50 år siden i dag


Hildegard Charlotte Weide

Det slog mig lige her til morgen, at det i dag er 50 år siden min biologiske mor blev fundet død i sin lejlighed. Jeg kender ikke reglerne for den slags (de er formentlig også meget anderledes nu), men på dødsattesten står der, at det er hendes dødsdag, selvom man med sikkerhed fastslog at hun havde ligget ca. 1½ måned. Selv tror jeg på, at hun døde et sted mellem den 22. og 23 december 1964, men uanset forlod hun livet tidligt.

Lidt underligt er det også, at det kun er få dage siden, det var min mors dødsdag også og at de begge døde af en hjerneblødning.

Det slider stadig på mig, at min biologiske søster, har valgt som hun har, men der er ikke at gøre ved det. Jeg føler, vi begge går glip af noget værdifuldt, men sådan er det. Til gengæld ved jeg (så meget jeg nu kan), at havde min biologiske mor levet, ville hun gerne have set mig. Hun bad om fotos af mig, ca. ½ år før hun døde, men ombestemte sig så alligevel (nok fordi det ville være for hårdt), og så gik hun bort kort tid efter.

Vellyd til ingen penge

I går så jeg en af mine Facebookvenner havde været til Udsalg hos Accord i Skindergade. Det var uhørt billige priser. Når man som jeg, har en svaghed for musik og selv at eje CD’er/DVD’er, så kunne jeg ikke understå mig i at tage forbi i dag. Senere var planen at tage til en fernisering, og det gjorde jeg også. Men her lidt om, hvad jeg fik for 100,- kr. Jeg har selvsagt ikke hørt dem alle endnu, men til de priser, var det nok værd at hoppe ud i noget, man ikke helt vidste, men bare har formodninger om, at man kan lide. Lige nu lytter jeg til et af de sats – Babyface – det er ren guf for øregangene, og før det lyttede jeg Cæcilie Norby – My corner of the Sky, som forventet var dejlig, dejlig. Men nedenfor, kan du se, hvad jeg købte.

Cæcillie Norby:

Cæcilie Norby
My Corner of the sky
Queen of Bad Excuses
First Conversation

Er du ikke gået lidt amok her, kan du spørge? Jo, det er jeg! Faktisk har jeg hver eneste gang, jeg hører Cæcilie i Radioen tænkt, jeg da vist skal have købt noget af hende, og nu kostede de altså så godt som ingenting, og de var der. Og det er jeg ret sikker på, jeg ikke fortryder.

Boybands

Westlife – Face to Face

Westlife Coast to coast

Boyzone – Where we belong
Backstreet Boys – Greatest Hits – Chapter One

All-4 One – and the music speaks

De flese, der følger med her, kender min svaghed for Boybands, og her gik jeg så lige lidt amok igen. Det ved jeg, at jeg elsker at lytte til.

Soul

Babyface – The Day

Mario Winans – Hurt No More

Seal – Seal

Soul har også altid været en kærlighed og en stor en. Jeg har lige hørt Babyface, og det er soul, når det er allerbedst i min verden. Seal kender jeg også, og ved han er god. Mario Winans burde ramme alle de rigtige “knapper” også, så…

Diverse

Songs from Ally McBeal – featuring Vonda Shepard

Hearth and Soul, songs from Ally McBeal featuring Vonda Shepard

Le Diamants du Classique – Haendel Musique “Les Feux DArtifice Royaux

Mozart – Symphony no. 40 Serandade for strings – The European Philsharmonic Orchestra

The music of James Last – The London Pop Orchestra

Swingin’ Ladies of Jazz – Judy Garland

Så er der lidt forskelligt, som bare var “fordi” og nu de var der og noget, jeg har tænkt på at købe (MCBeal), Mozart kan jeg altid høre, Judy Garland, har jeg også altid godt kunne lide, Händel – der gælder det samme som Mozart. James Last – jeg kan faktisk godt lide hans musik, overraskende nok – ikke det hele, men slår alt fejl, kan min far få den.

DVD’er

Sense and Sensibility – collectors Edition

The Three Musketeers (med Kiefter Sutherland, Charlie Sheen m.fl.)

Alt dette fik jeg for siger og skriver 100,- kr.!!! Sig lige kup!


Et af mange skønne numre på Babyface albummet, som jeg allerede elsker – “How long, how come” – skrevet og fremført af Babyface og Stevie Wonder

På vej til Accord

I går så jeg lidt forskelligt på Facebook, der gav mig inspiration til evt. at tage en tur til byen. Det er ikke så ofte, jeg ligefrem føler mig kaldet til at tage derind, medmindre, jeg skal besøge min veninde, der bor derinde. Men ikke desto mindre, så forlød det, at der var lagersalg hos ACCORD i Skindergade, og jeg har jo stadig en svaghed for både musik og film, så jeg måtte lige forbi og se, om der var noget, der kunne falde i smag. Til de priser, var der ikke meget at betænke sig på. Jeg debatterede dog lidt med mig selv, for jeg prøver jo at downsize her også, så det var faktisk først i dag jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville tage forbi. Som sagt så gjort.

Som det ses, kom kameraet også med. Det var faktisk fint vejr da jeg drog afsted, men senere begyndte det at sne, ligesom det blev meget mørkt. Men det svingede lidt frem og tilbage. Jeg kan godt lide at fotografere derinde, men det Nye Nørreport må de godt beholde for mig. Jeg synes, det ligner en rumstation midt i det hele blandt alle de smukke gamle bygninger. Jeg forstår ikke, at de har fået lov at bygge sådan noget.

Shoppingterapi – anbefales!


Mit nye ur, jeg mistænker er et herreur, men who cares?

Jeg har været i seriøs shoppingterapi i dag, og det har faktisk hjulpet synes jeg. At sige, jeg har stormet rundt fra Herodes til Pilatus er ingen overdrivelse, men jeg fik gjort alt, jeg skulle! Der var snart ikke det sted jeg ikke var: Helsekosten, Superbest, Irma, Antikvitetsbutik, hvor jeg købte to små franske buster til at stå i mit vindue (100,- kr. for 2), Mekanikeren (der i parantes bemærket faktisk havde lukket i dag) efter nyt viskerblad til bilen, forbi min far, Jægersborg Alle hvor jeg var forbi Optikeren og lave en tid (jeg har problemer med brillefremkaldt hovedpine – og dem har jeg rigelig af i forvejen, hovedpiner), og så var jeg forbi en tøjbutik, hvor jeg havde set et ur.

Uret så jeg før Jul, så jeg var egentlig overrasket (glædeligt) over at det var der endnu. Jeg har gået som “katten om den varme grød”, men nu tænkte jeg, at jeg måtte springe ud i det, for ellers får jeg aldrig et ur. Sådan er man nødt til at gøre engang imellem, når man ikke har så farligt mange penge. Ikke at det var dyrt overhovedet, men stadig. Det var først senere, jeg opdagede, at uret er et Casio, det havde jeg sådan set ikke hæftet mig ved. Jeg har lidt “dårlig samvittighed” på den konto! Og hvorfor så det? Jo, jeg havde engang en veninde, der arbejdede indenfor branchen, og det værste man kunne byde hende var netop Casio Ure. Jeg er altså ligeglad, hvad det hedder, hvis jeg er glad for det (når nu jeg ikke har råd til det Rolex, jeg gerne ville have), og det virker som det skal. Det var så lige ved at være problematisk, for jeg kunne ikke få det indstillet.

Da jeg var i Lyngby (efter at have været i ALDI, Lundtofte), for at få uret mindsket i størrelse tænkte jeg ikke over, at det ikke var stillet, og det burde jo heller ikke være et problem som sådan. Jeg kæmpede de tapres kamp, men kunne ikke få skruen løs, så jeg kunne stille mit ur. Jeg så i ånden, at jeg skulle retur til butikken i Lyngby, for der hvor jeg købte det var de ikke til hjælp med det og heller ikke tage led af. Det kan så være, jeg kommer til at rende alligevel, for det er lykkedes mig at stille klokken, men datoen kan jeg dælme ikke få til at virke. Det er jo lidt træls. Jeg har ledt højt og lavt efter modellen på nettet, men har ikke kunnet finde. Jeg mistænker faktisk, at det er et herreur, da dem, jeg har set, der ligner, er det. Men det er sådan set ligemeget, sålænge, jeg er glad for det, og det er jeg, men vil da gerne have datoen fixet. Vi må se, jeg prøver at se, om jeg kan blive klogere af at kigge på dem, der ligners brugsforvirring.

Indrømmet, jeg er træt med træt på nu, så den hedder afslapning nu. Jeg har indkøbt æbler i store mængder til en vis racerpony, så jeg tænker jeg skal ned og give ham i morgen, ihvertfald et par og så skal de andre heste nok også have lidt. Så det går okay. Jeg vil ikke sige, jeg jubler endnu, men det slæber af, og sålænge det gør det klager jeg ikke.

Update: Det lykkedes mig at finde et modelnummer på bagsiden af uret og en brugsforvirring og nu er både klokken og dato tip-top, og jeg kan GLAD spise noget aftensmad :-)

Blæsende torsdag


Et one-off foto! Den eneste gang Espen red Shrek 5. august 2012, hvor de fik en 2. plads i Inco Ærespræmie efter His Highness/Oliver Wilson. Desværre gik Shrek bort i 2013, og for tiden er Espen på jorden, efter en alvorlig skade

Sådan en dag, hvor det bare blæser en pelikan udenfor, og er ret så koldt, så vidt, jeg kan se herinde fra, og det iøvrigt ellers regnet næsten uafbrudt i flere dage prøver, kæmper jeg lidt for, at være lidt positiv.

Det kniber en smule lige i øjeblikket, det skal jeg gerne indrømme. Ikke at jeg egentlig har noget særligt at have det i, men det er nok en kombination af at være møgirriteret over helbredet som driller mig lige nu (svimmelhed og generel utilpashed) og så var det i går 11 år siden min mor gik bort. Man vænner sig da til det, men det er ikke noget, man har lyst til at blive mindet om, og slet ikke selve dagen. Derudover fik jeg dårligt nyt fra en veninde også. Som regel er det ikke noget, der plejer at vare længe det med skidt humør. Så jeg satser da på, det går over snart igen.

Så der sker ikke det vilde her. Jeg sover og ser fjernsyn, og så får jeg da lavet lidt mad indimellem også. I morges stod jeg op, og lavede den her suppe. Derudover får jeg læst (lyttet) nogle bøger også, når jeg ligger her og lige nu er det Arnold’s historie, der er i ørerne. Interessant nok at høre, hvordan man går fra “ingenting” til Californiens Guvenør m.m. Det eneste, der her irriterer mig noget, er oplæseren, som jeg synes er temmelig dårlig faktisk. Du kan altid se i min sidebar, hvilken bog jeg er igang med, hvis det skulle være gået din næse forbi.

Derudover vil jeg lige minde om, at både siden her og horseracing.dk har en side på Instagram her og her. , hvor der er fotos, der ikke bliver vist andre steder. Bortset fra, at jeg selvfølgelig er glad for følgeskab der og ikke mindst på facebook, så var det rart, om I engang imellem ville sige hej her, så jeg ved, hvem der er derude. At I er der, kan jeg jo aflæse af min statestik og jeg er glad for, at I læser med, men savner at høre fra jer. God weekend herfra, og så håber jeg lidt shoppingterapi i morgen måske hjælper lidt på humøret. Iøvrigt kan begge blogs følges via mail også, ved indtastning af emailadresse. Jeg laver lige en test med foto uden runde hjørner – hvad synes I, runde eller ikke? Det sparer en arbejdsgang for mig, at lave uden, men…..hm!

Jamaica Inn

Forleden faldt jeg tilfældigt over denne miniserie. Det er lidt underligt, for på nettet står der, den er i 3 dele, men på TV ser det ud som om, der “kun” er 2. Anyway, har jeg lige set del 1 for lidt siden og glæder mig til at se den næste.

Serien bygger på Daphne de Maurier’s bestsellerbog af samme navn. Nu var jeg så lidt rundt på nettet og kigge mig omkring, og det viser sig, at Jamaica Inn, er et helt virkeligt sted, som faktisk inspirerede forfatterinden til bogen. Det ligger i Cornwall og det var også på grund af location, jeg egentlig gerne ville se den til en start, for det er et af de steder, der er på min rejse “Bucket List” så at sige. Nu da jeg ved kroen eksisterer rigtigt, er et ophold der bestemt på listen også (desværre temmelig dyrt). Hvad skal man dog gøre med alle de skønne steder, der gerne skulle besøges?

Det viser sig, at der tidligere er lavet en film over bogen, men får du mulighed for at se denne, skal du bestemt gøre det.

Uvishedens vished

Som jeg fortalte for noget siden, havde jeg – eller rettere en netbekendt, fundet en søgeengel til mig, der skulle kunne hjælpe i forhold til at finde til min biologiske far, og hele problematikken med at finde ham. Det er altså lidt underligt, det her med en følelse og intuition. Da jeg talte med den her person første gang over Skype, havde jeg en dårlig “vibe”. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor – han forekom mig lidt underlig. Som det flinke menneske, jeg er tænkte jeg, at det sikkert bare var mig.

Set i bagklogskabens kloge lys, skal man lytte til den slags. Men jeg havde jo intet at have mine fornemmelser i, og når man står overfor en, der potentielt kan finde ens biologiske ophav, så bliver man sårbar. Det er der desværre mange derude, der hellere end gerne slår plat på. Også vedkommende her. Det lød så godt og hans første melding var, at han havde en ide om, hvor min far kunne være, og han havde søgt og kun funde personer i live med samme fødselsdag. Så håbefuld var jeg.

Jeg havde lige skrevet med ham, og han sagde, at han ville sende mig en mail samme aften (hans tid), så det regnede jeg selvfølgelig med. Men så gik linien “kold” og jeg hørte intet. Der gik uger, og jeg skrev med passende intervaller og spurgte, hvad der skete og om der var noget nyt, både på mail og Skype – intet!!! En ting er, hvis man intet har fundet, og det er jo reelt nok, hvis sporet går koldt, men at lade folk “hænge” på den måde og ikke svare på beskeder! Det blev mere og mere underligt, også fordi han var online på Skype og bare ignorerede mig.

Enden på det blev, at jeg selvfølgelig var desperat og ikke forstod et kuk af noget som helst og skrev en mail til hende, der havde henvist til ham. Det viste sig så, at også hun havde oplevet højst besynderlig adfærd den vej rundt og andre betalende klienter, der fik samme behandling. Ligeledes kunne hun heller ikke få fat på ham, hverken på mail eller telefon.

Det er ikke så meget pengene, selvom det selvfølgelig også er ærgerligt, men visheden om, at nogen vil være så skrupelløse og udnytte ens sårbare situation. Jeg har oplevet det før, men da var det mange flere penge. Her er det til at overleve bedre, hvis de er tabt, men det er da noget svineri af rang.

Det eneste, der glæder mig er, at jeg på forhånd ikke havde de store forventninger/forhåbninger, både fordi det indtil nu bare har været håbløst, men også for min egen bekyttelses skyld. Nu ville hende, der havde henvist prøve at finde en anden, men jeg tænker på, om jeg skal opgive nu, for jeg må sige, jeg er grundigt træt af det. Egentlig havde jeg jo lige før, hun kom “på banen” en anden i tankerne – det vil jeg lige prøve at vende med hende. Let er det ikke og det er det eneste, der er vished for midt i uvisheden.

Skibby tur/retur

Det var alt alt for længe siden, jeg havde været en tur forbi min veninde Sandie
(Healthy Horse). Det har mange årsager, men for en dels vedkommende det faktum, at jeg ikke låner bil så ofte og så sygdom på begge sider. Anyway, nu stod sol og måne rigtigt, bilen var klar og så var det bare om at komme udover stepperne. Godt snevejret holdt sig bort indtil i dag. Vejret var gråt og koldt, men ingen sne eller anden nedbør, hvilket jeg var taknemmelig for. Jeg kan selvfølgelig køre i det, men jeg vil da helst være fri over længere stræk. Til gengæld lå der sne deroppe, som det ses og det er grobund for dejlige fotos.

Det første der mødte mig, da jeg landede hos Sandie var hende med den smukke Cayenne. Det er en sand fornøjelse at komme derop. Der er heste i alle størrelser og racer og alle glade og velpassede. Mens jeg var der, fik hun besøg af et par klienter. Dermed ment et par heste, der skulle gøre brug af faciliteterne. Den ene var smukkere end den anden og jeg nød dem i fulde drag. Udover Cayenne og et par andre, hun også havde vist mig inden de kom.

Jeg havde taget frokost med Paellaen jeg nævner her. Den smager nemlig fint kold og der var lige en portion til hver (3 indl. Sandies mand). Den var populær og de syntes også, den smagte rigtig godt. Så fik Sandie og jeg lidt kage og kaffe, mens han kørte en tur og så skulle der lukkes heste ind. Det hjalp jeg så også med (det plejer jeg også og nyder). Det eneste minus var mudder og sne. Jeg var var to gange ved at sidde fast i mudderet og jeg var skisme lidt nervøs for at skvatte i det glatte mudder, men det undgik jeg heldigvis. Dejlige heste og et dejligt besøg.

Da jeg nåede Gentofte, var jeg lige forbi en anden veninde med en lille føs’dagsgave, hun ikke havde fået endnu og det blev også til en kop Cola og en længere sludder. Rigtig hyggeligt, men så var jeg også helt brugt op, da jeg endelig landede her.

I dag har jeg været i stalden for en kortere bemærkning (lidt kickerhygge og hygge med pigerne) og så forbi far med bilen. Han havde besøg af min søster, der var venlig at give mig et lift baglæns. Nu står den på sne-inde-hygge for resten af weekenden. Jeg skulle helst tage mig lidt sammen i forhold til rengøring i morgen, men ellers afslapning og kun hvad jeg gider. Rigtig god weekend til jer.

En tur gennem byen – og en update

I lørdags var jeg til fødselsdag som beskrevet. Det gav en pæn lille tur gennem byen, og eftersom kameraet var med, så skulle det også bruges. Vejret var så smukt, så selv den kedeligste ting, tog sig smukt ud som det ses.

Ellers har de seneste dage været præget af en hovedpine på migræneniveau – heldigvis bedre i dag, men hovedet er stadig ikke særlig samarbejdsvilligt. I går var det ikke dødsmart, for jeg skulle have været til møde, men det måtte jeg aflyse, da jeg dårligt kunne rejse mig fra sofaen.

Nu får vi se, hvordan i morgen, men fredag skal jeg være frisk, da jeg har en udflugt planlagt. Så hellere springe stalden over i morgen. Der kan jeg tage ned lørdag, hvis jeg kun er nogenlunde igen imorgen.

Til gengæld, har jeg fået lavet den her lækre Paella – lov mig, du prøver den, den vil være populær hos dine gæster også.

Se den, skal jeg ihvertfald

Denne film er meget imødeset fra flere kanter. Også fra mig, da jeg som vides, altid har holdt af Whitneys musik, og var meget glad for Angela Bassett som skuespiller. Denne er hendes instruktørdebut.

Jeg har luret en smule på, hvad der indtil nu er skrevet på amerikanske medier om filmen, men jeg vil vente med at læse mere, til jeg selv har set den – skal du se den?