morgenmad/brunch/frokostquisadilla! Meget lækker. Fyldet er der jo ingen ende på, hvis du har “råd” til det i regnskabet. Kun fantasien sætter grænser i virkeligheden og den kan jo også laves med søde sager som syltetøj, peanutbutter, banan, og meget mere…. eller bare helt enkelt ost og skinke.

Til min verion brugte jeg:

36 g tortilla
50 g rød cheddar
2 cherrytomater (21 g)
1 æg

Efter Påske….

og alt det lækre, men kalorierige og kødfixerede trængte jeg til noget grønt. Så jeg tog en gammel ven op igår aftes nemlig bulgursalaten. Jeg ved ikke lige, hvad jeg fik gjort galt, men den smagte ikke helt så fint som den plejer. Jeg mistænker for meget persille. I dagens variant var også grønne asparges, men de kan ikke andet end give en god smag. Men det var dejligt med noget grønt, nu den sunde og slanke stil skal op og køre igen. Nu skal der flere kilo af!

Påskeplaner -og ønsker

I skrivende stund har jeg nået stort set alt, jeg sådan lige skulle. Jeg kan være til for smerter igen heldigvis, og jeg kan se frem til nogen dejlige Påskedage. Imorgen skal jeg en tur i stalden – det er jo altid rart. Ved hjemkomst derfra skal jeg nok lige have styr på lidt herhjemme af praktisk karakter og have pakket de gaver ind, jeg har til fødselsdagen om fredagen, hvor jeg skal fejre både min yngste nevø og min søster.

Lørdag til frokost kommer min dejlige veninde fra Jylland Birgitte og så skal vi hygge igennem i 2 dage. Nej hvor jeg glæder mig. Vi har det altid så dejligt. Og jo der er heste på programmet :D Lørdag aften skal vi ud og spise på Hotel Fortunen.

Mandag har jeg endnu en aftale med en anden dejlig veninde, som jeg ikke har set meget længe. Så det bliver også superskønt at ses. Vi har aftalt, at vi skal spise en lækker frokost og jeg har d.d. bestilt bord på Sankt Peder. Så det bliver en lidt syndfuld Påske, men så må den have en ordentlig skalle bagefter, sådan er det.

Nu vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig Påske!

Kylling med ris og salat

Simpelt er godt. Og kylling med ris kan jo sådan set være mange ting. Idag var det sådan her:

Et halv majskylliingebryst (de var enorme) og salat med gul peber, 4 sorte oliven, 1 tsk. almindelig dressing, 1 spsk. Creme Fraiche 18%, agurk, et par friske basilikumblade og ris kogt i kyllingbouillon serveret til. Kyllingen var krydret med citronpeber, hakket hvidløg (pulver) og timian.

Det smagte strålende skal jeg hilse og sige. Det er også en ret, der jo er let rent pointsmæssigt at lave. Afhængig af mængderne af ris, kylling og dressing koster det såmænd ikke alverden. Reguler selv din portion, efter hvad du har af points.

Det var dejligt ovenpå en lang eftermidag med smerter på sofaen, men dog uden at tage smertestillende. Jeg var bombet nok af den mængde jeg tog igår, så jeg prøvede at undgå idag. Og har også indtil nu. Man skal så også passe på, man ikke får for ondt og spænder op, for så er man lige vidt.

Forbedringer med frokost

Jeg tror endelig, det begynder at gå den rigtige vej. Jeg er ikke helt frisk, og har en snert af smerter og er meget træt. Men feberen er næsten væk også, og jeg føler mig en anelse bedre. Så lad os håbe, det fortsætter den retning.

Frokost var en yndligsmad hos mig – Knækbrød med Sagaost og skiver af rød pære (alm. pære duer også). Det er guf for Guder, men koster på Pointsregnskabet sådan noget Sagaost, og ost i det hele taget. Ovenstående kostede 4 points, og var alle værd. Uhm!

Jeg er vanvittig træt. Af hvad aner jeg ikke, men faktum er, at det er jeg altså. Så nu vil jeg tage et bad og så en lur. Så har jeg det formentlig endnu bedre, når jeg vågner. Det kan dræne mig humørmæssigt helt fuldstændig, når helbredet driller som det har gjort nu her, men synes jeg aner et glimt af mig selv nu her. Prøver at holde fast også for pointstællingens skyld, for jeg har jo et mål, jeg skal nå. Min kære veninde på Falster er også på vægttab, og har nu rundet de 10 kilo, og jeg har truet med, at komme efter hende. Så fuld skrue nu! :)

Snegl, struds el. hvad du synes

Ganske som sneglen holder jeg mig indenbords i disse dage. Energien er helt i bund, og helbredet driller “for en gangs skyld”. Dette kun til oplysning og ikke ment som anglen efter gode forslag til evt. ændringer, og handleplaner, for der er ingen. Mit helbred er bare dumt, og har altid været. Så selvom dit råd er velment, så orker jeg ikke, at skulle svare på det, for jeg har prøvet stort set alt, hvad der findes af gode råd, og det er spildt krudt. Hvorfor orker jeg heller ikke at forklare, men bare tro mig. Jeg har levet et helt liv med det. Det bliver det så ikke mindre træls af.

Jeg skal til lægen imorgen og lyttes på, så får vi se, om jeg som mistænkt har noget på lungerne, eller jeg bare stadig trækkes med forkølelse. Uanset, så er jeg lidt stille. Jeg kæmper for at bevare humøret og holde fast på points og alt det her. For jeg skal jo have de kilo af. Og nej jeg har skam ikke glemt at skrive om det, men bare holdt lidt igen, som jeg så gør generelt lige til jeg finder gnisten igen.

Vægttabsstatus – 1,3 kg

girl_on_scaleopt.gifDet går sgu helt okay det vægttabshalløj. Jeg kan godt forstå mine bukser er løse nu. Jeg har som det ses denne uge tabt 1,3 kg. Jeg troede faktisk jeg vejede mindre da jeg startede, og troede således, at jeg nu var på lige over 5 kilo tabt. Men det er jeg ikke. Jeg har siden 3. januar tabt 6,6 kg! Yes, hvor er det skønt. Vi kører videre. Så er der da en chance for, at jeg når de magiske 10 kilo inden sæssonstart, nu hvor der er kommet skred i det.

Generne hjælper også…

og ikke kun kiloene! Så nu når jeg taber mig, så skal jeg til at bekymre mig om rynker ;-) Jeg har ikke supermange af dem, men det lader til, at de skulle dukke op nu så! Det er da muligt, at man ser yngre ud når man fylder lidt mere ud indenunder huden, men det får altså være. Med det lille antal rynker jeg har, som jeg så kan takke generne for, så overlever jeg nok, hvis de træder lidt mere frem. Ellers er der jo også rådfor det eller netop ikke :D

Gårsdagens bemærkning

img_1870opt.jpg
Shareholder og Mille, da de flyttede ind 16. juni sidste år

Kom fra Mille, og jeg blev sgu så glad! “Har du tabt dig, eller har du fået nye bukser?” – Og jeg har jo tabt mig :D – Tak for det Mille!