Lette tortillas a la mig 7,5 points


Jeg blev inspireret imorges, da jeg så Anne’s Lette Tortillas og besluttede mig for, at lave min egen version af dem her til aften.

Lette Tortillaer (1 pers.)

90 g hakket oksekød max 10%
2 spsk. majs
½ løg hakket
1 tsk. olie
1 tsk. spidskommen
1 tsk. hakket hvidløg (pulver)
1 tsk. ketchup
Chilil efter smag
et par dryp citronsaft
38 g tortilla (en lille)
14 revet mild ost (her gouda)
Salt & peber efter smag
½ dåse hakkede flåede tomater

Løg, hvidløg og oksekød svitses til løget er klart og kødet ristet og de andre krydderier og majs tilsættes, sammen med de flåede tomater, majs og ketchup. Alt simrer i ca. 20 minutter. Læg så meget af fyldet på tortillaen, som der kan være og rul den sammen. Læg den på en ovnfast ting, og drys med osten og gratiner i ovnen. Hold øje, for det går hurtigt, og den skal ikke være brændt. Osten bare lige smeltet. Tortillaen skal du ikke bekymre dig om, den har helt sikkert nok. Bon appetit. Skal du lave til flere, ganger du bare portionen op. Alt efter point, kan der serveres creme fraiche til og selvfølgelig salat. Jeg fik revet gulerod med gul peber til.

Dansk bøf med løg, æble og peber 7,5 points

65 g hakkebøf (her stegt mængde)
½ Granny Smith æble
1 stort løg
½ peberfrugt
1 spsk. Maizena Mel
3 dl vand
2 dl minimælk
1 tsk. ketchup
½ terning okseboillon
Kulør efter smag
1-2 tsk. soyasauce
2x 5 gr smør
Kartofler til det antal points, der passer dig. Her fri mængde

Alle grøntsager svitses/simrer over lav varme i 5 gr smør til det er blødt og lækkert. Hakkebøffen steges i de andre fem gram. Når bøffen og løg er færdige, skylles panden med løg i vandet der hældes over på bøfpanden. Heri smuldres boillongerningen. Når den er er opløst og det koger tilsættes Maizena rystet sammen med mælken. Soaysauce, ketchup og kulør tilsættes. Reguler evt. konsistens med ekstra vand, men det skulle ikke være nødvendigt. Den glohede sauce hældes over kartoflerne og bøffen dekoreres med peber- æble og løgblanding. Bon appetit. Det var første gang, jeg lavdede min bøfsauce i den lette udgave, og jeg kan melde, at den smagte helt fortrinligt.