Dad’s, mum’s among others sins, leave their trace – Stop!

Christmas and New Years is often used to make status regarding a lot of things, and this is the case here too. Also about the subject of adoption and that kind of issues. For me personally of course it’s adoption, but the “being left” part dosen’t need to have the label of adoption on it. This is a bit of a long entry, but I hope you stick with me till the end.

Most of those who read my blog knows that I’m adopted. It has never been a secret, on the contrary. You could argue, that with white parents and me being mulatto, some sort of explanation was needed anyway. but I hope and firmly believe that I’d gotten one even if that hadn’t been the case. I have been told the story about how I became their daughter as long as I can remember. That’s the way it should be. Not when the child is a teenager (a way to sensitive age), or when the child is 18 (way too late). You have a right to know where you come from, and you should know as early as possible.

When that is said, I’m not saying, that there can’t be details that children don’t need to hear before they get older. But as far as they ask, they should have an answer that isn’t a lie. If they can “invent” the question, they can properly deal with the answer. That has to be a judgement call but the answer should be as near t the truth as you think is “proper”.

The reasons for me writing this entry is, that I had some answers in my adoptionstory in the year that passed and gerally just thoughts I have had on the subject. Unfortunately, none very good I’ll have to say. But the one answer might explain the other. That I’ll never know, I’m sorry to say. Not on this planet anyhow. One was that I as a last attempt tried writing my biological sister to make sure, she was adiment that she don’t want any contact. She is unfortunately and she’s not going to answer my questions either, but is still of the oppinion that “the past should rest”.

I don’t think so. It’s part of us, men there’s nothing I can do. Later I did get some information, which is part of her past as well, that might explain, why she think it should “rest”. There is a lot Germans think needs to rest and which they are not prould, especillay in connection with 2nd. World War – then I havne’t said too much and you can properly fill out the spaces. But this information is also part of my past, as it’s also my ancestors. Unfortunately I have only found this one information about this in one place and I still need to fill out a lot of blancks. If they’re going to be, I don’t know but I’m still currious. I must admit, I have a hard time believing in finding more information, as there’s not any family or others I can ask. The only thing I can rely on is goverment archives in different places. They are either lacking or defective, or not obtainable or simply lost in the chaos that followd in Germany and other places after a long war.

What should be the conclusion of this, I don’t know. Whatever the reason I can’t make any sense of it. The few times I’ve written to her, she has answered nicely, but has also been very firm in her believe about no contact. I don’t understand, why she’s reacting like this. As I see it, she has nothing to loose. But that’s the way it is. I make no secret of that I feel bad about it. No matter how you look at it, it’s a rejection and that’s never nice. It is only made worse of the fact that I don’t have any other family on that side, as my biological mother passed years back and as far as I know, there isn’t any other family. If there is any relatives from siblings of my biological mothers parents I don’t know. That was one of the questions for my biological sister.

That was a little about the personal side of things. The next I next, was what I really wanted to say with this entry. As most of you know I watch “Sporløs” and I’m almost equally touched every time (and before you ask, yes I have been in touch with them). Another programme series, I’ve started to follow is called “Meldt Savnet” (missing) in Danish and in English “The Locater”, and is sent on the ID channel, but very early in the morning, so normally I record it. I had heard of Troy Dunn (The Locater) earlier, and he is also a possiblity in the businees of finding my biological father potentielly, if what’s going on at present is not succesful. I was very close to writing him, when I had contact to then one helping me now. If anything comes of it, I doubt, but let’s see.

But to stay “on track” I’ve been watching these programmes. Troy Dunn finds missing familymembers in them. When I say family memebers it can be sisters, brothers, daughters, mothers, fathers etc.

After I have seen quite a large number of them, I’m totally in chock over what “well meaning” mothers, fathers, grand parents etc. often do to part children from their mums or dads. Very, very often these parents have been portraitet as bad parents who is not worth knowing, if they have not been lied dead or supposedly chosen to dissapear, when it was actually themselves who refused them access to their own child.

Left behind is children with broken hearts who dosen’t understand and who often feel it’s their fault, that they are left behind. who often feel it’s their fault that they were left behind. Why are you letting your own child down and don’t want to see it?? Children can’t process it or understand, and they yearn for an explanation. We see it adopted children, but here we are also talking about children, who as mentioned above, were separated from their pareents (that could be mother or father or both). How do you in even relatively moderne times, get to a point where you can be that selfish, is beyound me. Very often it has been grandparents who has been pulling the strings and who obviously dominate their children to some awful decissions. It has to be said that these programmes is in USA, where the system is very different. Partly as far as adoption goes but also in terms of it’s far easier to dissapear. But there is lesson in this for all.

Whatever you think of your son/daughter-in-law, ex-husband/wife, the child in this “game” needs contact with her father, mother etc. Maybe you didn’t get along, for whatever reason. Unless there are very serious reasons (addiction, abuse etc.) that the child dosen’t want to get involved. Anyhow when adult it should have the oppertunity to make up it’s own mind. And you can in as neutral a way as possoble tell the truth before and say, that if they still want to, the contact can be made later. Apart from harming the child and the left out parent with the lies, there’s also the risk that you “shoot yourself in the foot”. If I fould out that one of my parents had been lying about the other my whole life and intentionally has kept me from him, I know who I would blame! So for God’s sake don’t. It’s not your decission, but one you have to make yourself with all the information.

Unfortunately there is parents who for reasons beyond me, don’t want to see their children. I have to be honest and say, my heart bleeds for the children, but in a sense, they might be better of without them. They’ll have to deal with that there’s a lot we don’t understand and live with it.

In terms of adoption, I also have to say, it most certainly has to be a last option. In civilised countries, there are reasons as drugs, drink and mental illness or simply illness, but it has to be a last and only resort. Here we haven’t event mentioned the things that are into play, when we’re talking about Undeveloped countries. Thank you if you stayed with me this far, and of course feel free to give me your take on it below.

De Urørlige (2012) og historisk Juletv

Jeg har set rigtig meget TV i Julen. Ikke bare “hovedet-under-armen-TV”, men sandelig meget, man også kan lære af. Det sjove i det her er, at da jeg gik i skole, så var historie faktisk et hadefag, men når jeg får det i spændende dokumentarer, så synes jeg det er rasende spændende. Jeg nævner i vilkårlig rækkefølge:

Dronning Victorias børn (BBC)
Det var en oplysende udsendelse, om en dronning der var en neurotisk tyran af værste skuffe og som bestemt ikke, var noget forbillede med hensyn til børn og forældreskab.

The men who built America (2012)
De mægtigste mænd i USA (i verden), og hvordan de byggede deres imperiummer op, med stor flid, men sandelig også med store omkostninger rent menneskeligt både for dem selv, men ikke mindst for deres ansatte.

Jerusalem’s historie (The making of a holy city)
Nok ingen overraskelse, men de slåkampe, der har været i og omkring Jerusalem, og stadig er, for ikke at nævne desiderede masakre, er ikke værd at nævne. Den ene part har snart været lige så slem som den næste. Gad vide, om det nogensinde får en ende – jeg tror det ikke

Planet Dinosaur
Jeg elsker at se om Dinosaurer, og den her serie fangede mig vitterligen. Den tager udgangspunkt i fosiler, der er fundet rundt omkring i verden og fortæller så historier om de Dinosaurer, der levede der. Meget spændende.

Sidst men ikke mindst så jeg forleden De Urørlige (2012) (se trailer i starten af indlægget), og jeg vil næsten ikke gå i detaljer om den, andet end at sige, det er den mest set franske film nogensinde. Jeg plejer ikke at orke Franske Film overhovedet, men den her, sad jeg tryllebundet til, når jeg ikke lige, var ved at gå til af grin. Og så en rigtig historie, og det er nok også det, der har gjort den så populær – jeg kan kun sige, at har du ikke allerede, så hold øje og se den, når den kommer igen.

2015 et nyt år og noget at se frem til

Årets Derbyvinder Davicii med trækker Christel

Guderne skal vide, at jeg ikke altid har et særligt samarbejdsvilligt helbred. Det er ikke blevet bedre i året der gik, men det forventede jeg nu heller ikke. Det bedste jeg kan håbe på, er at jeg kan gennemføre de store planer, jeg sætter mig, og ikke må aflyse dem. Som I ofte ved, har det jo engang imellem været nødvendigt.

I året der gik, havde jeg “kun” en stor plan, og den gik på, at jeg skulle til England og se verdens bedste galophest Frankel. Jeg har desværre ikke fået skrevet de sidste indlæg om turen (endnu!), som indbefatter blandt andet en dejlig tur til Cambridge som er en skøn by, men har dog fået indikeret, at det var en skøn tur. Og den kunne ikke have været bedre.

Fra en fantastisk dejlig sensommerdag med en god veninde i København

Det vigtigste har været, at undgå de store udsving både for mit helbred, og når det ikke har gjort knuder, så at skrabe så mange oplevelser af den gode slags sammen. Måske synes jeg ikke helt, jeg har nået nok i år, i forhold til, hvad jeg havde sat mig for, men sålænge jeg gør, hvad jeg kan, så kan jeg jo ikke mere.

Den fantastiske morgen i Newmarket

Verdens bedste Frankel på Banstead Manor, Suffolk England 9. september

Det værste man kan, er ikke at have drømme, håb og ønsker for fremtiden! Så kan man lige så godt ligge sig til at dø. Jeg har heldigvis masser af drømme, ønsker og alting både for året, der kommer og i det hele taget. Problemet er tid og kræfter. Tiden er min store fjende, og jeg er ikke alene, den går alt for stærkt, og jeg kan slet ikke følge med mere. Jeg prøver, men kommer til kort gang på gang – er det bare, at blive ældre?

Dyrehaven, som jeg elsker. Her var det en tur for at fange de sidste farver

Der er så mange skønne mennesker, jeg gerne ville have set i år, som jeg ikke har fået set. Mest fordi, jeg simplethen ikke har haft overskud og når jeg endelig har haft, så har de ikke kunnet, eller der har været andre ting i vejen. Anyway, jeg vil igen i det nye år prøve at få mødt mange flere af mine venner gamle som nye. På min liste står også rejser som altid, både hesterelateret og ikke. Der var to ting, som jeg egentlig troede, jeg skulle have været i år, som ikke blev. Det ene var London og det andet var Øvrevoll Galopbane. Så det står bestemt også på listen for 2015. Så må vi se, hvordan og hvorledes. Rom er også i kortene, og…. der er for mange skønne steder, at se ligesom jeg jo er heldig at have venner strategisk placeret rundt omkring. Fotoredigering/upload – need I say more – måske tage færre fotos (nej, for det er en passion og glæde), og så har jeg da også en million opskrifter, der skal prøves….og….kede mig – det gør jeg heldigvis aldrig!

En tur op og se Exners Hus blev det også til

Fra en helt impulsiv tur til Bellevue strand, dette er så taget på vej derned

Som ofte er det sådan, at på trods, så har jeg haft mange dejlige oplevelser i året der er gået, og det opdager jeg ikke mindst, når jeg ser mine fotos igennem. Faktisk har jeg haft mange flere, end jeg lige altid kan huske og ikke mindst derfor er fotos (for mig) også vigtige. Her er lidt af fotos vist fra bare en håndplukket del af oplevelserne i året der er gået. Indrømmet, langt de fleste har været heste og/eller staldrelateret, men det klager jeg altså slet slet ikke over, tværtimod.

En rigtig dejlig oplevelse var åbent hus hos Healthy Horse, hvor jeg så Voltering for første gang – og selvfølgelig fotograferede ligesom jeg mødte dressurrytter Cathrine Dufour, som udover at være en superdygtig rytter også er fantastisk sød

For nu vil jeg først og fremmest takke for godt selskab i året der gik. Både til jer der har lagt vejen her forbi, dem jeg har talt i telefon med, sms’et med og haft gode chatsamtaler med på Skype og haft fornøjelse af i det virkelige liv. Alt har været dejligt og værdsat. Jeg ønsker jer et rigtigt Godt og Lykkebringende Nytår, hvor jeg glæder mig til enten at høre fra jer her på bloggen, på sms, Skype m.m. eller hvis vi er rigtig heldige i det virkelige liv.

Tilfældigt valgt motiv fra Galopbanen, et foto der ikke har været vist før – Elione Chaves på Final Score

Jeg skal have mit Kongelige foto i hus, og det fik jeg med dette (synes jeg selv) vellykkede portræt af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

Sidste Julefrokost i år incl. opskrift på gl. daws æblekage

Vegansk gammeldags æblekage – det kan ikke være lettere

I da har jeg haft min far til frokost. Vi var jo ikke sammen Juleaften, så lidt Jul skulle han og jeg da have, selvom vi jo faktisk, har holdt Julefrokost en gang. Så kan den slags dårligt gøres for ofte tænker jeg et sted. Det var sådan rimelig impulsivt, for som vides, har jeg ikke været helt frisk, og er også i dag monstertræt.

Men da jeg fik muget ud her i går, på trods så synes jeg, at jeg ville se far i dag. Også min søster var inviteret, men hun kunne ikke. Mad har jeg rigeligt af, og i går forberedte jeg mig så også. Jeg kogte nogle kartofler (og pillede), og kogte æblemosen til Æblekage. Så var der ikke meget, der skulle laves i dag. Flødeskummen (Alpro soya) skulle piskes, rødkålssalaten snittes og en enkel gulerod rives, dressingen blandes og kartoflerne skulle i ovnen og nøddestegen skulle lunes i lidt fedtstof (Fri) på panden. Det var lige til at overkomme.

Den gammeldaws æblekage, er altså dejligt nem, og det er bare at koge lidt æbler i meget lidt vand (evt. tilsat lidt vanilieekstrakt som her), smag til med sukker og læg i lag med æblekagerasp og toppes med flødeskum til sidst. Eftersom vi kun var to, var der kun lavet til to personer. Far elsker æblekage og jeg gør også, nu hvor jeg er blevet voksen. Som barn brød jeg mig ikke om den, men man har jo som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Hvis nogen har brug for mere nøjatige mål, så sig til, så opdaterer jeg med nøjatigheder

Far nød maden og fik en øl til og jeg et glas vin, og så var der kaffe og æblekage. Enkelt men rigtig godt, synes også jeg, hvis jeg selv må sige det.

Nu er jeg dødtræt, og vil spise lidt suppe til aften, mere er der vist ikke plads til, og så bare slappe af. Hovedet har det ikke helt godt. Går det bedre i morgen var meningen en tur til de firbenede, men vi må se. Det er jo altså også lidt koldt og glat både og gå og cykle, så …. måske jeg kan få et lift – det er hørt om før. Godt Nytår til jer!

Rødkålssalaten havde fået en topping af granatæblekerner og en revet gulerod istedet for solsikkekernerne i salaten, da der jo ligesom er nødder nok i stegen

Stille Juledage

Det har været en meget stille Jul. Ingen fest og farver her overhovedet. Det gør ikke noget! Der har ikke været hverken lyst eller energi til det. Jeg underholder mig godt alene, og det har jeg altid gjort og eftersom jeg slet, slet ikke er i Julehumør passer det mig fint. Derudover har jeg været sløj og haft en snert af noget i halsen. Det er så bedre, men stadig sløj.

Juleaften havde jeg i år (sidste år var jeg for dårlig) også fornøjelsen af at fodre hestene. Det holder jeg rigtig meget af. Ligesom vores lille staldkat Face også skulle have mad. Far var med, han synes det er superhyggeligt og det er det altså også. Det blev klaret, og han satte mig af hjemme og susede videre.

Nøddestegen, som blev supergod

Meningen er, at jeg skal have min far en af dagene, men jeg vil under ingen omstændigheder risikere, at jeg smitter ham med noget. Han kæmper for at komme over en lungebetændelse, og har bestemt ikke brug for “ekstras”. Han er i dag taget til Julefrokost, og jeg har været her.

Fotos er fra Juleaftensdag øverst, hvor det overhovedet ikke lignede Jul, den dejlige nøddesteg, jeg fik Juleaften, hvor solnedgangen var superflot, og så fra i går, hvor der pludselig var sne og kolde temperaturer.

Nu får vi se, hvad dagene mellem Jul og Nytår bringer. Jeg har da nogle veninder, jeg gerne vil se, hvis muligt, og lejlighed byder sig og der er jo også altid stalden. Men lige nu prøver jeg at få det bedre og tager en dag ad gangen og hygger sådan set fint med det. Jeg håber, I alle der følger med herinde, også har haft en dejlig og glædelig Jul.

Glædelig Jul og Godt Nytår

Så blev det lige før Jul eller det er vel i princippet allerede Jul, når dagen hedder Lillejuleaftensdag! Jeg føler bare slet ikke, det er Jul! Det er så underligt. Før har Julestemningen haft svære kår her, men i år er det da helt tosset. Tiden løber så stærkt, at jeg dårligt når at indstille mig på, at jeg skal prøve at piske en stemning op, før det simpelthen er Jul og i år er stemningen sådan nærmest udeblevet.

Jeg har gået igennem de sædvanlige traditioner med Julepynt og et lidt Julebagning, er det jo også blevet til, men udover det, så …..! Oveni, er der stadig noget af min Julepynt, der ikke er oppe, fordi jeg simpelthen ikke kan finde den og nu gider jeg ikke lede. Det som er her, er godt nok.

Alle nisserne er heldigvis på plads, ligesom der er lys heruden for og mine vinduer. Julekort! Tjah, det er ikke mange, der skriver “de rigtige” længere. Det har post Danmark en stor skyld i. Det koster spidsen af en jetjager snart, hvis man skulle sende til alle, man gerne ville. Og de fleste af mine venner er overgået til de digitale. Men jeg har fået 3 som det ses på foto. Og så bliver jeg jo helt flov over, at jeg kun har sendt “rigtigt” til den ene af dem. De andre har fået nogle nye meget dejlige digitale af slagsen, som i den grad, har alt den Julestemning, jeg mangler. De sendte ikke sidste år, så derfor var jeg usikker på, om vi var “på kort” og så fik de online.

Når man så får så lille et antal, så sætter man i den grad pris på hvert eneste kort. De er alle tre fra skattede og kære veninder, og derfor meget værdsat alle 3. Dog vil jeg sige, at et er hjemmelavet med stor omhu og talent, og sådan et er jo noget ganske særligt. Ikke bare fordi, det er hjemmelavet, men også for teksten indeni, der gjorde mig helt rørt. Du ved, hvem du er, tusind tak! Et kom overleveret personligt i går med en lille gave også (ikke åbnet endnu). Det er det, jeg siger, jeg har verdens bedste venner.

Med manglende Julestemning og ondt i halsen (jeg er ikke den eneste, sagde damen på apoteket – en ringe trøst), så er det godt nok, jeg “bare” skal sidde her og hygge mig. Det er jeg heldigvis rigtig god til, men inden jeg kan spise Julemiddag, skal jeg sørge for, at de firbenede får lidt at spise også. Det gør jeg gerne, og det er blevet min tjans medmindre, jeg er alt for dårlig, hvilket jeg så heldigvis ikke er.

Nu vil jeg smide mig ind på sofaen og slappe af, og nyde at jeg kan det, ganske som det passer mig. Rigtig Glædelig Jul til alle venner, nære som fjerne og så ønskes I et godt og lykkebringende Nytår!

Hul igennem!

I går skulle jeg til byen efter stalden. Jeg var cyklet derover (Jægersborg Allé) fra stalden fordi, jeg skulle over og hente en pakke, og sende et brev på posthuset. Jeg fik handlet lidt bagefter også, og heldigvis var der ikke den store trafik på posthuset, så det gik helt smertefrit.

Desværre har et postindleveringsted smidt en pakke væk af min, så jeg nu potentielt, står uden Julegaver. Det er da til at overleve, men det lader til, at dette indleveringssted, overhovedet ikke har styr på det. Postdamen på posthuset, havde haft to klager på det samme indenfor 10 minutter!!! Derudover var der flere end undertegnede, der måtte gå uden pakke. Om min pakke dukker op ved jeg selvsagt ikke, men hvis ikke, så håber jeg sørme, at jeg får noget erstatning.

På vejen hjem, så himmelen sådan her ud. Synes, det var helt vildt flot med silouetterne af træerne også. Så telefonen holdt for, og i en snæver vending, synes jeg, den gør det udemærket.

I dag har der ikke været mange huller igennem skylaget. Indrømmet, jeg har ikke set grundigt efter. Jeg har sovet, sovet, og sovet og bare været træt med træt på. Sov til klokken 13.30 og nu er det tid til lidt aftensmad og jeg vil ind på sofaen igen og sove lidt mere. I forgårs var jeg også helt elendig, men var underligt nok frisk nok i går til at tage i stalden, omend udmattelsees”syndromet” lå lige under overfladen, for så kun at bryde ud igen i dag. Nå, men en dag ad gangen, så går det nok.

Gratis glæder og Juledæmoner

Jeg har haft en af de dumme dage. Total hovedpine fra jeg vågnede til nu. Sådan en af de grimme, hvor jeg egentlig mest af alt havde lyst til, at ligge på sofaen hele dagen og lave ingenting. Selvom jeg kun er mig, har jeg jo også ting, der skal gøres, og jeg er om ikke så voldsomt som før bagud, så dog bagud.

Det gælder om at prioritere hårdt hele tiden, og jeg skulle have bestilt nogen ting online i dag, og det er jeg så igang med nu, samtidig med, at jeg skriver dette indlæg. Når det er gjort, så har jeg fået lavet mere, end jeg overhovedet regnede med til morgen. Jeg har nemlig også fået puttet hyacinter i de antikke hyacintglas (er sikker på min mor glæder sig i sin himmel), og fået plantet to yuccastiklinger i potter. Nu håber jeg så, de vil trives i mindre format.

En anden ting, der er er sket i dag, er knap så hyggelig. Jeg vågnede først tidligt og havde det mildt sagt skidt og hovedet endnu mere skidt. Så jeg sov til klokken 11. Lidt efter hørte jeg larm/råben nede på gaden og idt efter kunne jeg se en yngre mand stå og banke og hamre på en gadedør overfor mig. Han var råbende og grædende, men i det store hele stod han der bare, indtil han igen synes, døren skulle have en tur, han var forbi flere forskellige opgangsdøre, og også vores.

I princippet kan jeg være ligeglad, hvis ikke det var fordi, han tydeligt havde det rigtig skidt og sådan set var skræmmende, når han fik “et anfald”. Her for ca. en time siden, gik han stadig rundt nede på gaden og var råbende og agressiv på folks døre og var tydeligt i behov for en eller anden form for hjælp. Et er, at jeg helt personligt finder sådan en helt tydeligt uligevægtig person skræmmende, noget andet er, at han trænger for hjælp. Men hvem ringer man til – Politiet gider jeg ikke ringe til længere. De mener åbenbart, at det der helt klart er deres job, nu skal varetages af borgerne, så hvor ender vi så?? De har nedlagt vores så smukke og dejlige Politistation (der bygges nu en betonrædsel), så hvad gør man? Jeg endte med at gøre ingenting, men det kan da ikke være rigtigt eller kan det?

Anyway, jeg skal jo så ikke klage, uanset har jeg det nok bedre end den stakkel, som gik ude i regnen en hel dag, og tydeligt sloges med nogen dæmoner, der var meget lidt behagelige. Men hovedpine har jeg, men glad er jeg for, at jeg har fået ordnet planter, vasket en maskine, og nu lige skal bestille det sidste.

Og så var jeg lige ved at glemme, den gratis glæde, er en gratis vegansk kogebog med 15 opskrifter, du kan downloade ved at trykke på foto ovenfor eller linket her.

Caribisk squash, spinat og rød peber gryde

Jeg lovede, at jeg ville bringe denne opskrift fra min store madlavnings/bagedag i går, og det gør jeg så selvfølgelig.

Opskriften på Caribisk squash, spinat og rød peber gryde, er fra The Gourment Vegan, hvis opskrifter, jeg har fået lov at gengive på dansk.

De er en krydret og varmende og ikke mindst sund ret, der er rigtig let at lave og med chilimængde eller ikke, bestemmer du selv, hvor hot du vil have den. Bare en rigtig vinderopskrift.


1 spsk kokos olie

1 løg, hakket

2 medium gulerødder, hakket

1 gren bladseleri, fint hakket*

3 fed hvidløg, presset

1 cm ingefær, revet eller en tsk. færdigrevet

1 tsk tomatpuré

500 g squash, skåret i mundrette stykker

1 rød peber, Hakket

130 g Frisk spinat, hakket**

En håndfuld sukkerærter (Kan udelades)***

5 dl grønsagsbouillon

200 ml Kokosmælk

3 stilke frisk timian eller en tsk. tørret

1/2 tsk. karry

1/2 tsk. allehånde (kan erstattes af blandede krydderier eller garam masala)

1/4 tsk. gurkemeje

1/2 tsk. sort peber

1 rød chili, fint hakket (brug intet eller mindre, hvis du ikke kan ide det for stærkt)


Varm olien i en pande over medium varme og steg løgene, gulerod og evt. seleri i 5-6 minutter indtil løgene begynder at karamelisere.

Tilsæt hvidløg og ingefær og steg i yderligere 2-4 minutter.

Tilsæt squash og rød peber og steg i ynderligere 2-3 minutter.

Dernæst tilsættes grønsagsbouillon, tomatpuré, timian, karry, allehånde, gurkemeje, peber og chili (spinat) og bring retten i kog.

Dæk til og lad simre i 10-15 minutter indtil grønsagerne er møre.

Rør kokosmælken, spinat og sukkerærter i. Rør, dæk til og lad koge i yderligere 2-3 minutter indtil spinaten er sunket sammen. Retten er klar til servering.

Hvis saucen synes lidt tynd, så skru op for varmen og kog et par minutter uden låg indtil den er tyknet.

Serveres med basmatiris (du kan bruge hvilken du synes). Her tilsatte jeg røde kidneybønner, timian og chili. Dan serverer med sin opskrift på bønner og ris, men jeg synes, det blev for meget kokosmælk.


* Jeg bryder mig ikke om bladselleri, og kom en tsk. sellerisalt i stedet.

** Jeg brugte frossen hel spinat i kugler, som så tilsættes inden retten skal koge i 15 minutter.

*** Udeladt her

Store bagelørdag

Jeg har ikke den store bageerfaring, men jeg vil gerne, for jeg synes, det er sjovt og spændende. Det med at stå med en klump dej og få dejligt brød, kager etc. ud af det, er da lidt fantastisk. Jeg har kastet mig over cupcakes og brød før, og det er da ofte gået rigtig godt. Noget, jeg ikke har prøvet meget af, er småkager, efter jeg bagte peanutbuttersmåkager, der er i den grad mislykkedes. Lusekatte er hvert år de seneste år det store hit, og værende kronisk bagud, er jeg først kommet med på “bølgen” nu.

Som jeg har fortalt før, så har Plantepusherne dejlige opskrifter, og det var fra dem, jeg også købte Julefrokost til far og jeg. De har også en dejlig opskrift på Lusekattene, og det er den, jeg har fulgt her. Det med at sno og gøre ved, er altså sværere end man lige tror, men allerede i omgang 2, synes jeg, det gik væsentlig bedre, men jeg synes da, de er okay af et første forsøg. Til gengæld blev de langt fra så store, som opskriften indikerede, de skulle. Jeg tror, jeg har fanget, hvor det gik galt for mig (for varm mælk til gæren), men smagen fejler intet og de er rigtig gode.

Udover Lusekattene, fik jeg også bagt vaniliespecier, og dem har jeg nappet opskriften til herovre. Som sagt, jeg er ikke overhovedet trænet udi det her småkaghalløj, og jeg havde lidt problemer med størrelsen og at få dem ens, men smagen – oh, la, la!! De er bare VILDT gode og smager bare så dejligt. Lige en småkage efter mit hoved. Og som Luna siger, du skal ikke lade deres relativt almindelige udseende narre dig – de er en himmerigsmundfuld.

Efter jeg for kort tid siden lavede løgsuppe og de gode sandwich, har jeg drømt om det igen, så det har jeg også lavet – ihvertfald suppen, sandwich kommer nu her, og så har jeg bedrevet en ny opskrift på Caribisk gryde med squash, spinat og rød peber, og den opskrift får I i morgen. Har du også bagt i dag? Jeg kan se, det er en aktivitet, der går igen i dag.