The Jockey

Jeg har nævnt det før, at der som regel er et foto, der er en favorit fra dagens “høst” om man vil. Da jeg tog det her foto, var jeg i tvivl om, at det ville blive godt, men heldigvis, er det jo fint bare at skyde løs og skrotte bagefter. Så sjovt, når fotos man var i tvivl om, så bliver favoritten for dagen.

Jockey’en er en af flere, som jeg jo kender fra banen og som også har redet flere af vores heste – Martin Rodriguez – en god jockey og en rigtig sød fyr.

En søndag i Sverige

Tjah, ikke svært at gætte, at når jeg bevæger mig over sundet, så er der gerne i hesteøjemed. Således var dette en af de sidste løbsdage på året, og stalden havde to heste til start. Jeg har ikke rigtig været på farten her i sommer, og en tur over broen var lige til at klare, hvis der var plads til mig. Det var der heldigvis.

Alt var pakket og klart, og hestene skulle bare læsses, og de var superflinke og gik lige op begge to. En stor lettelse, for det er langt fra sjovt, når hestene ikke har lyst til køretur. Vel derovre, kunne vi bestemt heller ikke klage, en flot 2. plads og en 6. plads, som også gav lidt penge. Det eneste, der kunne klages over, var temperaturen! Det var koldt – meget koldt, så min plan om at tage dynefrakke på, skulle jeg have holdt fast i. Eftersom det de seneste gange, har været for varmt, tænkte jeg, at det var det garanteret. Jeg tog fejl, det var p….koldt. Men mødte mange jeg kender, og fik også sludret med en sød dame, der har været i sporten i mange år, mens jeg fik varmen i cafeteriaet. Spændende og rigtig hyggeligt, når folk gerne deler deres historie. Jeg fik som altid taget fotos, og dem, som er blevet til noget, er blevet gode, men vores heste startede så sent på dagen, at jeg mistænkte, at det ville være for mørkt for mig, der ikke har en “rigtig” flash (endnu en ting til ønskelisten), og jeg fik ret.

Desværre må jeg der eller tidligere have reddet mig et eller andet, for sidst på dagen derovre fik jeg rigtig ondt i maven og følte mig ikke på toppen og det vedblev at være sådan og da jeg endelig landede her orkede jeg intet, udover at smide mig på sofaen. Intet har jeg lavet siden andet end at ligge der og lige lunte ud og prøve at spise en smule. Det er ikke sådan, at jeg ligger i hede omfavnelser med toilettet heldigvis, men jeg har blæsende hovedpine, en snert af feber og altså ondt i maven. Er det noget, der er til gang måske? Håber det snart går over, jeg har alt for meget, jeg skal, til det her – synes ellers lige jeg har taget min tørn, men det må “nogen” vist have glemt.


Notnowhoney (GB)/Per-Anders Gråberg og Loyal (DEN)/Oliver Wilson kæmper om 2. og 3. pladsen i Fars Löpning, og kommer ind i nævnte rækkefølge efter Spirit of Life (SWE)/Rafael De Oliveira

Fredagsforhindringer

Det har så lige taget mig hele aftenen at få uploadet og postet dette indlæg. Det er jo langt fra produktivt, kan I nok forstå. Af samme grund skriver jeg heller ikke ret meget indtil problemet er løst.

Tog i stalden til morgen, og havde faktisk rigeligt at se til. Vi havde flere dejlige besøg og den obligatoriske gåtur blev også gennemført. Der er stadig farver derude, men det er på sidsten.

Vel hjemme faldt jeg i søvn, fik et bad og lidt at spise og nu hygger jeg bare til jeg snart går i seng. Imorgen skulle jeg gerne have ryddet mere op, og gjort rent. Vi får se, men jeg kan jo ikke blive ved at udskyde. Hviles skal der, for jeg skal have energi til søndagens tur til det svenske.

Kan I nu have en god weekend!

R.I.P.

Stykket her blev sunget så smukt for os i kirken i dag, hvor vi tog afsked med min tante, af koret hun også selv var medlem af. Her smukt sunget af koret fra King’s College, Camebridge, hvor jeg næsten lige har været.

Bisættelser er altid noget hårdt noget, at komme igennem. Og selvom vi i afdødes ånd holdt “fest” bagefter, er det svært ikke at fælde en tåre undervejs, hvilket vi da også var mange, der gjorde. Og bagefter er man helt drænet følelsesmæssigt.

Som præsten sagde, der ryger så mange tanker igennem en. For min tante var det godt, at få fred. Hun har været meget syg, meget længe og det var ikke værdigt mere. Så for hende godt, men som ofte er det de efterladte, der sidder tilbage med savnet og sorgen. Sorgen bliver mindre, og savnet vil forblive, omend i mindre “rå” tilstand. Jeg taler jo af erfaring desværre.

Det var trods omstændighederne, dejligt at se alle familiemedlemmer, men vi må altså ses udover bisættelser lidt oftere, det andet er for trist. Så på trods var det en god dag og en smuk afsked.

Årets sidste


Staldens Monte Carlo med jockey Carlos Lopez får en flot 2. plads i gårsdagens hovedløb – Basnæsløb

I går var det årets sidste løbsdag. Det er altid lidt underligt, og hvad skal man (ikke mig, jeg ved godt, hvad jeg skal) nu bruge sine lørdage (hovedsageligt) på. Det føles som om, der er evigheder til næste sæsson, og så går det faktisk vildt hurtigt lige pludselig.

I går gik det rigtig fint, vejret var perfekt, men dagen var alt for kort. Den fik slut inden den fik begyndt. Det var ikke mindst fordi, tiden løb fra mig, så jeg mistede første løb. Det er vist ikke sket for mig før, men lidt ærgerligt.

Nu er der kun Sverige tilbage, og der er det så planen, at vi har et par heste, der skal over på søndag (Malmö), og der håber jeg så også at deltage.

Ellers er ugen allerede godt besat – faktisk for besat, for jeg skal helst ikke for meget, så i princippet skal der ikke puttes meget mere på den.

Det var en af de mere sørgelige begivenheder, der gør, at en af dagene, allerede er besat. Et familiemedlem skal bisættes og det er jo aldrig på den måde planlagt.

Normale tilstande med kage til

Jeg skulle i stalden i dag. Dog har jeg på mødetider ikke indført normale tilstande endnu, og eftersom antallet af heste her til vinteren er for nedadgående, er der sådan set heller ingen grund til at komme tidligere.

Jeg overgik mig selv i går. Jeg fik lavet vegetardeller (opskriften var ikke god, men jeg fik reddet den), og bagt skrub-af-kage. Hvorfor skrub-af-kage? – en af pigerne skal rejse på ferie i morgen. Det var den her kage, jeg bagte og den er altså rigtig dejlig.

Dagens startede med, at jeg fik at vide, at jeg var sendt fra himlen – slet ikke tosset! De stod lige og skulle bruge mig, til at køre med op med et par heste, der skulle på ferie. Vi fik “madammerne” læsset og kørte afsted. Det gik fint, og vi kunne køre hjem igen, kun for delvist at sidde lidt fast i morgentrafikken, men det kunne heldigvis have været værre. Jeg blev smidt af på Klampenborgvej og så kunne chafføren køre videre – hun var travl.

Så gik dagen ellers ret fredeligt og endte med en dejlig gåtur med Kicker og Saz og selvfølgelig Susie. Vi var afsted tre kvarter og skoven er fantastisk lige nu. Skynd dig ud og nyd den, hvis du kan, for om få dage, så er farverne væk.

I dag skulle jeg kunne få resultatet af de røntgenfotos jeg fik taget forleden, så jeg ringede fluks, da jeg landede her tilbage – mine røntgenfotos var normale. Så jeg er en glad snart ex-patient. Hovedpinen er væk, og nu er der kun en irriterende hæshed og hosten tilbage, oveni lidt mathed, men det går bestemt den rigtige vej. Nu vil jeg slappe af (sådan udover rengøring etc. her) indtil sæssonens sidste løbsdag på Klampenborg Galopbane på søndag og fernisering hos Jeppe Eisner – med andre ord – lade op.

En lang, men dejlig dag – og de sidste farver

Dagen startede ikke specielt godt. Jeg vågnede klokken 4.00!!! Det var bestemt ikke planen. Meningen var, at jeg skulle sove længe, og så melde min ankomst i stalden, så vi kunne gå tur med racerpony 1&2. Jeg troede aldrig, jeg ville blive i stand til det, lige først, men efterhånden gik det okay, og jeg kom (meget mod forventning) afsted. Vejret var allerede der rigtig flot, og blev bare smukkere som dagen gik.

Som jeg vist før har været inde på, når man er selvstændig træner og iøvrigt meget ofte generelt selvstændig, har man mange kasketter. Det har en galoptræner også. Når jeg er medhjælpende, får jeg pludselig også mange kasketter på. I dag hed den bybud og skraldemand, udover selvfølgelig hestepasser. Vi fik gået tur med de to banditter, og mødte flere af “kollegaerne” på vejen blandt andet en hest, vi er mange, der er vilde med – Master Chef (IRE), for vi stod (hestene fik græs) på en hovedfærdelsåre.

Efter at have sat hestene ind igen og fået givet Kicker æbler og modtaget våde kys for dem, var planen at fange de sidste flotte farver i Dyrehaven, og det gjorde jeg så en times penge. Jeg endte efter en smuk runde oppe ved Fortunen, og ville forbi og hilse på en anden favorithest incl. ejer, men det var kun hesten, jeg fandt. Så jeg er nødt til at tage forbi igen.

Så skulle jeg (igen) handle noget, jeg havde glemt, og det fik jeg også gjort, og lidt ekstra (som det ofte går – også for dig?), og så hjem. Egentlig har jeg “bjerge” af opvask, masser af rengøring etc., der ventede, men det løber ingen steder, og i morgen er atter en dag.

Der var uhørt smukt derude i dag, og jeg er glad for, at jeg tog mig sammen fra morgenen af. Jeg prøver, at passe på mig selv, og jeg har måske lige “spændt buen” en anelse i overkanten i dag, men hvor ofte er det så flot vejr…Og farverne er altså væk om ganske kort tid, især fordi det blæser en del her.

Nu vil jeg holde fri og slappe af og iøvrigt sove mindst 5 kvarter i timen.

Mandagsmoods og en klage

Morgenbesøg i stalden

Gåtur med verdens sødeste

Lægetjek for infektionstal (nedadgående)

Hospitalsbesøg for endnu et røntgenfoto af lunger (resultat om 3 dg)

Iøvrigt vil jeg så gerne lige indskyde en klage og sige, at jeg nu have taget min del af hjernerystelserne. Lægen mente bestemt jeg har pådraget mig en mindre en, ved det gok jeg fik i hovedet for ca. 10 dage siden (det hældte jeg også til), så den står nok på hovedpine lidt endnu, og tage det stille udover alle de andre gebrækkeligheder.

Og nu er jeg godt nok træt og vil nyde, at lave ingenting for resten!

Nordhavn

Jeg havde en plan fra morgenen af, og for første gang i meget, meget lang tid fik jeg gjort det hele. Ikke så lidt af en tilfredsstildelse. I det hele taget synes jeg, at jeg har brugt weekenden godt og prøvet at være en smule aktiv. Dog kan jeg sagtens mærke, at kroppen brokker sig, så snart jeg gør det mindste. Er bange for, at det ikke lige er sådan at komme sig. Nå, men jeg prøver, så må jeg se, hvad lægen siger i morgen.

Nå, men det var i dag vi kom fra. Jeg havde en plan om, at jeg skulle lave Beet Bourguignon. Som jeg fik nævnt på Facebook, så er det lykkedes mig at rende om den samme indkøbsseddel 3 dage i træk nu! Således måtte jeg også afsted i dag, kun for ikke at finde det, jeg var taget afsted for. Dog fik jeg en erstatning og fik gået en tur som det ses ovenfor (det øverste foto er på vejen derned). De er ved at lave en ny bydel, og det er midt i kaos endnu. Det værste er, at de ødelægger et område, der var fuld af atmosfære, og nu bliver det for størstedelen beton og glas – igen, igen. Lidt nord for (på den anden side af havnen) er det samme sket, 100.000 kvm af glinsende hvidt byggeri med glas i mængder – ikke boliger næh, erhvervsbyggeri, som for størstedelens vedkommende nu står tomt, og sikkert er så dyrt at ingen har råd til at leje det. Nu kunne man så tro, at kommunen, når de endelig bygger boliger ville bygge nogle lejeboliger, som vi alle ved, der er kæmpe mangel på i Danmark – nej da, det skal da være dyre ejerboliger!! Du kan se læse mere om det hele på linket.

Al respekt for nye bydele og jeg er klar over, der engang imellem skal fornyelse til. Men vil folk hellere bo i de store betonklodser end, at man byggede nogle af de smukke gamle bygninger om til boliger (ad muren med det orange skilt, der har været gavlen på en garanteret meget smuk bygning)? Istedet for, at bevare dem (nogle af dem, bliver der og er flot sat i stand, men som erhverv), så bruger man millioner på at bygge siloen om til boliger. Jeg er klar over den er et vartegn, ganske som de to, der er blevet glasbeklædt (de er ganske flotte), men den anden, synes jeg godt nok snildt de kunne have ofret, uden det havde gjort spor. Anyway, det er ikke mig, der skal bo der, men der er snart ingen steder tilbage, med noget gammel og hyggelig atmosfære tilbage, det skal Kommunerne nok sørge for i byfornyelsens hellige navn. Jeg er ikke fan, det indrømmer jeg gerne og meget så anderledes ud, hvis jeg bestemte.

Nu sidder jeg her og får et glas vin, og glæder mig trods alt over, at jeg fik gået en tur og fik lidt frisk luft, og er lidt spændt på, hvad lægen siger i morgen. Og så skriger jeg, hvis nogen nævner Jul en gang mere, men ret beset, er der jo ikke længe til, jeg orker det bare ikke. Hvis du vil se alle fotos fra i dag, ligger de her.

Weekend og update

Jeg så film i går. Det var helt en tilfældighed faktisk. Det viste sig at være den sidste rigtig film Sean Connery deltog i, og alene af den årsag var den interessant for mig, da jeg som mange andre altid har været helt tosset med ham.

Filmen er en sjov konstellation, der har personer fra flere klassiske værker blandet sammen i en (nogen mener uskøn) forvirring med scenen sat i det victorianske England og Venedig. Det er som jeg kan forstå det en filmatisering af en bog, og som ofte skal man ikke læse bogen først åbenbart, da man så let bliver skuffet (det glæder stort set altid), men jeg kendte ikke hverken film eller bog og jeg lå og småslumrede lidt til den.

Det er langt fra at være stor kunst, men der er tydeligt brugt mange penge på sceneri m.m., men som Connery selv siger (ad IMDB):

“It was a nightmare. The director should never have been given $185 million”

“The time came for me to retire because of my rather unfortunate last movie . . . The cost to me in terms of frustration and avoiding going to jail for murder cannot have continued”

Så tydeligt ikke en film, han selv har været meget begrejstret for. Jeg vil sige, at falder du over den og kan du sagtens bruge tid på Sean Connery, så er den okay underholdning, men heller ikke meget mere. Ikke engang han, som ellers er godt selskab, næsten uanset kan bære denne film igennem, og uden ham…..need I say more? Har du set den, så lad mig høre, hvad du synes.

Helbredet og mig iøvrigt. Det går fremad – langsomt. Jeg tror bare, jeg var for utålmodig efter at komme igang igen, og jeg fik lige “et vink med en vognstang”, om at jeg godt kunne “skrue ned” og tage det helt roligt. Jeg er smadret ovenpå den her omgang og jeg sover et par timer eller 3 om eftermiddagen udover, at sove 7-8 timer om natten, så kroppen kommer sig. Dertil kommer en snert af svimmelhed, jeg jo gerne bliver “velsignet” med, ovenpå en omgang.

Udover helbredet synes jeg, der foregår mange ting (private ting) omkring mig, jeg ikke kan skrive om, og som giver spekulationer i en vis grad, og det ved alle også trætter.

Sidste uge blev løbene i Klampenborg aflyst på grund af oversvømmelse, i morgen skulle de gerne prøve igen, men vi får se. Om jeg selv deltager (KUN som tilskuer indendørs), ved jeg ikke, det kommer an på dagsformen, vejret og i det hele taget er det en dag ad gangen i øjeblikket. Nu er det en weekend først, og så må vi se, og jeg ønsker, du får en dejlig en, uanset, hvad du har planlagt.