En humørbombe


IMG_2189opt2_NielsOvergaardmemorial

Jeg behøver dårligt at introducere herren ovenfor – det er solstrålen Kicker som vanligt. jo, jeg tager fotos af andre end ham, hvilket I godt ved. Men han er en stor favorit, og en som altid kan få smilet frem. Han gik på folden og hyggede sig, mens vi fik en tår bobler i lørdags, og det er der, det er taget.

I dag kom han ud og gå en lille tur og fik græs sammen med en anden “pony”, Sazerac! De ture er skønne og hestene og vi (staldveninde Susie og jeg) nyder meget.

Til gengæld nyder jeg ikke den vedvarende hovedpine, jeg har haft siden i torsdags, hvor en af staldens heste synes, den skulle banke mig en oveni hovedet. Selv synes jeg langtfra det var nok til en hjernerystelse, men helt godt er det ikke, så jeg tager det roligt. Nu vil jeg gå ud og lave lidt mad, og så glæde mig over, at jeg kom afsted i dag, selvom jeg stadig har hovedpine, og hovedpinepiller ikke hjælper.

Den dejligste debut


Stinger og Carlos Lopez på vej til start


De vinder 2-års Maidenserien A foran Saint George/Oliver Wilson og Sir Edward/Franco Gonzalez

Det var debut på flere planer i dag. Det var min debut på banen efter sygdom, men det var også Stingers første start. Da han var i prøveløb gjorde han det også fantastisk, og jeg (og flere andre) havde en formodning om, at han formentlig kunne gøre det igen. Der er heste, der har en hel speciel form for kvalitet over sig og Stinger er en af den slags heste. Bare helt rigtig så at sige. Et er, at han bare ser helt rigtig ud og har den rigtige afstamning, han kan rent faktisk også løbe op til det på overbevisende måde. Stor lækker hest er han. Det er altid spændende med en hest man har puslet og plejet og prøvet at gøre alt det rigtige for, og så se hvordan det arter sig. Og når det så går så fint, så bliver man jo superglad. Så tak for bobler til Stinger og Carlos :-)

Udover at være til løb og glæde mig over Stinger (og Kicker og Imaginenowar senere), var jeg først i stalden. Det var nok lige at presse den, og jeg plejer faktisk ikke at gøre det af samme grund, og skulle sådan set heller ikke have gjort i dag. Vi har heste til start i Stockholm i morgen og jeg ville gerne ned og sende dem afsted, og iøvrigt nyde at være igang igen. Tjah, klogere bliver jeg nok næppe….Men jeg kan mærke, at jeg skal slappe af nu et par dage, så må vi se om ikke det går an. Fandens at være sådan et skravl for nu at sige det mildt.

Det var bare så dejligt at se alle nede på banen og jeg takker for alle de dejlige velkommen-tilbage-kram og forespørgsler til mit helbred. You’re the best!!

Rigtig god weekend til alle!


Glad træner Hanne Bechmann, Stinger og Carlos og ejer Jens Lauritzen

Fra en pille til den næste


Cambridge 7. september 2014

Igen i dag var jeg til tjek hos lægen. Faktisk var jeg rent faktisk hos lægen i dag, hvor jeg de seneste mange gange har været hos sygeplejersken. Værende vant til en læge, der havde en mindre praksis og det altid var ham, man så, skal jeg vænne mig til nye arbejdsgange. Dette reflekterer på ingen måde på, at sygeplejersken er både sød og omhyggelig, men jeg er jo vant til, at når jeg går til lægen, så ser jeg også lægen. Lægen som jo altid er sød, forklarede at hele systemet er “gearet” til, at sygeplejersken tager sig af “småting”, når der iøvrigt er lagt en overordnet plan for patienten. Så jeg må nok vænne mig og være glad, når jeg får lov at se den populære, men også meget travle doktor.

Konklusionen i dag var ikke helt opløftende. Mit infektionstal er status que, og det skal gerne nedad. Det er ikke alarmerende, men ned skal det altså. Det tjekkes igen om 14 dage. Værre var det, at det viser sig, at jeg har både B12- og D-vitaminmangel. Det er noget skidt, og kan også have en stor del af skylden for nogle underlige symptomer, jeg har haft, men altså ikke har tænkt over.

Nu er jeg så mere rolig, for det kan jeg jo så spise mig ud af. Så turen gik igen til Apoteket for piller, men dog vitaminer dennegang. B-vitaminer havde jeg (Note to self:De hjælper fedt, når jeg ikke tager dem – skal tages dagligt fremover) og så D-vitaminer med kalk (minder mig om, jeg skal have aftenration, nu jeg sidder her og skriver). Og så skal der tages prøver igen om 3 mdr. Sikke et cirkus.

Det kan heldigvis også forklare den svimmelhed, der opstod her de seneste dage. Ikke slemt, slemt, men nok til, at jeg føler mig noget usikker. I morgen prøver jeg at gå en tur ned i stalden, og hilse på uden at lave det vilde. Måske lidt græs med verdens sødeste, men nu må vi se, hvordan dagsformen er, for helt på toppen er jeg ikke endnu. Men man får jo kuller af ingen heste :-)

Lækker steg….nej ikke tyren!

Jeg ved ikke, om jeg synes, det er en genial reklame. Den er mindst lige så god som de fleste, og man husker den. Den er ikke så interessant for danske købere, for bilen kan slet ikke fås i Danmark (okay, den kan muligvis importeres for en formue og er i forvejen dyr).

Det interessante for mig her var Matthew McConaughey som jeg altid har været helt tosset med. Selv noget så relativt kedeligt som en bilreklame, kan han gøre sexet – in my oppinion *S*

Fristelser og fremgang

Jeg må indrømme, jeg har en svaghed! Den hedder sodavand. Jeg prøver at holde det nede, men i perioder, hvor jeg er syg og ligger her og glor, har jeg en tendens til at synes, jeg skal have. Det er ikke sundt med for meget, hverken sukker eller alt det kunstige. Hvad skal man snart stille op? Er jeg den eneste, der nogengange kan rende mere end sur i, at tænke så meget over det?

Nå, men forleden i Irma fandt jeg noget, der skulle prøves Ribe Sodavand. De er selvfølgelig også lidt dyrere (9 kr.) end dem, jeg plejer at købe, men garanteret også sundere – hvis man kan tale om sund i den forbindelse. Oveni er de også økologiske. Den der i første omgang fangede min opmærksomhed var hyldeblomsten. Nogen ved måske at man engang imellem kan få en i Netto, der smager uhørt godt, men som sikkert også er fyldt med kemikalier, uden jeg dog ved det. Jeg købte en af dem (den havde jeg smagt og vidste den var god) og en lemon forleden. Normalt er jeg glad for ting, der er syrlige, det være sig æbler, appelsiner og så galt også sodavand, når det er passende. Det må man sige, det er i forhold til en lemon sodavand. Men den her, var selv for mig, for sur. Den gled ned, men jeg holder mig til hyldeblomsten, hvis det er skal være det her mærke. Appelsinen har jeg så ikke smagt endnu – har du?

Ellers går det endelig fremad med helbredet. Det er ret beset også mere end på tide. Jeg er ikke helt 100% endnu, og jeg ved, jeg skal passe på, ikke at gå for tidligt i sving, så jeg tager det meget stille og nusser rundt her. Bare at slippe for den dødlige træthed antibiotikaen gav, er en stor lettelse. I morgen skal jeg til lægen og tjekkes, så må vi se, hvad han siger.

Smart vejledning – tørklæde på 25 måder

Har du ikke også ofte tænkt på, om der var smartere måder at style dit tørklæde? Jeg har ihvertfald, og her er inspiration i stor stil. Jeg skal ihvertfald prøve, det er sikkert.

For at tale om noget helt andet – Frankel!


Den magiske morgen på Long – og Warren Hill 7. september

Eftersom helbredet ikke er noget at tale om, så tænker jeg, at jeg vil flytte fokus ihvertfald bare lige sådan kort, for at prøve at lyde lidt positiv. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg efterhånden er mere end anstrengt i mit ansigt, så jeg har brug for alle de midler, jeg kan finde.

En af dem, er at tænke på den dejlige tur til Newmarket. Nu har jeg efterhånden vist en del fotos fra turen, og der kommer også et helt indlæg om det (jeg er så småt igang, men sjovt nok er jeg jo igen blevet forsinket). Men nu synes jeg lige, I skulle se, hvad hele turen faktisk handlede om, Frankel. Det var en stor oplevelse at se ham, og det var i det hele taget en dejlig tur, som jeg er glad for, at jeg har “på kontoen” over de gode ting. Den magiske morgen øverst, er også en, jeg aldrig glemmer.

For nu at tage det negative, så var jeg igen til lægen og mit infektionstal er steget IGEN! At sige, jeg er træt af det, beskriver det ikke. Nu tog de så blodprøver til den store Olympiske medalje, og så skal jeg derop igen onsdag. Søndag stopper jeg med medicinen, og om ikke andet, slipper jeg så forhåbentlig hurtigt for den dødlige træthed, der er fulgt med den. Jeg er sgu træt nok ellers, uden jeg behøver at få ekstra oveni. Så jeg er helt smadret. Send lige gode vibes, for nok er nok nu! God weekend til jer!


Frankel med sin oppasser på Banstead Manor 9. september

Bloganbefaling

Det er efterhånden sjældent, at jeg falder over en blog, jeg vitterligen har lyst til at anbefale. Førhen var udvalget af en helt anden størrelse, men her for ikke så længe siden, fandt jeg Katrines blog, som jeg bare synes er helt genial.

Selv har jeg aldrig været særlig god til at tegne, noget jeg også gerne ville kunne (note to self: man kan ikke det hele), så måske deraf min facination af folk der kan. Jeg minder mig selv om, at jeg garanteret kan noget, de ikke kan og nyder deres talent. Katrine har det helt sikkert, en super streg og evnen til at få sagt dagligdags ting på en sjov måde – kig selv!

Som ofte – 2 skridt frem og 3 tilbage


Et foto mere fra min dejlige tur til Cambridge 7. september

Det er ved at være lidt træls det her, frem og tilbage og lige langt er jeg. I dag var jeg igen til tjek hos lægen, og igen var mit infektionstal steget. Ikke meget, men dog nok til, at jeg igen på fredag skal til tjek. Jeg skal åbenbart virkelig have den nemesis smækket i hovedet igen og igen – de kan godt stoppe nu, jeg har fattet den!

Af samme årsag sker der ikke meget her. Antibiotikaen lader mig fuldstændig lige så flad som en våd karklud, og jeg sover, og sover. Kan slet ikke hænge sammen. Helt normalt ifølge sagkundskaben, men det bliver det ikke sjovere af. Det får jeg også sympati for hos lægen, men bare det nu ville gå over, for jeg gider altså ikke mere nu.

I dag øser det ned i stride strømme og på sådan en dag, er det sådan set okay med sofaehygge og fjernsyn. Men jeg savner mine både to- og firbenede venner i stalden. Det skal huskes, at jeg kun nåede derned en dag, inden jeg blev syg, så tager man min ferie i Newmarket med, så begynder det altså, at give “abstinenser” efterhånden i svær grad efter selskabet dernede ikke mindst Kickerkys- og gåture. Men jeg må prøve at lade være at stresse over det, for det bliver det jo ikke bedre af og tage en dag ad gangen.

Så gik jeg lige glip af…..


Fra Åringsauktionen 2012

Man skulle tro, jeg vænnede mig til det. Det med at gå glip af alverdens ting på grund af det *BIB* helbred. Det gør jeg ikke, kan jeg så fortælle. Ikke at det lige i dag er en katastrofe, for der er jo auktion igen næste år, men det er jo stadig forskelligt fra år til år, og det er altid hyggeligt at samles med ligesindede hestetossede mennesker. Og se på smukke heste, kan jeg altid. Sidste år gik jeg også glip af, mest fordi det blev holdt i Sverige.

Nu har helbredet så igen “trukket stikket” for mig. Lungebetændelsen vil ikke give sig, udover at der også er noget på lungehinden, og der er stadig noget lyd på lungen og noget at se på røntgenbillede, så nu er jeg på en anden slags antibiotika i 10 dage! Prøv og spørg om jeg er træt af det? Det er så lungehinden, der kræver en anden slags. Jamen for hulen! Nok nu sagde damen! Men det kan jeg så gøre til jeg er blå i hovedet åbenbart, ligesom jeg også går glip af løb i morgen. Hvis ellers jeg var frisk nok, kunne jeg til nøds liste ned og sidde indenfor, men eftersom jeg rent faktisk er temmelig sløj, har jeg slet ikke lyst, helt bortset fra, det uagtet er klogest at blive her og tage mig af helbredet. Suk!

Nå, men jeg kan da ønske alle mine dejlige venner deroppe en god åringsauktion og så håbe, at salget bliver godt og alle får det med hjem, de ønskede sig. Kataloget til auktionen ligger her, hvis du er interesseret.