deborah.dk

Torsdagsshopping og andre trivialiteter

Deborah — Thu, 23 May 2013 22:25:17 +0000

Fra den dejlige, omend anstrengende tur til Dragør

Der sker som sagt ikke det vilde her. Jeg prøver, at koncentrere mig om at stresse ned og få gjort helt almindelige ting her, og få lavet noget sund mad.

Modsat i går lykkedes det mig at komme ud og handle, omend jeg skulle tage mig gevaldigt sammen, så blev det gjort og vejret var helt fantastisk. Jeg fik købt ind til en dejlig salat, som jeg nok skal dele med jer så snart jeg orker.

Har talt med min far, der har været på farten nu i noget der nærmer sig 10 dage, og han har en mere besat social kalender end jeg har. Han maler (vinduer), gør rent, besøger venner, har dem på besøg og hygger sig. Han siger godt nok også, det er lidt for meget, og nu vil han så også hjem. Han kommer i morgen. Utroligt så godt han klare det hele synes jeg.

Som sagt selv de små ting, kan stresse, og noget af det, der har hængt over hovedet på mig, har været, at jeg skulle ringe til den her neurolog. Jeg fik jo en liste med navne og vælge på. Jeg ringede til dem, der lå nærmest. De gider så kun tage telefonen to dage om ugen, og i dag var ikke en af dem. Men godt det samme, de lød ikke tiltalende. Så ringede jeg til den næste på listen – de havde først tid i midten af september!!! Nu ved jeg så ikke lige, hvad jeg gider gøre snart!! Jeg må vel ringe til nogen flere på listen. Suk!

Jeg fik også ringet og bestilt tid hos min søde optiker, så i morgen skal jeg over og have et tjek og en stak linser med hjem. Det er al den aktivitet, jeg skal i morgen – ikke mere. Et stop på toget er lige til at klare og så en mindre gåtur. Det har jeg vist kun godt af.

Et af de der indlæg…..

Deborah — Wed, 22 May 2013 19:09:59 +0000

Jeg synes egentlig som regel, at jeg klarer det meget godt. Alt taget i betragtning. At være positiv, at få gjort så meget jeg kan, og alt det her tjavs.

Normalt plejer jeg heller ikke at henfalde til den store selvmedlidenhed ret længe, og som regel går der højst et par dage, så “børster” jeg det af mig og kommer videre. Det skal dog indrømmes, at 4½ måneds svimmelhed, tinitus med gentagne tilbagefald oveni mine “helt almindelige” ting, jeg slås med, er ved at være rigeligt. Svimmelheden ër blevet bedre, men bare ikke nok. Jeg fik det rigeligt illustreret i lørdags, hvor jeg jo ville være hjælpsom som altid, på trods af, at jeg var svimmel i forvejen. Ingen god ide.

Det piner mig, for jeg vil så gerne, men jeg må bare erkende, at det går ikke. Endnu værre er det, at jeg har en periode, hvor jeg har den her udmattelse, som bare ikke lader sig forklare, og som netop gør, at jeg selv hælder til en grad af den diagnose min tidligere læge og jeg, har haft talt om. Bare for illustrere det, så ligger min grønthandler altså for enden af vejen her, og ikke engang der orkede jeg, at gå op i dag. Det var heller ikke nødvendigt som sådan, men det blev altså heller ikke til noget.

Det kniber helt gevaldigt med at overskue ting for tiden. Selv de mindste ting, kan jeg stresse over, og jeg har flere ting, som “hænger over hovedet” på mig, uden jeg ved, hvordan jeg skal løse det. Det er svært, når man bare ikke kan og har energien. Flere ting, er jeg simpelthen bare nødt til at skære væk og helt ind til benet, og bare gøre, hvad der er nødvendigt og det jeg ved, jeg akkurat kan klare. Arrangementer lige ved (som f.eks. banen) kan jeg klare, for jeg kan altid gå hjem igen og jeg kan hvile ud dagen efter.

På lørdag var meningen, at jeg skulle have været med til noget loppemarked, hvor jeg så skulle have solgt nogle af mine egne ting. I princippet en strålende ide, lige bortset fra, at tingene skal findes, pakkes og transporteres derover, jeg skal være der på dagen, pakke ned igen og tilbage igen. Det bliver droppet, for jeg kan slet ikke overskue det.

Jeg kan kun en dag ad gangen lige nu, og sådan må det bare være. Som andre så ofte også sige, man skulle tro, man havde lært det nu. Men sådan er det altså ikke, men håber altid på bedre tror jeg. Det gør jeg også, selvom det vist langt fra er realistisk. Meningen var også stald i morgen, men jeg er nødt til at tage mit helbred i ed, og ikke mindst også det mentale helbred. Jeg trænger til at stresse ned sådan mentalt også.

Når jeg nu har brokket mig og været “negativ”, så skal det også med, at jeg er utroligt taknemmelig for de dejlige venner jeg har, der bakker op og altid er glade for at se mig, når jeg orker og kan – ikke mindst dem i stalden – det betyder alverden for mig! Og de søde veninder der ringer og hører om jeg er okay og som bekymre sig og er der – så sent som i dag! Tak!

Indonesisk Aubergine med Peanutbuttersauce

Deborah — Wed, 22 May 2013 14:56:53 +0000

Denne opskrift, så jeg for noget siden på Facebook, hvor jeg følger Olives for dinner. Der er tonsvis af fantastiske veganske blogs – især udenlandske. En af dem, er så denne, som jeg synes, er særlig god. Opskriften er en af mange fra en forfatterinde, der hedder Robin Robertson, og som har skrevet mængder af veganske kogebøger.

Eftersom jeg jo er ny veganer, så er jeg nødt til at læne mig op af dem, som kom før mig og hvad der bliver skrevet hist og pist. Robin’s kogebøger, er noget af det, jeg har læst mig til bare virker. Denne hedder som det ses “Nut Butter Universe”, og opskriften er derfra. Jeg har fået lov til at bringe den på dansk, så I også kan prøve den. Jeg har ikke kogebogen – endnu, men denne opskrift har ihvertfald givet lyst til OGSÅ denne veganske kogebog. Retten er den perfekte gæsteret, hvis du vil imponere med noget, som ser rigtig flot ud og som bare smager himmelsk.

Jeg var lidt skræmt af, hvor fin den så ud. Lad mig så lige sige, det behøver du ikke. Den er meget, meget lettere end det ser ud til og det smager sindssygt godt. Som du ser spiste jeg med lidt basmatiris til, noget opskriften ikke byder, men det kan du gøre som du lyster.

Indonesisk Aubergine med Peanutbuttersauce

I den klassiske indonesiske ret, kaldet Petjel Terong, er auberginen som regel friturestegt. Dette er en sundere version, auberginen bages i ovnen med en lille mængde olivenolie. Den cremede kokosmælk og peanutbutteren er himmelsk. Som en tilbehørsret rækker den til 4, men til 3 som hovedret.
Note: Her må jeg protestere – jeg ville mene som tilbehør 3 og som hovedret 2, og da især hvis man ikke spiser ris til.

Hvis du undre dig over, hvordan jeg har fået de fine portionsanrettede risbunker, så er de formet i en smørtyv

Ingredienser

1 stor aubergine
1 spsk olivenolie
Salt and ground black pepper
1 ds kokosmælk
2 spsk peanutbutter
1 fed presset hvidløg
1 spsk rørsukker
1 spsk citronsaft
1 spsk soyasauce
1 knivspids cayennepeber eller efter smag
1 spsk frisk hakket persille

Fremgangsmåde:

Varm ovnen op til 200 grader. Halvér auberginen midt på og skær den hver i 1 cm’s skiver. Læg skiverne på en let olieret bageplade eller ovnfast fad og pensl med olivenolie og krydr med salt og peber. Bag og vend en gang, indtil skiverne er brune og bløde på begge sider, ca. 15 minutter.

Mens auberginen bager, laves saucen. Hæld kokosmælk, peanutbutter, hvidløg, sukker, citronsaft, soyasacue og cayennepeber i en kasserolle. Bring i kog og skru ned for varmen og lad simre indtil den er tyknet, rør ofte. Ca. 5 minutter.

Arrangér aubergineskiverne på en tallerken og hæld sovesen over. Pynt med persille.

If you want the recipe in English it’s here.

Adoption – af en lidt anden art

Deborah — Wed, 22 May 2013 12:47:35 +0000

I dag har jeg adopteret! En lille pige! Og nej det er ikke et barn, vi taler om, men en orangutang, der hedder Julie! Jeg har hørt om Lone Dröscher’s arbejde før, og fulgt det på afstand i årene. Måske så du dokumentaren om hende og hendes arbejde forleden? Hvis ikke, så kommer den igen på lørdag klokken 13.25, eller du kan se den her.

Lone har udover hjemmesiden også en gruppe på Facebook og det var sådan set den, der fik mig ind på sitet Red Orangutangen, og der læste jeg om Adoption af en orangutang. Da jeg så Julie, var jeg ikke i tvivl – hun skulle være “min baby” – og det er gjort, og jeg har fået bekræftelse på, at alt er gået igennem. Snart vil jeg i posten få foto og adoptionspapirerne. Det er da lidt hyggeligt synes jeg, og jeg er glad for at kunne hjælpe så vigtigt et projekt.

Vil du også hjælpe, så følg linkene ovenfor, du kan gøre det på forskellig vis, og du behøver ikke adoptere en Orangutang som jeg har gjort. Ethvert bidrag vil blive modtaget med tak, er jeg sikker på.

Udmattet

Deborah — Tue, 21 May 2013 14:32:48 +0000

Er hvad jeg er, og hvad jeg var, da jeg vågnede klokken 5.30 da min telefon ringede. Jeg slukkede og faldt i søvn igen. At skulle op der, var fuldstændig uoverskueligt. Jeg vågnede igen ved 9-tiden og tænkte, at så kunne jeg jo suse forbi stalden. Det var som det sikkert er blevet klart meningen, at jeg skulle have været der før. Men så kunne de da få deres kage om ikke andet. Nu var den jo ligesom bagt.

Jeg nåede da, at se en enkelt hest på banen og gå lidt til hånde, og jeg var ude og gå en tur med en af hestene og en af pigerne i den grønne, grønne skov. Så kunne vi få en sludder også, slet ikke ringe, og bagefter drak vi en kop varmt og fik brød og kage.

Vi var de sidste der gik, efter at have puttet de firbenede og jeg er simpelthen færdig som popsanger. Jeg har fået lov at bringe den gode opskrift, jeg nævnte i går, men det får vente, til der er lidt mere plus på energien – for nu sofa!

Nå ja og så var der jo…..

Deborah — Mon, 20 May 2013 18:47:44 +0000

Kagen, den skulle selvfølgelig smages. Den gør sig strålende sammen med en klat jordbæris og lidt annanaskirsebær, som jeg købte for 10,- kr. i Superbest forleden. Jeg fik dem, da jeg var til familiefødselsdag, og ville have set, om jeg kunne få. Nu blev de nærmest smidt i nakken på mig, så …

Opskriften på kagen er basis, som den chokoladekage, jeg bagte, men igen, skal jeg altså lære ikke bare at kaste mig ud i tingene, for jeg var en overgang bange for, at det aldrig blev til kage. Men spises kan den da. Note to selv, brug kun afprøvede opskrifter

2. Pinsedag og tanker om grafitti & byfornyelser

Deborah — Mon, 20 May 2013 18:18:24 +0000

Jeg har taget det helt, helt afslappet i dag. Men selvom jeg har slappet af, har jeg nu også fået lavet noget. Jeg har fået plantet nogen stiklinger ud i potter. Faktisk ikke så få endda, og det i sig selv, gav en masse plads.

Har bagt rabarberkage til pigerne, som det så er meningen, de skal have i morgen, og så har jeg fået prøvet en opskrift, jeg har gået og savlet over lige siden jeg så den første gang. Jeg har tøvet, for det så lidt avanceret ud. Det viste sig, at det var meget lidt avanceret og faktisk superlet, men en ret, der ser ud af en hulens masser og smager himmelsk. Jeg håber, at få lov at poste den her senere. Uhm den var god.

Butikken ovenfor, er en uddeøende race, hvorfor jeg også skyndte mig at fotografere den fra bussen, da vi alligevel holdt så det var muligt. En gammeldags skomager. Måske det var en god ide, at forbyde supermarkeder og centre i bymidten, som de gør i Paris. De har nogen af verdens bedste specialvarebutikker – gad vide, om ikke det har noget at sige?

Nedenfor Frihavnsområdet, Nordhavn, hvor de er ved at gøre et eller andet ved de store siloer, der før var hvide men oversået med grafitti. Hvordan nogen kom derop, er mig en gåde som meget er det.

Der er noget med, at de skal bygge en stor ny havn og luksusboliger (igen) der (Marmormolen). Jeg ved ikke, hvem der bygger alle de nye erhvervs- og luksusboliger. Ingen har råd til det og halvdelen står tomt ofte (ihvertfald erhvervsbyggeriet). Jeg har intet imod erhvervslivet – slet ikke, men jeg har svært ved, at se, hvorfor nogen bygger noget, ingen har råd til, og hvem der får noget ud af det? Gad vide, hvor mange af vores skattekroner, der går til at rive udemærkede bygninger (i byfornyelsens hellige navn) ned, for at bygge stål- og glashelveder overalt. Det er gået for vidt efter min mening. Hvad med at bygge noget, folk har råd til at bo i istedet for. Det ville give mere mening.

Jeg er godt træt af meningsløse forbud generelt, men her er et, der ville give mening for en gangs skyld. Der er også andre, men jeg ser jo også butiksdøden i mit nærområde. Der er også de modige, der forsøger sig, og “knækker halsen” lige så hurtigt igen. Jeg kan snart ikke tælle dem. Man skulle ikke tro, de lavede research inden de gik igang. Seneste er en bager, og der er lige lukket en anden! Ganske nær herved, skulle der være startet en sandwichshop, og den er der rent fysisk, men om den nogensinde har været åben tvivler jeg på, og efter flere reklamefremstød med små sedler i vores postkasser, for derefter slet ikke at åbne, så tror jeg ikke, nogen har tiltro til det projekt længere. Totalt useriøst.

Grafitti, er også noget, jeg har tæt på, på Ordrup Station, som snart ligner jeg ved ikke hvad. Nyeligen var jeg på Hellerup St., som har indkaldt firmaet All Remove til at holde rent og grafittifrit. Der er blevet så superflot. Hvor svært kan det være, at ansætte dem til både Charlottenlund (hvor de også hærger nu) og Ordrup, som åbenbart stadig er yndlingsofret?? Det er samme kommune! Jeg ved godt, at Ordrup St. er fredet, men alt må da være bedre, som der ser ud nu? Det er en skandale.

Chow Mein

Deborah — Mon, 20 May 2013 16:07:54 +0000

Chow Mein
(4 personer)

Dette er en hurtig måde at tilberede Chow Mein. Perfekt sammen med andre kinesiske retter. Du vil aldrig mere savne denne take-away. Meget lækkert.

Jeg vil endda sige, det er endnu bedre, for du ved, hvad der er i denne helt nøjatigt. Smager rigtig godt. Opskriften er fra Gourmet Vegan, og jeg har fået tilladelse til at bringe den på dansk.

Ingredienser:

125g tørre ægfri nudler, tilberedt som pakken anviser
350g færdigblandet og tilberedt stir-fry-mix (denne fra Netto) eller alternativt, en håndfuld bønnespirer, gulerødder og andre grønsager, du synes om. De skal være tyndt skivet. Jeg tilsatte f.eks. lidt friske champignon
3 spsk. rapsolie (opskriften kalder på peanutolie, som er svær at skaffe)
1 stort fed hvidløg, presset
1 tsk. ingefær, hakket
3 forårsløg, hakket

Til saucen:

½ rød chili, fint hakket (valfri)
1 spsk. mørk soyasauce
1 tsk. mørk risvineddike
1 spsk shaoxing vin (kan erstattes af sherry, som jeg gjorde)
5 spsk. lys soya sauce (jeg havde kun mørk, og det gik fint)
1 spsk sukker
120 ml vand

Andre ingredienser:

1 tsk. sesamolie (valgfri)
Hakket forårsløg som pynt/garnering

Fremgangsmåde:

Varm olien i en wok eller en stor pande indtil meget varm. Tilsæt hvidløg og ingefær og rør et par sekunder og tilsæt forårsløg. Fortsæt med at steget i nogle sekunder og tilsæt nudlerne. Note: Jeg tilsatte mine frosne stirfry grønsager først, da de skulle have noget tid til at tø op, og derefter tilsatte jeg nudlerne.

Steg endnu nogle minutter og tilsæt grønsagerne. Steg i 2-3 minutter indtil grønsagerne er varmet igennem.

Tilsæt saucen og rør godt for at blande sammen, hæld sesamolien over (hvis du bruger), bland igen og servér med et drys af forårsløg. Velbekomme – det smager bare godt.

Dragør by & havn

Deborah — Sun, 19 May 2013 20:26:55 +0000

Det var som nævnt, utrolig let at komme til Dragør. Jeg tog S-toget til Nørreport og så bus 350S fra Gothersgade, og den kørte lige “til døren” så at sige. Jeg startede på Kirkegården, og så gik jeg videre på opdagelse.

Der er det ved det, at når man har sådan et “mimrekort” som mit, så er man på “spærretid”. Det betyder, at mellem klokken 7-9 om morgenen og mellem 15-17 på hverdage, må man ikke køre på det. Altså skulle jeg være klar til at køre hjemover igen så jeg kunne været hjemme inden spærretiden. Så uagtet jeg måske godt kunne have gået rundt der længere, så skulle jeg udnytte tiden så jeg trillede videre.

Tiden går fantastisk hurtigt lige pludselig og der skulle jo også beregnes transportid, og spillerum for DSB’s mangler. Det var godt, jeg var i god tid, for det gik hverken værre eller bedre, end at de selvfølgelig havde en signalfejl på Østerport, så togene kun gik hvert 20. minut mod Klampenborg, hvor de vanligt går hvert 10. Det gik dog alligevel, men sandelig kun fordi jeg var i god tid. Det betød, at Nørreport som jeg i forvejen hader af et godt hjerte, var ikke bare fuld af mennesker, men proppet til randen. Puha, jeg var varm, træt og kvæstet ovenpå alt det, da jeg kom hjem.

Som nævnt skulle formen jo testes lidt og jeg har det med at glemme, at engang imellem, så er selv det mest “normale” for meget, og det er aldrig helt til at vide, hvornår. Men forleden var det rigeligt, så jeg har været underdrejet i større eller mindre grad siden.

Dragør var bestemt et dejligt bekendtskab og der er basis for besøg igen, ligesom jeg fandt en kirke på vejen, der også skal besøges en dag. Der er som hovedregel kælet for detaljerne med gadespejle, pæne vinduer med smalle sprosser etc. på disse fine gamle huse. Men en ting faldt mig i den grad for brystet og det var plasticnedløbsrør/tagrender.

Nedløbsrør tænker du, hvad har det med sagen at gøre? Det skal jeg sige jer, det ser gyseligt ud på sådant et gammelt hus. Kigger du mine fotos, kan du se nogle eksempler på det. Jamen hvad skal de så laves af? Før de blev lavet af plastic, så var de af kobber eller støbejern. Men kan også få dem i galvaniseret zink, som alt andet lige ville være kønnere end plastik. Hvis man påtager sig sådan et gammelt hus, så skal man også påtænke noget så trivielt som dette, for det skæmmer ganske mange huse derude.

For nu hedder det sofa, hvile og en dag i morgen, hvor jeg intet skal.

Only Teardrops – Tillykke med os!

Deborah — Sun, 19 May 2013 07:40:38 +0000

Som nævnt, så jeg ikke Melodi Grand Prix. Det har jeg ikke gjort i årevis, men det betyder da ikke, at jeg ikke glæder mig over, at vi vandt. Ovenikøbet kan jeg rigtig godt lide sangen, men barfodsprincippet og ingen Stylist gætter jeg på, er ikke min “kop te”. Men det er musikken der tæller og den fejler ingenting. Tillykke med det!