Nye anglofile sko

Det var en anden veganer, der fik gjort mig opmærksom på, hvor jeg også kunne købe sko uden læder. Det kan man hos Deichmann, som faktisk har en del forskellige. Jeg faldt så lige over ovensiddende, som jeg ikke kunne lade min næse gå forbi til 199,- kr. , som totalt anglofil :-) – nu skal posten så bare gøre sit job.

Taknemmlighed over de små og store ting

Det har været en god dag. Jeg har nået en del, omend ikke helt så meget som ønsket (det sker nok aldrig), men dog en del. Faktisk har jeg fået sorteret og ordnet rigtig mange fotos og skrevet lidt også, og så har jeg gjort klar til et indlæg mere.

Det var dagen, hvor mine sko ankom. Jeg skal spare jer for alle fortrædeligheder i den anledning, men det vigtige var, at de er nået frem og de passer, omend de er ½ nummer mindre end jeg egentlig havde tænkt, jeg skulle bestille og så er fotoet misvisende, for de er meget mere pink end vist. Men det er okay, de er dejlige at have på. Du husker måske min trackrecord udi sko over nettet. Den er ikke just imponerende.

I kender dog lidt til mig, og mit noget “alternative” helbred. Ikke noget at råbe højt om sådan normalt i positiv retning, men i dag kom det mig til kendskab, at flere i min umiddelbare periferi, har det langt, langt værre end jeg, og at jeg så egentlig har et udemærket helbred, som jeg kan være relativt glad for. Nogengange skal tingene lige i perskepktiv. Det skal jeg så love for, de lige kom i dag. Derudover var gode snakke med to veninder også med på positivsiden ved dagen i dag.

Udover alt det, har jeg været til optikeren og fået sendt nogle papirer. Imorgen skal jeg klø på med praktiske ting her, og hestene får altså vente lidt, til jeg har styr på det herhjemme nu, for det skal gøres her i sommer. Så sæt igang hedder det. Så hvis jeg er lidt stille fremadrettet, er det altså derfor, og ikke fordi jeg ikke har noget at sige, eller skrive om. Mangel på tid og kræfter. Jeg håber, I nyder det gode vejr, omend temperaturen for mit vedkommende i skrivende stund er langt mere passende for mig.

Så er den kommet

Forleden hentede jeg min nye veganske kogebog på posthuset, på vej op til Sandie. Jeg har stort set ikke haft tid til at kigge i den endnu, da jeg har været i fuld sving lige siden.

Det lidt jeg har luret, ser den superfin ud, med dejlige opskrifter og smukke fotos. Lige som den bedste kogebog skal være.

Jeg glæder mig til at prøve opskrifterne derfra. I dag har jeg dog en helt anden opskrift, jeg skal prøve, og det skal I nok også få at høre om.

Egentlig behøver jeg ingen kogebog, for der er SÅ mange fine, fine opskrifter på nettet, men en enkelt vegansk skulle jeg da have. Efterhånden som jeg skiller mig af med flere af de andre, kan jeg så måske købe flere, men det skal ikke være før, jeg har ryddet godt og grundigt ud i alle dem jeg har.

For nu vil jeg køre op og hilse på – ja, en hest og så vil jeg afprøve en opskrift, jeg simpelthen ikke kan vente med at prøve – ikke fra bogen, men fra nettet.

Rigtig god søndag til jer.

Madkasseklar

MadkasseSå er jeg klar til parties, skovture og andet godt, hvor jeg selv medbringer maden. Der ligger p.t. en invitation til noget komsammen, hvor det er praktisk, at jeg tager min egen mad med.

Dels er der jo så det spændende aspekt i, hvad jeg vil tage med – derom senere, men også transporten. Jeg skal enten i bil eller med toget. Formentlig første, og således kommer der jo et transportproblem.

Jeg havde set en super løsning hos her hos Karen, men den kunne jeg ikke finde, og skrev og spurgte, hvad den hed, så jeg kunne søge videre. Hun var så venlig at skrive tilbage, og komme med ovensiddende forslag – den er nu indkøbt. Ikke bare kan jeg få dejlig mad, som passer mig, men også i en fantastisk indpakning.

Tak til Karen. Måske du også kan bruge en sådan…. Tippet er ihvertfald nu givet videre – og bemærk prisnedsættelsen. Tryk på foto eller linket, så kommer du til siden.

Varme og tørre fødder

Du husker måske, jeg har snakket om staldstøvler og handel med sko og støvler på nettet, til jeg var nærmest violet i hovedet? Hm, lidt om snakken var der, og så skulle man jo tro konen belært af erfaringen, også lod være at forsøge sig igen – wrong! For hamrende stædig er jeg altså også!

Det er gerne sådan med ting, der beslutter sig for at opgive ævred, at de gør i stimer. Også her i huset. Først var staldstøvlerne helt slidt op. Så gik jeg på jagt efter nogle magen til dem jeg havde, for dem vidste jeg duede, omend jeg jo egentlig ville have været ud i en lang model. Det kunne ikke opdrives – ihvertfald ikke til en penge, jeg lige synes, jeg ville bruge på det projekt. Så fandtes de ikke i min størrelse. Jeg ringede til Horze og spurgte om det var sandt, og hvornår de eventuelt fik min str. hjem igen. Så sagde hun, at jeg da kunne prøve at ringe Århus, om de måske havde min størrelse. For nu at gøre en lang historie (bl.a. om pengeoverførsel der gik galt) kortere, så havde de og jeg har nu varme og ikke mindst tørre fødder i stalden – de er testet.

One down – two to go! Two siger du nok. Ja for her i starten efteråret ville jeg da lige tjekke status på mine vinterstøvler. De var færdige som i færdige med stort F. De hang i laser. Det er det med mig og tidsfornemmelse – jeg er nok ikke den eneste. Synes lige, jeg har købt, men kan jo ved selvsyn her på bloggen konstatere, at det har jeg ikke, og til prisen kan jeg vist ikke forlange mere.

Du husker nok også, at jeg læææænge har haft kig på de her. Nu er jeg sprunget lige ud i dem, for de var på bud, og passer de ikke, betaler de returposten. Det får jeg ganske vist ikke tørre fødder af, men så er det prøvet. Meningen var, jeg ville tage ud i verden og prøve og så bestille her, men nu springer jeg altså.

Det hele startede sådan set med en nyhedsmail fra dem om prisreduktion på sko. Nu står jeg ikke lige og skal købe sko, men du husker måske historien om gummistøvlernes endeligt også. Når man bevæger sig meget udenfor og også gerne vil ud, når det måske ikke lige er tørt, ja så er et par gummistøvler et must. Det viste sig at lige de her var på bud også og var i min størrelse ovenikøbet. De pæneste af dem, der var på bud, og nogen jeg gerne ville have uanset, så de røg i kurven også.

Således skulle chancen for varme og tørre fødder gerne være optimal og Julefreden genindført her. Nu håber jeg bare, jeg kan passe dem og får masser af mulighed for at komme udenfor. Overgangsstøvlerne, jeg købte må holde for sålænge, og jeg havde dem på idag, og det kan da gå, men med frosttemperaturerne allerede godt i sving må der andre “boller på suppen” – suppe – jeg vil ud og lave noget varm tomatsuppe, for det er vejret da til.

Glittershoes

Mens jeg var her syg og dårlig, fandt jeg inspiration til at besøge en ny tøjside i England. Jeg er oftest gladere for udenlandske tøjsites end danske, men det var nu sko, jeg “kom til” at købe dennegang. Glittershoes. Ved ikke med jer, men en af de områder, hver jeg godt kan lide lidt glitter, lak og glimmer, er på mine sko, og det har jeg så fået nu til den nette sum af £10. Kig derind, der er mange fine sko og alt mulig andet.

Som jeg har været inde på før, så er det risky business at handle sko på nettet. Men jeg tænkte til prisen gik det nok og de passer mig da også. Når jeg har prøvet at gå lidt mere i dem skal jeg melde tilbage.

Ellers er det dårligt nyt, er sløj igen og må vist aflyse den middag jeg ellers skulle til iaften og så skal jeg altså bare være frisk til staldfest i morgen!

Forfra og om igen

Du husker måske, jeg skrev lidt om mine betænkeligheder ved sko online! Hprf! Nu er alle mine fordomme næsten gået i opfyldelse. Først var det staldstøvler, der var for store og måtte returneres og siden var det træningssko, der ligeledes var for store. Til gengæld købte jeg et par andre staldstøvletter på tilbud og de passer som skabt til mig. Hmprf! Hvad skal jeg så snart konkludere?

Sidstnævnte købte jeg hos Horze, hvor jeg har købt støvler før, der bare passede. Dog ikke over nettet men i butik. Så det kan ikke tages til indtægt, sådan umiddelbart, for mærket er ikke det samme.

Det gælder om at vide, hvilke mærker, der passer en og i hvilken størrelse, når man køber sko på nettet. Især når man som jeg har en meget smal fod, og rigtig meget fodtøj er for bredt. Nu tror jeg de to mislykkede indkøb bliver gjort i en fysisk butik. Har du erfaringer udi det med online indkøb af sko?

Body forkælelse også online nu

Det var ovre hos Jens, at jeg så den gode nyhed. Bodyshop har som Jens skriver det ENDELIG fået en onlineshop. Det var dælme også på tide.

Det er snart længe siden, jeg skrev til dem, og efterlyste den og spurgte, hvorfor de ikke havde her, når de i England og USA har haft længe. Jeg har så i mellemtiden fundet “andre græsgange” og handle mine ting, netop fordi jeg ikke gider de fysiske butikker mere end højst nødvendigt, og jeg handler nu naturkosmetik mest hos Yves Rocher. Men nu hvor Body Shop er kommet med, skal jeg da ikke afvise, der kommer til at ske nogen handler der også. Nu ved du det også og kan gøre brug af Det er jo snart Jul også :-)

Trøsteindkøb

Tjah, som sagt ligger jeg her og har det mindre godt. Computeren er altid god for noget underholdning, og man får undersøgt mangt og meget, når man ligger her. Det er udsalgstider – det er farligt :) Jeg har længe haft kig på en Mandolin – sådan en snitte/skære-en. Men enten har de været voldsomt dyre eller også har de været af plastik. Med min pengepung, så har jeg ikke råd til at smide 1.000,- kr. og op, efter sådan “en dims”! Så jeg satte projektet på hold, indtil jeg fandt ud af, hvad jeg så skulle. Min foodprocessor opgav ævred for nogle år siden, og jeg har manglet en erstatning for snitte funktionerne.

Idag fandt jeg så en løsning sådan “helt tilfældigt”. Den er på bud, så den koster ikke “spidsen af en jetjager”, men er samtidig af jern, så den er god og solid. Forhåbentlig bliver jeg glad for den, for nu er den bestilt. Når man har ikke så stor indtægt, er det om at finde de gode ting på bud, og nogen der er lige så gode til en rimelig penge og efter min erfaring kan det som regel godt lade sig gøre, hvis man kigger sig lidt for. Øvelse gør mester også udi tilbudsindkøb. Damborg Isenkram skal nok blive besøgt igen. De har mange gode ting, til rimelig pris.