R.I.P.

Stykket her blev sunget så smukt for os i kirken i dag, hvor vi tog afsked med min tante, af koret hun også selv var medlem af. Her smukt sunget af koret fra King’s College, Camebridge, hvor jeg næsten lige har været.

Bisættelser er altid noget hårdt noget, at komme igennem. Og selvom vi i afdødes ånd holdt “fest” bagefter, er det svært ikke at fælde en tåre undervejs, hvilket vi da også var mange, der gjorde. Og bagefter er man helt drænet følelsesmæssigt.

Som præsten sagde, der ryger så mange tanker igennem en. For min tante var det godt, at få fred. Hun har været meget syg, meget længe og det var ikke værdigt mere. Så for hende godt, men som ofte er det de efterladte, der sidder tilbage med savnet og sorgen. Sorgen bliver mindre, og savnet vil forblive, omend i mindre “rå” tilstand. Jeg taler jo af erfaring desværre.

Det var trods omstændighederne, dejligt at se alle familiemedlemmer, men vi må altså ses udover bisættelser lidt oftere, det andet er for trist. Så på trods var det en god dag og en smuk afsked.

Starten på en meget lang dag

Som nævnt, var det i går mors fødselsdag. I den anledning havde min søster inviteret på frokost og det synes jeg, var en rigtig god ide og far selvfølgelig også. Altså hentede han mig og vi drog afsted, men første stop var kirkegården med en buket roser, jeg havde købt til mor. Selvfølgelig skal hun have blomster på sin fødselsdag, og det fik hun. I bemærker nok, at der ser væsentligt mere bart ud på de små gravsten, end på mine tidligere fotos. Det skyldes at man nu håndhæver de regler, jeg før har nævnt med hård hånd. Hvis man har en vase, må man stille i den og ellers ingenting. Far sagde, at han også lige har fået et skriv om det.

Jeg tror, man skal gøre meget tydligere opmærksom på dette, når folk bestiller gravsteder, for jeg tror mange så ville vælge en mellemløsning, der går på et lille urnegravsted, hvor man har en meget lille “have”, hvor man kan plante og sætte en ting etc. En løsning jeg også gerne ville have haft, men det var ikke mit valg desværre.

Vi fik givet mor blomster og så kørte vi videre mod min søster. To be continued…..

79 år i dag

I dag ville min mor være fyldt 79 år, og det var i januar 10 år siden, vi mistede hende. På en måde, er det jo længe siden og så er det alligevel ikke. Savnet vil altid være der, og jeg kan stadig tænke, at jeg skal ringe til hende. Det lyder måske helt tåbeligt, men det er noget, jeg har hørt fra mange, der også har mistet en forældre eller anden person, de var tæt på.

Mor er hos mig hver dag, jeg tænker på hende og mindes hende. Det gør ikke ondt på samme måde mere, men det kan gøre det indimellem. I dag vil jeg prøve at huske den dejlige fødselsdag, vi holdt for hende hos mig tilbage i 1997 i mit hus, som hun var så glad for – du kan se foto af hende fra den dag her. I dag får hun roser på hendes lille sted, og far, min søster og jeg spiser frokost sammen.

Senere står den på mere godt selskab, alle de søde mennesker og flotte heste på banen. Det er aftenløb, så det starter klokken 17.15, skulle du få lyst og lejlighed. Vejret er som altid ikke til at styre, nu når jeg endelig har taget varmt tøj på, så kommer solen, men jeg kan da tage af senere igen. God lørdag til jer!

Tribute to an old friend


Et af Anna’s andre føl, men ikke Preussen-Wind

For snart mange år siden tilbragte jeg mange, mange weekender hos en speciel og fuldstændig hestetosset dame i det Nordsjællandske. Damen hed Anna Aaby. Lidt interessant er det, at en af hendes hopper Preussen-Rose blev bedækket med Temple Wind XX, som var opdrættet af Bechmann Racing, som jeg nu har tilknytning til. Preussen-Wind kom han til at hedde. Det viser sig, at efter at jeg har været i kontakt med TAF og spurgt dem, så er den god nok. Den hingst man finder ved at google Preussen-Wind, er ikke den hest, men en senere, der desværre er afgået ved døden. Hvad der skete med Anna’s Preussen-Wind, ved jeg ikke endnu, men har sendt en mail til den ihvertfald første ejer, så må vi se, om jeg hører fra hende.

Nu lever Anna ikke længere. Jeg vidste godt, hun var kommet på plejehjem og skrev til hendes søn, for at høre, hvordan og hvorledes, og fik nyheden, at Anne gik bort i november. Jeg kan ikke tælle, hvor mange weekender, og timer det er blevet til omkring hendes køkkenbord med hyggelige sludre og lidt at spise. Anna havde mange historier og de var altid interessante, for hun havde et rigt og spændende liv. Det var også hos Anna, jeg mødte mit første æsel og ikke mindst æselføl “Smultron”, som bare var det sødeste. Lidt ked af, jeg ikke vidste, hun var gået bort, for jeg ville gerne have vist hende den sidste ære og være kommet til hendes bisættelse. R.I.P. dear friend og tak for mange dejlige timer!

Jeg har også fået lov at bringe den nekrolog, som man bragte på TAF’s hjemmeside, da Anna døde. Den ses ikke umiddelbart, for de har fået ny hjemmeside, men her er den.

NEKROLOG

Søndag d. 19.november indløb meddelelsen om Anna Aaby`s bortgang. Anna blev 85 år gammel.
Annas interesse for heste og hesteavl fik hun vel om nogen ind med modermælken. Hendes far Dr. Arvid Aaby-Ericsson var i mange år en højt anerkendt hippolog og leder af Svensk varmblodsavl og araberavl.
I 1964 da Anna flyttede ind på hendes ejendom Åengen i Helsinge, forærede han hende en 4-årig hoppe ved navn Pyramida, indkøbt på stutteri Racot i Polen. Pyramida fik under Anna’s ejerskab stor betydning for trakehneravlen langt ud over landets grænser. Hoppen fik i alt 15 føl, heraf to kårede hingste, nemlig Gunnarsønnerne Pyrgos og Pyrmont. Sidstnævnte opnåede som første dansk avlede trakehnerhingst udmærkelse som reservefløjhingst i Neumünster i 1972. Naturligvis med en stolt Anna som deltager.
Anna var med blandt den gruppe, der i 1971 stiftede Trakehner-Avlsforbundet i Danmark. Hun var medlem af den første bestyrelse og stod som stambogsfører for de første svære opgaver med at samle og registrere vore heste, en opgave hun på yderst kompetent vis løste til alles tilfredshed.
Ved stambogskontorets overflytning til Århus valgte Anna at blive i Helsinge, hvorfra hun i de kommende år hyppigt optrådte som international dommer primært for pony- og araberhestene.
Vi vil huske Anna som et varmt, engageret og imødekommende menneske, der altid var parat med råd og vejledning og som altid tænkte på dyrenes ve og vel.
Æret være Anna`s minde.

Anders Dahl


Motiv fra Anna’s forhave incl. hendes pony, som jeg med skam erkende ikke lige kan huske, hvad hed

2 år siden

I dag er det 2 år siden, verden mistede en stor sangerinde. Desværre var det et liv og et kæmpetalent, der blev spildt, på grund af stoffer. En tragedie når man kigger tilbage på ovennævnte klip og tydeligt ser talentet. Heldigvis nåede Whitney at berige os med mange, mange fantastiske oplevelser, og forhåbentlig har hun fred nu. R.I.P.

10 år siden i dag

IMG_5287opt2_HellerupKirkegaard
Mors gravsted Julen 2011

Idag er det 10 år siden, jeg mistede min elskede mor! Det er egentlig en dag, jeg helst vil glemme, men det kan man aldrig, så….Dagen som sådan, var helt forfærdelig og tiden i lang, lang tid efter lå i sådant et skær af fuldstændig uvirkelighed. Jeg husker intet overhovedet fra bisættelsen, andet end at jeg græd, og græd. Ved at præstens tale var god, men jeg husker ikke et ord af den. Kirken var fuld og jeg ved, jeg ønskede at vi havde samledes efterfølgende, for at dele minder om mor. Det gjorde vi ikke, for det ønskede min far ikke. Og så kunne jeg jo dårligt gøre mere på den konto.

Savnet forsvinder aldrig – ikke for mig ihvertfald, og jeg ved også, at mor havde det ligesådan med sin mor, da hun gik bort. Mødre er noget særligt (ikke for at forklejne fædre), det hører vi ofte. Det kan selvfølgelig være anderledes for hver og en, men for min del, ophører savnet efter en sludder og samvær med min mor aldrig. Jeg lever med det, og det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan fungere, men det er ofte, jeg tænker, at jeg gerne lige ville dele noget med hende, eller jeg kunne tænke mig at gøre noget sammen med hende.

Det er min helt faste overbevisning, at hun ved, hvor meget hun er savnet, og tænkt på. Egentlig skulle jeg jo i princippet have været på Kirkegården med en blomst og et lys i dag. Jeg har et lys tændt for hende ved hendes foto i stuen, og det må være det. Er stadig ikke helt på toppen. Så må jeg tage derned, så snart jeg er frisk igen.

Kære mor
I dag er det 10 år siden, vi mistede din latter, din omsorg, kærlighed og helt uselviske anstrengelser for os, og vores velbefindende. Det er til stadighed svært at undvære dig, og du er meget savnet. Den eneste trøst for mig, er at vi engang ses igen.

Mange kærlige tanker

Deborah

Jeg har brugt dagen på at ordne fotos i dette indlæg fra netop Hellerup Kirkegård. Det virkede som en passende aktivitet, samtidig med jeg lytter en lydbog (mere om den senere). Nu vil jeg gå ind og hvile mig, og slappe helt af. God tirsdag til jer.

78 år i dag

Idag er en underlig dag. Ikke en, jeg som sådan kan fejre mere til min store fortrydelse, men det er min mors fødselsdag. Hun ville være blevet 78 år.

Som det er, får hun besøg og en buket blomster og mange tanker fra mig og resten af familien er jeg sikker på. Nu er der gået så mange år, og man forventer ligesom at savnet bliver mindre. Men det gør det ikke. Det bliver bare håndterligt, og har været længe. Men mindre nej. Savner min mor, og det vil jeg gøre, til jeg selv ikke er her mere.

Tillykke med fødselsdagen søde mor!

Mors Dag & familiefødselsdag


Mor & jeg 1964

Jeg vil ønske alle mødre en dejlige mors dag. Til alle mine veninder og bekendte især selvfølgelig. Og til alle andre, håber jeg, at I nyder jeres mor. Ovenfor et gammelt foto af min mor og jeg. Verdens bedste mor var hun, og hun er tænkt på og savnet, også i dag selvfølgelig.

Dagen i går gik mest med afslapning. Jeg skulle lade op til et fødselsdagsarrangement senere på aftenen. Min onkel holdt fødselsdag. Selve dagen havde været. Vi var inviteret på mad og drikke og var faktisk temmelig mange mennesker.

Vi er en stor familie, og det er ikke så ofte vi ses, men det er altid hyggeligt, når det sker. Men hvor kan man se, tiden iler, når man se hvor store alle ungerne bliver. Det er godt nok vildt. Det var en fin aften og far og jeg fulgtes. Ikke mindst var det i sig selv stort, at jeg fik ham med ud og køre tog.

I dag er jeg mast som i fuldstændig smadret, så den står på afslapning og alt derudover er bonus. Hav en dejlig Mors dag allesammen og til dem, jeg var sammen med i går – tak for en fin aften!

Weekendaktivitet og lidt at læse i og om

weekend_600

Mange dage går det nøjatigt som ovenfor. Ikke at jeg ligger og sover en hel dag, men jeg har da dage, hvor jeg bare slapper af og mest er i stolen eller på sofaen. Det er bare nødvendigt, sådan er det. Skal have mine “time-out’s” indimellem, ellers “knækker filmen”. Det var det med at respektere os selv, som der også var snak om i forhold til det der Introvert.

Hvad går jeg så og laver, når jeg ikke bare slapper af. Slappe af er mange ting, og jeg kan godt slappe af ved at sidde ved computeren, men jeg skal ikke gøre det for længe. Ellers ser jeg film, dokumentarfilm især elsker, ligesom krimi-serier, engelske serier/film og i det hele taget elsker jeg bare film og TV. Og så har jeg også “læst” bøger. “Læst” fordi jeg jo nu lytter dem hovedsagelig. I stakken af bøger, jeg har bevæget mig igennem her på det seneste, er der en, jeg ikke har mulighed for at lytte, og som jeg selvfølgelig må læse. Det er Donny Osmond’s selvbiografi – Life is what you make it. Faktisk en gave fra min søster, som havde fundet den til en meget rimelig penge på en rejse til London, må det have været. Rigtig pænt af hende, at tænke på mig. Med mit hoved, går det næsten ikke at læse den, men jeg prøver. Og nu er jeg da halvvejs. Heldigvis har jeg i de andre tilfælde kunnet ty til lydbøgerne på Audible.co.uk. Jeg får credit til en bog om måneden, og det kan mere end opfylde mit behov. Derudover har jeg også det danske lydbogsbibliotek, så jeg kommer aldrig til at kede mig – heller ikke på den front.

Inden jeg kastede mig over Donny, læste jeg Whitney Houston’s mor Cissy Houston’s bog om sit liv, og om Whitney og selvfølgelig hendes død - Remembering Whitney: A Mother’s Story of Love, Loss and the Night the Music Died. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om den. Den må ihvertfald have været svær at skrive for hende, men jeg kunne nok også godt tænke mig, hun ikke havde skrevet så meget om sig selv. Til gengæld danner det jo baggrunden for, hvordan hendes liv med og omkring Whitney former sig. Er du Whitney interesseret skal du helt klart læse den.

Jeg elsker at sidde her og lave noget, og så lytte en bog samtidig. Lige nu blev Sanne skyld i det seneste download på Audible – The Secret Life of Marilyn Monroe af J. Randy Taraborrelli (han har iøvrigt skrevet mange biografier om berømtheder – bl.a. Michael Jackson og Elisabeth Taylor også). Grunden til det er hendes iøvrigt meget informative Marilyn Guide for Begyndere. Ligeledes bliver hun nu skyld i min jagt på flere Marilynbøger, for hun fik da lige gjort mig opmærksom på ihvertfald mindst en, jeg må eje. Heldigvis koster den ikke dyrt, så det går nok. Passionen for hende deler vi helt sikkert og faktisk har vi samme yndlingsfilm med hende også.

Weekenden er begyndt her, jeg har tænkt at hygge mig. Indebærer det så ingen aktivitet. Nej da, meningen er, at jeg skal slappe af i dag. Morgendagen ligger stadig åben og søndagen går med Staldrundgang på banen og selvfølgelig også i stalden. Derfor vi igår jo havde store-rykke-maner-dag. Jeg tager en dag ad gangen og ser, hvordan. Det er den eneste måde på det i øjeblikket. Lige nu er det mest humøret, der lider og det er mindst lige så slemt som alle de andre skavanker. Håber for dig, du får en god weekend.