Til mor

Mama, thank you for who I am
Thank you for all the things I’m not
Forgive me for the words unsaid
For the times I forgot

Mama remember all my life
You showed me love, you sacrificed
Think of those young and early days
How I’ve changed along the way [along the way]

And I know you believed
And I know you had dreams
And I’m sorry it took all this time to see
That I am where I am because of your truth
And I miss you, yeah I miss you

Mama forgive the times you cried
Forgive me for not making right
All of the storms I may have caused
And I’ve been wrong, Dry your eyes [dry your eyes]

Cause I know you believed
And I know you had dreams
And I’m sorry it took all this time to see
That I am where I am because of your truth
And I miss you, I miss you

Mama I hope this makes you smile
I hope you’re happy with my life
At peace with every choice I made
How I’ve changed along the way [along the way]

Cause I know you believed in all of my dreams
And I owe it all to you, Mama

More lyrics: http://www.lyricsmania.com/mama_lyrics_il_divo.html
All about Il Divo: http://www.musictory.com/music/Il+Divo

2 år siden

I dag er det 2 år siden, verden mistede en stor sangerinde. Desværre var det et liv og et kæmpetalent, der blev spildt, på grund af stoffer. En tragedie når man kigger tilbage på ovennævnte klip og tydeligt ser talentet. Heldigvis nåede Whitney at berige os med mange, mange fantastiske oplevelser, og forhåbentlig har hun fred nu. R.I.P.

Glæden ved nettet og weekend-hang-over

Det er altså genialt det net. Jeg er på mange måder supergammeldags og hader forandringer sådan generelt set, men nettet det elsker jeg altså! Tal om dobbelt personlighed, men sådan er det altså.

Ingen stor hemmelighed, hvis man har læst med her et stykke tid, at jeg er gammel inkarneret fan af The Osmonds. Og tænk engang, selv jeg kan støde på sange, jeg ikke vidste, de har lavet. Det synes jeg da er fedt, især, når det er sange, der er så gode som dem, jeg stødte på i dag. Den ene ses ovenfor, og er en sang, der nok er mest kendt i Elvis Presley’s variant (giver mig gåsehud hver gang), og den anden jeg kan dele med jer ligger her og denne til sidst. Det er ikke kun disse tre, men faktisk et helt album, jeg ikke kendte til af 7 tracks, som hedder “Yes Ma’am”! Lidt musik til at starte weekenden, er vel aldrig af vejen og slet ikke af den kaliber. Albummet med The Osmonds findes nu også på Spotify, og det var sådan jeg opdagede det.

Ellers går det ikke helt efter planen. Og nej, jeg har ikke været på druk – jeg er ikke frisk, frisk endnu. Så at rideturen, der ellers var min plan i dag blev aflyst af andre årsager, passede faktisk godt nok i sidste ende. Dog var det dagen, hvor jeg skulle i byen og have lidt fornødenheder, nu jeg var kørende. Så det fik jeg ordnet og var et smut i stalden på vejen til Lundtofte. Kicker var som altid gavmild med kys og igen synes han, jeg skulle vaskes, nu jeg gav Polo! Han gør underværker for humøret den hest! Således opløftet skyndte jeg mig videre, for nu var det begyndt at sne – meget! Hele vejen tilbage kunne jeg siger og skriver, køre 40 km/t! Dejligt at lande her. Fik lidt frokost og vaskede op, og så gik jeg ud som et lys og sov til kl. 19. Nu må vi se, om jeg kommer op i morgen til staldtid eller hvordan. Det er ikke sikkert, det bliver tidligt, tidligt som jeg helst vil, men lad os se. Fast står det, at jeg skal se dyner nu, og sove tidligt, hvis jeg skal have håb om det.

Jeg håber, I nyder musikken og ønsker jer en dejlig weekend. Ihvertfald ved jeg, at jeg har mindst en veninde, der vil nyde ovensiddende. Men det er da håbet, der er flere – og så hører jeg gerne, hvad I synes.

Lørdagslinks & søndagssysler


En af mange sejre for Nicolaj Stott i 2013 her på Flyer 4. august

Det skal ingen hemmeligehed være, jeg er træt i dag. Som i dødtræt. Der har været lidt for meget drøn på, omend jeg dog mærker, at mit tiltag omkring mere aktivitet har givet mig mere energi sjovt nok. Så selvfølgelig fortsætter jeg. Men rent mentalt, er jeg nødt til at kunne “følge med” og ikke blive stresset. Det kan lyde for andre helt hen i vejret, hvilket jeg er klar over, men når man har haft alvorlig stress, så skal der ingenting til, og man er meget bevidst om grænsen, så selvom det for andre kan se ud til, at jeg rykker i sneglefart, så rykker jeg dog, omend det er og må og skal være i mit tempo. Jeg prøver så godt jeg kan, mere kan ingen forlange. Også jeg ønsker, alt kunne gå hurtigere på mange fronter, men sådan er det altså ikke.

Søndage er for mig mestens afslapning. “At komme hviledagen i hu”. Det er noget, jeg altid har holdt på, at søndag skulle være hyggeindeslappedag. Lige siden jeg fik min første lejlighed, har det været sådan, og er stadig. Jeg får dog som regel puttet lidt aktivitet ind i den alligevel, men i dag er det vist mest vaskemasinen der kommer til at stå for den meste aktivitet. Jeg har stadig projekter her, så det er ikke umuligt, at der flyver en djævel i mig, og jeg pludselig får lavet mere end planen var. Det er sket før, men kun hvis ånden lige kommer over mig. Så stresser det ikke! Med en håndfuld links vil jeg ønske jer lige den søndag I ønsker jer. Planen er et indlæg mere, hvis jeg orker det, om en bog, men vi får se, hvordan det ender. Som det er, er der vist også nok at kigge nedenfor.

Dagens foto henviser til en side af mig, som er en stor del af mit liv – Galopsporten. I går blev der uddelt awards ved Klampenborg Awards. Også The Kicker, som *host* vist har været nævnt her før, var nomineret, men han fik ingen pris. Men det var der så mange andre der gjorde, blandt andre Nicolaj Stott, som rider ovenfor på en hest, vi alle holder meget af – Flyer. Nicolaj blev årets Championjockey (flest sejre) og rider også for stalden, i året der gik, vandt han blandt andet på Snow Flake, som også i år er i stalden omend på andre hænder. Hun ejes nu af Malin, som ses på fotos i det andet indslag.

Som vanligt har jeg siden sidst samlet lidt links til jer af forskellig art:

Det er blevet meget in med små huse, og især huse, der nærmest er “gør det selv pakker”. Det er Hivehaus også, og yderst spændende. Hvis man kunne få det med nogle andre vinduer, var det da oplagt for mig til enten kolonihave eller sommerhus. Nu har jeg ingen af delene, og det er faktisk også ment som et hus til at bo i som sådan, hvis man har småt med penge og muligheder iøvrigt. Jeg har svært ved at se, hvor folk skulle have deres ting, men kan man undvære dem – genialt. Der hører også en blog med, som du kan se her.

For mange er januar tiden, hvor man skal tabe kilo – jeg kender ihvertfald flere, og her har du lidt om de største myter/løgne i den kategori

Som jeg har været inde på før, så gør hele adoptionsdebatten mig noget nedtrykt. Jeg er ikke den eneste. For hvad skal der ske med børn som ikke har andre muligheder. Jeg har ikke de forkromede svar, og et er sikkert, adoption kan være godt, men der må ske et eller andet, for som det er, er det langt fra godt nok. Kan det blive godt nok? Jeg tvivler på det, og tror altid det vil give nogen børn mén for livet. Det kom op i mig igen, da jeg så, at over halvdelen af plejebørn kæmper med psykisk sygdom, for der er ingen grund til at tro, det står meget bedre til hos adoptivbørn, hvor mange jo har været plejebørn i en familie først, og siden er adopteret af enten samme familie eller en anden.

Så er der mere “godt” nyt omend dette er af materiel art. Mange, deriblandt mange jeg kender, og min far også for den sags skyld, kommer til at tabe mange penge på de små billige mikrobiler. Min far har allerede (tror ikke det bekymrer ham) tabt en ganske anseelig del penge.

Vi har set lidt af det herhjemme i form af realityserier som “De unge mødre” bl.a. Det er også i andre former, og i England f.eks. er der en serie, der hedder “Benefits Street”, som har skabt voldsom debat, for man mener at udsendelserne udstiller og nedgør de dårligst stillede! Jeg kan godt have en tendens til at mene det samme, og især når det handler om “De unge mødre” f.eks. Jeg ved ikke, om deltagerne i både det ene og det andet tilfælde får noget, for deres medvirken, men jeg tænker, at hvis de gør, nok ikke meget. Uanset er det nok ikke alle, der har overskud til at gennemskue, hvad en så stor exponering fører med sig. Ikke at det i det hele taget er let, men det bliver dælme ikke lettere, når man er “liggende” i forvejen. Hvad synes du?

Hvis du læser med her regelmæssigt ved du, at jeg elsker musik. Du ved nok også, at jeg elsker soulmusik. En af de sangerinder jeg har fulgt helt fra starten, er Jenniffer Holliday, som bare er noget helt for sig selv. Prøv bare at lytte til hende her, hvor hun synger “I believe I can fly” – personligt får jeg gåsehud, når hun går i gang. Det er selvfølgelig smag og behag, men jeg synes, hun er fantastisk og lige om lidt, kommer hun med et nyt album, og har i den anledning givet et interview – husk at klikke linket ovenfor teksten med lydinterviewet. Hun fortæller bl.a. om sin kamp med depression, som stadig er et stort tabu for mange, hvilket er synd, for der er så mange, der kæmper med det, ligesom vægt. Jenniffer Holliday har vejet omkring 200 kilo, men har nu tabt sig til en normal og sund vægt. Det taler hun også om. Jeg skal ihvertfald have hendes nye CD, og jeg har også CD’en fra hendes store, store gennembrud som Effie i Dreamgirls, hvor hun bl.a. sang “I’m telling you I’m not going“, som du måske kender, men som netop var hendes gennembrud.

Ingne linksdag uden de dejlige madblogs og her er en stak:

Hell Yah It’s Vegan

The Blooming Platter

Bankrupt Vegan

Food, Fitness & Fresh Air

Savy Vegetarian

Lørdag incl. links


Fra min gåtur idag ved Kystvejen – det haglede, stormede og var bare så koldt – mobilfoto

Det har været en god dag i dag. Sov længe, og sneglede mig op. Jeg var træt, men tvang mig igang, for jeg skulle have lavet deller til noget komsammen, jeg skal til i morgen. Men jeg har også et mål om, at jeg skal have mere motion puttet i min hverdag og minimum gå en tur på en time. Så på trods af, hvad føltes som arktisk kulde, kom jeg ud og gå en tur på næsten 1½ time. Jeg var pakket ind, som skulle jeg til Nordpolen og var fuldstændig ukendelig. Min uldne hue fra Irland kom virkelig til sin ret i dag, udover ulden undertrøje m.m. Egentlig havde jeg taget min spejlrefleks med, men på vejen opdagede jeg, at jeg ikke havde mere strøm på batteriet. Noget der yderst sjældent er sket for mig. Men så havde jeg heldigvis den nye teleon (HTC One min nye telefon). Havde ikke nået at sætte mig vildt ind i det med fotos endnu, og det voldte mig lidt kvaler, og vejret indbød ikke til at stå og fumle for længe, men det lykkedes mig da at tage ovensiddende. At sige det var koldt forslår ikke. Hagl og senere sne og vind af stormstyrke – jeg følte mig som noget af en helt, da jeg kom hjem.

Senere har jeg stegt deller som sagt og så ellers bare hygget her. Nu har jeg lige et par småting jeg skal have ordnet inden i morgen og så står den på afslapning. Lige nu her, hvor jeg skulle se noget mens jeg skrev dette, måtte jeg IGEN konstaterer, at det TV, jeg købte hos Medion, var et ualmindeligt dårligt køb. Det er nu gået i stykker for 5 gang – 2. gang lyden går. Nu kan de efterhånden beholde deres l…!!! Jeg kan på ingen måde anbefale et sådant TV og jeg køber ihvertfald ikke sådan et igen! Til gengæld har jeg været godt tilfreds med min computer derfra, men det råder jo ikke bod på det andet.

Jeg falder som sagt altid over interessant, og vil gerne dele det med jer. Først skal I se nogen af de mest fantastiske fotos, jeg længe har set. Det er en russisk kvinde, der har fotograferet sine børn og sine dyr. Helt, helt fantastisk. Ikke mindre fantastiske er disse fotos af dyrebørn i moders liv.

Dette her link, må I love mig I lytter. Jeg har aldrig, aldrig i mit liv, hørt noget lignende. Det skal siges, at pigen som kun er 9 år gammel aldrig har modtaget undervisning. Vær forberedt på at samle din underkæbe op fra gulvet.

Nu vi er ved musikken, så er blev jeg egentlig ret forarget over, at man på P4 pludselig ikke finder Brdr. Olsen gode nok til at blive spillet. Hvad ligner det nu?

Som du ved, er jeg fuldstændig hooked på at se Sporløs. Forleden var der på DR1 et nyt program, jeg ikke har set før, men som viste sig at være norsk af oprindelse og som er sammen princip, omend opbygningen er anderledes. “På sporet” hedder det. Originalen hedder “Tore på sporet“. Det afsnit, jeg så var 2:8, så du kan sagtens nå at hoppe med på vognen. Nu vi taler om den slags, så sker der om en måneds tid initiativ for mig på min adoptionsfront, men det skal jeg fortælle mere om, når jeg ved mere forhåbentligt.

I sammenhæng med en af mange grupper, jeg er med i på Facebook omkring adoption etc., faldt jeg over en ny film med Judi Dench - Philomena (2013), som handler om den praksis man havde omkring piger, der “kom i uføre” og blev sendt bort for at føde deres børn, og så tvunget til at bortadoptere dem. Dette var især i Irland (katolsk) meget ofte til klostre. Denne film bygger på en sand historie og er også en bog, som jeg nu er ved at læse.

Ingen linkssamling uden mad også. Forleden kom jeg i tanke om en ret, jeg ikke har lavet længe, og jeg vil lige minde jer om den også. Enkelt, men meget meget smagfuldt.

Så er der TinyLemontree.com, som er en vegansk blog med de dejligste opskrifter og appetitvækkende fotos. Kig forbi og bliv inspireret.

At rejse er at leve, er der nogen der siger – og man skal spise for at leve. Denne blog (Vegan Miam) handler om begge dele, så svært ikke at lade sig fange! Den er også vegansk.

Som du ved startede jeg også på det med 5:2 faste. Det er ikke blevet til nok, men det skal det nu, og derfor passer det mig fint, at jeg fandt disse links forleden, som handler om faste på vegetarisk vis. Derudover følger jeg 5:2 Veg (engelsk)

Donna dejligst – featuring Seal!

Jeg elsker Donna Summer og har gjort siden min pure ungdom! Hun var en stor del af den, og jeg lytter stadig meget gerne til hende. Vi mistede hende desværre som endnu et offer for cancer. Så trist og denne optræden var en af hendes sidste – hun er da vidunderlig! Det er Seal så også, men det er en helt anden sag. Det er til David Foster & Friends. Der ligger iøvrigt rigtig mange video’s fra koncerten på Youtube. Enjoy!

Hannah!

En god ven på Facebook, gjorde opmærksom på Hannah Barrett, og hold nu lige op og så på en grå og trist søndag morgen. Solen skinnede og alt blev levende. Helt, helt utrolig er hun – hun er 17!!! Der er mere på Youtube.

Hun var med i 2013’s X-Factor, men blev helt uforklarligt stemt hjem. Det er derfor jeg aldrig ser X-Factor, for når uvidende mennesker får lov at stemme på helt forkert baggrund sker dette. Men bare rolig, “the cat is out of the bag” og hende her får ikke lov at blive glemt.

Mobbed og et yndlingsnummer

Når man er syg, får man set en del fjernsyn – eller jeg gør ihvertfald. Det og så sover jeg. Igår sov jeg bestemt mest. Her til morgen er jeg faldet over den her serie (amerikansk selvfølgelig), hvor folk kan fortælle store hemmeligeheder ved hjælp af showet, der oversat hedder (som vanligt så dårligt oversat) “Fortæl det med 1000 mennesker” og originalt “Mobbed (2011-)“. Værten kender du måske fra “America’s got talent” – Howie Mandel. Her til morgen har jeg set far og søn genforenet, et par internet venner blive kærester og en mormor få at vide, at hendes datter var blevet skilt 6 år før, og hun iøvrigt har et barnebarn på 6 år, hun aldrig havde mødt før. Lige nu er det en kvinde, der skal afsløre sine følelser for en kollega!!! Det er på 3 puls. Nummeret ovenfor blev spillet i et af afsnittene, og det mindede mig om, hvor meget, jeg elsker det nummer. Særligt med Mariah.

Links:

Mobbed på Fox’ website

Mobbed on Fox på Facebook

Dejlige gaver og dårligdom

Som det kun kunne blive, var det en stille og roligt Juleaften, men jeg fik skam både gaver og Julemad (den kommer der mere om senere) også, så alt var som det skulle være. Ærligt var jeg rigtig, rigtig sløj, og det er jeg stadig desværre. Lige nu går det ud på, at blive frisk til lørdag, hvor jeg meget gerne vil i stalden og går det ikke, er næsten mål bestemt mandag, da vi har lidt socialt dernede. Så kryds fingre.

Min dejlige gaver ses på fotos, og der er en pakke dejlige bloklys, en miniorkidé, portvin, eau de toilette, makeupfjerner, creme og ikke mindst to Troldekugler til mit armbånd. Tak til alle for de dejlige gaver.

Grebet og ville vide mere…


En full-lenght koncertoptagelse med Pretty Maids, fantastisk lyd og billeder – nyd dem

Så du den Heavy Agger? Gjorde du ikke, kan du bruge mit link til at komme til det. En medrivende historie fra, hvad vel i højeste grad, må siges at være udkantsdanmark og en flok venner, der er blevet fulgt over flere årtier nu.

De var gribende at følge, men jeg sad tilbage med en følelse af, at komme lige langt nok til ikke at få lov at komme helt under huden på dem. Kun lige at få min interesse vagt, men at det trods gode intentioner “skøjtede” lidt for meget på overfladen? Men man kan jo ikke tvinge folk til mere, end de har lyst til. På trods af det nød jeg udsendelsen og synes bestemt også den gav mere end den tilbageholdt. Jeg håber, der kommer en IV udsendelse, men lad os se.

Som faste læsere her vil vide, elsker jeg også Heavyrock, og også Pretty Maids, som var en af flere grupper, der blev nævnt i aftenens udsendelse. Jeg har dog grænser, men ovensiddende optagelse af Pretty Maids er helt helt fantastisk, og er en hel koncert, men tag og lyt til så meget du orker, og du kan jo altid lytte igen senere, hvis du er til den slags.

Selv er jeg nu lige faldet i et hul kan jeg mærke – du kan selv gætte, hvad jeg lytter til. Wow det er godt – det er lige før, jeg får det bedre! Måske man skulle overveje noget heavyrockkoncert til næste år, hvis så var de her gutter absolut et godt bud. Tror dog, jeg hellere vil bruge mine penge på at rejse, og som alt er, må der prioriteres. Jeg holder dog stadig på, at jeg skal være guitarspiller i mit næste liv :-)