En Spaghettivariant

Der er en klassisk pastaret, der går på olivenolie, rasp og persille. Den smager fint og er dejlig let ret. Jeg havde ingen morgemad spist idag, så jeg var godt sulten og tænkte, det kunne være min frokost. Jeg ville dog lave det med lidt variation. Man skal jo nogen gange eksperimentere, og det gjorde jeg så. Jeg tilsatte en rest sortøjebønner, løg, hvidløg og friske cherrytomater. En anden gang vil jeg nok finde en anden måde, at bruge bønnnerne på. Ikke at de smagte dårligt i retten, det passede bare ikke. Så dem kan du undlade. Men ellers er dette en super hurtig ret. Da jeg var godt i gang kom jeg til at tænke på, at jeg havde squash i køleskabet, og de havde været superfine i retten og givet en smuk klat farve – det gør vi næste gang.

136 g Fuldkornspaghetti
4-5 cherrytomater
1 løg
1 fed hvidløg
2 tsk. rasp
2 tsk. parmesanost
1 tsk. chiliolie
1 tsk. olivenolie
1 dusk persille

Løg og hvidløg ristes i chiliolien, mens pastaen koger. Raspen tilsættes og ristes lidt og derefter tilsættes tomaterne og får ca. 5 minutter. Pastane dryppes af, når færdigkogt og vendes i, sammen med persille og lidt mere olie. Skal man ikke tænke i kalorier, kan retten godt tåle lidt mere olie, end jeg har brugt. Smages til med salt og peber og drysses med osten og lidt persille. Der er for 7 points her.

Lækker nudelsalat med broccoli

Jeg prøver at gøre min kost mere grøn, og spise mere vegetarisk igen. Ikke udelukkende, men bare mere, for jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Jeg fandt denne opskrift, som jeg tror I andre også kan have glæde af. Lækker nudelsalat med broccoli. Jeg lavede en smule om på den og puttede i som følger:

65 g kogte ægnudler
½ bundt broccoli
2 tsk. sesamolie
1 tsk. hvidløgsolie
½ rød chili
½ gul peberfrugt
1 håndfuld frisk basillikum

Ændringerne, er for at holde 300% styr på, hvor meget og hvor lidt jeg komme i af hvad, og for at kunne regne om i points, som der er 7 af.

Hvis du gerne vil spise mere vegetarisk, så er der masser af dejige sider med vegetariske opskrifter. Herunder nogle af dem.

Relaterede links:

Kirsten Skaarup – kødfri fredag

Vegetariske opskrifter på Karolines Køkken

Ham du ved’s vegetariske opskriftssamling

Vegetaropskrifter på sol.dk

Og kan du engelsk, så skal du kigge den her blog med massive mængder dejlige opskrifter:

101 Cookbooks