En tur mere

Som du måske så, var jeg på lidt af en indkøbstur forleden. Som jeg skrev, så købte jeg ikke noget, da jeg var i Svalernes Butik, men faktisk så jeg et halstørklæde (et rør), som jeg egentlig havde fingre i, og siden fortrød, jeg ikke fik med. Så efter stalden i går, tog jeg turen igen. Det var på chancen, for tørklædet kunne snildt være væk, men så havde jeg forsøgt. Det var det ikke, og jeg fik det. Kan man have for mange halstørklæder eller tørklæder – tjah, men til 30,- kr., synes jeg godt, jeg kunne tillade mig at “frådse”, så det gjorde jeg (tørklædet er fra Pieces), og købte en messinghældeting også, som jeg synes var superdekorativ til samme penge og et par småting til ialt 5,- kr., så det var ikke det vilde. Jeg vil sige, jeg synes udvalget i butikken er blevet dårligere, end jeg husker det til en start, og hvis jeg lige sådan skulle vælge, ville jeg langt hellere tage til loppemarkedet. Men det bliver en anden gang – og så skal jeg stadig minde mig selv om, at jeg faktisk prøver at rydde ud og ikke samle mere til huse!!

Nu jeg var afsted, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være, at skyde lidt fotos fra det smukke Østerbro, dennegang dog “kun” med mobilen. Som det ses var vejret fint til en start, men inden jeg nåede hjem igen, var det blevet overskyet og det blæste en pæn kold vind. Den tur tog lige den sidste energi, og i dag er jeg mere død end levende.

Derfor står på indehyggedag. Jeg havde egentlig projekter, jeg ville igang med her, men det får blive tirsdag. I morgen har jeg lovet at komme i stalden, men så skal jeg ogoså have en pause så jeg kan blive færdig her. Nu gider jeg simpelthen ikke vade rundt i det rod mere, nu skal det væk. Og jeg skal også have hvilet lidt. Som jeg var inde på, så har jeg lavet lidt for meget her senest. Der var ellers en orgelkoncert, jeg også gerne ville til i dag, men det er da helt udelukket. Vejret bakker mig op i den beslutning, det er mørkt, gråt og regnfuldt – lige en dag til indehygge. Jeg har “tygget” mig igennem to afsnit af Sons of Anarchy og har to mere – lykken på sådan en søndag. Og så har jeg planer om lidt kreativt i køkkenet. Ganske som en søndag gerne må være i mit hoved. Håber du har en god en!

Facinerende historie og ikke mindst fabelagtige fotos

Jeg så dokumentar i går. Jeg havde sat mine telefon til at minde mig om, at jeg skulle se den. Normalt optager jeg bare, men jeg havde også noget andet, der skulle optages. Nu ville jeg hellere have optaget denne, men skidt nu med det. Foreløbig ligger den online

Er du det mindste interesseret i fotografering, skal du se den. Er du tillige den, der elsker en usædvanlig historie, så er der da slet ingen tvivl. Du behøver ikke se mange af hendes fotos, for at blive overbevist om, at hun i den grad var en fabelatigt fotograf.

Udover at se filmen, er der også hjemmesiden, som du kommer til ved at klikke ovenfor på screenshot og så er der også en facebookside og på Wikipedia. Hendes værker får nu den anderkendelse, de fortjener og har været vist over hele verden, så galt i København. Er godt nok ked af, jeg ikke har set, for det ville jeg rigtig gerne. Det værste er, de lige har været her – Øv!! Jeg må krydse fingre og håbe udstillingen kommer igen. Men som sagt, se dokumentaren, som er meget interessant.

Stemmer!

Jeg ved ikke, om du så dokumentaren “I skyggen af stjernerne (2013)”(20 Feet From Stardom)i går? Hvis ikke du gjorde, kan den ses online (på DR) i en begrænset periode. Selv har jeg været superheldig, for jeg har set Lisa Fischer både med Rolling Stones og Luther Vandross live, og husker hende tydeligst fra Rolling Stones koncerten. Da jeg var til Luther’s koncert, var jeg ikke så bevidst om, hvem hun var. Men hun har været med på alle hans tours indtil hans død og koncerten i Tivoli, er en oplevelse, jeg aldrig glemmer og koret var en stor, stor part af det. Så meget ved jeg da. Lisa Fischer har sunget på flere albums, end der er skrevet på Wikipedia. Blandt andre har hun også sunget på Al Jarreau albummet “L is for lover” og der er sikkert mange andre, og har muligvis også været med på hans tours.

Det har altid været en stor ting hos mig, det med stemmer. Det er det vel for alle i større eller mindre grad og efter smag, men da jeg især i mange år var meget soulfixeret, er det ingen stor overraskelse, at de her kvinder, er så gode, som tilfældet er. Slet ikke. Jeg håber vitterligen, du ser dokumentaren, som også har mange af de stjerner med, der bruger pigernes fantastiske stemmer, blandt andre Mick Jagger.

Judith Hill, kendte jeg fra “This is it” DVD’en, som jeg jo har, men ellers ikke. Ved lidt søgen rundt omkring, er hun også en, der bestemt er værd at holde øje på. De andre damer, kendte jeg ikke som sådan til, men nu holder jeg øje med dem alle. For hold op, jeg synes, de er fantastiske! Nu kan du selv se, hvad du synes, om dem jeg lige har fundet lidt om nedenfor. Ellers kan du gå ind på Wikipediasiden og se, hvem de andre medvirkende er, og selv finde mere.

Om Filmen – 20 Feet From Stardom på Wikipedia

20 Feet From Stardom Website

20 Feet From Stardom på IMDB

Se mere nedenfor:

Læs resten

Vellyd til ingen penge

I går så jeg en af mine Facebookvenner havde været til Udsalg hos Accord i Skindergade. Det var uhørt billige priser. Når man som jeg, har en svaghed for musik og selv at eje CD’er/DVD’er, så kunne jeg ikke understå mig i at tage forbi i dag. Senere var planen at tage til en fernisering, og det gjorde jeg også. Men her lidt om, hvad jeg fik for 100,- kr. Jeg har selvsagt ikke hørt dem alle endnu, men til de priser, var det nok værd at hoppe ud i noget, man ikke helt vidste, men bare har formodninger om, at man kan lide. Lige nu lytter jeg til et af de sats – Babyface – det er ren guf for øregangene, og før det lyttede jeg Cæcilie Norby – My corner of the Sky, som forventet var dejlig, dejlig. Men nedenfor, kan du se, hvad jeg købte.

Cæcillie Norby:

Cæcilie Norby
My Corner of the sky
Queen of Bad Excuses
First Conversation

Er du ikke gået lidt amok her, kan du spørge? Jo, det er jeg! Faktisk har jeg hver eneste gang, jeg hører Cæcilie i Radioen tænkt, jeg da vist skal have købt noget af hende, og nu kostede de altså så godt som ingenting, og de var der. Og det er jeg ret sikker på, jeg ikke fortryder.

Boybands

Westlife – Face to Face

Westlife Coast to coast

Boyzone – Where we belong
Backstreet Boys – Greatest Hits – Chapter One

All-4 One – and the music speaks

De flese, der følger med her, kender min svaghed for Boybands, og her gik jeg så lige lidt amok igen. Det ved jeg, at jeg elsker at lytte til.

Soul

Babyface – The Day

Mario Winans – Hurt No More

Seal – Seal

Soul har også altid været en kærlighed og en stor en. Jeg har lige hørt Babyface, og det er soul, når det er allerbedst i min verden. Seal kender jeg også, og ved han er god. Mario Winans burde ramme alle de rigtige “knapper” også, så…

Diverse

Songs from Ally McBeal – featuring Vonda Shepard

Hearth and Soul, songs from Ally McBeal featuring Vonda Shepard

Le Diamants du Classique – Haendel Musique “Les Feux DArtifice Royaux

Mozart – Symphony no. 40 Serandade for strings – The European Philsharmonic Orchestra

The music of James Last – The London Pop Orchestra

Swingin’ Ladies of Jazz – Judy Garland

Så er der lidt forskelligt, som bare var “fordi” og nu de var der og noget, jeg har tænkt på at købe (MCBeal), Mozart kan jeg altid høre, Judy Garland, har jeg også altid godt kunne lide, Händel – der gælder det samme som Mozart. James Last – jeg kan faktisk godt lide hans musik, overraskende nok – ikke det hele, men slår alt fejl, kan min far få den.

DVD’er

Sense and Sensibility – collectors Edition

The Three Musketeers (med Kiefter Sutherland, Charlie Sheen m.fl.)

Alt dette fik jeg for siger og skriver 100,- kr.!!! Sig lige kup!


Et af mange skønne numre på Babyface albummet, som jeg allerede elsker – “How long, how come” – skrevet og fremført af Babyface og Stevie Wonder

Jamaica Inn

Forleden faldt jeg tilfældigt over denne miniserie. Det er lidt underligt, for på nettet står der, den er i 3 dele, men på TV ser det ud som om, der “kun” er 2. Anyway, har jeg lige set del 1 for lidt siden og glæder mig til at se den næste.

Serien bygger på Daphne de Maurier’s bestsellerbog af samme navn. Nu var jeg så lidt rundt på nettet og kigge mig omkring, og det viser sig, at Jamaica Inn, er et helt virkeligt sted, som faktisk inspirerede forfatterinden til bogen. Det ligger i Cornwall og det var også på grund af location, jeg egentlig gerne ville se den til en start, for det er et af de steder, der er på min rejse “Bucket List” så at sige. Nu da jeg ved kroen eksisterer rigtigt, er et ophold der bestemt på listen også (desværre temmelig dyrt). Hvad skal man dog gøre med alle de skønne steder, der gerne skulle besøges?

Det viser sig, at der tidligere er lavet en film over bogen, men får du mulighed for at se denne, skal du bestemt gøre det.

Se den, skal jeg ihvertfald

Denne film er meget imødeset fra flere kanter. Også fra mig, da jeg som vides, altid har holdt af Whitneys musik, og var meget glad for Angela Bassett som skuespiller. Denne er hendes instruktørdebut.

Jeg har luret en smule på, hvad der indtil nu er skrevet på amerikanske medier om filmen, men jeg vil vente med at læse mere, til jeg selv har set den – skal du se den?

Skin (2008)

Denne film – Skin (2008) havde TV-premiere forleden dag, og jeg optog den. Underligt nok, havde jeg aldrig hørt en lyd om den. Filmen har, så vidt jeg har kunnet google mig frem til kun været vist i lande langt fra Danmark, så det forklarer det.

Filmen handler om Sandra, der bliver født sort, af hvide Afrikanerforældre under Apartheid i Sydafrika. Dette skaber uhørt mange problemer for familien af helt åbenlyse grunde og ender med at splitte den helt. Det er en meget rørende og også sørgelig film. Når den bliver vist på dansk TV igen, skal du bestemt se den, og den burde også blive brugt i undervisning i skolerne i relevante timer.

Jeg vil ikke afsløre for meget af handlingen og skal du ikke vide for meget, skal du begrænse dit valg af links nedenfor. Jeg vil skrive (spoilers) ved de links, der bortgiver handlingen, så kan du selv vælge. Traileren giver også noget væk, så vil du intet vide, skal du ikke se den. Du kan selvfølgelig også købe den på her på Amazon.co.uk

Det er en stærk film, med gode skuespillere. Den eneste jeg lige umiddelbart kendte var Sam Neil, som bl.a. er kendt for Jurassic Park filmene og TV-Serien The Tudors (2007). Så jeg vil nøjes med at sige, at får du lejlighed til at se den, skal du bestemt gøre det.

Filmen bygger på en sand historie og rigtige personer – og iøvrigt en bog, der bærer titlen “When She Was White: The True Story of a Family Divided by Race” by Judith Stone.

Links:

Filmens officielle website

Skin on Wikipedia (Spoilers)

Sandra Laing på Wikipedia (Spoilers)

Bogen: When She was White – The True Story about a Family Divided by Race

Artikler: (Spoilers)

30. oktober 2009 – Essence.com – Sandra Laing Talks About Race and Her Film ‘Skin’

19. december 2008 – The Daily Mail – The tragic story of how a white girl being born black tore a family apart

17. marts 2003 – The Guardian – The black woman – with white parents

10 år siden – har du glemt?

Jeg ved ikke, om du har glemt det! Det er en Jul (Julen 2004), som jeg aldrig glemmer af flere årsager! Selvfølgelig er den mest iøjnefaldende, at det var det år den frygtelige Tsunami i Sydøstasien ramte 26. december. Egentlig havde jeg ikke lige tænkt over, at det var 10 år siden, men forleden viste de på TV “Livet efter Tsunamien” (se den online, ihvertfald foreløbig) om familien Riggelsens liv efter at have mistet familiens yngste medlem på, hvad skulle have været deres drømmeferie. Den dokumentar tog mig tilbage til den Jul.

Man bliver selvfølgelig meget berørt, uanset hvem man er, over sådan en tragedie, men når det bliver fortalt af nogen, der faktisk har overlevet det, bliver det endnu mere virkeligt. Man kan slet ikke forstå, hvordan de kan finde styrken til at komme videre. Det gør de, og det ved vi jo, at man kan! Men stadig.

Den anden grund til, at jeg husker den Jul, er fordi jeg på det tidspunkt oplevede en stor kærlighed. Uden at gå i detaljer, blev den Jul et miskmask af følelser på den konto, over at miste den og selvfølgelig forfærdelsen over den skrækkelige tragedie. Oveni de to ting, var det også den første Jul uden min mor. Så på alle måder langt fra en god en af slagsen.

Uanset er jeg af den helt bestemte overbevisning, at der er en mening med tingene. Vi kan ikke altid se dem, for ikke at sige langt fra, men ikke desto mindre. Jeg kan kun håbe, at han stadig, som dengang, kan mærke, når jeg tænker på ham, for det gør jeg faktisk ofte. Og jeg ville stadig give, hvad som helst for at få det tilbage, vi havde. Når alt kommer til alt, er det vigtigste i verden, dem vi elsker!

Hellerup tur/retur

Eftersom jeg skal på tur i ugen der kommer, så var jeg nødt til at få fornyet mit togkort inden. Da jeg alligevel havde tænkt, at jeg skulle i Netto efter den fine paninigrill, ja så kunne jeg slå 2 fluer med et smæk. Vejret var faktisk flot, så jeg tænkte at kameraet skulle med. Det kom det som det ses, men for hulen, hvor var det koldt. Jeg skulle have taget tørklæde og handsker på, hvilket jeg selvølgelig ikke havde. Nå, men det gik, men jeg krøb i læ for vinden og gik noget af vejen.

Et stykke, hvor jeg gik var på Strandvejen og der ligger en Fona. De havde DVD’er på tilbud, og jeg “kom til” at købe to, jeg længe gerne har villet se. Life of Pi (2012) til en 50,- kr. og Niceville (2011) til 30,- kr., så nu har jeg noget at se, når stormen raser en anden gang.

A pros pos storm – det blæser ad pommeren til, og når det gør det, har jeg virkelig svært ved at holde varmen her. Jeg skal have købt den elpejs, og det snarest. Det kommer før bilen, men det er to forskellige ting. Iøvrigt har jeg ikke besluttet mig, hvad jeg vil.

Det er et nyt år, og jeg har som sagt flere projekter, også omkring kost, vægttab og motion, men jeg vil helst ikke sige for meget før jeg er lidt længere. Men planen er da noget faste 5:2, som jeg har været inde på før, men ikke har fået holdt ved, og i dag har jeg holdt det og har overhovedet ikke været sulten. Så jeg er glad og så har jeg cyklet og gået 4 km, så det er da ikke så skidt. Som du kan se af dokumentaren nedenfor, så er der mange fordele ved den løsning.

Nu vil jeg tage et varmt bad, for jeg fryser med anstand og så tage en kop te mere, og slappe af. Imorgen skal Julepynten pakkes i kasser. Den står p.t. på spisebordet, så ned er den kommet, men skal så lige det sidste stykke.

De Urørlige (2012) og historisk Juletv

Jeg har set rigtig meget TV i Julen. Ikke bare “hovedet-under-armen-TV”, men sandelig meget, man også kan lære af. Det sjove i det her er, at da jeg gik i skole, så var historie faktisk et hadefag, men når jeg får det i spændende dokumentarer, så synes jeg det er rasende spændende. Jeg nævner i vilkårlig rækkefølge:

Dronning Victorias børn (BBC)
Det var en oplysende udsendelse, om en dronning der var en neurotisk tyran af værste skuffe og som bestemt ikke, var noget forbillede med hensyn til børn og forældreskab.

The men who built America (2012)
De mægtigste mænd i USA (i verden), og hvordan de byggede deres imperiummer op, med stor flid, men sandelig også med store omkostninger rent menneskeligt både for dem selv, men ikke mindst for deres ansatte.

Jerusalem’s historie (The making of a holy city)
Nok ingen overraskelse, men de slåkampe, der har været i og omkring Jerusalem, og stadig er, for ikke at nævne desiderede masakre, er ikke værd at nævne. Den ene part har snart været lige så slem som den næste. Gad vide, om det nogensinde får en ende – jeg tror det ikke

Planet Dinosaur
Jeg elsker at se om Dinosaurer, og den her serie fangede mig vitterligen. Den tager udgangspunkt i fosiler, der er fundet rundt omkring i verden og fortæller så historier om de Dinosaurer, der levede der. Meget spændende.

Sidst men ikke mindst så jeg forleden De Urørlige (2012) (se trailer i starten af indlægget), og jeg vil næsten ikke gå i detaljer om den, andet end at sige, det er den mest set franske film nogensinde. Jeg plejer ikke at orke Franske Film overhovedet, men den her, sad jeg tryllebundet til, når jeg ikke lige, var ved at gå til af grin. Og så en rigtig historie, og det er nok også det, der har gjort den så populær – jeg kan kun sige, at har du ikke allerede, så hold øje og se den, når den kommer igen.