Lavprofillørdag

Det har været en lørdag med helt lav profil. Det ligner ikke mig, og da slet ikke på en løbsdag. Det var af tvingende nødvendighed desværre. Helbredet driller lige p.t., og uden at gå i detaljer, så var der ikke andet for, end at blive hjemme. At vejret stod på blæst og ovenikøbet regn, gjorde den beslutning noget lettere at håndtere. Det er ingen hemmelighed. Jeg fulgte dagens stjerner på computeren.

Mens jeg nu sad her alligevel fik jeg bedrevet lidt alligevel, selvom hovedet bestemt ikke var glad for det. Det falder mig svært bare at siddde og lave ingenting, når jeg nu har så meget, der skal ordnes.

Nu er det stået af, og nu skal jeg bestemt ikke lave mere. Men nu har jeg også været lidt flittig i dag faktisk, og især når jeg tager i betragtning, hvordan jeg egentlig har haft det. I morgen står den således på afslapning.

Dagen har udover galop bragt lidt ærinder for min hr. fader og lidt indkøb. I morgen håber jeg vejret bliver til lidt altanhygge. Vi må se. Jeg ønsker jer ihvertfald en dejlig weekend.

Fotoet er af min øjesten Neppe, som jeg ikke kan forstå, har været væk så længe. Han er ofte tænkt på og lige elsket i sin himmel. Han ville være blevet 14 i dag.

Puha! Tid til afslapning!

Så nåede jeg så langt som til aftensmad lige straks. Om jeg begriber, hvor sådan en dag bliver af! Jeg startede dagen med, at tage med far på hospitalet. Han skulle til undersøgelse, for at se, om der var en forklaring på hans nyeligt konstaterede alarmerende lave blodprocent.

Selvsagt havde han været noget nervøs for dels undersøgelsen i sig selv, men også resultatet. Det viste sig, at han har et blødende sår på spiserøret. Forhåbentlig noget ufarligt, men noget skal de selvfølgelig gøre ved det, men det får vi så nærmere om. Vi var begge glade, da det var overstået. Far var ret upåvirket af selve undersøgelsen, og havde det faktisk godt. Vi kørte til bageren efter frisk brød, og smør, for det havde han lyst til (han havde fastet i et døgn og var sulten som en ulv). Så vi kørte hjem og fik kaffe og frisk brød fra Emmery’s. Det var godt. Emil blev selvfølgelig luftet først af mig, da far var lidt påvirket uden at være dårlig, dårlig.

Så havde far glemt, at han skulle til farvehandlen, så det skulle vi så lige en tur. Jeg kørte, for han må ikke køre bil lige efter at have været bedøvet. Men det gjorde jeg da også gerne. Far fik, hvad han havde behov og jeg kørte ham hjem igen.

Nu har jeg så endelig fået skrevet mit indlæg om afsked med Galoppens store stjerne, og nu må jeg simpelthen slappe af. Jeg er dødtræt! Som jeg skrev forleden, der er masser af indlæg der presser sig på, men jeg er nødt til at tage det som det kommer. Jeg kan godt mærke, at jeg stresser lidt for tiden, og det gør også, at det bliver ekstra vigtigt, at slå bremserne i, når nødvendigt. Det er det nu!!!

Jeg har ikke stresset mindre ved tanken om forleden, men jeg tror ikke, jeg gider gøre noget ved det. Ærger mig dog voldsomt, når jeg kommer i tanke om, hvad jeg kunne have fået for de penge, og når jeg ved, jeg handlede “i god tro”, men jeg kommer ingen vegne med det, tror jeg. Heldigivs landede 9/10 i min turban i dag, og således må jeg lade som om, den sidste 10.-del er det, jeg skal af med og intet andet og så glemme det, og se mig f…… godt for en anden gang! Kan I have en god aften.