Rissalat, de sunde valg og om de små sejre

IMG_5859opt2_Rissalat

IMG_5857opt2_Rissalat

Der er mange overvejelser omkring sundhed, vægttab og at få det til at lykkes. Udfordringerne hober sig op, og hver gang, jeg er lige ved at få styr på motion kost og livet, så bliver jeg “væltet” om af sygdom igen. Jeg burde vide det nu, og have lært det, men som mange andre også kan fortælle, så lever man vitterligen i en bobbel af håb den vej rundt. Det er man nok nødt til for at overleve om ikke andet, så mentalt. Nu er jeg endelig nået til at punkt, hvor jeg MÅ og skal være realistisk.

Den der ellers gode ide om motionscentret, den tror jeg bare ikke holder. I forhold, til hvad jeg har brugt det, så bliver det penge lige ud i den blå luft. Jeg vil frygtelig gerne, men jeg bliver nødt til at erkende, at kræfterne bare ikke slår til, hvis jeg skal have overskud til alt det andet også. Og så bliver det en knivskarp prioritering. Hvad gør jeg så med motion. Tjah enten skal jeg beholde det abonnement og så bare tage derned, når jeg orker og det kan jeg da også – det har jeg jo gjort indtil nu, men det bliver ikke nogen systematisk effektiv træning. Har lidt også ret? Tjah det har det vel, og når jeg har været der, har jeg jo været rigtig stolt og glad. Så egentlig er jeg ikke afklaret omkring det, andet end jeg konstatere, at det bliver til for lidt, men også kvier mig ved at give op.

Så er der hele den side, der hedder at spise sundt. Og den er jeg nødt til at prioritere, at gøre noget ved, hvis jeg skal tabe kilo også. At motionen ville være super også ved jeg alt om, men som det ser ud lige nu, skal jeg være glad, hvis jeg får noget bare nogenlunde sundt at spise. Heldigvis har jeg noget i fryseren og køleskabet endnu, men lige nu har jeg det simpelthen så skidt, at motionen slet ikke er mulighed. Bare som eksempel har det taget mig 2 dage at samle mig sammen til at gå ned med min skraldespand. Det lyder helt tosset, men når det hele sejler og man skal ned fra 2. sal, så er det ikke. Egentig havde jeg et par småting, jeg skulle have ned i byen, men min trang til ikke at gå ud, er langt større end manglen på det par ting, så jeg foretrækker at klare mig, med det jeg har i huset. Og det kan jeg også – ihvertfald et par dage endnu. Tager mig måske sammen i morgen og går derned. Ellers skulle jeg bestille noget online, men det står det ikke lige på budgettet. Så ikke let.

Jeg prøver at samle på de små sejre i alt det her elendighed. Der er også nok, der gør at man kan blive superked af det. Især når dem nærmest på en ikke engang viser forståelse og omtanke for en. Gad vide, om folk vitterligen tror, jeg har lyst til det her?? Det kan jeg så oplyse, jeg ikke har, og det bestemt ikke er “for sjov”.

En sejr var det i dag, at få lavet den her sunde rissalat, der iøvrigt også smagte rigtig dejligt, og var meget kalorielet. Jeg spiste curry med fuldkornsbasmatiris i går, og havde ris til overs, ligesom den friske tomat stod for at skulle bruges. Opskriften er lavet med Weightwatchers i baghovedet, og jeg tæller nu Points. Jeg skal skrive dem på senere. Jeg har fundet ud af, at det nok er den bedste måde for mig, efter at have været rundt en masse andre systemer også. Nogen vil jeg nok i perioder bruge også, så jeg ligger mig ikke fast på noget, sålænge jeg bare ser nålen på vægten gå nedad. Det er ligesom målet. Nu vil jeg gå ind og se noget af alt det jeg har optaget, for at holde mig underholdt og opdateret.

Rissalat
(1 person)

150 g ris
2 tsk hakkede soltørrede tomater i olie
rød peber i små tern
et stykke rød chilli i små tern
1 forårsløg i skiver
1 frisk tomat, afkernet skåret i små tern
et stykke skrællet afkernet agurk, i små tern
frisk basilikum, fint hakket
frisk mynte, fint hakket
hvidløgspulver
salt og peber
lidt limesaft

Put alt i en skål og bland godt. Smager rigtig dejligt. Fuldkornsrisene har textur a la bulgur, og salaten bliver lidt stort set ligesom en bulgursalat.

IMG_5858opt2_Rissalat

Stegte ris

Den nye stil er stukket ud. Her til frokost fik jeg stegte ris. Et koncept jeg også har bevæget mig i til aftensmad, og som man også kan bruge til det selvfølgelig. Det gode ved dem er, at man kan lave dem med stort set alting – jeg kan ikke umiddelbart komme på noget, der ikke lige ville gå.

Her var det kinesisk/thai-inspireret og vegetarisk. Jeg fik et overload af kød forleden på Bilkaturen, så jeg føler godt jeg kan klare mig stadig på det! Så her er, hvad jeg puttede i risene, som iøvrigt smagte dejligt bortset fra den chili, jeg kom i var lige stærk nok.

120 g (2 dl) kogte basmatiris
1 spsk. solsikkeolie
1/4 rød peber
½ rødløg
1 lille gulerod i strimler
(brug kartoffelskrælleren)
50 icebergsalat
1 lille forårsløg
1 fed presset hvidløg
½ rød chili eller efter smag
Karry
Ingefær
Frisk basilikum
Frisk Korriander
1 spsk. soyasauce

Løg i skiver, hvidløg, og rød peber puttes på panden sammen med krydderier og steger en ca. 10 minutter. så kommes ris, forårsløg, gulerod, ris og iceberg samt basilikum på. Alt steges god igennem, og soyasaucen tilsættes og det varmes hurtigt igennem. Tilsæt til sidst den hakkede friske korriander og server.

Den her ret koster ikke meget i kalorieregnskabet og smagte dejligt, og bliver helt sikkert en favorit med eller uden kød. Sundt og lækkert – så kan man ikke forlange mere.

Jeg skal prøve at skrive energiforedeling på og points, men lige nu er jeg med det ene ben på vej ud af døren, så det bliver lige senere.

Det smagte godt

Dagen i dag var Kyllinge-Kikærte-Pilau-dag. Det var en ret, jeg fandt på nettet så sent som forleden dag. Det er en ultrasund ret og enkel er den også. Jeg lavede lidt om på den idet, jeg istedet for kun hvidløg, også tilsatte et almindeligt løg for lidt mere smag. Mine ris var nogle økologiske brune himmalayaris. For at få mit pointsregnskab til at gå op, og så fordi jeg kun havde en dåse, reducerede jeg mægden af kikærter til halvdelen (1 dåse=240 g). Det synes jeg personligt, er mere end rigeligt, men prøv dig frem til det, der passer dig. Jeg lavede 4 portioner, og frøs de tre ned. Så er der let aftensmad til en anden dag, hvor jeg måske ikke har overskud til så meget.
Der var for 6 points med mine småjusteringer.

Græsk sortøjebønnesalat

Jeg har før været inde på yndlingsbønnerne Sortøjebønner, som endda har deres helt egen side her på bloggen Dels fordi de er mine yndlingsbønner, men også fordi bønnerne fortjener reklame Det er ultrasunde vitaminer, proteiner og kulhydrater i en mundfuld og ynderst velsmagenende Vi kan sagtens tåle at undvære kødet mindst en dag om ugen, og der er helt vildt mange lækre vegetariske opskrifter derude, som fortjener en chance

Denneher fandt jeg ovre hos Simply RecipesGreek Black-Eyed Peas Salad, og den var for fristende. Og selvom det egentlig er tid for varme gryderetter og supper, så synes jeg, at hvis det endelig skal være en salat, med lidt substans, så er en med bønner, en rigtig god ide. Og en god hjælp, når man tænker kalorier og kilotab. Så jeg kastede mig ud i det. Originalen er til 8-10 personer, og jeg halverede portionen!

Jeg har nu sunket den sidste bid af aftenens portion (der er til imorgen også ihvertfald og måske mere), og jeg kan kun anbefale den på det varmeste Den smager supergodt. Den er egentlig postet om sommeren, og det er vel også en typisk sommeret i grunden. Men har man lyst til en superlækker og meget mættende salat, her om vinteren, så synes jeg I skal prøve den Har I problemer med opskriften på engelsk, så har jeg oversat den Og smider man mig en mail, ligger den lige til at sende.

PS.: Regner du points, er en portion 2,5 points ved at dele portionen i 4/8 portioner. Du skal være opmærksom på, at jeg regner de gamle points og ikke de nye.

Note: Du skal iøvrigt være opmærksom på, at for at salaten skal tage sig bedst muligt ud, skal du finthakke din spinat eller andet grønt (du kan bruge, persille, andet salat – find din favorit) og dine grøntsager og oliven meget fint.

Jeg gjorde den fejl ikke at fintsnitte godt nok, og det ødelagde “looket”, ligesom mine oliven kun blev skåret i halve Det er ikke nok. Alle ingredienser skal have nogenlunde samme størrelse som bønnerne el. mindre Men smagen, den fejler selvfølgelig ikke noget uagtet, men derfor må man godt tænke over udseende også. Jeg opdagede, da jeg skulle fotografere, hvor jeg selvfølgelig havde blandet alt, og det var for sent.

A take on take-away noodles

Jeg elsker retter, der er lette at lave, velsmagende, farvestrålende og samtidig sunde. En god måde at få et sundt måltid, er ved at lave kinesiske nuddelretter. I amerikanske serier får de altid de her boxnudler, som ser uhørt lækre ud. Jeg har altid elsket kinesisk mad, og eftersom nævnte også opfylder de ovenstående kriterier, så er der ikke meget at betænke sig på. Så her til aften lavede jeg stegte nudler a la de her take-away-boxe. Og det smagte nøjagtigt så godt, som jeg håbede. Det er en favorit hos mig, sådan nogle nudler. Nemt og skønt – we like :)

Deborah’s take-away-noodles
4 personer – points 4 pr. portion
– serveres med nudler eller evt. ris (points for disse lægges til)

I dette tilfælde kogte jeg nudlerne først, og skyllede dem i koldt vand, og satte tilside. De vendes i retten til sidst og varmes et kort øjeblik.

1 tsk. olie (ikke oliven)
350 g kyllingefillet i mundrette stykker
40 g cashewnødder evt. skåret i halve
1 løg (evt. rødløg som her)
1-2 fed hvidløg
½ rød peber
½ gul peber
½ gul chili
Evt. lidt cayennepeber
1 spsk. tør sherry
3 dl hønsebouillon
2 tsk. sesamolie
2 spsk soja
3 spsk. vand
1 spsk. Maizena
1 bundt forårsløg (gem noget til pynt)
100 g sukkerærter skåret midt over
1 gulerod skrællet af i tynde skiver eller skåret i tynde stave

Varm olien op i en wok eller en stor pande og rist forsigtigt nødderne. Tag dem op og stil dem til side. Steg kyllingen, løg og hvidløg og chili i 3 min. til kødet er brunet på alle sider.

Tilsæt gulerødder, sukkerærter, sherry, soja og forårsløg og steg i 2 min. Hæld nødderne tilbage i wokken og tilsæt bouillon. Lad det simre i 5 minutter. Rør maizena ud i 1 spsk. koldt vand. Hæld det i saucen og rør til saucen tykner. Serveres straks.

Kagebagedag

Dagen i dag har været sådan en rigtig hyggedag, selvom jeg også har fået lavet meget fornuftigt. Ryddet mere op, stillet alle planter på plads og vandet dem.

Derudover har jeg bagt. Ikke pebernødder, som Mette, men kagen ovenfor, og det er en brombær/æblekage fra Weightwatchers. Første gang, jeg har bagt den, og den smager rigtig godt. Det er til tøserne i stalden i morgen. Jeg ville gerne bringe opskriften, men det må man ikke, og WW er notorisk kendt for, at slå hårdt ned på den slags, så ….. Men vil du gerne have den, så skriv til mig, så skal jeg sende den privat.

Forleden så jeg Cook Yourself Thin og der lavede de en Iced Cappuccino Delight, som så helt vildt lækker ud. Den har jeg prøvet i dag (undtagen toppingen af fløde på toppen til sidst), og jeg lover jer, den smager guf. Jeg har dog ikke brugt Chokoladesirup, men Irish Cream. Det kan varmt anbefales.

Nu sidder jeg her efter en lang, men god dag og skal sove lige om straks, for jeg skal i stalden i morgen som sagt.

Rice an’ Curry

Som overskriften antyder, så fik jeg Curry idag. Jeg har jo svoret at spise mere grønt, og egentlig var planen, at jeg skulle have noget helt andet – nemlig blomkålsgratin (den opskrift får I en anden dag, for den er nemlig også god). Undervejs i min søgen efter opskriften på den, stødte jeg på en anden opskrift, fra en forlængst lukket restaurant – en blomkålscurry. Så istedet for blev det til en sådan. Efteråret kalder næsten på lidt mere solide retter og jeg havde lyst til noget varmende. En skøn måde at få nogle grønsager på. Jeg lod mig inspire, så min er lidt anderledes end originalen:

Blomkålscurry (4 personer)

1 blomkål
1 stor bagekartoffel
1½ meget store røde peberfrugter
2 store eller 3 små fed hvidløg
1 løg
2 dåser flåede tomater
1 stor squash
3 gulerødder
½ spsk. Stødt koriander
1 spsk. Spidskommen
2 spsk. Gurkemeje
1 spsk. Gule sneppesfrø
Chilipulver eller lidt frisk,
som du synes (her en halv frisk rød)
5 dl mælk
1 dl kaffefløde
1 spsk. flydende margarine
1 tsk. olie (ikke oliven)
Salt

Skær grønsagerne i mundrette stykker. Svits sennepsfrø i olie/magarine til de “popper”, og tilsæt grønsagerne og svits ca. 5 minutter (rør godt) og resten af krydderierne. Derefter tilsættes de flåede tomater. Læg låg på, og lad retten koge 15-20 minutter. Når de er gået og grønsagerne er møre tilsættes mælk og fløde og retten simre yderligere 10 minutter (uden låg og rør godt og lav varme) og smages til med salt og peber. Bon Appetit! Overskriften skal siges med en tyk indisk accent ;-) – Regner du Points er der for 4,5!

På trods

af feber og total dårligdom, lykkedes det mig, at lave rigtig fornuftig mad i dag. Jeg kan varmt anbefale salaten til madpakken. Den smager rigtig godt og holder sig nogle dage i køleskabet. Ikke kun smager den godt, så er bønner også bllige i Points regnskabet, så på den led er den også god. Jeg spiste den så til aften, og lidt suppe fik jeg også. Den var Thai inpireret og lidt stærk. Godt for forkølelsen.

Jeg vitterligt slæbte mig ned til Superbest i dag, for at købe et par nødvendigheder. Jeg kunne have spurgt min far, og han ville sikkert have gjort det, men da han ikke er frisk selv, så slæbte jeg mig derned. Det gik, omend jeg har fået det endnu dårligere her til aften og koger af feber. Lige nu håber og beder jeg til at være frisk til på lørdag.

En Spaghettivariant

Der er en klassisk pastaret, der går på olivenolie, rasp og persille. Den smager fint og er dejlig let ret. Jeg havde ingen morgemad spist idag, så jeg var godt sulten og tænkte, det kunne være min frokost. Jeg ville dog lave det med lidt variation. Man skal jo nogen gange eksperimentere, og det gjorde jeg så. Jeg tilsatte en rest sortøjebønner, løg, hvidløg og friske cherrytomater. En anden gang vil jeg nok finde en anden måde, at bruge bønnnerne på. Ikke at de smagte dårligt i retten, det passede bare ikke. Så dem kan du undlade. Men ellers er dette en super hurtig ret. Da jeg var godt i gang kom jeg til at tænke på, at jeg havde squash i køleskabet, og de havde været superfine i retten og givet en smuk klat farve – det gør vi næste gang.

136 g Fuldkornspaghetti
4-5 cherrytomater
1 løg
1 fed hvidløg
2 tsk. rasp
2 tsk. parmesanost
1 tsk. chiliolie
1 tsk. olivenolie
1 dusk persille

Løg og hvidløg ristes i chiliolien, mens pastaen koger. Raspen tilsættes og ristes lidt og derefter tilsættes tomaterne og får ca. 5 minutter. Pastane dryppes af, når færdigkogt og vendes i, sammen med persille og lidt mere olie. Skal man ikke tænke i kalorier, kan retten godt tåle lidt mere olie, end jeg har brugt. Smages til med salt og peber og drysses med osten og lidt persille. Der er for 7 points her.

En nem gratin

Jeg havde studeret mine opskrifter – i dette tilfælde Weightwatchers af slagsen, og fundet en gratin, som jeg tilpassede, hvad jeg havde i huset, og så havde jeg købt lidt, som også passer til det, jeg skal lave i morgen. Så den blev lidt anderledes end originalen, men det er princippet der gælder. Den er både let at lave og “koster” ikke voldsomt i points. Det er ikke svært, at lave den og den kan jo sagtens lave federe, eller med mere (eller federe) ost f.eks. til dem der ikke skal tænke i kalorier. Men det sætter sig jo også indvendigt, så den slanke version er der ingen der tager skade af, og den smagte rigtig godt. I opskriftern serverede de en god bøf til, og det kunne man også sagtens, men jeg valgte altså at spise falafler til. De er så, skal jeg sige, ikke hjemmegjorte, men købt færdig og ligger i min fryser. Der er visse ting, jeg ikke orker, og de er en af dem. Og de her smager rigtig godt. Salat skulle der også til, og det er en af de her blandinger til ingen penge, tomater, agurk, lidt peberfrugt, et lille nip feta og dressing – og der er severet. Her er hvad jeg gjorde:

Nem gratin (1 person)

1 bagekartoffel
1 gulerod
1 skive selleri
1 porre
1 fed hvidløg
½ grøn squash
1 rest gul peber
1 tsk. flydende margarine
4 spsk. revet ost – max 17%
1½ dl letmælk
Salt og peber
1 spsk saucejævner (Maizena)

Et lille ildfast fad smøres med margarinen og alle grønsager skæres i tynde skiver, og hvidløget presses. Koges i mælken i 10 minutter, og smages til med salt og peber og Maizenaen røres i. Hældes over i det ildfaste fad og bages i 30 minutter ved 225 grader. Pas på med den fedtfattige ost, der nemt brænder. Vent evt. til de sidste 10 minutter før du putter den på, og iøvigt dæk retten til mens i ovnen. Jeg puttede osten på med det samme og den blev gylden og så lagde jeg låget på, men vil nok foretrække at putte den på til sidst næste gang.

Severes til hvad, du har lyst til af kød eller salater! Til dem, der tænker på, hvad menu’en byder i morgen, så kan jeg afsløre, at det er noget med sortøjebønner :) i points koster denne gratin 4 points.