Årets længste og mors dag

Fotoet var egentlig ment at skulle været postet i går aftes, men min udbyder havde åbenbart hovedrengøring, for alt var nede af den årsag. Så var det svært! Og det er første her for en times tid siden, de kom op igen. Jeg fangede lige lyset gennem de her dramatiske skyer udenfor mit vindue i går aftes. Og jeg ved, der skal handles hurtigt, for de forsvinder lige så hurtigt igen. Og også her, men jeg nåede det.

Gad vide, om det flotte lys var en hilsen fra mor. Det er hendes fødselsdag i dag. Hun ville være blevet 82 år, og hun er savnet lige så meget, som da hun pludselig tog videre for 13 år siden. Selvfølgelig gør det ikke ondt på samme måde mere, men savnet er der altid. Især når tingene ikke lige går helt, som man gerne vil. Mor var der altid til at trøste, og selvom det ikke lige var noget, hun kunne “fixe”, så hjalp det altid at tale med hende om det. Selvfølgelige har jeg gode veninder, der udfylder den plads nu og selvfølgelig også dengang, og de gør det fantastisk, og jeg ville ikke undvære en eneste, men ens mor er noget særligt. Det ved vi vist alle.

Humøret er ikke det bedste for tiden. Mine ryg- og hoftesmerter er gået helt amok, efter jeg i min stræben efter at ville se, hvor langt formen rakte trak Kicker til løb for 1½ uge siden. det har så nu efterfølgende vist sig at være en yderst dårlig ide. Ikke til at vide, men sådan er det altså. Jeg har smerter, der vil noget kan jeg sige og derudover er humøret bare ikke godt, men voldsomme smerter oveni, gør det da ingenlunde bedre. Smerter har jeg stort set hele tiden, men heldigvis da ikke i dette omfang, så det bliver da forhåbentlig bedre igen. Humøret plejer også at komme på plads igen, så det satser jeg så på, det også gør dennegang.

For nu holder jeg mig i ro, og så må vi se, om det bliver stalden i morgen som planen er, eller hvordan. Heldigvis er der adspredelse nok, selvom jeg ikke skal i stalden eller ud. Jeg har fotos nok til et helt liv, ligesom jeg har et nyt projekt i gang, som bare skal ud “af skuffen” nu, for det har taget alt for længe. Derudover er der masser af dejligt TV, lydbog og malebøgerne som jeg også har forsømt senest. Kede mig? Aner ikke, hvordan man gør – Gudskelov! Men jeg gad nu godt, der var visse ting, der ville gå min vej alligevel. Ifølge kalenderen er det årets længste dag, så jeg har god tid til det den vej rundt.

Julegaveønske!

Med så kort tid til Jul, kan Julegaveønsker vel ikke være for tidligt at gøre det i? Nu var manglen på en ordentig kamerataske direkte skyld i, at jeg mistede mit objektiv. Så nu må det jo ihvertfald ikke ske igen, så det må vel være rimeligt at ønske sådan en sag her i Julegave – ikke? Klik på fotoet, og se flere detaljer om den.

Arv eller miljø?


Mercedes C320 CDI, på vej til banen i dag

Jeg har tænkt over det før, hvor min kærlighed til store biler kommer fra. En overgang, var jeg overbevist om, at det kom fra påvirkningen, fra min første kærestes venner, som alle kørte i store biler. Men nej, for allerede da jeg var helt lille bitte, har min far fortalt, at jeg ytrede “osse fars babu”, når der kom en stor og flot bil kørende, og kun til dem. Så det må næsten være en medfødt “skavank”. Mercedesen ovenfor mødte jeg på vej ned til Galopbanen i dag.

Når jeg skriver “skavank”, skal det ses i lyset af, at ingen penge har jeg nok af, global økonomisk krise, en masse snak om miljø og CO2-udslip, for slet, slet ikke at nævne prisen på sådan en fætter, som ihvertfald er tæt på millionen, og ganske givet over, eftersom det er uden ekstraudstyr af nogen slags. Jeg ønsker mig på den måde (også på mange andre), tilbage til de glade dage, hvor man kunne nyde en stor bil, også uden at blive ganske ruineret. Det er svært, for ikke at sige umuligt nu om stunder medmindre man har en ganske, ganske betragtelig indkomst. Det var den der Lottogevinst igen.

Jeg kan også de fleste bilmærker og modeller, men sjovt nok, er Mercedes en af de få, jeg aldrig har fået “styr på”. Nu har jeg lige været så heldig at låne en, og jeg forstår godt, hvorfor den bliver brugt til Taxi. Den er helt utrolig behagelig at køre i, og man føler sig meget sikker, når man sidder i sådan en. Og de holder så også helt vildt godt. Den jeg lige har lånt, er desværre “død” nu. Ikke motoren, men karossen, som ikke kan mere. Det var samme skæbne, der overgik min dejlige Toyota Carina i sin tid. Sådan en dieselmotor er svær at slide op.

Godt det ikke koster noget at kigge og fotografere de her dejlige biler. Hvad ville du gerne have, hvis ikke, du skulle skele til de penge, du ikke har ;-)?