At sige tak og en før-Julefrokost

Jeg synes på trods af gebrækkeligheder, jeg har meget at være taknemmelig for. Ikke mindst, har jeg stadig min gamle far, som nu dog bliver ældre og som altid, men især skal man være taknemmelig for hver dag. Uanset skulle jeg have ham til noget frokost/middag whatever her i december, men nu havde jeg lige overskuddet her nu. Oveni var det Thanksgiving i går, og det passede så ganske fint, at det kunne blive i dag, hvor jeg kunne hente det dejlige mad i små partier, hvor man ellers skal købe 10 portioner, og så mange havde jeg jo dårlig brug for i denne omgang. Klik på screenshot ovenfor, for at komme til Julefrokostsiden og se mere.

Min telefon har navigation, og normalt har jeg ikke de store problemer med det, men i dag drillede det mig. Normalt sætter jeg den igang herhjemme og så kører det derudaf. Jeg kunne ikke få den til, at gøre som den skulle – selvfølgelig, når man skal være et sted til et bestemt tidspunkt. Oveni var trafikken rædselsfuld, og da jeg ikke kører så ofte, havde jeg fuldstændig undervurderet den. Suk! Man kan næsten sige sig selv det, en fredag op til Jul (sådan da). Derudover var der selvfølgelig x-antal vejarbejder på vej derud også, og det ved vi jo, det fremmer ikke ligefrem noget.

Frem kom jeg, godt stresset efter at have sat den *BIB* navigation igang ca. 10 gange. Heldigvis vidste jeg jo nogenlunde, hvor det var, så jeg kørte så derud omkring og så satte jeg den til for sidste gang, og så ville den godt (Thank God!). Det var nær ved, hvor en meget god ven af mig boede, inden han henlagde sit liv til varmere himmelstrøg, så det var lidt heldigt.

Vel fremme hos Plantepusherne (blog og website, hvor mange af opskrifterne iøvrigt ligger, skulle du have lyst til at prøve selv) blev jeg modtaget af et hold unge friske fyre, der var supersøde og bød mig en kop kaffe, og det var lige, hvad jeg trængte til, ovenpå den køretur. Da jeg havde stået der lidt, kom en anden kunde, og vi fik en sludder – rigtig hyggeligt.

Så kunne jeg drage af med det dejlige mad, og efter et stop på vej hjem efter et par øl og lidt, så kom jeg hjem og skulle faktisk skynde mig, for at blive færdig til jeg skulle hente far.

Maden var superlækker. Der var 3 store stykker smørrebrød:

1 stk. med “sild” (auberginer behandlet, så de smager sildeagtigt, men meget bedre) Karrymarinerede bagte auberginer m. salat, syltede rødløg, æble og purløg

1 stk. med “fiskefillet” Sprøde panerede pastinakfileter m. salat, hjemmerørt remoulade med picklet grønt, rødløg, kapers, citron og frisk dild

1 stk. Krydret postej m. salat, sky, syltede rødbeder og agurk

Dernæst var der lune deller med en rødvins/champignonsauce og hvide og brune kartofler, hjemmegjort rødkål og broccolisalat

Og som dessert Risalamande med lun kirsebærsauce

Unødigt at sige, at jeg kan trille nu! Tusind tak for mad!

Desværre var far ikke helt frisk, så han er gået for ca. 1 time siden. Nogen influenzaagtigt – nu håber jeg ikke, han smitter mig, for det orker jeg simplethen ikke!!! Og så håber jeg, snart han bliver frisk igen. Han nød dog maden meget, og det vil vi gerne gøre igen, og jeg vil heller ikke tøve med at invitere vennnerne på “en omgang”, skulle det være en anden gang, hvor jeg synes, jeg har lyst til at holde fri. Men det kan også være, jeg lader mig inspirere og går i køkkenet selv, men det er en del, at stå med. Vi får se, men det var ihvertfald meget velllykket.

Nu vil jeg have en G&T og sætte mig og slappe helt af og nyde, jeg intet skal i morgen udover hygge og pynte til Jul – er det ikke skønt? God weekend.

Så kan jeg lære det

Jeg har været flittig i dag og fået en masse fra hånden. Det er dejligt nok og alt gik fint, lige til jeg fandt på, at løfte på en kasse, der skulle have været i kælderen. Nu nåede den kun til gangen, for det kunne min ryg altså ikke lide. Jeg burde vide efterhånden, at den ryg altså ér tosset og ikke tåler meget. Problemet var, at jeg ikke synes, det var meget.

Jeg tror faktisk mere, det var fordi jeg bøjede mig og løftede, fremfor at gå ned i knæ. Uha, så let det er at være bagklog. Så nu døjer jeg, og så fik jeg ikke båret ting i kælderen. Til gengæld er jeg lige ved at have samlet min motionscykel! Det er kun måneder forsinket, hvis ikke halve år, men ingen kan sige, jeg giver op.

Nu håber jeg bare, jeg kan komme ud af sengen i morgen, hvor jeg skal lidt ud og have lavet lidt småting. Ryg eller ej, så synes jeg, det er ualmindelig svært, at komme op for tiden og mørket og det triste vejr påvirker mig mere end vanligt. Men jeg tænker, at være syg på Guderne skal vide hvilken uge nu, ikke hjælper. Nej jeg er stadig ikke i orden! Suk!

Pizza og tøsehygge i stor stil

Dagen i går var langsom bortset fra turen til lægen. Mit infektionstal er stadig forhøjet, men er laaangsomt på vej den rigtige retning. Egentlig er jeg jo ikke så overrasket, for jeg har levet et helt liv med mit underlige helbred. Men min læge er jo ny udi mig, og mine underligheder, så han undrer sig nok over som tingene sker, og ikke sker. Nu vil de så sende en prøve ind, for at være sikker på, at jeg ikke har en underlig bakterie i systemet, der gør, at jeg ikke bliver frisk. Jeg er kun glad for, at de gør tingene grundigt, men det skulle da ikke undre mig, der intet er, og jeg “bare” er langsom. Men vi får se. Helt frisk er jeg ikke endnu, omend heller ikke rigtig syg, hvis du kender det?

Nå, men så var det lige i Irma efter et par ting, og så hjem på sofaen, hvor jeg lå og småsov til jeg skulle gøres i stand og afsted. Jeg tog toget, og gik det sidste stykke. Dennegang vidste jeg heldigvis, hvor jeg skulle hen. Sidst, jeg skulle samme sted, roede jeg rundt, og kunne ikke finde det. Resten af aftenen gik med øredøvende snakken, drikken vin (mest vand og sodavand her), spisen chips, pizza, kage og is. Det var superhyggeligt.

Da det endelig blev tid til at tage hjem, var jeg mere end “mør” og yderst taknemmelig for at få et lift hjem. Indrømmer gerne, at jeg i det hele taget ikke er vild med at rode rundt om aftenen, og slet ikke op til en weekend. Folk kan være lidt for spændende, og jeg mødte allerede nogen på vej ud. Det var synd for de få, der ikke havde mulighed for at være der, for det var i sandhed en hyggeaften. Det er det nu altid med tøserne fra stalden.

Nu står den på en meget stille lørdag. Jeg er helt smadret, ganske som forventet, omend jeg ikke drak meget, men så meget snak slider på hovedet.

Jeg tænker, at I måske ville blive sultne af al den snak om pizza, så her er et par opskrifter på lækre pizzaer, måske et projekt til aftenens eller morgensdagens aftensmad – Rigtig god weekend.

Indisk inspireret pizza

Pære-, spinat & roqfortpizza

Hugh’s pizza med rødbede og løg

Deborah’s mix and match pizza

Og skulle opskrifterne på pizza ikke være nok til at tilfredsstille din indre fast-food-djævel, kan du kigge her.

Lidt for spændende


Sir Edward der var utrolig snaksagelig ude på folden i dag

Jeg havde en tanke om, at jeg ville ned og sige hej i stalden her i dag, stille og roligt. I morgen kan jeg ikke, for der skal jeg jo – igen – til lægen. Mest for at få lidt luft, men også fordi en af vores heste, skulle arbejde. Det ville jeg jo gerne se og samtidig kunne jeg så teste formen. Som tænkt, så gjort.

Trist, gråt og kedeligt og ikke mindst vådt var det til morgen. Rigtig efterårstrist, hvilket bestemt giver næring til de der tanker om bil.

Det var skønt at se racerponyen, som slikkede mig i hele hovedet (forestil dig slik i bedste hunde-tegneserie-stil), som tak for Polo, og var tydeligt glad for at se mig, og jeg var bestemt helt vildt glad for at se ham. Der var mere hygge med pigerne og de andre heste, og så havde vi et par småting, der lige var lidt mere spændende end godt var. Skal vi ikke nøjes med at sige, at jeg fik spænding nok for et stykke tid, og er glad for, at jeg ikke blev sparket.

Hesten på fotoet, er faktisk nabostaldens. Sir Edward hedder han, og han var mere end snaksagelig i dag og utroligt sød. Vi hyggede længe,og samtidig tog jeg lidt fotos af ham. Som det ses, er han også fotogen.

Nu står den så på lægen i morgen og møde med staldtøserne om aftenen. Det skal nok ikke blive for sent, for mit vedkommende, men lad os nu se. Jeg har god tid til at hvile ud, og jeg bliver formentlig hentet, og ellers tager jeg toget. Jeg er spændt på, hvad lægen siger. Helt frisk er jeg ikke, og jeg har en fornemmelse af, at det tal stadig er for højt, men lad os se.

At bruge andres penge….

…er vel altid nemmere, end selv at skulle have dem op af lommen. Der er mange eksempler på, at kommuner, staten, regioner og andet godtfolk bruger penge, så det fosser ud af kasserne, uden at borgerne kan gøre en s… ved det. Det til trods for, at de ikke overhovedet på nogen måde kan stå inde for, hvad de laver.

Her helt aktuelt i min kommune, har vi to gode eksempler på det. Vi har hyggelige og fine nærmiljøer med dejlige grønne gader og stræder. Det skal da helst ødelægges med skilte og skriverier på kørebanen og helt udnøvendige foranstaltninger på områder, hvor der bare ikke er ret meget trafik. Et godt eksempel er for enden af Ordrup Jagtvej, hvor det fungerede ganske udemærket, men næh de skal endelige lave om på noget, der virkede, og også rundkørslen er nu så snæver med høje kanter, at man skal have tungen meget lige i munden, for ikke at køre på. I lande der er 10 gange så store som Danmark, er det ikke nødvendigt – og så har jeg altså svært ved at se, det skulle være her. Ligeledes har jeg aldrig hørt om nogen, der er kørt galt på disse steder, endsige blevet kørt ned. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, jeg har kun boet er næsten hele mit liv.

Næste eksempel er så Rådhusvej og Jægersborg Alle, hvor man synes man skulle lave en midterrabat af brosten, som KUN er i vejen. Det gør, at der er så lidt plads til bilerne, at man skal have sit liv meget lidt kært for at turde køre på cykel derovre. Det kunne man sagtens før – og de vil fremme cyklerne? Bortset fra det, så koster det her en formue og er fuldstændig dels unødvendigt og dels til gene.

Seneste geniale påfund, er vores dejlige stationsplads ved Charlottenlund station (ses ovenfor), som er gravet op til ukendelighed. Gad vide, hvad vi så skal have hældt ned over hovedet der. Der var parkeringspladser før. Jeg gad vide, hvor de forestiller sig, at folk der tager toget på job, så skal stille bilen?

Det var lidt om vol. 30780 af ting, jeg ikke forstår, og som jeg oplever som ting, hvor de smider helt ukritisk om sig med vores penge.
¨
Og så nu, hvor vi er ved det – Nationalretten! Fru Plum har udtalt, at hun er kritisk omkring vores nationalret. Hvorfor synes jeg næsten selv, du skal læse! Hvad jeg kan sige er, at jeg overhovedet ikke er enig med hende. Slet ikke! Jeg ville tro, hun havde fået dårlig reklame nok, men nej hun vil åbenbart have mere. Fred med det.

Hvad værre er, er at hele den her selvpromovering af vores fødevarminister, som pludselig synes, han skulle genopfinde Stegt Flæsk (vi vidste allesammen, at den ville ende der, undtagen ministeren), har kostet kassen (1,22 mill.) – hvis kasse? Vores!!! Synes du ikke pengene kunne være brugt til noget andet og bedre? Det lover jeg dig, vi er mange, der kan.

Det var så det første negative indslag længe, men til gengæld er jeg ret så forarget over de her ting, så nu kom det så ud. Ikke at det ændrer meget tænker jeg, men så fik jeg da luft. Og det har også ret.

Automobile overvejelser

Aygoopt2

Jeg overvejer at anskaffe mig en bil igen. Livet er sgu for kort til andet næsten. Det er en kæmpe lettelse for mig, og til de priser, de små biler nu fås til, kan jeg ikke andet end blive fristet. De koster ingenting at køre i og vægtafgiften er næsten ikke eksisterende.

At de så også fås på meget favorable vilkår iøvrigt er så endnu et argument. Godt nok er jeg sej, men jeg synes også, jeg fortjener lidt luksus. Og hvis ikke nu, hvornår så? Hvis det bliver, bliver det i det nye år, og formentlig en ny, da det dårligt kan betale sig, at købe en brugt.

Valget er mellem denne og en magen til den, min far har, som er en Peugeot 107. Problemet er, at jeg ikke er vild med den nye model, som hedder 108. Nu får vi se, hvordan, men overvejelserne er der. Far har iøvrigt lige fået sit kørekort igen, og det er dejligt for ham. Men med alle de doktoraftaler han har, kan jeg også kigge i vejviseren efter at låne hans ofte, og det var altså rarere at have sin egen. Svært at slippe, når man har kørt bil uafbrudt siden man var 18.

Eksperiment

Jeg ved ikke, om du har set udsendelserne “Gift ved første blik”? Det har jeg, og jeg finder det ekstremt interessant. Bare det, at prøve at forestille sig, at det var en selv, det “gik ud over”, er en øvelse, der er lidt spændende.

Jeg nævnte det for nogle venner, som var vildt forargede over hele projektet. Det forstår jeg slet, slet ikke. Det er voksne mennesker, der er gået ind i det med åbne øjne, og jeg vil mene, at chancen for at det går godt, kan være lige så stor, som i mange andre sammenhænge. De vil gerne finde en partner, og jeg tror på, at hele den lidt alvorlige indgang til det, gør at man måske strækker sig længere end man ellers ville have gjort, for at prøve at få det til at virke.

Uanset, hvad man mener, så er det spændende TV og jeg sidder klistret til skærmen hver gang, det er helt sikkert. Det er da dødsens spændende, hvordan det ender for parrene. Du kan også se tidligere afsnit online på DR’s hjemmeside. Jeg linker ikke til siden, for når de så tager den udsendelse ned, så sidder jeg her med døde links, og dem har jeg altså rigeligt, jeg skal have ryddet op i forvejen. Men jeg er sikker på, mine læsere kan finde dem. God fornøjelse, og lad mig gerne vide, hvad du synes.

Uden de store forhåbninger

(scroll down for English version)

Er der nyt spørger du måske? Tjah, på en måde er der, men ikke sådan, at jeg har fundet nogen, men jeg har modtaget lidt oplysninger omkring min biologiske morfar. Jeg ved ikke nok endnu til, at jeg har lyst til at dele det endnu, og jeg “synker” stadig selv oplysningen. Men på et tidspunkt, skal jeg nok dele med jer. Men at sige, at jeg har en broget baggrund, er vist en underdrivelse. Men det gør det faktisk kun spændende.

Min tyske hjælper og jeg kæmper stadig for at få mine biologiske bedsteforældres dødsattest, det har indtil nu taget over 2 år, uden resultat – hvorfor ved jeg ikke, men så svært burde det ikke være, men jeg er klar over, at mange papirer og ting, blev ødelagt under krigen og efter også.

Al den søgen i 26 år, giver heldigvis nogle søde venner online også, og en af dem, sendte mig for noget siden kontaktoplysninger til en herre, der muligvis kan hjælpe i min søgen. Jeg har lige skrevet til ham i dag. Bedre sent end aldrig, men al den sygdom har jo ligesom gjort sit, og jeg forventer uanset ikke, at finde ham i live, eller i det hele taget, at han finde. Dog jeg har lært, man skal aldrig give op, for man ved aldrig. Men det virker godt nok som om, at det er meningen, at jeg ikke skal vide noget om fortiden. To be continued…..

Press to read in English:
Læs resten

Mavefornemmelser af flere slags

Man skal stole på sine mavefornemmelser. Det gælder alt her i livet også fornemmelser, der omhandler bloggen og plugins. Nogen har måske set, jeg har skrevet, at jeg havde nogle problemer med, at poste her på siden. Pludselig ville min side, hverken det ene eller det andet, og det tog halve år at poste bare et indlæg (uden overdrivelse). Jeg mistænkte det nye spamplugin, som jeg installerede for at I skulle være fri for at taste eller gøre noget, når I ville smide en hilsen her. Og det blokerede sørme også for spam, men gjorde til gengæld, at der var ting, jeg ikke kunne have samtidig, som jeg havde stor glæde af, og ligeledes viser det sig så, at det fik hele siden til at gå ned. Altså duer det ikke. Så I må leve med minimum af besvær, når I skal poste. Det jeg havde duede ikke til at poste fra mobil eller tablet, for man skulle hive et billede over. Det var egentlig det, jeg havde tænkt mig først, fordi jeg ved, det virker, men på den anden side, er det jo også skidt. Vi må lige se. Giv mig gerne tilbagemeldinger på, hvordan du oftest kommenterer, når du gør det.

Mavefornemmelser har i det hele taget præget ugen og det ikke af den gode slags. Siden søndag har jeg været nedlagt med en mave, der ikke har nogen god fornemmelse, en anelse feber og ikke den store appetit og iøvrigt, hvad der nu hører med, udover at jeg ikke brækker mig (heldigvis). Jeg tror helt sikkert, jeg har reddet mig noget virus, men tænker også, at maven måske også er slået helt i smadder ovenpå hele den antibiotikatur, jeg lige har været igennem. Nu har jeg ringet til lægesekretæren og fået en sludder og vi aftalte, at jeg lige kommer forbi på mandag og får en snak og så havde vi en generel snak om gode ideer til foranstaltninger iøvrigt. Ikke noget, jeg ikke som sådan vidste. Er godt nok træt af at rende derop.

For nu vil jeg ønske jer god weekend og i det mindste glæde mig over, at jeg kan poste igen.

Tankefuld


Nicolaj Stott på Rightquest Carlras (Special Quest-All Right) i sommer

Ganske som alle andre, er jockey og hestefotos meget ofte de allerbedste, når de ikke er bevidst om, at de bliver fotograferet. Her var det en sommermorgen, hvor jeg var ude og cykle, og meget “overraskende” kørte forbi banen også, og fangede blandt andet de her to.

Jeg husker tydeligt første gang, jeg sådan rigtig så Rightquest. Han er blændende smuk, og en af de heste, jeg også gerne ville have købt – han er nemlig lige blevet solgt til det Nordjydske. Men som I ved, ingen penge har jeg nok af.