Jagten på en sang

Kender du det, man kan høre en sang i radioen eller i en film og man må bare vide, hvad det er for noget? Sådan havde jeg det forleden, da jeg hørte denne gospel i en af mine favoritserier “Without Trace” eller Forsvundet Sporløst, som den hedder på dansk. Afsnittet var meget gribende, og handlede om Aaron Gibbs (La Salle) og hans familie, der er ofre for orkanen Katrina, og har mistet alt.

Det kan udvikle sig til et helt detektivarbejde, at finde sådan noget, men det er også sjovt (eller det synes jeg ihvertfald). Og hvor begynder man? Det startede med, at jeg jo kunne se, at det var afsnit 100, men det gav ikke rigtig noget, for der er mange år i den her serie. Altså tog jeg udgangspunkt i en af de medvirkende, som var gæstestjerne Eriq La Salle (han er også kendt fra skadestuen), og det gav pote, for så kunne jeg kigge på ham på IMDB, og se hvilket afsnit, han var med i. Der stod intet om sangen, men jeg havde skrevet lidt af teksten ned, og fandt så ud af, den hedder “Take my hand Precious Lord” og er en meget gammel gospelsang (Skrevet af Tommy Dorsey i 1932), der er indspillet i et utal af variationer, blandt andet også af Elvis Presley og Mahalia Jackson.

Så var det Youtube næstefter. Der var blandt andet versionen nævnt nedenfor, som også er meget, meget smuk og “rigtig” gospel, men ikke versionen i serien. Hm, hvad gør man så. Tjah, så er der “kun” Google tilbage, og jeg søgte så på song precious lord take my hand in “Without a trace”, det virkede og den vej rundt fandt jeg ud af, at sangen er 4. track på et soundtrack fra serien og bliver sunget af en gruppe, der hedder Selah og faktisk lykkedes det mig først at finde den nøjagige version nu her, da jeg skrev indlægget. Her får I så en sang mere oveni: Just a Closer Walk With Thee. Meget passende på første søndag i advent, synes jeg.

Thomas A. Dorsey / J.R. Baxter Jr.
Arrangement By Nicol Smith, Todd Smith, Allan Hall

Precious Lord, take my hand
Lead me on, help me stand
I am tired
I am weak
I am worn
Through the storm,
Through the night
Lead me on to the light
Take my hand, precious lord
Lead me home

When my way grows drear’
Precious Lord, linger near
When my life is almost gone
Hear my cry, hear my call
Hold my hand, lest i fall
Take my hand, precious Lord
Lead me home
Take my hand, precious Lord
Lead me home

og en version med NIU Chamber Choir, og en mere, som faktisk var den, jeg havde valgt, før jeg fandt den fra serien, find din favorit – fantastisk smuk sang! Iøvrigt er Spotify også et godt sted, at lede efter sange, når man er så langt, at man ved, hvad den hedder.

Ellers er det stille søndag her. Jeg kunne begive mig ud i verden eller et større rengøringsvanvid og i det hele taget være aktiv på mange fronter, men om jeg orker det, er jeg langt fra sikker på.

Som første opgaver skal jeg i kælderen efter det sidste Julepynt, og så skal jeg have det op, og for resten må vi se. God første søndag i advent til jer.

Tjah…


Søs og Lariyda 24. maj i år

Jeg ved snart ikke lige, hvad jeg skal sige til det. Besøget hos “lægen” (jeg så igen ikke lægen), gik sådan set okay. Måske det bare er mig, der efterhånden er sart, men jeg føler mig lidt rendt over ende af “systemet” og det går alt for stærkt et sted. Indrømmet, jeg er ikke fan af det nye system, og vil gerne bare have lægen. Bliver forvirret af alle de forskellige beskeder, jeg får.

Nå, men dagens positive var da, at infektionstallet var faldet lidt. Det er garanteret kun fordi jeg har ligget på langs hele weekenden, og det ændrer altså ikke på, at jeg er sløj. Nå, men for nu at dække os ind skulle jeg så sende en slimprøve til hospitalet, og så må vi se, om den siger noget. Dog har de også gjort mig opmærksom på, at det kan tage lang tid (selv for “normale” mennesker) at komme sig over sådan en omgang. Så på den konto, kan jeg jo forvente, det tager evigheder. Hm!

Nå, men nu må vi se, foreløbig må jeg bare tage det stille og holde mig nogenlunde i ro, og så skal jeg derop for svar om en uge. Selvfølgelig skal jeg komme, hvis jeg får det værre.

Dagens terapi var noget musik og en stak fotos, jeg fik ordnet. De var fra maj måned, så masser af sol og sommer over dem. Det kan man sgu godt trænge for i den her monsunregn. Vores kælder lider også igen. Et af dem var det ovenfor, som er af en af pigerne fra stalden og en af vores franske madammer Lariyda, som jeg rigtig godt kan lide også. Nu vil jeg gå ud og få noget aftensmad og ønske jer en god aften med mit favoritband – intet svinger som det, og kan gøre mig i dansehumør og generelt løfte det på et splitsekund.

God weekend til jer

Jeg sender MIN mor en kærlig tanke, ligesom min dejlige veninde der er deroppe også, og som ligesom jeg elskede Celine Dion!

Denne blev som meget andet delt på Facebook, men jeg synes også alle I andre skulle hører det. Ganske utroligt. Helbredet taler vi ikke om!!! Rigtig god weekend til jer.

Without you

Jeg elsker musik og har altid gjort det, og en meget gammel ven af mig, gør også. Han har lært mig meget, og vi har tilbragt mange, mange timer med at lytte til musik og snakke om, hvad vi kunne lide og ikke lide. Han har f.eks. lært mig at lytte til heavy-rock (dog med grænser) og forhåbentlig har jeg også rykket på hans opfattelse af nogle ting. I dag sendte han mig linket til denne sang, som han mente, lige måtte være mig – og som ofte havde ramte han helt plet.

Teksten er også rigtig god. Nogengange er det godt at være på afstand, selvom man holder rigtig meget af hinanden.

Efter ABBA

For et par dage siden, så jeg ovensiddende dokumentar på TV om Agneta. Den udkom i anledning af, at hun har udgivet “et nyt” album (2013), hvor hun blandt andet synger duetten nedenfor med Gary Barlow.

Agneta har en dejlig stemme og hun fortæller i interviewet/dokumentaren meget om tiden i ABBA, ligesom der er kommentarer fra Bjørn og Benny. Underligt nok ingen fra Anni-Frid.

Det gav anledning til en stor lyst til at høre ABBA, så på mit lille road-trip hørte jeg ABBA hele vejen, jeg har nemlig et boxset med hele 3 CD’er med alle deres bedste, så jeg nød det i fulde drag. Hold nu op, hvor var de gode.

Weekend incl. links

Så blev det weekend igen. Ikke at det gør noget, bortset fra tiden løber fra mig i den grad. Jeg startede dagen med en tur i stalden. Jeg kunne låne dytten og således ville min far hente mig der. Det betød, at jeg skulle gå derned, og dermed også, at jeg skulle meget tidligt op – kl. 05.00!!! Det er altså tidligt, selv for et A-menneske! Jeg kom nøjatigtig samtidig med en af de andre tøser, og vi gik igang med at lukke heste ud og fodre (mig) og så kom de andre så efterhånden. Jeg blev så hentet og smuttede over i IKEA en tur. Sidst, jeg troede, jeg skulle over efter el-pærer måtte jeg opgive. Det måtte jeg heldigvis ikke i dag og fik også et par håndklæder og et par sofapudebetræk med hjem til erstatning for dem, jeg havde, som dels var meget slidt og ikke rigtig passede med den nye sofa. Det gør de nye. Siden har jeg hygget mig, men igen i aften skal jeg ikke for sent i seng, for jeg skal et smut i stalden igen. Men nu har jeg bilen, så behøver jeg ikke stå så tidligt op – dejligt! Det gør sgu livet lettere. Nu vil jeg sparke weekenden igang med en håndfuld links til jer og så håbe, I alle får en dejlig en.

Jeg vil starte med video’en ovenfor. Den kommer sig af et link smidt til mig af en gammel ven, som har “oplært” mig udi det med heavy-metal. Og det gør han så stadig for de her gutter, har jeg aldrig hørt om, men nu lytter jeg lystigt. Af de numre, jeg lige fik serveret i en full-lenght-album-video, var ovensiddende umiddelbart, det nummer, jeg bedst kunne lide. Det er lige på grænsen for mig, men med så meget fed guitar, at jeg ikke andet end kan lide det. Men i små portioner. Er du til det heavy, skal du helt sikkert lytte.

Den her kronik giver stof til eftertanke omkring arbejde, ledighed og værdighed, og hele måden vores system er skruet sammen på.

Næste link handler om vores syge væsen – altså Sygehusvæsen, om fejlbehandling og lægernes pligt til at fortælle sandheden.

Så et helt andet problem – folkeskolen. Børnene har magten. Efter min mening helt hen i hampen og mange af de problemer, vi slås med kunne mindskes, hvis vi fik ord som respekt, diciplin og orden tilbage i skolen. Det er jeg heldigvis ikke den eneste, der mener. Der må og skal være konsevensker af ens handlinger. Det kan ikke nytte alt flyder. Allerede da jeg gik i skole var det galt nok, og det er immervæk “et par dage” siden.

Vi ved det vist godt, men her har du sort på hvidt, at København, er verden 10. dyreste by at bo i. Ikke ligefrem noget at prale af, hvis du spørger mig.

Vi lever længere, hvilket jo i sig selv er et succeskritere, men er det nu også sandt, hvis ikke vi lever bedre?

Kartofler og stivelse i det hele taget. En varm kartoffel helt bogstaveligt. Se, hvad denne video med John McDougall siger (på engelsk). Du kan læse mere, om ham her og hans blog her.

Her en genial blog, hvor du kan lære alt om urter og naturlige lægemidler, som du selv kan lave (engelsk).

Levede du i den vildfarelse, at fortidens Gladiatorer levede af kød? Så tager du fejl (engelsk).

Denne video, er megavigtig. Den handler om, hvad du kan gøre, hvis du ser uretfærdigheder og eksempler på racisme på din vej. Denne scene udspillede sig i et supermarked i USA. Historien er en af flere i en film, der hedder Cracking The Codes (engelsk).

Så mange var ordene på en fredag – Rigtig god weekend!

Til mor

Mama, thank you for who I am
Thank you for all the things I’m not
Forgive me for the words unsaid
For the times I forgot

Mama remember all my life
You showed me love, you sacrificed
Think of those young and early days
How I’ve changed along the way [along the way]

And I know you believed
And I know you had dreams
And I’m sorry it took all this time to see
That I am where I am because of your truth
And I miss you, yeah I miss you

Mama forgive the times you cried
Forgive me for not making right
All of the storms I may have caused
And I’ve been wrong, Dry your eyes [dry your eyes]

Cause I know you believed
And I know you had dreams
And I’m sorry it took all this time to see
That I am where I am because of your truth
And I miss you, I miss you

Mama I hope this makes you smile
I hope you’re happy with my life
At peace with every choice I made
How I’ve changed along the way [along the way]

Cause I know you believed in all of my dreams
And I owe it all to you, Mama

More lyrics: http://www.lyricsmania.com/mama_lyrics_il_divo.html
All about Il Divo: http://www.musictory.com/music/Il+Divo

2 år siden

I dag er det 2 år siden, verden mistede en stor sangerinde. Desværre var det et liv og et kæmpetalent, der blev spildt, på grund af stoffer. En tragedie når man kigger tilbage på ovennævnte klip og tydeligt ser talentet. Heldigvis nåede Whitney at berige os med mange, mange fantastiske oplevelser, og forhåbentlig har hun fred nu. R.I.P.

Glæden ved nettet og weekend-hang-over

Det er altså genialt det net. Jeg er på mange måder supergammeldags og hader forandringer sådan generelt set, men nettet det elsker jeg altså! Tal om dobbelt personlighed, men sådan er det altså.

Ingen stor hemmelighed, hvis man har læst med her et stykke tid, at jeg er gammel inkarneret fan af The Osmonds. Og tænk engang, selv jeg kan støde på sange, jeg ikke vidste, de har lavet. Det synes jeg da er fedt, især, når det er sange, der er så gode som dem, jeg stødte på i dag. Den ene ses ovenfor, og er en sang, der nok er mest kendt i Elvis Presley’s variant (giver mig gåsehud hver gang), og den anden jeg kan dele med jer ligger her og denne til sidst. Det er ikke kun disse tre, men faktisk et helt album, jeg ikke kendte til af 7 tracks, som hedder “Yes Ma’am”! Lidt musik til at starte weekenden, er vel aldrig af vejen og slet ikke af den kaliber. Albummet med The Osmonds findes nu også på Spotify, og det var sådan jeg opdagede det.

Ellers går det ikke helt efter planen. Og nej, jeg har ikke været på druk – jeg er ikke frisk, frisk endnu. Så at rideturen, der ellers var min plan i dag blev aflyst af andre årsager, passede faktisk godt nok i sidste ende. Dog var det dagen, hvor jeg skulle i byen og have lidt fornødenheder, nu jeg var kørende. Så det fik jeg ordnet og var et smut i stalden på vejen til Lundtofte. Kicker var som altid gavmild med kys og igen synes han, jeg skulle vaskes, nu jeg gav Polo! Han gør underværker for humøret den hest! Således opløftet skyndte jeg mig videre, for nu var det begyndt at sne – meget! Hele vejen tilbage kunne jeg siger og skriver, køre 40 km/t! Dejligt at lande her. Fik lidt frokost og vaskede op, og så gik jeg ud som et lys og sov til kl. 19. Nu må vi se, om jeg kommer op i morgen til staldtid eller hvordan. Det er ikke sikkert, det bliver tidligt, tidligt som jeg helst vil, men lad os se. Fast står det, at jeg skal se dyner nu, og sove tidligt, hvis jeg skal have håb om det.

Jeg håber, I nyder musikken og ønsker jer en dejlig weekend. Ihvertfald ved jeg, at jeg har mindst en veninde, der vil nyde ovensiddende. Men det er da håbet, der er flere – og så hører jeg gerne, hvad I synes.