Thea & yndlingshesten

Jeg kan godt lide, at andre får et glimt af, hvordan livet i stalden også er. De har måske deres forestillinger, og der er meget, der er svært at forklare for udenforstående.

Nogen tror måske, at galopheste er der for ren profit og ikke får nogen som helst kærlighed og omsorg. Intet kunne være længere fra sandheden. Jeg tror faktisk, at de får meget mere, end rigtig mange andre heste.

Vores gør ihvertfald. Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan det er i andre stalde, men jeg kender jo menneskerne bag rigtig mange af de her heste, og ved, at hvis de er involveret, så får hestene også omsorg og kærlighed.

Fotos ovenfor, er et godt eksempel på det, jeg her taler om, for selvom vi alle elsker hestene sådan over en kam, så har vi næsten allesammen vores yndling. Jeg tror ikke, jeg behøver, at nævne Kicker uden alle godt ved, at jeg er fuldstændig forelsket i den lille hest. Jeg ville helt bogstaveligt gå gennem ild og vand for ham. Ekstra timer i stalden, og bare tage ned og lukke sin yndling på fold og sidde og kigge på den. Så er vi ved at være henne af noget, som I sikkert kan forstå.

Thea er nyeste “mand på skansen”, men hun er blevet et meget skattet medlem og en personlig ven på rekordtid. Hun er hoppet ind i det her med en energi og dygtighed, der har taget os med storm og vi er lykkelige for hende.

Til gengæld faldt Thea også pladask for en hest, da hun kom, og det var så Bijou, som det ses ovenfor. Vi hyggede os efter staldrundgangen i solen og jeg tog de her. Jeg tror ikke, jeg behøver sige mere, end bare lade fotos tale for sig selv – kærlighed!

2. Påskedag 2018 – aflysning

Fotoet er taget for næsten præcis et år siden. På nær en dag, for det var 3. april. Faktisk er det i dag lige så smukt vejr, men jeg har ikke været ude i det. Det er helligdag og hele kommunen valfarter til de steder, hvor jeg ellers ville tage hen. Selvfølgelig burde jeg gå ud, men jeg skal i stalden i morgen og kan helbredsmæssigt ikke tillade mig at skubbe for hårdt på. Det lyder for “normale” mennesker underligt, men sådan er det.

Meningen var, at jeg skulle have besøg af en veninde i dag. Hun ringede, at nu havde hun fået ondt i halsen. Hun var ikke specielt dårlig, men var bange for, at smitte mig med noget. Det sætter jeg stor pris på, for jeg har ligesom nok med at komme af med det, jeg allerede har været underlagt en måned nu. Så jeg behøver ikke mere.

Superærgerligt. Vi skulle have gået tur med hundene, spist suppe, deller og kartoffelsalat og cupcakes og bare tøsehygget.

Det blev der ikke noget af desværre. Øv, for jeg havde glædet mig og det var ligesom den eneste Påske hygge, jeg skulle have haft. Indrømmet, jeg er stadig ikke helt frisk, så jeg tager det meget stille og roligt og som altid kan jeg sagtens få tiden til at gå.

Men så har jeg hygget mig alene og lavede maden alligevel og prøvede en ny opskrift på dellerne. Det blev altsammen godt og jeg har spiste en cupcake nu her til min kaffe og et af de Påskeæg, jeg også har fået. Og så har jeg drukket en meget speciel øl, som jeg har fået. Ikke den hele, men noget af den, så jeg har virkelig fejret Påske helt alene i dag.

Nu nusser jeg rundt på computeren og får uplodet lidt hist og pist og skal jeg have et bad og bare fortsætte det. Og så skal jeg virkelig prøve at komme til at sove i ordentlig tid i dag. Jeg orker ikke at ligge vågen til klokken 2 igen! Jeg håber, I har haft en dejlig dag i det fine vejr.

Påskeupdate

Det første der mødte mig. To favoritvenner, Thea og Stinger

Jeg tror ikke, vi skal tale om, hvor længe, jeg har været syg. Istedet vil jeg fortælle, at jeg fredag var ude for første gang sådan rigtigt. Et smut i stalden. Oh så skønt at se alle både firbenede, og to-benede. Det gik rigtig fint, især i forhold til, at jeg har fået en irriterende vane med, at ligge vågen til klokken 2. Dårlig ide. Nå, men jeg håber snart, jeg får det vendt, men som det ses her på tidspunktet, er det ikke sket endnu.

I morgen skal jeg prøve at være selskabelig for første gang også i lang tid. Min veninde kommer og vi skal gå en lille tur, drikke te, sludre og have lidt at spise. Det er min Påskefejring/frokost. Jeg har bagt cupcakes i dag og maden laver jeg i morgen.

Nu er det på høje tid at hvile hovedet, som hyler helt vildt og prøve om jeg kan falde i søvn. Jeg håber, jeres Påske har været god indtil nu og at I må nyde den sidste Helligdag.

En anden firbenet dejlig ven – Face

Solskinsupdate

Vejret kan der ikke klages meget på lige nu. Solen skinner og det har den gjort de sidste mange dage. Oveni lagde den bidende blæst sig, så det var til at holde ud, at bevæge sig udenfor. Og så er det jo meget hyggeligt, at gå en tur med hundene. Indrømmet, de bliv ikke så lange, som de ofte har været, af den simple årsag, at jeg stadig er “i bedring” og således tager det meget stille. Det går helt sikkert meget bedre nu, og jeg er ved at være “fit for fight” igen. Dog har erfaringen vist, at overmodighed for tidligt meget vel kan give bagslag, så jeg venter til jeg er helt sikker.

Men som det ses, et smut ud her i weekenden var ikke det værste, sålænge man er pakket godt ind. For sku ikke “hunden på hårene”, det var bidende koldt stadig og her til morgen var der igen et fint lag hvidt pudder derude. Så forår….ikke rigtig endnu, men intet at fortvivle over, det skal nok komme. Til gengæld nyder jeg i egenskab af fotograf de nøgne grene mod himlen lidt endnu, for det er faktisk et yndlingsmovtiv, så der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

I går var jeg frk. effektiv, ligesom jeg også fik støvsuget i weekenden. Jeg var ovre med en pakke, der skulle retur. Bagefter var jeg et smut i Lidl, for de har nogle veganske produkter, jeg rigtig godt kan lide. Derudover fik jeg også købt en gave til en veninde, der snart har fødselsdag. Så slet ikke så ringe, og også der skinnede solen.

Jeg håber I har en god uge. Som en slutbemærkning skal jeg lige huske at nævne, at kan du som jeg godt lide biler, så smider jeg dem på Instgramkontoen @4thepassionofcars

Frostboks update

Der har været noget stille her. Og det er fordi, der ikke er sket det vilde egentlig. Jeg har ligget syg og gør sådan set stadig. De seneste dage, har jeg forsøgt mig i at bevæge mig lidt ud, blandt andet for at handle lidt.

I går kom min veninde med hundebørn, så dem har jeg til i morgen engang. Selvsagt skal de små Tutter ud, så det var om at pakke sig godt ind til formiddag (vi sov længe). Hundene fik hundefrakker på, og jeg selv pakkede mig godt ind. Som det ses, var det rigtig flot, men også hundehamrende koldt. Så det blev den korte version af en gåtur. Nok til, at de fik gjort det, de skulle, og så hjem. Heldigvis er her alle muligheder for at lave en rute der passer lige til, hvad man har lyst til.

Jeg skal gerne indrømme, jeg ikke har lyst til ret meget i øjeblikket. Jeg er udfordret også derhen, at jeg ikke kan gå for tidligt ud, for jeg får let lungebetændelse. Så sålænge jeg ikke er helt på toppen og stadig hoster, bliver jeg her. Men jeg håber (fingers crossed) på stalden i slut næste uge ihvertfald.

Gentofte Kommunes holdning til et sidste hvilested

I går skulle jeg et ærinde på trods af, at jeg ligger syg med influenza. Turen gik til Gentofte Hospital for røntgenfotos. Det blev klaret, og jeg skulle så hjem igen. Inden var jeg dog lige forbi Netto og købte der nogle blomster, som jeg lige ville smide forbi mine forældre på kirkegården. Så langt så godt.

Da jeg ankom til Kirkegården, undrede jeg mig godt nok over, at der holdt udsædvanligt mange biler både udenfor og inde på selve kirkegårdens parkeringsplads.

Da jeg havde været nede med blomsterne hos far og mor, fandt jeg forklaringen på det fænomen. Det viser sig, at Kommunen i “sin visdom” har lavet en indgang til skolen igennem kirkegården, således at kirkens parkeringsplads nu er offer for massiv trafik af skolebørn, forældre og hvad der ellers har ærinde til skolen.

Jeg er rystet! Og jeg er sikker på, at andre end jeg ikke har opdaget dette, og havde de vidst det, havde de protesteret.

En ting, er at folk stjæler fra gravene, hvilket i sig selv er slemt nok, men at devaluere Kirkegårdens betydning, og lave det til en trafikåre, er fra kommunens side ikke meget bedre i min optik.

Jeg kommer på kirkegården for at ære mine forældre og finde fred og ro, ikke for at næsten stå på en motorvej. Nu ligger mine forældres gravsted noget væk fra denne trafik, men jeg tænker da i høj grad på dem, der har grave tæt på. Det er i mine øjne en skændsel. Jeg ved ikke, om der er chance for, at protestere imod det her. Et er sikkert, jeg skal kun på kirkegården i weekenden fremover.

Derudover ender det efterhånden også med, at de smukke træer, som jeg tænker, vi er flere der værdsætter, kan vi kigge i vejviseren efter som de fælder beplantning på kirkegården. Stop det!

Det er træerne, der giver den stemning, vi holder så meget af. Som det går, ender det med, at der kun er en græsplæne overalt. Der må være andre end jeg, der har bemærket den uheldige udvikling. Skriv endelig i kommentarfeltet.

Mandagsmood for en kort bemærkning

Det har været en lorteweekend. Flere ting, er skyld i dette og humøret er bare elendigt. Det hjælper selvfølgelig ikke, at influenzaen kommer på besøg oveni.

Til min egen store overraskelse, lykkedes det, at komme ud og gøre nogle indkøb i dag. Da jeg gik var det overskyet, men ingen sne eller noget. Som det ses ovenfor, blev der lavet om på det kort efter jeg tog afsted. Jeg havde en del ærinder, så jeg var væk et godt stykke tid. Det var rigtig smattet, og der skulle køres forsigtigt. Nu havde jeg bestemt, jeg ville have det overstået. Så skal jeg ikke ud igen før fredag, hvor jeg skal til røntgen. Resultatet, glæder jeg mig til og håber og beder inderligt til, at der viser sig noget. Vi må se.

Nu er jeg bare træt og vil lægge computeren væk og se, hvordan det går i morgen. Både humøret og influenzaen. Fotos er taget herfra, da jeg kom hjem.

Ja selvfølgelig……

…er jeg blevet nedlagt nu, med hvad jeg formoder, er influenza. Det startede lidt i går, med kriller i halsen og det er kun blevet værre, med feber og hovedpine og generel sløjhed i dag. Ikke decideret forkølet endnu, og jeg kan da håbe, at det ikke kommer, for jeg hader at være forkølet. Det gør alle vel tænker jeg.

Så mine planer er endnu engang blevet skudt i sænk. Jeg har intet foretaget mig udover at få et bad og så kan man sige, det gode ved det, hvis vi skal prøve at finde det, er at jeg får sorteret og ordnet nogle fotos, når jeg ligger her. Det er jeg svært glad for.

Og så får jeg lyttet noget lydbog også. Jeg har fundet en ny forfatter, jeg lige har lyttet 2 bøger i rap med – Lucinda Riley. Hende vil jeg varmt anbefale. Nu skal jeg så finde på det næste. Ikke fordi jeg ikke kunne tage en mere Lucinda, for det kunne jeg sagtens, men der må lidt variation til. Så nu har jeg tænkt at gå “i den anden grøft” og kaste mig udi en Stephen King, som jeg aldrig har læst noget af. Det må da være på tide tænker jeg.

Fotos er taget for en måned siden, hvor der også var kommet lidt sne, og jeg synes, jeg skulle fange det. Det kom der en dejlig gåtur og flere udmærkede fotos ud af. Som vides elsker jeg gamle huse, og mødte flere smukke på min vej, som det ses. Alle fotos fra den dag ligger her.

Jeg håber, I får en god og sygdomsfri uge, nu hvor min formentlig er ødelagt oveni en weekend der i forvejen var en udfordring (private årsager), med sygdom oveni – igen!

En anden solskinsdag

Det var helt fantastisk vejr idag. Og nej, jeg var ikke ude i det, selvom det burde jeg nok have været. Men det er ikke altid, det går som man lige synes, det skal altid. Hvis jeg ikke er på toppen styrter jeg ikke ud og går tur altid. Nogen gange gør jeg, for det kan også hjælpe, men det afhænger helt af, hvordan og hvorledes. I dag var det så ikke sådan Alligevel har jeg nydt solen og så har jeg fået ordnet de her fotos, som har hængt efter.

De er fra en anden solskinsdag, hvor der også var kommet lidt sne for 10 dage siden og jeg synes, de er rigtig dejlige og der kom også godt med kilometer på den dag. Det bragte mig blandt andet til et kvarter, hvor en ungdomsven boede, og da jeg gik forbi, kunne jeg se, at hans familie stadig bor der. Dette var iøvrigt samme dag, jeg var forbi min fars gamle underbo og hilse på. Hun gav kaffe. Det var dejligt at se hende. En skøn dame.

Ellers var det også dagen, hvor vi vågnedet op til nyhedne om Prins Henrik’s bortgang. Jeg skal ikke gør meget udi ., bortset fra, selvfølgelig at sende min medfølelse til familien. For uagtet alting, har de mistet en mand, far, svigerfar og farfar, tillige med hans familie i Frankrig også. Hvad jeg så mente iøvrigt om ham, kan være ligemeget nu. Jeg håber, han hviler i fred.

Der har været meget spekuleren i hans helbred, og hvordan det kunne gå så stærkt etc. Jeg så jo det samme i forhold til min far, som var på samme alder og det er er en alder, hvor det kan gå sådan lige pludselig, og jo også en relativt høj alder. Men umiddelbart, kan jeg da også undre mig lidt, men tænker vi muligvis ikke har fået hele historien. Men når det er vores tid, så er det tid.

At føle sig overvældet

Jeg er ikke i topform for tiden. Ikke så meget fysisk, men mere mentalt, hvor jeg hænger i bremsen. Det er der mange grunde til, som jeg ikke vil komme ind på her, og det gør nok også, at jeg fra morgenen af, bankede mig selv oveni hovedet og blev helt overvældet over, alt det, jeg har at lave. Fik mange søde kommentarer desangående på Facebook. Jeg synes ikke, det plejer at gå mig sådan på, men som sagt, det er nok humøret generelt.

Det endte faktisk med, at jeg nåede mere end beregnet. Jeg fik ordnet en hel mappe af hesterelaterede fotos (det tog så også hele dagen, selvom der egentlig ikke var så mange igen) og så fik jeg gået en tur på 4,3 km, hvor disse fotos stammer fra. Det var rigtig fint vejr, og som det ses, var lyset fantastisk flot.

Jeg nåede lige hjem inden det blev mørkt, og var glad for, at have fået noget luft. Nu vil jeg sove og så håbe, at jeg er i bedre humør i morgen.