Copyright forklaret/copyright explained

IMG_6501opt2_London_2015

Her forleden faldt jeg over en artikel, som jeg synes var ganske aktuel og informativ, og eftersom der også er copyright på tekst, så skrev jeg til ophavsmanden og spurgte, om jeg måtte gengive hans undskyldninger på dansk. Det fik jeg lov til (som man meget ofte gør, når man spørger først), så derfor har jeg fornøjelsen at dele:

“10 dårlige undskyldninger folk bruger når de stjæler et foto fra internettet”:

Her er det forklaret så alle skulle kunne forstå det, og selvom de ikke forstår det, er der ihvertfald ingen risiko for at alle eventualiteter ikke er dækket her. Vær venlig især at lægge mærke til nummer 8!. Og så husk, dette er ikke noget, jeg har fundet på, det er loven.

If you want to read the original excuses in English they’re right here.

1. Der var intet “copyright” logo eller andet vandmærke på fotoet. Copyright er der automatisk. Så snart en amatør eller professionel fotograf rammer udløseren på kameraet, gælder alle copyright love dette foto. Derfor behøver en fotograf ikke at specificere på foto eller på hans website, at foto er beskyttet af compyright. Så medmindre der står andet, er der copyright.

2. Fotoet er på Internettet, derfor er det til fri afbenyttelse! Er et foto let at kopiere, når det er på Internettet? Ja. Mister et fotos sin copyright status, når det bliver uploadet på internettet? Nej.
A photo does not magically fall into the public domain when it’s uploaded to the Internet. Fotografen beholder sin copyright og afhængig af land, gør han det et sted mellem 50-70 år efter hans død. Kun derefter vil det være offentlig ejendom.

3. Jeg fandt det på Google Image, derfor er det til fri afbenyttelse. Google Image er ikke en fri fotoagentur. Google ejer ikke nogen fotos vist some et resultat af den søgen. Google’s job er at finde fotos der passer til din søgning. Nogen andre ejer fotos og copyrights.

4. Det er på Facebook og alt på Facebook er offenligt domæne.

Modsat almindelig viden, taber en fotograf ikke sin copyright når hans foto uploades til Facebook. Facebook’s brugerregler siger:

Du ejer alt indhold og information, du poster på Facebook

So du kan dele et foto postet på Facebook? Normalt ja, men under betingelser. Facebooks brugerbetingelser siger:

Du bestemmer hvordan (dit foto) bliver delt via din privatlivs- og applications indstillinger.

Dette betyder at et foto på Facebook, kan deles af en anden bruger ved at bruge “dele” knappen og kun hvis fotograften tillader det i sine indstillinger. Du må ikke gemme det på din computer og bruge det nogen andre steder på Facebook eller Internettet.

5. Jamen jeg tjener ikke penge på dette foto! Det er kun til (min blog/mit personlige website/min facebook etc.). Om du tjener penge ændrer intet. Det er stadig en overtrædelse af copyright. Her i Canada (der er også regler i DK), siger Copyright lovene at du kan få en bøde på mellem $100 og $5,000 pr. foto, hvis de bruges på et ikke kommercielt formål. Du tror, du aldrig vil blive sagsøgt for at bruge et foto til et ikke kommercielt website? Tro om igen. Det er usandsynligt, men det ER muligt. (det kunne være så meget som mellem $100 and $5,000 brugt på et kommercielt formål).

6. Der var fotografens [logo/navn/email] som vandmærke på foto. Hvis han puttede det på, var det så han kunne reklamere for sin forretning, når vi deler fotoet, ikke? Nej, simpelthen nej.

7. Dette foto ser ikke godt nok ud/originalt nok, til at blive beskyttet af copyright. Fotografer et stykke hvidt papir på et hvidt bord midt i en snestorm med din iPhone. Dette foto vil være lige så beskyttet af copyright som det sidste kendis foto af Annie Leibovitz skudt med $200,000’s udstyr.

8. Jeg er på dette foto, derfor må jeg bruge det!
Dette virker logisk, men nej. Efter loven er det fotografen, der har copyright på dette foto, fordi han tog det. Fotografiet, er HANS artisktiske fortolkning af dig.

Så hvis du blev fotograferet mens du var til en sportsbegivenhed eller du var motivet på hans gadefoto, skal du spørge fotografen først, før du bruger det.

Hvis du har hyret en fotograf til at fotografere dig f.eks., har han formentlig givet dig tilladelse til at bruge det. Dog har han stadig copyrighten.

9. Jeg skrev fotografens navn under foto på mit website. Det er god reklame for ham! I de 7 år jeg har været professionel fotograf (Francis Vachon), er der aldrig nogen, der har ringet for at hyre mig og har sagt, at de fandt mig tilfældigt på et foto på Internettet.
Copyright loven inkludere begrebet “monopol til økonomisk udnyttelse” af et foto. Kun ejeren af copyright kan bestemme, hvordan et foto skal bruges. At gøre “reklame” for fotografen er ikke nogen gyldig eller lovlig grund til at bruge et foto uden først at spørge fotografen. Særligt når det ifølge loven er påkrævet i de fleste lande, at man kreditere under et foto, selvom man har betalt for at bruge det.

10. Millioner af mennesker gør det!
Dette argument holder ikke. Medmindre du kan vise mig loven, der siger hvor mange mennesker, det nøjagtigt kræver, der gør noget ulovligt for at gøre denne handling lovlig.

Når alt dette er sagt….Er det muligt, at overvåge nettet og stoppe alle overtrædelser af copyright? Nej det er teknisk umuligt, at stoppe nogen fra at kopiere dine fotos og det ville kræve tre liv at sagsøge alle overtrædelser. Lad os sige det sådan her: Hvis du ser en ubevogtet cykel i en park, ville du så beslutte ikke at stjæle den fordi du var bange for at blive fanget, eller fordi du ved, det er moralsk forkert? Hvis det er den første, kan jeg ikke hjælpe dig. Hvis det er den sidste, vil denne post måske ændre din opfattelse af, hvordan “vi” skal bruge fotos på Internettet.

Tak til Francis Vachon for brug af hans undskyldninger, som jeg ikke selv kunne have formuleret så fint. Thank you Francis for the use of your excuses, that I couldn’t have written as well myself.

Fredagsfornøjelser ad omveje

Oill-Bill-signature-shoe-girl-orange-p

minus-maura-lace-tee_600

Det er ikke så farlig tit, jeg går på tøjindkøb og slet ikke online. Jeg har haft uheldige oplevelser den vej rundt. Ikke fordi jeg ikke har fået god service, for det har jeg, men fordi det er meget svært at vide, om tingene passer medmindre man har købt mærkerne før.

Mange af jer andre, så sikkert også “Gift ved første blik” på TV. En af de medvirkene piger – Kathrine, hvis forhold iøvrigt holdt længere end de fleste af de medvirkende, har startet en blog og en webshop. Jeg så en artikel om hende og det ene førte det andet med sig og så faldt jeg altså for de her sko og nu jeg var der nappede jeg T-shirten også – begge på udsalg. Du kan selv smutte ind og kigge om dukan finde noget, du har lyst til.

Hvis man dømmer fra min blog, er det begrænset, hvad der sker i min verden. Det er ikke helt sandt, men nogle ting, kan man jo ikke skrive om. Af mange årsager, har jeg det mindre godt for tiden – en af grundene, er min ryg som er tosset p.t. og jeg har ondt, ondt det meste af tiden. Det plejer at forføje sig sådan indenfor et par dage, men dennegang, har det varet et par uger. Det mest oplivende lige p.t. og iøvrigt, er dejlige Kickermus, som bare kun kan gøre glad. Jeg var dernede i går. Nu holder jeg lige fri til næste uge, for som ofte, har jeg masser at se til her også.

Indtil nu har jeg næsten fået afrimet min fryser, været nede og handle og nu skal jeg ud og være færdig med fryseren og så skal jeg gerne have lavet et indlæg om Derbyheste også herovre. Det er bare svært, når det er helvedet at sidde med ryggen. Men jeg får da lavet lidt hver dag.

Normalt, er jeg ikke den der piver voldsomt synes jeg ikke, men lige p.t, gad jeg godt have en sød kæreste, der gav en krammer. Jeg har også et rigtig godt bud på, hvem det godt måtte være, for vedkommende giver verdens bedste af slagsen, men sådan er der så meget…..

Nu vil jeg ønske jer en dejlig weekend, uden ondt i ryggen eller andre steder.

Krimier med mere

Som jeg har nævnt før, er jeg lykkelig for muligheden for lydbøgerne, som gør, at jeg igen kan “læse” bøger. Her senest, er det i høj grad Krimierne, jeg har været fanget i, men også lidt andet, det kommer der noget om her

Jussi Adler Olsen – Afd. Q

Jeg er helt klar over, at jeg var bagud, da jeg startede på Jussi Adler Olsen’s Afd. Q serie, men hold da op. Da jeg først fik begyndt, kunne jeg slet ikke stoppe igen. De var alle meget fængende og gode, men jeg vil dog sige, at jeg var skuffet over den sidste, som manglede noget. Hvad nøjatigt er svært at sige, men den var mere “flad” og slet, slet ikke så god som resten.

Jeg har talt med flere andre, der er af samme mening, så det er altså ikke bare mig. Hvad synes du, hvis du har læst dem? Der er stadig et par stykker, som ikke er Afd. Q, jeg skal have læst, men inden jeg nåede så langt, fandt jeg en anden forfatter i samme genre. Man kan selvfølgelig låne Jussi Adler Olsens bøger på bibilioteket også, hvor flere også er at finde på lyd, hvis ikke man vil købe.

Peter James

På Facebook er jeg med i en gruppe, hvor vi deler lydbøger, og det var her, jeg stiftede bekendtskab med Peter James. Når man som jeg er Anglofil, var det oplagt at stifte bekendtskab med Peter James. Hans bøger foregår i Brighton i det sydlige England – et sted, jeg håber at besøge på min næste tur til London. Bøgerne er centreret om Roy Grace, som er lige så excentrisk som Jussi Adler Olsen’s Carl Mørck, og de er i stil ikke langt fra hinanden faktisk, bortset fra, hvor de foregår.

Jeg var så ikke lige klar over, at jeg startede i den gale ende, og at også James’ bøger var i rækkefølge, så jeg fik startet med nummer 4. Men ingen skade sket, nu starter jeg så fra en kant – og der er heldigvis masser at tage af. Hvis du kan lide Jussi’s bøger, er jeg sikker på, disse også falder i smag.

Michael Palin

Udover krimierne har jeg fået læst noget andet, som bare er rigtig godt, og jeg er sådan set stadig i gang. Michael Palin er kendt for mange ting. For rigtig mange Monty Python, men for endnu flere, tror jeg efterhånden, han er kendt for sine rejseprogrammer på TV, hvor han har været Fra Pol til Pol Jorden Rundt i 80 dage og meget, meget mere. Selv har jeg holdt af at se flere af hans programmer. Dog har den seneste serie i rækken, der foregår i Brasilien ikke fænget mig. Hvorfor skal jeg ikke kunne sige, men det gjorde den altså ikke.

Bortset fra det, så er der også skrevet bøger om alle disse ture – en næsten endeløs række, så jeg anbefaler, su selv kigger omkring, for at finde, lige den, du vil kaste dig over. Udover rejsebeskrivelserne (selv startede jeg med Jorden rundt på 80 dage, som findes på biblioteket også på lyd), har Palin også skrivet dagbøger/selvbiografier, og en af dem, har jeg læst “Traveling to work”. den downloadede jeg på originalsproget, fordi jeg har medlemskab hos Audible.co.uk og således kunne jeg bruge en “credit” på den. Den er ovenikøbet indlæst af Michael Palin, og han har den mest behagelige stemme og er fantastisk til at læse op. Så er du derinde vil jeg varmt anbefale. Ellers kan du købe den her i flere varianter også på lyd, men altså på engelsk. Der er også rigtig meget af Palin’s at få på biblioteket, og noget også på lyd, men desværre ikke størstedelen.

Lige nu er jeg ved at lytte “Hemmingway’s Chair“, som er en roman, og den er af ældre dato, og fås kun som rigtig bog og E-bog medmindre man som jeg er på Nota’s lyttesystem. Men det er indtil videre en dejlig bog, som jeg også kun kan anbefale på det varmeste. Bogen handler om Martin, som arbejder på det lokale postkontor, som er i rivende udvikling og hvad deraf følger. Derudover er han som titlen antyder besat af Hemmingway. Det lyder måske ikke særlig spændende, men det er det faktisk. Giv det en chance. Jeg skal ihvertfald lytte meget mere af Michael Palin, og når man nu synes om, er det jo lykken, der findes så meget at gå om bord i.

Hvad har du læst på det seneste og har du stiftet bekendt skab med nogen af ovensiddende? Giv gerne lyd om dine erfaringer/meninger/anbefalinger.

Onsdagsstatus

Ja jeg ved det, en lidt kedelig overskrift, men hvad hulen skal jeg snart finde på…..Det går lidt stærkt her i øjeblikket. Og dog ikke stærkt, der foregår bare så meget om ørerne på mig, at jeg bliver helt rundtosset. Ikke noget, jeg som sådan kan skrive om, fordi det er privat, men I kender det sikkert det med at føle sig helt overvældet. Imdrømmet der skal ikke så meget til her, som der sikkert skal for andre, men sådan er det altså.

Oveni alt det udefra kommende, har jeg alle mine projekter, jeg desperat forsøger at få “i land” og jeg må sige, jeg har overgået mig selv lidt, hvilket føles rart. Ikke at andre nødvendigvis synes det er noget særligt, men når det indimellem føles som en kamp, at få noget som helst fra hånden, så er det dejligt. Og af erfaring ved jeg jo, at jeg skal nyde det, sålænge jeg har energi til det. Det kan tids nok gå modsat.

Jeg har handlet ind, og handlet ind her på det sidste. Det gør man hele tiden, men nu var jeg ved at løbe tør for nogen basisvarer, og så kræver det lige en større omgang. I ALDI fandt jeg en pande med keramisk overflad (se ovenfor). Sådan en har jeg haft kig på også noget tid. Til 129,- kr. gik det nok an. Det var med lidt bævende hjerte, for almindelige slip-letpander, er jeg helt færdig med – det l…! Men jeg skal melde, at den her pande er superfantastisk, og jeg er meget glad for den. Jeg kiggede på nettet og der var en eller anden kok, der skrev, at de var super til grønsager, men ikke til kød. Eftersom jeg ikke spiser kød, er det jo let nok. Så om han har ret skal jeg så ikke udtale mig om. Går du amok i grønt så kan jeg ihvertfald skrive under på, at den er super. Aldi har heldigvis varerne igen med jævne mellemrum, så med lidt held, kan jeg få en til, og du kan få en, hvis du ønsker.

På panden har jeg blandt andet stegt masser af grønsager til mine fastedage. Som ofte fik jeg inspiration hos Klidfaster, og blomkålsbøffen var et stort hit. Sådan en har jeg spist 2 gange lige efter hinanden – blomkål er bare godt. Min version var så bare vegansk (jo, jo osten er skam vegansk – Wilmersburger), og så brugte jeg peberfrugt, portobellosvamp, løg og aubergine. I bedste genbrugsstil brugte jeg en rest tomatsuppe, som blev blendet som sauce. I dag lavede jeg samme nummer, men bare med en skive selleri, jeg kogte og stegte let senere. Det var også godt, men jeg må sige blomkålen vinder det race. Jeg tror sellerien kræver mere fedtstof for at blive, som jeg husker den med bløde løg smager det nemlig rigtig godt. Men det kan blive en anden dag, jeg har stadig masser af selleri tilbage. Sellerien var uden ost, og sådan kan man jo variere over samme tema.

En af projekterne var at få fundet og bestilt en vinduespudser. Jeg kan slet, slet ikke huske, hvornår de er blevet pudset sidst. På et tidspunkt havde jeg en udemærket pudser, men han holdt bare op med at komme, uden at give besked eller noget som helst. Jeg gik der og ventede på at høre, hvornår han havde tænkt at komme. Må indrømme, jeg blev sur. En ting er man ikke vil komme mere, men man kan skisme give besked. Og så har jeg en gang forsøgt mig udi at prøve lidt pudsning selv. Skal vi ikke bare sige, at jeg var meget langt fra at være imponeret over resultatet. Faktisk er det meget længe siden, jeg fandt et ophæng et sted, hvor jeg tog en lap med detaljer på den her vinduespudser. Men med vanlig omhu og sneglefart og tågehjerne, har jeg intet fået gjort ved det. Nu slog jeg dem op på nettet, og de har supergode anmeldelser og jeg fik en fin pris, og nu er de bestilt til på tirsdag. Glæder rmig tilat nypudsede vinduer. Og så kan man tegne abb. og med klippekortordning får man så på et tidspunkt en gratis pudsning. Det gider jeg da godt, forudsat jeg altså er tilfreds, men det kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle være.

Desværre slås jeg stadig med min venstre skulder som stadig er mindre end funktionsdygtig. Det gør også, at lysten til stalden er mindre end ingenting lige nu. Helt almindelige ting herhjemme kniber, fordi selv ordinære bevægelser dårligt lader sig gøre. Godt nok er det den venstre, men stadig bruger man jo begge hænder i stalden også. Jeg vil dog prøve at tage derned lørdag, men lige nu har jeg det rigtig godt med, at tingene herhjemme skrider fremad. Det var ikke ret længe før, sæssonen starter og så får jeg slet ikke tid eller kræfter til det herhjemme. Om jeg så sender alle mine hjerneceller i sving, kan jeg ikke forstå, hvorfor den skulder er gået sådan i selvsving. Det eneste jeg kan forestille mig er, at den har fået sådan en på hatten, da jeg jeg i sin tid også fik min store hjernerystelse. Det er jo noget siden, men måske der er noget, der er gået i udu, for det føles som om, hængslerne ikke er som de skal være, hvis jeg skal prøve at forklare det.

Nu skal jeg til lægen næsten onsdag for resultater af de prøver, jeg fik taget i dag, og så må jeg tage den med lægen der og få en henvisning til en røntgen/scanning, bare for at udelukke. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg lige stiller op, for jeg gør selvfølgelig alt, hvad jeg selv kan.

Jeg skal også have eksperimenteret lidt mere i køkkenet, som jeg jo også holder meget af. Lige nu har jeg dej over til nogle lækre boller. Eneste forskel er, at jeg bruger tørgær, så det bliver spændende, om det virker. Det burde det. Imorgen vil jeg også sætte en surdej over. En af planerne er også, at jeg skal bage mere, for faktisk synes jeg, det er rigtig sjovt og tilfredsstillende. Vi får se, man har et standpunkt til man tager et nyt – men ingen skal sige, jeg ikke forsøger.

Indkøbstur – Østerbro/Centrum

Forleden gjorde en med-vegetar/veganerveninde mig opmærksom på, at den gode ost, som jeg har nævnt herinde før, kan fås hos Urtehuset på Østerbro (måske også Lyngby). Det skulle undersøges, og så kunne jeg iøvrigt tage et smut indad mod byen, efter nogen fornødenheder, jeg alligevel skulle have også. Så afsted med mig her til formiddag. Jeg var dog i tvivl i går, om jeg kunne komme afsted, for der blev jeg pludselig dårlig. Til morgen havde jeg blæsende hovedpine, men jeg tænkte, at frisk luft som regel hjælper på det, så ud af døren kom jeg.

Først toget til Østerport og så tog cyklen og jeg mod nord igen – mod Trianglen, hvor Urtehuset ligger lige efter på venstre hånd, kommende derfra. Ganske rigtig, der på hylden lå den famøse ost, men ikke nok med det, der var også andre spændende ting på bedding – Linda Mcartney Cottage Pies. Dem skulle jeg prøve – troede jeg. De var så nye, at de ikke havde fået dem prissat, og kunne derfor ikke sælge mig dem og faktisk skulle de slet ikke have været op. Øv! Nå, men jeg må en tur derind om ikke så længe og have sådan nogen. Det lyder bare godt. Iøvrigt skulle jeg hilse og sige, de har mange spændende ting på vej. Så er du til den slags, så læg vejen forbi. Jeg var på jagt efter en giftfri fugtighedscreme til mit ansigt, som er tørrere end tørt. Så jeg spurgte pigerne, hvad de anbefalede, og hende jeg talte med, anbefalede en fugtighedscreme fra Elisabeth Løvegal. Jeg skal vende tilbage med, hvordan den er, men en test i butikken lovede godt.

Lige ved siden af ligger Svalernes butik, og nu jeg var der, ville jeg lige forbi og se, om der var noget, der fristede. Det var der ikke rigtig, så jeg luskede af igen og begav mig mod Holmens Kirkegård. Jeg havde et lille besøg der, jeg gerne ville aflægge, og det fik jeg også gjort. Da jeg havde været der lidt, var det fint at cykle videre mod centrum til Perch’s Tehus. Grunden til det besøg var en te, jeg nyelige smagte hos min optiker. deres Hvide Tempelte. Den smagte bare for godt, så den måtte jeg have. De har jo som det ses en onlinebutik, men nu var jeg derinde. Der var godt nok travlt og i det hele taget, var der en trillion mennesker i byen – men det var jo også fredag, lønningsdag og dejligt vejr. Jeg trak et nummer og fik udover min tempelte også 100 g Bailey Cream Tea. Det er ikke billigt, at gå derind, men i forhold til den te, jeg nu har smagt, så betaler det sig, at købe kvalitet, når det gælder te og det er jo ikke noget, jeg gør hver dag. Og så har jeg iøvrigt aldrig været der, så det var på høje tid synes jeg.

Efter teindkøb var det op mod Nørreport Station. Først stoppede jeg i Tiger, hvor jeg fik spirekasser, Läkerol, og den sjove glas med sugerør og låg. Videre og oppe til venstre på Nørrevold ligger Den Kinesiske Købmand. Der var et par ting, jeg ville have der og jeg fik næsten det hele, men ikke Jackfruit på dåse. De havde kun i sirup, og det var ikke den model, jeg skulle bruge. Næstefter Irma og så hjem med overstopfyldte cykeltasker. Iøvrigt synes jeg stadig, at Det Nye Nørreport ligner en rumstation til trods for, at jeg nu prøvede at fotografere den fra en anden vinkel og den formidlende omstændighed, at alt ikke længere er gravet op. Det kan være det samme, for det er resten af byen for en stor dels vedkommende så. Der er kraner, gravemaskiner og håndværkere allevegne.

Vel hjemme igen har jeg desværre stadig hovedpine, men vil suse ud og få lidt aftensmad, og så håbe, den er langt væk i morgen. Planen er et smut ned til de firbenede, og så skal jeg iøvrigt have slappet af her i weekenden – jeg har presset citronen lidt for hårdt her senest og regningen kommer prompte – sådan er det. Til gengæld var det dejligt at få noget frisk luft, ligesom jeg er glad for, at få taget lidt fotos af nogle af de mange smukke bygninger, vi har i københavn og ikke mindst på Østerbro. Rigtig god weekend til jer. Hvis I vil se tekst til fotos, så holdes musen henover foto.

Automobile overvejelser

Aygoopt2

Jeg overvejer at anskaffe mig en bil igen. Livet er sgu for kort til andet næsten. Det er en kæmpe lettelse for mig, og til de priser, de små biler nu fås til, kan jeg ikke andet end blive fristet. De koster ingenting at køre i og vægtafgiften er næsten ikke eksisterende.

At de så også fås på meget favorable vilkår iøvrigt er så endnu et argument. Godt nok er jeg sej, men jeg synes også, jeg fortjener lidt luksus. Og hvis ikke nu, hvornår så? Hvis det bliver, bliver det i det nye år, og formentlig en ny, da det dårligt kan betale sig, at købe en brugt.

Valget er mellem denne og en magen til den, min far har, som er en Peugeot 107. Problemet er, at jeg ikke er vild med den nye model, som hedder 108. Nu får vi se, hvordan, men overvejelserne er der. Far har iøvrigt lige fået sit kørekort igen, og det er dejligt for ham. Men med alle de doktoraftaler han har, kan jeg også kigge i vejviseren efter at låne hans ofte, og det var altså rarere at have sin egen. Svært at slippe, når man har kørt bil uafbrudt siden man var 18.

Fristelser og fremgang

Jeg må indrømme, jeg har en svaghed! Den hedder sodavand. Jeg prøver at holde det nede, men i perioder, hvor jeg er syg og ligger her og glor, har jeg en tendens til at synes, jeg skal have. Det er ikke sundt med for meget, hverken sukker eller alt det kunstige. Hvad skal man snart stille op? Er jeg den eneste, der nogengange kan rende mere end sur i, at tænke så meget over det?

Nå, men forleden i Irma fandt jeg noget, der skulle prøves Ribe Sodavand. De er selvfølgelig også lidt dyrere (9 kr.) end dem, jeg plejer at købe, men garanteret også sundere – hvis man kan tale om sund i den forbindelse. Oveni er de også økologiske. Den der i første omgang fangede min opmærksomhed var hyldeblomsten. Nogen ved måske at man engang imellem kan få en i Netto, der smager uhørt godt, men som sikkert også er fyldt med kemikalier, uden jeg dog ved det. Jeg købte en af dem (den havde jeg smagt og vidste den var god) og en lemon forleden. Normalt er jeg glad for ting, der er syrlige, det være sig æbler, appelsiner og så galt også sodavand, når det er passende. Det må man sige, det er i forhold til en lemon sodavand. Men den her, var selv for mig, for sur. Den gled ned, men jeg holder mig til hyldeblomsten, hvis det er skal være det her mærke. Appelsinen har jeg så ikke smagt endnu – har du?

Ellers går det endelig fremad med helbredet. Det er ret beset også mere end på tide. Jeg er ikke helt 100% endnu, og jeg ved, jeg skal passe på, ikke at gå for tidligt i sving, så jeg tager det meget stille og nusser rundt her. Bare at slippe for den dødlige træthed antibiotikaen gav, er en stor lettelse. I morgen skal jeg til lægen og tjekkes, så må vi se, hvad han siger.