En slags gentagelse


Without Fear (FR) vinder Scandinavian Open Championship 2014 under Rafael Schistl foran Bank of Burden (USA) og Per-Anders Gråberg

Som jeg sidder og skriver dette, så kommer solen selvfølgelig! Efter vi har afholdt en af de største løbsdage på hele året, foruden Derbydagen i øsregnvejr, for størstedelens vedkommende. Jeg kan personligt bedre lide denne, men det er smag og behag.

Nu skulle vejrguderne så selvfølgelig spille med musklerne og ødelægge dagen delvist. Ihvertfald for mig og for mange andre også, er jeg sikker på. Lige da 1. løb skulle igang begyndte det at regne og det tog meget hurtigt til. Så meget, at jeg blev bekymret for mit kamera. Som jeg har været inde på før, så er fugt og kameraer ikke gode venner. Ganske rigtigt, efter at have været frem og tilbage med det nogle gange, måtte jeg opgive, da det simpelthen dugger til. Derudover var jeg allerede selv våd, irriteret og træt, så jeg endte med at køre hjem. Vel hjemme kom jeg mig, og kiggede løb på TV, og så blev det tørvejr lige inden dagens hovedløb Scandinavian Open Championship! Så kastede jeg mig ned i bilen og kørte afsted igen. Og fik de sidste løb med.

Når jeg skriver en slags gentagelse, er der fordi, jeg egentlig havde regnet med, at Bank Of Burden (USA) ville slå til igen, og at jeg igen skulle tage et foto lignende det, jeg tog sidste år! Det kom jeg ikke til, ikke mindst p.g.a. vejret, men altså blandt andet de to, der ses her.

Når det alligevel var en slags gentagelse, var det fordi, at Træneren af vindende heste igen var Niels Petersen, og det var endda dobbelt op, for selvom Bank Of Burden ikke vandt, så blev han 2. til Without Fear – så to norske superstjerner og en dansk træner, dog under norsk flag og licens. Så vi fik den iøvrigt smukke norske nationalsang. Nu er jeg træt og vil have mad, og så må I få mere om dagen, så snart jeg kan.

Stort tillykke til NP Racing, Per-Anders Gråberg og Rafael Schistl, ejere og iøvrigt alle andre involverede! Også tak til alle for det dejlige selskab – det får man jo ikke med, når man sidder derhjemme!


Without Fear (FR) med træner Niels Petersen, jockey Rafael Schistl, ejer og trækker

Weekendlinks

Det var meningen, at de her links, skulle være et fast indslag med de her fredagslinks. De er så desværre ikke blevet så faste, som meningen var, for det kræver igen tid og ofte så prioriterer jeg, at skrive om, hvad der sker i mit liv istedet for. Nu har jeg fået samlet alt for mange og nu får i dem, men hvor ofte, jeg får lavet den slags indlæg fremover, tør jeg ikke love, for det er noget tidskrævende noget og overskud og tid, er desværre noget jeg ikke får mere af.

Anbefaling af gode bøger, kan man ikke få for mange af. Den jeg læser lige nu, er faktisk også på listen af 5 prisvindende bøger, man skal læse (på engelsk). Det var nu ikke listen, der fik mig til at læse den, men en anbefaling på Instagram. Ofte, når jeg har sluttet en bog, har jeg svært ved at bestemme, hvad jeg så skal læse og så så jeg denne anbefaling, og det er jeg glad for, for den er rigtig god.

Nu vi er ved bøgerne, læste jeg også for ikke så længe siden “En amerikaners lidelser af Siri Husvedt“! Den var også rigtig god og en bog, jeg godt kan anbefale. Den er meget filosoferende, og det kan godt trække lidt ud indimellem, men overordnet synes jeg om den. Jeg har ihvertfald tænkt mig, at læser mere af Siri Husvedt senere.

Jeg er glad for mine altaner, og søger hele tiden måder, at forbedre dem på. Det er som med meget andet, end løbende process. En meget nyttig ting, jeg fandt fornyelig er en beholder til Altankompost. Det er iøvrigt en genial side – Altan-Inspiration.dk

Som for at sætte weekenden i gang, skal I have en lille sang. Du husker måske filmene “Sister Act” med bl.a. Whoopie Goldberg? Her får du en vaskeægte nonne, og hun kan altså synge!

Af det sjove, er også denne, som viser en hund der går tur – i den anden ende? En kat!

Her en lille dansemus, som blev delt på Facebook. Hun er det sødeste og sjoveste, jeg længe har set. Alle jeg har sendt den til, har været begrejstrede – måske du også er.

At skønhedsidealer er relative, ved vi vist alle, men den her billedserie, hvor en smuk kvinde har bedt fotoeditorer fra forskellige lande, om at redigerer hendes foto, så hun er så smuk som mulig, viser det da med al ønskelig tydelighed. Du bliver overasket, så meget lover jeg!

Når man tænker over, hvad man spiser, så tænker man også automatisk over, hvad man ellers gør i form af tøj, make-up og den slags. Her er et fint site, hvor man kan købe økologisk og etisk korrekte ting –
By Nature (engelsk)

I lidt samme boldgade – Vegetarian Resource Group

Noget vi alle har, er forhåbentlig venskaber nogen flere end andre, men denne artikel (engelsk) omhandler disse og især, hvordan de bliver, når man har rundet de 50.

Læs resten

Den 100-årige der kravlede ud af vinduet….

Nu er jeg færdig med bogen, og er faktisk allerede begyndt på en ny. Men det var filmen, som jeg faldt over omtale af et sted, der gjorde, at jeg tænkte, at nu ville jeg læse bogen. Jeg havde ikke lige gang i noget, og kunne ikke lige bestemme mig, og så er det ofte, sådan en spontan ting.

Jeg kan godt huske, der var megen snak om filmen, men som alle ved er udbuddet af film så enormt, at man snart ikke husker det ene fra det andet, sådan i farten ihvertfald. Jeg havde ihvertfald haft denne glemt indtil jeg så lige så noget om den her for lidt tid siden.

Jeg havde ingen forventninger til den som sådan, men blev behageligt overrasket, og det er jo dejligt nok. Denhundredeårrigederkravledeudafvinduet_180 Men for nu lige at fortælle lidt om historien, så starter vi med, at hovedpersonen i bogen – Alan Karlsson har fødselsdag, den berømte 100-års fødselsdag. Der skal holdes lidt festlighed på plejehjemmet, men istedet for at deltage i sin egen fødselsdagsfest, hopper Alan ud af viduet. Her begynder en rejse i nutid og fortid med refferencer til hans meget kulørte liv, gennem 100 års historiske hændelser fortalt på en humorisktisk og underholdende måde.

Jeg slugte den ihvertfald og den er rigtig hyggelig og god læsning, som jeg bestemt anbefaler til alle aldersgrupper. Nu skal jeg bare se filmen.

Slutningen på en meget lang dag


Carlos Lopez på Imaginenowar

Dette var afslutningen på en lang dag, der i starten rummede besøg hos mor og frokost hos min søster.

Selvfølgelig er det Galopbanen, jeg mener. Meget passende for mine frokostplaner, var der aftenløb, så jeg kunne nå det hele. Ikke at jeg næsten orkede det til en start, men det gik heldigvis. Dels fordi det havde været en lang dag og dels fordi, der hurtigt er for lidt lys, har jeg begrænset med fotos, men jeg skød da en del, mens lyset var til det, men der er også en del, der lider under lysforhold, selvom jeg er blevet bedre til manuelle indstillinger, så er der altså grænser.

Men fotoet af Imaginenowar – meget a pros dagens tidligere indlæg, synes jeg blev rigtig godt, og et af de bedste, jeg har taget af hende. Hun kan ofte være lidt tricky at få gode af, grundet måden hun går på, men her er det lykkedes.

Som altid er jeg bagud på fotos, men jeg prøver, og det må gå sin gang, jeg kan ikke mere, end jeg kan. Morgendagen bringer rengøring og mere oprydning om alt går vel, og hele weekenden er også booket godt og grundigt, så endnu mere vigtigt, at få hvilet indimellem. Lige nu har jeg en presserende opgave med at finde mine kontaktlinser, som jeg sikkert har lagt et genialt sted – jeg kan bare ikke huske hvor!!!

Ellers læser (lytter) jeg Stillidsen af Donna Tartt, og den er så vidt (lige startet) rigtig god.

Formiddagen blev brugt på bedste vis i stalden. Jeg nåede en del, og så bliver man altid glad, og en gåtur med verdens bedste Kicker, blev det også til, sammen med Susie og Indigo. På det her tidspunkt, var det begyndt at tordne, så vi gik ikke så langt ind i skoven, så vi hurtigt kunne komme tilbage. Men vi nåede da at være der ½ times tid vil jeg tro. Jeg tror, der var et UFO, der bed Kicker, for pludselig havde jeg næsten hest på skødet, og han nåede lige at træde op på kanten af min fod. Heldigvis havde jeg tykke støvler på, så jeg håber, jeg slap med skrækken.

Så kom der et brag der kunne have vækket de døde, så vi vendte næsen hjem og godt det samme, det begyndte at regne lidt efter. Ufikst, når man er på cykel. For mig kunne det gå, for jeg har ikke ret langt, men stakkels Susie, som skal cykle næsten en time – vi var blegge gennemblødt, da vi nåede hjem. Så er det dejligt at få et bad og noget at spise – en kinesisk stir-fry. Nu er jeg træt, men solen er fremme og jeg kan sidde her og hygge, slet ikke så ringe endda :-)

Meningsløst?

Jeg ved ikke, om du så den – dokumentaren! Jeg havde optaget den og udsatte og udsatte at se den, men fik det så endelig gjort i går. Det var kun for at opdage, at der manglede en stor del af den, og heldigvis, ligger den så online, så man kan se den. Om den bliver ved med det, er nok usikkert, for af uvisse årsager ligger nogle kun i en vis tid.

Normalt er jeg glad for dokumentarer, og således også denne, for den er godt lavet – ikke noget om det. Det der slår en, er meningsløsheden i det. Både krigen som sådan, men også at denne smukke mand sammen med andre, skulle miste livet. Han havde endda valgt det selv, og skulle kende risikoen. Men bliver man ikke imun efter så mange år med rædsler og det mest gruopvækkende, man kan forestille sig? Jeg tror det. Jeg skal ikke dømme i det, det ville slet ikke være mig, at være krigskorrospondent/fotograf af mange grunde. Det vigtige var, at det var langt fra meningsløst for Tim, hvorfor han også var så god, tror jeg.

OBS!: Personligt kan jeg ikke forstå, at nogen vil bruge deres dyrbare liv på noget så destruktivt, men det var Tim’s valg og han var dygtig til det han gjorde. Har du ikke set den, skal du bestemt gøre, men jeg skal advare om, at der er meget stærke scener i filmen! Så er du sart skal du ikke se den. Hvis du ikke tror, du kan klare, kan du læse om Tim i linkene herunder

Links:

Om Tim Heterington på Wkipedia

Restrepo [DVD] – Tim Hetherington (Director), Sebastian Junger

Tim Hetherington official website

Vegansk Gyros

Det er snart noget siden, jeg opdagede de her veganske køderstatninger i IRMA. Den ene hedder Gyros og den anden Döner (som i Kebab). Hvilken du bruger, er egentlig sagen uvedkommende. Döneren er mere neutral i smagen og Gyros’en har en masser krydderi på sig. I tekstur er de ens og smager begge rigtig godt. Så egentlig skulle det så strengt taget have været Gyros’en brugt her, men det er altså Döneren. Princippet var det samme, jeg ville prøve at lave vegansk Gyros.

Som beskrevet er en gyros:

Gyros sandwichs i Grækenland er med kød, løg, tomat, pommes frites og tzaziki rullet ind i en pita

Helt sådan blev min så ikke, men blev Gyros, med tomat agurk, tomat og tzatziki til og en bagt kartoffel. Ikke helt autentisk, men det smagte herligt. Smag dig frem til din favorit af de to køderstatninger og lav din egen Gyros. Pitabrød fås som det vides alle steder, både i grove og almindelige varianter. Jeg havde bare ingen den dag.

Sluseholmen tur/retur


Midt på Kgs. Nytorv sad en maler. Af åbenlyse grunde, ved jeg ikke, hvem han er


Det Kongelige Teater, hvor jeg aldrig har været – gad vide, om jeg kommer det…


DONG er ikke til at komme udenom


Jeg elsker dette smukke pakhus, men hold op, det er vandalisme med den “3″ reklame


En endnu tom grund, og en af de nye beboelseejendomme bagved – køn er den ikke, som meget af det, der er så moderne


Det giver noget særligt med alt det vand rundt omkring alting, det kan man ikke komme udenom


Udsigten fra 5. sal hos min søster – slet ikke dumt


Havnebussen kommer lige forbi, vist hver ½ time – vi ville have været med en tur, men rendte tør for tid – det gør vi en anden gang


Bella Sky gør sig godt som baggrund for hvad som helst næsten


På vej hjem – igen fra bilen

Som altid, har jeg svært ved at begrænse mig – sorry! Synes, der var mange gode fotos, og alle af noget så forskelligt. Fotos er fra fars og min tur ud til min søster på Sluseholmen. Der er masser af ejerboliger, men ved eftersyn d.d. kan jeg konstaterer, at ventetiden på lejeboliger derude ikke er voldsom – endnu! Skynd dig at blive skrevet op, hvis du har den slags lyster, for det bliver nok ikke ved, at være sådan.

Også en gentagelse. Det er for mig stadig mirakuløst at kunne tage fotos, uden at skulle tænke i pris pr. tryk og film, der løber tør og alt det gejl. Tænk jeg kan fotofrafere til jeg segner og så bare slette. Det gør jeg jo som bekendt også, og jeg beklager, I må lide under de år, hvor jeg næsten ikke fik fotograferet, fordi jeg simpelthen ikke synes, jeg havde råd, medmindre, det var særlige lejligheder. Nu er går jeg så lettere amok, og det bider mig (ihvertfald i hestesammenhæng) voldsomt bagi (for nu at bruge et lidt pænere udtryk), og jeg bliver nødt til at slå bremserne voldsomt i, for der skal ryddes op. Jeg tog heller ikke mange sidste løbsdag (hvis ca. 400 kan kaldes lidt, og det kan det desværre i forhold til vanliget dobbelt op).

Anyway, jeg er også forbavset over, hvor gode fotos, man kan tage i farten, det vil for mig sige fra bilen – selvsagt som passager, eller fra toget, hvor samme jo gør sig gældende. En del af fotos ovenfor er således taget fra bilen og er blevet – synes jeg selv, rigtig gode.

Fotograferingen til en side, så var hele formålet med turen jo, at min søster i anledning af mors fødselsdag, havde invitret til frokost. Vi fik den dejligste tomatsuppe med linser, ristede champignon og ditto brødterninger i og gammeldags æblekage (som jeg glemte at fotografere). Det smagte virkelig godt. Nevørne var der også, noget der med deres mange aktiviteter ikke var givet, men det var super at se dem, og vi sludrede og spiste og havde en dejlig eftermiddag. Det må vi gøre snart igen. Vi brød op, og far smed mig hjem og så var det videre til aftenløb på Galopbanen – pyh!! Jeg lider så under al den aktivitet nu, men sådan er det altså, det kunne ligesom ikke være anderledes. To be continued….

Starten på en meget lang dag

Som nævnt, var det i går mors fødselsdag. I den anledning havde min søster inviteret på frokost og det synes jeg, var en rigtig god ide og far selvfølgelig også. Altså hentede han mig og vi drog afsted, men første stop var kirkegården med en buket roser, jeg havde købt til mor. Selvfølgelig skal hun have blomster på sin fødselsdag, og det fik hun. I bemærker nok, at der ser væsentligt mere bart ud på de små gravsten, end på mine tidligere fotos. Det skyldes at man nu håndhæver de regler, jeg før har nævnt med hård hånd. Hvis man har en vase, må man stille i den og ellers ingenting. Far sagde, at han også lige har fået et skriv om det.

Jeg tror, man skal gøre meget tydligere opmærksom på dette, når folk bestiller gravsteder, for jeg tror mange så ville vælge en mellemløsning, der går på et lille urnegravsted, hvor man har en meget lille “have”, hvor man kan plante og sætte en ting etc. En løsning jeg også gerne ville have haft, men det var ikke mit valg desværre.

Vi fik givet mor blomster og så kørte vi videre mod min søster. To be continued…..

79 år i dag

I dag ville min mor være fyldt 79 år, og det var i januar 10 år siden, vi mistede hende. På en måde, er det jo længe siden og så er det alligevel ikke. Savnet vil altid være der, og jeg kan stadig tænke, at jeg skal ringe til hende. Det lyder måske helt tåbeligt, men det er noget, jeg har hørt fra mange, der også har mistet en forældre eller anden person, de var tæt på.

Mor er hos mig hver dag, jeg tænker på hende og mindes hende. Det gør ikke ondt på samme måde mere, men det kan gøre det indimellem. I dag vil jeg prøve at huske den dejlige fødselsdag, vi holdt for hende hos mig tilbage i 1997 i mit hus, som hun var så glad for – du kan se foto af hende fra den dag her. I dag får hun roser på hendes lille sted, og far, min søster og jeg spiser frokost sammen.

Senere står den på mere godt selskab, alle de søde mennesker og flotte heste på banen. Det er aftenløb, så det starter klokken 17.15, skulle du få lyst og lejlighed. Vejret er som altid ikke til at styre, nu når jeg endelig har taget varmt tøj på, så kommer solen, men jeg kan da tage af senere igen. God lørdag til jer!

Hvad man kan få for 30 kr.

Ja tænk engang, sølle 30 kr. og så får man en tur til Hawaii og et brus af farver. Okay ikke helt, men for mig er Hawaiiblomsten indbegrebet af Hawaii, og ikke underligt, den har fået sit navn, til trods for, den intet har med Hawaii at gøre som sådan.

Jeg fandt min forleden, da jeg var i LIDL, og der var flere forskellige farver, men jeg valgte altså denne skønhed, der nu bringer Hawaii til min altan. Den bliver taget ind til vinter, og kan således overleve til næste år – det var ihvertfald planen.

Iøvrigt er de første tomater ved at vise sig på min ene tomatplante, ærterne skyder fuld skrue derudaf og jeg har da et par græskar på vej op. Min salat er oppe og lige til at spise, og jeg har skam også brugt af den.