Rice an’ Curry

Som overskriften antyder, så fik jeg Curry idag. Jeg har jo svoret at spise mere grønt, og egentlig var planen, at jeg skulle have noget helt andet – nemlig blomkålsgratin (den opskrift får I en anden dag, for den er nemlig også god). Undervejs i min søgen efter opskriften på den, stødte jeg på en anden opskrift, fra en forlængst lukket restaurant – en blomkålscurry. Så istedet for blev det til en sådan. Efteråret kalder næsten på lidt mere solide retter og jeg havde lyst til noget varmende. En skøn måde at få nogle grønsager på. Jeg lod mig inspire, så min er lidt anderledes end originalen:

Blomkålscurry (4 personer)

1 blomkål
1 stor bagekartoffel
1½ meget store røde peberfrugter
2 store eller 3 små fed hvidløg
1 løg
2 dåser flåede tomater
1 stor squash
3 gulerødder
½ spsk. Stødt koriander
1 spsk. Spidskommen
2 spsk. Gurkemeje
1 spsk. Gule sneppesfrø
Chilipulver eller lidt frisk,
som du synes (her en halv frisk rød)
5 dl mælk
1 dl kaffefløde
1 spsk. flydende margarine
1 tsk. olie (ikke oliven)
Salt

Skær grønsagerne i mundrette stykker. Svits sennepsfrø i olie/magarine til de “popper”, og tilsæt grønsagerne og svits ca. 5 minutter (rør godt) og resten af krydderierne. Derefter tilsættes de flåede tomater. Læg låg på, og lad retten koge 15-20 minutter. Når de er gået og grønsagerne er møre tilsættes mælk og fløde og retten simre yderligere 10 minutter (uden låg og rør godt og lav varme) og smages til med salt og peber. Bon Appetit! Overskriften skal siges med en tyk indisk accent ;-) – Regner du Points er der for 4,5!