Fremskridt på alle fronter

Dagen sluttede med en flot finale, og dagen har været god. Den har bragt mig fremskridt på flere fronter og noget af det startede såmænd allerede igår.

Igår kørte jeg ud med harddisken, så de kunne se, om de kunne redde data fra den. Idag ringede han, de har reddet 90% – måske mere, men lidt er gået tabt. Så er det bare, hvadd det er, men det får vi at se. Jeg er bare glad for, at jeg får det meste retur. Nu ryger den til reparation, og så skal jeg køre ud med den og så flyttes det hele over på den igen.

Oveni har jeg fået mail fra en sød hjælper, der mener at kunne redde min gamle blog. Det glæder jeg mig mindst lige så meget til. Jeg føler mig stadig hel amputeret uden.

Og sidst men ikke mindst, går det meget, meget bedre med helbredet. Det viste sig, at det er allergi og efter en opskruning af medicin, så går det okay. Jeg døjer så noget med bivirkninger, men ….alt i alt, er jeg meget godt tilfreds. Og glad fordi imorgen skal jeg i stalden og på lørdag til løb og indimellem et dejligt samvær med en veninde. Det er da mere end godt.

Nu vil jeg gå i seng og sove, for jeg skal tidligt op, men en smal sag, for jeg har bilen.

Dommedag

Sådan føles idag lidt. Det er selvfølgelig en kende overdrevet, men det fremmer forståelsen. Anyway, jeg var til lægen for at få opklaret, om der var noget på lunger etc. – ikke det, der ligner noget som helst. Han tror, det har noget med min allergi at gøre, og foreslog optrapning af den medicin, jeg får for det. Og det kan jeg også gøre, omend i begrænset omfang. For ikke nok med jeg lider alverdens kvaler med helbredet, så er jeg også sart, hvad angår, hvad jeg tåler. Men nu prøver jeg at skrue så meget op, jeg kan.

Dagens næste udfordring gik dels på, at få styr på det med den her harddisk, og få ringet til det nummer, jeg har fået udleveret til formålet. Jeg ringede og fik en sludder med dem, og de var vældig flinke, og ville gøre, hvad de kunne for at redde mine data, omend ingen jo kan garantere noget. Til gengæld skal jeg så heller ikke betale, hvis ikke det lykkes. Det koster en timeløn, og så kan I selv regne ud, at jeg for den pris, kunne have købt en ny harddisk. Det får være, for det vigtige er, at jeg redder mine fotos. Og så må jeg iøvrigt investerer i en mere, så jeg har det på to, og så på nettet, skulle galt ske. Hvordan gemmer du dine fotos og sager? Så langt så godt, så den skal jeg så ud med imorgen. Vær sød og kryds fingre for, at mine data kan reddes!!!

Det var lidt lettere, da jeg boede i Nakskov, der havde jeg min egen private computermand. Ham savner jeg, og ikke kun for hans evner udi det med computere, men bare det hyggelige selskab. Vi havde det så hyggeligt, og ikke nok med det, så kunne han ALTID hjælpe mig. Se det var tider….

Derudover har jeg jo stadig et problem i forhold til min gamle blog. Jeg havde skrevet til en, jeg havde fundet her på nettet, som skulle være ferm til det, og som en anden havde fået hjælp af. Det fik jeg ikke meget ud af. Vedkommende skriver på sin hjemmeside, at man bare skal skrive og så vil vedkommende vende tilbage. Nej det gør h*n så ikke! Jeg har intet hørt, og det er ved at være noget siden, jeg skrev. Fint nok, hvis man ikke har tid eller evner til at hjælpe, men svare synes jeg, nu må være det mindste. Nu har jeg skrevet til en anden, som har styr på alt det her, så nu håber jeg, at det projekt også kan lykkes.

Synes dælme der er nok at få styr på, og pengene fosser ud af kassen hurtigere end jeg ved ikke hvad. Det er da gode penge givet ud, men der er bare så meget synes jeg. Jeg er ihvertfald spændt på, hvordan det går med det hele. Jeg fik også indleveret et par ure eller tre, så de kan få batteri i. Jeg har nu i flere uger, ikke kunnet se klokken.

Min søde veninde, er hjemme fra det store udland, og hende skal jeg prøve at mande mig op til at se imorgen engang. Så nu må jeg hellere smide computeren over i et hjørne, og HVILE mig, så jeg kan hænge sammen imorgen. Jeg synes godt, jeg kan bruge lidt held nu, med dette og hint og ikke mindst det sk… helbred. Kryds lige fingre for de to projekter her lykkes i det mindste og så hav en god start på ugen.

Spænding i sofahøjde


Danny Patil på dejige Alpacco (IRE), som han vandt stort med i sidste uge. Idag fik han en flot 3. plads

Dagen idag, har igen været en sofaaffære. Idag var der endda spænding involveret. Jeg havde allerede igår indset, at det med løb ikke blev med min deltagelse idag. Ikke på banen ihvertfald, men heldgivis passede det Danske Spil at sende alle løbene fra klampenborg idag. Så det var næsten lige så godt som at være der selv. Der var flere spændende løb, men især var det jo en stor glæde, når venners heste og en af staldens heste gør det godt.

Det er stort set, hvad jeg har fået dagen til at gå med, udover selvfølgelig den lille reportage om turen til Islænderland forleden. Nu håber jeg, så at den smule bedring, jeg har følt idag, den fortsætter, for jeg er godt nok træt af at være lænket til sofaen. Den hæshed jeg besidder nu, er heldigvis ikke fordi, jeg har ondt i halsen, som det truede til imorges, men skulle da lige være fordi, jeg sad her og råbte og skreg, da jeg så løb. Så jeg håber, det går den rigtige vej nu. Jeg har da også imorgen, hvor jeg intet skal medmindre, det bliver bedre. Jeg tager en dag ad gangen lige nu..

Bededage på sofaen


Fra vores dejlige tur til det Nordsjællandske forleden, for at se både Islænder- og fuldblodsføl, og jeg skal love for, at vi fik begge dele. Her er det mig, omgivet af “hottentotter” – som det ses kom vi fint ud af det

Ja, jeg var lige ved at gå i selvsving af irritation og dårligt humør over det her sygdomshalløj. Ikke at jeg på nogen måde jubler. Det skal ingen forledes til at tro. Idag virker det som om, det har tænkt sig at bryde ud for alvor. Jeg fryser som en lille hund og har en snert af noget i halsen og næsen. Vi må se, men nu må det ihvertfald gerne enten blive til noget, eller bare helt forsvinde. Selvfølgelig helst det sidste. Så heldig ver jeg vist ikke. Men i skrivende stund kan jeg godt mærke, at jeg under ingen omstændigheder kommer til løb imorgen, hvor gerne jeg end vil. Det bliver fra sofaen det følges imorgen – desværre. Jeg må hellere se at blive ordentlig frisk dennegang, for jeg gør kun ondt ved at rende rundt, i dårlig tilstand. Så foreløbig ved I altså hvor I har mig. Der kommer masser af flere føl m.m., når jeg har det lidt bedre. Håber jeres Bededage forløber bedre end mine.

Hottentotter og babyboom

Idag var det tid for en tur med to veninder nordpå, for at se føl i stride strømme. Det var en skøn tur og vejret var helt perfekt til den slags. Jeg vil vende tilbage, for selvfølgelig er min tempetatur steget igen, og jeg har det skidt igen. Jeg hiver lige stikket ud lidt, for det går mig på nu. Når jeg kommer mig lidt, skal I nok få masser af dejlige føl og “hottentotter” (=Islændere), ad den ovenfor.

Søg og du skal finde

Jeg har lige opdaget det her site idag. Her kan du søge på alle danske opskriftssites på en gang. Det er vel genialt. Kig engang:

Findopskrift.dk

Tid til forandring

Forleden spurgte Madame, om vi nogensinde har prøvet, at vågne op og være klar over, at det liv, vi lever ikke virker for os mere? Og ja, det har jeg prøvet to gange faktisk. Jeg ville egentlig have svaret ovre hos hende, men blev enig med mig selv om, at beretningen måske var lige lang nok, og faktisk et indlæg i sig selv.

Første gang, jeg lavdede et stort skift, var da jeg flyttede herfra Charlottenlund til Nordfalster. Det skete fordi jeg i flere år, havde haft en drøm om, at flytte på landet. Det fungerede så også rimeligt i nogen tid, men det blev ikke, som den drøm jeg havde haft. Senere flyttede jeg så endnu længere væk, kun på grund af uddannelse – helt til Nakskov. Det er dælme langt væk. Planen var så til en start, at jeg jo så kunne sælge huset, når jeg var færdig og så skulle jeg jo have et godt job, og kunne så beslutte, hvor jeg ville bo. Iøvrigt er foto nummer to udsigten fra min baghave i huset i Nakskov.

Som det vides gik det slet ikke sådan. Helbredet svigtede, og dermed kræfterne. Det svigtende helbred udløste en pension og så langt så godt, om man så kan sige. Jeg er godt tilfreds med det, for det kan ikke være anderledes, men at sidde i et hus, der kræver mængder af vedligeholdelse og reparationer, og være meget, meget langt væk fra alt og alle, var ikke langtidsholdbart fandt jeg så ud af. Og så blev det besluttet, at jeg skulle flytte tilbage igen. Det har jeg aldrig fortrudt. Tværtimod, er jeg utrolig glad for det. Til gengæld er jeg da også glad for, at jeg prøvede drømmen om livet på landet.

Til dem, der kunne få samme ide vil jeg sige. Gør du det, skal du gøre dig klart, at vennerne ikke kommer og besøger dig i samme grad, som du (og måske de) kunne ønske, så du skal i den grad kunne holde dit eget selskab ud. Har du en mand og er det en drøm i har sammen, så er det en helt anden historie, for så er I jo ikke helt alene. Lektien er, at tænke sig godt om, men samtidig synes jeg bestemt, man skal udleve sine drømme så vidt man kan….

Dustin og Deb

Hermed det nyeste foto, der eksistere af mig :) Her kan også ses “det nye hår“, som jo er en del kortere end nyeligt.

Det er taget på banen igår, hvor jeg jo som bekendt var nede for at fotografere lidt. Jeg var også så heldig, at få lov at trække ham her smukke Dustin, da han havde gået sit arbejde. Ikke nok med at han er smuk, han er også utrolig nem og behagelig at omgås. En hest man kun kan være helt vild med.

Tak til “Spræl” som har fotograferet og sendt til mig.

Ikke så tidligt

Det med et indre ur er godt, når man SKAL op! Mindre fedt er det, at vågne klokken 5 fordi kroppen nu har vænnet sig til det, og så ikke kunne sove igen :( – Der er basis for en lur senere, så meget kan konstateres! For nu et bad og noget kaffe og så afsted til optiker, læge og gaveindkøb.