Like it used to be

Helt “tilfældigt” så jeg at en FB-ven havde liket dette digitale magasin og et feature nummer på siden derinde var dette nummer. Jeg har aldrig hørt om hende før, men skal helt sikkert høre mere – hun er sgu god!

Når det går galt


Espen Ski på en favorithest – Vuvuzela (USA) ejet af Chess Racing og trænet af Jessica Long

Jeg har fortalt om det før – at galopsporten er en farlig sport, hvor det kan gå galt, og også gør det. Det siger sig selv, at når vi taler om dyr på over 400 kg der løber med en fart af omkring 60-65 km i timen, så er det noget, der kan gå meget galt, når det gør det. Således gik det for Espen, hvilket han fortæller om her. At han er mere end almindelig heldig at være her, er der ingen tvivl om. Heller ikke at vejen tilbage er barsk og ikke bare lige. Held og lykke fremover til Espen.

R.I.P. Smukke Susanna


Susanna så smukt fotograferet af Nils Rosenkjær på Al Rayyan Racecourse tidligere i år
– brugt med tilladelse

Allerbedst, som jeg lige har skrevet om tabet af to dejlige mænd i sporten, er det meddelelsen om Generalsekretäraren i Fegentri Susanna Santesson’s pludselige bortgang, der møder mig her i dag, da jeg endelig får slæbt mig på Facebook. Jeg må sige, jeg er frygtelig ked af det og rystet. Tænk hvor hurtigt, det kan gå. Det ved vi jo godt, men glemmer nok ofte at huske det.

Selv mødte jeg Susanna 2011, hvor der var FEGENTRI på Klampenborg for første gang i 15 år, og jeg blev spurgt om jeg ville tage nogle fotos i den anledning, og selvfølgelig ville jeg det. Desværre var mit store kamera til reparation lige der, men jeg havde heldigvis mit IXUS som back-up, og det var rigtig godt til det meste, selvom det til actionfotos kom til kort.

Selvom det kun var kort tid, jeg tilbragte med Susanna de dage i 2011, så brændte mindet om hendes dejlige væremåde og hvor hyggeligt vi havde det sig fast. Af samme årsag håbede jeg sådan, at jeg fik mulighed for at møde hende igen. Den mulighed får jeg ikke nu, men er samtidig glad for de dejlige timer vi tilbragte sammen i 2011.

Susanna var ikke blot smuk udenpå og indeni, hun var en ildsjæl, der i den grad vil blive savnet rigtig meget i galopsporten. Og selvfølgelig af hendes familie og alle andre, der kendte og holdt af hende. R.I.P. dear friend.

Påskestatus

Så blev det også påske. Her i huset inklusiv dårligdom og minus varmt vand. Det sidste er dog en sandhed med modifikationer. Vi har varmt vandt, hvis ellers vi lader det løbe i ca. ½ time først. Når vi så får det, skal vi påregne, at det er væsentlig mindre varmt og med mindre tryk end vanligt. Hvorfor så det? Tjah, underboen har fået lavet nyt badeværelse, og i den forbindelser er der selvfølgelig pillet ved mangt og meget, og vandet har været lukket. Det er et gammelt hus, og et sted, er noget ihvertfald gået galt. Hvad værre er, at sådan noget sker op til en Påske, hvor man da om ikke ellers skal have et rensende bad, for slet ikke at tale om, at vaske op. Dårlig timing siger jeg.

Som om det ikke er nok, så er jeg stadig syg og slatten. Som en ringe trøst, kan jeg se rundtomkring, at jeg langt fra er den eneste der er syg. Jeg var forbi den sødeste læge forleden, og hvis bare synet af ham, gjorde lige så meget ved mit helbred, som jeg altid er glad for at se ham, så var meget vundet. Indtil nu går det ihvertfald ikke værre, så jeg håber på, at synet af ham, gør, at jeg kommer i bedring!! Der var intet på lungerne, men jeg fik recept og hentede antibiotika, for hvis ikke jeg er bedre i morgen, så skulle jeg begynde på det. Men lad os nu se – jeg (og lægen) vil helst undgå.

Jeg behøver vel dårligt at fortælle om alle de projekter, jeg ikke får lavet og alle de hyggelige frokoster etc. jeg går glip af, fordi jeg ligger her. Det giver sig selv. At brokke sig, hjælper ikke, så jeg prøver at være positiv og hygge mig på trods – jeg er jo ligesom i skarp træning eller noget! Dagen i dag er gået med at sove. Fortsat god Påske til jer derude.

Sikkerhed og sikkerhed

Som mange, der læser med her ved har jeg haft “indbrud” på bloggen et par gange. Noget der bestemt ikke har været sjovt og noget jeg selvfølgelig gør, alt hvad der er mig næsten menneskeligt muligt for at undgå. I mine bestræbelser derpå, er det sket at jeg uhensigtsmæssigt har fået lukket for godt af, for det er jo meningen, jeg gerne hører fra jer derude.

Forleden fik jeg en hilsen i min indbakke, om at en af mine faste læsere ikke kunne kommenterer her. Og så var gode råd dyre. Nu havde jeg heldigvis en formodning om, hvad der kunne være galt og det viste sig så også at holde stik. Jeg havde nemlig installeret det her spamprogram (plugin), som skulle være så smart. Det var det så ikke, for det betød, at så skulle noget andet laves om, som bevirkede at meget andet ikke virkede. Altså tilbage igen med indstillinger og ud med det plugin. Derfor er vi nu gået tilbage til SweetCaptcha, som virker og godt nok kræver en smule af jer læsere, men sådan må det altså være. Det andet fungerede ikke. Til gengæld virker det nu og det må ligesom være det vigtigste.

En medblogger har faktisk på den note skrevet et lille “essay” om det med sikkerhed. Og nu vi er ved det, så har jeg haft installeret IPBlacklistCloud, og det virker altså lidt for godt, for det ender med at lukke mig ude også, og så er vi altså lige vidt. Jeg er klar over, at jeg må gøre noget galt i den sammenhæng, og konsultere ham for et godt råd – derfor har jeg slettet plugin igen, for det duer jo kke.

Teknik er godt og sikkerhed endnu bedre, men det er snart en hel videndskab, der virkelig kan give mig hovedpine og på den note vil jeg gå ind på sofaen! Enkelt synes jeg ihvertfald langt fra det er, men det er nok bare mig…

Men hvorom alting er, I skulle nu kunne skrive hilsener og kontakte mig via kontaktformularen (den virkede så heller ikke, så også den måtte skiftes ud) igen.

Farvel til to dejlige mænd

Jeg sidder og er trist! Indenfor få uger, har jeg og mange andre i Galopsporten sagt farvel til to fantastiske mænd, omend meget forskellige.

De var også fædre, ægtefæller og venner for mange, mange flere, og begge store, store personligheder, som vi kommer til at savne rigtig meget.

Desværre fik de en ting mere til fælles og det var, at de begge blev ramt af cancer og det kostede dem livet alt for tidligt. De har begge fred for smerter og lidelse nu, og tilbage sidder vi andre med det savn og tomhed, som mænd af den kaliber nødvendigvis må efterlade.

Selvom man, som jeg, tror på en mening med alting, så kan den dælme være meget meget svær, for ikke at sige helt umulig, at få øje på, når de bedste bliver revet bort alt alt for tidligt.

R.I.P.

Søndagsoverlevelse incl. bonus

Så blev det søndag, og jeg har det ikke en dyt bedre. Jeg tænkte dog, at det var i dag, jeg skulle prøve at slæbe mig ned og handle lidt, hvis det skulle forsøges. Det viste sig selvfølgelig, at da jeg først kom afsted, var jeg meget dårligere end jeg troede. Men handlet fik jeg og fik mig slæbt hjem med varer (i den situation, er en bil altså savnet!!) – Nå, men jeg kunne jo også bare have handlet online, som jeg havde truet til.

Lidt forsødende var der ved turen. Jeg havde selvfølgelig pakket mig ind i regntøj etc., for da jeg kiggede ud, regnede det. Da jeg kom ned, var det selvfølgelig lige holdt op, og solen kom endda for en kort bemærkning, som det ses ovenfor. Den er så gået helt igen og regnen er vendt tilbage, så godt nok, at jeg gik da jeg gjorde. Der var dejligt stille i butikkerne, hvilket jeg elsker.

Hjemme igen har jeg fået ordnet en masse i min e-Boks. Jeg tør næsten ikke fortælle, at jeg aldrig har brugt den før, hvorfor der lå meget post, der skulle sorteres, men intet vigtigt. Dog foranledigede det mig til, at gå på min SKAT, og se hvad de sagde om tilbage eller betale, og jeg får sørme retur. Tænk jeg har været så længe om det, for det var faktisk ikke hverken svært eller særlig besværligt – hverken den ene eller den anden. Nå, men nu har jeg da fået sorteret en masse omend jeg ikke er helt færdig, og skrevet en mail til min bankdame om lidt praktiske ting. Jeg håber mailen går igennem, for hele bankens side er nede, så jeg kunne ikke logge ind den vej. Så jeg har bedt om konfirmation på, at hun modtager.

Nu vil jeg gå ind på min sofa og blive der. Send lige lidt gode vibes denne vej, for nu gider jeg ikke det her syg mere. Rigtig god søndag til jer.

Håbet er lysegrønt

Der er stadig sygdom, pudsen næse og soven til den store guldmedalje her i huset. Ikke noget nyt under solen der endnu. Det ser ikke ud til at lette endnu, men med mig er det jo gerne sådan, at jeg ca. er syg dobbelt så længe som alle andre.

Der sker ikke det vilde, men lidt sker der dog. Jeg finder energi til lidt på computeren, og her til morgen fik jeg befriet mine chiliplanter fra spirekassen og sået en omgang mere. Så må vi se, hvad det ender med. Jeg fik også lige klipppet lidt vissent af de vækster, der har overlevet vinteren på altanen. Der er bestemt forår i luften, hvis man spørger planterne. Tulipantræet herude, har store fine knopper, og hvert år er det et mirakel, når det springer ud, som med alle vækster, der beriger os.

Jeg har svunget støvsugerne en anelse, for jeg var ærlig talt ved at om ikke, gå til i skidt, så var det ihvertfald kriminelt. Det er det sådan set stadig, så jeg vil lige tage mig sammen og tage det sidste stykke, så et bad, og ind og slappe af igen. Måske jeg også lige finder lidt Påskepynt frem – den har jeg heldigvis hentet fra kælderen inden, jeg blev syg.

Men chili’erne er lysegrønne, som håbet om snarlig bedring. Dejlige veninder talte jeg med i går og en tilbød endda at handle for mig. Men jeg har mad til weekenden og efter der må jeg så handle online, hvis jeg stadig er lige sløj. Men jeg værdsætter tanke helt enormt, det var meget sødt. Tak – du ved, hvem du er.

Ingen pejs til mig endnu!

elpejs_600

Jeg er irriteret for at sige det mildt og ked af det. Jeg har været fra Herodes til Pilatus for at få en el-pejs, og troede sådan set, at jeg var i mål nu. Importøren vil eller kan ikke få de her indsatser, og når han ikke leverere videre, så hjælper det fedt, at jeg kan få rammen. Altså ingen pejs endnu, men engang til sommer. Pis osse, havde sådan glædet mig til at få den. Jeg kan sagtens få bio-ethanol pejsen, men det er jo altså ikke det, jeg vil.

Efter min ringe opfattelse, er en pejs udover at være praktisk lige så meget et indretningsmæssigt indslag, hvorfor det da slet, slet ikke nytter, det ikke kan fås hele året. Jeg vil sige, at jeg faktisk har mere brug for den nu her lige om lidt, hvor min varme forsvinder, end om vinteren. Øv!

Det var en meget beklagende mand, jeg havde i den anden ende og han gav mig ret. Men han kan jo ikke trylle, men ville sende mig en mail, så snart, det igen lader sig gøre, og så må vi bare vente. Han var iøvrigt også syg, så det går bare så godt.

Hjælp!! Skal jeg virkelig give op?

Dette er mit 2. forsøg med ciabattabollerne! Som I kan se, er de lige så flade som den berømte pandekage og ikke hævet. Jeg kan så NU (lidt sent) forstå, at vandet skal være 40 grader varmt – jeg brugte koldt vand – for det har jeg også set brugt. Og dennegang blandede jeg tørgæren i vandet først, for det angav opskriften? Kan nogen fortælle mig hvad hulen, der er RIGTIGT.

Hvis vandet skal have en bestemt temperatur, kunne folk da for hulen godt skrive det i opskriften – nu har jeg smidt Guderne skal vide hvor meget lækkert mel lige ud i skraldespanden. Spises kan de vel godt, men de falder som atombomber i maven, og det er altså ligemeget – øv, øv når man havde glædet sig til luftige boller. Første gange, jeg prøvede var det Kirsten’s opskrift og 2. gang denne. Ikke at der så vidt jeg kan se, er den store forkromede forskel.

Det må være tørgæren der er mit nemesis, for før jeg kastede mig udi det, har jeg aldrig haft problemer med at bage. Jeg synes bare, det er lettere, for det kan man altid have i huset. Men skal jeg på den bekostning smide så meget dejligt mel lige ud i skraldespanden, så er det sgu ligemeget. Er der noget med almindelig gær kan fryses? Hjææælp! Jeg der ellers så godt kan lide at bage, er ved at miste lysten til at prøve – Kage går fint, men det her!!