Toast!

Toast – ja det spiser man! Det gør hovedpersonen i det her indlæg også. Han hedder Nigel Slater og er kok! jeg personligt elsker hans madprogrammer. Det er let, enkel og god mad.

Dog skal dette ikke handle om mad som sådan, men om en bog og en film. For ikke længe siden, købte jeg helt impulsivt en film, da jeg var ude og handle. Indrømmet, den kostede ikke mange penge, men titlen fængede mig – “Mesterkokken” kalder de den på dansk, men originaltitlen er Toast (2010). Når jeg siger, det ikke skal handle om mad som sådan, er det en sandhed med modifikationer, for filmen og bogen handler i høj grad om mad. Det er udfra den, bogen er skrevet med minderne om mad i skarp erindring og kærligheden til den. Det er også der, hovedpersonen finder den største kærlighed i maden.

Fra sin selvoptagede far, får han den ikke ihvertfald og den mor han fik den fra, mister han sørgeligt tidligt. Hun dør af astma. Ved moderens dødsfald får faderen en husholderske Mrs. Potter, og hvad der så siden hændte skal du næsten selv se. Det er ikke nogen stor film, og som med mange selvbiografiske film, skøjter den noget overfladisk og hurtigt henover et helt liv. Det kan ikke være anderledes. Man kan mene, hvad man vil om de forskellige karakterer, men eftersom Nigel Slater selv har været med indover og endog spiller en bi-rolle til sidst, må den være tro mod hans opfattelse af tingene langt henad vejen.

Er Nigel selvoptaget, tjah, det er han da nok, men hvordan skal han næsten blive andet. Det er meget typisk for teenagere generelt at være det, og han er hele sin barndom blevet efterladt alene og ensom. Så hvad man sår, det høster man. Der er selvklart meget, der ikke fremgår af filmen og for dem, som føler interessen, vil jeg klart anbefale at læse bogen.

Det der greb mig meget ved filmen, var tidsbilledet af 60’erne som jeg synes er interessant, for der er jeg jo selv født. Musikken elsker jeg – Dusty Springfield. Jeg synes, det er en interessant fortælling, når vi taler film, og den er smukt fotograferet, musikken yderst passende og ikke mindst er det en anderledes måde at fremstille et liv på. Til dem, der ser filmen, så bemærk til sidst i filmen hvor Nigel kommer på Savoy, og kokken der tager imod ham – det er den rigtige Nigel Slater.

Bogen kan selvklart begive sig udi flere detaljer end filmen. Den har aldrig udgivet sig for andet eller mere end at være en skildring med udgangspunkt i maden og tilsat Nigels livshistorier omkring den, og det er hvad den er. Fortalt og skildret så man får lyst til alle de dejlige retter, han remser op og efterhånden stifter bekendtskab med, takket være en lidenskab for mad, han stadig har.

Flere links:

Nigelslater.com

BBC – Food – Nigel Slater

The films official site

DVD Town’s anmeldelse af filmen (på dansk)

9. januar 2011 artikel i Daily Mail – Nigel Slater’s cooked up a load of cruel lies about our mother, say the food writer’s stepsisters after watching BBC dramatisation of his childhood

30. december 2010 artikel i Daily Mail – The adored mother whose meals I hated. The evil stepmum who cooked like a dream. And the food that shaped my bittersweet childhood, by TV chef Nigel Slater

Red Snapper

Her for ganske nyeligt, købte jeg 4 Red Snapper filet’er (intet rigtigt ord findes på dansk) i Irma til 40 kr. Jeg prøver at spise fisk mindst en gang i ugen. Og det lød spændende. Der var disse og så rødtunge som jeg så senere, som bare var sådan nogen små strimler. Her var der “kun” snapperen tilbage. Dem tog jeg så en pakke af. Man skal jo prøve noget nyt og ikke altid købe laks og torsk.

Egentlig var min tanke, at jeg ville prøve noget i retning af noget marrokansk krydring, men det tror, jeg bliver for krads til den bløde milde fisk, som smager dejligt. Min udlægning af den i dag, var egentlig ikke tanken heller, men det skyldtes til dels, at jeg ikke havde den hollandaise/bernaise sauce, jeg egentlig havde tiltænkt. Jeg greb så en Knorr Thai Sauce (ja fy, jeg ved det godt, men jeg smider altså ikke ud, og rydder op i det jeg har stående nu). Og det smagte nu udemærket og ved studie rundt nettet, kan jeg se, at det med Thaivejen ikke er så tosset endda, og noget der også gøres i. Her var det bare kogte kartofler, saucen og lidt salat med limejuice over, og et drys hakket frisk korriander over kartoflerne og saucen til slut (ja hvem skulle have troet det?)

Jeg har lige suset lidt rundt for at finde bedre alternativer udi opskrifter, når jeg skal lave næste gang – jeg har jo stadig 3 filetter tilbage. Irma har nogle dejlige opskrifter, og selvom jeg ikke lige umiddelbart kunne finde nogen på Red Snapper, kiggede jeg torskeopskrifter. Også en mild og hvidkødet fisk, som de samme opskrifter nok kan gå til. I min søge fandt jeg Mad & Venner, som også har nogle dejlige opskrifter - også med fisk.

Netop fordi, der ikke er noget dansk navn for den og den ikke sådan er ofte set (eller jeg har ikke set den før) er der ikke mange opskrifter på dansk lige netop rettet mod den. Det er der så på engelsk, så her kommer et par af dem:

Baked Red Snapper With Garlic

Jerks Snapper With Rice And Peas

Can’t Miss Red Snapper

Næste gang, jeg prøver, skal jeg være mere kreativ, og så må vi se. Opskrifter er jo også til inspiration, og der er nok af dem derude. Nu nåede jeg bare ikke, at kigge grundigt, inden jeg stod og skulle lave maden. Sådan kan det gå…. Men jeg håber, du bliver inspireret af ovensiddende links alligevel og prøver snapperen, skulle du komme forbi den. Noget jeg endnu ikke har prøvet, er en hel fisk, så det skal også prøves på et tidspunkt.

At spise Al Fresco og være bevidst

Idag har jeg gjort noget, jeg burde gør oftere. Når sommeren er slut, sidder jeg ofte med den der dumme fortrydelse af, at jeg skulle have brugt min altan noget mere. Måske, jeg ikke er alene om, at være dårlig til at få det gjort alene? Jeg har intet problem, når jeg har gæster, så elsker jeg at sidde derude.

Nu kom jeg så til at tænke på nogen andre aspekter af det her i dag. Dels var der aspektet med, hvor meget jeg havde nydt at sidde ude hele ugen i Berlin. Indrømmet, der var vejret også noget bedre, men stadig.

Dertil kommer, at jeg inden jeg tog afsted, læste jeg en del anbefalinger om, hvad man ikke skal gøre, når man prøver at tabe kilo. En af dem, er at sidde foran fjernsynet og spise, for så har man (jeg især) en tendens til at skovle ind, uden at være bevidst om, hvad og ikke mindst hvor meget, man indtager.

Da jeg var i Berlin noterede jeg mig, at jeg nød min mad meget mere, fordi fokus jo var på den, og jeg spiste langsommere, fordi jeg også skulle holde øje med alt omkring mig. Maden smagte meget bedre, og jeg var mere end mæt, når jeg forlod bordet.

Alt det kom jeg til at tænke på her i dag, omkring spisetid. Og så var der ikke langt fra tanke til handling, for på det tidspunkt, var det faktisk fint vejr. Så ud kom jeg og spiste mine Brasede kartofler, krebinet og stuvede hvidkål ude på altanen. Og det smagte skønt.

Jeg vil prøve, at holde fast i vanen med IKKE at sidde foran fjernsynet og spise, men rykke hen til (mit iøvrigt ganske udemærkede) spisebord, når maden skal indtages. Noget jeg som sagt også tænkte over inden, jeg tog afsted. Men når det er muligt, bliver maden fremover indtaget ude.

Hvad med dig, får du brugt din altan nok?

Endnu en variant

Jeg havde flere ting i køleskabet, der skulle bruges. Især var der to butternutsquash, som jeg var i tvivl om overhovedet duede mere. De var fra mit seneste containerfund inden jeg tog afsted. De kunne klart ikke bruges med skræl. De så meget lidt appetitlige ud. Men jeg er glad for, at jeg ikke “skuede hundene på hårene”, for nedenunder var de smukt orange som altid og helt fin på nær en plet hist og pist. Men klart sidste chance for at bruge. Resten blev skåret i tern og smidt i fryseren, osten var i mellemeste lag Gouda i skiver, der var ved at blive kedelig og øverst revet rød cheddar – så ingen spild af mad her! Purløgen – den er fra altanen!

Derudover var der de to sidste bagekartofler fra sammen fund, så jeg brugte 3/4 squash og de to kartofler og brugte den samme metode som sidst, fra

Brdr. Prices Tartiflette.

Jeg vil næsten sige, at det er bedre med squash end med selleri. Så blev jeg så klog. Jeg vil tro at også jordskok kunne smage godt. Det må prøves en anden gang, ligesom almindelig squash også kan bruges fint. Det er selvfølgelig ikke den originale Tartiflette, som “kun” kalder på kartoffel, men der er jo ingen der siger, man ikke må prøve noget andet, hvis man har lyst.

Bentes Rabarberkage

Jeg var på “rov” igen, og dennegang var der så meget, at jeg ligefrem kunne dele ud til min gode veninde også. Hun var vældig glad for det, og jeg var jo bare glad for at tingene blev brugt. Blandt de mange skønne ting, der var i gemmerne, var også rabarber, og de blev til denne kage, som er fra en opskrift, jeg har printet her fra nettet. Den ligger lige her ovre hos Bente såmænd, og smager skønt, og var kan jeg fortælle uhørt populær i stalden. Så jeg kommer nok til at bage den igen.

Jul på Frederiksberg


Værndamsvej (støder op til Gl. Kongevej) var rigtig Julepyntet. Rigtig festligt, lige som det skal være

Og nej ikke i maj, men i går, hvor jeg var på en lille tur med min far. Det var superhyggeligt. Jeg havde besluttet, at jeg skulle have æblesaft hos Claus Meyer til fremstilling af æblegløgg. Det viste sig så i dag, at jeg kunne få den sammen slags æblesaft hos Netto til halv pris – typisk. Nå, men så blev jeg så klog. Og uanset, hvor lækker Claus’ ting og forretning er (iøvrigt alt for “kold” til mig), så har jeg ikke råd til at betale mere end højst nødvendig. Så det er altså dobbelt op, bare fordi der står Claus Meyer “i nakken” på det. Men dem, der har råd, skal da være så velkomne.

Anyway, jeg hentede far, og vi kørte derud over stepperne. Min far har haft forretning selv i mange år, af flere forskellige slags. Således er han rigtig godt kendt i byen, og det er hyggeligt, at ture rundt med ham, og høre hans historier om forskellige ting fra “gamle dage”. Som efterhånden jo også hidhøre min barndom *host*!! En af hans gode venner bor også derinde, men om han var hjemme vides ikke. Han opholder sig også meget af året andetsteds i landet, og gerne op mod Jul. Ham er jeg iøvrigt også på Julekort med. Får de sjoveste Julekort fra ham.

Vi fik den famøse Æblesaft til dyr penge (igår synes jeg det var okay, at betale 30 kr. pr. liter og så fandt jeg ud af i dag, at samme princip fås i Netto til halv penge fra Løgimose), allehåndekapsler hos Specialkøbmanden, der også ligger derinde og så trillede vi hjemover.

Da blev far så enig med sig selv om, at vi skulle have noget frokost. Vi prøvede Sankt Peder, men glem det bare. Der skal bestilles bord, hvilket jeg godt frygtede. Det behøvede vi så ikke på Ordrup Kro, som vi så besøgte istedet. Det var faktisk den oprindelige ide. Det var superlækre stykker smørrebrød til 54,- kr. for 3 stk. Som det ses på foto, lækker lun kamsteg med svær, nystegt fisk med remoulade og rejer og en med roastbeef. Vi sluttede seancen med en kop kaffe. Det var en fin frokost. Synd der ingen gæster var, udover os, og så en dame, der kom og drak en enkelt øl. Men de tror måske, at Kroen er lukket. Det kan jeg så fortælle den ikke er. Der tages først beslutning om Kroens skæbne i det nye år.

Nu vi er ved de lokale spisesteder, var Cafe Victoria også oppe og vende. Nu skifter den ejer IGEN, og vi mister endnu et sted, hvor man kunne få god dansk mad også! Det var det, der var så fedt ved det før, der var noget for enhver smag. Kortet var (indrømmer jeg) førhen enormt, og mindre kunne gøre det. Men en mellemting ville være fint.

Og nu vi er ved de “sure opstød”, så undre jeg mig over hvorfor alt skal være så koldt og uhyggeligt. Jeg bryder mig f.eks. ikke om den kunst, der hænger på Victoria. Hvorfor kan det ikke være helt almindelige hyggelige ting, der hænger rundt omkring. Udsagnet gælder i høj grad også for Meyer’s butik, som også er rigtig kold og uhyggelig. Hyggelig er den ihverfald langt fra. Det er sikkert bare mig, der er ved at blive gammel, men der er snart ingen steder, hvor det er hyggeligt mere. Det være sig forretninger, cafeer, restauranter og private boliger.

Jeg vil gerne ud og have helt almindelig mad (også dansk mad) til en rimelig penge engang imellem. Italiensk mad er fint, men det kan man sgu få så mange andre steder. ØV – thumbs down! Det nærmeste jeg så kan komme det, er Sankt Peder, og dér er hyggeligt. Sikkert også derfor det er så søgt, og har været altid. Men udover dette lille opstød, så havde vi en dejlig dag far og jeg. Dem samler jeg på.

Dagen sluttede med, at jeg tog en tur ned i stalden og lukkede den dejligste yndlingsneppe ud på fold og ordnede ham og gjorde ved. Det satte han stor pris på. Og på bedre vis kunne dagen ikke sluttes. Der var en der var træt senere, og gik ud som det berømte Julelys. Det tror jeg også, jeg gør i aften, godt hjulpet af en pæn mængde smertestillende (ad en ryg, der er gået i selvsving)! God aften til jer.


Ham her mødte vi også. Han var lidt underligt placeret i et galleri med moderne kunst. Men sød var han og vægten, som har været brugt til at veje korn på. Det kunne min far jo fortælle, eftersom han har brugt sådan en engang


Kandiserede æbler hos bageren! Jeg kan ikke mindes at have set sådan nogen før – måske på noget marked, men ikke hos bageren! Festlige ser de ud, men hvordan smager de? Nogen der ved? Jeg forestiller mig, det er en vammel affære?


Ham her stod helt alene ude på vejen foran en butik. Jeg kunne godt have taget ham og lanterner med under armen


De dejlige stykker smørrebrød, vi fik på Ordrup Kro. Uhm smagte godt. Synd at oplevelsen skulle ødelægges af røgdunst fra kroen, som er inde ved siden af og hvor der åbenbart må ryges. Hjælper ikke, at det er adskilt, når døren står åben til iøvrigt meget lidet attraktivt lager!!!Men maden smagte rigtig fint. Selve de fysiske faciliteter, trænger til den berømte kærlige hånd – no doubt, men ikke noget, der som sådan generer mig

Lunch and cake

Idag havde jeg pigerne på besøg. De skulle have været her til min fødselsdag, kun to stk.’s, men som jeg har for vane, kan jeg jo blive syg på de mest urimelige tidspunkter. Det blev jeg så selvfølgelig, og jeg bandede godt og grundigt, for det er langt fra at være let, at få de to sat stævne, endsige samtidig! Tiden gik, og jeg var lige ved at opgive, vores fødselsdagsmiddag, som det oprindelig skulle have været. Men så viste der sig et hul, og de var her i dag.

Det blev så frokost i stedet, men det er jo ligemeget. Det gjaldt om at ses og få lidt godt at spise. Det blev noget relativt let og varmende. Vidaloo Curry og en dejlig kage med Lime, Yoghurt og Pistachienødder. Min curry var så bare med kylling (overlår) istedet for oksekød og så havde jeg lidt kyllingebouillon istedet for bare vand, og tilsatte lidt gulerødder i passende størrelse og noget peberfrugt. Kogetiden var ca. 45-50 minutter.

Det smagte dejligt og blev spist med basmatiris. Har du selv lyst til at kaste dig ud i curries, så kan du med fordel starte med at prøve nogle af Patak‘s lækre curry pasta’er, som er en god basis for en dejlig curry, og der er nok at vælge på. Og opskrifter er der også nok af. Senere kan man jo så kaste sig ud i at lave de her ting selv, hvis man orker, men min erfaring er, at disse pastaer og chutney’s er rigtig gode.

De fås i de lidt mere autentiske etniske forretninger. Er du i København, er Nørrebro et godt sted, men også Vesterbro. Selv min lokale butik har nogen, men dog ikke så mange og til helt andre priser. Det er også værd at tænke på. Og mit togkort koster det samme uanset, om jeg bruger det på en tur til en sanseoplevelse i en af de her butikker. Det er en oplevelse, jeg gerne tager. Sidst var det så i bil, men det er så en anden sag.

Kagen var også okay. Den fik mig ikke op i det høje C, men fejlede ikke noget. Måske jeg havde for høje forventninger til den. Grunden til, at det lige blev den er, at de p.t. viser nogle udsendelser med Rachel Allen på NRK, som hedder “Duften af nybagt”, hvor hun bager alt muligt lækkert. Har du kanalen og kan lide at bage og lave mad i det hele taget, så skal du bestemt se. Hun er meget behagelig, og det er nogle dejlige udsendelser. I en af disse udsendelser, bagte hun denne friske, og meget lette kage, som jeg synes passede godt til dagens tema i hovedretten. Pigerne var ihvertfald mætte og lidt til, da de gik og synes om begge dele. Og det var klart det vigtigste.

Jeg var heldig, jeg fik et par søde ørenringe, og noget der forhåbentlig kunne udvikle sig til en meget stor gave – en Lottokupon! Så nu har jeg to, så jeg er spændt på om bare en af dem bringer noget.

Dagens gerninger

Jeg har fået lavet en masse i dag. Faktisk er det længe siden, jeg har været SÅ tilfreds med mig selv, og samtidig have så meget energi i behold. En rar fornemmelse. Når det endelig sker, er det om at nyde det.

Jeg mistænkte, at denne computer tog alt for meget af min tid, så jeg holdt den slukket til jeg havde opnået, så meget at jeg var tilfreds, på den liste, jeg skrev mig i morges over ting, jeg skulle gøre. Det jeg nåede var:

*Rydde op i køkkenent. Dette betød at få sat de sidste ting på plads i skabet, og få ryddet køkkenbordet helt.

*Plante nogle stiklinger, jeg havde stående i vand, og gøre vindueskarm i køkkenet rent samtidig.

*Prøve endnu en opskrift fra den gode kogebog fra Cranks – dennegang var det Cheddarostesuppe, som simpelthen smagte fantastisk. Jeg smagte bare lige på den og frøs så to portioner og har lidt til i morgen.

*Et andet projekt jeg havde, var at lave hjemmegjort pizza. Ikke fordi det egentlig står sådan på menuen ret ofte, men jeg prøver at rydde ud i de ting, jeg har stående. Deriblandt en Grov Pizzadejblanding fra Amo.

*Fik sat en vask over, og hængt den op

*Og ikke mindst, har jeg jo så fået skrevet lidt her også.

Lige så stor succes suppen var, næsten lige så stor “fiasko” var pizzaen. Jeg tænker, sålænge den kunne spises, var det ikke totalt fiasko, men den var langt fra, at smage som jeg havde forestillet mig det. Den havde en underlig eftersmag, jeg ikke kan greje og de ting, der skulle træde frem gjorde ikke rigtigt. Jeg tænker, det var dels bunden, som jeg ikke synes om (kan være mig) og jeg måske havde puttet for meget i tomatsaucen. Det kan jeg nu ikke få til at stemme og slet ikke med den underlige eftersmag. Det jeg havde tilføjet, var et lille stykke peberfrugt og løg. Men tomaterne var tilsat basilikum og jeg synes de smagte lidt underligt, så det kan have været det.

Ellers tilsatte jeg oregano, en smule salvie og persille (frisk)- og det burde jo være okay. Derudover var der rødløg og italiensk salami på toppen og selvfølgelig ost. Og til slut rucola . Jeg brugte også opskriften her som inspiration til fyldet, dog lavede jeg selv tomatsaucen.

Den er lavet efter inspiration fra en jeg engang fik hos en af de lokale pizzamænd, men denne var altså ingen succes. Heldigvis er jeg ikke den der giver op, men som sagt, er pizza ikke noget, der ellers skal på bordet her de næste lange tider (kilo der skal tabes, og der skal fart på), så det må vente. Men har nogen gode tip til den pizza jeg forsøgte, er de meget velkomne.

Jamie’s bagte løg

Jeg elsker at se madlavning/kokke på TV. En stor favorit er Jamie Oliver. De har lige haft genudsendt “The naked chef” eller på dansk “Det er bar’ mad”. Skønne og livsbekræftende udsendelser og masser af gode opskrifter.

En af dem var denne opskrift på Bagte løg, som jeg synes så rigtig god ud. I denne version lavet nøjatigt som Jamie lavede dem med bacon omkring. Men man kan sagtens undlade og lave opskriften vegetarisk. Personligt elsker jeg løg, så der var ikke meget at betænke sig på. Det skulle prøves. Det gjorde jeg så mandags.

Hvad jeg også prøvede var kartofler, kogt i 15 minutter og puttet i aluminiumsfoliepakke, drislet med olivenolie, drysset med salt og bagt i ovnen. I jamies tilfælde var det nye kartofler og på grillen. Det fungerer nok lidt bedre, omend de har smagte fint også. Men tilbage til løgene:

Verdens bedste bagte løg

4 hvide løg (tennisboldstore), pillede
Olivenolie
2 hvidløgsfed
s spsk. piskefløde
Revet parmesanost
Salt
Friskkværnet peber
4 skiver panacetta eller bacon

Vejledning:
Forberedelsestid: 15 min.

Total Tid: 1 time
1 Kog løgene i rigeligt vand i 15 minutter eller indtil de er let bløde.
2 Tag løgene af blusset og lad dem køle af.
3 Fjern ca. 2 cm af toppen på hvert løg,og hak det og sæt til side (udhul skær skråt ind og nedad)
4 Skær stilken af løgene så de kan stå flat på pladen.
5 Pas på med at bevare hvert løg intakt på ydersiden, mens du skærer du en toppet teske ud af hvert løg.
6 Hak det fjernede fint og tilsæt til resten af det hakkede.
7 Forvarm ovnen til 200 C°.
8 Varm en sautepande og tilsæt lidt olivenolie, hvidløgget, det hakkede løg, og lidt hakket rosmarin.
9 Steg et par minutter indtil hvidløgget og løg er bløde. Sænke varmen og tilsæt fløde og fjern løggene fra varmen.
10 Rør parsamenosten og krydderier i.
11 Vikkel en skive bacon/pancetta om midten af hvert løg og spyd med en spidset kvist rosmarin eller en tandstikker af træ.
12 Sæt løggene på en bageplade og fyld noget af fyldet i hvert løg.
13 Bag i den forvarmede ovn i ca. 25 minutter intil løggene er bløde.
14 Put ekstra ost over lige til sidst.
15 Løggene kan selvfølgelig serveres til kødretter, men også alene med ris og/eller salat.

Løgene er virkeligt lækre, men det er lidt sværere end jeg lige regnede med, at udhule. Men som med så meget andet. Øvelse gør mester tænker jeg :)


Løggene før de kom i ovnen

Energiboost og det modsatte

Er min bacon og æg herover. Ikke bacon og æg i almindelig forstand, men en varaiant over det. Egentlig er det vel egentig frokostversionen, men det var hvad jeg havde lyst til. En skive mørkt groft rugbrød (Kernegrov fra Levebrød, som er min favorit), to æg kogt smilende, 3 skiver bacon sprødstegt, en lille smule mayonaise, og 2-3 cherrytomater. Uhm!

Hvad der også giver energi er:

Turen til England er reddet, og pasning til min lille mis og lejlihed er i hus!

Penge tilbage i varme – på trods af kulden også sidste år – 200, -kr. ikke meget, men dog penge retur

At glæde sig til Englandsturen og se bedsteveninden derovre og på vej hjem, se mekkaet for galopfolk – Newmarket. Det kan da ikke blive bedre.

Hvad der til gengæld hiver energi ud den anden vej lige nu:

Et helbredsproblem, der bliver ved at drille og som er højst ubehageligt, men forhåbentlig ikke farligt

Et projekt, jeg slet, slet ingen idé havde om, hvor omfangsrigt ville blive, og som jeg ikke er færdig med

En uduelig computer, der får IE til at gå ned, hvert andet sekund, gør bestemt ikke ovensiddende lettere

– Ligesom mine begrænsninger rent tidsmæssigt for at sidde med det. Jeg gør det hvert vågent øjeblik næsten, for jeg vil jo være færdig, men skal så slås med hovedpine.

Jeg skal være ærlig, det er ved at drive mig fra det sidste. Men færdigt skal det være, så jeg kæmper videre, så jeg er her slet ikke…….