Jeg havde også en Alex

The Lake HouseHar du nogensinde set filmen “The Lake House (2006)”? Det er en rigtig sød historie om lægen Kate Forster (Bullock), der på tværs af tid forelsker sig i arkitekten Alex (Reeves). De udvikler en korrespondance via postkassen ved huset ved søen. Der er mange forviklinger og krydsrefferencer, men det korte af det lange er, at til sidst bliver det for “broget” og hun beder ham stoppe, deres korrespondance. Hvordan og om de finder hinanden igen, synes jeg selv du skal se. Det er en rigtig dejlig film, hvis man er i det hjørne.

Men det jeg også ville fortælle med den her historie, er at jeg havde “min egen Alex” og nu hvor jeg lige har siddet og set filmen, blev jeg faktisk rørt til tårer, fordi det hele passer så fint. Selvfølgelig har jeg ikke noget hus ved en sø (ville jeg gerne have), og ham jeg tænker på heller ikke, men i relationen til at forelske sig på afstand uden nogensinde at mødes, det var lige præcis også, hvad vi gjorde.

Nogen vil sige, at det kan man ikke, men det kan jeg så bevidne, at det kan man ihvertfald. Og “min Alex”, var faktisk mindst lige så smuk som Keanu Reeves, og der skal noget til. Om jeg var lige så smuk som Sandra, skal jeg ikke dømme i, men egentlig kommer det jo slet ikke an på det, i den sidste ende.

Jeg vil lade følgende to citater fra filmen tale for sig selv, hvor kønnet så er det eneste, der er lavet om i første:

“I den tid, jeg kendte ham, var han det meste virkelige, jeg noget, jeg nogensinde har oplevet” “Jeg elsker ham, og nu er han væk”

“Der kunne ikke have været to hjerter så åbne, to livssyn så ens, ingen følelser i større harmoni”

Læser han dette, ved han hvem han er, og ja jeg tænker stadig ofte på ham, og hvorfor vores timing i den grad var så forkert. Havde det hjulpet, havde jeg gerne ventet på ham!

En tur på Travbanen

I søndags havde jeg jo stadig hund, og fremfor at gå den evige sædvanlige tur nordover, så måtte der ske noget nyt, så vi gik stik modsat, mod Travbanen. Det var længe til debat, om vi skulle gå ind eller hvad vi skulle. I første omgang forpurrede en dame vores planer, fordi hun gik den vej, vi ville have gået – hun havde sin hund med. Så vi gik videre og nåede Travbanevej, og så gik vi ind den vej istedet. Således fik vi en tur bagom og over mod staldene. Og så var det så vi mødte kaperhestene. Det var perfekt timet, for de var på vej ud, og blev smukeseret efter alle kunstens regler og ovenikøbet mødte vi en af pigerne fra banen, der også arbejder der. Hun ses siddende bag de to flotte Frisere på vej ud med vogn og det hele.

Vi ville også have besøgt den stedlige Dyrelæge, som jeg også kender, men han var ikke “hjemme”. Så vendte vi snuden og næsen hjemover og nåede da at være væk en times penge. Så ikke så ringe endda. Jeg synes jo det er vildt hyggeligt, når Kaperhestene kommer kørende herude, men det lader til at være på en stakket frist, jeg kan opleve det. De får nye stalde. Øv, for det er noget helt særligt at have dem her i nærheden. Men krav til plads og forholdene for hestene (og menneskerne) forbedres, og så må jeg jo leve med det. Det skal siges at boksene på Travbanen er meget små. Det medgiver jeg gerne, men jeg elsker de gamle bygninger, som jeg bestemt ikke håber, de river ned. Men som det går rundt omkring skulle de såmænd ikke overraske mig, om de kune finde på det.

T som i Trend & Tesla

Som dem der læser med her ved, er jeg lidt af en bilelsker. Jo større jo bedre i princippet. Nu har jeg jo ikke magt som jeg har lyster desværre, men så kan man her, hvor jeg bor heldigvis nyde alle de store biler man har lyst til.

Som med så meget andet, er der trends indenfor biler herude ihvertfald. Længe var det Audi, og det er det sådan set stadig, udover Mercedes, Jeep og Landrover. Sidste nye trend er dog Tesla S. Der er også en X model, men den har jeg aldrig set, og sammenlignet med S-modellen er den (efter min ringe mening) decideret grim. Til gengæld er S-modellen bare så smuk, at man uvilkårligt næsten stopper op, når den kommer glidende. Der er nemlig det unikke ved Tesla’en, at den er elektrisk. Kom ikke her og bliv væk. En luksussag til omkring 650.000,- kr. Var det noget?

At det er en trend, der er mere end tydelig fremgik forleden, da jeg skulle hjem og hente mit kamera fra stalden og hertil er der vel 10 minutters kørsel højst, og der mødte jeg 4!! Okay, det var så også lige midt i Direktørtidsmyldretid, men alligevel!

Nu uden sting

Det har været en skøn dag, hvor jeg har lavet lige, hvad jeg har haft lyst til, når jeg har haft det. Værdien af det, kan ikke overdrives i min situation. Jeg kan næsten mærke stenen, der løfter sig fra mine skuldre, så snart jeg ikke har presset ved at skulle noget. Der skal desværre ikke ret meget til, før jeg stresser.

Så hvad har jeg så lavet? Jeg har hygget mig med at få nogle indlæg færdige herovre og så har jeg været til lægen og få taget sting ud af kinden. Det var lægen selv, der gjorde, og jeg har uhørt tillid til ham og hans evner, helt bortset fra han bare er superbehageligt selskab. Hvis ikke det var fordi, jeg render nok til lægen, så skulle jeg vist til at være syg lidt oftere, bare for at møde lægen *host*. Det kunne jeg så aldrig finde på, men når nu man har behov rimeligt ofte, er det jo bare skønt, at man finder behag i lægen også. Det må da siges, at være at få det bedste ud af noget skidt. For at arret skal blive ved at være superfint (det er det), så skal jeg gå med plaster i 3 mdr. og det gør jeg så. Ingen grund til at få et grimt ar midt på kinden.

Sådan er dagen gået så fint, og nu vil jeg gå ud og koge lidt pasta, og så spise den pastasauce, jeg fik til overs i går. Og så vil jeg iøvrigt slappe af.

Som en sidebemærkning vil jeg også her lige sige tak til alle, der har spurgt til far, mens han var indlagt. Han har det godt, men er meget træt ovenpå hele denne omgang, men det er vist naturligt nok. Jeg har bragt alle hilsener og gode ønsker videre, og vi sætter stor pris på. Tusind tak allesammen.

En lang, lang dag

Egentlig var planen, at jeg skulle have været tidligt, tidligt nede og fotografere græsgalops. som så ofte, så kunne jeg pludselig ikke falde i søvn. Så jeg opgav at sætte telefonen til at vække mig. Alligevel vågnede jeg klokken 6.30. Så kunne jeg lige så godt pakke Emil i bilen og køre ned og se galops. Jeg havde ikke taget kameraet med, men da jeg hørte at Lariyda og Queen skulle på græsset kørte jeg hjem og hentede det og fik således ikke bare dem, men også “et par” andre i linsen.

Efter det, så kørte vi tilbage og gik en lille tur i Dyrehaven, hvor vi mødte flere af vennerne også. Det slog mig, at Oliver og Dorte formentlig skulle på græsset så jeg skyndte mig at køre ned på banen og fik lige dem med også, og en sludder med drengene, der skridtede af i Paddocken.

Så blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte køre hjem. Jeg skulle op og besøge far, og et ærinde for ham, og SÅ skulle jeg hjem og have noget at spise og et bad. For nu at gøre en lang historie kort, så skulle han med hjem, men det tog 2 timer, at udskrive ham. Så skulle vi handle ind og hente Emil, og derfor er jeg lige landet her for en times tid siden (16.45), og har fået et par stykker rugbrød. Nu vil jeg finde min bruser, og så lave mig noget mere mad, og så kolapse på min sofa, for ingen hemmelighed, jeg er totalt kvæstet. Og så skal jeg selvfølgelig have lys i vinduerne senere – hele 70 år siden, Danmark blev frit igen.

I morgen skal jeg have fjernet sting i ansigtet, og så begynder det da at ligne noget, der snerper henad normalen. God aften til jer.

Fantastisk flot, men stadig køligt

Det er så fantastisk smukt derude lige nu. Også derfor har jeg jo svært ved, at lade være, at tage kameraet med mig, når jeg går ud. Lige nu går jeg så også ud, langt, langt mere end jeg plejer, og det er vitterligen at give mig selv (flere) grå hår, for der er altså kun 24 timer i et døgn.

Jeg hænger i en tynd tråd med hund, mit helbred, hospitalsbesøg og alt det, jeg gerne vil nå. Det lader sig ikke gøre, sådan er det, men jeg forsøger, så godt jeg kan. Det gør ikke livet lettere, at der pludselig skal rives tid ud til hundluftning etc. Oveni, at jeg bliver ekseptionelt træt – mere end allerede, og Guderne skal vide, også det er slemt nok. Men det må gå sin gang.

Meningen var, jeg nu skulle stå med det ene ben ude af døren på vej til London. Men sålænge far er på hospitalet, kan jeg ikke planlægge noget som helst, og lige nu har jeg heller ikke kræfterne. De overordnede planer er sådan set på plads, men detaljerne skal også, og ikke mindst, skal jeg jo også have en billet. Lige nu må jeg tage det en dag ad gangen. Heldigvis løber min veninde derover jo ingen steder, så jeg når det nok. Jeg vil bare helst derover inden, det bliver for varmt.

Søndagen er gået med, at ordne fotos fra gårsdagens løb og gå tur med Emil, ikke meget andet og så fik jeg igen en middagslur, men er stadig træt. Så hvorvidt morgendagens planer, bliver til noget ved jeg ikke, for jeg skal også besøge min far og et ærinde for ham. Og som altid er der grænser for, hvor længe jeg kan være fra Emil.

Det er noget bøvlet at finde ud af temperaturen, der svinger ret så kraftigt. På banen var det i går morges bidende koldt, hvorimod det senere på dagen til løb var alt for varmt, med alt det tøj, jeg havde på. Så jeg måtte frekventere det lille hus og afklæde mig et lag. I dag var det samme historie, koldt i morges, men varmt op af dagen, når solen fik magt. Jeg har selvfølgelig flere fotos fra vores gåtur i dag, hvor vi mødte nogen smukke firbenede og en vi kender. Men nu vil jeg ind og slappe af, og så må I have tilgode.

En dejlig slutning på dagen

Dagen startede ikke på de bedste noter, men til gengæld sluttede den rigtig godt. Emil og jeg var lige forbi stalden til morgen og på banen også selvfølgelig. Det kunne vi jo lige så godt, ud skulle han jo. Så kørte vi hjem og jeg gjorde klar til at tage på banen. Løbene starter så tidligt, at man faktisk er nødt til at slå morgenmad og frokost sammen stort set til en brunch. Som sagt så gjort.

Som det ses vandt verdens dejligste Kicker i dag. Ikke bare han vandt, han vandt med ihvertfald 3 længder, måske endda 4, altså en meget overbevisende sejr. Alle var glade, og det er lige før jeg tror selv konkurrenterne var. Han er bare fantastisk, og reddede ihvertfald min dag, som så ofte før med sin blotte tilstedeværelse. Nu varer det aldrig før, jeg skal ud og gå i den grønne skov med ham. Jeg skal lige have fjernet stingene i ansigtet, og så er vi klar.

Nu er det ovenikøbet lykkedes mig at få støvsuget og jeg vil slet ikke gå i detaljer med, hvor meget det trængte, men superskønt at få gjort. Så nu skal jeg bare give Emil mad, gå med ham, og så kan vi hygge for resten. God aften til jer!

Indtryk fra gåturen i går

Her er indtryk fra min gåtur i går set gennem kameralinsen. Hold musen over fotos for beskrivelse. Enjoy! Nu skal jeg have noget frokost og på banen, omend jeg er så træt, at jeg næsten ikke orker det. God dag til jer.

I røg og damp og blå blink

Det har været en lidt hektisk dag i dag. For hektisk faktisk. Jeg stod op, og gik med Emil og vi var et smut på banen og forbi stalden (meget kort). Så var jeg hjemme og smide ham af, og så videre og hente min veninde, og over på Emmery’s og drikke kaffe. Rigtig hyggeligt var det. Min far skal jo også besøges, så der var jeg så bagefter.

Endelig hjemme igen, var Emil urolig og ville ud, så måtte jeg gå en tur med ham og hvis han skal, så skal han jo, der er ingen vej udenom det, og det skulle han så også. Suk! Der havde jeg endnu ikke fået frokost, men jeg havde jo fået Latte og en lille brownieagtig (hvid) kage hos Emmery’s – den anbefales så ikke, for den var så sød, at jeg lige så godt kunne have spist rent sukker. Føj! Ærgerligt, for den så ret lækker ud, men var altså ikke. Til gengæld fik jeg så en æble/hyldedrik (juice) som bare var lækker. Og så fik jeg også en Chai Latte. Det havde jeg ikke prøvet, og jeg bliver dårlig, drikker jeg for meget kaffe, så sådan en skulle prøves og den var også god.

Da jeg endelig havde gået med Emil og fået frokost var klokken vel henad 14.30 og jeg smed mig på sofaen og gik ud som et lys, kun for at vågne igen klokken 19. Så er er altså ikke meget dag tilbage. Så var det affodring af hund og ud og gå igen. Jeg har sprunget over, hvor gærdet var lavest de seneste dage, men med det fine vejr, tænkte jeg, at nu måtte vi hellere gå en times penge. Det gjorde vi, og det var en fin tur incl. kamera, hvilket altid gør det lidt sjovere.

På hjemvejen synes jeg godt nok, der var noget røg i luften sådan 10 minutters gang herfra ca. Tænkte først, at det var en havegrill, der havde fået rigeligt, men alligevel synes jeg, det var mere end, jeg kunne give en sådan skylden for. Da vi var næsten hjemme kunne vi høre udrykning, og ganske rigtigt få øjeblikke senere, kom de drønende. Da var vi så i den anden ende, men jeg fik lige et glimt af en af brandbilerne. Jeg håber ikke, det var for slemt, men de mødte da talstærkt op.

Har også fine fotos fra turen, men det må vente for i skrivende stund er klokken 22.30 og jeg er ved at falde ned af pinden. Desværre kunne min underbo i dag meddele, at Emil har været vildt ked af at være alene. Det og min generelle trætte tilstand betyder, at turen i stalden i morgen bliver droppet. Ikke mindst fordi jeg skal en tur på banen om eftermiddagen, så hvis jeg skal gå fra ham, må jeg vælge og så gå en meget lang tur med ham, når jeg vågner i morgen. Skal gerne indrømme, jeg for længst har fået min lyst styret med hensyn til at passe hund. God weekend fra en meget, meget træt mig, som nu vil gå i seng igen! Gad vide, hvornår jeg skal få gjort rent……

Når man IKKE sætter farten ned

For et par dage siden, landede jeg ved stalden og ved første øjekast (jeg var i bil selv), så det ud som om, den bare holdt der, den fine BMW. Ved nærmere eftersyn, kunne jeg så se, at det ikke var et tilfælde af motorstop, men tværtimod et uheld.

Det er for os, der kommer der ofte, ret så velkendt, at de 40 km i timen, som er anbefalet rundt svinget på Klampenborgvej lige ved Enghavelyst og Røde Port, IKKE er for sjov. Svinget er langt skarpere end de fleste tror og rigtig, rigtig mange kører alt, alt for stærkt lige der. Så sent som igen i går, så jeg en kæmpe lastvogn med anhænger, der for sent opdagede, hvor skarpt svinget egentlig er, men som nåede at bremse ned. Forestil dig han ikke havde nået det!!

BMW’en her nåede det ikke og er skredet ud og har smadret sin højre forskærm og kølerhjelm til ukendelighed. Hvad der ellers er smadret, og om den nogensinde kommer ud at køre igen, ved jeg ikke, men det er en bil der fra ny som minimum koster omkring de 600.000,- kr.!! Synd og skam og rigtig farligt. Man kan tydeligt se, hvor stærkt autoværnet er, for sådan en bil vejer altså 1600 kg, så der er pænt med vægt bag, når den er drønet i autoværnet.

Dem som kender mig ved, at jeg efterhånden er ved at kaste op over trafikreguleringer, hvor det slet, slet ikke er nødvendigt, men lige her, der er det altså. Så fra mig til alle jer bilister derude – sæt nu farten ned i det sving – fra mig, der nu har en ny karriere som kriminalteknisk fotograf eller noget….