Regn, slud og varme muler

Dagen startede vådt. Det blev ved at stå ned i stænger helt bogstaveligt. Jeg indrømmer gladeligt, at under de forhold, så synes jeg ikke, jeg skulle ud og cykle eller gå med et operationssår i munden. Så jeg håbede på et lift efter at have kontaktet flere veninder i stalden, der er bilkørende. Ingen kunne. Så jeg belavede mig så på, at blive hjemme. Havde ellers set frem til at hilse på, men det måtte jo så vente.

Men så klarede det op, og jeg begav mig alligevel afsted. Det viste sig så at være en meget kort opklaring, og det begyndte at regne. Senere blæste det op og slud kom der også. “Jubii, det glædede jeg mig da rigtig meget” til at cykle hjem i – not! Men selvom jeg kom sent, var jeg ikke arbejdsløs, og fik ordnet både Monte Carlo og dejlige Stewie. Sjældent har jeg mødt så sød en hest som sidstnævnte (ikke et ondt ord om Monty), men det er sjældent at møde en hest, der hellere vil hoppe ned i lommen på dig, end spise sin mad. Det vil han. Han er den rareste hest. Og selvfølgelig var der også masser af Kickerkys. Varme hestemuler er den bedste kur imod stort set alt. For mig ihvertfald. Udover de bløde muler – de var alle gavmilde med kys i dag også Monty, så var der dejlige venner, jeg ikke har set længe. Også det var dejligt. Iøvrigt ad min bror startede jeg dagen med en sød hilsen fra ham. Og det er bare skønt.

Huset er et, vi gik forbi forleden på vores gåtur. Jeg har fotograferet det før, og det er bestemt et favorithus. Der er lidt Borte Med Blæsten over det. Som vi blev enige om, så mangler det bare verandaen, men fint er det.

Træt blev jeg af min tur i stalden. Jeg tænker kroppen jo heler og bruger en del energi på det. Så jeg fik da lige en lur, efter lidt at spise og et bad og nu har jeg internet igen, efter det har været væk hele dagen. Jeg ved ikke lige, hvad der sker for YouSee, for jeg synes efterhånden, det er ofte.

Nu er det tid til at hvile og sove lige straks. Jeg håber, I alle får en dejlig søndag.

Gåtur og godt selskab….

Var opvarming til eftermiddagens strabadser. Jeg havde i forvejen lavet den her aftale med min veninde, men da jeg fik tiltagende ondt i den her fordømte tand, måtte jeg jo ringe og bestille tid til at få skidtet ud. Heldigvis kom det ikke i vejen for aftalen. Vi gik en lang tur, købte kager med hjem og drak kaffe og sludrede hyggeligt. Så det var en dejlig måde at bruge formiddagen, når man vidste hvad der ventede. Turen gik også forbi Forstbotanisk have, hvor fotos er taget. Som det ses, er foråret på vej. Men vejret er langt fra så fint i dag, ihvertfald her. Til gengæld stormer det ikke så vanvittigt, som i går.

Klokken lidt i 16, drog jeg afsted. Jeg skulle lige købe et par ting først, og så ned til den søde tandlæge. Jo, han er megasød, selvom han har pint og plaget mig mere end nogen anden på så kort tid. Til gengæld måtte han arbejde for sagen og vi var ved at dø af grin, da hans finger begyndte at knage. Tanden – den var længe om at give sig. Til gengæld kom den hel ud, og det viste sig, at det var godt, den kom ud. Den var revnet i stor stil og ikke værd at gemme på. Så det var vi begge glade for. Nu forestår så en store rekonstruktion, så jeg kan få noget, der minder om tænder i undermunden. Det har jeg selvfølgelig, men ingen kindtænder. Så der skal tænkes kreativt og snakke godt for min søde bankmand, der altid hjælper hvis han overhovedet kan. Vi må lave en plan – håber jeg!

Morgenen bragte også en opringning fra journalist Maria Hollænder, jeg havde talt med omkring min adoptionshistorie og mødet med min bror og familie. Det har lige været i radioen på Radio Klik på DR. Men kan altid genhøres på nettet, hvis du ikke lige har hørt. Ellers hviler jeg og holder mig i ro de næste dage. Ondt har jeg og det er noget af et “krater”, jeg har i munden. Heldigvis har jeg masser af smertestillende. Nu mens jeg har skrevet, er solen kommer, så jeg håber, I måske lige kan nå at få lidt glæde af den. Jeg nøjes med at kigge ud på den.

Blå, mere blå og mest blå

Det kræver stadig tilvænning at være hjemme. Jeg forstår det ikke helt selv, men sådan er det altså. Savner min bror og var ovenud lykkelig forleden, da jeg fik talt med ham på Skype. Han ville prøve om han kunne logge på igen her i weekenden. Vi får se.

Det er også de barske realiteter at komme hjem til, såsom kedelige tandlægeregninger (Læs: Megamonsterdyre), og mange andre ting, man skal forholde sig til. Det er alt andet lige sjovere intet at skulle eller forholde sig til, og slappe af og hygge sig og gå ture i solen. Det kan vi vist ikke blive uenige om. Nu vender vejret forhåbentlig snart, og dermed humøret også. Det gør en kæmpe forskel, når solen kommer frem og himlen er blå.

Vi havde også det her vejr istalden i går. Der for jeg godt nok rundt som en flue i en flaske og fik overhovedet ikke tænkt på kapffe før klokken var 10! Det er usædvaneligt. Men så smagte den så meget bedre. Jeg følte mig nyttig og godt tilpas da dagen var slut der.

Også i dag har vejret spillet på alle de rigtige strenge med knaldblå himmel, og masser af sol. Det kan vi lide. Jeg passer hunde, og dså er der jo sjovre at komme ud og gå, når vejret eer sådan. Så vi var ude en hel time her i dag. Ellers har jeg bare siddet her og set TV og ordnet fotos – blandt andet til dette indlæg. Disse fotos er taget i dag, på vores gåtur. Nu er jeg mere død end levende og vil smutte i seng. Jeg har en hund her på hver side af mig i sofaen, også helt bevidstløse. De rykker nok med ind i seng, og det er bare hyggeligt.

I morgen kommer deres mor og vi går en lang tur med dem og jeg bedriver en vegansk pizza har jeg lovet. Opskriften skal jeg også have skrevet. Der er nok at lave, men jeg ønsker jer en fortsat god weekend.

Fotos:

1. Hundene lige ved en model, jeg aldrig havde set før – En BMW i3. Det er en el-bil.

2. Da vi var nået til Sølystvej

3 + 4 Søen samme sted. Den var underrenovering, men der var belæg for flotte refleksioner.

5. Udsigten fra Emiliekildevej mod Øresund i dag. Som det ses, var det intet problem at kigge til Sverige.

6. Nogen synes det fine vejr skulle bruges til at fiske i, og gjorde det.

7. Toby og Figo.

Fra ren gru til ekstrem lettelse og glæde

En lille hilsen herfra. Ikke fordi, der er sket så meget igen. Heldigvis holdt min fornemmelse af, at det her jetlagcirkus var ovre stik, og jeg er helt tilbage på dansk tid. Det i sig selv er dejligt, og oveni er ryggen også tilbage til normalen nu. Jeg har godt nok smerter i hofterne sådan lejlighedsvis, men det er ikke noget nyt. Sådan er det helt standard.

Eftersom jeg rent sovemæssigt, nu ikke er helt zoombie, så har jeg straks begyndt mit nytårsfortsæt, som går på en gåtur på ca. 1 time dagligt. Gerne mere efterhånden, men til en start, og så har jeg også andre øvelser, der skal på bordet.

Lige nu er alt den motion jeg tror jeg vil kaste mig over, en krigs-glædes-dans! Og hvorfor så det? Tjah, fordi i går, skulle jeg finde et foto til en ven. Jeg går hen og tænder min computer (her taler vi min stationære), hvor der ligger rigtig mange ting. Mange har jeg flyttet over på ekstern harddisk og til online album, men meget har jeg godt nok ikke. Jeg tænder “dyret” og ingenting sker!!! Gæt hvem der bliver helt bleg? Ja, det gjorde jeg. Til gengæld var jeg også noget uforstående. Normalt har man lidt på fornemmelsen, hvis den er helt galt, omend jeg godt er klar over, at et totalt stop selvfølgelig kan ske pludseligt. Jeg kunne dog ikke helt få det til at passe. Men faktum var, at computeren var død. Gæt hvem der gik i depressionsmode? Ja også mig! Er der noget, der betyder rigtig meget for mig, så er det mine fotos, så jeg var sgu ked af det og håbede bare, at det kunne reddes.

Her i dag, sætter jeg så et stik i en stikdåse, som er løs og “bing” så tænder computeren. Total optur! Og hvordan hulen går det så for sig? Jamen det gør det fordi, jeg bor i en gammel lejlighed, og al strøm er i stor stil forlængerledninger og stikdåser. Den stikdåse, jeg rettede et stik i, er i den anden ende af rummet end computeren, og jeg forbandt ikke de to ting. Men for helvede, jeg er lettet. Jeg tager det som vink med en vognstang om, at nu må jeg se og få styr på de fotos – tro mig, jeg lytter og danser videre!!

Før denne skønne hændelse, var jeg i stalden. Jeg stod op klokken 7, tog tøj på og drog afsted. Sne og is er afløst af mudder og vand. Ingen af delene er særlig sjovt. Man kan sige, mudderet forhindrer ikke, at vi rider, så den vej selvfølgelig bedre, men til gengæld er alt klamt, vådt og møgbeskidt og smurt ind i mudder. Jeg var faktisk flittig i dag og fik ordnet hele 3 heste meget grundigt og pudset en grime som jeg også fik lavet et ekstra hul i.

Efter alt den aktivitet fulgtes jeg med med sød hesteveninde (vi bor stort set ved siden af hinanden). Jeg var godt nok på cykel og hun på gåben, men jeg har jo godt af at gå. Således fik jeg da også gået 5090 skridt (3,8 km) i dag. Husk at gemme dine fotos på drev – enten i cloud, eksterne drev etc. Dagens lektie!!

Foto er Ordrup Krat i lørdags!

Glæde på efterbevilling og dagens gåtur

Normalt er åbenbaringer jo en god ting, men når man føler sig som den berømte “skovl”, når man får en, så er det knap så sjovt. Denne var lige nyttig og jeg kan takke min kvikke og dejlige veninde for, at jeg efter 2 år efter jeg købte min el-pejs, endelig får en funktion, jeg hele tiden har savnet hos den.

I dag kom vi til at tale om de der el-pejse igen, fordi min veninde, har fået en til sit soveværelse også. Og i den forbindelse, kom vi til at tale om, at det altså var underligt, at min ikke bare kunne lyse (brænde) uden varme, for det kan de næsten alle sammen. På fjernbetjeningen, kan man kun tænde og slukke. Men så spørger min veninde, om jeg er sikker på der ingen knapper er og det mente jeg da bestemt. Der er ingen synlige. Så siger hun, at på hendes er der skjulte knapper lige bag et panel over der hvor varmen kommer ud. Også til hvis fjernbetjeningen svigter. Jeg prøver så at tage i mit panel og ganske rigtigt, der er knapper og 2 indstillinger, en med varme og en uden. Således gik det til, at jeg nu er helt vild af begejstring over min ovn, sådan lidt forsinket. Jeg har hele tiden været glad for den med varme i, men om aftenen har det ofte ærgret mig, at jeg ikke kunne tænde den som min veninde kunne bare med flammer, for det er da hyggeligt. Det kan jeg så også nu, og glad er jeg. Men jeg følte mig da lidt dum!

Et af mine Nytårsfortsætter er, at jeg skal ud og gå en god tur hver dag. Gerne mere end det, og helst længere og længere efterhånden, men man skal jo som bekendt starte et sted. Så jeg gik ned i stalden i dag. Det var ellers ikke min mening, at jeg ville derned i dag. Jeg gik over banen, og fik taget lidt fotos også, men ikke af heste. Hvorfor? Der var ingen p.g.a. vejret. Det var pivglat for nu at sige det mildt. Jeg var ved at stå på numsen 4 gange, og til sidst turde jeg dårlig bevæge mig. Det blev ikke bedre af at komme op på vejen efter banen og pull-op-gården. Tværtimod! Den var ren is. Men det lykkedes at komme hen i stalden og på vejen mødte jeg en hesteveninde, der var i bil. Vi blev heldigvis enige om, at jeg godt kunne få et lift hjem. Jeg var ærlig talt noget “lunken” ved at skulle gå hjem igen, efter turen ned.

Dernede var der ikke meget gang i den. Alt stod som ventet næsten stille, ihvertfald på ridefronten, for det var jo håbløst med alt det is og sne. Jeg fik børstet min anden “baby” som er kommet fra ferie, og hygget lidt om ham. Dejligt nok. Han har heller ikke glemt at give kys, mens han var væk. Så det var godt nok. Efter kaffe og en hyggesnak, blev vi ikke meget længe og jeg fik et lift hjem. Der hentede jeg så den bærbare, som havde en fejl. Den ladede ikke. Det så ud til at være opladeren, men nu driller den sgu lidt igen, så det kan være, jeg må afsted igen. Møgirriterende faktisk!

Da jeg kom hjem efter alt det, var jeg faktisk træt, men jeg fik vasket to maskiner tøj, fik selvfølgelig et bad og så har jeg nørklet med fotos her på computeren og set TV og selvfølgelig nydt min ovn.

Ellers går det fremad. Jeg er ikke på Arizonatid mere, og det i sig selv er en stor lettelse. Det var lige ved at give mig kuller. Min ryg har været helt smadret og forleden havde jeg min fantastiske massør her, og det hjalp. Men ondt gør det altså, når han tager fat. Men er det ikke noget med, at det skal være skidt før, det bliver godt? Så passer det ihvertfald her. Stadig ikke helt godt, men dog i den rigtige retning. Jeg har stadig gøremål nok her og behøver heller ikke kede mig i morgen. Det gør jeg som bekendt aldrig. Jeg vil ønske jer en rigtig god weekend fortsat.

Fotos: Er på vej i stalden og viser mine yndlingsrækkehuse, Odrup Torv (det hedder det ikke helt rigtigt, men i folkemunde gør det) Banevej og Hyldegårdsvej, Odrupvej og så et par yndlingshuse). Senere på dagen blev det overskyet og begyndte at regne, så jeg var heldig at få disse med den blå himmel

Weekend update

Jeg ville gerne kunne sige, at det går strålende, og jeg får en masse fra hånden, motioneret som planlagt og i det hele taget kommer frem over stepperne. Not so! Min ryg har åbenbart besluttet sig for, at jeg ingenting skal – eller næsten da. Ihvertfald ikke noget, der kræver at jeg bevæger mig i nævneværdig grad. Normalt synes jeg ikke, jeg er pivet, men en ryg der går i smadder kan ødelægge humøret helt for mig, for jeg kan ingenting. Og jeg kan da slet ikke komme i stalden. I forvejen har jeg ikke været der længe, eftersom jeg jo har været på ferie. Nu er der fuldt hus inklusiv min elskede Kickertut, og her sidder og ligger jeg så!

Det var bestemt ikke planen, men mit helbred har jo før vist mig, at det er det, der bestemmer planerne, ikke jeg. Så jeg må bare tilpasse mig. Ikke engang her på computeren bliver det til så meget som ønsket (indlæg fra Arizona!!!) for jeg kan heller ikke sidde her for længe.

Min søde massør kommer i næste uge og kigger på krøblingen, så forhåbentlig hjælper det ganske som sidst. Jeg gør øvelser og ting, så meget, jeg overhovedet kan her selv, men jeg synes sgu bare ikke, det rykker. Med andre ord, har I en ryg, der ikke er skæv og helt håbløs så pris jer lykkelige.

Fotos er fra i mandags, hvor jeg forsøgte at gå på trods (det gik ikke ret godt). Øverste min gade og nederst et skud af den blå himmel set fra Pull-Up-gården på Klampenborg Galopbane. Pull-Up-gården er der, hvor hestene løber op efter løbet, og hvor jockeyerne stopper hestene – deraf Pull-Up, for det hedder det på engelsk.

Endelig sol, tandpine og vinterferie

Oh idag kom solen. Jeg fik så senere at vide, at den også var der igår, men det husker jeg dårligt, fordi jeg sov og var helt ved siden af mig selv. Det var jeg ikke idag, da jeg vågnede. Og med solen og blå himmel og sol, så skulle jeg bare ud.

Jeg havde sagt, at jeg ville komme i stalden og hilse på. Og selvfølgelig gik det hverken værre eller bedre, end at min ryg i går gik helt i selvsving. Jeg ved vitterligen ikke hvorfor. Jeg kan kun tilskrive det en masse gåture og eventuelt en forkert bevægelse. Jeg ved aldrig helt hvorfor, men det var nogenlunde sådan det var også sidst, dette skete. Som sagt før, min ryg er bare fucked, og jeg har bare slet ikke tid til det. Så lige nu er jeg rimeligt dopet at smertestillende og muskelafslappende igen.

For det så ikke skal være løgn, så spiste jeg en karamel i stalden og så snart jeg tyggede den gjorde en tand helt vildt ondt. Ret underligt, for jeg har lige fået dem tjekket, så der burde de da have fanget problemer medmindre, det ikke sådan lige kan ses. Selvfølgelig skal den slags så ske nu, hvor de er på vinterferie. Så nu skal jeg holde rygsmerter og tandpine fra døren, og det kan vist godt knibe i hvert fald med sidste. Selvfølgelig kan jeg tage til tandlægevagten, men hvis jeg på nogen måde kan holde det ud, vil jeg helst vente på min egen tandlæge. Suk, jeg synes bestemt ikke, der står flere tandproblemer på min økonomi lige nu!

Til trods for, at jeg dårligt kunne gå forsøgte jeg mig udi en tur til stalden. Det gik, men det gik dælme langsomt og jeg var klar over, at den helt sikkert stod på bussen, når jeg skulle hjem. Jeg fik da taget lidt fotos i det gode vejr og givet et par gulerødder. Blandt andet til min gode ven Stradevarius, som også er kommet ind igen. Han kunne tydeligt kende mig igen, og var glad for at se mig og jeg for t se ham. Ganske som Stinger, er heller ikke han vokset nedad, mens han har været på landet. Jeg blev ikke længe, for dels havde jeg ondt og dels var jeg bare ikke til nogen gavn af samme grund, og de andre havde travlt.

Nu vil jeg bare slappe af og snart sove. Og så håber jeg, at ryggen i det mindste har det væsentlig bedre i morgen, for der er grænser for, hvor sjovt det er at “kravle” rundt. Fotos er øverst taget på vej til stalden fra Enghavevej, og nederst er det Carolus (Pistachio- All For Love).

At komme sovende til det

Det udtryk, har fået en helt ny betydning siden jeg kom hjem fra USA. Jeg har været mere død end levende. Jeg har ganske enkelt ikke kunne finde rytmen i døgnet igen. I nat var første gang, jeg fik noget, der kunne minde om en ordentlig nats søvn, så jeg håber, at jeg nu er ved at komme på ret køl. Det er noget belastende for nu at sige det mildt. Det er som at gå rundt i en tåge, når man endelig er vågen, og så skal der i øvrigt kæmpes for at være vågen hele tiden – og i det store hele er det mislykkedes. Når jeg så endelig skulle sove, så har jeg været vågen.

I går fik jeg gået en lang tur -ned til stalden og var på vejen forbi banen, hvor jeg også var heldig at møde et par venner. Og bagefter var jeg i Lyngby med min TV-box der brød sammen lige før jeg tog på ferie. Det var så tæt på, at jeg nåede at få den nye box, men fik ikke den kasse, jeg skulle returnere den gamle i. Så måtte de vente, så det gjorde de så til i går.

Nu har jeg så endelig sovet “normalt” i nat, men at sige, jeg er frisk, ville være en overdrivelse. Men jeg er stadig vågen, men det holder nok ikke hele eftermiddagen. Nu har jeg så også været på farten og det hjælper heller ikke. Mødtes med min veninde og så gik vi en lang tur over og fik noget kaffe. Rigtig hyggeligt, men vi blev som vanligt ikke færdige. Fotos er fra i går, da jeg gik ned til stalden. Hvad så med hestene spørger du nok? Og det er både relevant og et godt spørgsmål. Det er sådan, at så længe, jeg ikke er vågen og så træt som p.t., skal jeg ikke tumle dyr på 400-500 kg. Det holder bare ikke. Det kræver man er vågen. Så det må lige vente, til jeg er lidt mere på dubberne. Men jeg kunne smutte forbi og give en gulerod i går og det kan også være bedre end ingenting.

Nu håber jeg, at søvnmønstret er på vej i den rigtige retning, og så skal jeg have gjort rent, for det har jeg ikke gået gjort endnu. Og skal jeg være ganske ærlig så trænger her gevaldigt. For nu vil jeg ønske jer en dejlige weekend.

Flot og okay afslutning på weekenden

Når man intet forventer sig, ender det ofte meget bedre, end troet. Sådan var dagen i dag. Selvom jeg er i trist humør (mange grunde), så forsvandt hovedpinen (den smule, der var til rest), da jeg spiste noget morgenmad og fik noget at drikke (varm kakao med flødeskum – man skal vel være god ved sig eller noget).

Det var ikke den store energi, der plagede mig og humøret var sådan la, la. Men jeg ved også, at når jeg har det sådan, må jeg gøre noget, jeg ved, gør mig glad. Og lige nu, er det at få styr på mit hus (oprydning til ferien), og så skulle jeg lige have styr på det med kufferet og vægt. Alt det kom der styr på, ligesom jeg fik aftale nærmere med den ven, der skal bo her, mens jeg er borte.

Overblik er noget, der falder mig meget svært engang imellem, og jo mere, jeg kan sørge for, at jeg får, jo bedre. Mit køkken er nu tip-top opryddet. Rengøringen i bund, må vente, til jeg kommer hjem, men der bliver ihvertfald præsentabelt. Jeg fik ryddet mit spisebord, hvor der stadig stod alverdens ting og jeg prøvede at få ryddet op i min reol. Kun for at få begyndt at flytte rundt på noget, hvorefter en hylde drattede ned. Men ikke så underligt, når der manglede en dut til hylden kunne ligge på. Så det må ordnes i morgen. Det begynder at ligne noget, men jeg har haft flere af de der 10 tommelfingre øjeblikke, og det er fordi, jeg er træt, men jeg føler også, jeg er kommet videre og nu rent faktisk har overblik, og det er bare rart.

Oveni fik jeg lavet sund og lækker aftensmad med Spaghettisquash, som jeg aldrig har prøvet før. Det gør jeg gerne igen, for det smagte godt.

Som et flot punktum, fangede jeg denne solnedgang, da jeg skulle ud og pille min lyskæde (granguiralande) ned ude fra altanen. Jeg havde ellers lige sat den op, men da jeg så med møje og besvær havde fået den op, var det kun halvdelen, der var lys i. Suk! Så kunne jeg pænt pille skidtet ned og smide den ud. Så næste år, står der ny lyskæde på programmet.

Nu har jeg siddet her ved “dyret” alt for længe, men snakket hyggeligt med en af mine favoritmennesker, og det har været dejligt. Humøret er alt taget i betragtning okay, og med sådan en finale, kan man da ikk tillade sig, at være alt for trist…..sov godt allesammen!

Endnu en dag med afskeder

Dagen i dag var endnu engang fyldt med afskeder. Nogle mere vigtige end andre. Den ene var, at jeg skulle sige farvel til Susie i stalden. Kun for de mørke måneder, ganske som vanligt. Men jeg bliver aldrig god til det. Især ikke dennegang, for vi har intet nået i år. Men som dem, der har fulgt lidt med ved, har det også været en begivenhedsrig sommer, for nu at udtrykke det mildt. Og så er det jo heller ikke alt, jeg skriver her. Så det har været rigeligt og med store følelsesmæssige udsving.

Så jeg tog først i stalden og vi spiste morgenmad og sludrede lidt og så kørte jeg ned og handlede. Forleden købte jeg en pakke med Earl Grey Te i løs vægt. Først havde jeg købt den på nettet på tilbud, men så viste det sig, at min lokale helsekost havde den. Det blev jeg glad for, for den var rigtig god. Så jeg købte den forleden. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke finde den og i dag havde jeg stadig ikke fundet den. Jeg skulle alligevel derned og købe nogen andre ting, så jeg susede derind og købte en ny pakke te, for jeg kunne ikke regne ud, hvor den var. Og selvfølgelig lå den ude foran vores cykelkælder, hvor jeg havde tabt den. Så nu har jeg en ekstra pakke. Det er okay, jeg skal nok få den brugt!

Så kom jeg hjem. Inden jeg tog afsted havde jeg hilst på Viktor – “min” stilladsgut, som jeg har sludret hyggeligt med. Han kunne godt spise mere chokoladekage, og jeg lovede ham et stykke, hvis han ikke var gået, når jeg kom retur. Det var han langt fra, og det er på det tidspunkt, at fotos er taget. Den her kran er altså mega-enorm, og så har jeg ikke overdrevet. Prøv at kigge i forhold til bilen på parkeringspladsen ovre til højre og i forhold til husene. Stilladset skal fra den ene side af huset over på den anden. Man er altså lidt nervøs ved, når der hænger sådan en bunke jern og svæver over huset, selvom man ved der er styr på det. Det er hårdt arbejde også med hjælp af kranen. Det skal stables i bunker og surres sammen og fast på lastbilen, der holder og venter. Viktor’s kollega på den ene side af huset og ham på den anden. Der var styr på det og de endte med, at køre med to meget fyldte biler.

Inden de kørte kom han op og hentede et stykke kage til dem og sagde pænt farvel. Stilladserne vil jeg godt undvære, men gutterne – både tømren og Viktor, kommer jeg nu til at savne, for de er et par rigtig søde fyre. Tømren havde jeg fornøjelse af i går, fordi mit nedløbsrør var utæt. Nu burde der ikke være mere, der kan gå “kuk” i. Så kan vi tage “en tur” mere, når de vil renovere de andre altaner. Jeg beder bare til, at de forbliver som de er, med et rækværk, der evt. matcher de altaner på forsiden (ses også på foto). Her kan du se, hvordan de så ud før. Men jeg har intet at skulle have sagt.

Da jeg kom hjem, kunne jeg gå hjem og lave mad. I morgen skal jeg nemlig til en lille komsammen og bliver hentet. Og inden skal jeg lige forbi nogle venner og hente en lille erkendtlighed, de synes, jeg skal have med til USA. Så det bliver en travl dag. Nu må jeg hellere gå i seng og se, om dagen i dag, er en, hvor jeg kan falde i søvn sådan i rimelig tid.