Præstens kone (1996)


Igår så jeg film, jeg havde optaget “The Preachers Wife (1996)”. Jeg synes ellers den her film, var en relativt ny film, i bjerget af film, jeg gerne ville se, men som jeg ikke havde nået endnu. Stadig kan jeg blive helt klam ved tanken om at den er SÅ gammel som 1996.

Det der i første omgang fik mig på sporet, var at Whitney stadig har sin stemme i behold (før det gik helt, helt galt), og så at Gregory Hines er med. Og ham ved jeg dog, er afgået ved en for tidlig død, selvfølgelig til cancer. Og det vidste jeg jo var noget siden, og så “knækkede filmen” for mig, for jeg mente da at filmen måtte være meget nyere og at han var død længe før, den blev lavet. NOT SO!!! Hines gik bort i 2003!!! Se det her illustrere altså, hvordan det er at blive ældre, og i hvor UHYGGELIG grad tiden forsvinder for mig og det bliver kun værre. Shit siger jeg bare!

Nå, men bortset fra det, så er det en hyggelig film. Den har de stærkeste kræfter på skuespilsiden, og selvfølgelig synger Whitney vidunderligt. Det var mens hun stadig kunne. Og der skal ingen tvivl herske når hun er god, findes det ikke bedre. Og så lige en advarsel, for er man ikke til gospel, skal man selvfølgelig ikke se filmen. Whitney spiller en korleder af – ja godt gættet – et gospelkor. Og de og hende synger, så englene garanteret hopper af fryd på deres små skyer, er jeg overbevist om.

Filmen havde iøvrigt en helt anden handling, end jeg troede. Jeg er ikke engang nået til at læse, hvad den handlede om. Den handler om et ægtepar, hvor han er præst (Courtney B. Vance), og hun (Whitney Houston)som sagt er korleder. De tilhører en stor men faldefærdig og gammel kirke, som de har overtaget efter hendes far. Det går ikke for godt, og det bliver ikke bedre af, at hendes mor bor der, og blander sig i alting. Som fortæller af historien, er deres søn (Justin Pierre Edmund) som spilles helt genialt. Og så er han iøvrigt bare den sødeste dreng, jeg længe har set. Sådan en der får en til at ønske sig en selvom det er årtier for sent. SÅ sød.

Med det hele som er ved at “køre helt af sporet”, har de brug for hjælp, og pludselig ankommer en hjælper til præsten angiveligt sendt at kirkekontoret. Det er det er det også, men det er en hjælper af den albernative slags, som spilles af Denzel Washingthon. Han har en engels ansigt, og er så sød og charmerende, at hans hjælp også er lige ved at køre tingene af sporet. Hvem Greogory Hines spiller, synes jeg, du selv skal se. I to småbiroller ses også Cissy Houston og Lionel Richie. En rigtig hyggelig Julefilm, en sød historie og dejlig musik og selvfølgelig – En happy end!

Nedenfor er traileren til filmen, og en video af en sang Whitney synger i filmen.

I