Et hot tilbud

Det er sløvt og langsom eksistens her i dag. Jeg er træt som 7 alderdomshjem! Sådan en dag, hvor alt lavet, bliver et plus. Jeg har allerede fået lavet lidt, og får nok også lavet mere. Har planer om at lave en tærte og noget kage, få ryddet spise- og sofabord i stuen og at få støvsuget. Nu må vi se, hvordan det går.

Forleden, da jeg var til lægen, handlede jeg lidt først i Superbest bl.a. Egentlig var det kun et par småting, jeg skulle have, men endte op mmed lidt mere – sådan går det ofte synes jeg. Men da jeg så de farvestrålende chiliplanter, kunne jeg ikke modstå at købe en. Der var flere forskellige, og jeg tog denne, hvor der står:

Chili Hot Banana – Spiselig middelstærk chili. Lyst i Vindueskarm/terasse og krukker. Plantehøjde 50 cm. Holdes tør og fugtes gennem sommer og efterår – kr. 39,95

Nu håber jeg så ikke, min ellers meget sensitive gane, ikke finder de fine chili (iøvigt økologiske) for stærke. Jeg har en plan for at prøve dem senere i dag. Men det hører I om.

Nu må jeg hellere få noget frokost og komme bare lidt igang, selvom jeg kunne lægge mig ned og sove på stedet. Vi ser! Hvad skal du have på sådan en dejlig lørdag, hvor solen endelig titter frem her?

Mad med mere og Dal (Musoor Dal) med Stegte Ris

Det skal ikke være nogen stor hemmelighed, at jeg har haft lidt af en vegansk krise. Jeg havde nogle temmelig uheldige restaurantoplevelser, der fuldstændig tog pippet fra mig. Den ene gang, fik jeg alle tre måltider, men ikke særlig spændende eller inspirerende en salat (uden dressing – siden hvornår er olivenolie ikke vegansk?), en uinspirende pasta med tomatsauce (omend meget velsmagende) og frugtsalat. I første tilfælde her, var det ikke mig selv der betalte, så på den led ville jeg ikke brokke mig. Men jeg havde netop skrevet til restauranten i god tid og forberedt dem på jeg kom, for at de kunne komme op med noget lidt mere spændende – det hjalp så “fedt”.

Anden gang var som bekendt på Galopbanen, hvor jeg også havde skrevet med dem, kun for at få noget, der ikke engang var en salat. Jeg modtog senere deres undskyldning, og en erkendelse af, at de nok skulle have sagt fra. Måske de hellere skulle tage deres menu op til overvejelse, og også have nogle grønne løsninger på fast.

Min pengepung, er altså ikke stor, og når jeg endelig går ud og spiser, vil jeg også gerne have noget, der er lidt ekstra. Det kan så kun lade sig gøre ganske få steder, og så blev jeg oveikøbet snydt, et sted, hvor det i høj grad også skulle kunne lade sig gøre. Det er min oplevelse, at Danmark er håbløst bagud på den her front, og de i den grad skal tage sig sammen.

Det kan godt være, vi vinder Michellinstjerner, men så må det også være muligt, at tilbyde vegetariske/veganske løsninger. Det kan ikke være rigtigt. Jeg kan godt forstå turisterne synes maden er kedelig mange steder. Jeg siger ikke alle steder, og jeg er sikker på, der findes mange steder, hvor de vil gøre meget, for at hjælpe og være servicemindede – også overfor vegetarer/veganere. Men der er sørme plads til forbedring, rigtig mange steder.

Tryk nedenfor for at læse mere og få opskriften på dagens ret!
Læs resten

Er det vitterligen i orden?

IMG_7778opt2_Kødkvæg_Læsø
Kødkvæg på Læsø 21. juli 2012

Der er megen snak om det her hestekød – og jeg vil gerne slå nogen ting helt fast! Folk tror, at fordi det er heste, så slagtes de formentlig nok under ordnede forhold! Det behøver sandelig ikke være tilfældet – i mange tilfælde køres hestene i 8 timer, uden vand, mad eller pauser kun for at blive slagtet.

“Jamen de her dårlige forhold gælder da ikke dansk slagtede heste” – ad denne artikel

Det er underlagt streng dyrlægekontrol og heste med chip må ikke slagtes til menneskeføde

Nej det må de ikke, men:

Det må de heller ikke i England/Irland eller resten af EU

Altså er det eneste, du kan være sikker på i den her sammenhæng, at du ikke kan være sikker på noget. Nu skal man ikke være “Einstein” for at regne ud, at jeg ikke spiser hestekød. Og inden du protesterer, så er jeg helt enig i, at det kan smage godt nok, og dem der har prøvet siger det kan det gøre. Nu forholder det sig sådan, at jeg i en årrække faktisk var vegetar, og slet ikke spiste kød – nada, njet – nothing! Mit valg – et personligt valg, som jeg så ændrede på senere. Det skal så siges, jeg går i den retning med stormskridt igen – også før den her palaver.

Når det er sagt, så handler det ikke kun om det faktum, at det er en hest, det handler om Dyrevelfærd, og om, at forbrugeren uanset, hvad de vælger at proppe i hovedet, skal vide nøjagtigt, hvad de har valgt! Jeg skal ikke bestemme, hvad andre gør, og kan i sagens natur slet ikke, men det er sgu ikke i orden at sælge kød, der går for at være en ting, og så er det noget andet.

Jeg husker på et tidspunkt, hvor der også var ballade om, at der var svinekød også i oksekødet. Det var der vel heller ingen, der synes var ok? Det var så generelt en befolkningsgruppe, det gik hårdt udover, fordi deres relgion forbyder den slags spiser. Men det er sagen uvedkommende. Det er falsk varebetegnelse, og det går jeg ikke ind for. Så er jeg helt ligeglad, om vi taler får, ko, gris – eller hest.

Slutteligen vil jeg sige, at jeg nu, når jeg spiser kød, kun spiser økologisk kød, og det gør jeg fordi, ellers kan jeg simpelthen slet ikke se mig selv i øjenene. Som jeg nævnte, det er et personligt valg, men når jeg gør det, vil jeg dælme også være sikker på, at jeg spiser oksekød eller hvad jeg nu har valgt at putte i kurven og ikke noget helt 5.

Nu kan jeg så forhåbentlig ånde lettet op i forhold til økologisk kød, da det forhåbentlig ikke er inficeret, men jeg føler mig sgu snart ikke sikker på noget som helst – og det er i sig selv helt, helt forkert….. og det er det, min anke går på først og fremmest. Men man skal ikke sige med den ene hånd, at man elsker økologi og så gå ind for hestekød – de to ting hænger slet, slet ikke sammen. Nedenstående links, er kun “smagsprøver” (sorry, den var for oplagt) i forhold til denne historie. Hvis du går ind på disse links, ligger der masser af andre artikler, der formentlig gør dig lidt klogere!

Links:

15. februar 2013 – Artikel Jyllandsposten: Slagteri solgte hestekød til pizzariaer

14. februar 2013 – Artikel i Politiken – Skandale afslører hestekødet’s absurd lange rejse

In English:

15. februar 2013 – The Guardian – Horsemeat Scandal – The Essential Guide

Farmers Market, økologi og glade grise


Nørrebro i efterårssol


Dimseriet” mødte vi på vej til markedet og synes begge, det så spændende ud, men der var ikke tid til svinkærinder


Jægersborggade, der har nogle rigtig flotte ejendomme, der er sat i stand med respekt for arkitektur og bygningerne og alle forretninger har gammeldags skilte der ikke skæmmer. Hvad der dog skæmmer, er narkohandleres råben, når de ser politiet, og styrter i modsat retning. På vej hjem så jeg faktisk, at der få dage før, havde været skyderi :o)


Osteboden med nogle meget lækre oste, hvoraf vi smagte flere dejlige


Skøne, skønne æbler, som vi også købte nogle af


Det skønne brød fra Emmery’s – se din nærmeste her.


Den flinke herre fra Rusticana.dk stillede gerne op til foto, og hans lækre olier og pestati var meget lækre og den pestati til bruschetta vi smagte var himmelsk


Skiltet der hænger fint over Pers Griseri. I kælderen den lille men meget delikate forretning, med udsøgt betjening og hyggelig snak og god information – hvad kan man ønske mere, og tilige kød fra glade grise

Hele det her indlæg, startede, da jeg læste gratisavisen Urban her forleden morgen på vej i stalden. Der var et indlæg om at spise godt på Nørrebro. Nu kommer jeg jo ikke de særlig ofte, men har ved gennemkørsel bestemt godt set, at der er nogle dejlige forrretninger derinde. Også i en grad, så jeg havde planlagt en tur derind en dag. Den tur kan blev så lørdag inden løb, for ellers kunne det ikke nås, da det var den sidste af årets Farmers Markets. Jeg ser ofte den slags markeder nævnt på brittiske udsendelser om mad, og har altid ønsket mig et sådant herhjemme og undret mig meget grøn i hovedet over, at vi ikke har nogen.

Nå, men tilbage til den har artikel i avisen. Den nævnte som sagt, at man skulle spise i Jægersborgade, hvor Farmers Market også holder til. Grunden til jeg fandt det, var en butik, de hedder Per’s Griseri.. Per’s griseri sælger økologiske varer, og særdeleshed grise selvfølgelig, men også Julegås, -and og -kalkun, men også oksekød, fjerkræ og mange andre ting altsammen økologisk. Jeg sidder og undre på, hvorfor jeg ikke har hørt om denne butik før. Meget ofte, er det økologiske udvalg i supermarkerne meget begrænset. Og de uddskæringer, jeg kunne tænke mig, er der ikke lige. Dette gælder især svinekød, hvor man ofte kun kan få hakket svinekød. Jeg kunne da f.eks. godt tænke mig, at købe en økologisk kamsteg og stegeflæsk, og det kan jeg ikke bare gå i supermarkedet og få. Helt bortset fra, at jeg meget gerne vil støtte den her slags tiltag.

Som nævnt før, har jeg ikke tænkt mig, at blive vegetar igen, men jeg har tænkt, at jeg i høj grad vil skære ned på kødet, og nå jeg spiser, skal det være god kvalitet. Altså drog min veninde og jeg på marked. Iøvigt kan du støtte foreningen “Opør fra maven“, som primært abejder for etablering af Farmers Market over hele landet, og som vil have fokus på madkvalitet, ligesom organisationen Slowfood Denmark også anbefales af dem, til folk der vægter disse ting.

På siden fandt jeg denne skønne grønthandler – Din Baghave, som ligger på Østerbro. Gå ind på siden, den er simpelthen så inspirerende og delikat. Der skal jeg også forbi, men det gør jeg en anden dag, hvor jeg også skal besøge et andet sted, jeg skal fortælle om. Du kan også finde Farmers Market på Facebook. På Jægersborgade, ligger iøvrigt også Karamelleriet.dk, som vi ikke nåede at besøge, for vi skulle hjem og skifte og til løb senere, men den er bestemt også et besøg værd. Er man langt væk eller orker man ikke turen, kan de lækre sager heldigvis fås på nettet.

Med hjem fik jeg et lille stykke Gouda-ost med øl, ½ kilo lækre danske æbler, som smager fuldstændig som nogen jeg husker fra min barndom og så fik jeg en pakke revelsben, istedet for flæsket. Det er samme udskæring, men der var ikke mere stegeflæsk. Tjek hjemmesiden for, hvad der er på lager. Jeg har fået et stykke her til aften og det smagter dejligt. Der er “tak for sæssonen” marked på lørdag, og så er der et Julemarked 4. december, og ellers starter det forfra til foråret igen. Har du mod på at starte et Farmers Market i din by så kan du se hvordan på Oprør fra maven-siden, og hvor der ellers er Farmers Market.

Vi kunne godt have brugt mere tid derinde iøvrigt, men som sagt, vi skulle jo til løb, men der går klart en indkøbsekspedition derind igen. Ikke kun for markedet, men også på grund af de mange etniske forretninger. Lige rundt hjørnet fra markedet ligger en lille købmand, men han havde alt udi krydderier og gode sager til kokkerering af de dejligste curry’s, så der fik jeg lidt grønne hele kardemomme og nellikefrø. Så ham skal jeg besøge igen. Det bugner med sjove, og lidt “skæve” butikker på Nørrebro, hvor man kan få stort set alt, men bare til en meget mere rimelig penge end mange andre steder. Det kan godt betale sig, at tage en tur på tværs og se noget andet.

Ligegyldighed eller fortrængning?

Jeg har længe købt økologiske æg, HVER gang, ligesom jeg prøver at købe økologisk mælk. Der har jeg så bare problemer med holdbarheden, når jeg kun kan få en liter ad gangen. Det er lidt sjovt, at man ved, at der bliver flere og flere enlige og alligevel kan man ikke opdrive økologisk mælk i halve liter – hvorfor?? Det kniber lidt mere med de økologiske kyllinger her i huset, men eftersom jeg har besluttet, at jeg skal spise mindre kød, og mere grønt, så har jeg også beslutet, at NÅR jeg så spiser kød, så skal det være ordentligt kød, hvis ikke jeg vil tage skridtet fuldt ud og blive vegetar igen (det var jeg i 9 år). Altså dermed også økologisk kylling. Det hakkede oksekød er overgået til økologisk, ligesom min instant kaffe, megen mel og gryn også.

Desværre kan det læses, at folk lukker øjnene for fakta. Det var et indlæg indlæg hos Stenstropedia (bloggen er senere nedlagt, desværre), der fik mig til at fare i tastaturet. Tænker du over, hvordan kyllingen, koen m.m. har det? Hvis du kendte realiteterne, var det ikke sikkert, du satte tænderne i dem, med hel så stor fornøjelse. Men fortrængning er åbenbart en kraftfuldt ting eller?

Indrømmet, jeg kvier mig da også økonomisk, ikke nogen tvivl om det, men nej jeg vil ikke støtte en industri, der vil være det bekendt. Nixen bixen. Og som Kirsten Skaarup siger, så bryder hun sig selt ikke om ordet “industri”, når det handler om dyr og dermed levende væsener. Jeg kan kun give hende ret. Kig endelig hendes blog for inspiration til dejlige grønne retter og fremover også her, hvor der vil komme et stigende antal.

Relaterede links:

Himmel & Fjord – Salget af buræg er stigende

Foodfan – Økologisk kylinng skal stryges med fjerene

Politikken – Økologisk kylling er svær at få

I en snæver vending – rustikke rødder m.m.

Jeg spiser selvfølgelig mange friske grønsager. Men i nogen tilfælde er det okay med de lette løsninger En af de rigtig gode, jeg har fundet er Rustikke Rodfrugter fra Frigodan. De smager simpelthen super efter en tur i ovnen og går til stort set alting. Så en let og dejlig måde at få nogen gode kostfribre på.

Skal du have kartofler, kan du skære dem i mundrette stykker og blande i. Lidt salat også, og du har et sundt og nærende måltid. De her rødder fås ofte i Fakta, men ikke konstant, så vidt vides. Men ser du dem, så prøv dem, de er rigtig gode. Der er i det hele taget mange grønsager det er dejligt at have i fryseren og her er et bredt udvalg. Frigodan har også som mange andre et økologisk sortiment. Også flødekartoflerne har jeg brugt i snævre vendinger ligesom jeg vist har forfaldet til en af pastaretterne på et tidspunkt. Find selv dine favoritter og har du allerede nogen, så fortæl mig gerne.

Billige bud i Bilka

Igår gik turen til Bilka efter sublimt hesteselskab og en tur til et helt unikt sted. Faktisk var meningen, at jeg ville derud efter et spanskkurus på CD. Jeg har nemlig længe gerne villet lære noget spansk. Det kan jeg så nu konstaterer, at der er andre, der også gerne vil :( – Udsolgt, ganske som Nigella Express, som de også havde uhørt billigt, eller rettere, havde haft. Øv osse – mest spanskkursus. Nigella kan jeg altid få, hvis jeg synes!

Til gengæld fik jeg så Økologisk køkken året rundt. Et af de nyeligt opfundne fortsætter for året, er at spise mindre kød og så til gengæld bedre kød og købe lidt mere økologisk. Men ved kig rundt på de forskellige økoting, så kan jeg godt se, at det bliver bestemt ikke hele vejen rundt. Igår f.eks. kunne jeg få 5 dåser kidneybønner for det under, hvad jeg skulle give for en økologisk dåse af slagsen. Det står min pengepung altså ikke mål til. Nå, men vi ser. Nogen ting kan ihvertfald godt blive økologiske og den her Økologiske kogebog, kan allle være med til til 39,- kr.

Vi kigger også altid på tøj, når vi er derude. Som regel når de har striktrøjer er de af akryl. Og jeg nægter at have ren akryl på kroppen. Men den her er der dog lidt uld i også. Den hang på et stativ med tilbud fra 50,- kr., men der var ingen pris på. Den havde en tråd revet ud på ærmet, så jeg vurderede, at her nok var basis for en god handel – det var der! Jeg fik den for 50,- selvom den egentlig skulle have kostet 200,- kr. Så lidt jydsk “prutten om prisen” betaler sig altså :)

Efter alt det shopping var vi blevet ikke bare sultne, men på randen af kolaps, så sultne var vi. Så den oprindelige ide om at købe Take-Away nær min veninde, blev droppet og vi spiste i deres Burgerbar. Bistro’en har vi prøvet med meget liden success, men det her var gode burgere, og meget lækre pommet frites. Så ingen klager på det. Iøvrigt vil du undgå menneskemylder og have Bilka for dig selv, så tag derud en mandag – der var nærmest mennesketomt, men vi nød det og hyggede os som altid gevaldigt.

Improvisationer – kyllingebryst med tilbehør

Jeg havde fra morgenen af besluttet at min middagsmad skulle være kylling. Hvad jeg som sådan skulle have til kyllingen havde jeg ikke helt besluttet. Først var tanken noget salat, men så kom jeg til at kigge i køleskabet. Jeg havde faktisk noget kogt ris stående, der skulle bruges. Jeg havde også noget karrysovs, men det var i en version (p.g.a. æblet), der ikke blev god, så den røg ud. Det efterlod så risen. Hm…. Jeg havde lige købt avokado kom jeg i tanke om og tomater og løg havde jeg også. Det formeligt “skreg” guacemole, som jeg elsker og ikke har fået længe. Avokadoen smager også himmelsk på en ostemad, har du ikke prøvet det, så gør det endelig.

Avokadoen moses med en gaffel – her var det 2 stk’s
Tomat i små stykker uden kød efter lyst – her 2 stk’s cherrytomater
½ lille løg skåret i meget små stykker
Hvidløg efter smag (idag kom jeg ingen i min og det smagte fint alligevel)
En sjat limesaft
Smages til med salt og peber

Så var der risen, hvad med dem….Tjah alle der læser med her, kender jo min svaghed for karry, så det lå lige for at varme dem i lidt fedtstof (1 tsk.) og karry. Før risen kom på kom et halvt løg og et fed hvidløg på, og da de var næsten klare, så risen. Pas på, de brænder let på, så ikke særlig høj varme. Optøet kyllingebryst blev stegt på panden 4-5 minutter på hver side afhængig af størrelsen og så var der serveret.

Det lyder meget enkelt og det er det også, men hold op, det smagte godt. Tilbehøret bestod også af en købt mangosalsa, som skal spises, og den smagte faktisk også godt til synes jeg. Lidt sødme til alt det andet. Det er ikke en variant, der fås mere, hvorfor den nok også var på bud, da jeg købte, men de har en Ananas variant, der formentlig også er god.

Risen kunne man sådan set godt have puttet mere i, hvis man ønskede, måske noget peberfrugt og/eller frisk chili. Der er muligheder nok sådan set. Man kan jo selv finde sin favoritversion.

Mangler du inspiration til eksotiske retter, er der masser af inspiration at hente her:

Opskrifter og inspiration på Santa Maria’s hjemmeside

Ved kig rundt nu her, opdagede jeg at Santa Maria også har en ny økologisk produktserie.

Økologisk og miljøvenligt

Selvom jeg har været ved at “kaste op” af alt det her miljø- og klima-halløj, så synes jeg da, at det kunne være okay, at leve mere økologisk. Ikke en lyd om det. Selvfølgelig kunne det det. Faktum er bare, at det står min pengepung ikke mål med. Så sådan bliver det ikke.

Eftersom jeg har både astma og allergi (Katte/græsallergi), så var færre kemikalier i rengøringen garanteret også sundere for mig. Det sidste, er da et punkt, der er værd at overveje. Både for min og miljø’ets skyld. Men det koster også. Men jeg tror, jeg vil overveje at gå tilbage til de vaskemidler, jeg brugte en overgang, som var fra Ecover, og iøvrigt nogen flere naturlige løsninger – hvis de virker. Virker det ikke, så gider jeg ikke. Men det kan godt få en chance. Forstå mig ret, jeg ville, hvis jeg havde råd helt sikkert købe økologisk, hvis det fandtes, til det jeg skulle bruge. Som dyreelsker ville jeg da også hellere sætte tænderne i dyr, der har haft det bedre. Jeg tror, jeg vil prøve, at købe lidt mere økologisk – lidt har også ret, og hellere lidt end intet. Jeg køber iøvrigt altid økologiske æg.

Da jeg var yngre, var det alt på en gang og jeg kan se nu, at jeg prøvede ALT for hårdt. Det er der så dem, der vil mene, at det kan man ikke. Men når man kører sig selv i sænk på det og overdriver, så det kommer til at hænge en ud af halsen, så duer det jo ikke. Resultatet var, at jeg droppede at være økologisk og bruge mildere rengøringsmidler og nu nærmest er i den anden grøft. Men det behøver jo ikke være alt eller intet, det kan jo være, hvad jeg synes, og kan overkomme. Hvad med dig – køber du økologisk?

Grunden til, at jeg kom på atl det, er at jeg har set “Jon & Kate plus 8″ idag. Tænk engang at have 8 børn. To på 6 og og seks på 3!!! Jeg synes, det gør det helt fantastisk. Idag havde de så besøg af Sara Snow, som er ekspert i organiske fødevarer og miljøvenlig rengøring etc. Hun var meget sympatisk og sød og lavede mad til familien, som var vilde med hendes mad – også ungerne. Du kan se nogen af Sara’s opskrifter her.

Sara har skrevet en guide til et sundere liv, der hedder “Fresh living“. En bog hvor det ikke er foreslået specifikke produkter, men generelle råd, hvorfor den også kan bruges af os. Jeg synes, hvad ligner en rigtig lækker bog, med konkrete råd, er lige, hvad jeg kan bruge. Måske du også kan. Og nedenfor en lang række links, som jeg fandt nu, hvor jeg fik lyst til at kigge lidt på det. Skulle du få erfaringer med disse ting selv, så kom gerne og fortæl mig det eller fortæl på din blog, hvis du har en sådan.

Links:

Danske

Torvet – online økologisk shopping af mad

Årstiderne – levering af økologisk frugt og grønt hjemme hos dig

Informationscenter for Miljø & Sundhed

Ecover – bæredygtige rengøringsmidler

Økologiens Hus

Foreningen for Biodynamisk jordbrug

Jyllandsposten – Økologi og kødforbrug

Månebarnet’s blog med vegetariske opskrifter, om sundhed, helse og økologi

Vegetaren.wordpress.com – En masse opskrifter og et par filosofiske betragtninger

Økologiske opskrifter på Karolines Køkken

Lækre vegetaropskrifter på Karolines Køkken

Engelske

Sara Snow Website

Sara Snow Blog – Healthy, green & sane

Sara er også på Twitter

101 Cookbooks – Fantastisk lækre vegetariske opskrifter også en måde at spare klima/Miljø på og gøre ngoet for sundheden