Billie: Fine and Mellow

Billie_Holiday_and_Mister_New_York_N_600

Jeg har set dokumentar om Billie Holiday til aften. Hun slår mig altid som en så tragisk skikkelse, med et enormt talent. Datidens Whitney kan man sige. Hun døde kun 44 år gammel. Hun blev spurgt, om hvilken sang, hun synes reflekterede hende mest, og denne var den ene. Det er ikke ukendt, at det med mænd bestemt ikke var hendes stærke side heller, og hun havde den ene mere håbløs end den anden.

Hendes melankolske, men meget fængende stil har jeg altid holdt af, men jeg skal være ret meget ovenpå, for at høre hende. Hun brænder så meget igennem tror jeg, at det påvirker mig for meget ellers. Sådan et spild, men som en ven til hende sagde – det var hendes valg, og sådan var det jo desværre og er for alle der ødelægger deres liv med alkohol og stoffer.

80 år i dag – Tillykke mor!

I dag er det min søde mors fødselsdag. Hun ville være blevet 80 år.

Egentlig skulle hun have haft en blomst, men efter min morgenrunde og tur på hospitalet, orkede jeg simpelthen ikke mere. Jeg har sovet lige siden og har lige gået med Emil.

Addicted??

Ikke lige for tiden, men kom den rette, kunne jeg nok blive det igen. Bortset fra det, så elsker jeg dette nummer og har set Tina live i sin tid, noget jeg er svært glad for. Fantastisk var hun! Jeg synes, jeg trængte til lidt musik her på en fredag.

Jeg har delt den på Facebook, men dem som ikke er der, skal også have fornøjelsen. Rigtig god weekend!

The Kingdom Tenors

Jeg ser ikke de her talentshows, men igen og også der er facebook god, for den skal nok få gjort opmærksom på de her numre, der er værd at høre. I forvejen elsker jeg dette nummer og jeg må sige, at denne version gav mig en klump i halsen – ja jeg ved det, jeg er et gammelt fjols, men sådan er det så – absolut værd at lytte, så gør det lige. Selv Simon Cowell er mundlam, og der skal noget til!

Megatalenter

Det er nu ikke fordi, jeg vil have, det skal regne, langt fra, men dette er endnu en af de fantastiske stemmer fra talentshowet The Voice. Her er det den amerikanske udgave, men showet kører også i England og Australien. Helt utroligt så mange dygtige sangere, de kan grave op. Her to helt forskellige ting – soul vs. rock. Musik får altid alting til at føles lidt bedre, når det er lidt tungt så at sige. Hvis du også vil have indsprøjtninger med fantastisk talent, så kan du følge The Voice på YouTube og der er masser af fine derinde.


Koryn Hawthorne synger Make It Rain


Joshua Davis, Koryn Hawthorne, Hannah Kirby, Kimberly Nichole, Sawyer Fredericks, Rob Taylor, Meghan Linsey, Deanna Johnson, Corey Kent White and India Carney synger et par af Elton’s classics: “Rocket Man” and “Saturday Night’s Alright (for Fighting)

Og så lige sangen, der fik mig til at lytte en ekstra gang og så tabe underkæben!Helt utrolig er hun Kimberly.


Kimberly Nichole synger The House of The Rising Sun

Like it used to be

Helt “tilfældigt” så jeg at en FB-ven havde liket dette digitale magasin og et feature nummer på siden derinde var dette nummer. Jeg har aldrig hørt om hende før, men skal helt sikkert høre mere – hun er sgu god!

Stemmer!

Jeg ved ikke, om du så dokumentaren “I skyggen af stjernerne (2013)”(20 Feet From Stardom)i går? Hvis ikke du gjorde, kan den ses online (på DR) i en begrænset periode. Selv har jeg været superheldig, for jeg har set Lisa Fischer både med Rolling Stones og Luther Vandross live, og husker hende tydeligst fra Rolling Stones koncerten. Da jeg var til Luther’s koncert, var jeg ikke så bevidst om, hvem hun var. Men hun har været med på alle hans tours indtil hans død og koncerten i Tivoli, er en oplevelse, jeg aldrig glemmer og koret var en stor, stor part af det. Så meget ved jeg da. Lisa Fischer har sunget på flere albums, end der er skrevet på Wikipedia. Blandt andre har hun også sunget på Al Jarreau albummet “L is for lover” og der er sikkert mange andre, og har muligvis også været med på hans tours.

Det har altid været en stor ting hos mig, det med stemmer. Det er det vel for alle i større eller mindre grad og efter smag, men da jeg især i mange år var meget soulfixeret, er det ingen stor overraskelse, at de her kvinder, er så gode, som tilfældet er. Slet ikke. Jeg håber vitterligen, du ser dokumentaren, som også har mange af de stjerner med, der bruger pigernes fantastiske stemmer, blandt andre Mick Jagger.

Judith Hill, kendte jeg fra “This is it” DVD’en, som jeg jo har, men ellers ikke. Ved lidt søgen rundt omkring, er hun også en, der bestemt er værd at holde øje på. De andre damer, kendte jeg ikke som sådan til, men nu holder jeg øje med dem alle. For hold op, jeg synes, de er fantastiske! Nu kan du selv se, hvad du synes, om dem jeg lige har fundet lidt om nedenfor. Ellers kan du gå ind på Wikipediasiden og se, hvem de andre medvirkende er, og selv finde mere.

Om Filmen – 20 Feet From Stardom på Wikipedia

20 Feet From Stardom Website

20 Feet From Stardom på IMDB

Se mere nedenfor:

Læs resten

Jeg skulle vel egentlig have været…

til mindehøjtidlighed i går. Jeg ville hjertens gerne, men jeg er stadig ikke frisk. Det var ellers lige begyndt at gå den rigtige vej, synes jeg. Især i forhold til anklen! Men så her i dag, så var det lige 2 skridt frem og 3 baglæns. Uden jeg skal kunne sige hvorfor, og hvad værre er, så gør den også ondt i hvilende tilstand nu. At sige, jeg er frustreret forslår vist ikke. I dag har jeg så også været træt – igen, omend heldigvis ikke så slemt, som det kunne være.

Jeg har fået ordnet lidt fotos i dag fra min Newmarkettur – nej ikke den seneste, men den første i 2011 – hold op, jeg skal begrænse fotograferingen, hvis jeg skal have bare den mindste lille chance for nogensinde at komme med. Men dejligt at sidde og kigge dem igennem. Hvis du vil se dagens arbejde, ligger de her:

Newmarket, Suffolk, England

Newmarket Town

Som trøst i al elendigheden, har jeg noget forsinket sat en pandekagedej (det er Pandekagedag i dag) over, som jeg skal prøve når jeg har sat punktum her. Jeg plejer at være en total klovn til det med pandekager, men ingen skal påstå, jeg giver op, så nu prøver jeg igen. Om jeg kan få noget, der minder om pandekager. Hvis jeg gør, er du den første, der hører det.

Som du husker, købte jeg “vildt” ind for nyeligen, og en af de CD’er jeg købte var SEAL’s II. album, der også bare hedder SEAL. På det album, som jeg har hørt idag (fantastisk dejligt), er “Prayer for the Dying”, hvilket jeg synes var passende, som hyldest til ofrene for skyderierne.

Passende på Valentinesdag

Den her sang fik jeg lyst til at poste for noget siden, men tænkte så, at jeg ville gemme den til i dag, for der passer den godt. Ikke at jeg som sådan selv har “en rigtig” Valentine, men jeg har da en god ide om, hvordan han skulle være. Når man når en vis alder, har man jo være “rundt i manegen” et par gange, så man har da lært lidt. Hvis jeg kunne ønske mig helt frit, så var der bestemt “nogen” fra “gemmerne”, der godt måtte materialisere sig, men man kan ikke leve i fortiden. Men lad mig så sige, at jeg desværre kun har mødt en af lige den slags, jeg tænker på. Man har da lov at håbe, at der findes flere. Men dagens sang er så dedikeret til ham, og til ham der måske engang dukker op.

Når nu jeg ikke spiser kærestefrokoster eller iøvrigt på anden måde hygger mig med en sød veninde eller andre, for slet ikke at tale om, at jeg skulle have været ned og få Kickerkys i dag – hvad laver jeg så? Tjah, det skal jeg sige jer – så lidt som vel muligt. Den der udmattelse, jeg har talt om før, har ramt mig i svær grad og jeg er ikke til pænt brug overhovedet helt bortset fra, den sk… ankel, jeg nævnte forleden, stadig laver ballade.

Jeg håber dælme, at den snart holder op og den ikke giver sig til at give mig permanente og vedvarende smerter også i hvile. Ved konsultation af Google, kan jeg se, at mine muligheder for hjælp, er yderst begrænsede og stort set ikke eksisterende (noget jeg tidligere også har talt med den søde læge om). Det eneste, man kan er enten udskiftning af ankelled (så skal det bliver meget værre, udover skidtet ikke er særligt holdbart) eller insprøjtning af binyrebarkhormon. Eller jeg skal sætte mig ned og konstatere, at jeg ikke kan gå!!! Tal lige om Pest eller kolera! Således vil jeg ønske dig en dejlig Valentinesaften, med hvad end du putter i den og fortsat god weekend.

Win Win

Allerede nu, er der 5 albums jeg har hørt, jeg ELSKER! Filmene har jeg set, så dem ved jeg, at jeg kan lide, så selvom jeg ikke kan lide resten, så er det bare win win til prisen. Der er et album, jeg har hørt, jeg ikke kan lide, men det giver jeg bare til nogen, der kan.

Som nævnt, så købte jeg to album med WESTLIFE, som jeg er fuldsstændig tosset med (*host* – det har jeg vist nævnt før). Et af numrene på den ene CD er dette nummer, som jeg er helt vild med.