Fotomarathon og et par favoritter

Chess Racing’s Berling (IRE) med Valmir De Azeredo i sadlen på vej til start i SOC

Som nævnt har det været en god weekend! Men nu forestår der et fotomarathon uden lige. Det er altid godt at hygge med fotos, men der er ovenpå sådan en omgang her, alt alt for mange af dem. Men man bliver glad, når man får nogle gode skud og især af sine favoritter. Indrømmet, jeg elsker alle hestene, men der er altid nogen favoritter. Sådan har vi det allesammen.

De her to, er et par af mine og jeg er ikke alene på den “galaj” overhovedet ikke. I år var sponsor på Scandinavian Open Championship (GR.3) Chess Racing. Jeg tror, jeg har nævnt det før, men Chess Racing er Benny Andersson fra hedengangne ABBA. Og selvfølgelig er hans farver skaktern, hvilket vil sige, at disse to heste er hans. Han har haft mange, mange skønne heste og har stadig og det her er bare to af dem. Ingen af disse vandt, men Inaya (GB) nederst blev 2. i Skandinavian Open, som de begge var med i. Berling (IRE) vandt sidste år, men det var ikke lige med ham i går. Til gengæld var der andre af Chess Racing’s heste, der vandt i weekenden, men det kommer der mere om herovre senere, når jeg når så langt.

Dertil kom at præsentationen af hestene i SOC, blev gjort til musik fra netop Chess. Jeg ved ikke, om jeg har nævnt det før, men jeg var så heldig, at jeg så originalen i London i sin tid. Bare musikken nu giver mig gåsehud. Det var en fantastisk oplevelse.
Her var det “One Night In Bangkok” – meget fint!

Jeg var iøvrigt så smadret, at jeg sov til klokken 10, og jeg føler mig stadig ikke vågen. Egentlig var meningen, at jeg ville have været i stalden i dag, men det stod hurtigt klart, at det blev droppet, som i helt droppet. Jeg vendte mig om, og sov videre. Det er jo sådan, at jeg p.t. har de har stilladsgutter rendende, og det startede med et bor til at fastgøre diverse klokken 7.30, men jeg faldt da i søvn igen. Nu sidder jeg så her (igen) og nørkler fotos og hyggeligt er det, men det tager bare tid og kræfter.

Og nej, jeg er stadig ikke kommet mig over hele DNA-historien!! I den forbindelse skylder jeg at sige en stor, stor tak til alle jer søde, søde venner, der har skrevet og været glade på mine vegne. Det er SÅ stort, at det er svært, at tage ind næsten. Og at I deler min glæde, gør den endnu større, så tusind, tusind tak for jer. Som jeg siger venner, er den familie man selv vælger.

Chess Racing’s Inaya (GB) med Nelson De Souza i sadlen også på vej til start i SOC. Begge heste trænes af Jessica Long

En lang Derbyweekend

Feltet på vej rundt svinget første gang i Dansk Derby 2016< - vinderen Suspicous Mind ses stort set i midten med grøn/hvide farver

Det har været en vild weekend. Det har det, for der var både storløb i går og i dag. I går var det Scandinavian Open Championship og i dag var det Dansk Derby. Det har betydet lange dage på banen og en masse fotografering. Og selvfølgelig nyder jeg det, men det er også en hård omgang især 2 dage i træk. Det bedste ved det, er alle de søde mennesker, man også får set og talt med. Det er det altid, men der er jo altid en speciel stemning på sådan nogle storløbsdage.

At sige, det har været en god weekend forslår næsten ikke. Ingen uheld og helt fantastisk væddeløb med nogle opløbskampe, så man næsten tabte vejret. Væddeløb helt som det skal være. Der var populære sejre, ventede sejre og overraskende sejre også helt som det skal være. Nej det kunne ikke have været meget bedre. Joh, der var måske lige en detalje med vejret, men det gik selvom der kom et par byger. Og så tror jeg, at banen har sat publikumsrekord, uden jeg ved det. Men jeg kan ikke mindes at have set så mange mennesker i rigtig lang tid. Jo, det var en velllykket weekend. Nåede du ikke derud – jamen så bliver det formentlig samme set-up næste år og uanset kommer der jo både et SOC og et Derby næste år.

Jeg håber, I har haft en dejlig weekend!

Sabina Karlsson med Derbyvinderen 2016 Suspicous Mind

Miraklernes tid er ikke forbi/Miracles do happen!

Please scroll down for English version!

Som jeg skrev, da jeg skrev et andet brev for 2 dage siden, jeg ved dårligt, hvor jeg skal starte. Så jeg må jo starte med begyndelsen.

Som mange af jer har læst her på bloggen og har talt med mig om, så har jeg i mange, mange år ledt efter mit biologiske ophav. På mødrene side var det relativt let, omend oplysningerne stadig er sparsomme og endog mangelfulde på mange måder. Og der må jeg forlige mig med, at der er mange ting, jeg aldrig får svar på. Dog har jeg fotos af hende og min halvsøster der og min bedstemor også. Så langt så godt, men halvdelen manglede.

På hospitalspapirer stod navnet på en mand, som angiveligt var min biologiske far – Robert Jones. Så ham har jeg naturligt ledt efter siden 1986. Jeg har aldrig fundet ham, og de professionelle, jeg har haft til at hjælpe mig, har aldrig fundet en Robert Jones, der passede! Til sidst indså jeg, at skulle jeg løse den her gordiske knude, måtte jeg ty til DNA. Det gjorde jeg så, og de modtog min prøve den 6. juli. Normalt siger de, at der går mellem 6-8 uger før resultatet er retur, så jeg var noget chockeret, da resultatet forelå for 2 dage siden.

Jeg kunne godt se nogle match, og jeg kunne også se, at det skulle være tætte relationer, men jeg skrev til en søgeengel som jeg i forvejen havde kontakt med, og hun fik adgang til mine resultater. Der gik ikke et kvarter, så skrev hun til mig:

Gudskelov, du tog DNA-testen! Hans navn var i virkeligheden … og han var født ….i Vicksburg, Mississippi. Du er blevet parret med en halvbror og en halvsøster! Jeg sender mere så hurtigt som muligt.

Og det gjorde hun indenfor en time! At sige, jeg var ved at trille ned af min pind og var helt og aldeles overvældet, er en underdrivelse. I den første mail ad ovenfor, var der faktisk vedhæftet et foto af min biologiske far, jeg aldrig har set, men der gik lidt før jeg opdagede, at det var der. I næste mail var der flere fotos af ham, og et af min biologiske farmor, som jeg ligner helt vildt meget også.

Allerede samme aften skrev jeg en hilsen til min bror på facebook, og vi har været i daglig kontakt lige siden. Han er rigtig, rigtig sød og det er helt fantastisk! Jeg er stadig helt overvældet og dybt rørt, glad og taknemmelig over, at det endelig lykkedes, og at jeg har to søskende i USA. Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af min søster, men det håber jeg, at jeg får. Hun har først lige fået det at vide. Så at sige, det var den bedste fødselsdagsgave, jeg overhovedet kunne få er vist ikke at overdrive, omend lidt tidligt, så er det da tæt på.

Desværre gik min biologiske far bort i 1989, men når jeg så får hele to søskende, som kan fortælle om ham, så er det jo bare fantastisk. Nogen der kan fortælle og dele, hvordan han var. Og til dem, der måske kunne undre sig – nej han vidste ikke noget om min eksistens. Og navnet på hospitalspapirerne – Det må Guderne vide! Det er en af de ting, jeg aldrig får svar på. Men jeg er glad, glad…..Sidder du i samme situation, kan jeg kun anbefale. Det er endda så fint, at jeg har en veninde, som har fået sine resultater samtidig med mig, og det er meget særligt, at vi kan dele disse oplevelser med hinanden. Jeg håber, hun er lige så heldig som jeg har været. Fantastisk!

Udover hele det aspekt med min biologiske far/søskende, er der jo så det med, hvor i verden, jeg kommer fra, og det illustreres nedenfor. Det er så delt endnu mere op. Blandt andet er jeg 8% skandinavisk og 4% brittisk. Meget interessant.

Har du prøvet DNA-test og i givet fald, hvad fandt du ud af? Har du ikke? Kunne du tænker dig? Skriv endelig kommentarer og lad mig høre….

———————————————————————————

In English:
Læs resten

Så nåede vi så langt

Så nåede vi et skridt nærmere i nedtællingen til Dansk Derby 2016! Der var Derby galops i går. Ovenfor ses en favorithest (af min ikke til Derbyet) – Stradivarius med jockey Nicolaj Stott. Det betød, at jeg skulle op klokken kvart i kvalme for at være nede på banen 6.30 senest, for der startede de. Normalt plejer vi at starte klokken 7, men grundet stor aktivitet (så stor synes jeg nu ikke, den var men….) ville de starte tidligere. Til Derbygalops er det ikke kun heste, der starter i Derbyet, der kan gå galop, men i princippet alle heste, der starter på dagen. Jeg havde forventet flere og blandt publikum var der også mange, jeg manglede. Men sådan var det.

Efterfølgende var jeg i stalden og der var travlt. Jeg lå nærmest vandret, men det var nu helt rart. Til gengæld var jeg dødtræt, da jeg kom hjem. Det er jeg stadig, for jeg har jo kæmpet for at få mine fotos fra i går færdig. Og nu er det lykkedes, og der er lidt om dagen herovre (på engelsk) og fotos selvfølgelig.

Til morgen var jeg også i stalden, men jeg skulle vist være blevet hjemme. Jeg synes ikke, jeg var til megen gavn, men heldigvis var i dag en relativt stille dag, så det gjorde ikke så meget, men jeg fik da hygget med Kickertutten. Nu har jeg så fået skrevet og begået mit indlæg og nu skal jeg have en lur.

Den store nedtælling

Carlos Lopez på Stinger, som også rider ham i SOC 2016

Som jeg har været inde på tidligere, så er det jo nu højsæsson for væddeløbssporten og det hele bygger faktisk op til næste weekend den 6.-7. august. Der er Scandinavian Open Championship og en masse andre løb lørdag og det hele går så på dagen efter igen med Derby’et. Det bliver en hård weekend.

Jeg tror også, jeg før har været inde på, at SOC, er mit favoritløb og har været det siden det startede for Guderne må snart vide hvor længe siden. Det er rigtig gode heste, der er med i det løb og det er over 2400 meter ganske som Derbyet også er det. Dog er Derbyet forbeholdt de yngre heste.

I år er det så specielt, fordi vi fra stalden har en hest i det løb. Det er Stinger, som ses ovenfor og det er også første gang, han skal ud på den distance. Men dog en, der burde passe ham, så alt i alt meget spændende. Nu har jeg lige siddet og smidt lidt fotos op af nogle af Derbyhestene, og skrevet lidt om det hele herovre. Ikke så meget, men lidt har også ret, og nu er det ved at være sengetid. Skulle du undre dig over, hvorfor Stinger hedder netop det, så har det sin forklaring i, at Stinger har en ejer med forkærlighed for cocktails og Stinger er også en sådan, ganske som The Kicker også er. Smagstest udføres helt på eget ansvar. Jeg kan dog afsløre, at vi har prøvet en The Kicker og den smager efter stor enighed ikke godt. Stinger kan jeg ikke svare for.

Jeg synes ikke rigtig, jeg når så meget, men der er mange ting, der trækker tænder ud i øjeblikket og jeg er monstertræt. Stalden får som regel den lille energi jeg har, og så er der jo alt det her blogskriveri og fotos, som også tager meget tid og ikke mindst mange kræfter.

Men nu har jeg da fået bedrevet en del i dag, så jeg kan gå til ro med god samvittighed. I morgen skal jeg gerne have tømt mit spisekammer og gjort det rent og i det hele taget har jeg rigeligt – også online at tage mig til. Foreløbig god weekend!

En tur til Nykøbing F.

Nu havde jeg jo lånt den her fine bil, og så skulle der ligesom ske noget i fredags. Jeg havde jo allerede været på tur en gang. Men den her bil, var jo oplagt til de lidt længere ture, så derfor ville jeg gerne finde på noget mere. Efter noget andet “faldt til jorden” slog det mig, hvad jeg kunne og absolut skulle, hvis jeg på nogen måde kunne! Det var et besøg hos min veninde på Falster. Dels havde jeg ikke set hendes hus og dels var det sådan ca. 100 år siden, vi havde set hinanden. Godt nok taler vi meget ofte sammen, men det er jo ikke det samme. Så hun fik et opkald, og så gik turen derned. Det gik fint bortset fra, at alle de andre kører som idioter!!! Helt seriøst folk er livsfarlige.

Eftersom min veninde jo er flyttet, så vidste jeg ikke nøjagtigt, hvor det var, men eftersom jeg selv har boet dernede, og hun jo havde fortalt noget om, hvor det var, så kørte jeg lige dertil, uden hjælp fra GPS.

Bortset fra, at jeg ikke havde set min veninde i lang tid, har hun også fået sig en kæreste, som jeg ikke har hilst på, og sidst og absolut mindst i den sammenhæng en hundehvalp. Så der var rigeligt, der skulle inspiceres. Vi startede med en husrundtur og så drak vi noget kaffe og sludrede lidt. Så blev vi enige om, at gå en tur op i byen. Da vi så tullede rundt deroppe blev vi enige om, at vi skulle have noget at spise på et dejligt pizzasted på torvet. Der blev ringet til kærsten, så han også kunne deltage, og så mødtes vi der lidt senere. Der var jazz på torvet og gang i revy’en så der var mange mennesker, så vi måtte vente noget på vores bord, og det gjorde vi så. Så kom kærsten og vi havde svært ved at vælge, hvad vi skulle spise. De andre fik pizza, og jeg fik en pastaret, der ikke helt levede op til forventningen, men så fik vi afslag i prisen. Min veninde kender dem (og iøvrigt Gud og hver mand dernede – hun er født og opvokset på Lolland). Så gik kæresten igen og lod os tøfle rundt i byen og sludre. Vi gik som det ses ned til havnen, som er blevet til en pendant til Tuborg Havn (sådan lokalt for mig). Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal synes om det. Charmerende – nej ikke rigtigt og ikke engang specielt pænt efter min mening. Det passer ligesom ikke ind synes jeg, men nu er der da nogen der bor i lejlighederne, hvilket var mere end der gjorde sidst, jeg var der.

I det hele taget var det sjovt, at gå rundt og se, hvor meget, der har ændret sig siden sidst, jeg var der og siden jeg selv boede dernede. Det skal så siges, at jeg ikke boede i Nykøbing, men i Horbelev, som ligger imellem Stubbekøbing og Nykøbing, sådan lidt firkantet sagt. Og ofte tog jeg således til Nykøbing og handlede. Jeg skulle i bilen uanset, hvad jeg gjorde.

Efter vi havde gået en god tur var vi godt trætte, så der gik ikke længe inden, vi fandt vores seng. Næste morgen gik vi alle op til Kvickly og købte noget morgenbrød og så hyggede vi med det og ikke mindst lille hunden, som var meget underholdende, inden jeg kørte videre.

Læs om, hvor jeg gjorde stop på vejen hjem nedenfor:

Læs resten

Forventninger og realiteter

I mandags fik jeg min lånebil. Jeg var noget spændt på, hvordan jeg ville synes om den, og hvordan den ville være at køre i. Den er noget større end, hvad jeg er vant til, så alene der, var den anderledes. Den var så også et mærke, jeg har hørt om, men aldrig kørt i, nemlig Dacia. Egentlig havde jeg ingen forventninger, men mange har hørt om modellen Duster og har måske deres fordomme. Vedkommende, jeg skulle låne af, var opmærksom og havde bemærket min forkærlighed for meget dyre og luksuriøse biler. Og ingen tvivl der, selvfølgelig kan jeg godt lide de lækre store biler, intet om det, men jeg er altså også realist.

Så sålænge jeg kan have noget at køre i overhovedet, er jeg mere end glad. Selvfølgelig må det gerne være så komfortabelt og rart det kan indenfor et givent budget. Jeg har jo som før nævnt, puslet lidt med tanken om en bil, og det gør jeg lejlighedsvis stadig. Sålænge jeg kan låne, er det godt, men den dag får jo også en ende, og når man som jeg har kørt bil uafbrudt siden man var 18 (og iøvrigt elsker at køre bil), så er det altså ikke noget, man sådan lige ligger på hylden.

Nu skulle jeg så teste den her bil i går, for jeg bestemte mig jo for at komme ud under åben himmel. Og det viste sig at være lige, hvad doktoren havde i tankerne for mit noget lunefulde humør og til test af bilen helt perfekt. Den og jeg viste sig at være “a match made in heaven” og jeg nød den i den grad, at jeg nu bare ikke vil af med den igen. Det slipper jeg nok ikke om ved, men nu da jeg så var i den tankegang, var jeg nu her lige inde og se, hvad sådan en sag egentlig koster. Og jeg blev glædeligt overrasket. Den er faktisk ikke dyrere, end hvad jeg havde tænkt oprindeligt, tager jeg den “skrabede” model. Det skal jeg så lige finde ud af, hvad dækker.

Den lånte er en noget dyrere model – Sandero Stepway. Den er superbehagelig at sidde i, og den kører som en drøm. Ligesom at tage noget behageligt kendt tøj på, der bare er fantastisk rart at have på. Jeg er overbevist og tænker i den grad på Mette og hendes Aygo, for hun kunne have fået den her til samme penge, og mere plads til sin kæmpe hund. Nu går jeg i tænkeboks, men jeg skal ikke undlade at NYDE den de dage, jeg har tilbage og så må vi se. … Den jeg har lånt, er som den øverste (farven, men har viste ekstraudstyr, hvis man går ind under modellen og er diesel), og skulle jeg selv have, blev det som nedenfor og med benzinmotor.

Ud under åben himmel

Jeg trængte! For godt selskab og åben himmel og så er det jo godt, jeg ved, lige, hvor jeg kan få det henne. Sandie har været nævnt her på siden mange gange før, men det bliver jo ikke mindre rigtigt, at hun og hendes dejlige sted, er balsam for sjælen. Jeg greb telefonen i morges, og forhørte mig, om hun ville have besøg, og det ville hun heldigvis. Vejret spillede med på de fineste strenge, og jeg satte mig i nyindlånt bil og drog afsted. Også den var en sand fornøjelse, så alt var godt.

Vel deroppe blev jeg sat i arbejde, og det ved Sandie, at jeg gerne vil, så jeg fik lov at strigle 3 af de smukke logerende heste der var deroppe på Spa-ophold. Det var dejligt, at være med. Så var vi på køretur med en hest og retur og lukkede hestene ind, som var ved at være desperate over alle de bidende væsener (hestebremser), så de var ikke helt rundt på gulvet. Det gik i rask trav med at komme ind. Så var det ved at være tid til at køre hjem og det gik lige så nemt som udturen.

På vejen hjem var jeg lige forbi stalden fordi, jeg lige ville tjekke æblebeholdningen hos Kickertutten og så hilse på vores aftenvagt, som jeg ikke har fået en god sludder med længe. Det var dejligt at få en sludder og Kicker kom ud på folden. Så nu er jeg hjemme og har fået et bad og skal bare slappe af. God aften til jer. Fotos er taget udover Roskilde Fjord på vejen hjem, men det er utroligt smukt på hele strækningen med bølgende kornmarker, idyliske landsbyer, skov og fjorden ikke mindst.

Der er heste, og så er der heste!

Som med så meget andet, er der forskel på heste! Det være sig udseende, sind og kapacitet! Denne hest, som vi så på Klampenborg for første gang i dag, er ikke hvilken som helst hest. Han hører til en helt speciel kategori af heste. Han er en Gallileo søn – Giuseppe Piazzi (Gallileo – Belesta) og er født i Irland, hvor Gallileo også står. Sidstnævnte er verdens dyreste og bedste avlshingst og således er Guiseppe Piazzi i en liga for sig selv alene af den grund (sammen med Frankel iøvrigt), men også rent prismæssigt kræver det udsædvanlige midler, at købe en sådan hest. Og lad os bare sige, det er de færeste forundt. Så har jeg ikke sagt for meget.

At han udover prisen og afstamningen er noget ganske særligt, kan næsten ses på foto (taget efter han vandt i dag). Han er ganske enkelt gudesmuk! Jeg tror ikke, der var en eneste, der ved lidt om heste, der ikke bare tabte underkæben og skulle have den samlet op fra grus, græs eller hvad de nu lige stod på. Wow!

Iøvrigt blev dagen, som jeg frygtede ville blive forfærdelig, ikke mindst fordi jeg var så udmattet inden jeg tog afsted, faktisk ganske fin. Det skyldtes ikke mindst det gode selskab på banen og alle de søde mennesker, jeg hilste på og fik en sludder med. Den bedste medicin. Men træt – det er jeg dælme stadig. Nu står den på afslapning, og så må vi se, hvor langt jeg når i morgen, når jeg alligevel skal sidde og se Svensk Derby.

Weekend og megameget væddeløb

Det er weekend – igen! Jeg synes, det er hele tiden. Ikke noget som sådan at klage over der, bortset fra, at jeg overhovedet ikke kan følge med tiden. Det går for stærkt. Det er i det hele taget, men der er tider, hvor man gerne så tiden gå i stå og bare gerne ville kunne hive i nødbremsen. Sådan har jeg det i øjeblikket.

At sove dårligt, og føle sig fuldstændig drænet og udmattet hele tiden, gør ikke sagen bedre kan jeg hilse og sige. Det betyder også, at mange af de planer, jeg havde for sommeren ikke er blevet til noget som helst endnu. Ikke at sommeren er forbi, men jeg synes, intet jeg har nået. Nu var jeg så lidt på turisttur forleden, og det var da noget, og rigtig hyggeligt.

Weekenden har ikke de vilde planer. I eftermiddag er der galop på Klampenborg, hvor jeg skal ned og se om jeg kan få lidt fotos, af nogle heste, jeg ikke har i forvejen og så iøvrigt bare se løbene. Løbene starter 15.45 og løb på en fredag er ikke hverdagskost. Det har sin forklaring i, at der er Svenskt Derby i morgen så derfor var Klampenborg så nødt til at vige.

Formen i dag er bestemt intet at prale med. Jeg har sovet elendigt og er fuldstændig mast, jeg har møgondt i mit knæ, de har lovet noget regn, men det skulle stoppe til løbene begynder, og så at vågne op til endnu et terroranslag – det er ikke ligefrem fremmende for humøret. Skal vi ikke satse på, at jeg liver lidt op senere – der er ikke andet for.

For nu vil jeg ønske jer god weekend med et foto fra sidste år med et foto af Inaya (IRE), der vinder på Klampenborg (sort/hvide farver) – hun er en af de heste, jeg får at se senere i dag. Udover hende er det til venstre Nicolaj Stott/Storm, Rafael De Oliviera/Call Of Duty og Carlos Lopez/The Kicker.