Gårsdagen – nu med nyt hår


Lennart Hammer på Larchmont ved tidligere lejlighed

Dagen igår startede tidligt i stalden. Der var mere end rigeligt at se til, men også hyggeligt. Der var ture til banen, hvor vi bl.a. så ovensiddende ekvipage, og endda så galt champagne og gode nyheder – det var bare super. Jeg elsker boblevand :)

Da jeg endelig fik slæbt mig hjemover, var jeg lige en tur forbi apoteket, og så gik turen sporstrengs i bad og så skulle jeg til frisøren. Normalt er jeg jo “frisøren” for hestene, men idag var det altså mine egne lokker, der skulle have en tur. Det var mere end hårdt tiltrængt. Jeg har udskudt den her tur til frisøren, og tiden er løbet fra mig, men nu er jeg så god som ny til Sæssonstart og rund fødselsdag på lørdag. Og hvad bedre er, så holdt helbredet. Så langt så godt. Dagen idag byder også på lidt af hvert. Mere om det senere.

In the land of women (2007)

Jeg så den her film forleden. Jeg optog den, ikke mindst fordi den er med min store favorit Meg Ryan. Og Adam Brody var såmænd også et dejligt nyt bekendtskab, på alle måder. Alle spiller rigtig godt, og billedsiden og cinografien er strålende, så hvorfor virker det så ikke alligevel. Jeg tror personligt, at den vil for meget på en gang. Den kaster alt for mange bolde i luften på en gang, og man sidder og venter på en konklusion, som aldrig kommer. Det kan gå at kaste nogen bolde op og så lade nogen “hænge”, men sgu ikke dem alle. Det starter så godt, men ender med, at man sidder med en underlig tom følelse, og tænker “var det det”? Eller sådan havde jeg det.

Kort fortalt, spiller Adam en ung mand, der tager til sin mormor for at finde op og ned på sit liv og ikke mindst komme sig over tabet af kæresten lige her og nu. Hans mor tror iøvrigt, han har mistet forstanden, men han holder ved og møder i nye omgivelser nye spændende kvinder og udfordringer i genboen, som er Sarah Hartwicke spillet af Meg Ryan.

Skovriderkroen – igen!

Skovriderkroen i Charlottenlund (lige overfor Danmarks Akvarium), har levet en mere end omtumlet tilværelse. Før det blev bygget om, var det det hyggelige og “rigtige” krobygninger med bindingsværk og alt til faget hørende. Man skal have god fantasi, for at finde rester af den gamle kro, og det er synd i mine øjne. Men lad nu det ligge, sådan er det. Men havde man været mindre ambitiøse og bevaret istedet for, kan det være, at nogen flere havde overlevet i tidens løb. Jeg har ikke tal på, hvor mange tvangsauktioner og krak, den stakkels kro har været igennem, men lad mig sige det sådan, det er en del.

Nu er endnu engang nogen, der prøver kræfter med at få kroen på benene. Og al ære og respekt for det. Men jeg undre mig. For man skulle tro, at når man prøver noget, så kigger man tilbage for at se, hvad der gik galt for de andre. Nej det gør man ikke, man kører på med det samme mad, de samme (har altid været) alt for dyre priser og det samme “fine” (?) dansk/franske mad og det hele ender som endnu et prestigeprojekt.

Der var for noget siden, nogen der gjorde nøjagtigt det samme med en café herude. Den havde indtil da levet et måske for nogen ikke særlig glamerøst liv med gode gamle danske rette (stegt flæsk, hakkebøf etc.) og det gik rigtig godt, og der var altid mennesker og det var et hyggeligt samlingspunkt for os lokale. Sådan var det også engang på Skovshoved Kro, indtil smarte forretningsfolk kom og ødelagde det. Det skal være så smart, og så ender det faktisk skidt ret så ofte, og vi har NOK af den slags steder. Nævnte Café gik selvfølgelig også nedenom og hjem og nu prøver en lokal pige, at genskabe det før så hyggelige sted – Café Øresund.

Jeg undre mig over, hvorfor vi ikke må beholde nogen dejlige lokale HYGGELIGE steder, med helt almindelig god mad? Det må vi åbenbart ikke. Der er nogen, der tilsyneladende mener at gammeldags hygge er yt, men vi er rigtig mange, der rigtig gerne vil have det. Hvorfor er der ingen der lytter? Det samme skete iøvrigt også for restaurant Ved Stalden, som nu desværre er – børneinstitution. Jeg husker, da vi kunne komme der og få skøn, skøn mad. Vi var der faktisk, da jeg fik min Handelseksamen. Et af de hyggelige steder, vi har fået lov at beholde er Værtshuset Sankt Peder i Hellerup, hvor man får den skønneste danske frokost, og hvor der altid er fuldt hus. Sjovt ingen tager ved lære, og ikke mindst er hyggen bevaret. Gud forbyde, nogen af de moderne smarte koncepter holder deres indtog der.

Men tilbage til Kroen, som det her indlæg jo egentlig skulle handle om. Som sagt, er der nogen, der prøver, at puste liv i det igen. Dels med På Kysten – en natbar, og dels med forskellige restaurantkoncepter.Brasserie Bisous, hvor der kan spises både, Brunch (weekend), Frokost og til Aften, hvor jeg især synes brunchen ser lækker ud. Derudover er der også Restaurant Es, som er en spansk gourmetresataurant. Derudover skulle der 1. maj åbne den første restaurant i en kæde af Steakhouses – i Kroens bygninger (Der er allerede en ved Kgs. Nytorv) – Mash, som os lokale ifølge anmeldelserne godt kan glæde os til, derudover er der Cafe Bomhuset, som ser ud til at være en blanding af alle ovenstående, bare til lidt mindre priser, men efter anmeldelserne at dømme, alt for dyrt i forhold til, hvad man får, hvilket også ville være mit gæt, uden at have været der.

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg har det lidt sådan, at jeg er kørt mentalt træt i alle de her prestigeprojekter, og fancy-food, og tænker bare okay “nu igen”, og venter så på den sædvanlige “tur”. Det er måske tarveligt og unfair, men indtil nu, er der desværre ikke noget, der viser mig andet. Vi får se, om det her ender lige som alle de andre og om jeg nogensinde når ned og prøve den her trods alt meget lækre brunch, for det kunne jeg da godt fristes til.

Personligt ville jeg gerne have haft aldersgrænsen en tak højere, så den var 30 for piger og 35 for mænd i natbaren, men det er så bare min mening. Derudover har jeg svært ved at se, hvorfor natbaren skal have et site for sig selv, som adskiller sig så markant fra hovesitet, hvor det alligevel har en underside. Prøver du nogen af koncepterne, så fortæl endelig, så vi kan dele erfaringerne.

Links:

8. april 2010 AOK -Ny natbar åbner på Skovriderkroen

4. februar 2010 AOK – Mash åbner i Skovriderkroen

4. februar 2010 AOK – Rider Lykke på Skovriderkroen er lukket

30. november 2009 Business.dk – Mislykket handel mellem ex-bokser og Skovriderkroen

22. juli 2009 Business.dk – Skovriderkroen konkurs igen

Søndagsstille

Det er stille sådan en søndag, og det er jeg også. Jeg sidder i den store stol nu, og har lige spist lidt frokost, og ser en film. Vågnede selvfølgelig tidligt, og lå lidt på sofaen, spiste morgenmad og har ryddet lidt op, redt seng og vasket op. Tænkte på projekt altankasser, men har besluttet at “komme hviledagen i hu”, og bare slappe af idag.

Kender du det, du er i sådant et underligt humør, hvor du ikke rigtig kan finde op eller ned på noget og egentlig ikke har lyst til noget som helst? Bare være dig selv og vente på, at den underlige følelse går over? Nå, men sådan en dag havde jeg igår og også idag. Nu må det så til gengæld godt gå over. Synes smerterne har det lidt bedre idag, så det er da trods alt positivt, og med noget hvile og selvforkælelse, så kommer det gode humør nok tilbage. Det plejer det da. God søndag til jer.

Fredag

Så blev det fredag, og tid for weekend. Jeg har ikke været nogen steder idag. Jeg har slappet af her og prøvet at få lavet lidt her. Bl.a. er jeg stadig igang med projekt altaner og har forsøgt mig ud i en ny opskrift. Har fået plantet lidt ud og om, og så skal jeg lige svinge støvsugeren lidt og så bare slappe af. Er godt og grundigt træt faktisk. Foreløbig ønsker jeg god weekend.

Næsten Påskeslut og altanforberelse

Det har været en rimelig ueventfuld Påske for mig. Ingen frokoster eller vilde ting og sager. Det vildeste, bliver imorgen, hvor vi skal vise alle staldens heste frem. Så der bliver travlt. Men det er altid hyggeligt og vi spiser noget morgenmad sammen allesammen.

Ellers har jeg plantet en timian og en rosmarin ud i krukker, og så har jeg hentet mine altankasser i kælderen, hvor jeg satte dem ned. Dette for at jeg håbede, at nogen af mine pelargonier overlevede. Min fremgangsmåde bliver vist anderledes næste år, for jeg tager ikke kasserne ned igen. Det er for meget besvær. Nu skal jeg så helller ikke have så mange krukker i år. Det var alt for meget sidste år. Jeg skal jo også kunne nå og vande det. Vi får se, men nu har jeg dem oppe på nær en og jo der er faktisk nogen af pelargonierne, der har overlevet. Dem har jeg plantet i en krukke inde, og jeg skal så have plantet nogen flere. Det gøres lettest på altanen, og det har det ligesom ikke været vejr til idag.

For nu vil jeg glæde mig til imorgen og håbe det får regnet af idag. Lidt frokost og et bad skal jeg også have – det må være på høje tide. Håber I må nyde det sidste af jeres Påske.

Ens skrald en andens….

For nogen tid siden var jeg ude og gå og stødte på nogen ting, der var sat til storskald. Blandt dem denne søde skål, som nu officielt er tomatskålen. Den er overhovedet ikke noget særligt. Faktisk ved jeg ikke engang, hvad den her lavet af, men jeg synes den er utroligt sød og jeg er meget glad for den, så for mig er den guld. Folk smider så mange helt brugbare ting væk istedet for at give dem væk. Det er i den grad fråds.

Jeg kigger mig altid godt for, når jeg passerer de her “skraldebunker”, for hvem ved, om der gemmer sig guld imellem. Så tænk dig om, inden du smider ud. Giv det væk til en genbrugsbutik, som måske kan tage en fem-krone for det, men samtidig gøre nogen andre glade. Jeg har også før fortalt om det flotte ildfaste fad, jeg fik på den måde, og til netop en femmer.

Dove Visible Care

Jeg er medlem af Buzzador, og bliver tilbudt at teste forskellige ting, sådan med mellemrum. Jeg har testet sukkerfi bolsjer, som jeg var meget begejstret for, og fik et tilbud, jeg ikke brugte, og så nu tester jeg Dove Visible Care shower cream.

Når jeg har brugt den op, skal jeg melde, hvad jeg mener om den. Og så har jeg iøvrigt fået små miniflasker som jeg kan uddele til veninderne. Vi får se, hvordan. Kunne du også tænke dig, at teste produkter, så kig her.

Mint humbugs

Normalt er det bedste slik for mig lakrids, men engelske mints er altså noget særligt. De her er så en mellemting mellem mints og toffees – “Mint humbugs” hedder de her, og de smager rigtig godt. De var på bud i Superbest forleden, men nu har jeg da fundet, hvor jeg kan få dem, hvis jeg skulle blive desperat efter en omgang mere.

Claus Dalby nu med blog


Foto – Clausdalby.dk

De fleste, der kender mig, ved jeg i sin tid havde hus og have. De ved også, at jeg elskede at rode i jorden og at netop trangen til jord under neglene var en væsentlig grund til at flytte fra storbyen i sin tid. Jeg fik jord under neglene, og jeg elskede det. At det så er et meget større arbejde, end jeg kunne have anet at holde sine besiddelser er en anden snak.

Noget jeg altid har ønsket mig, er et drivhus og efter at have set Claus Dalby’s usendelser og bøger, var trangen ikke mindre. Nu bor jeg i lejlighed, og drivhusdrømmene er sådan lidt lidt langt væk i det virkelige liv. Men at kigge på andres skønne udfoldelser og drømme, er ikke forbudt, og koster ikke så mange kræfter.

Som sagt elskede jeg at lure Claus’ udsendelser og jeg ønsker mig stadig bogen om drivhusene. Men hvad endnu bedre er, nu kan jeg også følge ham, på hans nye blog – jeg glæder mig, og er sikker på mange andre også vil glæde sig.

Han beder om hjælp til at udbrede kendskab til bloggen, og jeg hjælper da meget gerne. Alt held og lykke til ham med den. Det ser så fint ud. Jeg har valgt Claus’ foto af ærteblomster til at reklamere for ham, fordi jeg elsker dem selv. Du finder et fint badge i sidebaren som reklame for Claus’ blog, så kan du altid finde ham.