James May discovers real horsepower


Søndag i blæst og regn

Det har været en omtumlet uge som har budt på både dårligdom og hesteglæder, sådan lidt blandede bolsjer, som livet nu er, især for mig. Jeg har det heldigvis godt igen og har ikke spildt tiden, men været hos hestebørn både fredag aften og lørdag morgen og eftermiddag. Lørdag morgen var vi noget udfordret på vejrsiden, da vindstød af stormstyrke og heste, sjældent går godt sammen, men det gik da og om eftermiddagen var det ikke så slemt igen.

Eftersom jeg nu har det bedre, giver det også mulighed for (igen) at begynde at tænke i Londontur og jeg har en ide om, hvornår det skal være. Egentlig var min plan jo, at jeg skulle have sået en masse på min altan i år, og det er sådan set stadig meningen, men jeg synes så heller ikke, der er meget ide i at få sået en masse, der så potentielt kan dø, mens jeg er borte, men nu må jeg lige se. Måske de godt kan klare sig sålænge. For det er ved at være på høje tid med mange frø. Nogen ting som tomater, kan jeg jo købe som færdige planter, selvom det også var planen at jeg skulle starte fra frø med dem. Hm, dilemma… Det skal ihvertfald ikke være årsag til stress, men være sjovt og en fornøjelse, og så må det gå som det nu kan. Jeg prøver nok at begynde på noget, og så må vi se, hvordan.

Ellers har da af ovennævnte årsager ikke været den store aktivitet her og heller ikke så mange nye fotos, som man kunne ønske sig, udover dem jeg har taget forleden af Klampenborg Galopbane’s tranformation. Det er ikke lysten til at tage flere fotos der mangler, men tiden og kræfterne. Og når man så bliver nedlagt af sygdom og dårligdom meget af tiden, så slår ingen af dem til på nogen som helst måde, og man samtidig har nogen ting, der skal fungere – såsom et hjem også. Dertil kommer, at jeg har mængder af online- og hjemmeprojekter, der står i kø allerede, så at smide mere ved på bålet, er ikke noget, jeg kan tillade mig p.t. Og om alt går efter planen kommer der jo så også nogle Londonfotos, hvilket bringer den dårlige samvittighed op i forhold til de Berlinfotos, jeg mangler at ordne også. Suk! Så derfor har jeg besluttet mig at begrænse mig så meget, jeg overhovedet kan, for at forsøge at få bund i en masse, eller ihvertfald komme bunden nærmere, for at nå den, ved jeg dælme aldrig om jeg gør.

Generelt set, går tiden alt alt for stærkt, men jeg kan høre på min vennner og veninder, at de har samme problem. Selvom det hjælper lidt, så dog en ringe trøst – jeg ville hellere sidde med en følelse af at være totalt overskudsagtig og have nået langt, langt mere end jeg nogensinde kommer i land med! Nå, men sådan er det, og sålænge jeg prøver at nyde livet så meget som muligt, så går det nok alligevel. Foreløbig smider jeg lige lidt weekendlinks til jer, som jeg håber, I vil have glæde af, selvom I skulle have haft dem tidligere på weekenden, så løber de jo ingen steder og kan læses, når som helst. Nyd resten af jeres søndag.

Videoen ovenfor er en trailer til en ny ting på mit TV (DR1), som jeg nyder. Jeg har altid været helt skudt i Martin Shaw, eller altid og altid, siden jeg så Dommer John Deed (2001-2007), og nu er der en ny serie med ham, som hedder Inspector George Gently (2007-), så der er heldigvis masser af afsnit at tage af, og jeg kan nyde ham igen. Serien er en traditionel krimiserie med en Kommissær i hovedrollen incl. partner og diverse sager, men her med det tvist, at den foregår i 60’erne, hvilket jeg synes er lidt sjovt. Jeg har kun set et afsnit indtil nu og har optaget et mere, som jeg skal ind og se, når jeg er færdig her, men “tør” nu godt anbefale.

Normalt, når vi taler om racisme, så tænkes der på hvides mod folk af mørkere orientering, men faktisk er det ved at udvikle sig den anden vej.

Den næste er noget i lidt samme boldgade, omend jeg er meget bevidst om, at mange slet ikke spørger i en ond mening, så skal det nævnes, for det kan godt være noget af en belastning, og en kende irriterende faktisk, når man bliver spurgt til sit etniske ophav, næsten før folk har sagt goddag (engelsk)! Jeg har personligt intet imod, at fortælle om det og tale om det (selvfølgelig), men det skal være i rette sammenhæng og noget jeg fortæller til folk, jeg kender lidt. Det er trods alt en personlig ting, som så meget andet, man ikke smider på bordet som det første – det synes jeg ihvertfald ikke.

Denne video, har floreret på facebook i helt ekstrem grad, men den er også sød. 20 fremmede, der bliver sat til at kysse og virkningen, det har.

Nu kan man næppe kalde mig særlig høj, men jeg kender da mindst et par stykker af slagsen og her skulle være 8 sites, som er gode at handle på (engelsk) for dem.

Den med tiden var jeg inde på ovenfor, og det taler Chris McDonald også om – at prioritere sin tid – noget som er meget vigtigt.

Igen vil jeg lige nævne et helt, men meget praktisk tip. Jeg ser SÅ ofte folk skrive, at de har mistet deres telefon og ikke har folks numre. Brug tid på at taste dine venner og bekendte ind i en online adressebog, så skal du ikke HVER gang du får ny telefon, spørger efter deres detaljer. Plaxo, er supersmart, for melder dine venner sig, så kan de opdatere deres oplysninger og alle er med det samme lige kloge. Det kræver dog, at de husker at gøre det. Men hvis du husker at smide de oplysninger ind, du modtager, så er du altid med. Du kan selvfølgelig også gøre det i dit mailprogram – f.eks. Gmail. Det gør jeg så også, så er jeg dobbelt sikret. Uanset hvad, gør noget!

Som altid skal der lidt lækre madsites med også:

The Veg Life (engelsk)

The Organic Gourmet (engelsk)

My inspiration (engelsk)

Sidst men ikke mindst Vegan Miam, som har den meste fantastiske GiveAway for tiden. Den går på vegansk ost. Noget som jeg mangler i den grad. Jeg har rigtig svært ved at slippe min sædvanlige ost, og det er stort set umuligt at købe noget, der er værd at spise. I USA og England bl.a., har de et helt andet udvalg. Disse oste, findes i alle lande lige rundt os, jeg håber, de snart kommer til DK, men her kan man så vinde nogen. Nu får vi se, om jeg er heldig.

Racism: A History [2007] (Racismens historie)

Denne udsendelsesrække blev vist på DR (Racismens Historie), og jeg ville gerne have kunnet linke til den på DR, men som ofte, er den fjernet igen der. Heldigvis for Youtube, hvor jeg fandt den! Jeg vil mene, at den er til at følge selvom, man ikke er superskrap i det engelske. Billederne taler jo sit helt eget forfærdelige sprog langt henad vejen.

Det er fakta, jeg håber, de fleste vil finde fuldstændigt afskyelige, men endnu mere det faktum, at det søges skjult af diverse regeringer og embedspersoner. Jeg troede vitterligen vi var kommet videre, men i nogen tilfælde, er der langt igen. Se selv – jeg så sidste del i går, og havde kvalme bagefter, mere end jeg allerede havde i forvejen!

Himmel & helvede og alternativer

Debatten har ingen ende ville tage i dag efter DR’s Dokumentar omkring svinehold (se den ved tryk på linket). Jeg så den ikke, skal jeg så lige sige. Hvorfor ikke? Det har jeg slet ikke nerver til, og jeg spiser slet ikke kød længere alligevel, og dette var jo netop en af mange årsager til, at jeg igen stoppede med det og aldrig gør det mere.

Jeg husker, da jeg var lille, og det er et af få minder, jeg kan huske så langt tilbage. Vi var på besøg hos mormor og morfar, som på det tidspunkt havde en gård med både køer og svin. Udefra svinestalden lød på et tidspunkt en infalsk larm og jeg kigger ud og ser bilen, der (hvad jeg ikke vidste dengang), skulle fragte dem til slagteriet. Jeg spørger min mor, hvor de skal hen og hun siger, de skal på ferie. Det kan min barnelogik ikke få til at stemme, og jeg spørger hende så, hvorfor de skriger sådan, hvis de skal på ferie? Et godt spørgsmål, og jeg husker ikke min mors svar, og jeg kan desværre ikke spørge hende. Men tydeligt havde jeg allerede der en sans for, at noget var ganske forkert. Jeg har altid elsket dyr og gør stadig.

Der er mange ting i det her. Grisene ovenfor (fotograferet ved mit besøg på Knuthenlund) har det godt, men de skal stadig igennem helvede, når de skal slagtes, og som du kan læse nedenfor, så er grise ekstremt kloge. Faktisk klogere end en hund. Ville du putte din hund igennem det, man byder både økologiske og da især konventionelle grise? I think not! Men som det også påpeges, gør det nogen forskel, hvor klog grisen er? Det er uagtet et levende følende væsen, med sanser, nerver og følelser! Man kan så diskuterer fra nu til næste Jul, hvor langt de følelser rækker, men at de føler smerte, behøver vi ikke diskutere. Det er en medskabning, og hvorfor skal den og mange andre dyr lide? For du skal huske, nu er det grisene, der “råbes” om lige nu, men hvad med køerne, og mange, mange andre dyr der lider på forskellig vis mange steder i verden? Vi må starte et sted, og jeg synes jo, at som minimum, vores egen “baghave”. Vi kan ikke være dette bekendt på nogen måde.

Det er let at lukke øjnene for alt det her, for det er smerteligt og næsten ikke til at bære. Dertil kommer at det kan virke uoverskueligt at gøre noget. Det ved jeg, for jeg fik selv “nok” på et tidspunkt. Ikke fordi jeg ikke ville, men jeg orkede det ikke. Husk, du behøver ikke gøre det hele på en gang, tag små skridt. Ethvert skridt ud og væk fra det helvede for vores landbrugsdyr er et plus.

Jeg støtter det ikke længere, og tilstræber en så plantebaseret kost som overhovedet muligt. Jeg skal ikke bestemme eller diktere, hvad andre gør. Det skal I gøre op med jeres samvittighed, men selvom man vælger at fortsætte med at spise kødet, noget kød, fisk (fisk føler også smerte og er levende væsener), eller hvad man gør, så er der ingen overhovedet, der tager skade af mindst en vegetarisk dag om ugen (ad Meatfree Monday). Og jeg er sikker på, at når I først kommer igang med det, så får I lyst til mere og mindre af “En tallerken fuld af smerte”!

Nedenfor har jeg samlet lidt links om debatten og inspiration til nogle (gerne mange) grønne dage. At de grønne dage er gode for grisene og de andre dyr er en ting, dit helbred vil også takke dig, men det er en helt anden historie. God weekend!

Debatlinks:

24. januar 2014 – DR: Dr’s debatside omkring hele udsendelsen

16. januar 2010 – Kristeligt dagblad – Om Jonathan Foer’s bog “Om at spise dyr”

24. januar 2014 – Anima – Chokerende billeder fra landets svinefarme

23. januar 2014 – Mad for livet – Dansk svineproduktion – svineri i Svineriget?

23. januar 2014 – DR Viden – Grisen er blandt de mest intelligente dyr

26. maj 2011 – Samvirke – Kødfrie dage er en bæredygtig trend

Vil du gå “all in”, så holder Mia kurser i vegetarisk madlavning 22. & 23. marts 2014, Lyngby (Storkøbenhavn)

På engelsk:

29th. July 2013 – Psychology Today – Are Pigs as Smart as Dogs and Does It Really Matter?

9. november 2009 – N.Y. Times – Pigs Prove to Be Smart, if Not Vain

Peta – The Hidden Lives of Pigs

——————————————————————————————————-

Inspiration til grøn mad:

Mia-Mad.dk

Lue’s hverdags vegetarmad

Kødfri Fredag

Et liv uden kød

Karens Univers

Vegetariske opskrifter/links på deborah.dk

Veganske opskrifter/links på deborah.dk

Se iøvrigt ude i sidebaren for for flere links til vegetariske og veganske blogs

Lørdag incl. links


Fra min gåtur idag ved Kystvejen – det haglede, stormede og var bare så koldt – mobilfoto

Det har været en god dag i dag. Sov længe, og sneglede mig op. Jeg var træt, men tvang mig igang, for jeg skulle have lavet deller til noget komsammen, jeg skal til i morgen. Men jeg har også et mål om, at jeg skal have mere motion puttet i min hverdag og minimum gå en tur på en time. Så på trods af, hvad føltes som arktisk kulde, kom jeg ud og gå en tur på næsten 1½ time. Jeg var pakket ind, som skulle jeg til Nordpolen og var fuldstændig ukendelig. Min uldne hue fra Irland kom virkelig til sin ret i dag, udover ulden undertrøje m.m. Egentlig havde jeg taget min spejlrefleks med, men på vejen opdagede jeg, at jeg ikke havde mere strøm på batteriet. Noget der yderst sjældent er sket for mig. Men så havde jeg heldigvis den nye teleon (HTC One min nye telefon). Havde ikke nået at sætte mig vildt ind i det med fotos endnu, og det voldte mig lidt kvaler, og vejret indbød ikke til at stå og fumle for længe, men det lykkedes mig da at tage ovensiddende. At sige det var koldt forslår ikke. Hagl og senere sne og vind af stormstyrke – jeg følte mig som noget af en helt, da jeg kom hjem.

Senere har jeg stegt deller som sagt og så ellers bare hygget her. Nu har jeg lige et par småting jeg skal have ordnet inden i morgen og så står den på afslapning. Lige nu her, hvor jeg skulle se noget mens jeg skrev dette, måtte jeg IGEN konstaterer, at det TV, jeg købte hos Medion, var et ualmindeligt dårligt køb. Det er nu gået i stykker for 5 gang – 2. gang lyden går. Nu kan de efterhånden beholde deres l…!!! Jeg kan på ingen måde anbefale et sådant TV og jeg køber ihvertfald ikke sådan et igen! Til gengæld har jeg været godt tilfreds med min computer derfra, men det råder jo ikke bod på det andet.

Jeg falder som sagt altid over interessant, og vil gerne dele det med jer. Først skal I se nogen af de mest fantastiske fotos, jeg længe har set. Det er en russisk kvinde, der har fotograferet sine børn og sine dyr. Helt, helt fantastisk. Ikke mindre fantastiske er disse fotos af dyrebørn i moders liv.

Dette her link, må I love mig I lytter. Jeg har aldrig, aldrig i mit liv, hørt noget lignende. Det skal siges, at pigen som kun er 9 år gammel aldrig har modtaget undervisning. Vær forberedt på at samle din underkæbe op fra gulvet.

Nu vi er ved musikken, så er blev jeg egentlig ret forarget over, at man på P4 pludselig ikke finder Brdr. Olsen gode nok til at blive spillet. Hvad ligner det nu?

Som du ved, er jeg fuldstændig hooked på at se Sporløs. Forleden var der på DR1 et nyt program, jeg ikke har set før, men som viste sig at være norsk af oprindelse og som er sammen princip, omend opbygningen er anderledes. “På sporet” hedder det. Originalen hedder “Tore på sporet“. Det afsnit, jeg så var 2:8, så du kan sagtens nå at hoppe med på vognen. Nu vi taler om den slags, så sker der om en måneds tid initiativ for mig på min adoptionsfront, men det skal jeg fortælle mere om, når jeg ved mere forhåbentligt.

I sammenhæng med en af mange grupper, jeg er med i på Facebook omkring adoption etc., faldt jeg over en ny film med Judi Dench - Philomena (2013), som handler om den praksis man havde omkring piger, der “kom i uføre” og blev sendt bort for at føde deres børn, og så tvunget til at bortadoptere dem. Dette var især i Irland (katolsk) meget ofte til klostre. Denne film bygger på en sand historie og er også en bog, som jeg nu er ved at læse.

Ingen linkssamling uden mad også. Forleden kom jeg i tanke om en ret, jeg ikke har lavet længe, og jeg vil lige minde jer om den også. Enkelt, men meget meget smagfuldt.

Så er der TinyLemontree.com, som er en vegansk blog med de dejligste opskrifter og appetitvækkende fotos. Kig forbi og bliv inspireret.

At rejse er at leve, er der nogen der siger – og man skal spise for at leve. Denne blog (Vegan Miam) handler om begge dele, så svært ikke at lade sig fange! Den er også vegansk.

Som du ved startede jeg også på det med 5:2 faste. Det er ikke blevet til nok, men det skal det nu, og derfor passer det mig fint, at jeg fandt disse links forleden, som handler om faste på vegetarisk vis. Derudover følger jeg 5:2 Veg (engelsk)

Skidt start på året


Ilja en solfyldt novemberdag på Enghavelyst

Har nogle af de ikke så gode dage her i starten af året. I går var vækkeuret sat til at jeg egentlig skulle i stalden, men sådan skulle det ikke være, og heller ikke i dag altså. Jeg prøver at tage det med det gode, men det kan som nævnt fær, godt være lidt svært. Vi får se, hvornår jeg kommer afsted – hvis jeg er heldig i morgen og ellers bliver det i næste uge.

Ellers sker der ikke det vilde. Her er endelig blevet ryddet for ting og Julepynt. Sidste skal dog sorteres bedre, men det er i kasser og i kælderen. Så på den konto kan jeg slappe helt af. Jeg mangler nu at hænge de sidste gardiner op, hvis ellers mine smuldrende vægge tillader det og så hænge nogle fotos op inde i stuen. Der er hele tiden flere projekter, og således også her, men for nu skal jeg prøve at have planlagt årets rejseraktivitet lidt – men først skal jeg lige have det lidt bedre.

Som mange andre blev jeg noget rystet og forarget over ALT for damerne’s overskrift. Det er ikke okay. Det er jo for sent at sige undskyld bagefter. Som skrevet på Thinkingspace – de burde tilbagekalde bladet. Slet ikke i orden.

Jeg har set lidt film. Den ene var okay, det var med Helen Mirren og Robert Redford – The Clearing (2004) og bygger på en sand historie om en hollandsk forretningsmand, der blev kidnappet. Det er en okay film, som ikke bæres af godt spil af både Redford og Mirren.

Jeg så også noget af The Double (2011) med Richard Gere, som bare ikke fangede mig. Det kan være min skyld, da agentfilm som regel ikke lige er mig. På trods af, den var med RG fangede den ikke.

Nu vil jeg bare gerne have det bedre, så jeg kan komme igang med året.

Noel (2004)

Som nævnt, det er vildt så meget Julefilm og andet mere eller mindre godt, man får set, når man bare ligger her og er sløj. En anden Julefilm jeg så var denne, som jeg egentlig ikke lige havde spottet, for der er så mange af naturlige årsager. På en zapperunde så jeg, den kom og da jeg så så, den var med Susan Sarandon, var der ikke meget at betænke sig på. Elsker hende som skuespillerinde, og som vanen er for hende svigtede hun ikke. Filmen har også nyeligt afdøde Paul Walker i en af rollerne og sikke et tab – fantastisk dejlig fyr at se til, og også godt spillende her. Den eneste, jeg (som i en anden film med hende) bestemt ikke er vild med er Penelope Cruz. Hun gør intet for mig på nogen måde. I korte glimt, kan jeg da godt se, at hun for det mandlige publikum, måske har visse fortrin, men der stopper det også. Men de andre deltagere opvejer hende, så det går.

Filmen handler kort fortalt om 5 New Yorkere, der hver især har sine ting at løse og deres veje krydses. Det er en varm og dejlig film, som alle kan have glæde af at se, og som giver stof til eftertanke. På dansk hedder filmen “Hjerternes Tid”.

Mobbed og et yndlingsnummer

Når man er syg, får man set en del fjernsyn – eller jeg gør ihvertfald. Det og så sover jeg. Igår sov jeg bestemt mest. Her til morgen er jeg faldet over den her serie (amerikansk selvfølgelig), hvor folk kan fortælle store hemmeligeheder ved hjælp af showet, der oversat hedder (som vanligt så dårligt oversat) “Fortæl det med 1000 mennesker” og originalt “Mobbed (2011-)“. Værten kender du måske fra “America’s got talent” – Howie Mandel. Her til morgen har jeg set far og søn genforenet, et par internet venner blive kærester og en mormor få at vide, at hendes datter var blevet skilt 6 år før, og hun iøvrigt har et barnebarn på 6 år, hun aldrig havde mødt før. Lige nu er det en kvinde, der skal afsløre sine følelser for en kollega!!! Det er på 3 puls. Nummeret ovenfor blev spillet i et af afsnittene, og det mindede mig om, hvor meget, jeg elsker det nummer. Særligt med Mariah.

Links:

Mobbed på Fox’ website

Mobbed on Fox på Facebook

Last Holiday (2006) og lidt Julelinks


Queen Latifah og Gérard Depardieu i filmen

Jeg så film forleden. Ikke en jeg har set før til trods for, den har nogle år på bagen, men bagud kan man da altid kommer, som i så mange andre sammenhænge. Efterhånden har jeg set en del, hvor Queen Latifah er med, og hun kan altså noget. Hun bidrager med en ægthed og sjæl, som er ganske uvurderlig, også selvom det er en komedie. Selvom oplægget er ganske alvorligt – hun er en pige, der får at vide, at hun har få uger tilbage at leve i, og gør derfor op med sit liv. Mere vil jeg ikke sige om det, andet end, at du skal se filmen. Dels for hendes spil, som er genialt og så for billedsiden og location. En del af filmen er optaget på Grand Hotel Pupp, læs mere her også, som er ganske indtagende. Priserne gør nok, at det har sin naturlige forklaring, at jeg aldrig har hørt om før. Iøvrigt har Gérard Depardieu en rolle i filmen, en rolle hvor han passer godt og lige akkurat er tålelig (jeg kan som du nok forstår, ikke særligt godt lide ham). Se traileren nedenfor.

Se mange flere Julelinks nedenfor:
Læs resten

Grebet og ville vide mere…


En full-lenght koncertoptagelse med Pretty Maids, fantastisk lyd og billeder – nyd dem

Så du den Heavy Agger? Gjorde du ikke, kan du bruge mit link til at komme til det. En medrivende historie fra, hvad vel i højeste grad, må siges at være udkantsdanmark og en flok venner, der er blevet fulgt over flere årtier nu.

De var gribende at følge, men jeg sad tilbage med en følelse af, at komme lige langt nok til ikke at få lov at komme helt under huden på dem. Kun lige at få min interesse vagt, men at det trods gode intentioner “skøjtede” lidt for meget på overfladen? Men man kan jo ikke tvinge folk til mere, end de har lyst til. På trods af det nød jeg udsendelsen og synes bestemt også den gav mere end den tilbageholdt. Jeg håber, der kommer en IV udsendelse, men lad os se.

Som faste læsere her vil vide, elsker jeg også Heavyrock, og også Pretty Maids, som var en af flere grupper, der blev nævnt i aftenens udsendelse. Jeg har dog grænser, men ovensiddende optagelse af Pretty Maids er helt helt fantastisk, og er en hel koncert, men tag og lyt til så meget du orker, og du kan jo altid lytte igen senere, hvis du er til den slags.

Selv er jeg nu lige faldet i et hul kan jeg mærke – du kan selv gætte, hvad jeg lytter til. Wow det er godt – det er lige før, jeg får det bedre! Måske man skulle overveje noget heavyrockkoncert til næste år, hvis så var de her gutter absolut et godt bud. Tror dog, jeg hellere vil bruge mine penge på at rejse, og som alt er, må der prioriteres. Jeg holder dog stadig på, at jeg skal være guitarspiller i mit næste liv :-)