Jamaica Inn

Forleden faldt jeg tilfældigt over denne miniserie. Det er lidt underligt, for på nettet står der, den er i 3 dele, men på TV ser det ud som om, der “kun” er 2. Anyway, har jeg lige set del 1 for lidt siden og glæder mig til at se den næste.

Serien bygger på Daphne de Maurier’s bestsellerbog af samme navn. Nu var jeg så lidt rundt på nettet og kigge mig omkring, og det viser sig, at Jamaica Inn, er et helt virkeligt sted, som faktisk inspirerede forfatterinden til bogen. Det ligger i Cornwall og det var også på grund af location, jeg egentlig gerne ville se den til en start, for det er et af de steder, der er på min rejse “Bucket List” så at sige. Nu da jeg ved kroen eksisterer rigtigt, er et ophold der bestemt på listen også (desværre temmelig dyrt). Hvad skal man dog gøre med alle de skønne steder, der gerne skulle besøges?

Det viser sig, at der tidligere er lavet en film over bogen, men får du mulighed for at se denne, skal du bestemt gøre det.

Se den, skal jeg ihvertfald

Denne film er meget imødeset fra flere kanter. Også fra mig, da jeg som vides, altid har holdt af Whitneys musik, og var meget glad for Angela Bassett som skuespiller. Denne er hendes instruktørdebut.

Jeg har luret en smule på, hvad der indtil nu er skrevet på amerikanske medier om filmen, men jeg vil vente med at læse mere, til jeg selv har set den – skal du se den?

Skin (2008)

Denne film – Skin (2008) havde TV-premiere forleden dag, og jeg optog den. Underligt nok, havde jeg aldrig hørt en lyd om den. Filmen har, så vidt jeg har kunnet google mig frem til kun været vist i lande langt fra Danmark, så det forklarer det.

Filmen handler om Sandra, der bliver født sort, af hvide Afrikanerforældre under Apartheid i Sydafrika. Dette skaber uhørt mange problemer for familien af helt åbenlyse grunde og ender med at splitte den helt. Det er en meget rørende og også sørgelig film. Når den bliver vist på dansk TV igen, skal du bestemt se den, og den burde også blive brugt i undervisning i skolerne i relevante timer.

Jeg vil ikke afsløre for meget af handlingen og skal du ikke vide for meget, skal du begrænse dit valg af links nedenfor. Jeg vil skrive (spoilers) ved de links, der bortgiver handlingen, så kan du selv vælge. Traileren giver også noget væk, så vil du intet vide, skal du ikke se den. Du kan selvfølgelig også købe den på her på Amazon.co.uk

Det er en stærk film, med gode skuespillere. Den eneste jeg lige umiddelbart kendte var Sam Neil, som bl.a. er kendt for Jurassic Park filmene og TV-Serien The Tudors (2007). Så jeg vil nøjes med at sige, at får du lejlighed til at se den, skal du bestemt gøre det.

Filmen bygger på en sand historie og rigtige personer – og iøvrigt en bog, der bærer titlen “When She Was White: The True Story of a Family Divided by Race” by Judith Stone.

Links:

Filmens officielle website

Skin on Wikipedia (Spoilers)

Sandra Laing på Wikipedia (Spoilers)

Bogen: When She was White – The True Story about a Family Divided by Race

Artikler: (Spoilers)

30. oktober 2009 – Essence.com – Sandra Laing Talks About Race and Her Film ‘Skin’

19. december 2008 – The Daily Mail – The tragic story of how a white girl being born black tore a family apart

17. marts 2003 – The Guardian – The black woman – with white parents

10 år siden – har du glemt?

Jeg ved ikke, om du har glemt det! Det er en Jul (Julen 2004), som jeg aldrig glemmer af flere årsager! Selvfølgelig er den mest iøjnefaldende, at det var det år den frygtelige Tsunami i Sydøstasien ramte 26. december. Egentlig havde jeg ikke lige tænkt over, at det var 10 år siden, men forleden viste de på TV “Livet efter Tsunamien” (se den online, ihvertfald foreløbig) om familien Riggelsens liv efter at have mistet familiens yngste medlem på, hvad skulle have været deres drømmeferie. Den dokumentar tog mig tilbage til den Jul.

Man bliver selvfølgelig meget berørt, uanset hvem man er, over sådan en tragedie, men når det bliver fortalt af nogen, der faktisk har overlevet det, bliver det endnu mere virkeligt. Man kan slet ikke forstå, hvordan de kan finde styrken til at komme videre. Det gør de, og det ved vi jo, at man kan! Men stadig.

Den anden grund til, at jeg husker den Jul, er fordi jeg på det tidspunkt oplevede en stor kærlighed. Uden at gå i detaljer, blev den Jul et miskmask af følelser på den konto, over at miste den og selvfølgelig forfærdelsen over den skrækkelige tragedie. Oveni de to ting, var det også den første Jul uden min mor. Så på alle måder langt fra en god en af slagsen.

Uanset er jeg af den helt bestemte overbevisning, at der er en mening med tingene. Vi kan ikke altid se dem, for ikke at sige langt fra, men ikke desto mindre. Jeg kan kun håbe, at han stadig, som dengang, kan mærke, når jeg tænker på ham, for det gør jeg faktisk ofte. Og jeg ville stadig give, hvad som helst for at få det tilbage, vi havde. Når alt kommer til alt, er det vigtigste i verden, dem vi elsker!

Hellerup tur/retur

Eftersom jeg skal på tur i ugen der kommer, så var jeg nødt til at få fornyet mit togkort inden. Da jeg alligevel havde tænkt, at jeg skulle i Netto efter den fine paninigrill, ja så kunne jeg slå 2 fluer med et smæk. Vejret var faktisk flot, så jeg tænkte at kameraet skulle med. Det kom det som det ses, men for hulen, hvor var det koldt. Jeg skulle have taget tørklæde og handsker på, hvilket jeg selvølgelig ikke havde. Nå, men det gik, men jeg krøb i læ for vinden og gik noget af vejen.

Et stykke, hvor jeg gik var på Strandvejen og der ligger en Fona. De havde DVD’er på tilbud, og jeg “kom til” at købe to, jeg længe gerne har villet se. Life of Pi (2012) til en 50,- kr. og Niceville (2011) til 30,- kr., så nu har jeg noget at se, når stormen raser en anden gang.

A pros pos storm – det blæser ad pommeren til, og når det gør det, har jeg virkelig svært ved at holde varmen her. Jeg skal have købt den elpejs, og det snarest. Det kommer før bilen, men det er to forskellige ting. Iøvrigt har jeg ikke besluttet mig, hvad jeg vil.

Det er et nyt år, og jeg har som sagt flere projekter, også omkring kost, vægttab og motion, men jeg vil helst ikke sige for meget før jeg er lidt længere. Men planen er da noget faste 5:2, som jeg har været inde på før, men ikke har fået holdt ved, og i dag har jeg holdt det og har overhovedet ikke været sulten. Så jeg er glad og så har jeg cyklet og gået 4 km, så det er da ikke så skidt. Som du kan se af dokumentaren nedenfor, så er der mange fordele ved den løsning.

Nu vil jeg tage et varmt bad, for jeg fryser med anstand og så tage en kop te mere, og slappe af. Imorgen skal Julepynten pakkes i kasser. Den står p.t. på spisebordet, så ned er den kommet, men skal så lige det sidste stykke.

De Urørlige (2012) og historisk Juletv

Jeg har set rigtig meget TV i Julen. Ikke bare “hovedet-under-armen-TV”, men sandelig meget, man også kan lære af. Det sjove i det her er, at da jeg gik i skole, så var historie faktisk et hadefag, men når jeg får det i spændende dokumentarer, så synes jeg det er rasende spændende. Jeg nævner i vilkårlig rækkefølge:

Dronning Victorias børn (BBC)
Det var en oplysende udsendelse, om en dronning der var en neurotisk tyran af værste skuffe og som bestemt ikke, var noget forbillede med hensyn til børn og forældreskab.

The men who built America (2012)
De mægtigste mænd i USA (i verden), og hvordan de byggede deres imperiummer op, med stor flid, men sandelig også med store omkostninger rent menneskeligt både for dem selv, men ikke mindst for deres ansatte.

Jerusalem’s historie (The making of a holy city)
Nok ingen overraskelse, men de slåkampe, der har været i og omkring Jerusalem, og stadig er, for ikke at nævne desiderede masakre, er ikke værd at nævne. Den ene part har snart været lige så slem som den næste. Gad vide, om det nogensinde får en ende – jeg tror det ikke

Planet Dinosaur
Jeg elsker at se om Dinosaurer, og den her serie fangede mig vitterligen. Den tager udgangspunkt i fosiler, der er fundet rundt omkring i verden og fortæller så historier om de Dinosaurer, der levede der. Meget spændende.

Sidst men ikke mindst så jeg forleden De Urørlige (2012) (se trailer i starten af indlægget), og jeg vil næsten ikke gå i detaljer om den, andet end at sige, det er den mest set franske film nogensinde. Jeg plejer ikke at orke Franske Film overhovedet, men den her, sad jeg tryllebundet til, når jeg ikke lige, var ved at gå til af grin. Og så en rigtig historie, og det er nok også det, der har gjort den så populær – jeg kan kun sige, at har du ikke allerede, så hold øje og se den, når den kommer igen.

Jagten på en sang

Kender du det, man kan høre en sang i radioen eller i en film og man må bare vide, hvad det er for noget? Sådan havde jeg det forleden, da jeg hørte denne gospel i en af mine favoritserier “Without Trace” eller Forsvundet Sporløst, som den hedder på dansk. Afsnittet var meget gribende, og handlede om Aaron Gibbs (La Salle) og hans familie, der er ofre for orkanen Katrina, og har mistet alt.

Det kan udvikle sig til et helt detektivarbejde, at finde sådan noget, men det er også sjovt (eller det synes jeg ihvertfald). Og hvor begynder man? Det startede med, at jeg jo kunne se, at det var afsnit 100, men det gav ikke rigtig noget, for der er mange år i den her serie. Altså tog jeg udgangspunkt i en af de medvirkende, som var gæstestjerne Eriq La Salle (han er også kendt fra skadestuen), og det gav pote, for så kunne jeg kigge på ham på IMDB, og se hvilket afsnit, han var med i. Der stod intet om sangen, men jeg havde skrevet lidt af teksten ned, og fandt så ud af, den hedder “Take my hand Precious Lord” og er en meget gammel gospelsang (Skrevet af Tommy Dorsey i 1932), der er indspillet i et utal af variationer, blandt andet også af Elvis Presley og Mahalia Jackson.

Så var det Youtube næstefter. Der var blandt andet versionen nævnt nedenfor, som også er meget, meget smuk og “rigtig” gospel, men ikke versionen i serien. Hm, hvad gør man så. Tjah, så er der “kun” Google tilbage, og jeg søgte så på song precious lord take my hand in “Without a trace”, det virkede og den vej rundt fandt jeg ud af, at sangen er 4. track på et soundtrack fra serien og bliver sunget af en gruppe, der hedder Selah og faktisk lykkedes det mig først at finde den nøjagige version nu her, da jeg skrev indlægget. Her får I så en sang mere oveni: Just a Closer Walk With Thee. Meget passende på første søndag i advent, synes jeg.

Thomas A. Dorsey / J.R. Baxter Jr.
Arrangement By Nicol Smith, Todd Smith, Allan Hall

Precious Lord, take my hand
Lead me on, help me stand
I am tired
I am weak
I am worn
Through the storm,
Through the night
Lead me on to the light
Take my hand, precious lord
Lead me home

When my way grows drear’
Precious Lord, linger near
When my life is almost gone
Hear my cry, hear my call
Hold my hand, lest i fall
Take my hand, precious Lord
Lead me home
Take my hand, precious Lord
Lead me home

og en version med NIU Chamber Choir, og en mere, som faktisk var den, jeg havde valgt, før jeg fandt den fra serien, find din favorit – fantastisk smuk sang! Iøvrigt er Spotify også et godt sted, at lede efter sange, når man er så langt, at man ved, hvad den hedder.

Ellers er det stille søndag her. Jeg kunne begive mig ud i verden eller et større rengøringsvanvid og i det hele taget være aktiv på mange fronter, men om jeg orker det, er jeg langt fra sikker på.

Som første opgaver skal jeg i kælderen efter det sidste Julepynt, og så skal jeg have det op, og for resten må vi se. God første søndag i advent til jer.

Eksperiment

Jeg ved ikke, om du har set udsendelserne “Gift ved første blik”? Det har jeg, og jeg finder det ekstremt interessant. Bare det, at prøve at forestille sig, at det var en selv, det “gik ud over”, er en øvelse, der er lidt spændende.

Jeg nævnte det for nogle venner, som var vildt forargede over hele projektet. Det forstår jeg slet, slet ikke. Det er voksne mennesker, der er gået ind i det med åbne øjne, og jeg vil mene, at chancen for at det går godt, kan være lige så stor, som i mange andre sammenhænge. De vil gerne finde en partner, og jeg tror på, at hele den lidt alvorlige indgang til det, gør at man måske strækker sig længere end man ellers ville have gjort, for at prøve at få det til at virke.

Uanset, hvad man mener, så er det spændende TV og jeg sidder klistret til skærmen hver gang, det er helt sikkert. Det er da dødsens spændende, hvordan det ender for parrene. Du kan også se tidligere afsnit online på DR’s hjemmeside. Jeg linker ikke til siden, for når de så tager den udsendelse ned, så sidder jeg her med døde links, og dem har jeg altså rigeligt, jeg skal have ryddet op i forvejen. Men jeg er sikker på, mine læsere kan finde dem. God fornøjelse, og lad mig gerne vide, hvad du synes.

Weekend og update

Jeg så film i går. Det var helt en tilfældighed faktisk. Det viste sig at være den sidste rigtig film Sean Connery deltog i, og alene af den årsag var den interessant for mig, da jeg som mange andre altid har været helt tosset med ham.

Filmen er en sjov konstellation, der har personer fra flere klassiske værker blandet sammen i en (nogen mener uskøn) forvirring med scenen sat i det victorianske England og Venedig. Det er som jeg kan forstå det en filmatisering af en bog, og som ofte skal man ikke læse bogen først åbenbart, da man så let bliver skuffet (det glæder stort set altid), men jeg kendte ikke hverken film eller bog og jeg lå og småslumrede lidt til den.

Det er langt fra at være stor kunst, men der er tydeligt brugt mange penge på sceneri m.m., men som Connery selv siger (ad IMDB):

“It was a nightmare. The director should never have been given $185 million”

“The time came for me to retire because of my rather unfortunate last movie . . . The cost to me in terms of frustration and avoiding going to jail for murder cannot have continued”

Så tydeligt ikke en film, han selv har været meget begrejstret for. Jeg vil sige, at falder du over den og kan du sagtens bruge tid på Sean Connery, så er den okay underholdning, men heller ikke meget mere. Ikke engang han, som ellers er godt selskab, næsten uanset kan bære denne film igennem, og uden ham…..need I say more? Har du set den, så lad mig høre, hvad du synes.

Helbredet og mig iøvrigt. Det går fremad – langsomt. Jeg tror bare, jeg var for utålmodig efter at komme igang igen, og jeg fik lige “et vink med en vognstang”, om at jeg godt kunne “skrue ned” og tage det helt roligt. Jeg er smadret ovenpå den her omgang og jeg sover et par timer eller 3 om eftermiddagen udover, at sove 7-8 timer om natten, så kroppen kommer sig. Dertil kommer en snert af svimmelhed, jeg jo gerne bliver “velsignet” med, ovenpå en omgang.

Udover helbredet synes jeg, der foregår mange ting (private ting) omkring mig, jeg ikke kan skrive om, og som giver spekulationer i en vis grad, og det ved alle også trætter.

Sidste uge blev løbene i Klampenborg aflyst på grund af oversvømmelse, i morgen skulle de gerne prøve igen, men vi får se. Om jeg selv deltager (KUN som tilskuer indendørs), ved jeg ikke, det kommer an på dagsformen, vejret og i det hele taget er det en dag ad gangen i øjeblikket. Nu er det en weekend først, og så må vi se, og jeg ønsker, du får en dejlig en, uanset, hvad du har planlagt.

Lækker steg….nej ikke tyren!

Jeg ved ikke, om jeg synes, det er en genial reklame. Den er mindst lige så god som de fleste, og man husker den. Den er ikke så interessant for danske købere, for bilen kan slet ikke fås i Danmark (okay, den kan muligvis importeres for en formue og er i forvejen dyr).

Det interessante for mig her var Matthew McConaughey som jeg altid har været helt tosset med. Selv noget så relativt kedeligt som en bilreklame, kan han gøre sexet – in my oppinion *S*